23.9.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/5

(1)

I henhold til artikel 147, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) bidrager Unionen til et højt beskæftigelsesniveau ved at tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaterne og ved at støtte og i nødvendigt omfang supplere deres foranstaltninger.

(2)

I henhold til artikel 153, stk. 1, i TEUF støtter og supplerer Unionen medlemsstaternes indsats med hensyn til arbejdsvilkår, integration af personer, der er udstødt fra arbejdsmarkedet, og bekæmpelse af social udstødelse.

(3)

I henhold til artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union bekæmper Unionen blandt andet social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer social retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem kvinder og mænd og solidaritet mellem generationerne.

(4)

I artikel 174 i TEUF erkendes det, at visse områder i Unionen lider under alvorlige demografiske ulemper af permanent art, som kan indvirke negativt på deres udviklingsniveau og kræve særlig opmærksomhed, hvis Unionen skal nå målet om økonomisk, social og territorial samhørighed.

(5)

I henhold til artikel 25 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender og respekterer Unionen de ældres ret til et værdigt og uafhængigt liv og til at deltage i det sociale og kulturelle liv.

(6)

Aldring er utvivlsomt en udfordring for hele samfundet og alle generationer i Europa, og det er også et anliggende, der vedrører solidaritet mellem generationerne og familiens rolle.

(7)

Den del af befolkningen i Unionen, der består af personer sidst i 50'erne og derover, vil stige i et meget hurtigere tempo end nogensinde før. Denne stigning er meget positiv, da den er en logisk konsekvens af en forbedring af sundheden og livskvaliteten. Ikke desto mindre står Unionen på grund af denne demografiske udvikling over for en række udfordringer.

(8)

Det Europæiske Råd har på flere møder anerkendt nødvendigheden af at håndtere virkningerne af aldrende befolkninger med hensyn til de europæiske sociale modeller. Et centralt svar på denne hurtige ændring i aldersstrukturen består i at fremme skabelse af en kultur med aktiv aldring som en livslang proces og således sikre, at den hurtigt voksende gruppe af personer i slutningen af 50'erne og derover, der som helhed er sundere og bedre uddannet, end denne aldersgruppe nogensinde tidligere har været, får gode muligheder for beskæftigelse og aktiv deltagelse i samfundet og i familielivet, herunder gennem frivilligt arbejde, livslang læring, kulturelle udtryksformer og sport.

(9)

Aktiv aldring er ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) den proces, hvorved mulighederne for at fastholde et godt helbred, en aktiv deltagelse i samfundslivet og en følelse af sikkerhed optimeres med henblik på at forbedre individets livskvalitet i aldringsprocessen. Aktiv aldring sætter mennesker i stand til at nå deres potentiale for fysisk, social og mental trivsel gennem hele livet og til at deltage i samfundet samtidig med, at den sikrer dem tilstrækkelig beskyttelse, sikkerhed og pleje, når de har brug for det. Fremme af aktiv aldring kræver derfor en flerdimensional tilgang, medansvar og varig støtte inden for alle aldersgrupper.

(10)

Det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012) bør bygge videre på arven fra det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse (2010) og det europæiske år for frivilligt arbejde til fremme af aktivt medborgerskab (2011), og dette bør ske ved fremme af synergier mellem disse europæiske år og det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne (2012) (»det europæiske år«).

(11)

Den stigende andel af ældre i Europa og øgningen af kroniske sygdomme gør det vigtigere end nogensinde at fremme sund aldring for alle, og navnlig ældre, ved at understøtte deres vitalitet og værdighed ved bl.a. at sikre adgang til passende sundhedsydelser, passende langtidspleje og passende sociale ydelser af høj kvalitet og udvikle initiativer til at imødegå de sundhedsrisici, der er forbundet med aldring. En sund alderdom kan medvirke til at øge andelen af ældre, der er på arbejdsmarkedet, give dem mulighed for at være aktive i samfundet i længere tid, forbedre deres individuelle livskvalitet og begrænse presset på sundheds- og socialområdet og pensionssystemerne.

