31997R0894

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 894/97 af 29. april 1997 om fastlæggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets forordning (EØF) nr. 3094/86 af 7. oktober 1986 om fastlæggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne (3) har ved flere lejligheder været underkastet omfattende ændringer; forordningen bør derfor kodificeres, således at dens bestemmelser kan fremtræde klart og rationelt;

(2) for at sikre beskyttelsen af havets biologiske ressourcer samt en afbalanceret udnyttelse af fiskeressourcerne, der er i overensstemmelse med såvel fiskernes som forbrugernes interesser, bør der fastlægges tekniske foranstaltninger til bevarelse af disse ressourcer, bl. a. med hensyn til maskestørrelser, bifangster og tilladte fiskestørrelser samt begrænsning af fiskeriet i visse områder og perioder og med visse redskabstyper;

(3) det er nødvendigt at skabe ligevægt mellem på den ene side de tekniske foranstaltningers tilpasning til fiskeriets mangeartethed og på den anden side nødvendigheden af ensartethed i bestemmelserne, så de lettere kan anvendes;

(4) de regler for fiskeri i Skagerrak og Kattegat, der er aftalt mellem Fællesskabet og Norge og Sverige, bør indgå i denne forordning; på baggrund af videnskabelige udtalelser er det derfor nødvendigt at fastlægge sæsonmæssige begrænsninger for visse fiskeriaktiviteter i Skagerrak og Kattegat;

(5) bestemmelserne om forvaltning af fiskeriet i Østersøen bør fastsættes i Den Internationale Østersøfiskerikommission;

(6) det nuværende omfang af genudsætning medfører et utilstedeligt spild; forbud mod fiskeri, der foretages under anvendelse af utilstrækkeligt selektive metoder eller i områder med store yngelbestande, samt forstørrelse af maskestørrelserne og forbud mod udstyr, der bidrager til genudsætning, vil være et første skridt i retning af en endelig afskaffelse af metoder, der er uforenelige med bevarelse og korrekt anvendelse af ressourcerne; det er nødvendigt at indføre en sammenhængende forvaltnings- og udnyttelsesordning, der begrænser genudsætningerne til et minimum;

(7) der bør fastlægges en definition af direkte fiskeri efter visse fiskearter samt en definition af bifangster og af beskyttede arter;

(8) omfattende forsøg har vist, at anvendelse af netstykker med kvadratiske masker i den øverste del af fangstposen i betydeligt omfang kan bidrage til at nedbringe fangsten af undermålsfisk;

(9) industrifiskeri er en permanent virksomhed, og vilkårene herfor bør derfor også være stabile;

(10) fangsten af visse arter til produktion af fiskemel eller fiskeolie kan finde sted med en afvigende maskestørrelse under forudsætning af, at disse fiskeaktiviteter ikke har negativ indvirkning på andre demersale arter, især torsk og kuller;

(11) der er en tendens til at anvende mindre og mindre maskestørrelser i bundsatte hildingsgarn, indfiltringsnet og toggergarn, hvilket fører til øget dødelighed blandt yngel af de arter, som de pågældende fiskerier er rettet mod;

(12) denne tendens bør bremses, og maskestørrelserne i faststående redskaber såsom bundsatte hildingsgarn, indfiltringsnet og toggergarn bør give en selektivitet, som er afpasset efter målarten eller grupperne af målarter;

(13) de biologiske parametre for de pågældende arter er forskellige fra det ene geografiske område til det andet; disse forskelle begrunder anvendelsen af forskellige foranstaltninger i de pågældende områder;

(14) der bør fastsættes en passende overgangsperiode for at give fiskerne tilstrækkelig tid til at tilpasse de eksisterende redskaber til de nye krav;

(15) det bør angives, hvordan størrelsen af krebs- og bløddyr skal måles;

(16) reglerne for fiskeri inden for 12-sømilezonen bør udformes på en sådan måde, at det er muligt at håndhæve dem;

(17) vækstområder i medlemsstaternes kystområder bør beskyttes under hensyntagen til de særlige biologiske forhold i disse forskellige områder;

(18) ikke-selektiv anvendelse af snurpenot ved fiskeri på stimer af tunfisk og fiskearter, der lever i tilknytning til eller i nærheden af havpattedyr, kan resultere i fangst af og unødvendige drab på disse dyr;

(19) fiskeri med snurpenot er en effektiv metode, der gør det muligt kun at fange de ønskede målarter, hvis den anvendes hensigtsmæssigt og ansvarligt; i så fald bringes bevarelsen af havpattedyr ikke i fare;

(20) De Forenede Nationers Generalforsamling vedtog den 22. december 1989 resolution nr. 44/225 om fiskeri med store pelagiske drivgarn og dets konsekvenser for havenes biologiske ressourcer;

(21) Rådet har ved afgørelse 82/72/EØF (4) godkendt konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og planter samt naturlige levesteder (Bern-konventionen);

(22) Fællesskabet har undertegnet De Forenede Nationers havretskonvention, som pålægger alle medlemmer af det internationale samfund at samarbejde om bevarelse og forvaltning af de biologiske havressourcer;

