29.11.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 314/41

(1)

For at opnå en passende og sammenlignelig kvalitet i uddannelsen af lokomotivførere og lokomotivføreraspiranter, så de kan blive certificeret i alle medlemsstater, henstilles det, at der lægges fælles betingelser og procedurer til grund såvel for anerkendelse af uddannelsescentre og af eksaminatorer for lokomotivførere og lokomotivføreraspiranter som for de kvalitative krav til eksaminationen.

(2)

Uddannelse og prøver bør foregå på en hensigtsmæssig måde og have et rimeligt og sammenligneligt kvalitetsniveau i alle medlemsstater, så der bliver mulighed for gensidig anerkendelse af prøveresultaterne.

(3)

Det bør anføres i anerkendelseserklæringen, på hvilke kompetenceområder anerkendelsen af uddannelsescenterets kursusudbud gælder, og på hvilke områder eksaminatoren er anerkendt til at afholde prøver. Inden for de kompetenceområder, der er angivet i anerkendelsen, bør et anerkendt uddannelsescenters tilladelse til at udbyde uddannelseskurser og en anerkendt eksaminators tilladelse til at afholde prøver gælde i hele EU.

(4)

Det er ikke sikkert, at den kompetente myndighed har den særlige erfaring og kompetence, der er nødvendig for at kunne anerkende uddannelsescentre og eksaminatorer, for så vidt angår deres kvalifikationer til at undervise og eksaminere lokomotivførerne i generelle sprogfærdigheder. Hvor de ikke har det, kan medlemsstaterne godkende kompetencebeviser, der er udstedt af uddannelsescentre på grundlag af Europarådets European Framework for Language Competence (EFLC).

(5)

I nogle medlemsstater er prøvecentre allerede oprettet eller under oprettelse med det formål at tilrettelægge prøver for lokomotivførere. Hvor det er tilfældet, kan medlemsstaten uddelegere anerkendelsen af eksaminatorer til prøvecenteret på særlige nationale betingelser —

1.

Denne henstilling fastsætter anbefalinger om praksis og fremgangsmåder for anerkendelse af dels uddannelsescentre, som udbyder erhvervskurser til lokomotivførere og lokomotivføreraspiranter, dels eksaminatorer af lokomotivførere og lokomotivføreraspiranter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/59/EF (1).

2.

Et uddannelsescenters ansøgning om anerkendelse eller om at få fornyet eller ændret en eksisterende anerkendelse bør indsendes skriftligt til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor uddannelsescenteret har eller ønsker at have sit hovedaktivitetssted, jf. dog punkt 6.

3.

Når et uddannelsescenter består af mere end én juridisk enhed, bør hver juridisk enhed indsende sin egen ansøgning om anerkendelse.

4.

Ansøgningerne bør indeholde dokumentation for, at kravene i direktiv 2007/59/EF og i Kommissionens afgørelse 765/2011 (2) er opfyldt.

5.

Det bør anføres i ansøgningerne, med henblik på hvilke uddannelsesopgaver ansøgeren søger om anerkendelse. Ansøgningen kan vedrøre undervisningsopgaver på et eller flere kompetenceområder. Den bør struktureres efter følgende kompetenceområder: :

6.

Et uddannelsescenter, som har sit hovedaktivitetssted i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor den pågældende infrastruktur er beliggende, kan få anerkendelse hos den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor infrastrukturen befinder sig.

7.

For ansøgere om anerkendelse til undervisning i infrastrukturkendskab, som i forvejen har opnået anerkendelse i overensstemmelse med denne henstilling og afgørelse 765/2011 hos en kompetent myndighed i en medlemsstat, bør de andre medlemsstaters kompetente myndigheder nøjes med at vurdere de krav, som er specifikke for uddannelse til den pågældende infrastruktur, og undlade at vurdere forhold, der allerede er vurderet i forbindelse med den forudgående anerkendelse.

8.

Den kompetente myndighed bør udstede en anerkendelseserklæring senest to måneder efter at have modtaget alle nødvendige dokumenter.