(12)

Kommissionen gjorde rede for sine synspunkter om de demografiske udfordringer, Unionen står over for, og om mulighederne for at tackle dem i meddelelserne »Den demografiske udvikling i Europa – en udfordring, men også en chance« af 12. oktober 2006, »Fremme af solidaritet mellem generationerne« af 10. maj 2007 og »Konsekvenserne af befolkningsaldringen i EU (Rapport om befolkningsaldringen 2009)« af 29. april 2009.

(13)

Mangfoldigheden blandt ældre generationer i Europa vil stige yderligere. Det er derfor nødvendigt aktivt at fremme lige muligheder og tilskynde til deltagelse. Aktive borgere med forskellig baggrund har en vigtig brobyggerfunktion i samfundet, fremmer integration og bidrager til økonomien.

(14)

Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedtog den 22. februar 2007 en resolution om »Mulighederne og udfordringerne i de demografiske forandringer i Europa: ældres bidrag til den økonomiske og sociale udvikling«, som understregede både behovet for at øge mulighederne for ældres aktive deltagelse, herunder i form af frivilligt arbejde, og de nye økonomiske muligheder (»det grå guld«), der opstår som følge af ældres stigende efterspørgsel efter visse varer og tjenesteydelser, samt betydningen af et positivt billede i offentligheden af ældre.

(15)

Rådet vedtog den 8. juni 2009 konklusioner om »Lige muligheder for kvinder og mænd: aktiv og værdig aldring«, hvori det erkendes, at ældre kvinder og mænd i hele Unionen står over for alvorlige udfordringer, når de forsøger at leve et aktivt liv og blive ældre med værdighed, og som foreslår medlemsstaterne og Kommissionen en række foranstaltninger, blandt andet fremme af politikker for aktiv aldring under hensyntagen til de forskellige situationer i de enkelte medlemsstater og de forskellige udfordringer, som kvinder og mænd står over for.

(16)

Rådet vedtog den 30. november 2009 konklusioner om »Sund og værdig aldring« og opfordrede Kommissionen til blandt andet »at udvikle oplysningsaktiviteter for at fremme aktiv aldring, herunder et eventuelt europæisk år for aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne i 2012«.

(17)

Kommissionen understregede i sin meddelelse af 3. marts 2010»Europa 2020 — En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst«, at det er vigtigt for Unionen at fremme en sund og aktiv aldrende befolkning af hensyn til den sociale samhørighed og for at opnå en højere produktivitet. Som en del af Europa 2020-strategien vedtog Kommissionen den 23. november 2010 flagskibsinitiativet »Dagsorden for nye kvalifikationer og job: et europæisk bidrag til fuld beskæftigelse«, hvor medlemsstaterne navnlig bør fremme politikker for aktiv aldring. Den 16. december 2010 vedtog Kommissionen endvidere flagskibsinitiativet »Den europæiske platform mod fattigdom og social udstødelse: En europæisk ramme for social og territorial samhørighed«. Skal disse politiske mål nås, kræver det en indsats fra myndigheder på alle niveauer og fra forskellige ikke-statslige interessenter; disse mål kan til gengæld få støtte på EU-plan fra aktiviteter under det europæiske år, hvis mål er at skabe opmærksomhed og fremme af udveksling af god praksis. Nationale koordinatorer bør sørge for, at den nationale indsats koordineres og er i overensstemmelse med målene for det europæiske år. Der bør også planlægges deltagelse af andre institutioner og andre interessenter.

(18)

Rådet vedtog den 7. juni 2010 konklusioner om »Aktiv aldring«, hvori Kommissionen opfordres til »at fortsætte forberedelsen af et europæisk år for aktiv aldring i 2012, hvor fordelene ved aktiv aldring og dens bidrag til solidaritet mellem generationerne kan blive fremhævet, og lovende initiativer til støtte for aktiv aldring på alle niveauer kan blive offentliggjort«.

