This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32010D0661
Decision No 661/2010/EU of the European Parliament and of the Council of 7 July 2010 on Union guidelines for the development of the trans-European transport network (recast) (Text with EEA relevance)
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 661/2010/EU af 7. juli 2010 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (omarbejdning) (EØS-relevant tekst)
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 661/2010/EU af 7. juli 2010 om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (omarbejdning) (EØS-relevant tekst)
EUT L 204 af 5.8.2010, p. 1–129
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV) Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave
(HR)
No longer in force, Date of end of validity: 20/12/2013; ophævet ved 32013R1315
5.8.2010 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 204/1 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSENr. 661/2010/EU
af 7. juli 2010
om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
efter høring af Regionsudvalget,
efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (3) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (4). Da det er nødvendigt at indføre nye ændringer, bør beslutningen af hensyn til klarheden omarbejdes. |
(2) |
Etablering og udvikling af det transeuropæiske net bidrager til gennemførelsen af vigtige målsætninger for Unionen som f.eks. det indre markeds funktion og styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed. |
(3) |
Etablering og udvikling af transeuropæiske net inden for transportsektoren på hele Unionens område har desuden som specifikke målsætninger at sikre personer og gods varig mobilitet på de bedst mulige sociale og miljø- og sikkerhedsmæssige vilkår samt at kombinere alle transportmåder under hensyntagen til deres komparative fordele. Det transeuropæiske net vil bl.a. kunne føre til skabelse af nye arbejdspladser. |
(4) |
En stigende trafik, navnlig på grund af lastbilers voksende andel af vejtrafikken, har medført stigende overbelastning og flaskehalse på de internationale transportkorridorer. For at sikre varers og passagerers internationale mobilitet er det derfor nødvendigt at optimere det transeuropæiske transportnets kapacitet. |
(5) |
Skibstransport over kortere distancer kan bl.a. bidrage til at aflaste landtransportvejene. |
(6) |
Udviklingen af et integreret transportnet i Europa kan kun ske gradvis ved en sammenknytning af transportmåderne med henblik på at udnytte deres respektive fordele bedre. |
(7) |
Sammenkoblingspunkter, der omfatter søhavne, flod- og kanalhavne og intermodale terminaler, er en forudsætning for, at de forskellige transportformer kan integreres i et multimodalt net. |
(8) |
Målene for den påtænkte handling, navnlig fastlæggelse af hovedlinjer og opstilling af prioriteter på området for de transeuropæiske transportnet, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor, da det er nødvendigt at samordne disse mål, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. |
(9) |
Det er nødvendigt at fastlægge projekter af fælles interesse, som bidrager til at gennemføre disse målsætninger, og som svarer til de for indsatsen fastsatte prioriteter. Kun projekter, som er potentielt økonomisk levedygtige, bør komme i betragtning. |
(10) |
Der er behov for at anerkende prioriterede projekter som værende af europæisk interesse og for at koncentrere EU-finansieringen om sådanne projekter, og der bør indføres mekanismer, som fremmer samordningen mellem medlemsstaterne for at lette virkeliggørelsen af projekterne inden for de ønskede tidsfrister. |
(11) |
Politikken for det transeuropæiske net skal bidrage til at styrke den økonomiske og sociale samhørighed i Unionen, jf. artikel 170 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. For at virkeliggøre denne målsætning bør der tilstræbes størst mulig sammenhæng mellem Unionens retningslinjer for det transeuropæiske transportnet og programmeringen af de relevante finansielle instrumenter, der er til rådighed på EU-plan. |
(12) |
En efterfølgende evaluering af de prioriterede projekter bør kunne lette kommende revisioner af retningslinjerne og af listen over prioriterede projekter og bidrage til at forbedre de metoder til forhåndsevaluering af projekter, som medlemsstaterne benytter. |
(13) |
Tilladelsen til visse offentlige og private projekter, der vil kunne påvirke miljøet i betydelig grad, bør først gives efter en forhåndsvurdering af de betydelige virkninger, som disse projekter vil kunne få for miljøet under iagttagelse af gældende EU-bestemmelser. |
(14) |
Miljøbeskyttelseskrav bør integreres i udformningen og gennemførelsen af Unionens politikker vedrørende de transeuropæiske net i overensstemmelse med artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Dette kræver, at der gives prioritet til fremme af infrastrukturer for transportformer, der er mindre skadelige for miljøet, dvs. jernbanetransport, nærsøfart og indlandsskibsfart. |
(15) |
I forbindelse med alle planer og programmer, der indeholder projekter af fælles interesse, skal der fremover foretages en miljøvurdering i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (5). Finansieringen af transportinfrastrukturer bør også være betinget af overholdelse af bestemmelserne i Unionens miljølovgivning, navnlig Rådets direktiv 85/337/EØF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (6), Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (7) og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle (kodificeret udgave) (8). |
(16) |
Som led i den overordnede målsætning om at sikre personers og varers bæredygtige mobilitet bør der indføres mekanismer til støtte for udvikling af motorveje til søs mellem medlemsstaterne for at mindske den trafikale overbelastning af vejnettet og/eller forbedre adgangen til periferiområder og -stater samt øområder og østater. Disse mekanismer, som bl.a. omfatter udbud, bør være gennemskuelige og svare til behovene, og de bør overholde Unionens konkurrenceregler og regler for offentlige indkøb. |
(17) |
Det kan være nødvendigt at styrke samordningen mellem de stater, der berøres af projekter på samme trafikrute, for at forbedre investeringernes rentabilitet samt gøre det lettere at samordne investeringerne tidsmæssigt og sammensætte finansieringen. |
(18) |
Kommissionen bør hvert andet år fremlægge en beretning om gennemførelsen af denne afgørelse og bør senest i 2010 udarbejde en rapport om fremskridtene med de prioriterede projekter og i givet fald foreslå at ændre listen over prioriterede projekter. |
(19) |
Et udvalg bør have beføjelse til navnlig at bistå Kommissionen ved behandlingen af gennemførelsen og udviklingen af de retningslinjer, der er fastlagt ved denne afgørelse. |
(20) |
Af hensyn til klarheden bør bilag I til beslutning nr. 1692/96/EF erstattes af et nyt bilag, der indeholder kort for alle medlemsstaterne; dette vil sikre, at de kort, der allerede indgår i beslutningen, som senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (9), suppleres med de kort, der indgår i tiltrædelsesakten af 2003. Endvidere er 2020 måldato for planen for alle medlemsstaterne — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
AFSNIT 1
GENERELLE PRINCIPPER
Artikel 1
Genstand
1. Formålet med denne afgørelse er at opstille retningslinjer, der omfatter mål og prioriteter samt hovedlinjerne i de aktioner, der påtænkes gennemført for det transeuropæiske transportnet. Med disse retningslinjer fastlægges projekter af fælles interesse, hvis gennemførelse skal bidrage til at udvikle nettet på EU-plan.
2. De retningslinjer, der er omhandlet i stk. 1, udgør en generel referenceramme, der skal tilskynde til aktioner i medlemsstaterne samt eventuelt på EU-plan med henblik på at realisere projekter af fælles interesse, der har til formål at sikre sammenhæng, sammenkobling og interoperabilitet i det transeuropæiske transportnet, samt adgang til dette net. Retningslinjerne har ligeledes til formål i højere grad at inddrage den private sektor.
3. De grundlæggende krav til det transeuropæiske transportnets interoperabilitet transporttelematik og dertil knyttede tjenester er i overensstemmelse med traktaterne fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (10) og særskilt fra denne afgørelse.
Artikel 2
Mål
1. Det transeuropæiske transportnet etableres gradvis på EU-plan senest i år 2020, ved at de forskellige infrastrukturnet for vej- og banetransport, søtransport og lufttransport integreres på EU-plan i overensstemmelse med de planer, der er beskrevet på kortene i bilag I og/eller specifikationerne i bilag II.
2. Nettet skal:
a) |
inden for et område uden indre grænser sikre en varig mobilitet for personer og gods på de bedst mulige samfunds- og sikkerhedsmæssige vilkår, og samtidig medvirke til at opfylde Unionens målsætninger navnlig på miljø- og konkurrenceområdet, og bidrage til en styrkelse af den økonomiske og sociale samhørighed |
b) |
tilbyde brugerne infrastrukturer af høj kvalitet på acceptable økonomiske vilkår |
c) |
omfatte alle former for transport under hensyntagen til deres komparative fordele |
d) |
muliggøre en optimal udnyttelse af den eksisterende kapacitet |
e) |
så vidt muligt være interoperabelt inden for de enkelte transportformer og fremme omladningsmulighederne mellem de forskellige transportformer |
f) |
så vidt muligt være økonomisk bæredygtigt |
g) |
omfatte medlemsstaternes samlede område, således at adgangen hertil forbedres generelt, at øområder eller randområder og indlandsområder forbindes med de centrale områder, samt at de store bysamfund og Unionens regioner forbindes indbyrdes uden flaskehalse |
h) |
kunne tilkobles nettene i staterne i Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), i de central- og østeuropæiske lande og i Middelhavslandene, samtidig med at interoperabiliteten og adgangen til disse net fremmes, for så vidt det er i Unionens interesse. |
Artikel 3
Nettets udstrækning
1. Det transeuropæiske net består af transportinfrastrukturer samt trafikstyringssystemer og positionsbestemmelses- og navigationssystemer.
2. Transportinfrastrukturerne omfatter vejnet, jernbanenet og net af indre vandveje, motorveje til søs, søhavne, flod- og kanalhavne, lufthavne og andre forbindelsespunkter mellem modale net.
3. Trafikstyringssystemerne samt positionsbestemmelses- og navigationssystemerne består af de tekniske installationer samt de edb- og telekommunikationsinstallationer, der er nødvendige for at sikre, at nettet fungerer harmonisk, samt at trafikken styres effektivt.
