Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009D0252

    2009/252/EF: Kommissionens beslutning af 11. marts 2009 om undtagelser fra visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 177/2008 om fastlæggelse af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål (meddelt under nummer K(2009) 1568) EØS-relevant tekst

    EUT L 75 af 21.3.2009, p. 11–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2009/252/oj

    21.3.2009   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 75/11


    KOMMISSIONENS BESLUTNING

    af 11. marts 2009

    om undtagelser fra visse bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 177/2008 om fastlæggelse af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål

    (meddelt under nummer K(2009) 1568)

    (Kun den danske, den engelske, den estiske, den franske, den græske, den lettiske, den litauiske, den maltesiske, den nederlandske, den polske, den slovakiske og den tyske udgave er autentiske)

    (EØS-relevant tekst)

    (2009/252/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 177/2008 af 20. februar 2008 om fastlæggelse af en fælles ramme for virksomhedsregistre til statistiske formål og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2186/93 (1), særlig artikel 14,

    under henvisning til anmodning fra Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Den Franske Republik, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen og Den Slovakiske Republik, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved forordning (EF) nr. 177/2008 blev der fastlagt en ny fælles ramme for virksomhedsregistre udelukkende til statistiske formål for at sikre en harmoniseret udvikling af virksomhedsregistre.

    (2)

    I henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 177/2008 kan Kommissionen efter anmodning fra en medlemsstat indrømme en undtagelse i en overgangsperiode indtil den 25. marts 2010, når virksomhedsregistre kræver en omfattende tilpasning. For landbrug, skovbrug og fiskeri, offentlig administration og forsvar samt lovpligtig socialsikring og for de yderligere kendetegn, der vedrører grupper af foretagender, kan Kommissionen på en medlemsstats anmodning indrømme en undtagelse i en overgangsperiode indtil den 25. marts 2013.

    (3)

    Nogle medlemsstater har anmodet om sådanne undtagelser.

    (4)

    Det synes berettiget at indrømme disse undtagelser, da medlemsstaternes anmodninger er foranlediget af et legitimt behov for at fortsætte tilpasningen af deres dataindsamlingssystemer —

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    De medlemsstater, der er anført i bilaget, indrømmes herved undtagelser på de betingelser og med de begrænsninger, der er fastsat deri, for at gøre det muligt for disse medlemsstater at bringe deres respektive nationale statistiske systemer i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 177/2008.

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til Kongeriget Belgien, Kongeriget Danmark, Forbundsrepublikken Tyskland, Republikken Estland, Irland, Den Hellenske Republik, Den Franske Republik, Republikken Letland, Republikken Litauen, Storhertugdømmet Luxembourg, Republikken Malta, Kongeriget Nederlandene, Republikken Østrig, Republikken Polen og Den Slovakiske Republik.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 11. marts 2009.

    På Kommissionens vegne

    Joaquín ALMUNIA

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EUT L 61 af 5.3.2008, s. 6.


    BILAG

    INDRØMMEDE UNDTAGELSER

    Medlemsstat

    Indrømmede undtagelser

    Undtagelsens ophør

    Belgien

    Kendetegn 4.1, 4.2a, 4.3-4.7 og 4.9

    25. marts 2010

    Kendetegn 1.8-1.12a, 1.13a, 3.12, 4.11, 4.12a og 4.13a

    30. juni 2011

    Danmark

    Oplysninger om grupper af foretagender

    30. juni 2009

    Oplysninger om grupper af foretagender, som ikke indgår i den af Eurostat fremsendte liste over de største multinationale grupper af foretagender

    31. december 2009

    Tyskland

    Kendetegn 3.11 og sidste del af 1.7a (reference til toldregistre eller registret over erhvervsdrivende i handelen med tredjelande)

    25. marts 2010

    Landbrug, skovbrug og fiskeri, offentlig administration og forsvar samt lovpligtig socialsikring

    31. december 2012

    Estland

    Kendetegn 1.12a

    25. marts 2010

    Irland

    Fuldstændig undtagelse

    31. december 2008

    Kendetegn 1.3

    31. december 2009

    Kendetegn 3.11

    Oplysninger om grupper af foretagender, som ikke indgår i den af Eurostat fremsendte liste over de største multinationale grupper af foretagender

    25. marts 2010

    Kendetegn 1.8-1.12b, 1.13a, 3.12, 4.1, 4.2a, 4.5-4.7, 4.9, 4.13a

    31. december 2012

    Landbrug, skovbrug og fiskeri, offentlig administration og forsvar samt lovpligtig socialsikring

    25. marts 2013

    Grækenland

    Grupper af foretagender og kendetegn vedrørende disse

    31. december 2008

    Oplysninger om grupper af foretagender, som ikke indgår i den af Eurostat fremsendte liste over de største multinationale grupper af foretagender

    25. marts 2010

    Landbrug, skovbrug og fiskeri, offentlig administration og forsvar samt lovpligtig socialsikring og de yderligere kendetegn vedrørende grupper af foretagender

    25. marts 2013

    Frankrig

    Landbrug, skovbrug og fiskeri

    30. juni 2012

    Letland

    Multinationale grupper af foretagender og kendetegn vedrørende disse

    31. december 2008

    Oplysninger om grupper af foretagender, som ikke indgår i den af Eurostat fremsendte liste over de største multinationale grupper af foretagender

    5. marts 2010

    De yderligere kendetegn vedrørende grupper af foretagender

    31. december 2010

    Litauen

    Multinationale grupper af foretagender og kendetegn vedrørende disse

    25. marts 2010

    De yderligere kendetegn vedrørende grupper af foretagender

    25. marts 2013

    Luxembourg

    Grupper af foretagender og kendetegn vedrørende disse

    31. december 2008

    Oplysninger om grupper af foretagender, som ikke indgår i den af Eurostat fremsendte liste over de største multinationale grupper af foretagender

    31. december 2009

    Landbrug, skovbrug og fiskeri, offentlig administration og forsvar samt lovpligtig socialsikring

    31. december 2010

    De yderligere kendetegn vedrørende grupper af foretagender

    25. marts 2013

    Malta

    Grupper af foretagender og kendetegn vedrørende disse

    31. december 2008

    Oplysninger om grupper af foretagender, som ikke indgår i den af Eurostat fremsendte liste over de største multinationale grupper af foretagender

    25. marts 2010

    De yderligere kendetegn vedrørende grupper af foretagender

    25. marts 2013

    Nederlandene

    Kendetegn 1.12a, 1.13a, 3.11, 4.4, 4.11, 4.12a og 4.13a

    25. marts 2010

    Landbrug, skovbrug og fiskeri, offentlig administration og forsvar samt lovpligtig socialsikring og de yderligere kendetegn vedrørende grupper af foretagender

    25. marts 2013

    Østrig

    Kendetegn 3.11 vedrørende delsektorer under S.11, S.122, S.123, S.124 og S.125 (offentlige, private nationalt kontrollerede, udenlandsk kontrollerede)

    Grupper af foretagender og kendetegn vedrørende disse

    25. marts 2010

    Landbrug, skovbrug og fiskeri

    31. december 2011

    Lokale enheder og kendetegn vedrørende disse inden for offentlig administration og forsvar samt lovpligtig socialsikring

    31. december 2012

    Polen

    Data om multinationale grupper af foretagender og indberetningen heraf til Eurostat

    31. marts 2009

    Landbrug, skovbrug og fiskeri

    31. december 2011

    Slovakiet

    De yderligere kendetegn vedrørende grupper af foretagender

    30. juni 2009


    Top