(19)

Europa-Parlamentet vedtog den 11. november 2010 en beslutning om »Den demografiske udfordring og solidaritet mellem generationerne«, hvori det opfordrede medlemsstaterne til at gøre aktiv aldring til en af prioriteterne for de kommende år. Beslutningen understregede også, at det europæiske år navnlig bør tydeliggøre ældres bidrag til samfundet, og åbne muligheder for at fremme solidaritet, samarbejde og forståelse mellem generationerne og for at få unge og ældre til at arbejde sammen.

(20)

Udtalelser, der er udarbejdet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og af Regionsudvalget, har også understreget den betydning aktiv aldring har for Europa, idet de bl.a. understreger værdien af sundhedspleje på tværs af generationerne.

(21)

I Rådets afgørelse 2010/707/EU af 21. oktober 2010 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3) opfordres medlemsstaterne i retningslinje 7 og 8 til at øge deltagelsen i arbejdsstyrken gennem politikker til fremme af aktiv aldring, til at øge ældre arbejdstageres beskæftigelsesfrekvens gennem innovation i arbejdets tilrettelæggelse og til at øge ældre arbejdstageres beskæftigelsesegnethed gennem deres opkvalificering og deltagelse i ordninger for livslang læring. I retningslinje 10 understreges behovet for at styrke de sociale beskyttelsessystemer, livslang læring og aktive politikker til fremme af inklusion for at skabe muligheder på forskellige stadier i borgernes liv og skærme dem mod risikoen for social eksklusion samt øge deres aktive deltagelse i samfundet.

(22)

I sin meddelelse »En digital dagsorden for Europa«, det første Europa 2020-flagskibsinitiativ, der blev vedtaget den 19. maj 2010, understregede Kommissionen betydningen af informations- og kommunikationsteknologi (ikt)-applikationer og -tjenester for en positiv aldring og foreslog især en styrkelse af det fælles program »Længst muligt i eget hjem«. Den digitale dagsorden for Europa anbefalede ligeledes en samordnet indsats for at øge alle europæeres, herunder ældres, it-færdigheder, idet de ældre er en gruppe, som er overrepræsenteret blandt de 150 mio. borgere eller ca. 30 % af det samlede antal borgere, som aldrig har benyttet internettet. Ved at lette adgangen til og tilbyde uddannelse i brugen af nye teknologier er det muligt yderligere at forbedre ældres muligheder.

(23)

I forbindelse med Europa 2020-strategien har Kommissionen foreslået, at der inden for rammerne af flagskibsinitiativet »Innovations-EU« iværksættes et innovationspartnerskab inden for aktiv og sund aldring (AHAIP). AHAIP tager sigte på at sætte borgerne i stand til at klare sig selv og bevare et godt helbred i længere tid og på at øge det gennemsnitlige antal sunde leveår med to år senest i 2020.

(24)

Kommissionen er ved at gennemføre den europæiske handicapstrategi 2010-2020, som i betragtning af den hyppige sammenhæng mellem handicap og aldring også omfatter relevante aktioner for ældre. Særlig er aktioner vedrørende adgangsforhold på grundlag af »Design for alle«-tilgange relevante. Aktioner til støtte for et uafhængigt liv og integration i samfundet er også relevante, herunder aktioner til fordel for ældre personer med handicap, som har brug for meget støtte, som har komplekse behov, som er særlig sårbare, og som lettere bliver ofre for social udstødelse. Endvidere har Unionen og alle medlemsstaterne undertegnet De Forenede Nationers konvention om rettigheder for personer med handicap, som blandt andet indeholder bestemmelser, der er relevante for ældre.