Artikel 4
Hovedlinjer for indsatsen
Hovedlinjerne for Unionens indsats omfatter:
a) |
udarbejdelse og revision af netplaner |
b) |
fastlæggelse af projekter af fælles interesse |
c) |
tilpasning af det bestående net |
d) |
fremme af nettets interoperabilitet |
e) |
den bedst mulige kombination af transportformerne, herunder også ved oprettelse af sammenkoblingscentre, der for godstransportens vedkommende så vidt muligt bør placeres uden for bycentrene for at muliggøre en effektiv omladning |
f) |
bestræbelser på at gøre de finansielle foranstaltninger sammenhængende og komplementære under iagttagelse af de regler, som gælder for hvert finansielt instrument |
g) |
forsknings- og udviklingsaktioner |
h) |
samarbejde og indgåelse af relevante aftaler med tredjelande, der er berørt af nettets udvikling |
i) |
tilskyndelse af medlemsstaterne samt internationale organisationer til at fremme de mål, som Unionen forfølger, |
j) |
fremme af et løbende samarbejde mellem de berørte partner |
k) |
enhver anden foranstaltning, der måtte vise sig at være nødvendig for at nå de mål, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2. |
Artikel 5
Prioriterede mål
Under hensyn til de i artikel 2, stk. 2, omhandlede mål og de i artikel 4 omhandlede hovedlinjer for indsatsen prioriteres følgende:
a) |
etablering og udvikling af de hoved- og tværforbindelser, der er nødvendige for at fjerne flaskehalse, etablere manglende strækninger og færdiggøre hovedfærdselsårer, navnlig deres grænsekrydsende strækninger, krydse naturlige forhindringer og forbedre større trafikkorridorers interoperabilitet |
b) |
etablering og udvikling af infrastruktur, som fremmer sammenkobling af nationale net med henblik på at lette etablering af forbindelse mellem på den ene side øer, eller områder, der kan sidestilles med øer, samt indlandsområder, periferiområder og fjernområder og på den anden side Unionens centrale områder, navnlig for at mindske disse områders høje transportomkostninger |
c) |
de nødvendige foranstaltninger til gradvis gennemførelse af et interoperabelt jernbanenet, der, hvor det er muligt, omfatter ruter tilpasset godstransport |
d) |
de nødvendige foranstaltninger til fremme af fjern- og nærsøfart samt indlandsskibsfart |
e) |
de nødvendige foranstaltninger til integration af jernbane- og lufttransport, navnlig gennem fremføring af jernbane til lufthavne, når det er relevant, samt de nødvendige infrastrukturer og installationer |
f) |
optimering af eksisterende og ny infrastrukturs kapacitet og effektivitet, fremme af intermodalitet og forbedring af nettets sikkerhed og driftssikkerhed gennem etablering og forbedring af intermodale terminaler med dertil hørende adgangsinfrastruktur og/eller installering af intelligente systemer |
g) |
integration af sikkerheds- og miljøhensyn i udformningen og realiseringen af det transeuropæiske transportnet |
h) |
udvikling af bæredygtig mobilitet for personer og varer i overensstemmelse med Unionens mål for bæredygtig udvikling. |
Artikel 6
Tredjelandsnet
Der træffes i det enkelte tilfælde og efter de relevante procedurer i traktaterne afgørelse om, hvorvidt Unionen skal fremme projekter af fælles interesse samt nettenes sammenkobling og interoperabilitet med henblik på at sikre sammenhæng mellem tredjelandsnet og det transeuropæiske transportnet.
Artikel 7
Projekter af fælles interesse
1. Projekterne af fælles interesse udgør et fælles mål, hvis virkeliggørelse afhænger af deres modenhed og de finansielle midler, der er til rådighed, uden at foregribe en medlemsstats eller Unionens tilsagn om finansiering.
2. Under overholdelse af traktaternes regler, især konkurrencereglerne, betragtes som projekt af fælles interesse ethvert projekt, som:
a) |
har til formål at virkeliggøre de i artikel 2, stk. 2, beskrevne mål |
b) |
vedrører det i artikel 3, stk. 1, omhandlede net |
c) |
henhører under de i artikel 5 omhandlede prioriterede mål, og |
d) |
er potentielt økonomisk levedygtigt under hensyn til de socioøkonomiske omkostninger og fordele. |
3. Ethvert projekt skal vedrøre et af nettets elementer som beskrevet i artikel 9 til 18 og især:
a) |
vedrøre de forbindelser, der er angivet på kortene i bilag I og/eller |
b) |
svare til specifikationerne eller kriterierne i bilag II. |
4. Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, som de skønner nødvendige, inden for rammerne af de i artikel 1, stk. 2, fastlagte principper.
Artikel 8
Miljøbeskyttelse
1. I projekternes planlægnings- og gennemførelsesfase tager medlemsstaterne miljøhensyn, idet de i henhold til direktiv 85/337/EØF foretager miljøkonsekvensvurderinger af de projekter af fælles interesse, der skal iværksættes, og idet de anvender direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF.
Fra den 21. juli 2004 gennemfører medlemsstaterne i henhold til direktiv 2001/42/EF en miljøkonsekvensvurdering af de planer og programmer, der fører til sådanne projekter, navnlig når det drejer sig om nye korridorer eller andre vigtige knudepunktsinfrastrukturprojekter.
Medlemsstaterne tager hensyn til resultaterne af denne miljøvurdering ved udarbejdelsen af de pågældende planer og programmer, jf. artikel 8 i direktiv 2001/42/EF.
2. Inden den 21. juli 2004 udvikler Kommissionen i forståelse med medlemsstaterne egnede metoder til iværksættelse af den strategiske miljøvurdering med henblik på bl.a. at sikre en hensigtsmæssig koordinering, undgå overlapning og forenkle og fremskynde planlægningsprocesser for grænsekrydsende projekter og korridorer.
Kommissionen skal, hvor det er relevant, i sin beretning om retningslinjerne og de eventuelle supplerende forslag til lovgivning vedrørende ændring af retningslinjerne, jf. artikel 22 i denne afgørelse, tage hensyn til resultaterne af dette arbejde og af den miljøvurdering af projekterne vedrørende det transeuropæiske net, som medlemsstaterne har gennemført i overensstemmelse med direktiv 2001/42/EF.
AFSNIT 2
VEJE
Artikel 9
Beskrivelse
1. Det transeuropæiske vejnet består af motorveje og landeveje af høj standard, som allerede eksisterer, er nye eller skal udbygges, og som
a) |
spiller en vigtig rolle i fjerntrafikken, eller |
b) |
fungerer som omfartsveje omkring større bycentre på bestemte strækninger i nettet, eller |
c) |
sørger for sammenkoblingen med de øvrige transportformer, eller |
d) |
forbinder indlandsområder og randområder med Unionens centrale områder. |
2. Nettet sikrer trafikanterne et højt, ensartet og kontinuerligt service-, komfort- og sikkerhedsniveau.
3. Nettet omfatter også infrastruktur til trafikstyring og brugerinformation, håndtering af uheld og nødsituationer samt elektronisk gebyropkrævning, idet sådan infrastruktur er baseret på aktivt samarbejde mellem trafikstyringssystemer på europæisk, nationalt og regionalt plan og rejse- og trafikinformationsleverandører samt tillægstjenesteleverandører, således at der sikres den nødvendige komplementaritet med applikationer, hvis indførelse fremmes under det transeuropæiske telenetprogram.
AFSNIT 3
JERNBANER
Artikel 10
Beskrivelse
1. Jernbanenettet består af højhastighedsstrækninger og konventionelle strækninger.
2. Højhastighedsnettet, som anvender eksisterende eller ny teknologi, omfatter:
a) |
specialkonstruerede højhastighedsstrækninger, der er udstyret til hastigheder på normalt 250 km/h eller derover |
b) |
specielt opgraderede højhastighedsstrækninger, der er udstyret til hastigheder på ca. 200 km/h |
c) |
specielt opgraderede højhastighedsstrækninger eller strækninger, der er specielt konstrueret til høj hastighed, og som er forbundet med højhastighedsnettet, men som på grund af topografiske eller miljømæssige begrænsninger, terrænrelief eller beliggenhed i bymæssig bebyggelse har særlige træk, som hastigheden skal afpasses efter i de enkelte tilfælde. |
Højhastighedsnettet består af de strækninger, der er angivet i bilag I, afsnit 3. De væsentlige krav til og de tekniske specifikationer for interoperabilitet, der gælder for højhastighedsstrækninger med nuværende teknologi, fastlægges i henhold til direktiv 96/48/EF af 23. juli 1996 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (11). Medlemsstaterne underretter på forhånd Kommissionen om åbningen af enhver højhastighedsstrækning og om dennes tekniske egenskaber.
3. Det konventionelle jernbanenet består af strækninger til konventionel personbefordring og godstransport, herunder de i artikel 15 omhandlede delstrækninger af det transeuropæiske net for kombineret transport, tilslutninger til sø-, flod- og kanalhavne af fælles interesse og de godsterminaler, som er åbne for alle operatører. De væsentlige krav til og de tekniske specifikationer for interoperabilitet, der gælder for konventionelle jernbanestrækninger, fastlægges i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/16/EF af 19. marts 2001 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (12).
4. Jernbanenettet omfatter de infrastrukturer og faciliteter, der muliggør integration af jernbane- og vejtransport og, når det er relevant, sø- og lufttransport. Der skal i den forbindelse lægges særlig vægt på regionale lufthavnes sammenkobling med nettet.
5. Jernbanenettet skal opfylde mindst en af følgende funktioner:
a) |
spille en vigtig rolle i personbefordring over lange afstande |
b) |
muliggøre forbindelse til lufthavne, når det er relevant |
c) |
muliggøre adgang til regionale og lokale jernbanenet |
d) |
lette godstransporten ved at fastlægge og anlægge hovedstrækninger, der er beregnet til godstransport, eller strækninger, hvor godstog har forrang |
e) |
spille en vigtig rolle i kombineret transport |
f) |
gennem havne af fælles interesse muliggøre forbindelse til nærsøfart og indre vandveje. |
6. Jernbanenettet skal tilbyde brugerne et højt kvalitets- og sikkerhedsniveau i kraft af sin kontinuitet og gradvis indførelse af interoperabilitet, som navnlig opnås gennem teknisk harmonisering og det harmoniserede togstyrings- og sikringssystem ERTMS, som anbefales til det europæiske jernbanenet. Med henblik herpå opstiller Kommissionen i samråd med medlemsstaterne en plan herfor, der er koordineret med de nationale planer.
AFSNIT 4
INDRE VANDVEJE OG FLOD- OG KANALHAVNE
Artikel 11
Beskrivelse
1. Det transeuropæiske net af indre vandveje omfatter floder og kanaler samt forskellige bifloder, kanalarme og forgreninger, som forbinder disse. Det gør det især muligt at sammenkoble industriområderne og de store byområder og at forbinde dem med havnene.
