Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003D0593

    2003/593/EF: Kommissionens beslutning af 7. august 2003 om ændring af beslutning 2003/43/EF om inddeling af visse byggevarer i klasser med hensyn til reaktion ved brand (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 2592)

    EUT L 201 af 8.8.2003, p. 25–27 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/593/oj

    32003D0593

    2003/593/EF: Kommissionens beslutning af 7. august 2003 om ændring af beslutning 2003/43/EF om inddeling af visse byggevarer i klasser med hensyn til reaktion ved brand (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 2592)

    EU-Tidende nr. L 201 af 08/08/2003 s. 0025 - 0027


    Kommissionens beslutning

    af 7. august 2003

    om ændring af beslutning 2003/43/EF om inddeling af visse byggevarer i klasser med hensyn til reaktion ved brand

    (meddelt under nummer K(2003) 2592)

    (EØS-relevant tekst)

    (2003/593/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 89/106/EØF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om byggevarer(1), ændret ved direktiv 93/68/EØF(2), særlig artikel 20, stk. 2, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Kommissionens beslutning 2003/43/EF(3) inddeler visse byggevarer, nemlig træbaserede paneler, i klasser med hensyn til reaktion ved brand.

    (2) Beslutning 2003/43/EF bør tilpasses den tekniske udvikling, således at visse byggevarer af gips, visse højtrykslaminerede dekorative plader og visse bærende konstruktionsdele af træ også medtages i overensstemmelse med klassificeringen i Kommissionens beslutning 2000/147/EF af 8. februar 2000 om gennemførelse af Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår klassificering af byggevarer efter ydeevne med hensyn til reaktion ved brand(4).

    (3) Beslutning 2003/43/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

    (4) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Byggeudvalg -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Bilaget til beslutning 2003/43/EF ændres som angivet i bilaget til denne beslutning.

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 7. august 2003.

    På Kommissionens vegne

    Erkki Liikanen

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 40 af 11.2.1989, s. 12.

    (2) EFT L 220 af 30.8.1993, s. 1.

    (3) EFT L 13 af 18.1.2003, s. 35.

    (4) EFT L 50 af 23.2.2000, s. 14.

    BILAG

    I bilaget til beslutning 2003/43/EF tilføjes følgende tabeller og bemærkninger:

    "

    TABEL 2

    Klasser for gipspladers ydeevne med hensyn til reaktion ved brand

    >TABELPOSITION>

    Bemærkninger: Endelig anvendelse

    Gipspladerne monteres og fastgøres ved at anvende en af følgende to metoder:

    a) Mekanisk fastgjort til en bærende underkonstruktion

    Pladerne eller (hvis det drejer sig om flerlagssystemer) i det mindste det yderste lag af pladerne fastgøres mekanisk til en underkonstruktion af metal (fremstillet af de komponenter, der er beskrevet i EN 14195) eller en underkonstruktion af træ (i overensstemmelse med EN 336 og ENV 1995-5).

    Hvis underkonstruktionen kun har bærende elementer i en retning, må den maksimale afstand mellem de bærende elementer ikke overstige, hvad der svarer til 50 gange pladernes tykkelse. Hvis underkonstruktionen har bærende elementer i to retninger, må den maksimale afstand ikke overstige, hvad der svarer til 100 gange pladernes tykkelse.

    Den mekaniske fastgørelse skal ske med skruer eller søm, som føres gennem pladerne og fastgøres til underkonstruktionen med højst 300 mm's mellemrum målt på langs af hvert bærende element.

    Fugerne mellem pladerne skal udfyldes helt med fugemasse som angivet i EN 13963.

    Mellem underkonstruktionen og pladerne kan der være et hulrum, eller der kan fyldes op med et isolerende materiale i mindst klasse A2-s1, d0 i klassificeringen for ydeevne med hensyn til reaktion ved brand.

    b) Direkte fastgjort eller limet til et fast underlag ('dry lining system')

    Pladerne skal fastgøres direkte til et fast underlag i mindst klasse A2-s1, d0 i klassificeringen for ydeevne med hensyn til reaktion ved brand.

    Pladerne kan fastgøres ved hjælp af skruer eller søm, som føres gennem pladerne og ind i det faste underlag, eller limes på underlaget med 'klatter' af gipsbaseret klæbemiddel. I begge tilfælde skal skruerne, sømmene eller 'klatterne' af klæbemidlet anbringes med højst 600 mm's mellemrum vertikalt og horisontalt.

    Fugerne mellem pladerne skal udfyldes helt med fugemasse som angivet i EN 13963.

    TABEL 3

    Klasser for ydeevne med hensyn til reaktion ved brand for så vidt angår højtrykslaminerede dekorative plader

    >TABELPOSITION>

    TABEL 4

    Klasser for ydeevne med hensyn til reaktion ved brand for så vidt angår bærende konstruktionsdele af træ((Gælder for alle arter, der er omfattet af produktstandarderne.))

    >TABELPOSITION>"

    Top