(25)

Den europæiske dag for solidaritet mellem generationerne fejres hvert år den 29. april. Den frembyder en god lejlighed for Unionen til at forny sit engagement i styrkelsen af solidaritet og samarbejde mellem generationerne for at fremme et retfærdigt og bæredygtigt samfund.

(26)

I denne afgørelse fastlægges en finansieringsramme, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden, jf. punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (4).

(27)

Aktiv aldring indgår også som mål i en lang række EU-fonde, -programmer og -handlingsplaner, såsom Den Europæiske Socialfond (5), Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (6), Progress-programmet (7), programmet for livslang læring (8), og i særdeleshed dettes Grundtvig-program, programmet for sundhed (9), de specifikke programmer om ikt og samfundsvidenskab og humaniora i det syvende rammeprogram for forskning og udvikling (10), handlingsplanen vedrørende »en god alderdom i informationssamfundet«, det fælles program »længst muligt i eget hjem« (11), rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (12) med markedsudviklingsprojekter for ikt med henblik på en god alderdom, den forberedende foranstaltning Calypso vedrørende social turisme samt handlingsplanen om mobilitet i byer.

(28)

For at sikre, at en lang række forskellige organisationer vil deltage, bør gennemførelsen af mindre arrangementer og initiativer så vidt muligt lettes i løbet af det europæiske år.

(29)

Deltagelse af relevante netværk på EU-plan i det europæiske år bør fremmes og støttes med tilstrækkelige ressourcer.

(30)

Målene for det europæiske år kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, da der er brug for tværnational udveksling af information og formidling i hele Unionen af god praksis, og kan derfor på grund af handlingens omfang bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

a)

at øge den generelle opmærksomhed vedrørende værdien af aktiv aldring og dens forskellige dimensioner og sikre, at aktiv aldring tildeles en fremtrædende placering på de politiske dagsordener for interessenter på alle niveauer for at fremhæve ældres nyttige bidrag til samfundet og økonomien, og derved øge påskønnelsen heraf, fremme aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne og vitaliteten og værdigheden for alle og gøre mere for at mobilisere ældres potentiale, uanset oprindelse, og give dem mulighed for at leve et uafhængigt liv

b)

at stimulere debatten, udveksle information og udvikle gensidig læring mellem medlemsstaterne og interessenter på alle niveauer for at fremme politikker for aktiv aldring, identificere og formidle god praksis og tilskynde til samarbejde og synergi

c)

at tilbyde en ramme for engagement og konkret indsats for at give Unionen, medlemsstaterne og interessenter på alle niveauer, under inddragelse af civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter og virksomheder og med særlig vægt på fremme af informationsstrategier, mulighed for at udvikle innovative løsninger, politikker og langsigtede strategier, herunder omfattende strategier for håndtering af aldersproblematikken i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, gennem specifikke aktiviteter og at forfølge specifikke mål vedrørende aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne

d)

at fremme aktiviteter, der vil bidrage til at bekæmpe diskrimination på grund af alder, overvinde aldersrelaterede stereotyper og fjerne hindringer, navnlig med hensyn til beskæftigelsesegnethed.

a)

konferencer, arrangementer og initiativer, med aktiv deltagelse af alle relevante interessenter, for at skabe debat og større opmærksomhed og tilskynde til forpligtelse til specifikke mål og dermed bidrage til vedvarende og varige virkninger

b)

informations- og pr-kampagner og oplysningskampagner under anvendelse af multimedier

c)

udveksling af informationer, erfaringer og god praksis, bl.a. ved at anvende den åbne koordinationsmetode og netværker mellem interessenter, der arbejder på at nå målene med det europæiske år

d)

forskning og undersøgelser på EU-niveau, nationalt niveau eller regionalt niveau og formidling af resultaterne med fokus på de økonomiske og sociale virkninger af fremme af aktiv aldring og af politikker for aktiv aldring.

a)

medlemsstaterne

b)

kandidatlande

c)

landene på det vestlige Balkan, og

d)

lande, der er medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), og som er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.