EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32008D0763

2008/763/EF: Kommissionens beslutning af 29. september 2008 om fastlæggelse af en fælles metode for beregning af det årlige salg af bærbare batterier og akkumulatorer til slutbrugere, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF (meddelt under nummer K(2008) 5339) (EØS-relevant tekst)

EUT L 262 af 1.10.2008, p. 39–39 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2008/763/oj

1.10.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 262/39


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 29. september 2008

om fastlæggelse af en fælles metode for beregning af det årlige salg af bærbare batterier og akkumulatorer til slutbrugere, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF

(meddelt under nummer K(2008) 5339)

(EØS-relevant tekst)

(2008/763/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF (1), særlig artikel 10, stk. 4, litra b) og,

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det årlige salg af bærbare batterier og akkumulatorer til slutbrugere bør angives som vægten af bærbare batterier og akkumulatorer, der er markedsført på en medlemsstats område i det pågældende år, undtagen bærbare batterier og akkumulatorer, der har forladt medlemsstatens område i det pågældende år, inden de blev solgt til slutbrugere.

(2)

Medlemsstaterne bør basere beregningen af det årlige salg af bærbare batterier og akkumulatorer til slutbrugere på indsamlede data. Statistisk signifikante skøn, der er baseret på indsamlede data, kan også benyttes ved beregningen.

(3)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, som blev nedsat ved artikel 18, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF (2)

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1.   Medlemsstaterne beregner det årlige salg af bærbare batterier og akkumulatorer til slutbrugere i et givet år som vægten af bærbare batterier og akkumulatorer, der er markedsført på en medlemsstats område i det pågældende år, undtagen bærbare batterier og akkumulatorer, der har forladt medlemsstatens område i det pågældende år, inden de blev solgt til slutbrugere.

2.   Markedsføringen af hvert batteri tælles én gang.

Artikel 2

Beregningen i artikel 1 baseres på indsamlede data eller statistisk signifikante skøn, der er baseret på indsamlede data.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. september 2008.

På Kommissionens vegne

Stavros DIMAS

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1.

(2)  EUT L 114 af 27.4.2006, s. 9.


Top