EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSENr. 661/2010/EU

af 7. juli 2010

om Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet

(omarbejdning)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

AFSNIT 1

GENERELLE PRINCIPPER

Artikel 1

Genstand

1.   Formålet med denne afgørelse er at opstille retningslinjer, der omfatter mål og prioriteter samt hovedlinjerne i de aktioner, der påtænkes gennemført for det transeuropæiske transportnet. Med disse retningslinjer fastlægges projekter af fælles interesse, hvis gennemførelse skal bidrage til at udvikle nettet på EU-plan.

2.   De retningslinjer, der er omhandlet i stk. 1, udgør en generel referenceramme, der skal tilskynde til aktioner i medlemsstaterne samt eventuelt på EU-plan med henblik på at realisere projekter af fælles interesse, der har til formål at sikre sammenhæng, sammenkobling og interoperabilitet i det transeuropæiske transportnet, samt adgang til dette net. Retningslinjerne har ligeledes til formål i højere grad at inddrage den private sektor.

3.   De grundlæggende krav til det transeuropæiske transportnets interoperabilitet transporttelematik og dertil knyttede tjenester er i overensstemmelse med traktaterne fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/57/EF af 17. juni 2008 om interoperabilitet i jernbanesystemet i Fællesskabet (10) og særskilt fra denne afgørelse.

Artikel 2

Mål

1.   Det transeuropæiske transportnet etableres gradvis på EU-plan senest i år 2020, ved at de forskellige infrastrukturnet for vej- og banetransport, søtransport og lufttransport integreres på EU-plan i overensstemmelse med de planer, der er beskrevet på kortene i bilag I og/eller specifikationerne i bilag II.

2.   Nettet skal:

Artikel 3

Nettets udstrækning

1.   Det transeuropæiske net består af transportinfrastrukturer samt trafikstyringssystemer og positionsbestemmelses- og navigationssystemer.

2.   Transportinfrastrukturerne omfatter vejnet, jernbanenet og net af indre vandveje, motorveje til søs, søhavne, flod- og kanalhavne, lufthavne og andre forbindelsespunkter mellem modale net.

3.   Trafikstyringssystemerne samt positionsbestemmelses- og navigationssystemerne består af de tekniske installationer samt de edb- og telekommunikationsinstallationer, der er nødvendige for at sikre, at nettet fungerer harmonisk, samt at trafikken styres effektivt.

Artikel 4

Hovedlinjer for indsatsen

Hovedlinjerne for Unionens indsats omfatter:

Artikel 5

Prioriterede mål

Under hensyn til de i artikel 2, stk. 2, omhandlede mål og de i artikel 4 omhandlede hovedlinjer for indsatsen prioriteres følgende:

Artikel 6

Tredjelandsnet

Der træffes i det enkelte tilfælde og efter de relevante procedurer i traktaterne afgørelse om, hvorvidt Unionen skal fremme projekter af fælles interesse samt nettenes sammenkobling og interoperabilitet med henblik på at sikre sammenhæng mellem tredjelandsnet og det transeuropæiske transportnet.

Artikel 7

Projekter af fælles interesse

1.   Projekterne af fælles interesse udgør et fælles mål, hvis virkeliggørelse afhænger af deres modenhed og de finansielle midler, der er til rådighed, uden at foregribe en medlemsstats eller Unionens tilsagn om finansiering.

2.   Under overholdelse af traktaternes regler, især konkurrencereglerne, betragtes som projekt af fælles interesse ethvert projekt, som:

3.   Ethvert projekt skal vedrøre et af nettets elementer som beskrevet i artikel 9 til 18 og især:

4.   Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, som de skønner nødvendige, inden for rammerne af de i artikel 1, stk. 2, fastlagte principper.

Artikel 8

Miljøbeskyttelse

1.   I projekternes planlægnings- og gennemførelsesfase tager medlemsstaterne miljøhensyn, idet de i henhold til direktiv 85/337/EØF foretager miljøkonsekvensvurderinger af de projekter af fælles interesse, der skal iværksættes, og idet de anvender direktiv 92/43/EØF og 2009/147/EF.

Fra den 21. juli 2004 gennemfører medlemsstaterne i henhold til direktiv 2001/42/EF en miljøkonsekvensvurdering af de planer og programmer, der fører til sådanne projekter, navnlig når det drejer sig om nye korridorer eller andre vigtige knudepunktsinfrastrukturprojekter.