2. Nettets vandveje skal mindst opfylde de tekniske specifikationer, der gælder for vandveje af klasse IV, som giver passagemulighed for et skib eller et lægtertog på 80-85 meters længde og 9,50 meters bredde. Hvor vandveje, der indgår i nettet, skal anlægges eller moderniseres, skal de tekniske specifikationer mindst svare til klasse IV og desuden give mulighed for senere udbygning til klasse V a/V b samt give tilfredsstillende passagemulighed for skibe, der anvendes til kombineret transport. Vandveje af klasse V a giver passagemulighed for et skib eller et lægtertog på 110 meters længde og 11,40 meters bredde, og klasse V b giver passagemulighed for et lægtertog på 172-185 meters længde og 11,40 meters bredde.
3. Flod- og kanalhavnene indgår i nettet navnlig som sammenkoblingspunkter mellem de i stk. 2 og i artikel 15 nævnte indre vandveje og de øvrige transportformer.
4. I nettet indgår de flod- og kanalhavne, som er:
a) |
åbne for kommerciel trafik |
b) |
placeret på nettet af indre vandveje som vist på oversigtsplanen i bilag I, afsnit 4 |
c) |
forbundet med andre transeuropæiske transportruter som vist i bilag I, og |
d) |
udstyret med omladningsanlæg til intermodal transport, eller hvis årlige trafikmængde er på mindst 500 000 tons fragt. |
De flod- og kanalhavne, som er nævnt i litra d), er anført i bilag I.
5. Nettet indbefatter også trafikstyringsinfrastruktur. Dette indebærer navnlig etablering af et interoperabelt, intelligent trafik- og transportsystem kendt under navnet »River Information Services«, der tager sigte på optimering af det indre vandvejsnets eksisterende kapacitet og sikkerhed samt forbedring af interoperabiliteten med andre transportformer.
AFSNIT 5
SØHAVNE
Artikel 12
Beskrivelse
1. Søhavnene gør det muligt at udvikle søtransporten og udgør øernes maritime trafikbetjeningspunkter og sammenkoblingspunkterne mellem søtransporten og de øvrige transportformer. Her stilles udstyr og tjenesteydelser til rådighed for operatører inden for transport. Deres infrastruktur tilvejebringer en række tjenesteydelser for passagerbefordring og godstransport inden for Unionen og til og fra tredjelande, herunder færgeoverfarter og søtransport over kortere og længere afstande, inklusive kystsejlads.
2. De søhavne, der indgår i det transeuropæiske transportnet, svarer til en af kategorierne A, B og C, som defineres således:
A |
: |
Søhavne af international betydning: havne med en samlet årlig trafikmængde på mindst 1,5 mio. tons fragt eller 200 000 passagerer, som, medmindre det er umuligt, er forbundet med dele af det transeuropæiske transportnet på landjorden, og som derfor spiller en vigtig rolle for den internationale søtransport. |
B |
: |
Søhavne af betydning for Unionen, som ikke falder ind under kategori A: disse havne har en samlet årlig trafikmængde på mindst 0,5 mio. tons fragt eller mellem 100 000 og 199 999 passagerer, som, medmindre det er umuligt, er forbundet med dele af det transeuropæiske transportnet på landjorden, og som er udstyret med de nødvendige omladningsanlæg for søtransport over korte afstande. |
C |
: |
Regionale havne: disse havne opfylder ikke betingelserne for kategori A og B, men er beliggende i øområder eller i områder i den ydre eller yderste periferi og varetager søforbindelsen mellem disse regioner indbyrdes og/eller med Unionens centrale regioner. |
Søhavne i kategori A er angivet på de vejledende kort i skitseplanerne i bilag I, afsnit 5, der bygger på de seneste havneoplysninger.
3. Ud over de i artikel 7 fastsatte kriterier skal havneprojekter af fælles interesse og relateret til havne, der indgår i det transeuropæiske net af søhavne, opfylde kriterierne og specifikationerne i bilag II.
Artikel 13
Motorveje til søs
1. Det transeuropæiske net af motorveje til søs har til formål at samle godstransportstrømme på logistiske søtransportruter på en sådan måde, at det vil forbedre eksisterende søtransportforbindelser eller etablere nye rentable, regelmæssige og hyppige søtransportforbindelser til godstransport mellem medlemsstaterne med henblik på at mindske den trafikale overbelastning af vejnettet og/eller forbedre forbindelserne til periferiområder og -stater samt øområder og østater. Motorveje til søs bør ikke udelukke kombineret transport af personer og varer, når der overvejende er tale om godstransport.
2. Det transeuropæiske net af motorveje til søs består af faciliteter og infrastrukturer, der berører mindst to havne beliggende i to forskellige medlemsstater. Disse faciliteter og infrastrukturer omfatter i mindst én medlemsstat elementer som f.eks. havnefaciliteter, elektroniske logistikstyringssystemer, sikkerhed og sikring, administrative procedurer og toldprocedurer samt infrastruktur til direkte adgang fra land- og søsiden, herunder midler til sikring af sejlbarhed året rundt, navnlig adgang til opmudringsfaciliteter samt isbryderassistance i vinterperioden.
3. Vandveje eller kanaler, som defineret i bilag I, afsnit 4, som forbinder to europæiske motorveje til søs eller to strækninger heraf, og som bidrager væsentligt til at forkorte søruter, øge effektiviteten og spare sejltid, indgår i det transeuropæiske net af motorveje til søs.
4. Projekter af fælles interesse i forbindelse med det transeuropæiske net af motorveje til søs skal foreslås af mindst to medlemsstater og skal opfylde konkrete behov. De foreslåede projekter skal generelt involvere både den offentlige og den private sektor efter procedurer, som, inden støtte fra de nationale budgetter om nødvendigt kan suppleres med EU-støtte, foreskriver en udbudsrunde efter en af følgende fremgangsmåder:
a) |
ved offentligt udbud afholdt af de berørte medlemsstater i fællesskab med henblik på at oprette nye forbindelser med udgangspunkt i en havn af kategori A som omhandlet i artikel 12, stk. 2, som medlemsstaterne på forhånd har udvalgt i hvert havområde som omhandlet i projekt nr. 21 i bilag III |
b) |
i det omfang havnenes geografiske beliggenhed er sammenlignelig, ved offentligt udbud afholdt af de berørte medlemsstater i fællesskab og henvendt til konsortier, der som minimum sammenbringer søtransportvirksomheder og havne i et af havområderne som omhandlet i projekt nr. 21 i bilag III. |
5. Projekterne af fælles interesse i forbindelse med det transeuropæiske net af motorveje til søs
a) |
skal fokusere på de faciliteter og infrastrukturer, som nettet af motorveje til søs består af |
b) |
kan med forbehold af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde omfatte igangsætningsstøtte, hvis det som følge af den i stk. 4 omhandlede udbudsrunde skønnes nødvendigt at yde offentlig støtte for at gøre projektet finansielt levedygtigt. Igangsætningsstøtten begrænses til to år og ydes kun til behørigt begrundede anlægsomkostninger. Støtten må ikke overstige det minimumsbeløb, som skønnes nødvendigt til igangsætning af de pågældende ruter. Støtte må ikke lede til konkurrenceforvridning på de relevante markeder, som er i modstrid med, hvad der er i fælles interesse |
c) |
kan også omfatte aktiviteter af bredere interesse, der ikke er knyttet til bestemte havne som f.eks. at skabe adgang til isbrydnings- og opmudringsfaciliteter samt informationssystemer, herunder trafikstyrings- og elektroniske indberetningssystemer. |
6. Projekterne af fælles interesse i forbindelse med det transeuropæiske net af motorveje til søs forelægges Kommissionen til godkendelse.
7. Kommissionen forelægger inden tre år det i artikel 21, stk. 1, nævnte udvalg en første liste over specifikke projekter af fælles interesse. Den giver dermed konceptet motorveje til søs konkret form.
Listen forelægges desuden for Europa-Parlamentet.
AFSNIT 6
LUFTHAVNE
Artikel 14
Beskrivelse
1. Det transeuropæiske lufthavnsnet består af de lufthavne, som er beliggende på Unionens område, betjener den erhvervsmæssige lufttrafik og svarer til specifikationerne i bilag II, afsnit 6. Disse lufthavne klassificeres forskelligt alt efter størrelsen og typen af den trafik, de varetager, og alt efter hvilken rolle de spiller i nettet. De gør det muligt at udvikle luftfartsforbindelserne samt at sammenkoble luftfarten med de øvrige transportformer.
2. De internationale lufthavne og EU-lufthavnene udgør de centrale dele i det transeuropæiske lufthavnsnet. De fleste forbindelser mellem Unionen og resten af verden varetages af de internationale lufthavne. EU-lufthavnene varetager hovedsagelig ruter inden for Unionen, idet forbindelser uden for Unionen endnu udgør en mindre del af deres virksomhed. Regionallufthavnene og tilbringerlufthavnene letter adgangen til nettets centrale dele eller bidrager til at gøre randområder og isolerede egne mere tilgængelige.
3. Internationale lufthavne og EU-lufthavne forbindes efterhånden med jernbanenettets højhastighedsstrækninger, hvor dette er hensigtsmæssigt. Nettet omfatter de infrastrukturer og faciliteter, der tillader integration af luft- og jernbanetransport og, hvor det er relevant, søtransport.
AFSNIT 7
KOMBINERET TRANSPORT
Artikel 15
Beskrivelse
Det transeuropæiske net for kombineret transport omfatter:
a) |
jernbaner og indre vandveje, som er egnet til kombineret transport, og søveje som i forbindelse med vejstrækninger til eventuel for- og eftertransport, der er så korte som muligt, tillader fjerntransport af gods |
b) |
intermodale terminaler, der har anlæg til omladning mellem jernbaner, vandveje, søveje og veje |
c) |
midlertidigt rullende materiel, når endnu ikke tilpassede infrastrukturer kræver det. |
AFSNIT 8
STYRINGS- OG INFORMATIONSSYSTEM FOR SØTRANSPORT
Artikel 16
Beskrivelse
Det transeuropæiske styrings- og informationsnet for søtransport omfatter:
a) |
kyst- og havnetrafikstyringssystemer |
b) |
systemer til positionsbestemmelse for skibe |
c) |
indberetningssystemer for skibe, der transporterer farligt eller forurenende gods |
d) |
kommunikationssystemer for skibe i havsnød og for sikkerhed til søs. |
AFSNIT 9
FLYTRAFIKSTYRING
Artikel 17
Beskrivelse
Det transeuropæiske net for flytrafikstyring omfatter luftrummet til almindelig flytrafik, luftruterne, hjælpemidler til flynavigation, planlægnings- og styringssystemer for trafikstrømmene og flyvekontrolsystemet (kontrolcentre, overvågnings- og kommunikationsudstyr), der behøves til sikker og effektiv afvikling af lufttrafikken i det europæiske luftrum.