(23) den kraftige og ukontrollerede stigning i fiskeriet med drivgarn kan medføre alvorlige ulemper i form af en forøgelse af fiskeriet og af bifangsterne af andre arter end målarten; fiskeri med sådanne garn bør derfor reguleres;

(24) for ikke at skabe hindringer for den videnskabelige forskning bør denne forordning ikke gælde for togter, herunder lejlighedsvis sejlads, der er nødvendig for gennemførelsen af sådan forskning;

(25) hvis bevarelsen af ressourcer er alvorligt truet, bør medlemsstaterne kunne træffe egnede midlertidige foranstaltninger;

(26) vedtagelsen af denne forordning må ikke være til hinder for supplerende nationale foranstaltninger af rent lokal art eller medføre, at de ophæves;

(27) der kan derfor opretholdes eller træffes sådanne foranstaltninger, idet de dog skal vurderes af Kommissionen med henblik på at afgøre, om de er forenelige med fællesskabsretten og i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik;

(28) denne forordning bør ikke være til hinder for nationale foranstaltninger, der er mere vidtgående end forordningens minimumskrav;

(29) nye bevarelsesforanstaltninger og gennemførelsesbestemmelser til denne forordning kan blive nødvendige; sådanne foranstaltninger og bestemmelser bør vedtages efter proceduren i artikel 18 i Rådets forordning (EØF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en fællesskabsordning for fiskeri og akvakultur (5) -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1 Afgrænsning af områder

1. Denne forordning gælder for fangst og landing af fiskeressourcer, der lever i alle de havområder, som henhører under medlemsstaternes højhedsområde eller jurisdiktion, jf. dog artikel 6, stk. 1, litra b), artikel 10, stk. 17, og artikel 11, stk. 3, og som er beliggende i en af følgende regioner:

Region 1

Alle farvande nord og vest for en linje fra et punkt beliggende 48° N, 18° V, derfra ret nord til 60° N, derfra ret øst til 5° V, derfra ret nord til 60° 30' N, derfra ret øst til 4° V, derfra ret nord til 64° N og derfra ret øst til den norske kyst.

Region 2

Alle farvande nord for 48° N bortset fra farvandene i region 1 og ICES-afsnit II b, II c og III d.

Region 3

Alle farvande, der svarer til ICES-underområde VIII og IX.

Region 4

Alle farvande, der svarer til ICES-underområde X.

Region 5

Alle farvande i den del af det østlige centrale Atlanterhav, som omfatter afsnit 34.1.1, 34.1.2, 34.1.3 og underområde 34.2.0 i fiskeriområde 34 i FAO-CECAF-området, bortset fra de farvande rundt om De Kanariske Øer, som hører under Spaniens højhedsområde eller jurisdiktion.

Region 6

Alle farvande ud for det franske departement Guyana.

Region 7

Alle farvande ud for de franske departementer Martinique og Guadeloupe.

Region 8

Alle farvande ud for det franske departement Réunion.

2. De geografiske områder, der i denne forordning er betegnet med forkortelserne »NAFO«, »ICES« og »FAO«, er de områder, som er fastlagt af henholdsvis Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav, Det Internationale Havundersøgelsesråd og De Forenede Nationers Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation. De er, med forbehold af senere ændringer, beskrevet i Rådets forordning (EØF) nr. 3179/78 af 28. december 1978 om Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs indgåelse af konventionen om det fremtidige multilaterale samarbejde vedrørende fiskeriet i det nordvestlige Atlanterhav (6), og Kommissionens meddelelse 85/C 335/02 (7) og 85/C 347/05 (8).

3. De i stk. 1 omhandlede regioner kan, bl. a. på grundlag af definitionerne i stk. 2, opdeles i geografiske områder efter proceduren i artikel 18.

4. Uanset stk. 2 afgrænses Kattegat i denne forordning mod nord af en ret linje fra Skagen fyr til Tistlarna fyr og herfra til det nærmeste punkt på den svenske kyst samt mod syd af en ret linje fra Hasenøre til Gniben Spids, fra Korshage til Spodsbjerg og fra Gilbjerg Hoved til Kullen.

Skagerrak afgrænses mod vest af en ret linje fra Hanstholm fyr til Lindesnes fyr og mod syd af en ret linje fra Skagen fyr til Tistlarna fyr og herfra til det nærmeste punkt på den svenske kyst.

5. Uanset stk. 2 betragtes Nordsøen i denne forordning som omfattende ICES-underområde IV og den tilstødende del af ICES-afsnit IIa, som er beliggende syd for 64° N, samt den del af ICES-afsnit III a, som ikke hører til Skagerrak efter definitionen i stk. 4.

AFSNIT I REDSKABER OG BETINGELSER FOR DERES ANVENDELSE

Artikel 2 Mindstemaskestørrelser

1. I de enkelte af de i bilag I nævnte regioner eller geografiske områder og i givet fald for de anførte tidsrum og den anførte maskinkraft er det forbudt at anvende trawl, snurrevod eller lignende trukne redskaber, medmindre maskestørrelsen i den del af redskabet, hvor maskestørrelsen er mindst, svarer til eller er større end en af de mindstemaskestørrelser, der er opregnet i nævnte bilag, i det følgende benævnt referencemindstemaskestørrelsen, og medmindre fangsten af målarter taget med dette redskab, og som opbevares om bord, omfatter:

- en procentdel af tilladte målarter, der er lig med eller større end den i bilag I fastsatte procentdel

- en procentdel af beskyttede arter, der ikke overstiger den i bilag I fastsatte procentdel

for referencemindstemaskestørrelsen.