Medlemsstaterne tager hensyn til resultaterne af denne miljøvurdering ved udarbejdelsen af de pågældende planer og programmer, jf. artikel 8 i direktiv 2001/42/EF.

2.   Inden den 21. juli 2004 udvikler Kommissionen i forståelse med medlemsstaterne egnede metoder til iværksættelse af den strategiske miljøvurdering med henblik på bl.a. at sikre en hensigtsmæssig koordinering, undgå overlapning og forenkle og fremskynde planlægningsprocesser for grænsekrydsende projekter og korridorer.

Kommissionen skal, hvor det er relevant, i sin beretning om retningslinjerne og de eventuelle supplerende forslag til lovgivning vedrørende ændring af retningslinjerne, jf. artikel 22 i denne afgørelse, tage hensyn til resultaterne af dette arbejde og af den miljøvurdering af projekterne vedrørende det transeuropæiske net, som medlemsstaterne har gennemført i overensstemmelse med direktiv 2001/42/EF.

AFSNIT 2

VEJE

Artikel 9

Beskrivelse

1.   Det transeuropæiske vejnet består af motorveje og landeveje af høj standard, som allerede eksisterer, er nye eller skal udbygges, og som

2.   Nettet sikrer trafikanterne et højt, ensartet og kontinuerligt service-, komfort- og sikkerhedsniveau.

3.   Nettet omfatter også infrastruktur til trafikstyring og brugerinformation, håndtering af uheld og nødsituationer samt elektronisk gebyropkrævning, idet sådan infrastruktur er baseret på aktivt samarbejde mellem trafikstyringssystemer på europæisk, nationalt og regionalt plan og rejse- og trafikinformationsleverandører samt tillægstjenesteleverandører, således at der sikres den nødvendige komplementaritet med applikationer, hvis indførelse fremmes under det transeuropæiske telenetprogram.

AFSNIT 3

JERNBANER

Artikel 10

Beskrivelse

1.   Jernbanenettet består af højhastighedsstrækninger og konventionelle strækninger.

2.   Højhastighedsnettet, som anvender eksisterende eller ny teknologi, omfatter:

Højhastighedsnettet består af de strækninger, der er angivet i bilag I, afsnit 3. De væsentlige krav til og de tekniske specifikationer for interoperabilitet, der gælder for højhastighedsstrækninger med nuværende teknologi, fastlægges i henhold til direktiv 96/48/EF af 23. juli 1996 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for højhastighedstog (11). Medlemsstaterne underretter på forhånd Kommissionen om åbningen af enhver højhastighedsstrækning og om dennes tekniske egenskaber.

3.   Det konventionelle jernbanenet består af strækninger til konventionel personbefordring og godstransport, herunder de i artikel 15 omhandlede delstrækninger af det transeuropæiske net for kombineret transport, tilslutninger til sø-, flod- og kanalhavne af fælles interesse og de godsterminaler, som er åbne for alle operatører. De væsentlige krav til og de tekniske specifikationer for interoperabilitet, der gælder for konventionelle jernbanestrækninger, fastlægges i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/16/EF af 19. marts 2001 om interoperabilitet i det transeuropæiske jernbanesystem for konventionelle tog (12).

4.   Jernbanenettet omfatter de infrastrukturer og faciliteter, der muliggør integration af jernbane- og vejtransport og, når det er relevant, sø- og lufttransport. Der skal i den forbindelse lægges særlig vægt på regionale lufthavnes sammenkobling med nettet.

5.   Jernbanenettet skal opfylde mindst en af følgende funktioner:

6.   Jernbanenettet skal tilbyde brugerne et højt kvalitets- og sikkerhedsniveau i kraft af sin kontinuitet og gradvis indførelse af interoperabilitet, som navnlig opnås gennem teknisk harmonisering og det harmoniserede togstyrings- og sikringssystem ERTMS, som anbefales til det europæiske jernbanenet. Med henblik herpå opstiller Kommissionen i samråd med medlemsstaterne en plan herfor, der er koordineret med de nationale planer.

AFSNIT 4

INDRE VANDVEJE OG FLOD- OG KANALHAVNE

Artikel 11

Beskrivelse

1.   Det transeuropæiske net af indre vandveje omfatter floder og kanaler samt forskellige bifloder, kanalarme og forgreninger, som forbinder disse. Det gør det især muligt at sammenkoble industriområderne og de store byområder og at forbinde dem med havnene.