9.

Den kompetente myndighed bør træffe afgørelse om ansøgningen på grundlag af ansøgerens evne til at påvise, hvordan uafhængigheden, kompetencen og upartiskheden er sikret.

10.

En erklæring om anerkendelse bør indeholde følgende oplysninger:

11.

En erklæring om anerkendelse af et uddannelsescenter bør være gyldig i fem år. Denne gyldighedsperiode kan den kompetente myndighed i begrundede tilfælde nedsætte for alle eller en del af de undervisningsopgaver, der er opført i anerkendelseserklæringen.

12.

Et uddannelsescenter, der er i besiddelse af en gyldig anerkendelseserklæring, kan til enhver tid ansøge om anerkendelse for flere undervisningsopgaver. Der bør så udstedes en ændret anerkendelseserklæring på grundlag af de fornødne supplerende dokumenter, som ansøgeren forelægger. Den ændrede anerkendelseserklærings udløbsdato bør forblive den samme.

13.

Opfylder det godkendte uddannelsescenter ikke længere kravene vedrørende en eller flere af de undervisningsopgaver, der er anført på anerkendelseserklæringen, bør centeret straks ophøre med at tilbyde den pågældende undervisning og skriftligt underrette den kompetente myndighed, der har udstedt anerkendelseserklæringen, herom. Den kompetente myndighed bør vurdere oplysningerne og udstede en ændret anerkendelseserklæring. Anerkendelseserklæringens udløbsdato bør forblive den samme.

14.

En anerkendelseserklæring bør fornyes efter anmodning fra uddannelsescenteret, og udstedelsen bør ske på samme vilkår som for den første anerkendelseserklæring. Den kompetente myndighed kan indføre en forenklet procedure for tilfælde, hvor anerkendelsesvilkårene er uændrede. Der bør forelægges dokumentation for de foregående to års kursusaktiviteter. Hvis den forudgående gyldighedsperiode er nedsat til mindre end to år, jf. punkt 11, bør der forelægges dokumentation for hele perioden.

15.

I det register, der er omhandlet i artikel 20, stk. 3, i direktiv 2007/59/EF, bør hvert anerkendt uddannelsescenter identificeres med et individuelt identifikationsnummer. Identifikationsnummeret bør fastsættes ud fra nationale bestemmelser, men det bør indeholde kortformen af navnet på den medlemsstat, hvor uddannelsescenteret er anerkendt.

16.

Registeret bør mindst indeholde følgende oplysninger:

17.

De anerkendte kursuscentre bør underrette den kompetente myndighed, der har udstedt anerkendelseserklæringen, om enhver ændring af de data, der er offentliggjort i registret, så det kan blive ført ajour. I nationale bestemmelser kan det forlanges, at der opbevares yderligere data i registret, og at der indsendes underretning om ændringer af disse data.

18.

Når den vurdering eller det tilsyn, den kompetente myndighed eller medlemsstat foretager i medfør af artikel 26, 27 og 29 i direktiv 2007/59/EF, viser, at et uddannelsescenter ikke opfylder forudsætningerne for anerkendelsen, bør den kompetente myndighed inddrage eller suspendere den pågældende anerkendelseserklæring.

19.

Hvis en kompetent myndighed konstaterer, at et uddannelsescenter, som den kompetente myndighed i en anden medlemsstat har anerkendt, ikke opfylder forpligtelserne i direktiv 2007/59/EF og afgørelse 765/2011, bør den underrette den kompetente myndighed i den anden medlemsstat, der har udstedt anerkendelseserklæringen. Den kompetente myndighed, der har udstedt anerkendelseserklæringen, bør kontrollere disse oplysninger, inden der er gået fire uger, og underrette den anmodende kompetente myndighed om resultaterne af sin kontrol og om sine afgørelser.

20.

Konstaterer den kompetente myndighed, at uddannelsescenteret ikke længere opfylder forudsætningerne for anerkendelse, bør den inddrage eller suspendere anerkendelseserklæringen.