AFSNIT 10
POSITIONSBESTEMMELSES- OG NAVIGATIONSSYSTEM
Artikel 18
Beskrivelse
Det transeuropæiske net af positionsbestemmelses- og navigationssystemer omfatter systemer for satellitbaseret positionsbestemmelse og navigation og de systemer, som er defineret i den fremtidige europæiske radionavigationsplan. Disse systemer udgør en positionsbestemmelses- og navigationstjeneste, som kan bruges sikkert og effektivt af alle transportformer.
AFSNIT 11
KOORDINERING MELLEM MEDLEMSSTATERNE
Artikel 19
Den europæiske koordinator
1. For at lette en koordineret gennemførelse af visse projekter, navnlig grænsekrydsende projekter eller strækninger inden for grænsekrydsende projekter, blandt de projekter, der er anerkendt som værende af europæisk interesse i henhold til artikel 25, kan Kommissionen med de berørte medlemsstaters samtykke og efter høring af Europa-Parlamentet udpege en person med betegnelsen »europæisk koordinator«.
2. Den europæiske koordinator udvælges bl.a. ud fra sin erfaring med de europæiske institutioner og viden om finansiering og socioøkonomisk og miljømæssig vurdering af større projekter.
3. I Kommissionens afgørelse om udpegning af den europæiske koordinator fastsættes det, hvordan vedkommende skal løse de i stk. 5 nævnte opgaver.
4. Den europæiske koordinator handler i Kommissionens navn og for dennes regning. Den europæiske koordinators mandat vedrører normalt ét projekt, navnlig i tilfælde af grænsekrydsende projekter, men kan om nødvendigt udstrækkes til at omfatte en større trafikkorridor som helhed. Den europæiske koordinator udarbejder sammen med de berørte medlemsstater en arbejdsplan for sin virksomhed.
5. Den europæiske koordinator:
a) |
tilskynder i samarbejde med de berørte medlemsstater til anvendelse af fælles projektvurderingsmetoder og rådgiver, når det er relevant, projektinitiativtagerne om projektfinansieringen |
b) |
udarbejder en årlig rapport til Europa-Parlamentet og Kommissionen samt de berørte medlemsstater om, hvordan de projekter, som vedkommende er ansvarlig for, skrider frem, om ny lovgivning eller andet, som kunne påvirke projekternes udformning, samt om eventuelle vanskeligheder og hindringer, der kan medføre forsinkelser af betydning i forhold til de i bilag III omhandlede frister |
c) |
holder sammen med de berørte medlemsstater kontakt med regionale og lokale myndigheder, operatører, transportbrugere og repræsentanter for civilsamfundet med henblik på at få et bedre kendskab til transportefterspørgslen, mulighederne for investeringsfinansiering og arten af de tjenesteydelser, der skal leveres, for at lette adgangen til sådan finansiering. |
6. De berørte medlemsstater samarbejder med den europæiske koordinator og giver vedkommende de oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af de i stk. 5 nævnte opgaver.
7. Uden at det berører de procedurer, der anvendes i henhold til EU-retten og national ret, kan Kommissionen anmode den europæiske koordinator om en udtalelse, når den behandler ansøgninger om EU-finansiering af projekter eller grupper af projekter, som den europæiske koordinator har ansvaret for.
AFSNIT 12
FÆLLES BESTEMMELSER
Artikel 20
Nationale planer og programmer
Medlemsstaterne tilsender Kommissionen udkast til de nationale planer og programmer, som er under udarbejdelse med henblik på udvikling af det transeuropæiske transportnet, navnlig for så vidt angår projekter, der er anerkendt som værende af europæisk interesse i henhold til artikel 24-27. Efter vedtagelsen sender medlemsstaterne Kommissionen de nationale planer og programmer til orientering.
Artikel 21
Udvalg for overvågning af retningslinjer og informationsudveksling
1. Kommissionen bistås af udvalget for overvågning af retningslinjer og informationsudveksling, herefter benævnt »udvalget«, der består af repræsentanter for medlemsstaterne og har en repræsentant for Kommissionen som formand.
2. Udvalget varetager udvekslingen af oplysninger om de planer og programmer, der er meddelt af medlemsstaterne, og det kan behandle alle spørgsmål vedrørende udviklingen af det transeuropæiske transportnet.
Artikel 22
Beretning
Kommissionen forelægger hvert andet år Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en beretning om gennemførelsen af de retningslinjer, der er beskrevet i denne afgørelse.
Udvalget bistår Kommissionen med udarbejdelsen af beretningen.
Beretningen suppleres om nødvendigt med forslag til lovgivning vedrørende ændring af retningslinjerne; disse forslag kan om nødvendigt omfatte ændringer til eller tilføjelser af projekter, der er i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, på listen over prioriterede projekter i bilag III. Der skal ved ændringen tages særligt hensyn til projekter, der bidrager til Unionens territoriale samhørighed i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, litra e).
Artikel 23
Prioriterede projekter
1. De prioriterede projekter er projekter af fælles interesse, jf. artikel 7, hvor en nærmere undersøgelse bekræfter, at de:
a) |
har til formål at fjerne flaskehalse eller etablere en manglende forbindelse i en større trafikkorridor i det transeuropæiske net, navnlig projekter, der er grænsekrydsende, krydser naturlige forhindringer eller har en grænsekrydsende strækning |
b) |
er af et omfang, hvor langsigtet planlægning på europæisk plan skaber en betydelig ekstra nytteværdi |
c) |
som helhed har potentiel socioøkonomisk nettonytteværdi og rummer andre socioøkonomiske fordele |
d) |
i væsentlig grad forbedrer varers og personers mobilitet mellem medlemsstaterne og herigennem også bidrager til de nationale nets interoperabilitet |
e) |
bidrager til Unionens territoriale samhørighed ved at integrere de nye medlemsstaters net og forbedre forbindelserne med periferiområder og øområder |
f) |
bidrager til bæredygtig udvikling af transportsektoren ved at forbedre sikkerheden og mindske transportens miljøbelastning, bl.a. ved at fremme et modalt skift til jernbanetransport, intermodal transport, transport ad indre vandveje og søtransport |
g) |
viser, at de berørte medlemsstater er indstillet på at gennemføre undersøgelser og vurderinger i rette tid til, at anlægsarbejdet kan færdiggøres inden for en forud fastsat frist baseret på nationale planer eller enhver anden relevant dokumentation i forbindelse med det pågældende projekt. |
2. De prioriterede projekter, hvor arbejdet efter planen skulle påbegyndes inden 2010, disses delstrækninger samt de i stk. 1, litra g), omtalte frister for arbejdets færdiggørelse er anført i bilag III.
3. Senest i 2010 udarbejder Kommissionen en statusrapport og foreslår om nødvendigt ændringer til listen over prioriterede projekter i bilag III i overensstemmelse med stk. 1.
Artikel 24
Anerkendelse af europæisk interesse
De i bilag III opstillede prioriterede projekter anerkendes som værende af europæisk interesse. Anerkendelsen kan kun gives efter den procedure, der er fastsat i traktaterne og i de retsakter, der er baseret herpå.
Artikel 25
Projekter der er anerkendt som værende af europæisk interesse
1. Uden at dette berører retsgrundlaget for de pågældende finansielle EU-instrumenter, gælder følgende:
a) |
når medlemsstaterne forelægger deres projekter i forbindelse med Samhørighedsfonden i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1084/2006 af 11. juli 2006 om oprettelse af Samhørighedsfonden (13), giver de passende prioritet til projekter, der er anerkendt som værende af europæisk interesse |
b) |
når medlemsstaterne forelægger deres projekter i forbindelse med budgettet til de transeuropæiske net i overensstemmelse med artikel 5 og 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 af 20. juni 2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet (14), giver de passende prioritet til projekter, der er anerkendt som værende af europæisk interesse. |
2. Uden at dette berører retsgrundlaget for de pågældende finansielle EU-instrumenter, gælder følgende:
a) |
Kommissionen tilskynder medlemsstaterne til at tage hensyn til projekter, der er anerkendt som værende af europæisk interesse, når de forbereder programmeringen af strukturfondene, navnlig i de regioner, der hører under »konvergens«-målet, under hensyn til nationale transportplaner, der falder ind under eksisterende EF-støtterammer |
b) |
Kommissionen drager omsorg for, at de lande, der kan komme i betragtning til instrumentet for førtiltrædelsesstøtte (IPA), ved forelæggelsen af deres projekter i forbindelse med dette instrument i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1085/2006 af 17. juli 2006 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (Ipa) (15), giver passende prioritet til projekter, der er anerkendt som værende af europæisk interesse. |
3. Ved fastlæggelsen af sine finansielle behov giver Kommissionen passende prioritet til projekter, der er anerkendt som værende af europæisk interesse.
Artikel 26
Forsinkelse i afslutningen af projekter, der er anerkendt som værende af europæisk interesse
1. Hvis påbegyndelsen af anlægsarbejdet for et af de prioriterede projekter, der er anerkendt som værende af europæisk interesse, forsinkes væsentligt i forhold til 2010-fristen, opfordrer Kommissionen de berørte medlemsstater til at angive grundene til denne forsinkelse inden tre måneder. Kommissionen konsulterer ud fra det svar, der gives, alle de berørte medlemsstater for at løse det problem, der har ført til forsinkelsen.
Kommissionen kan i samråd med udvalget og som led i sin overvågning af gennemførelsen af det projekt, der er anerkendt som værende af europæisk interesse, og under overholdelse af proportionalitetsprincippet beslutte at vedtage passende foranstaltninger. De berørte medlemsstater skal have lejlighed til at fremsætte bemærkninger til sådanne foranstaltninger, inden de vedtages.
Europa-Parlamentet underrettes straks om enhver foranstaltning, der træffes.
Kommissionen skal i forbindelse med vedtagelsen af disse foranstaltninger tage behørigt hensyn til den enkelte berørte medlemsstats andel i ansvaret for forsinkelsen og undlade at træffe foranstaltninger, der vil kunne få konsekvenser for gennemførelsen af projektet i medlemsstater, der ikke er ansvarlige for den pågældende forsinkelse.