Uanset første afsnit kan den mindste fangstprocent for målarterne opnås ved en sammenlægning af mængderne af alle de målarter, der er fanget, under forudsætning af:

- at der er tale om målarter, for hvilke den største fangstprocent af beskyttede arter er 10 %

- at der er tale om målarter, for hvilke referencemindstemaskestørrelsen er den samme som eller mindre end maskestørrelsen i det redskab, der anvendes

- at den samlede fangstprocent for alle beskyttede arter under ét ikke overstiger 10 % af den samlede vægt af alle målarterne under ét.

I forbindelse med denne forordning defineres beskyttede arter som de arter, for hvilke der i bilag II er fastsat en mindstestørrelse, eller som deri er markeret med en asterisk for den pågældende region.

Bestemmelserne i dette stykke finder anvendelse med forbehold af de særlige bestemmelser i stk. 2 9.

2. Skrabere er undtaget fra bestemmelserne i stk. 1. Det er dog forbudt at lande eller opbevare mere end 10 % beskyttede arter om bord, når der fiskes med skrabere.

3. De i bilag I omhandlede procenter beregnes som den procentvise andel af vægten af alle fisk, krebsdyr og bløddyr, der opbevares om bord efter sortering eller ved landing, idet mængder, der er blevet omladet, medregnes.

Uanset første afsnit kan procenterne ved tobisfiskeri med redskaber med maskestørrelser under 16 mm beregnes før sorteringen. Denne bestemmelse gælder ikke for Skagerrak og Kattegat.

Procenterne kan beregnes på grundlag af en eller flere repræsentative prøver. Reglerne for prøveudtagning kan vedtages efter proceduren i artikel 18.

4. Sorteringen skal foretages umiddelbart efter slæbningen. Fangster af beskyttede arter, der overstiger de i bilag I fastsatte procenter, skal straks genudsættes.

5. Når der i løbet af samme fangstrejse er taget fangster med forskellige redskaber med forskellige maskestørrelser eller i forskellige regioner eller geografiske områder eller under forskellige yderligere betingelser (f. eks. forskellige tidsrum), og hvis disse forskellige fiskeribetingelser medfører en ændring af referencemindstemaskestørrelserne (samt af de dertil svarende procenter) i bilag I, beregnes procenterne for hver af de dele af fangsten, der er taget under de enkelte forskellige betingelser.

Alle fangster anses for at være taget med det redskab om bord, der har den mindste maskestørrelse, medmindre andet fremgår af den logbog, der er ført i henhold til artikel 6 i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik (9) og gennemførelsesbestemmelserne til samme artikel.

6. Fangsterne vurderes som levende vægt.

I forbindelse med denne artikel findes vægtækvivalenten for hele jomfruhummere ved, at vægten af jomfruhummerhaler ganges med 3.

7. Redskaber med mindre maskestørrelse end de redskaber, der anvendes i overensstemmelse med stk. 1, må ikke forefindes om bord, medmindre de er behørigt fastsurret og stuvet, således at de ikke let kan tages i anvendelse. Specifikke regler for stuvning af redskaber kan vedtages efter proceduren i artikel 18.

8. Maskineffekten er den samlede maksimale kontinuerlige ydelse, der kan opnås ved hver maskines svinghjul, og som kan tjene til at drive fartøjet frem ad mekanisk, elektrisk, hydraulisk eller anden vej. Hvis der er indbygget gearkasse i maskinen, måles maskineffekten ved gearkassens outputflange.

Der foretages ikke fradrag for hjælpemaskineri, der drives af maskinen.

Maskineffekten udtrykkes i kilowatt (kW).

Den kontinuerlige maskineffekt bestemmes i overensstemmelse med de krav, der er vedtaget af Den Internationale Standardiseringsorganisation i dens anbefalede internationale standard ISO 3046/1, anden udgave, oktober 1981.

De ændringer, der er nødvendige for at tilpasse de i fjerde afsnit omhandlede specifikationer til den tekniske udvikling, vedtages efter proceduren i artikel 18.

9. Det er forbudt at anvende trawl, snurrevod eller lignende trukket redskab, hvis mindstemaskestørrelse er 90 mm eller derover, og som har mere end 100 masker i omkredsen af fangstposen i snæver forstand, sømforstærkningstov og sammenføjninger ikke indbefattet.

Ethvert trawl, snurrevod eller lignende trukket redskab med en maskestørrelse på 100 mm eller derover kan i den øverste halvdel af fangstposen være forsynet med et kvadratmasket netstykke (trawldør eller -vindue), der er fastgjort til sømforstærkningstovene eller sammenføjningerne, og hvis maskestørrelse er 90 mm eller derover.

