EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005D0814

2005/814/EF: Kommissionens afgørelse af 18. november 2005 om vedtagelse af Fællesskabets importbeslutninger for visse kemikalier i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 304/2003 og om ændring af afgørelse 2000/657/EF (EØS-relevant tekst)

EUT L 304 af 23.11.2005, p. 46–59 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 306M af 15.11.2008, p. 402–415 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 01/07/2013

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2005/814/oj

23.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 304/46


KOMMISSIONENS AFGØRELSE

af 18. november 2005

om vedtagelse af Fællesskabets importbeslutninger for visse kemikalier i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 304/2003 og om ændring af afgørelse 2000/657/EF

(EØS-relevant tekst)

(2005/814/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 304/2003 af 28. januar 2003 om eksport og import af farlige kemikalier (1), særlig artikel 12, stk. 1, første afsnit,

efter høring af det udvalg, der er nedsat ved artikel 29 i Rådets direktiv 67/548/EØF af 27. juni 1967 om tilnærmelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (2),

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til forordning (EF) nr. 304/2003 skal Kommissionen træffe beslutning på Fællesskabets vegne om, hvorvidt der skal gives tilladelse til import i Fællesskabet af hvert kemikalie, som er omfattet af proceduren for forudgående informeret samtykke (»PIC-proceduren«).

(2)

De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) og Organisation for Ernæring og Landbrug (FAO) er blevet udpeget til at udføre sekretariatsopgaverne i forbindelse med gennemførelsen af PIC-proceduren, der blev indført ved Rotterdam-konventionen om proceduren for forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel; konventionen blev godkendt på Fællesskabets vegne ved Rådets afgørelse 2003/106/EF (3).

(3)

Kommissionen, der handler som fælles udpeget myndighed, er forpligtet til at meddele beslutninger om kemikalier til konventionens sekretariat på vegne af Fællesskabet og dets medlemsstater.

(4)

Kemikalierne tetraethylbly og tetramethylbly er blevet tilføjet til PIC-proceduren som industrikemikalier. Kommissionen har modtaget oplysninger om begge kemikalier i form af en enkelt beslutningsvejledning. Begge kemikalier er underkastet strenge restriktioner i EU, idet det ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF (4) med mindre undtagelser reelt er forbudt at bruge dem som antibankningsmiddel i motorbenzin. Der bør derfor træffes en importbeslutning i overensstemmelse hermed.

(5)

Kemikaliet parathion er også blevet tilføjet til PIC-proceduren, men som pesticid, og Kommissionen har modtaget oplysninger herom fra sekretariatet i form af en beslutningsvejledning.

(6)

Parathion henhører under anvendelsesområdet for Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (5). Ved Kommissionens beslutning 2001/520/EF af 9. juli 2001 om afvisning af at indsætte parathion i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette aktive stof (6) blev parathion udelukket fra bilag I til direktiv 91/414/EØF, og godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indeholder dette stof, skulle tilbagekaldes senest den 8. januar 2002. Parathion er tidligere blevet behandlet under den midlertidige PIC-procedure, idet flere meget farlige pesticidformuleringer med indhold af parathion var opført i bilag III til konventionen, hvilket fremgår af importsvaret i bilaget til Kommissionens afgørelse 2000/657/EF af 16. oktober 2000 om vedtagelse af Fællesskabets afgørelser i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2455/92 om udførsel og indførsel af visse farlige kemikalier (7). Parathion som opført i bilag III til konventionen skal ændres til at omfatte parathion i alle former. Der bør derfor træffes en ny importbeslutning.

(7)

Afgørelse 2000/657/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

1.   Beslutningen om import af kemikaliet tetraethylbly, som fastlagt i formularen for svar fra importlandet i bilag I, vedtages.

2.   Beslutningen om import af kemikaliet tetramethylbly, som fastlagt i formularen for svar fra importlandet i bilag II, vedtages.

Artikel 2

Beslutningen om import af parathion i bilaget til afgørelse 2000/657/EF erstattes med importbeslutningen i formularen for svar fra importlandet i bilag III til denne beslutning.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. november 2005.

På Kommissionens vegne

Stavros DIMAS

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 63 af 6.3.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 775/2004 (EUT L 123 af 27.4.2004, s. 27).

(2)  EFT 196 af 16.8.1967, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2004/73/EF (EUT L 152 af 30.4.2004, s. 1).

(3)  EUT L 63 af 6.3.2003, s. 27.

(4)  EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).

(5)  EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens direktiv 2005/34/EF (EUT L 125 af 18.5.2005, s. 5).

(6)  EFT L 187 af 10.7.2001, s. 47.

(7)  EFT L 275 af 27.10.2000, s. 44. Senest ændret ved afgørelse 2005/416/EF (EUT L 147 af 10.6.2005, s. 1).


BILAG I

IMPORTBESLUTNINGER FOR DET KEMISKE STOF TETRAETHYLBLY

Image

Image

Image

Image


BILAG II

IMPORTBESLUTNINGER FOR DET KEMISKE STOF TETRAMETHYLBLY

Image

Image

Image

Image


BILAG III

IMPORTBESLUTNING FOR DET KEMISKE STOF PARATHION

Image

Image

Image

Image


Top