EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32011D0198

2011/198/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 30. marts 2011 om ændring af afgørelse 2011/44/EU om visse beskyttelsesforanstaltninger mod mund- og klovesyge i Bulgarien (meddelt under nummer K(2011) 2023) EØS-relevant tekst

OJ L 85, 31.3.2011, p. 10–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2011

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2011/198/oj

31.3.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 85/10


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 30. marts 2011

om ændring af afgørelse 2011/44/EU om visse beskyttelsesforanstaltninger mod mund- og klovesyge i Bulgarien

(meddelt under nummer K(2011) 2023)

(EØS-relevant tekst)

(2011/198/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (1), særlig artikel 9, stk. 4,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked (2), særlig artikel 10, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Et udbrud af mund- og klovesyge hos vildsvin og en række udbrud af sygdommen hos kvæg blev bekræftet i Bulgarien i januar 2011. Bulgarien har derfor truffet foranstaltninger i henhold til Rådets direktiv 2003/85/EF af 29. september 2003 om EF-foranstaltninger til bekæmpelse af mund- og klovesyge (3).

(2)

Endvidere blev Kommissionens afgørelse 2011/44/EU af 19. januar 2011 om visse beskyttelsesforanstaltninger mod mund- og klovesyge i Bulgarien (4) vedtaget, eftersom det var nødvendigt at styrke Bulgariens bekæmpelsesforanstaltninger. Nævnte afgørelse anvendes indtil den 31. marts 2011.

(3)

Den 19. marts 2011 indberettede Bulgarien et udbrud af mund- og klovesyge blandt kødkvæg på græs i kommunen Sredets i regionen Burgas vest for kommunen Malko Tarnovo, hvor det seneste udbrud blev anmeldt den 31. januar 2011.

(4)

Det er derfor nødvendigt at forlænge de foranstaltninger, der blev fastsat ved afgørelse 2011/44/EU, indtil den 30. juni 2011.

(5)

Afgørelse 2011/44/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I artikel 16 i afgørelse 2011/44/EU ændres »31. marts 2011« til »30. juni 2011«.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. marts 2011.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(2)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(3)  EUT L 306 af 22.11.2003, s. 1.

(4)  EUT L 19 af 22.1.2011, s. 20.


Top