Ved kvadratmasket net forstås et netstykke, som er monteret således, at maskernes AB-retning i den ene retning er parallel med og i den anden retning er vinkelret på længdeaksen for fangstposen i snæver forstand. AB-retningen er den retning, som er parallel med en retlinjet række maskestolper fra masker, der støder op til hinanden.

10. a) Bundsatte hildingsgarn, indfiltringsnet og toggergarn med maskestørrelser, der ikke svarer til nogen af de kategorier, som er anført i bilag V og/eller VI, er forbudt og må ikke opbevares om bord på fiskerfartøjer. For så vidt angår toggergarn er den maskestørrelse, der henvises til i denne forordning, det netstykke, som har den mindste maskestørrelse.

b) Når fangsterne er taget i region 1 og/eller 2 af fiskerfartøjer med bundsatte hildingsgarn, indfiltringsnet og/eller toggergarn svarende til en af de kategorier, som er omhandlet i bilag V, må de procentvise mængder, der beholdes om bord, udtrykt i levende vægt for en art eller en hvilken som helst kombination af arter eller grupper af arter, der er nævnt i den tilsvarende maskestørrelsekategori, ikke være under 70 %.

c) Når fangsterne er taget i region 3 af fiskerfartøjer med bundsatte hildingsgarn, indfiltringsnet og/eller toggergarn med maskestørrelser svarende til en af de kategorier, der er omhandlet i bilag VI, må de procentvise mængder, der beholdes om bord, udtrykt i levende vægt for en art eller en hvilken som helst kombination af arter eller grupper af arter, der er nævnt i den tilsvarende maskestørrelsekategori, ikke være under 70 %.

d) I denne forordning forstås ved:

i) »bundsatte hildingsgarn og indfiltringsnet«: envæggede redskaber, der holdes fast ved havbunden

ii) »toggergarn«: redskaber med to eller flere vægge, der er ophængt parallelt på én enkelt overtælle, og som holdes fast ved havbunden.

e) Litra a), b), c) og d) finder ikke anvendelse på fangster af laks og beslægtede arter.

Gennemførelsesbestemmelserne, herunder regler om maskestørrelser, vedtages senest den 31. december 1997 efter proceduren i artikel 18.

Artikel 3 Måling af maskestørrelse

De tekniske bestemmelser for måling af maskestørrelse vedtages efter proceduren i artikel 18.

Artikel 4 Anordninger fastgjort til redskaber

Det er forbudt at anvende anordninger, der bevirker, at maskerne i nogen del af et redskab trækkes sammen eller på anden måde rent faktisk formindskes.

Denne bestemmelse udelukker dog ikke anvendelse af visse anordninger, for hvilke der udarbejdes en fortegnelse og tekniske beskrivelser efter proceduren i artikel 18.

AFSNIT II MINDSTEMÅL FOR FISK, KREBSDYR OG BLØDDYR

Artikel 5

1. Fisk, krebsdyr og bløddyr betragtes som undermålere, hvis de er mindre end det mindstemål, der i bilag II og III er fastsat for den pågældende art og region eller det særlige geografiske område, hvis et sådant er anført. Er mere end én metode til måling af mindstestørrelsen tilladt, har fisk, krebsdyr eller bløddyr mindstestørrelsen, hvis mindst et af målene er større end det tilsvarende mindstemål.

2. a) Størrelsen af fisk måles fra snudespids til halefinnens spids

b) størrelsen af jomfruhummere og hummere måles som vist i bilag IV:

- som rygskjoldslængde målt parallelt med midterlinjen fra en af øjenhulernes bagkant til den bageste kant af rygskjoldet

- som totallængde målt fra spidsen af pandetornen til bagkanten af svømmeviftens midterstykke, bortset fra hårkanten.

Aftagne jomfruhummerhaler måles fra forkanten af første haleled til bagkanten af svømmeviftens midterstykke, bortset fra hårkanten. Når halen måles, skal den ligge fladt og må ikke strækkes

c) størrelsen af taskekrabber måles som vist i bilag IV:

- ved længden af skjoldet målt langs med midterlinjen fra et punkt mellem øjenhulerne til bagkanten af skjoldet

- ved den maksimale bredde af skjoldet målt vinkelret på dettes midterlinje

- ved den maksimale længde af de to yderste led af en af kløerne

d) størrelsen af troldkrabber måles som vist i bilag IV langs midterlinjen fra kanten af skjoldet mellem pandetornene til bagkanten af skjoldet

e) størrelsen af toskallede bløddyr måles som vist i bilag IV tværs over skallen, hvor denne er størst

f) størrelsen af blæksprutter måles langs ryggens midterlinje fra den bageste spids på kappen til den forreste kant af kappen for tiarmede blæksprutter og til øjeplanet for ottearmede blæksprutter.

3. Fisk, krebsdyr og bløddyr, som ikke opfylder mindstemålene, må ikke beholdes om bord, omlades, landes, transporteres, opbevares, sælges, frembydes eller udbydes til salg, men skal straks genudsættes.