2. Når et projekt, der er anerkendt som værende af europæisk interesse, ikke i alt væsentligt er afsluttet inden for en rimelig tid efter den forventede dato for dets afslutning som anført i bilag III, og alle de berørte medlemsstater er ansvarlige for forsinkelsen, tager Kommissionen projektet op til fornyet overvejelse efter proceduren i stk. 1 med henblik på at tilbagekalde dets klassificering som et projekt, der er anerkendt som værende af europæisk interesse, efter den ændringsprocedure, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3.
Kommissionen tager under alle omstændigheder projektet op til fornyet overvejelse 15 år efter, at projektet er blevet anerkendt som værende af europæisk interesse i henhold til denne afgørelse.
Artikel 27
Socioøkonomiske og miljømæssige evalueringer
1. Fem år efter afslutningen af et projekt, der er anerkendt som værende af europæisk interesse, eller en delstrækning heraf, evaluerer de berørte medlemsstater projektets socioøkonomiske virkninger og miljøpåvirkninger, herunder virkningerne for samhandlen og den frie bevægelighed for personer og varer mellem medlemsstaterne samt virkningerne på territorial samhørighed og bæredygtig udvikling. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om resultatet af denne evaluering.
2. Hvis et projekt af europæisk interesse omfatter en grænsekrydsende strækning, der ikke kan opdeles teknisk og økonomisk, skal de berørte medlemsstater koordinere deres procedurer for vurdering af projektets socioøkonomiske virkninger og bestræbe sig på at gennemføre en tværnational undersøgelse, inden der gives byggetilladelse, og inden for de eksisterende rammer.
3. Andre strækninger af projekter af europæisk interesse koordineres af medlemsstaterne bilateralt eller multilateralt fra sag til sag.
4. De koordinerede foranstaltninger eller tværnationale undersøgelser, der er omhandlet i stk. 2, finder anvendelse med forbehold af de forpligtelser, som følger af EU-lovgivningen om miljøbeskyttelse, herunder navnlig forpligtelser med hensyn til miljøkonsekvensvurdering. De berørte medlemsstater underretter Kommissionen om indledning og resultater af disse koordinerede foranstaltninger eller tværnationale undersøgelser. Kommissionen medtager sådanne oplysninger i den beretning, der er omhandlet i artikel 22.
Artikel 28
Grænsekrydsende strækninger
I forbindelse med visse prioriterede projekter skal grænsekrydsende strækninger mellem to medlemsstater, herunder motorveje til søs, fastlægges af medlemsstaterne på grundlag af kriterier, der fastlægges af udvalget og meddeles Kommissionen.
Det vil navnlig være strækninger, der ikke kan opdeles teknisk og økonomisk, eller som de berørte medlemsstater indgår et forpligtende samarbejde om, og med henblik på hvilke de opretter en fælles struktur.
Artikel 29
Ophævelse
Beslutning nr. 1692/96/EF ophæves.
Henvisninger til den ophævede beslutning gælder som henvisninger til nærværende afgørelse og læses efter sammenligningstabellen i bilag V.
Artikel 30
Ikrafttræden
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 31
Adressater
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 7. juli 2010.
På Europa-Parlamentets vegne
J. BUZEK
Formand
På Rådets vegne
O. CHASTEL
Formand
(1) EUT C 128 af 18.5.2010, s. 147.
(2) Europa-Parlamentets holdning af 5.5.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 24.6.2010.
(3) EFT L 228 af 9.9.1996, s. 1.
(4) Se bilag IV.
(5) EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.
(6) EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40.
(7) EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
(8) EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.
(9) EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1.
(10) EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1.
(11) EFT L 235 af 17.9.1996, s. 6.
(12) EFT L 110 af 20.4.2001, s. 1.
(13) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 79.
(14) EUT L 162 af 22.6.2007, s. 1.
(15) EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82.
BILAG I
NETPLAN ILLUSTRERET VED KORT (1)
Afsnit 2: Veje
2.0. |
Europa |
2.1. |
Belgien |
2.2. |
Bulgarien |
2.3. |
Den Tjekkiske Republik |
2.4. |
Danmark |
2.5. |
Tyskland |
2.6. |
Estland |
2.7. |
Irland |
2.8. |
Grækenland |
2.9. |
Spanien |
2.10. |
Frankrig |
2.11. |
Italien |
2.12. |
Cypern |
2.13. |
Letland |
2.14. |
Litauen |
2.15. |
Luxembourg |
2.16. |
Ungarn |
2.17. |
Malta |
2.18. |
Nederlandene |
2.19. |
Østrig |
2.20. |
Polen |
2.21. |
Portugal |
2.22. |
Rumænien |
2.23. |
Slovenien |
2.24. |
Slovakiet |
2.25. |
Finland |
2.26. |
Sverige |
2.27. |
Det Forenede Kongerige |
Afsnit 3: Jernbaner
3.0. |
Europa |
3.1. |
Belgien |
3.2. |
Bulgarien |
3.3. |
Den Tjekkiske Republik |
3.4. |
Danmark |
3.5. |
Tyskland |
3.6. |
Estland |
3.7. |
Irland |
3.8. |
Grækenland |
3.9. |
Spanien |
3.10. |
Frankrig |
3.11. |
Italien |
3.12. |
Letland |
3.13. |
Litauen |
3.14. |
Luxembourg |
3.15. |
Ungarn |
3.16. |
Nederlandene |
3.17. |
Østrig |
3.18. |
Polen |
3.19. |
Portugal |
3.20. |
Rumænien |
3.21. |
Slovenien |
3.22. |
Slovakiet |
3.23. |
Finland |
3.24. |
Sverige |
3.25. |
Det Forenede Kongerige |
Afsnit 4: Indre vandveje og flod- og kanalhavne
4.0. |
Europa |
4.1. |
Belgien |
4.2. |
Nederlandene |
4.3. |
Tyskland |
4.4. |
Tyskland / Østrig |
4.5. |
Frankrig / Italien |
4.6. |
Frankrig |
4.7. |
Bulgarien |
4.8. |
Den Tjekkiske Republik |
4.9. |
Litauen |
4.10. |
Ungarn |
4.11. |
Polen |
4.12. |
Rumænien |
4.13. |
Slovakiet |
Afsnit 5: Søhavne - Kategori A
5.0. |
Europa |
5.1. |
Østersøen |
5.2. |
Nordsøen |
5.3. |
Atlanterhavet |
5.4. |
Middelhavet - den vestlige del |
5.5. |
Middelhavet - den østlige del |
5.6. |
Bulgarien / Rumænien |
5.7. |
Cypern |
5.8. |
Malta |
Afsnit 6: Lufthavne
6.0. |
Europa |
6.1. |
Belgien / Danmark / Tyskland / Luxembourg / Nederlandene / Østrig |
6.2. |
Bulgarien |
6.3. |
Den Tjekkiske Republik |
6.4. |
Estland |
6.5. |
Irland / Det Forenede Kongerige |
6.6. |
Grækenland |
6.7. |
Spanien / Portugal |
6.8. |
Frankrig |
6.9. |
Italien |
6.10. |
Cypern |
6.11. |
Letland |
6.12. |
Litauen |
6.13. |
Ungarn |
6.14. |
Malta |
6.15. |
Polen |
6.16. |
Rumænien |
6.17. |
Slovenien |
6.18. |
Slovakiet |
6.19. |
Finland / Sverige |
Afsnit 7: Kombineret transport
7.1. |
|
NB: Ordet »planlagt« i forklaringen til kortene omfatter alle etaper i et infrastrukturprojekt af fælles interesse lige fra forundersøgelserne til udførelsen.
AFSNIT 2
VEJE
AFSNIT 3
JERNBANER
AFSNIT 4
INDRE VANDVEJE OG FLOD- OG KANALHAVNE
AFSNIT 5
SØHAVNE - KATEGORI A
AFSNIT 6
LUFTHAVNE
AFSNIT 7
KOMBINERET TRANSPORT
(1) Kortene refererer til de tilsvarende afsnit i den dispositive tekst og/eller bilag II.
BILAG II
KRITERIER OG SPECIFIKATIONER FOR PROJEKTER AF FÆLLES INTERESSE (1)
Afsnit 2 |
: |
Veje |
Afsnit 3 |
: |
Jernbaner |
Afsnit 4 |
: |
Indre vandveje og flod- og kanalhavne |
Afsnit 5 |
: |
Søhavne |
Afsnit 6 |
: |
Lufthavne |
Afsnit 7 |
: |
Kombineret transport |
Afsnit 8 |
: |
Styrings- og informationssystem for søtransport |
Afsnit 9 |
: |
Flytrafikstyring |
Afsnit 10 |
: |
Positionsbestemmelses- og navigationssystem |
AFSNIT 2
VEJE
Foruden de projekter, som vedrører de i bilag I anførte forbindelser, betragtes som projekt af fælles interesse ethvert infrastrukturprojekt i tilknytning til de pågældende forbindelser, som tager sigte på følgende:
A. |
Udvikling af nettet, særlig:
|
B. |
Udvikling af trafikstyrings- og trafikantoplysningssystemerne, særlig:
|
AFSNIT 3
JERNBANER
Foruden de projekter, som vedrører de i bilag I anførte forbindelser, betragtes som projekt af fælles interesse ethvert infrastrukturprojekt i tilknytning til de pågældende forbindelser, som tager sigte på følgende:
— |
sikring af interoperabiliteten mellem de transeuropæiske jernbanenet |
— |
sammenkobling med de øvrige transportformers net. |
AFSNIT 4
INDRE VANDVEJE OG FLOD- OG KANALHAVNE
A. Flod- og kanalhavne
Projekter af fælles interesse bør kun omfatte infrastrukturer, der er åbne for alle brugere uden forskelsbehandling.
Foruden de projekter, som vedrører de i bilag I anførte forbindelser og flod- og kanalhavne, betragtes som projekt af fælles interesse ethvert infrastrukturprojekt, der vedrører én eller flere af følgende kategorier:
1) |
Adgang til havnen ad vandveje. |
2) |
Havneinfrastruktur inden for havneområdet. |
3) |
Anden transportinfrastruktur inden for havneområdet. |
4) |
Anden transportinfrastruktur, der forbinder havnen med de forskellige bestanddele af det transeuropæiske net. |
Ethvert projekt, som vedrører følgende arbejder, betragtes som et projekt af fælles interesse: opførelse og vedligeholdelse af alle elementer i transportsystemet, som normalt er åbent for alle brugere på havneområdet, samt dets forbindelser til det nationale og internationale transportnet. Dertil hører især udvikling og vedligeholdelse af arealer til erhvervsformål og andre havnerelaterede formål, anlæggelse og vedligeholdelse af vej- og jernbaneforbindelser, anlæggelse og vedligeholdelse, herunder udgravning, af adgangsveje og af de øvrige vandarealer i havnen, opførelse og vedligeholdelse af navigationshjælpeudstyr, transportstyrings-, kommunikations- og informationssystemer i havnen og dens adgangsveje.
