Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011R0193

    Kommissionens forordning (EU) nr. 193/2011 af 28. februar 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1445/2007 for så vidt angår kvalitetskontrolsystemet i forbindelse med købekraftpariteter EØS-relevant tekst

    EUT L 56 af 1.3.2011, p. 1–2 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/193/oj

    1.3.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 56/1


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 193/2011

    af 28. februar 2011

    om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1445/2007 for så vidt angår kvalitetskontrolsystemet i forbindelse med købekraftpariteter

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1445/2007 af 11. december 2007 om fælles regler for indberetning af basisoplysninger om købekraftpariteter og for beregningen og offentliggørelsen heraf (1), særlig artikel 7, stk. 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I forordning (EF) nr. 1445/2007 fastsættes fælles regler for indberetning af basisoplysninger om købekraftpariteter og for beregningen og offentliggørelsen heraf.

    (2)

    Minimumskvalitetsstandarderne for de basisoplysninger, som medlemsstaterne skal indberette, mindstekvalitetskravene til validering af resultaterne af prisundersøgelserne og kravene til rapportering og evaluering fremgår af afsnit 5 i bilag I til forordning (EF) nr. 1445/2007.

    (3)

    Der er behov for, at de fælles kvalitetskriterier og strukturen i kvalitetsrapporterne præciseres yderligere.

    (4)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Europæiske Statistiske System —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    De fælles kvalitetskriterier og strukturen i kvalitetsrapporterne vedrørende købekraftpariteter, jf. forordning (EF) nr. 1445/2007, fastlægges i bilaget til denne forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 28. februar 2011.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EUT L 336 af 20.12.2007, s. 1.


    BILAG

    Fælles kvalitetskriterier og strukturen i kvalitetsrapporterne

    1.   Fortegnelse over kilder og metoder, der anvendes i forbindelse med Eurostats udarbejdelse af KKP (»KKP-fortegnelse«)

    For at opfylde kravene i punkt 5.3.1 i bilag I til forordning (EF) nr. 1445/2007 skal den enkelte medlemsstat indberette en fortegnelse over kilder og metoder, der anvendes i forbindelse med Eurostats udarbejdelse af købekraftpariteter (»KKP-fortegnelsen«).

    Strukturen i KKP-fortegnelsen skal bygge på basisoplysningernes forskellige bestanddele, jf. forordning (EF) nr. 1445/2007, som følger:

    1.   Tilrettelæggelse af det nationale arbejde med KKP og baggrundsoplysninger

    2.   Forbrugsgoder og tjenesteydelser

    2.1.   Prisundersøgelser af forbrugsgoder

    Omfatter oplysninger om tilrettelæggelse af undersøgelsen, stikprøveudtagning, repræsentativitet, validering, tidsjusteringsfaktorer og geografiske justeringsfaktorer.

    2.2.   Boligydelser

    Omfatter oplysninger om datakilder og deres kvalitet, overholdelse af definitioner og eventuelle justeringer.

    3.   Offentlige tjenester (kun lønundersøgelse)

    Omfatter oplysninger om datakilder og deres kvalitet, overholdelse af definitioner og eventuelle justeringer.

    4.   Forbrugsgoder og tjenesteydelser

    4.1.   Investeringsgoder

    Omfatter oplysninger om tilrettelæggelse af undersøgelsen, stikprøveudtagning, repræsentativitet og validering.

    4.2.   Bygge- og anlægsvirksomhed

    Omfatter oplysninger om tilrettelæggelse af undersøgelsen, datakilder og deres kvalitet, repræsentativitet og validering.

    5.   Udgifter til konsum som andel af BNP

    Omfatter oplysninger om datakilder og deres kvalitet, overholdelse af definitioner og eventuelle justeringer.

    Den enkelte medlemsstat skal indberette en opdatering af KKP-fortegnelsen i januar hvert år, hvis der i det foregående år er blevet foretaget ændringer af kilder og metoder.

    2.   Prisundersøgelsesrapport om forbrugsgoder

    For at overholde kravene i punkt 5.3.3 i bilag I til forordning (EF) nr. 1445/2007 skal den enkelte medlemsstat forelægge en rapport i forbindelse med hver prisundersøgelse af forbrugsgoder. Rapportens struktur skal være som følger:

    1.

    Forundersøgelse

    2.

    Prisindsamling

    3.

    Validering på landsplan

    4.

    Validering landene imellem.

    Undersøgelsesrapporterne skal indeholde oplysninger, der supplerer KKP-fortegnelserne.

    3.   Kvalitetskriterier

    De kriterier, der anvendes i forbindelse med vurderingen af kvaliteten af de indberettede basisoplysninger, er dem, som er fastlagt i artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker (1), kombineret med de minimumsstandarder, der er fastlagt i punkt 5 i bilag I til forordning (EF) nr. 1445/2007.


    (1)  EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164.


    Top