21.

Den kompetente myndighed bør straks give uddannelsescenteret skriftlig meddelelse om grundene til sin afgørelse.

22.

Når den kompetente myndighed suspenderer eller inddrager en anerkendelse, bør den give uddannelsescenteret klar oplysning om, hvilke krav der ikke længere er opfyldt. Den kompetente myndighed kan give uddannelsescenteret en frist til at tilpasse sine arbejdsmetoder, så det opfylder forudsætningerne for anerkendelsen, inden suspensionen eller inddragelsen får virkning. Den bør underrette uddannelsescenteret om, hvilken klageprocedure det kan benytte til at anmode om fornyet prøvelse af afgørelsen.

23.

Den kompetente myndighed bør sikre, at der er administrativ klageadgang for uddannelsescenteret, så det kan anmode om fornyet prøvelse af en afgørelse, det er uenigt i.

24.

Hvad angår generelle sprogfærdigheder, kan en medlemsstat anerkende en ansøger som uddannelsescenter på grundlag af et certifikat, der bekræfter, at det er kvalificeret til at udbyde kurser i generel sprogfærdighed. Kvalifikationerne bør være i overensstemmelse med de principper og metoder, der er opstillet i Europarådets European Framework for Language Competence  (3). Medlemsstaten kan fastsætte supplerende bestemmelser om, hvordan denne mulighed skal anvendes under hensyntagen til national praksis for certificering af alle udbydere af sprogkurser.

25.

Hvad angår uddannelse i særlig kommunikation og terminologi med henblik på jernbanedrift og sikkerhedsprocedurer, bør der stilles krav om anerkendelse i overensstemmelse med denne henstilling. Ansøgninger om anerkendelse som uddannelsescenter, der udbyder kurser i særlig kommunikation og terminologi med henblik på jernbanedrift og sikkerhedsprocedurer, bør indgives til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den infrastruktur befinder sig, som den pågældende kommunikation og terminologi vedrører.

26.

Den, der ønsker anerkendelse som eksaminator, bør indsende en skriftlig ansøgning til den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.

27.

Når ansøgningen vedrører anerkendelse som eksaminator i infrastrukturkendskab, herunder strækningskendskab og kendskab til driftsregler, påhviler godkendelsen den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor infrastrukturen er beliggende.

28.

Ansøgningen kan også indgives på ansøgerens vegne af dennes arbejdsgiver.

29.

Ansøgningerne bør indeholde dokumentation for, at kravene i direktiv 2007/59/EF og i afgørelse 765/2011 er opfyldt.

30.

Det bør fremgå af ansøgningerne, for hvilket eller hvilke kompetenceområder der ansøges om anerkendelse som eksaminator. Ansøgningen kan vedrøre et eller flere kompetenceområder. Den bør struktureres efter følgende kompetenceområder:

31.

Den kompetente myndighed bør evaluere alle de dokumenter, ansøgeren har indgivet. Hvis alle krav er opfyldt, bør den udstede en anerkendelseserklæring hurtigst muligt, og senest to måneder efter at alle fornødne dokumenter er modtaget.

32.

En erklæring om anerkendelse bør mindst indeholde følgende oplysninger:

33.

En erklæring om anerkendelse af en eksaminator bør være gyldig i fem år. Denne gyldighedsperiode kan den kompetente myndighed i begrundede tilfælde nedsætte for alle eller en del af de kompetenceområder, der er opført i anerkendelseserklæringen.

34.

Indehaveren af en gyldig anerkendelseserklæring kan til enhver tid ansøge om at få den ændret ved tilføjelse af et eller flere kompetenceområder. Der bør så udstedes en ændret anerkendelseserklæring på grundlag af de fornødne supplerende dokumenter, som ansøgeren forelægger. En ændret anerkendelseserklærings udløbsdato bør forblive den samme.

35.