B. Trafikstyring
Som projekt af fælles interesse betragtes ethvert infrastrukturprojekt, som navnlig vedrører:
— |
et indberetnings- og styringssystem for fartøjer, der transporterer farligt eller miljøfarligt gods |
— |
kommunikationssystemer til brug i forbindelse med nødsituationer og sikkerhed på de indre vandveje. |
AFSNIT 5
SØHAVNE
1. Fælles betingelser for projekter af fælles interesse vedrørende søhavne inden for nettet
Projekter af fælles interesse bør kun omfatte infrastrukturer, der er åbne for alle brugere uden forskelsbehandling.
Ethvert projekt, der vedrører følgende arbejder, anses for at være et projekt af fælles interesse: opførelse og vedligeholdelse af alle elementer i transportsystemet, som normalt er åbent for alle brugere på havneområdet, samt dets forbindelser til det nationale og internationale transportnet. Dertil hører især udvikling og vedligeholdelse af arealer til erhvervsformål og andre havnerelaterede formål, anlæggelse og vedligeholdelse af vej- og jernbaneforbindelser, anlæggelse og vedligeholdelse, herunder udgravning, af adgangsveje og af de øvrige vandarealer i havnen, opførelse og vedligeholdelse af navigationshjælpeudstyr, transportstyrings-, kommunikations- og informationssystemer i havnen og dens adgangsveje.
2. Specifikationer for projekter af fælles interesse vedrørende nettet af søhavne
Ethvert projekt, der opfylder følgende specifikationer, anses for at være et projekt af fælles interesse:
Projektets specifikationer |
Havnekategorier |
I. Fremme af short sea-skibsfart |
|
Den nødvendige infrastruktur til udvikling af short sea-skibsfart og sø-/flodtransport |
Projekter vedrørende havne, der tilhører kategori A |
II. Adgang til havne |
|
Adgang til havnen ad søvejen eller indre vandveje |
Projekter vedrørende havne, der tilhører kategori A og B |
Permanente adgangsmuligheder til havne i Østersøen, der er beliggende på ca. 60° nordlig bredde og nordligere, herunder udgifter til anskaffelse af udstyr til isbrydning om vinteren |
Projekter vedrørende havne, der tilhører kategori A, B og C |
Tilvejebringelse eller forbedring af adgangsmuligheder til og fra oplandet, hvorved havnen forbindes med de forskellige elementer i det transeuropæiske transportnet, gennem jernbane- og vejforbindelser og forbindelser ad indre vandveje |
Projekter vedrørende havne, der tilhører kategori A |
Udbygning af de eksisterende adgangsmuligheder til og fra oplandet, hvorved havnen forbindes med de forskellige elementer i det transeuropæiske transportnet, gennem jernbane- og vejforbindelser og forbindelser ad indre vandveje |
Projekter vedrørende havne, der tilhører kategori A og B |
III. Havneinfrastruktur inden for havneområdet |
|
Udbygning af havneinfrastrukturen for at forøge den intermodale effektivitet |
Projekter vedrørende havne, der tilhører kategori A og B |
Opgradering af havneinfrastrukturen, især i havne på øer og i perifere og meget afsides beliggende regioner |
Projekter vedrørende havne, der tilhører kategori C |
Udvikling og installering af styrings- og informationssystemer såsom EDI (elektronisk dataudveksling) eller andre intelligente systemer til styring af godstransport og passagerbefordring, hvor der anvendes integreret teknologi |
Projekter vedrørende havne, der tilhører kategori A, B og C |
Udvikling af havneinstallationer til modtagelse af affald |
Projekter vedrørende havne, der tilhører kategori A, B og C |
AFSNIT 6
LUFTHAVNE
I. Kriterier for udvælgelse af lufthavne af fælles interesse
Lufthavne af fælles interesse skal opfylde kriterierne for et af følgende trafikforbindelsesled:
1) |
Internationale lufthavne omfatter:
|
2) |
EU-lufthavne omfatter:
|
3) |
Regional- og tilbringerlufthavne omfatter alle lufthavne
En lufthavn anses for at være beliggende i et trafikmæssigt isoleret område, når den nærmeste internationale lufthavn eller EU-lufthavn ligger i en afstand af over 100 km i lige linje. Denne afstand kan undtagelsesvis nedsættes til 75 km, hvis adgangsbetingelserne er særlig vanskelige som følge af terrænforholdene eller vej- og baneinfrastrukturernes tilstand. |
II. Specifikationer for projekter af fælles interesse inden for lufthavnsnettet
Som projekter af fælles interesse betragtes alle projekter, der opfylder følgende specifikationer:
Projektspecifikationer |
Lufthavnstyper, der især er berørt (4) |
I. Optimering af den eksisterende lufthavnskapacitet |
|
1. indsatsområde: Optimering af den eksisterende lufthavnskapacitet med hensyn til fly-, passager- eller fragtbevægelser, herunder luftnavigationsudstyr, der hører til i lufthavnen |
Internationale lufthavne EU-lufthavne Regional- og tilbringerlufthavne |
2. indsatsområde: Forbedring af lufthavnssikkerheden |
Internationale lufthavne EU-lufthavne Regional- og tilbringerlufthavne |
3. indsatsområde: Nødvendig tilpasning af den eksisterende infrastruktur til forholdene i det indre marked, især af hensyn til den frie bevægelighed for personer i Unionen |
Internationale lufthavne EU-lufthavne Regional- og tilbringerlufthavne |
II. Anlæg af ny lufthavnskapacitet |
|
4. indsatsområde: Anlæg af infrastruktur og udstyr, som betinger lufthavnskapaciteten med hensyn til fly-, passager- eller fragtbevægelser, herunder luftnavigationsudstyr, der hører til i lufthavnen |
Internationale lufthavne EU-lufthavne |
5. indsatsområde: Anlæg af en ny lufthavn til erstatning for en lufthavn eller et lufthavnssystem, der ikke har flere udvidelsesmuligheder på sit nuværende område |
Internationale lufthavne EU-lufthavne |
III. Bedre beskyttelse mod gener fra lufthavnsaktiviteter |
|
6. indsatsområde: Større miljøvenlighed med hensyn til støj og forurening |
Internationale lufthavne EU-lufthavne |
IV. Forbedring eller etablering af adgangsanlæg til lufthavnen |
|
7. indsatsområde: Forbedring eller etablering af overgange mellem lufthavnen og adgangsinfrastrukturen |
Internationale lufthavne EU-lufthavne |
8. indsatsområde: Forbedring eller etablering af bindeled til andre transportnet, især jernbanenettet |
Internationale lufthavne EU-lufthavne |
AFSNIT 7
KOMBINERET TRANSPORT
Foruden de projekter, som vedrører de i bilag I anførte forbindelser, betragtes som projekt af fælles interesse ethvert projekt i tilknytning til disse forbindelser, som tager sigte på følgende:
— |
anlæggelse eller udbygning af infrastruktur i forbindelse med baner og indre vandveje med henblik på at gøre det teknisk muligt og økonomisk rentabelt at transportere intermodale godsenheder |
— |
anlæggelse eller udbygning af centre for omladning mellem landtransportformer, herunder indretning af omladningsfaciliteter i terminalen med de tilsvarende infrastrukturer |
— |
udbygning af havneområder, som gør det muligt at udvikle eller forbedre den kombinerede transport mellem søtransport og bane, indre vandveje eller veje |
— |
jernbanetransportmateriel, som er specielt tilpasset kombineret transport, når infrastrukturen kræver det, især i betragtning af omkostningerne ved en eventuel udbygning af denne infrastruktur, og forudsat at materiellet er specielt forbundet med den pågældende infrastruktur, og at de berørte erhvervsdrivende får adgang hertil på lige fod. |
AFSNIT 8
STYRINGS- OG INFORMATIONSSYSTEM FOR SØTRANSPORT
Som projekt af fælles interesse betragtes ethvert projekt, som:
— |
indgår i EU-politikkens målsætninger for sikkerhed til søs, eller |
— |
sigter mod gennemførelse af Den Internationale Søfartsorganisation IMO's internationale konventioner og resolutioner vedrørende sikkerhed til søs og drejer sig om:
|
AFSNIT 9
FLYTRAFIKSTYRING
Som projekt af fælles interesse betragtes ethvert projekt, som medvirker til at øge systemets kapacitet og optimere dets anvendelse, som bidrager til at harmonisere og integrere midler og fremgangsmåder fra de forskellige nationale lufthavne, og som overholder de gældende internationale standarder, som er fastlagt af Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) og af de kompetente europæiske organer, især under hensyntagen til det arbejde, der udføres i Europæisk Organisation for Luftfartssikkerhed (Eurocontrol).
Disse projekter vedrører:
— |
undersøgelser vedrørende en bedre udnyttelse af luftrummet fra de forskellige brugeres side og indførelse af et sammenhængende og effektivt rutesystem |
— |
planlægning og styring af lufttrafikken med det formål at forbedre forholdet mellem udbud og efterspørgsel samt at udnytte den disponible kontrolkapacitet bedst muligt |
— |
undersøgelser og arbejder, der er nødvendige for en harmonisering af midler og fremgangsmåder, så de forskellige tjenesteydere integreres, bl.a. under hensyn til de retningslinjer, som er vedtaget inden for Den Europæiske Konference for Civil Luftfart (ECAC) |
— |
forbedring af systemets produktivitet, bl.a. på grundlag af automatiseret støtte til flyvekontrol og systemer til sporing og løsning af potentielle faresituationer |
— |
bidrag til indførelse af nødvendigt kommunikations-, navigations- og overvågningsudstyr til flyvekontrol, herunder fremme af ny teknologi, navnlig satellitter og digitale dataforbindelser, for så vidt som dette gør det muligt at overholde de fælleseuropæiske specifikationer. |
AFSNIT 10
POSITIONSBESTEMMELSES- OG NAVIGATIONSSYSTEM
Som projekt af fælles interesse betragtes ethvert projekt, som vedrører indførelse af et hvilket som helst led i den fremtidige europæiske radionavigationsplan samt indførelse af et overordnet positionsbestemmelses- og navigationssystem via satellit, som kan integreres i følgende struktur:
— |
et kontrolcenter, der omfatter et behandlings- og kontrolsystem |
— |
et net af jordbaserede navigationsstationer |
— |
et rumsegment bestående af satellitter, der gør det muligt at sende navigationssignaler |
— |
et net af overvågningsstationer. |
(1) Disse kriterier og specifikationer vedrører de tilsvarende afsnit som omhandlet i den dispositive del og/eller i bilag I.