Denne bestemmelse gælder dog ikke for:

a) fangster af beskyttede arter, der er taget inden for de i artikel 2, stk. 1, angivne grænser, ikke er sorteret fra de tilladte målarter og ikke sælges, frembydes eller udbydes til salg til konsum

b) nedennævnte arter for op til 10 vægtprocent af de samlede fangster af disse arter:

- sild taget i alle geografiske områder

- makrel taget i Nordsøen

- de i bilag II og III anførte arter taget i Skagerrak eller Kattegat

c) hestemakrel (Trachurus spp.), makrel (Scomber spp.) og ansjos (Engraulis encrasicholus) bestemt til anvendelse som levende agn.

Procentdelen af fisk, krebsdyr og bløddyr, der ikke opfylder mindstemålene, beregnes i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3-6.

4. Det er forbudt at lande hummerhaler eller -kløer, som er blevet skilt fra kroppen af hummere, som er taget i de regioner eller geografiske områder, der er omhandlet i bilag III, og for hvilke et mindstemål er angivet for disse arter.

Det er kun tilladt at lande hele eksemplarer af kammusling (Pecten spp.).

5. Mindstemål for arter, der er markeret med en asterisk i bilag II eller III, vedtages efter proceduren i artikel 18.

AFSNIT III FORBUD MOD FISKERI

Artikel 6 Laks og havørred

1. Fangster af laks og havørred må ikke beholdes om bord, omlades, landes, transporteres, opbevares, sælges, frembydes eller udbydes til salg, men skal straks genudsættes, når de tages:

a) i farvande uden for en grænse på 12 sømil målt fra medlemsstaternes basislinjer i region 1, 2, 3 og 4

b) uden for farvandene under medlemsstaternes højhedsområde eller jurisdiktion i region 1, 2, 3 og 4, uanset artikel 1, stk. 1

c) med trawl, snurrevod eller lignende trukne redskaber med en maskestørrelse under 70 mm.

2. I Skagerrak og Kattegat forbydes fiskeri af laks og havørred uden for en grænse på 4 sømil målt fra basislinjerne.

Artikel 7 Sild

1. Fiskeri efter sild er forbudt hvert år fra den 15. august til den 30. september i et geografisk område, der afgrænses af en linje gennem følgende punkter:

- Butt of Lewis

- Cape Wrath

- 58° 55' N, 5° 00' V

- 58° 55' N, 7° 10' V

- 58° 20' N, 8° 20' V

- 57° 40' N, 8° 20' V

- North Uist's vestkyst ved 57° 40' N, derfra langs øens nordkyst til 57° 40' 36" N, 7° 20' 39" V

- 57° 50' 3" N, 7° 8' 6" V

- derfra nordøst langs vestkysten af øen Lewis indtil udgangspunktet (Butt of Lewis).

2. I den i stk. 1 nævnte periode er det forbudt om bord at opbevare en mængde sild, som overstiger 5 % af den samlede mængde fisk, krebsdyr og bløddyr om bord, der er taget i dette område. Procentdelen beregnes efter fremgangsmåden i artikel 2, stk. 3-6.

3. Fiskeri efter sild er forbudt fra den 1. juli til den 31. oktober i et område med følgende afgrænsninger:

- Danmarks vestkyst ved 55° 30' N

- 55° 30' N, 7° 00' Ø

- 57° 00' N, 7° 00' Ø

- Danmarks vestkyst ved 57° 00' N.

4. Fiskeri efter sild er forbudt i et område fra 6 til 12 sømil ud for Det Forenede Kongeriges østkyst målt fra basislinjerne, mellem 54° 10' N og 54° 45' N fra den 15. august til den 30. september, og mellem 55° 30' N og 55° 45' N fra den 15. august til den 15. september.

5. Fiskeri efter sild er forbudt hele året i Det Irske Hav (ICES-afsnit VII a) i havområdet mellem Skotlands, Englands og Wales's vestkyst og en linje trukket 12 sømil fra basislinjerne langs disse kyster, afgrænset mod syd af 53° 20' N og mod nordvest af en linje trukket mellem Mull of Galloway (Skotland) og Point of Ayre (Isle of Man).

6. Fiskeri efter sild er forbudt fra den 21. september til den 31. december i den del af Det Irske Hav (ICES-afsnit VII a), der har følgende afgrænsninger:

a) - Isle of Mans østkyst ved 54° 20' N

- 54° 20' N, 3° 40' V

- 53° 50' N, 3° 50' V

- 53° 50' N, 4° 50' V

- Isle of Mans sydvestkyst ved 4° 50' V

b) - Nordirlands østkyst ved 54° 15' N

- 54° 15' N, 5° 15' V

- 53° 50' N, 5° 50' V

- Irlands østkyst ved 53° 50' N.

Fiskeri efter sild er forbudt hele året i Logan Bay (farvandet øst for en linje trukket fra Mull of Logan, der ligger på 54° 44' N og 4° 59' V, til Laggantalluch Head, der ligger på 54° 41' N og 4° 58' V).

7. Uanset stk. 6 kan fartøjer på indtil 12,2 m, som er registreret i havne på Irlands og Nordirlands østkyst mellem 53° 00' N og 55° 00' N, fiske efter sild i det i stk. 6, litra b), beskrevne forbudte område. Det er kun tilladt at benytte drivgarn med en mindstemaskestørrelse på 54 mm.

