EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011R0349

Kommissionens forordning (EU) nr. 349/2011 af 11. april 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø, for så vidt angår statistikker over arbejdsulykker EØS-relevant tekst

EUT L 97 af 12.4.2011, p. 3–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/349/oj

12.4.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 97/3


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 349/2011

af 11. april 2011

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø, for så vidt angår statistikker over arbejdsulykker

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1338/2008 af 16. december 2008 om fællesskabsstatistikker over folkesundhed og arbejdsmiljø (1), særlig artikel 9, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I forordning (EF) nr. 1338/2008 fastlægges der fælles rammer for systematisk udarbejdelse af europæiske statistikker inden for folkesundhed og arbejdsmiljø.

(2)

I henhold til artikel 9, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1338/2008 er det nødvendigt med gennemførelsesforanstaltninger for at præcisere, hvilke data og metadata der skal indberettes om arbejdsulykker som omhandlet i nævnte forordnings bilag IV, og for at fastlægge referenceperioder, hyppighed og tidsfrister for indberetning af de pågældende data.

(3)

Fortrolige data, som medlemsstaterne fremsender til Kommissionen (Eurostat), bør behandles i overensstemmelse med princippet om statistisk fortrolighed i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker (2) og med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (3).

(4)

Der er blevet foretaget en cost-benefit-analyse, og resultaterne heraf er blevet evalueret i overensstemmelse med artikel 6 i forordning (EF) nr. 1338/2008.

(5)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

a)   »arbejdsulykke«: en særlig hændelse i løbet af arbejdet, som fører til fysisk eller psykisk skade. Udtrykket »i løbet af arbejdet« betyder, at ulykken sker under en erhvervsmæssig beskæftigelse eller i den tid, der tilbringes på arbejdet. Dette omfatter også trafikulykker, der sker under arbejdet, men ikke ulykker, der sker på vej til og fra arbejde

b)   »ulykke med dødelig udgang«: en ulykke, der medfører den skadelidtes død inden for et år efter ulykken

c)   »arbejdsgiverens erhvervsaktivitet«: den vigtigste »økonomiske« aktivitet i den lokale enhed af foretagendet, hvor den skadelidte arbejdede

d)   »alder«: den skadelidtes alder på ulykkestidspunktet

e)   »skadens art«: den skadelidtes fysiske skader

f)   »ulykkessted«: den territoriale enhed, i hvilken ulykken skete

g)   »virksomhedens størrelse«: antallet af ansatte (i fuldtidsækvivalenter) i den lokale enhed af foretagendet, hvor den skadelidte arbejdede

h)   »skadelidtes nationalitet«: det land, hvor den skadelidte er statsborger

i)   »tabte dage«: det antal kalenderdage, hvor den skadelidte er uarbejdsdygtig på grund af en arbejdsulykke

j)   »arbejdsplads«: den sædvanlige eller den lejlighedsvise karakter af den skadelidtes arbejdssted/plads på ulykkestidspunktet

k)   »arbejdssted«: det arbejdsområde/de omgivelser, hvor ulykken skete

l)   »arbejdsproces«: den væsentligste type arbejde eller opgave (generel aktivitet), den skadelidte udførte, da ulykken skete

m)   »specifik fysisk aktivitet«: den skadelidtes præcise fysiske aktivitet i ulykkesøjeblikket

n)   »materielt element i tilknytning til den specifikke fysiske aktivitet«: det værktøj, den genstand eller det stof, den skadelidte anvendte, da ulykken skete

o)   »afvigelse«: den sidste hændelse, der afveg fra det normale, og som førte til ulykken

p)   »materielt element i tilknytning til afvigelsen«: det værktøj, den genstand eller det stof, der var involveret i det unormale, der skete

q)   »kontakt/skademåde«: hvordan den skadelidte blev skadet (fysisk eller psykisk) af det materielle element, som forårsagede skaden

r)   »materielt element i tilknytning til kontakten/skademåden«: den genstand, det værktøj eller det stof, som den skadelidte fysisk var i kontakt med, eller den måde, hvorpå den psykiske skade skete.