2.   Nettets vandveje skal mindst opfylde de tekniske specifikationer, der gælder for vandveje af klasse IV, som giver passagemulighed for et skib eller et lægtertog på 80-85 meters længde og 9,50 meters bredde. Hvor vandveje, der indgår i nettet, skal anlægges eller moderniseres, skal de tekniske specifikationer mindst svare til klasse IV og desuden give mulighed for senere udbygning til klasse V a/V b samt give tilfredsstillende passagemulighed for skibe, der anvendes til kombineret transport. Vandveje af klasse V a giver passagemulighed for et skib eller et lægtertog på 110 meters længde og 11,40 meters bredde, og klasse V b giver passagemulighed for et lægtertog på 172-185 meters længde og 11,40 meters bredde.

3.   Flod- og kanalhavnene indgår i nettet navnlig som sammenkoblingspunkter mellem de i stk. 2 og i artikel 15 nævnte indre vandveje og de øvrige transportformer.

4.   I nettet indgår de flod- og kanalhavne, som er:

De flod- og kanalhavne, som er nævnt i litra d), er anført i bilag I.

5.   Nettet indbefatter også trafikstyringsinfrastruktur. Dette indebærer navnlig etablering af et interoperabelt, intelligent trafik- og transportsystem kendt under navnet »River Information Services«, der tager sigte på optimering af det indre vandvejsnets eksisterende kapacitet og sikkerhed samt forbedring af interoperabiliteten med andre transportformer.

AFSNIT 5

SØHAVNE

Artikel 12

Beskrivelse

1.   Søhavnene gør det muligt at udvikle søtransporten og udgør øernes maritime trafikbetjeningspunkter og sammenkoblingspunkterne mellem søtransporten og de øvrige transportformer. Her stilles udstyr og tjenesteydelser til rådighed for operatører inden for transport. Deres infrastruktur tilvejebringer en række tjenesteydelser for passagerbefordring og godstransport inden for Unionen og til og fra tredjelande, herunder færgeoverfarter og søtransport over kortere og længere afstande, inklusive kystsejlads.

2.   De søhavne, der indgår i det transeuropæiske transportnet, svarer til en af kategorierne A, B og C, som defineres således:

Søhavne i kategori A er angivet på de vejledende kort i skitseplanerne i bilag I, afsnit 5, der bygger på de seneste havneoplysninger.

3.   Ud over de i artikel 7 fastsatte kriterier skal havneprojekter af fælles interesse og relateret til havne, der indgår i det transeuropæiske net af søhavne, opfylde kriterierne og specifikationerne i bilag II.

Artikel 13

Motorveje til søs

1.   Det transeuropæiske net af motorveje til søs har til formål at samle godstransportstrømme på logistiske søtransportruter på en sådan måde, at det vil forbedre eksisterende søtransportforbindelser eller etablere nye rentable, regelmæssige og hyppige søtransportforbindelser til godstransport mellem medlemsstaterne med henblik på at mindske den trafikale overbelastning af vejnettet og/eller forbedre forbindelserne til periferiområder og -stater samt øområder og østater. Motorveje til søs bør ikke udelukke kombineret transport af personer og varer, når der overvejende er tale om godstransport.

2.   Det transeuropæiske net af motorveje til søs består af faciliteter og infrastrukturer, der berører mindst to havne beliggende i to forskellige medlemsstater. Disse faciliteter og infrastrukturer omfatter i mindst én medlemsstat elementer som f.eks. havnefaciliteter, elektroniske logistikstyringssystemer, sikkerhed og sikring, administrative procedurer og toldprocedurer samt infrastruktur til direkte adgang fra land- og søsiden, herunder midler til sikring af sejlbarhed året rundt, navnlig adgang til opmudringsfaciliteter samt isbryderassistance i vinterperioden.

3.   Vandveje eller kanaler, som defineret i bilag I, afsnit 4, som forbinder to europæiske motorveje til søs eller to strækninger heraf, og som bidrager væsentligt til at forkorte søruter, øge effektiviteten og spare sejltid, indgår i det transeuropæiske net af motorveje til søs.

4.   Projekter af fælles interesse i forbindelse med det transeuropæiske net af motorveje til søs skal foreslås af mindst to medlemsstater og skal opfylde konkrete behov. De foreslåede projekter skal generelt involvere både den offentlige og den private sektor efter procedurer, som, inden støtte fra de nationale budgetter om nødvendigt kan suppleres med EU-støtte, foreskriver en udbudsrunde efter en af følgende fremgangsmåder:

5.   Projekterne af fælles interesse i forbindelse med det transeuropæiske net af motorveje til søs

6.   Projekterne af fælles interesse i forbindelse med det transeuropæiske net af motorveje til søs forelægges Kommissionen til godkendelse.