8. Fiskeri efter sild er forbudt fra den 1. januar til den 30. april i havområdet nordøst for en linje trukket mellem Mull of Kintyre og Corsewall Point.

9. De i denne artikel nævnte områder og perioder kan ændres efter proceduren i artikel 18.

Artikel 8 Brisling

1. Fiskeri efter brisling med trawl, hvis maskestørrelse er mindre end 32 mm, er forbudt hele året i Skagerrak og Kattegat.

2. Fiskeri efter brisling er forbudt:

a) fra 1. juli til 31. oktober i det område, der afgrænses af følgende skæringspunkter:

- Danmarks vestkyst ved 55° 30' N

- 55° 30' N, 7° 00' Ø

- 57° 00' N, 7° 00' Ø

- Danmarks vestkyst ved 57° 00' N

b) i ICES's statistiske rektangel 39 E8 fra 1. januar til 31. marts og fra 1. oktober til 31. december. Ved anvendelse af denne forordning afgrænses dette ICES-rektangel af en linje, som fra Englands østkyst løber stik øst langs 55° 00' N til 1° 00' V, derfra stik nord til 55° 30' N og derfra stik vest til Englands kyst

c) fra 1. januar til 31. marts og fra 1. oktober til 31. december i det indre af Moray Firth vest for 3° 30' V og i det indre af Firth of Forth vest for 3° 00' V.

Artikel 9 Makrel

1. Det er forbudt om bord at opbevare makrel, som er taget i det geografiske område, der afgrænses af følgende koordinater:

- et punkt på Englands sydkyst ved 2° 00' V

- 49° 30' N, 2° 00' V

- 49° 30' N, 7° 00' V

- 52° 00' N, 7° 00' V

- et punkt på Wales's vestkyst ved 52° 00' N

medmindre vægten af makrel ikke overstiger 15 vægtprocent af den samlede ombordværende mængde af makrel og andre arter, som er taget i dette område.

2. Stk. 1 gælder ikke for

a) fartøjer, der anvender nedgarn eller håndliner

b) fartøjer, der anvender bundtrawl, snurrevod eller lignende trukne redskaber, såfremt de om bord opbevarer en procentvis andel af den samlede vægt af samtlige ombordværende arter på mindst 75 vægtprocent:

- af jomfruhummer, når disse fartøjer anvender redskaber, hvis maskestørrelse er fastsat for de i bilag I nævnte regioner eller geografiske områder

- af jomfruhummer og af de i bilag II nævnte arter, når disse fartøjer anvender redskaber, hvis maskestørrelse er fastsat for disse arter og for de i bilag II nævnte regioner eller geografiske områder

c) fartøjer, som gennemsejler dette område, såfremt alle fiskeredskaber er stuvet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 7

d) fartøjer, som ikke er udrustet til fiskeri, og til hvilke der omlades makrel.

3. Alle makreller om bord anses for at være fanget inden for det område, der er omhandlet i stk. 1, undtagen de mængder, for hvilke der i henhold til nedenstående afsnit er afgivet erklæring om, at de var om bord, inden fartøjet sejlede ind i dette område.

Føreren af et fartøj, der agter at sejle ind i dette område for at fiske og medfører fangst af makrel, skal underrette kontrolmyndigheden i den medlemsstat, i hvis område han agter at fiske, om det forventede tidspunkt og sted for ankomsten i dette område. Underretningen skal ske tidligst 36 og senest 24 timer, før fartøjet sejler ind i dette område.

Ved indsejlingen i dette område skal han underrette den kompetente kontrolmyndighed om de mængder makrel, han har om bord, og som er indført i logbogen. Føreren skal på forlangende lade sin logbog og de ombordværende fangster kontrollere på et tidspunkt og sted, der fastsættes af den kompetente kontrolmyndighed. Tidspunktet kan ikke ligge mere end seks timer efter, at kontrolmyndigheden har modtaget meddelelsen om den ombordværende mængde makrel, og stedet skal ligge så nært som muligt ved stedet for indsejlingen i dette område.

Føreren af et fartøj, der agter at sejle ind i dette område for at foretage omladning af makrel til sit fartøj, skal underrette den kompetente kontrolmyndighed i den medlemsstat, inden for hvis område omladningen skal ske, om det forventede tidspunkt og sted for denne. Underretningen skal ske tidligst 36 og senest 24 timer, før omladningen påbegyndes. Føreren skal, så snart omladningen har fundet sted, give den kompetente kontrolmyndighed meddelelse om de mængder makrel, som er blevet omladet til hans fartøj.

De kompetente kontrolmyndigheder er:

- for Frankrig:

Mimer, telex: Paris 25 08 23

- for Irland:

Department of Marine, telex: Dublin 91 79 8 MRNE

- for Det Forenede Kongerige:

Ministry of Agriculture, Fisheries and Food, telex: London 21 27 4.

Ingen bestemmelse i dette stykke kan fortolkes som en tilladelse for et fartøj, der fører en medlemsstats flag eller er registreret i en medlemsstat, og som ikke har en makrelkvote af bestanden i dette område, eller hvis kvote er opbrugt, til at have makrel om bord, undtagen hvis der er tale om bifangster taget ved fiskeri efter hestemakrel eller sardin, og mængden af makrel ikke overstiger 10 vægtprocent af den samlede ombordværende mængde af makrel, hestemakrel og sardin, medmindre føreren kan bevise, at disse makreller stammer fra en anden bestand.