Artikel 2

Datakrav

1.   Medlemsstaterne skal til Kommissionen (Eurostat) fremsende mikrodata om personer, der er ramt af en ulykke i løbet af arbejdet i referenceperioden, og de hertil knyttede metadata. Bilag I indeholder en liste over de variabler, der skal indberettes til Kommissionen (Eurostat), samt oplysninger om, hvorvidt de er obligatoriske eller fakultative, og hvilket år der er første indberetningsår.

2.   Indberetning af data om arbejdsulykker vedrørende selvstændige, medarbejdende familiemedlemmer og studerende er fakultativ.

3.   Indberetning af data om arbejdsulykker, som i henhold til national lovgivning er omfattet af regler om tavshedspligt, er fakultativ, jf. bilag II.

4.   Data om arbejdsulykker, der er sket i løbet af referenceåret, skal fortrinsvis baseres på registre og andre administrative kilder. Når dette ikke er muligt, kan der anvendes skønnede eller imputerede data, selv om de er baseret på undersøgelser i stedet for case-by-case-data, til at udfylde hullerne i dækningen.

Artikel 3

Referenceperiode

Referenceperioden er det kalenderår, hvor ulykkerne anmeldes til de kompetente nationale myndigheder.

Artikel 4

Metadata

1.   Medlemsstaterne skal til Kommissionen (Eurostat) fremsende oplysninger om den årlige kontrol og ajourføring af metadataene sammen med dataene.

2.   Metadataene fremsendes i overensstemmelse med en model, som er fastsat af Kommissionen (Eurostat), og skal omfatte de i bilag III anførte forhold.

Artikel 5

Indberetning af data og metadata til Kommissionen (Eurostat)

1.   Medlemsstaterne indberetter data og metadata i overensstemmelse med en dataudvekslingsstandard, der er fastsat af Kommissionen (Eurostat), senest 18 måneder efter udløbet af referenceperioden.

2.   Data og metadata leveres til Kommissionen (Eurostat) elektronisk via Kommissionens (Eurostats) centrale dataportal.

Artikel 6

Ikrafttrædelse

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. april 2011.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)  EUT L 354 af 31.12.2008, s. 70.

(2)  EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.

(3)  EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.


BILAG I

LISTE OVER VARIABLER

Europæiske statistikker over arbejdsulykker (ESAW) — fase I- og fase II-variabler

Variabler

Specifikationer

Første indberetningsår

Ulykkeskode

Et unikt kodenummer, der identificerer den enkelte datapost og sikrer, at der oprettes én post for hver arbejdsulykke

Kodenummeret skal foranstillet indeholde de fire cifre i året for ulykkens anmeldelse til de kompetente nationale myndigheder

2013

Arbejdsgiverens erhvervsaktivitet

Det 4-cifrede niveau i NACE rev. 2 (1)

2013 for hovedafdeling

A og C-N i NACE rev. 2

2015 for hovedafdeling

B og O-S i NACE rev. 2.

Skadelidtes beskæftigelse

Det 2-cifrede niveau i ISCO-08

2013

Skadelidtes alder

Et 2-cifret tal

2013

Skadelidtes køn

En 1-cifret kode

2013

Skadens art

Den 3-cifrede udgave af ESAW-klassifikationen for »skadens art« i overensstemmelse med ESAW-metodologien

2013

Beskadiget legemsdel

Den 2-cifrede udgave af klassifikationen for »beskadiget legemsdel« i overensstemmelse med ESAW-metodologien

2013

Ulykkessted

Den 5-cifrede kode i overensstemmelse med NUTS-nomenklaturen (2)

2013

Dato for ulykken

En numerisk variabel til angivelse af år, måned og dag

2013

Tidspunkt for ulykken

En 2-cifret variabel, der angiver tidsintervaller i timer i overensstemmelse med ESAW-metodologien

fakultativ

Virksomhedens størrelse

Kategorier i overensstemmelse med ESAW-metodologien

fakultativ

Skadelidtes nationalitet

Kategorier i overensstemmelse med ESAW-metodologien

fakultativ

Skadelidtes erhvervsmæssige status

Kategorier i overensstemmelse med ESAW-metodologien

2013

Tabte dage (hvor alvorlig skaden er)

Kategorier i overensstemmelse med ESAW-metodologien. Der anvendes særlige koder til angivelse af permanent uarbejdsdygtighed og ulykker med dødelig udgang

2013

Vægtning af de indsamlede ESAW-data

Skal anvendes, når medlemsstaterne anvender en stikprøve til indsamling af data om ulykker og/eller ønsker at korrigere for underrapportering

Hvis vægtning ikke er relevant, anvendes standardværdien 1

2013


ESAW fase III-variabler for årsager og hændelsesforløb

Variabler

Specifikationer

Første indberetningsår

1.