Hvis anerkendelseserklæringen må ændres, fordi kravene vedrørende et eller flere af de kompetenceområder, der er anført i tilladelsen, ikke længere er opfyldt, bør den anerkendte eksaminator straks ophøre med at afholde prøver på de pågældende områder og skriftligt underrette den kompetente myndighed herom. Den kompetente myndighed bør vurdere oplysningerne og udstede en ændret anerkendelseserklæring. En ændret anerkendelseserklærings udløbsdato bør forblive den samme.

36.

En anerkendelseserklæring bør fornyes efter anmodning fra eksaminatoren, og udstedelsen bør ske på samme vilkår som for den første anerkendelseserklæring. Den kompetente myndighed kan indføre en forenklet procedure for tilfælde, hvor de forudgående anerkendelsesvilkår videreføres uden ændringer. I alle tilfælde bør eksaminatorer, der ansøger om fornyelse, forelægge dokumentation for den kompetence, de har erhvervet i den foregående gyldighedsperiode, og for afholdte prøver i de sidste to år. Hvis den forudgående gyldighedsperiode er nedsat til mindre end to år, jf. punkt 33, bør der forelægges dokumentation for hele perioden.

37.

I det register, der er omhandlet i artikel 20, stk. 3, i direktiv 2007/59/EF bør hver anerkendt eksaminator identificeres med et individuelt identifikationsnummer. Identifikationsnummeret bør fastsættes ud fra nationale bestemmelser; det bør dog indeholde kortformen af navnet på den medlemsstat, hvor eksaminatoren er anerkendt.

38.

Registeret bør mindst indeholde følgende oplysninger:

39.

En anerkendt eksaminator eller dennes arbejdsgiver bør underrette den myndighed, der har udstedt anerkendelseserklæringen, om enhver ændring af de data, der er indeholdt i registret, så det kan blive ført ajour. I nationale bestemmelser kan det fastsættes, at der skal opbevares yderligere data i registret, og at der indsendes underretning om ændringer af disse data.

40.

De oplysninger, der er omhandlet i punkt 38, litra a), b) og c), bør gøres offentligt tilgængelige. Andre data som anført i punkt 38 bør offentliggøres i overensstemmelse med nationale bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger.

41.

Når den vurdering eller det tilsyn, den kompetente myndighed foretager i medfør af artikel 26, 27 og 29 i direktiv 2007/59/EF, viser, at en eksaminator ikke opfylder forudsætningerne for anerkendelsen, bør den kompetente myndighed inddrage eller suspendere anerkendelseserklæringen.

42.

Hvis en kompetent myndighed konstaterer, at en eksaminator, som den kompetente myndighed i en anden medlemsstat har anerkendt, ikke opfylder en eller flere af forpligtelserne i direktiv 2007/59/EF og afgørelse 765/2011, bør den underrette den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har udstedt anerkendelseserklæringen, og anmode den om at foretage den fornødne kontrol.

43.

Konstaterer den kompetente myndighed i sidstnævnte medlemsstat, at eksaminatoren ikke længere opfylder kravene, bør den inddrage eller suspendere anerkendelseserklæringen, straks give eksaminatoren skriftlig meddelelse om grundene til sin afgørelse og give den kompetente myndighed, der underrettede om den manglende opfyldelse af kravene, meddelelse om afgørelsen.

44.

Den kompetente myndighed bør straks give eksaminatoren skriftlig meddelelse om grundene til sin afgørelse.

45.

Når den kompetente myndighed suspenderer eller inddrager en anerkendelse, bør den give klar oplysning om, hvilke krav der ikke længere er opfyldt. Den kompetente myndighed kan give eksaminatoren en frist til at tilpasse sine arbejdsmetoder, så forudsætningerne for anerkendelsen bliver opfyldt, inden suspensionen eller inddragelsen får virkning.

46.

Den kompetente myndighed bør sikre, at der er administrativ klageadgang for ansøgerne eller eksaminatorerne, så de kan anmode om fornyet prøvelse af en afgørelse, de er uenige i.

47.

