Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010D0361

    2010/361/: Kommissionens afgørelse af 28. juni 2010 om anerkendelse af Israel med hensyn til uddannelse, undervisning og attestering af søfarende med henblik på anerkendelse af kvalifikationsbeviser (meddelt under nummer K(2010) 4227)

    EUT L 161 af 29.6.2010, p. 9–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2010/361/oj

    29.6.2010   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 161/9


    KOMMISSIONENS AFGØRELSE

    af 28. juni 2010

    om anerkendelse af Israel med hensyn til uddannelse, undervisning og attestering af søfarende med henblik på anerkendelse af kvalifikationsbeviser

    (meddelt under nummer K(2010) 4227)

    (2010/361/EU)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF af 19. november 2008 om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv (1), særlig artikel 19, stk. 3,

    under henvisning til de cypriotiske myndigheders brev af 13. maj 2005, hvori de anmoder om anerkendelse af Israel for at kunne anerkende de af dette land udstedte kvalifikationsbeviser, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Medlemsstaterne kan beslutte at godkende søfarendes kvalifikationsbeviser, der er udstedt af et tredjeland, hvis Kommissionen har anerkendt det pågældende tredjeland som værende i stand til at opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold af 1978, som revideret (STCW-konventionen) (2).

    (2)

    Kommissionen har, efter at de cypriotiske myndigheder har anmodet herom, undersøgt de maritime uddannelses-, undervisnings- og attesteringsordninger i Israel for at kunne fastslå, om dette land opfylder kravene i STCW-konventionen, og om der er truffet passende forholdsregler til at forebygge svig omkring beviser. Vurderingen blev foretaget på grundlag af det informationskontrolbesøg, som eksperter fra Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed aflagde i marts 2007.

    (3)

    I de tilfælde, hvor der under vurderingen af overholdelsen af STCW-konventionen blev påvist svagheder, har de israelske myndigheder meddelt Kommissionen de ønskede relevante oplysninger og beviser vedrørende gennemførelsen af hensigtsmæssige og tilstrækkelige korrektionsforanstaltninger til at afhjælpe de fleste af disse forhold.

    (4)

    De resterende mangler med hensyn til uddannelse af søfarende og attesteringsprocedurer vedrører navnlig manglende specifikke retsforskrifter for mindre vigtige aspekter af den uddannelse, der gennemføres af de maritime uddannelses- og undervisningsinstitutioner, definitionen af relevante målsætninger for anvendelsen af kvalitetsnormer og uddannelseskravene for personoverlevelsesteknikker og brugen af overlevelsesfartøjer. De israelske myndigheder er derfor blevet opfordret til at gennemføre yderligere korrektionsforanstaltninger på dette område. Disse mangler berettiger dog ikke til at sætte spørgsmålstegn ved, om de israelske ordninger vedrørende uddannelse, undervisning og attestering af søfarende generelt overholder STCW-konventionen.

    (5)

    Resultatet af vurderingen af overholdelsen og vurderingen af de oplysninger, som de israelske myndigheder har fremsendt, viser, at Israel opfylder de relevante krav i STCW-konventionen, og at landet har truffet passende forholdsregler til at forebygge svig vedrørende beviser, og at EU bør anerkende disse forhold.

    (6)

    Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Israel anerkendes med hensyn til uddannelse, undervisning og attestering af søfarende med henblik på anerkendelse af de af dette land udstedte kvalifikationsbeviser.

    Artikel 2

    Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

    Artikel 3

    Denne afgørelse får virkning fra den dato, hvor den meddeles medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 28. juni 2010.

    På Kommissionens vegne

    Siim KALLAS

    Næstformand


    (1)  EUT L 323 af 3.12.2008, s. 33.

    (2)  Vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation.


    Top