AFSNIT IV BEGRÆNSNING I UDØVELSEN AF VISSE FORMER FOR FISKERI

Artikel 10 Begrænsning i anvendelsen af bestemte fartøjs- og redskabstyper ved fiskeri efter bestemte arter i bestemte perioder og i visse geografiske områder

1. Det er forbudt at anvende snurpenot:

a) ved fiskeri efter sild i ICES-afsnit VII g til k, samt i det geografiske område, der begrænses:

- mod nord af 52° 30' N

- mod syd af 52° N

- mod vest af Irlands kyst

- mod øst af Det Forenede Kongeriges kyst

b) ved fiskeri efter de i bilag II opførte arter i den pågældende region eller det pågældende geografiske område.

Ved fiskeri med snurpenot:

- må de i bilag II opførte arter højst udgøre 5 vægtprocent af alle fisk, krebsdyr og bløddyr, der er om bord

- i det i første afsnit, første led, afgrænsede område må sild højst udgøre 5 vægtprocent af alle fisk, krebsdyr og bløddyr, der er om bord.

Procentdelene beregnes som angivet i artikel 2, stk. 3-6.

2. a) Det er forbudt fartøjer at anvende eller have bomtrawl om bord, hvis samlede bomlængde, målt som summen af længden af hver bom, overstiger 24 meter eller kan forlænges til mere end 24 meter.

b) Det er forbudt at anvende bomtrawl i Kattegat.

3. a) Det er forbudt fartøjer med en længde overalt på over 8 meter at fiske med bom- eller skovltrawl i området 12 sømil ud for Frankrigs kyst nord for 51° 00' N, samt ud for Belgiens, Nederlandenes og Tysklands kyster og Danmarks vestkyst op til Hirtshals fyr, målt fra de basislinjer, der benyttes til fastsættelse af territorialfarvandene.

I perioden 1. april til 30. september udvides ovennævnte område med det geografiske område, der afgrænses af en linje trukket mellem følgende skæringspunkter:

- et punkt på Danmarks vestkyst ved 57° 00' N

- 57° 00' N, 7° 15' Ø

- 55° 00' N, 7° 15' Ø

- 55° 00' N, 7° 00' Ø

- 54° 30' N, 7° 00' Ø

- 54° 30' N, 7° 30' Ø

- 54° 00' N, 7° 30' Ø

- 54° 00' N, 6° 00' Ø

- 53° 50' N, 6° 00' Ø

- 53° 50' N, 5° 00' Ø

- 53° 30' N, 5° 00' Ø

- 53° 30' N, 4° 15' Ø

- 53° 00' N, 4° 15' Ø

- et punkt på Nederlandenes kyst ved 53° 00' N.

b) Uanset litra a) må fartøjer, hvis navne og tekniske specifikationer er optaget på en liste, som udfærdiges efter proceduren i artikel 18, fortsat anvende bomtrawl ved fiskeri i det nævnte område i de perioder, i hvilke fiskeri med bomtrawl ellers ville være forbudt.

Fartøjer, der er optaget på den i første afsnit nævnte liste, skal opfylde følgende krav:

- de skal være taget i brug inden 1. januar 1987

- deres maskineffekt må, bortset fra fartøjer som anvendes til fiskeri efter krebsdyr, ikke overstige 221 kW, idet fartøjer med nedsat maskineffekt ikke forud for effektnedsættelsen må have haft en maskineffekt på mere end 300 kW.

Et fartøj, der er optaget på listen, kan erstattes med et andet fartøj, hvis maskineffekt ikke er nedsat og ikke overstiger 221 kW, når dets længde overalt som defineret i stk. 13 ikke overstiger 24 meter.

Maskinen i et fartøj, der er optaget på listen, kan udskiftes med en maskine, hvis effekt ikke er nedsat og ikke overstiger 221 kW.

c) Det er dog forbudt at anvende bomtrawl, dersom den samlede bomlængde, målt som summen af længden af hver bom, overstiger 9 meter eller kan forlænges til mere end 9 meter, medmindre der fiskes med udstyr, som er beregnet og anvendes til fangst af hesterejer (Crangon spp.) og nordsørejer (Pandalus montagui).

Dog er det tilladt fartøjer, der hovedsagelig driver rejefiskeri (Crangon spp.), at anvende bomme, hvis samlede længde overstiger 9 meter, når der fiskes efter tunge, for så vidt fartøjerne er opført på en liste, der udarbejdes hvert år.

d) Som en undtagelse fra litra a) kan fartøjer udstyret med skovltrawl drive fiskeri i det i nævnte litra omhandlede område, for så vidt fartøjernes maskineffekt ikke overstiger 221 kW, idet fartøjer med nedsat maskineffekt ikke forud for effektnedsættelsen må have haft en maskineffekt på mere end 300 kW.

e) Som en undtagelse fra litra a) kan fartøjer, hvis maskineffekt overstiger 221 kW, fiske med skovltrawl i det i nævnte litra omhandlede område under forudsætning af, at fangster af rødspætte og tunge, som overstiger 5 vægtprocent af den samlede ombordværende fangst, straks genudsættes.