7.   Kommissionen forelægger inden tre år det i artikel 21, stk. 1, nævnte udvalg en første liste over specifikke projekter af fælles interesse. Den giver dermed konceptet motorveje til søs konkret form.

Listen forelægges desuden for Europa-Parlamentet.

AFSNIT 6

LUFTHAVNE

Artikel 14

Beskrivelse

1.   Det transeuropæiske lufthavnsnet består af de lufthavne, som er beliggende på Unionens område, betjener den erhvervsmæssige lufttrafik og svarer til specifikationerne i bilag II, afsnit 6. Disse lufthavne klassificeres forskelligt alt efter størrelsen og typen af den trafik, de varetager, og alt efter hvilken rolle de spiller i nettet. De gør det muligt at udvikle luftfartsforbindelserne samt at sammenkoble luftfarten med de øvrige transportformer.

2.   De internationale lufthavne og EU-lufthavnene udgør de centrale dele i det transeuropæiske lufthavnsnet. De fleste forbindelser mellem Unionen og resten af verden varetages af de internationale lufthavne. EU-lufthavnene varetager hovedsagelig ruter inden for Unionen, idet forbindelser uden for Unionen endnu udgør en mindre del af deres virksomhed. Regionallufthavnene og tilbringerlufthavnene letter adgangen til nettets centrale dele eller bidrager til at gøre randområder og isolerede egne mere tilgængelige.

3.   Internationale lufthavne og EU-lufthavne forbindes efterhånden med jernbanenettets højhastighedsstrækninger, hvor dette er hensigtsmæssigt. Nettet omfatter de infrastrukturer og faciliteter, der tillader integration af luft- og jernbanetransport og, hvor det er relevant, søtransport.

AFSNIT 7

KOMBINERET TRANSPORT

Artikel 15

Beskrivelse

Det transeuropæiske net for kombineret transport omfatter:

AFSNIT 8

STYRINGS- OG INFORMATIONSSYSTEM FOR SØTRANSPORT

Artikel 16

Beskrivelse

Det transeuropæiske styrings- og informationsnet for søtransport omfatter:

AFSNIT 9

FLYTRAFIKSTYRING

Artikel 17

Beskrivelse

Det transeuropæiske net for flytrafikstyring omfatter luftrummet til almindelig flytrafik, luftruterne, hjælpemidler til flynavigation, planlægnings- og styringssystemer for trafikstrømmene og flyvekontrolsystemet (kontrolcentre, overvågnings- og kommunikationsudstyr), der behøves til sikker og effektiv afvikling af lufttrafikken i det europæiske luftrum.

AFSNIT 10

POSITIONSBESTEMMELSES- OG NAVIGATIONSSYSTEM

Artikel 18

Beskrivelse

Det transeuropæiske net af positionsbestemmelses- og navigationssystemer omfatter systemer for satellitbaseret positionsbestemmelse og navigation og de systemer, som er defineret i den fremtidige europæiske radionavigationsplan. Disse systemer udgør en positionsbestemmelses- og navigationstjeneste, som kan bruges sikkert og effektivt af alle transportformer.

AFSNIT 11

KOORDINERING MELLEM MEDLEMSSTATERNE

Artikel 19

Den europæiske koordinator

1.   For at lette en koordineret gennemførelse af visse projekter, navnlig grænsekrydsende projekter eller strækninger inden for grænsekrydsende projekter, blandt de projekter, der er anerkendt som værende af europæisk interesse i henhold til artikel 25, kan Kommissionen med de berørte medlemsstaters samtykke og efter høring af Europa-Parlamentet udpege en person med betegnelsen »europæisk koordinator«.

2.   Den europæiske koordinator udvælges bl.a. ud fra sin erfaring med de europæiske institutioner og viden om finansiering og socioøkonomisk og miljømæssig vurdering af større projekter.

3.   I Kommissionens afgørelse om udpegning af den europæiske koordinator fastsættes det, hvordan vedkommende skal løse de i stk. 5 nævnte opgaver.

4.   Den europæiske koordinator handler i Kommissionens navn og for dennes regning. Den europæiske koordinators mandat vedrører normalt ét projekt, navnlig i tilfælde af grænsekrydsende projekter, men kan om nødvendigt udstrækkes til at omfatte en større trafikkorridor som helhed. Den europæiske koordinator udarbejder sammen med de berørte medlemsstater en arbejdsplan for sin virksomhed.

5.   Den europæiske koordinator:

6.   De berørte medlemsstater samarbejder med den europæiske koordinator og giver vedkommende de oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af de i stk. 5 nævnte opgaver.

7.   Uden at det berører de procedurer, der anvendes i henhold til EU-retten og national ret, kan Kommissionen anmode den europæiske koordinator om en udtalelse, når den behandler ansøgninger om EU-finansiering af projekter eller grupper af projekter, som den europæiske koordinator har ansvaret for.

AFSNIT 12

FÆLLES BESTEMMELSER

Artikel 20

Nationale planer og programmer

Medlemsstaterne tilsender Kommissionen udkast til de nationale planer og programmer, som er under udarbejdelse med henblik på udvikling af det transeuropæiske transportnet, navnlig for så vidt angår projekter, der er anerkendt som værende af europæisk interesse i henhold til artikel 24-27. Efter vedtagelsen sender medlemsstaterne Kommissionen de nationale planer og programmer til orientering.

Artikel 21

Udvalg for overvågning af retningslinjer og informationsudveksling

1.   Kommissionen bistås af udvalget for overvågning af retningslinjer og informationsudveksling, herefter benævnt »udvalget«, der består af repræsentanter for medlemsstaterne og har en repræsentant for Kommissionen som formand.

2.   Udvalget varetager udvekslingen af oplysninger om de planer og programmer, der er meddelt af medlemsstaterne, og det kan behandle alle spørgsmål vedrørende udviklingen af det transeuropæiske transportnet.

Artikel 22

Beretning

Kommissionen forelægger hvert andet år Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget en beretning om gennemførelsen af de retningslinjer, der er beskrevet i denne afgørelse.

Udvalget bistår Kommissionen med udarbejdelsen af beretningen.

Beretningen suppleres om nødvendigt med forslag til lovgivning vedrørende ændring af retningslinjerne; disse forslag kan om nødvendigt omfatte ændringer til eller tilføjelser af projekter, der er i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, på listen over prioriterede projekter i bilag III. Der skal ved ændringen tages særligt hensyn til projekter, der bidrager til Unionens territoriale samhørighed i overensstemmelse med artikel 23, stk. 1, litra e).

Artikel 23

Prioriterede projekter

1.   De prioriterede projekter er projekter af fælles interesse, jf. artikel 7, hvor en nærmere undersøgelse bekræfter, at de:

2.   De prioriterede projekter, hvor arbejdet efter planen skulle påbegyndes inden 2010, disses delstrækninger samt de i stk. 1, litra g), omtalte frister for arbejdets færdiggørelse er anført i bilag III.

3.   Senest i 2010 udarbejder Kommissionen en statusrapport og foreslår om nødvendigt ændringer til listen over prioriterede projekter i bilag III i overensstemmelse med stk. 1.

Artikel 24

Anerkendelse af europæisk interesse

De i bilag III opstillede prioriterede projekter anerkendes som værende af europæisk interesse. Anerkendelsen kan kun gives efter den procedure, der er fastsat i traktaterne og i de retsakter, der er baseret herpå.

Artikel 25

Projekter der er anerkendt som værende af europæisk interesse

1.   Uden at dette berører retsgrundlaget for de pågældende finansielle EU-instrumenter, gælder følgende:

2.   Uden at dette berører retsgrundlaget for de pågældende finansielle EU-instrumenter, gælder følgende:

3.   Ved fastlæggelsen af sine finansielle behov giver Kommissionen passende prioritet til projekter, der er anerkendt som værende af europæisk interesse.

Artikel 26

Forsinkelse i afslutningen af projekter, der er anerkendt som værende af europæisk interesse

1.   Hvis påbegyndelsen af anlægsarbejdet for et af de prioriterede projekter, der er anerkendt som værende af europæisk interesse, forsinkes væsentligt i forhold til 2010-fristen, opfordrer Kommissionen de berørte medlemsstater til at angive grundene til denne forsinkelse inden tre måneder. Kommissionen konsulterer ud fra det svar, der gives, alle de berørte medlemsstater for at løse det problem, der har ført til forsinkelsen.

Kommissionen kan i samråd med udvalget og som led i sin overvågning af gennemførelsen af det projekt, der er anerkendt som værende af europæisk interesse, og under overholdelse af proportionalitetsprincippet beslutte at vedtage passende foranstaltninger. De berørte medlemsstater skal have lejlighed til at fremsætte bemærkninger til sådanne foranstaltninger, inden de vedtages.