Hvad angår prøver i generelle sprogfærdigheder, kan medlemsstaterne anerkende en ansøger som eksaminator på grundlag af et certifikat udstedt i overensstemmelse med almindelig praksis i sprogundervisningsbranchen. Certifikatet bør bekræfte, at ansøgeren er kvalificeret til at afholde prøver i overensstemmelse med de principper og metoder, der er opstillet i Europarådets European Framework for Language Competence. Medlemsstaten kan fastsætte supplerende bestemmelser om, hvordan denne mulighed skal anvendes under hensyntagen til national praksis for certificering af eksaminatorers sprogfærdigheder.

48.

Hvad angår prøvning af færdigheder i særlig kommunikation og terminologi med henblik på jernbanedrift og sikkerhedsprocedurer, bør der stilles krav om anerkendelse i overensstemmelse med denne henstilling. Ansøgninger om anerkendelse som eksaminator med henblik på afholdelse af prøver i særlig kommunikation og terminologi med henblik på jernbanedrift og sikkerhedsprocedurer, bør indgives til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor den infrastruktur befinder sig, som den pågældende kommunikation og terminologi vedrører.

49.

En medlemsstat kan vedtage, at prøvecentre skal anerkendes efter skriftlig ansøgning til den kompetente myndighed.

50.

Den kompetente myndighed bør udstede en erklæring om anerkendelse af prøvecenteret i overensstemmelse med nationale forskrifter og procedurer og på grundlag af kriterier for uafhængighed, kompetence og upartiskhed. Punkt 26 til 48 bør finde anvendelse ved anerkendelse af prøvecentre.

51.

Den kompetente myndighed kan også uddelegere det til anerkendte prøvecentre, at anerkende deres egne eksaminatorer, forudsat at centrene opfylder kravene i punkt 53.

52.

Med henblik på anvendelsen af punkt 54 bør prøvecenteret løbende ajourføre et register over alle de eksaminatorer, det har anerkendt. Registeret bør indeholde de oplysninger, der er omhandlet i punkt 38.

53.

Prøvecenteret bør træffe foranstaltninger til at administrere sine eksaminatorer og sikre, at de har de påkrævede kompetencer i overensstemmelse med direktiv 2007/59/EF og afgørelse 765/2011.

54.

Eksaminatorer bør kun have mulighed for at afholde prøver som led i aktiviteterne ved det prøvecenter, de arbejder for.

55.

Oplysningerne om det anerkendte prøvecenter bør være offentligt tilgængelige i det register, der er omhandlet i punkt 38, uden at der gives oplysninger om de enkelte eksaminatorer, der arbejder for det pågældende prøvecenter. Prøvecenterets navn bør vises i stedet for det identifikationsnummer, der er omhandlet i punkt 37.

56.

Den kompetente myndighed bør straks give prøvecenteret skriftlig meddelelse om grundene til sin afgørelse.

57.

Når den kompetente myndighed suspenderer eller inddrager en anerkendelse, bør den give klar oplysning om, hvilke krav der ikke længere er opfyldt. Den kompetente myndighed kan give prøvecenteret en frist til at tilpasse sine arbejdsmetoder, så det opfylder forudsætningerne for anerkendelsen, inden suspensionen eller inddragelsen får virkning.

58.

Den kompetente myndighed bør sikre, at der er administrativ klageadgang for ansøgerne eller prøvecentrene, så de kan anmode om fornyet prøvelse af en afgørelse, de er uenige i.

59.

Der bør før prøven foreligge oplysning om, hvilke principper der anvendes ved bedømmelsen og pointgivningen, og hvilke typer resultater prøven kan få.

60.

Lokomotivførerne og lokomotivføreraspiranterne bør kunne få bedømmelsen af prøveresultatet at se, og de bør kunne anmode om en fornyet bedømmelse, hvis deres prøve har ført til en negativ begrundet udtalelse.

61.

For at kunne varetage sine tilsynsopgaver, jf. artikel 26, 27 eller artikel 29 i direktiv 2007/59/EF, kan den kompetente myndighed forlange: