7.7.2006

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 186/1

---

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1028/2006

af 19. juni 2006

om handelsnormer for æg

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2771/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for æg (1), særlig artikel 2, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Handelsnormer for æg kan bidrage til at forbedre æggenes kvalitet og dermed fremme salget. Det er derfor i producenternes, forhandlernes og forbrugernes interesse, at der anvendes handelsnormer for æg.

(2)	Erfaringerne med anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 1907/90 af 26. juni 1990 om handelsnormer for æg (2) viser tydeligt, at der er behov for yderligere ændringer og forenkling. Forordning (EØF) nr. 1907/90 bør derfor ophæves og afløses af en ny forordning.

(3)

Normerne bør i princippet gælde for alle æg fra høner af arten Gallus gallus, der forhandles i EF. Det ser dog ud til at være hensigtsmæssigt at give medlemsstaterne mulighed for at holde æg, der sælges ved visse former for direkte salg fra producenten til den endelige forbruger, uden for normernes anvendelsesområde, når der er tale om små mængder.

(4)	Der bør skelnes klart mellem æg, der egner sig til direkte konsum, og æg, der ikke egner sig til direkte konsum, der er bestemt til anvendelse i fødevare-industrien eller i nonfoodindustrier. Der bør derfor fastsættes to særskilte kvalitetsklasser, nemlig klasse A- og klasse B-æg.

(5)

Forbrugeren bør have mulighed for at kunne skelne mellem æggene i de forskellige kvalitets- og vægtklasser og fastslå, hvilken produktionsmetode der er anvendt, jf. Kommissionens direktiv 2002/4/EF af 30. januar 2002 om registrering af virksomheder, der holder æglæggende høner, og som er omfattet af Rådets direktiv 1999/74/EF (3). Dette krav bør opfyldes ved at mærke æggene og pakningerne.

(6)

Klasse A-æggene bør mærkes med producentens identifikationsnummer, som fastsat i direktiv 2002/4/EF, således at det er muligt at spore oprindelsen af de æg, der afsættes til konsum. Klasse B-æggene bør også mærkes for at forhindre anvendelse af svigagtige metoder. Det bør dog også være muligt at mærke klasse B-æg med en anden angivelse end producentkoden, når blot den gør det muligt at skelne mellem de forskellige kvalitetsklasser. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet bør medlemsstaterne have mulighed for at fastsætte undtagelser, når klasse B-æg udelukkende markedsføres på deres område.

(7)	For at undgå svigagtige metoder bør æg mærkes så hurtigt som muligt efter lægning.

(8)

Pakkerier, der er godkendt i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (4), bør sortere æggene efter kvalitet og vægt. Pakkerier, der udelukkende arbejder for fødevareindustrien og nonfoodindustrier, bør ikke forpligtes til at sortere æggene efter vægt.

(9)	For at sikre, at pakkerierne har det nødvendige udstyr til sortering af æg og pakning af klasse A-æg, bør de desuden godkendes af myndighederne og tildeles en pakkerikode, der gør det lettere at spore æg, der bringes i handelen.

(10)

Af hensyn til både producenterne og forbrugerne er det af afgørende betydning, at æg, der importeres fra tredjelande, overholder EF-normerne. Særlige bestemmelser i visse tredjelande kan dog berettige til undtagelser fra disse normer, hvis det kan garanteres, at de stemmer overens med EF-lovgivningen.

(11)	Medlemsstaten bør udpege de kontrolorganer, der skal have ansvaret for at overvåge denne forordning. Procedurerne for overvågningen bør være ens.

(12)	Medlemsstaterne bør fastsætte regler om sanktioner for overtrædelser af bestemmelserne i denne forordning.

(13)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages efter Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (5) —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål og anvendelsesområde

1.   Ved denne forordning fastsættes vilkårene for forhandling i Fællesskabet af æg, der er produceret i Fællesskabet eller importeret fra tredjelande.

Vilkårene for forhandling gælder også for æg bestemt til eksport fra Fællesskabet.

2.   Medlemsstaterne kan undtage æg fra denne forordnings krav, med undtagelse af artikel 4, stk. 3, hvis æggene afhændes direkte til den endelige forbruger:

a)	på produktionsstedet, eller

b)	på et lokalt offentligt marked eller ved dørsalg i produktionsregionen i den pågældende medlemsstat.

Når der træffes beslutning om en sådan undtagelse, kan den enkelte producent vælge, om han vil gøre brug af den eller ej. Når undtagelsen finder anvendelse, må der ikke anvendes kvalitetskriterier eller vægtsortering.

Medlemsstaten kan i henhold til national lovgivning fastsætte definitionen af begreberne lokalt offentligt marked, dørsalg og produktionsregion.

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)	»æg«: æg i skal — bortset fra knuste, rugede eller kogte æg — fra høner af arten Gallus gallus, som er egnet til direkte konsum eller tilberedning af ægprodukter

2)	»knuste æg«: æg, hvis skal og hinder er ødelagt, således at indholdet kan ses

3)	»rugede æg«: æg fra tidspunktet for anbringelsen i rugemaskine

4)	»forhandling«: at opbevare æg med salg for øje, herunder udbyde til salg, oplagre, pakke, mærke, levere eller på enhver anden måde, gratis eller mod betaling, overdrage æg

5)	»erhvervsdrivende«: producent eller enhver anden fysisk eller juridisk person, der forhandler æg

6)	»produktionssted«: en virksomhed, der holder æglæggende høner, og som er registreret i overensstemmelse med direktiv 2002/4/EF

7)	»pakkeri«: et pakkeri i den i forordning (EF) nr. 853/2004 anførte betydning, som er godkendt i overensstemmelse med samme forordnings artikel 5, stk. 2, og hvor æggene sorteres efter kvalitet og vægt

8)	»endelig forbruger«: den endelige forbruger af en fødevare, som ikke anvender varen som led i en fødevarevirksomheds aktiviteter

9)	»producentkode«: produktionsstedets kodenummer, jf. punkt 2 i bilaget til direktiv 2002/4/EF.

Artikel 3

Kvalitets- og vægtsortering

1.   Æg inddeles i følgende kvalitetsklasser:

—	klasse A eller »friske«

—

klasse B.

2.   Klasse A-æg sorteres også efter vægt. Sortering efter vægt kræves dog ikke for æg, der leveres til virksomheder i fødevareindustrien og nonfoodindustrier.

3.   Klasse B-æg må kun leveres til virksomheder i fødevareindustrien og nonfoodindustrier.

Artikel 4

Mærkning af æg

1.   Klasse A-æg mærkes med producentkoden.

Klasse B-æg mærkes enten med producentkoden og/eller med en anden angivelse.

Medlemsstaterne kan undtage klasse B-æg fra dette krav, når disse æg udelukkende forhandles på deres område.

2.   Mærkningen af æg i overensstemmelse med stk. 1 skal foregå på produktionsstedet eller på det første pakkeri, som æggene leveres til.

3.   Æg, som producenten sælger til den endelige forbruger på et lokalt offentligt marked i produktionsregionen i den pågældende medlemsstat, mærkes i overensstemmelse med stk. 1.

Medlemsstaterne kan dog undtage producenter med op til 50 æglæggende høner fra dette krav, såfremt producentens navn og adresse er angivet på salgsstedet.

Artikel 5

Pakkerier

1.   Pakkerierne sorterer og pakker æggene, og pakkerne mærkes.

2.   Den ansvarlige myndighed godkender pakkerierne til sortering af æg og tildeler enhver erhvervsdrivende, der råder over egnede lokaler og teknisk udstyr til sortering af æg i kvalitets- og vægtklasser, et pakkerinummer. I pakkerier, der udelukkende arbejder for fødevareindustrien og nonfoodindustrier, kræves ikke egnet teknisk udstyr til sortering af æg efter vægt.