Arbejdsplads

Kategorier i overensstemmelse med ESAW-metodologien

2015 (3)

2.

Arbejdssted

Den 3-cifrede udgave af klassifikationen for »arbejdssted« i overensstemmelse med ESAW-metodologien

2015 (3)

3.

Arbejdsproces

Den 2-cifrede udgave af klassifikationen for »arbejdsproces« i overensstemmelse med ESAW-metodologien

2015 (3)

4.

Specifik fysisk aktivitet

Den 2-cifrede udgave af klassifikationen for »specifik fysisk aktivitet« i overensstemmelse med ESAW-metodologien

2015 (3)

5.

Afvigelse

Den 2-cifrede udgave af klassifikationen for »afvigelse« i overensstemmelse med ESAW-metodologien

2015 (3)

6.

Kontakt/skademåde

Den 2-cifrede udgave af klassifikationen for »kontakt/skademåde« i overensstemmelse med ESAW-metodologien

2015 (3)

7.

Materielt element i tilknytning til den specifikke fysiske aktivitet

Den 4-cifrede udgave af klassifikationen for »materielt element« i overensstemmelse med ESAW-metodologien

2015 (3)

8.

Materielt element i tilknytning til afvigelsen

Den 4-cifrede udgave af klassifikationen for »materielt element« i overensstemmelse med ESAW-metodologien

2015 (3)

9.

Materielt element i tilknytning til kontakten/skademåden

Den 4-cifrede udgave af klassifikationen for »materielt element« i overensstemmelse med ESAW-metodologien

2015 (3)

Vægtning af årsager og hændelsesforløb

Skal anvendes, når medlemsstaterne anvender en supplerende stikprøve til kodning af ESAW fase III-variablerne for årsager og hændelsesforløb

Hvis vægtning ikke er relevant, anvendes standardværdien 1.

2015


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).

(3)  Obligatorisk indberetning af mindst 3 af de 9 variabler


BILAG II

LISTE OVER ERHVERV, DER ER UNDERLAGT TAVSHEDSPLIGT, OG FOR HVILKE INDBERETNING ER FAKULTATIV

 

I henhold til ISCO-08:

0 Militært arbejde

3351 Told- og grænsebetjentarbejde

3355 Politimæssigt undersøgelsesarbejde

541 Rednings- og overvågningsarbejde

a.

5411 Brandslukningsarbejde

b.

5412 Politiarbejde

c.

5413 Fængselsbetjentarbejde

d.

5414 Sikkerhedsvagtarbejde

e.

5419 Andet rednings- og overvågningsarbejde

 

I henhold til NACE rev. 2:

84.22 Forsvar

84.23 Domstole og fængselsvæsen

84.24 Politi

84.25 Brandvæsen.


BILAG III

METADATA

Metadataene beskriver, når det er relevant for den fulde forståelse af ESAW-dataene, følgende forhold:

den dækkede population udtrykt som hovedafdelinger i NACE rev. 2 og eventuelt niveauer derunder samt erhvervsmæssig status

oplysninger om erhverv/aktiviteter, for hvilke arbejdsulykkesdata er underlagt tavshedspligt i henhold til national lovgivning og derfor ikke kan indberettes

de anmeldelsesprocenter for arbejdsulykker, der skal anvendes til korrigering for underrapportering

dækningen af de forskellige typer arbejdsulykker som forklaret i ESAW-metodologien

den stikprøvemetode, der i givet fald er anvendt i forbindelse med udformningen af mikrodataindsamlingen

den stikprøvemetode, der i givet fald er anvendt til kodning af variablerne for årsager og hændelsesforløb

antallet af trafikulykker med dødelig udgang og ulykker med dødelig udgang om bord på et transportmiddel under en rejse/transport i forbindelse med arbejdet vedrørende personer, der er beskæftiget uden for hovedafdeling H, »Transport«, i NACE rev. 2

oplysninger om ethvert nationalt særtræk, der er væsentligt for fortolkningen og udarbejdelsen af sammenlignelige statistikker og indikatorer.


Top