Europa-Parlamentet underrettes straks om enhver foranstaltning, der træffes.

Kommissionen skal i forbindelse med vedtagelsen af disse foranstaltninger tage behørigt hensyn til den enkelte berørte medlemsstats andel i ansvaret for forsinkelsen og undlade at træffe foranstaltninger, der vil kunne få konsekvenser for gennemførelsen af projektet i medlemsstater, der ikke er ansvarlige for den pågældende forsinkelse.

2.   Når et projekt, der er anerkendt som værende af europæisk interesse, ikke i alt væsentligt er afsluttet inden for en rimelig tid efter den forventede dato for dets afslutning som anført i bilag III, og alle de berørte medlemsstater er ansvarlige for forsinkelsen, tager Kommissionen projektet op til fornyet overvejelse efter proceduren i stk. 1 med henblik på at tilbagekalde dets klassificering som et projekt, der er anerkendt som værende af europæisk interesse, efter den ændringsprocedure, der er omhandlet i artikel 22, stk. 3.

Kommissionen tager under alle omstændigheder projektet op til fornyet overvejelse 15 år efter, at projektet er blevet anerkendt som værende af europæisk interesse i henhold til denne afgørelse.

Artikel 27

Socioøkonomiske og miljømæssige evalueringer

1.   Fem år efter afslutningen af et projekt, der er anerkendt som værende af europæisk interesse, eller en delstrækning heraf, evaluerer de berørte medlemsstater projektets socioøkonomiske virkninger og miljøpåvirkninger, herunder virkningerne for samhandlen og den frie bevægelighed for personer og varer mellem medlemsstaterne samt virkningerne på territorial samhørighed og bæredygtig udvikling. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om resultatet af denne evaluering.

2.   Hvis et projekt af europæisk interesse omfatter en grænsekrydsende strækning, der ikke kan opdeles teknisk og økonomisk, skal de berørte medlemsstater koordinere deres procedurer for vurdering af projektets socioøkonomiske virkninger og bestræbe sig på at gennemføre en tværnational undersøgelse, inden der gives byggetilladelse, og inden for de eksisterende rammer.

3.   Andre strækninger af projekter af europæisk interesse koordineres af medlemsstaterne bilateralt eller multilateralt fra sag til sag.

4.   De koordinerede foranstaltninger eller tværnationale undersøgelser, der er omhandlet i stk. 2, finder anvendelse med forbehold af de forpligtelser, som følger af EU-lovgivningen om miljøbeskyttelse, herunder navnlig forpligtelser med hensyn til miljøkonsekvensvurdering. De berørte medlemsstater underretter Kommissionen om indledning og resultater af disse koordinerede foranstaltninger eller tværnationale undersøgelser. Kommissionen medtager sådanne oplysninger i den beretning, der er omhandlet i artikel 22.

Artikel 28

Grænsekrydsende strækninger

I forbindelse med visse prioriterede projekter skal grænsekrydsende strækninger mellem to medlemsstater, herunder motorveje til søs, fastlægges af medlemsstaterne på grundlag af kriterier, der fastlægges af udvalget og meddeles Kommissionen.

Det vil navnlig være strækninger, der ikke kan opdeles teknisk og økonomisk, eller som de berørte medlemsstater indgår et forpligtende samarbejde om, og med henblik på hvilke de opretter en fælles struktur.

Artikel 29

Ophævelse

Beslutning nr. 1692/96/EF ophæves.

Henvisninger til den ophævede beslutning gælder som henvisninger til nærværende afgørelse og læses efter sammenligningstabellen i bilag V.

Artikel 30

Ikrafttræden

Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 31

Adressater

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

(1)  EUT C 128 af 18.5.2010, s. 147.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 5.5.2010 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 24.6.2010.

(3)  EFT L 228 af 9.9.1996, s. 1.

(4)  Se bilag IV.

(5)  EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.

(6)  EFT L 175 af 5.7.1985, s. 40.

(7)  EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.

(8)  EUT L 20 af 26.1.2010, s. 7.

(9)  EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1.

(10)  EUT L 191 af 18.7.2008, s. 1.

(11)  EFT L 235 af 17.9.1996, s. 6.

(12)  EFT L 110 af 20.4.2001, s. 1.

(13)  EUT L 210 af 31.7.2006, s. 79.

(14)  EUT L 162 af 22.6.2007, s. 1.

(15)  EUT L 210 af 31.7.2006, s. 82.