Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011D0662

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 6. oktober 2011 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2011/402/EU om beredskabsforanstaltninger vedrørende bukkehornsfrø samt visse frø og bønner importeret fra Egypten (meddelt under nummer K(2011) 7027) EØS-relevant tekst

    EUT L 263 af 7.10.2011, p. 20–21 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2011/662/oj

    7.10.2011   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 263/20


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

    af 6. oktober 2011

    om ændring af gennemførelsesafgørelse 2011/402/EU om beredskabsforanstaltninger vedrørende bukkehornsfrø samt visse frø og bønner importeret fra Egypten

    (meddelt under nummer K(2011) 7027)

    (EØS-relevant tekst)

    (2011/662/EU)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (1), særlig artikel 53, stk. 1, litra b), nr. i) og iii), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved forordning (EF) nr. 178/2002 er der fastlagt generelle principper, som i Unionen og på nationalt plan skal finde anvendelse på fødevarer og foder i almindelighed og på fødevare- og fodersikkerhed i særdeleshed. Forordningen indeholder bestemmelser om beredskabsforanstaltninger for tilfælde, hvor det er åbenbart, at fødevarer eller foder importeret fra et tredjeland må formodes at udgøre en alvorlig risiko for menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet, og at denne risiko ikke kan styres på tilfredsstillende vis ved hjælp af de foranstaltninger, der træffes af den eller de berørte medlemsstater.

    (2)

    Visse partier af bukkehornsfrø fra Egypten er identificeret som den agens, der har forårsaget et udbrud i EU af shigatoksinproducerende Escherichia coli-bakterie (STEC), serotype O104:H4. Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2011/402/EU af 6. juli 2011 om beredskabsforanstaltninger vedrørende bukkehornsfrø samt visse frø og bønner importeret fra Egypten (2) blev der indført et forbud mod import af de i bilaget anførte produkter med bestemte toldkoder.

    (3)

    Fra den 21. august til den 25. august 2011 gennemførte Kommissionens Levnedsmiddel- og Veterinærkontor en audit i Egypten for at spore den mulige infektionskilde til de nylige udbrud af E. coli (serotype O104:H4) i den nordlige del af Tyskland og i Bordeaux i Frankrig og evaluere betingelserne med hensyn til produktion og forarbejdning af de mistænkte frø.

    (4)

    Resultaterne af auditten og de foranstaltninger, som Egypten har truffet, undersøges stadig, men der blev dog konstateret mangler i forbindelse med produktion af frø til konsum, der muligvis bringes til spiring. De samme mangler forekom dog ikke på produktionsstederne for friske bælgfrugter til direkte konsum. Da friske eller kølede bælgfrugter desuden handles, inden frøene er blevet modne, kan sådanne frø ikke anvendes til spiring.

    (5)

    Friske eller kølede bælgfrugter, bortset fra spirer, der importeres fra Egypten, bør ikke længere betragtes som en fødevaresikkerhedsrisiko og bør på ny godkendes til import. Beredskabsforanstaltningerne i gennemførelsesafgørelse 2011/402/EU bør derfor tages op til revision på grundlag af disse nye oplysninger. Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2011/402/EU bør ændres i overensstemmelse hermed.

    (6)

    Gennemførelsesafgørelse 2011/402/EU sondrer mellem sennepsfrø til udsæd og andre sennepsfrø under KN-kode 1207 50. Da disse frø repræsenterer alle frø under KN-kode 1207 50, bør ordlyden i gennemførelsesafgørelse 2011/402/EU forenkles. KN-kodernes rækkefølge bør ligeledes bringes i overensstemmelse med toldkodenomenklaturen.

    (7)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Bilaget til gennemførelsesafgørelse 2011/402/EU erstattes af bilaget til nærværende afgørelse.

    Artikel 2

    Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 6. oktober 2011.

    På Kommissionens vegne

    John DALLI

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

    (2)  EUT L 179 af 7.7.2011, s. 10.


    BILAG

    »BILAG

    Frø og bønner, for hvilke det gælder, at import fra Egypten er forbudt indtil den 31. oktober 2011

    KN-kode

    Beskrivelse

    ex 0704 90 90

    Salatsennepspirer (rucolaspirer)

    ex 0706 90 90

    Rødbedespirer, radisespirer

    ex 0708

    Spirer af bælgfrugter, friske eller kølede

    ex 0709 90 90

    Sojaspirer

    0713

    Bælgfrugter, udbælgede og tørrede, også afskallede eller flækkede

    0910 99 10

    Bukkehornsfrø

    1201 00

    Sojabønner, også knuste

    1207 50

    Sennepsfrø

    1207 99 97

    Andre olieholdige frø og frugter, også knuste

    1209 10 00

    Sukkerroefrø

    1209 21 00

    Lucernefrø

    1209 91

    Grøntsagsfrø

    ex 1214 90 90

    Lucernespirer«


    Top