3.   En sådan godkendelse kan trækkes tilbage, hvis de betingelser, der fastsættes i henhold til de gennemførelsesbestemmelser, der vedtages efter artikel 11, ikke længere er opfyldt.

Artikel 6

Import af æg

1.   Kommissionen foretager en vurdering af de handelsnormer for æg, som gælder i et eksporterende tredjeland, hvis det pågældende land anmoder om det. Vurderingen omfatter reglerne for mærkning, etikettering, produktionsmetoder og kontrol såvel som gennemførelsen heraf. Er der ifølge Kommissionen tilstrækkelig garanti for, at de anvendte regler stemmer overens med EF-lovgivningen, skal æg, der importeres fra de pågældende tredjelande, mærkes med et kodenummer svarende til producentkoden.

2.   Kommissionen forhandler eventuelt med de pågældende tredjelande om, hvilke foranstaltninger de skal træffe for at kunne yde tilstrækkelig garanti, som nævnt i stk. 1, og indgår aftaler om sådanne garantier.

3.   Hvis der ikke ydes tilstrækkelig garanti for, at reglerne stemmer overens med EF-lovgivningen, skal importerede æg fra det pågældende tredjeland mærkes med en kode, der gør det muligt at identificere oprindelseslandet, og med en angivelse af, at produktionsmetoden er »uspecificeret«.

Artikel 7

Kontrol

1.   Medlemsstaterne udpeger kontrolorganer, der skal kontrollere overholdelsen af bestemmelserne i denne forordning.

2.   De i stk. 1 nævnte kontrolorganer kontrollerer de produkter, der er omfattet af denne forordning, i alle afsætningsled. Foruden stikprøvetagning skal der foretages kontrol på grundlag af en risikoanalyse, idet der tages hensyn til såvel virksomhedstype og afsætningsmængde som oplysninger om, hvorvidt den erhvervsdrivende hidtil har overholdt handelsnormerne for æg.

3.   For klasse A-æg, der importeres fra tredjelande, skal den i stk. 2 fastsatte kontrol foretages på tidspunktet for toldbehandlingen og før overgangen til fri omsætning.

Klasse B-æg, der importeres fra tredjelande, må kun overgå til fri omsætning, efter at det ved toldbehandlingen er kontrolleret, at deres endelige bestemmelsessted er forarbejdningsindustrien.

Artikel 8

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Artikel 9

Meddelelser

Medlemsstaterne og Kommissionen meddeler hinanden de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning.

Artikel 10

Komité

1.   Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Fjerkrækød og Æg.

2.   Når der henvises til denne artikel, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

3.   Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 11

Gennemførelsesbestemmelser

Der vedtages gennemførelsesbestemmelser til denne forordning efter proceduren i artikel 10, stk. 2, navnlig om:

1)	hyppighed af indsamling, levering, konservering og behandling af æg

2)	kvalitetskriterier, navnlig skallens udseende, hvidens og blommens konsistens samt luftblærens højde

3)	Vægtsortering, herunder undtagelser

4)	angivelser på æg og deres emballage, herunder undtagelser

5)	stikprøver

6)	regler for samhandelen med tredjelande

7)	de meddelelser, der er omhandlet i artikel 9

8)	produktionsmetoder

9)	bedriftsfortegnelser og føring af registre.

Artikel 12

Ophævelse

1.   Forordning (EØF) nr. 1907/90 ophæves med virkning fra den 1. juli 2007.

2.   Henvisninger til den ophævede forordning betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilaget.

Artikel 13

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2007.

---

(1)  EFT L 282 af 1.11.1975, s. 49. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 679/2006 (EUT L 119 af 4.5.2006, s. 1).

(2)  EFT L 173 af 6.7.1990, s. 5. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1039/2005 (EUT L 172 af 5.7.2005, s. 1).

(3)  EFT L 30 af 31.1.2002, s. 44. Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(4)  EUT L 139 af 30.4.2004, s. 55. Berigtiget i EUT L 226 af 25.6.2004, s. 22. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2076/2005 (EUT L 338 af 22.12.2005, s. 83).

(5)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

---

---