EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32010D0271

2010/271/: Kommissionens afgørelse af 11. maj 2010 om ændring af bilag II til beslutning 2008/185/EF for så vidt angår optagelse af Irland på listen over regioner, hvor der er iværksat godkendte nationale programmer for bekæmpelse af Aujeszkys sygdom (meddelt under nummer K(2010) 2983) (EØS-relevant tekst)

OJ L 118, 12.5.2010, p. 63–64 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 03 Volume 052 P. 278 - 279

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2021; stiltiende ophævelse ved 32021R0620

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2010/271/oj

12.5.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 118/63


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 11. maj 2010

om ændring af bilag II til beslutning 2008/185/EF for så vidt angår optagelse af Irland på listen over regioner, hvor der er iværksat godkendte nationale programmer for bekæmpelse af Aujeszkys sygdom

(meddelt under nummer K(2010) 2983)

(EØS-relevant tekst)

(2010/271/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin (1), særlig artikel 9, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved direktiv 64/432/EØF er der fastsat bestemmelser om samhandelen i Fællesskabet med kvæg og svin. I direktivets artikel 9 er der fastsat kriterier for godkendelse af obligatoriske nationale programmer for bekæmpelse af visse smitsomme sygdomme, herunder Aujeszkys sygdom.

(2)

I Kommissionens beslutning 2008/185/EF af 21. februar 2008 om supplerende garantier med hensyn til Aujeszkys sygdom i medlemsstaternes samhandel med svin og om kriterier for de oplysninger, der skal gives om sygdommen (2), er der fastsat bestemmelser om de supplerende garantier vedrørende flytning af svin mellem medlemsstaterne. Disse garantier hænger sammen med klassifikationen af medlemsstaternes status for så vidt angår sygdommen.

(3)

Bilag II til beslutning 2008/185/EF indeholder en liste over medlemsstater eller regioner deraf, hvor der er iværksat godkendte nationale programmer for bekæmpelse af Aujeszkys sygdom.

(4)

Irland har forelagt Kommissionen dokumentation for sin status for så vidt angår Aujeszkys sygdom. Der er gennem flere år blevet gennemført et nationalt program for bekæmpelse af Aujeszkys sygdom i Irland.

(5)

Kommissionen har efter en gennemgang af den dokumentation, Irland har forelagt, konstateret, at det nationale bekæmpelsesprogram i Irland er i overensstemmelse med artikel 9, stk. 1, i direktiv 64/432/EØF. Irland bør derfor optages på listen i bilag II til beslutning 2008/185/EF.

(6)

Af hensyn til klarheden er det nødvendigt at foretage visse mindre ændringer i oplysningerne vedrørende Spanien i listen i bilag II til beslutning 2008/185/EF.

(7)

Bilag II til beslutning 2008/185/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(8)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag II til beslutning 2008/185/EF erstattes af teksten i bilaget til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 11. maj 2010.

På Kommissionens vegne

John DALLI

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977/64.

(2)  EUT L 59 af 4.3.2008, s. 19.


BILAG

»BILAG II

Medlemsstater eller regioner deraf, hvor der er iværksat godkendte nationale programmer for udryddelse af Aujeszkys sygdom

ISO-kode

Medlemsstat

Region

BE

Belgien

Alle regioner

ES

Spanien

De selvstyrende regioner Galicia, País Vasco, Asturias, Cantabria, Navarra og La Rioja

Provinserne León, Zamora, Palencia, Burgos, Valladolid og Ávila i den selvstyrende region Castilla y León

Provinsen Las Palmas i den selvstyrende region De Kanariske Øer

HU

Ungarn

Alle regioner

IE

Irland

Alle regioner

IT

Italien

Provinsen Bolzano

UK

Det Forenede Kongerige

Alle regioner i Nordirland«


Top