(2) Et radiobaseret digitalt trafikoplysningssystem, hvor den generelle strøm af meldinger kan indstilles efter den enkelte trafikants behov.
(3) Lufthavnssystemer: EFT L 240 af 24.8.1992, s. 14.
(4) Denne oversigt udelukker ikke, at de enkelte indsatsområder kan udvides til andre lufthavne i særlige, velbegrundede tilfælde.
BILAG III
PRIORITEREDE PROJEKTER, HVOR ARBEJDET EFTER PLANEN SKAL PÅBEGYNDES INDEN 2010
1. Jernbanekorridor Berlin-Verona/Milano-Bologna-Napoli-Messina-Palermo
— |
Halle/Leipzig-Nürnberg (2015) |
— |
Nürnberg-München (2006) |
— |
München-Kufstein (2015) |
— |
Kufstein-Innsbruck (2009) |
— |
Brennertunnel (2015), grænsekrydsende strækning |
— |
Verona-Napoli (2007) |
— |
Milano-Bologna (2006) |
— |
Jernbane-/vejbro over Messina-strædet-Palermo (2015) |
2. Jernbanekorridor til højhastighedstog Paris-Bruxelles/Brussel-Köln-Amsterdam-London
— |
Kanaltunnel-London (2007) |
— |
Bruxelles/Brussel-Liège-Köln (2007) |
— |
Bruxelles/Brussel-Rotterdam-Amsterdam (2007) (1) |
3. Jernbanekorridor til højhastighedstog i Sydvesteuropa
— |
Lissabon/Porto-Madrid (2011) (2) |
— |
Madrid-Barcelona (2005) |
— |
Barcelona-Figueras-Perpignan (2008) |
— |
Perpignan-Montpellier (2015) |
— |
Montpellier-Nîmes (2010) |
— |
Madrid-Vitoria-Irún/Hendaye (2010) |
— |
Irun/Hendaye-Dax, grænsekrydsende strækning (2010) |
— |
Dax-Bordeaux (2020) |
— |
Bordeaux-Tours (2015) |
4. Jernbanekorridor til højhastighedstog — øst
— |
Paris-Baudrecourt (2007) |
— |
Metz-Luxembourg (2007) |
— |
Saarbrücken-Mannheim (2007) |
5. Betuwe-linjen (2007)
6. Jernbanekorridor Lyon-Trieste-Divača/Koper-Divača-Ljubljana-Budapest-den ukrainske grænse (3)
— |
Lyon-St Jean-de-Maurienne (2015) |
— |
Mont-Cenistunnel (2015-2017), grænsekrydsende strækning |
— |
Bussoleno-Torino (2011) |
— |
Torino-Venezia (2010) |
— |
Venezia-Ronchi Sud-Trieste-Divača (2015) |
— |
Koper-Divača-Ljubljana (2015) |
— |
Ljubljana-Budapest (2015) |
7. Motorvejskorridor Igoumenitsa/Patra-Athina-Sofia-Budapest
— |
Via Egnatia (2006) |
— |
Pathe (2008) |
— |
Motorvej Sofia-Kulata-den græsk/bulgarske grænse (2010), med Promahon-Kulata som grænsekrydsende strækning |
— |
Nadlac-Sibiu-motorvej (gren i retning af Bukarest og Constanța) (2007) |
8. Multimodal korridor Portugal/Spanien-resten af Europa (4)
— |
Jernbane La Coruña-Lissabon-Sines (2010) |
— |
Jernbane Lissabon-Valladolid (2010) |
— |
Jernbane Lissabon-Faro (2004) |
— |
Motorvej Lissabon-Valladolid (2010) |
— |
Motorvej La Coruña-Lissabon (2003) |
— |
Motorvej Sevilla-Lissabon (fuldført i 2001) |
— |
Ny lufthavn i Lissabon (2015) |
9. Jernbanekorridor Cork-Dublin-Belfast-Stranraer (5) (2001)
10. Malpensa (fuldført i 2001) (6)
11. Fast forbindelse over Øresund (fuldført i 2000) (7)
12. Nordisk trekant jernbane-/vejkorridor
— |
Vej- og jernbaneprojekter i Sverige (2010) (8) |
— |
Motorvej Helsingfors-Åbo (2010) |
— |
Jernbane Kerava-Laktis (2006) |
— |
Motorvej Helsingfors-Vaalimaa (2015) |
— |
Jernbane Helsingfors-Vainikkala (den russiske grænse) (2014) |
13. Vejkorridor Det Forenede Kongerige/Irland/Benelux (2010)
14. Hovedlinje langs vestkysten (2007)
15. Galileo (2008)
16. Jernbanekorridor til gods Sines/Algeciras-Madrid-Paris
— |
Ny højkapacitetsjernbanekorridor over Pyrenæerne |
— |
Jernbane Sines-Badajoz (2010) |
— |
Jernbane Algeciras-Bobadilla (2010) |
17. Jernbanekorridor Paris-Strasbourg-Stuttgart-Wien-Bratislava
— |
Baudrecourt-Strasbourg-Stuttgart (2015) med Kehl-broen som grænsekrydsende strækning |
— |
Stuttgart-Ulm (2012) |
— |
München-Salzburg (2015), grænsekrydsende strækning |
— |
Salzburg-Wien (2012) |
— |
Wien-Bratislava (2010), grænsekrydsende strækning |
18. Vandvejskorridor Rhinen/Meuse-Main-Donau (9)
— |
Rhinen-Meuse (2019) med slusen ved Lanaye som grænsekrydsende strækning |
— |
Vilshofen-Straubing (2013) |
— |
Wien-Bratislava (2015), grænsekrydsende strækning |
— |
Sap-Mohács (2014) |
— |
Flaskehalse i Rumænien og Bulgarien (2011) |
19. Interoperabilitet på det iberiske jernbanenet til højhastighedstog
— |
Madrid-Andalusien (2010) |
— |
Nordøst (2010) |
— |
Madrid-Levante og Middelhavet (2010) |
— |
Nord/nordvestkorridoren, herunder Vigo-Porto (2010) |
— |
Extremadura (2010) |
20. Femer Bælt-jernbanekorridor
— |
Fast jernbane-/vejforbindelse over Femer Bælt (2014) |
— |
Jernbaneforbindelse i Danmark fra Øresund (2015) |
— |
Jernbaneforbindelse i Tyskland fra Hamborg (2015) |
— |
Jernbane Hannover-Hamborg/Bremen (2015) |
21. Motorveje til søs
Projekter af fælles interesse fastlagt i overensstemmelse med artikel 13 vedrørende følgende motorveje til søs:
— |
Motorvej til søs over Østersøen (som forbinder medlemsstaterne omkring Østersøen med medlemsstaterne i Central- og Vesteuropa, herunder Kielerkanalen (2010)) |
— |
Vesteuropæisk motorvej til søs (som forbinder Portugal og Spanien via Atlanterhavsbuen med Nordsøen og Det Irske Hav) (2010) |
— |
Sydøsteuropæisk motorvej til søs (som forbinder Adriaterhavet med Det Joniske Hav og den østlige del af Middelhavet, herunder Cypern) (2010) |
— |
Sydvesteuropæisk motorvej til søs (det vestlige Middelhav), som forbinder Spanien, Frankrig og Italien og inddrager Malta, samt med forbindelse til den sydøsteuropæiske motorvej til søs (2010) (10) |
22. Jernbanekorridor Athen-Sofia-Budapest-Wien-Prag-Nürnberg/Dresden (11)
— |
Jernbane den græsk/bulgarske grænse-Kulata-Sofia-Vidin/Calafat (2015) |
— |
Jernbane Curtici-Brașov (mod Bukarest og Constanța) (2010) |
— |
Jernbane Budapest-Wien (2010), grænsekrydsende strækning |
— |
Jernbane Břeclav-Prag-Nürnberg (2010), med Nürnberg-Prag som grænsekrydsende strækning |
— |
Jernbane Prag-Linz (2016) |
23. Jernbanekorridor Gdańsk-Warszawa-Brno/Bratislava-Wien (12)
— |
Jernbane Gdańsk-Warszawa-Katowice (2015) |
— |
Jernbane Katowice-Břeclav (2010) |
— |
Jernbane Katowice-Žilina-Nové Mesto n.V. (2010) |
24. Jernbanekorridor Lyon/Genova-Basel-Duisburg-Rotterdam/Antwerpen
— |
Lyon-Mulhouse-Mülheim (13), med Mulhouse-Mülheim som grænsekrydsende strækning (2018) |
— |
Genova-Milano/Novara-den schweiziske grænse (2013) |
— |
Basel-Karlsruhe (2015) |
— |
Frankfurt-Mannheim (2012) |
— |
Duisburg-Emmerich (2009) (14) |
— |
»Jern-Rhinen« Rheidt-Antwerpen (2010), grænsekrydsende strækning |
25. Motorvejskorridor Gdańsk-Brno/Bratislava-Wien (15)
— |
Motorvej Gdańsk-Katowice (2010) |
— |
Motorvej Katowice-Brno/Žilina (2010), grænsekrydsende strækning |
— |
Motorvej Brno-Wien (2009), grænsekrydsende strækning |
26. Vej-/jernbanekorridor Irland/Det Forenede Kongerige/Kontinentaleuropa
— |
Vej-/jernbanekorridor, der forbinder Dublin med det nordlige (Belfast-Larne) og det sydlige Irland (Cork) (2010) (16) |
— |
Vej-/jernbanekorridor Hull-Liverpool (2015) |
— |
Jernbane Felixstowe-Nuneaton (2011) |
— |
Jernbane Crewe-Holyhead (2008) |
27. »Rail Baltica« jernbanekorridor Warszawa-Kaunas-Riga-Tallinn-Helsingfors
— |
Warszawa-Kaunas (2010) |
— |
Kaunas-Riga (2014) |
— |
Riga-Tallinn (2016) |
28. »Eurocaprail« i jernbanekorridoren Bruxelles-Luxembourg-Strasbourg
— |
Bruxelles-Luxembourg-Strasbourg (2012) |
29. Jernbanekorridor i den jonisk/adriatiske intermodale korridor
— |
Kozani-Kalambaka-Igoumenitsa (2012) |
— |
Ioannina-Antirrio-Rio-Kalamata (2014) |
30. Indre vandvej Seine-Schelde
Forbedring af sejlbarheden Deulemont-Gent (2012-2014-2016)
Compiègne-Cambrai (2012-2014-2016).
