Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009D0884

    2009/884/EF: Kommissionens beslutning af 30. november 2009 om ændring af beslutning 2007/116/EF for så vidt angår indførelse af yderligere reserverede numre, der begynder med 116 (meddelt under nummer K(2009) 9425) (EØS-relevant tekst)

    EUT L 317 af 3.12.2009, p. 46–47 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2009/884/oj

    3.12.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 317/46

    KOMMISSIONENS BESLUTNING

    af 30. november 2009

    om ændring af beslutning 2007/116/EF for så vidt angår indførelse af yderligere reserverede numre, der begynder med »116«

    (meddelt under nummer K(2009) 9425)

    (EØS-relevant tekst)

    (2009/884/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet) (1), særlig artikel 10, stk. 4, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Kommissionens beslutning 2007/116/EF (2) reserverer medlemsstaternes nummerserie, der begynder med »116«, til harmoniserede numre på harmoniserede tjenester af samfundsmæssig betydning. Bilaget til beslutningen indeholder en liste over bestemte numre i denne nummerserie samt en angivelse af, hvilken tjeneste hvert nummer er reserveret til. Denne liste kan tilpasses efter proceduren i artikel 22, stk. 3, i direktiv 2002/21/EF.

    (2)

    Det er fastslået, at to tjenester, nemlig telefonrådgivning for ofre for forbrydelser og lægevagt, er tjenester af samfundsmæssig betydning, der kan tildeles et harmoniseret nummer. Derfor bør beslutning 2007/116/EF ajourføres, og der bør tilføjes yderligere reserverede numre. Det er ikke hensigten, at nummeret på lægevagt skal træde i stedet for 112 eller nationale alarmnumre i livstruende situationer.

    (3)

    Beslutning 2007/116/EF bør ændres i overensstemmelse hermed.

    (4)

    Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra Kommunikationsudvalget —

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Bilaget til beslutning 2007/116/EF erstattes af bilaget til nærværende beslutning.

    Artikel 2

    Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de kompetente nationale tilsynsmyndigheder kan tildele de numre, der tilføjes i bilaget i kraft af denne beslutning, fra den 15. april 2010.

    Artikel 3

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 30. november 2009.

    På Kommissionens vegne

    Viviane REDING

    Medlem af Kommissionen

    (1)  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.

    (2)  EUT L 49 af 17.2.2007, s. 30.

    BILAG

    Liste over numre, der er reserveret til harmoniserede tjenester af samfundsmæssig betydning

    Nummer

    Nummeret er reserveret til denne tjeneste

    Særlige vilkår for brug af dette nummer

    116 000

    Tjenestens betegnelse:

    Hotline for efterlyste børn

    Beskrivelse:

    Tjenesten a) modtager opkald om forsvundne børn og videregiver oplysningerne til politiet, b) tilbyder rådgivning og støtte til de personer, der er ansvarlige for det forsvundne barn, c) yder støtte til efterforskningen af sagen.

    Tjenesten skal være til rådighed uafbrudt (dvs. døgnet rundt, alle ugens dage og i hele landet).

    116 006

    Tjenestens betegnelse:

    Telefonrådgivning for ofre for forbrydelser

    Beskrivelse:

    Tjenesten består i at give ofre for forbrydelser psykologisk støtte i den pågældende situation, at oplyse dem om, hvilke rettigheder de har, og hvordan de kan gøre dem gældende, og at henvise dem til relevante organisationer. Der gives nærmere betegnet oplysninger om a) nationale procedurer for politianmeldelser og straffesagers forløb og b) erstatnings- og forsikringsspørgsmål. Der ydes desuden hjælp til at finde andre kilder til bistand.

    Hvis tjenesten ikke er til rådighed uafbrudt (dvs. døgnet rundt, alle ugens dage og i hele landet), skal tjenesteudbyderen sørge for, at oplysninger om tjenestens disponibilitet/åbningstider offentliggøres i en lettilgængelig form, og at man ved opkald til tjenesten uden for åbningstiderne oplyses om, hvornår tjenesten atter er til rådighed.

    116 111

    Tjenestens betegnelse:

    Telefonrådgivning for børn

    Beskrivelse:

    Tjenesten yder hjælp til børn, der har behov for omsorg og beskyttelse, og sætter dem i forbindelse med dertil indrettede tjenester og ressourcer. Den giver børn mulighed for at give udtryk for deres bekymringer, tale om problemer, der påvirker dem direkte, og kontakte nogen i en nødsituation.

    Hvis tjenesten ikke er til rådighed uafbrudt (dvs. døgnet rundt, alle ugens dage og i hele landet), skal tjenesteudbyderen sørge for, at oplysninger om tjenestens disponibilitet/åbningstider offentliggøres i en lettilgængelig form, og at man ved opkald til tjenesten uden for åbningstiderne oplyses om, hvornår tjenesten atter er til rådighed.

    116 117

    Tjenestens betegnelse:

    Lægevagt

    Beskrivelse:

    Tjenesten består i at håndtere opkald, hvor der anmodes om lægehjælp ved akut, men ikke livstruende sygdom, fortrinsvis uden for normal åbningstid, i weekender og på helligdage. Opkaldet besvares af en uddannet telefonist, der kan trække på yderligere støtte, eller af en almindelig praktiserende eller klinisk arbejdende læge.

    Hvis tjenesten ikke er til rådighed uafbrudt (dvs. døgnet rundt, alle ugens dage og i hele landet), skal tjenesteudbyderen sørge for, at oplysninger om tjenestens disponibilitet/åbningstider offentliggøres i en lettilgængelig form, og at man ved opkald til tjenesten uden for åbningstiderne oplyses om, hvornår tjenesten atter er til rådighed.

    116 123

    Tjenestens betegnelse:

    Krisetelefoner

    Beskrivelse:

    Tjenesten tilbyder den kaldende menneskelig kontakt med en person, der lytter uden at dømme. Der ydes emotionel støtte til mennesker, der lider af ensomhed, gennemgår en psykologisk krise eller overvejer selvmord.

    Top