This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32010R0929
Commission Regulation (EU) No 929/2010 of 18 October 2010 amending Regulation (EC) No 1033/2006 as regards the ICAO provisions referred to in Article 3(1) Text with EEA relevance
Kommissionens forordning (EU) nr. 929/2010 af 18. oktober 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1033/2006 for så vidt angår ICAO-bestemmelserne, jf. artikel 3, stk. 1 EØS-relevant tekst
Kommissionens forordning (EU) nr. 929/2010 af 18. oktober 2010 om ændring af forordning (EF) nr. 1033/2006 for så vidt angår ICAO-bestemmelserne, jf. artikel 3, stk. 1 EØS-relevant tekst
EUT L 273 af 19.10.2010, p. 4–4
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
No longer in force, Date of end of validity: 14/11/2012; ophævet ved 32013R0428
19.10.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 273/4 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 929/2010
af 18. oktober 2010
om ændring af forordning (EF) nr. 1033/2006 for så vidt angår ICAO-bestemmelserne, jf. artikel 3, stk. 1
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 552/2004 af 10. marts 2004 om interoperabilitet i det fælles europæiske lufttrafikstyringsnet (»interoperabilitetsforordningen«) (1), særlig artikel 3, stk. 5,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 549/2004 af 10. marts 2004 om rammerne for oprettelse af et fælles europæisk luftrum (»rammeforordningen«) (2), særlig artikel 8, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Bilaget til Kommissionens forordning (EF) nr. 1033/2006 af 4. juli 2006 om procedurekravene for flyveplaner i fasen før flyvning i det fælles europæiske luftrum (3) indeholder henvisninger til en række bestemmelser, som er fastlagt af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO). Siden forordning (EF) nr. 1033/2006 blev vedtaget, er disse bestemmelser blevet ændret af ICAO. Henvisningerne i forordning (EF) nr. 1033/2006 bør ajourføres for at opfylde medlemsstaternes internationale forpligtelser og sikre sammenhængen med den internationale lovramme. |
(2) |
Forordning (EF) nr. 1033/2006 bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(3) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Fælles Luftrum — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Punkt 1, 2 og 3 i bilaget til forordning (EF) nr. 1033/2006 affattes således:
»1. |
Kapitel 3, punkt 3.3 (flyveplaner), i ICAO's bilag 2 — Rules of the Air (10. udgave — juli 2005 herunder alle ændringer indtil nr. 42). |
2. |
Kapitel 4, punkt 4.4 (flyveplan), og kapitel 11, punkt 11.4.2.2 (indleverede flyveplansmeddelelser og dertil knyttede opdateringsmeldinger) i ICAO PANS-ATM dok. 4444 (15. udgave — 2007 herunder alle ændringer indtil nr. 2). |
3. |
Kapitel 2 (flyveplaner) og kapitel 6, punkt 6.12.3 (flyveinformationsregioners skønsmæssige grænser) i Regional Supplementary Procedures, dok. 7030/4 — EUR, Regional Supplementary Procedures, (5. udgave 2008 — herunder alle ændringer indtil nr. 2).« |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 15. november 2012.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. oktober 2010.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EUT L 96 af 31.3.2004, s. 26.
(2) EUT L 96 af 31.3.2004, s. 1.
(3) EUT L 186 af 7.7.2006, s. 46.