Den forud aftalte frist for færdiggørelsen af anlægsarbejdet er anført i parentes. Fristerne for færdiggørelsen af anlægsarbejdet for projekt 1 til 20 og projekt 30 og de nærmere enkeltheder om strækningerne er som anført i rapporten fra gruppen på højt plan, for så vidt de er angivet dér.
(1) Inklusive de to højhastighedstogstationer i Rotterdam og Amsterdam, der ikke var omfattet af det projekt, der blev godkendt af Det Europæiske Råd i Essen i 1994.
(2) Inklusive forbindelserne Lissabon-Porto (2013), Lissabon-Madrid (2010) og Aveiro-Salamanca (2015).
(3) Dele af denne rute svarer til paneuropæisk korridor V.
(4) Inklusive modernisering af havne og lufthavne (2015) i overensstemmelse med det indhold, der blev godkendt på Det Europæiske Råd i Essen/Dublin.
(5) En yderligere kapacitetsudvidelse på denne linje blev besluttet i 2003 og tilføjet som et særskilt projekt.
(6) Projektet er afsluttet.
(7) Projektet er afsluttet.
(8) Nogle få korte strækninger af vej- og jernbaneforbindelser vil blive fuldført mellem 2010 og 2015.
(9) En del af denne rute svarer til paneuropæisk korridor VII.
(10) Herunder også forbindelse til Sortehavet.
(11) En stor del af denne større trafikkorridor svarer til paneuropæisk korridor IV
(12) En stor del af denne større trafikkorridor svarer til paneuropæisk korridor VI.
(13) Herunder højhastighedsforbindelsen Rhinen-Rhône minus den vestlige gren.
(14) Projekt nr. 5 (Betuwe-linjen) forbinder Rotterdam og Emmerich.
(15) En stor del af denne større trafikkorridor svarer til paneuropæisk korridor VI.
(16) Omfatter Essen-projekt nr. 13: Vejkorridor Irland/Det Forenede Kongerige/Benelux.
BILAG IV
Ophævet beslutning med oversigt over ændringer
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF |
|
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1346/2001/EF |
|
Tiltrædelsesakten af 2003, bilag II, nr. 8.F |
|
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 884/2004/EF |
|
Rådets forordning (EF) nr. 1791/2006 |
Udelukkende punkt 6.D i bilaget |
BILAG V
Sammenligningstabel
Beslutning 1692/96/EF |
Nærværende afgørelse |
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 1, stk. 2, første punktum |
Artikel 1, stk. 2, første punktum |
Artikel 1, stk. 2, andet punktum |
Artikel 7, stk. 1 |
Artikel 1, stk. 2, tredje punktum |
Artikel 1, stk. 2, andet punktum |
Artikel 1, stk. 3 |
Artikel 1, stk. 3 |
Artikel 2-6 |
Artikel 2-6 |
Artikel 7, stk. 1, indledende tekst |
Artikel 7, stk. 2, indledende tekst |
Artikel 7, stk. 1, første led |
Artikel 7, stk. 2, litra a) |
Artikel 7, stk. 1, andet led |
Artikel 7, stk. 2, litra b) |
Artikel 7, stk. 1, tredje led |
Artikel 7, stk. 2, litra c) |
Artikel 7, stk. 1, fjerde led |
Artikel 7, stk. 2, litra d) |
Artikel 7, stk. 2, indledende tekst |
Artikel 7, stk. 3, indledende tekst |
Artikel 7, stk. 2, første led |
Artikel 7, stk. 3, litra a) |
Artikel 7, stk. 2, andet led |
Artikel 7, stk. 3, litra b) |
Artikel 7, stk. 3 |
Artikel 7, stk. 4 |
Artikel 8, stk. 1, første afsnit |
Artikel 8, stk. 1, første afsnit |
Artikel 8, stk. 1, andet afsnit, første punktum |
Artikel 8, stk. 1, andet afsnit |
Artikel 8, stk. 1, andet afsnit, andet punktum |
Artikel 8, stk. 1, tredje afsnit |
Artikel 8, stk. 2 |
Artikel 8, stk. 2 |
Artikel 9, stk. 1, indledende tekst |
Artikel 9, stk. 1, indledende tekst |
Artikel 9, stk. 1, første led |
Artikel 9, stk. 1, litra a) |
Artikel 9, stk. 1, andet led |
Artikel 9, stk. 1, litra b) |
Artikel 9, stk. 1, tredje led |
Artikel 9, stk. 1, litra c) |
Artikel 9, stk. 1, fjerde led |
Artikel 9, stk. 1, litra d) |
Artikel 9, stk. 2 og 3 |
Artikel 9, stk. 2 og 3 |
Artikel 10, stk. 1 |
Artikel 10, stk. 1 |
Artikel 10, stk. 2, første afsnit |
Artikel 10, stk. 2, første afsnit |
Artikel 10, stk. 2, andet afsnit, første punktum |
Artikel 10, stk. 2, andet afsnit |
Artikel 10, stk. 2, andet afsnit, andet punktum |
Artikel 10, stk. 2, tredje afsnit |
Artikel 10, stk. 3 til 6 |
Artikel 10, stk. 3 til 6 |
Artikel 11, stk. 1, 2 og 3 |
Artikel 11, stk. 1, 2 og 3 |
Artikel 11, stk. 3a |
Artikel 11, stk. 4, første afsnit |
Artikel 11, stk. 3b |
Artikel 11, stk. 4, andet afsnit |
Artikel 11, stk. 4 |
Artikel 11, stk. 5 |
Artikel 12 |
Artikel 12 |
Artikel 12a, stk. 1 til 4 |
Artikel 13, stk. 1 til 4 |
Artikel 12a, stk. 5, indledende tekst |
Artikel 13, stk. 5, indledende tekst |
Artikel 12a, stk. 5, første led |
Artikel 13, stk. 5, litra a) |
Artikel 12a, stk. 5, andet led |
Artikel 13, stk. 5, litra b) |
Artikel 12a, stk. 5, tredje led |
Artikel 13, stk. 5, litra c) |
Artikel 12a, stk. 6, første og andet punktum |
Artikel 13, stk. 7, første afsnit |
Artikel 12a, stk. 6, tredje punktum |
Artikel 13, stk. 7, andet afsnit |
Artikel 12a, stk. 7 |
Artikel 13, stk. 6 |
Artikel 13 |
Artikel 14 |
Artikel 14, indledende tekst |
Artikel 15, indledende tekst |
Artikel 14, første led |
Artikel 15, litra a) |
Artikel 14, andet led |
Artikel 15, litra b) |
Artikel 14, tredje led |
Artikel 15, litra c) |
Artikel 15, indledende og afsluttende tekst |
Artikel 16, indledende tekst |
Artikel 15, første led |
Artikel 16, litra a) |
Artikel 15, andet led |
Artikel 16, litra b) |
Artikel 15, tredje led |
Artikel 16, litra c) |
Artikel 15, fjerde led |
Artikel 16, litra d) |
Artikel 16 |
Artikel 17 |
Artikel 17 |
Artikel 18 |
Artikel 17a, stk. 1, første punktum |
Artikel 19, stk. 1 |
Artikel 17a, stk. 1, andet, tredje og fjerde punktum |
Artikel 19, stk. 4 |
Artikel 17a, stk. 2 og 3 |
Artikel 19, stk. 2 og 3 |
Artikel 17a, stk. 4 |
Artikel 19, stk. 6 |
Artikel 17a, stk. 5 |
Artikel 19, stk. 5 |
Artikel 17a, stk. 6 |
Artikel 19, stk. 7 |
Artikel 18, stk. 1 |
Artikel 20 |
Artikel 18, stk. 2, første punktum |
Artikel 21, stk. 1 |
Artikel 18, stk. 2, andet punktum |
Artikel 21, stk. 2 |
Artikel 18, stk. 3, første punktum |
Artikel 22, første afsnit |
Artikel 18, stk. 3, andet punktum |
Artikel 22, andet afsnit |
Artikel 18, stk. 3, tredje og fjerde punktum |
Artikel 22, tredje afsnit |
Artikel 19 |
Artikel 23 |
Artikel 19a, stk. 1 |
Artikel 24 |
Artikel 19a, stk. 2, indledende tekst |
Artikel 25, stk. 1, indledende tekst |
Artikel 19a, stk. 2, litra a) og b) |
Artikel 25, stk. 1, litra a) og b) |
— |
Artikel 25, stk. 2, indledende tekst |
Artikel 19a, stk. 2, litra c) og d) |
Artikel 25, stk. 2, litra a) og b) |
Artikel 19a, stk. 3 |
Artikel 25, stk. 3 |
Artikel 19a, stk. 4 |
Artikel 26, stk. 1 |
Artikel 19a, stk. 5, første punktum |
Artikel 26, stk. 2, første afsnit |
Artikel 19a, stk. 5, andet punktum |
Artikel 26, stk. 2, andet afsnit |
Artikel 19a, stk. 6 |
Artikel 27, stk. 1 |
Artikel 19a, stk. 7 |
Artikel 27, stk. 2 |
Artikel 19a, stk. 8 |
Artikel 27, stk. 3 |
Artikel 19a, stk. 9 |
Artikel 27, stk. 4 |
Artikel 19b, første punktum |
Artikel 28, første afsnit |
Artikel 19b, andet punktum |
Artikel 28, andet afsnit |
Artikel 22 |
Artikel 29, første afsnit |
— |
Artikel 29, andet afsnit |
Artikel 23 |
Artikel 30 |
Artikel 24 |
Artikel 31 |
Bilag I |
Bilag I |
Bilag II |
Bilag II |
Bilag III |
Bilag III |
— |
Bilag IV |
— |
Bilag V |