Procentdelene beregnes som angivet i artikel 2, stk. 3-6.

4. I området på 12 sømil ud for Det Forenede Kongeriges og Irlands kyster, målt fra de basislinjer, der benyttes til fastsættelse af territorialfarvandene, er det forbudt alle fartøjer at fiske med bomtrawl.

Dog kan fartøjer, der falder ind under følgende kategorier, fiske med bomtrawl i ovennævnte område:

- fartøjer, der er taget i brug før 1. januar 1987, og, bortset fra fartøjer, der anvendes til fiskeri efter krebsdyr, hvis maskineffekt ikke overstiger 221 kW eller, for så vidt angår fartøjer med nedsat maskineffekt, 3 kW før effektnedsættelsen

- fartøjer, der er taget i brug efter den 31. december 1986, og hvis maskineffekt ikke er nedsat og ikke overstiger 221 kW, når deres længde overalt som defineret i stk. 13 ikke overstiger 24 meter

- fartøjer, hvis maskine efter den 31. december 1986 er blevet udskiftet med en maskine, hvis maskineffekt ikke er nedsat og ikke overstiger 221 kW.

Det er dog forbudt at anvende bomtrawl, dersom den samlede bomlængde, målt som summen af længden af hver bom, er mere end 9 meter, medmindre der fiskes med udstyr, der er beregnet for og anvendes til fangst af hesterejer (Crangon spp.) og nordsørejer (Pandalus montagui).

5. Det er forbudt fiskerfartøjer, som ikke opfylder kriterierne for at kunne optages på listerne ifølge stk. 3 og 4, at udøve de fiskeriaktiviteter, der er anført i nævnte stykker.

6. Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 3 og 4, herunder bestemmelser for udarbejdelse af de i stk. 3 omhandlede lister, fastsættes efter proceduren i artikel 18.

7. Maskineffekten defineres som i artikel 2, stk. 8.

8. Ibrugtagningsdatoen er den dato, på hvilken der første gang udstedes et officielt sikkerhedscertifikat.

Er der ikke udstedt et officielt sikkerhedscertifikat, er ibrugtagningsdatoen den dato, på hvilken fartøjet første gang er opført i et officielt register over fiskerfartøjer.

For fiskerfartøjer, der er taget i brug inden den 14. oktober 1986, er ibrugtagningsdatoen imidlertid den dato, på hvilken fartøjet første gang er opført i et officielt register over fiskerfartøjer.

9. Det er i perioden fra den 1. juli til den 15. september forbudt at anvende trawl med en maskestørrelse under 32 mm i farvandene inden for en grænse på 3 sømil fra basislinjerne i Skagerrak og Kattegat.

Ved fiskeri med trawl i disse farvande og i denne periode kan der dog:

- anvendes en mindstemaskestørrelse på 30 mm ved fiskeri efter dybhavsrejer (Pandalus borealis)

- anvendes redskaber med alle maskestørrelser ved fiskeri efter ålekvabbe (Zoarces viviparus), kutling (Gobiidae) eller ulk (Cottus spp.), bestemt til at anvendes som madding.

10. Fiskeri efter ansjos med pelagisk trawl i ICES-afsnit VIII c er forbudt.

11. Inden for de i denne artikel anførte områder, hvor trawl, bomtrawl, snurrevod og lignende trukne redskaber ikke må anvendes, må sådanne redskaber heller ikke forefindes om bord, medmindre de er behørigt fastsurret og stuvet i overensstemmelse med artikel 2, stk. 7.

12. Det er forbudt at anvende sprængstoffer, giftige eller bedøvende stoffer samt skydevåben ved fiskeri. Dog må tun og brugde fanges med harpunskydevåben.

Det er endvidere forbudt i Skagerrak og Kattegat at anvende elektrisk strøm med henblik på fangst af andre fisk end tun og brugde.

13. Et fartøjs længde er længden overalt, defineret som afstanden i lige linje mellem det forreste punkt på forstævnen og det bageste punkt på agterstævnen.

Forstævnen anses for at omfatte den vandtætte skrogkonstruktion, inklusive bak, forstævn samt eventuel skanseklædning, men eksklusive eventuelt bovspryd og gelænder.

Agterstævnen anses for at omfatte den vandtætte skrogkonstruktion inklusive hækspant, overbygning, trawlrampe og skanseklædning, men eksklusive gelænder, hækspryd, fremdrivningsmaskineri, ror og styregrej samt dykkerlejdere og platforme.

Længden overalt måles i meter med en nøjagtighed på to decimaler.

14. Længden af en bom i et bomtrawl måles mellem bommens yderpunkter inklusive alle beslag.

15. a) Det er forbudt at anvende trawl, snurrevod og lignende slæberedskaber fra 1. september til 31. december i de geografiske områder, der afgrænses af en linje gennem følgende skæringspunkter:

- Cabo Prior på Spaniens nordkyst (43° 34' N, 8° 19' V)

- 43° 50' N, 8° 19' V

- 43° 25' N, 9° 12' V

- Cabo Villano på Spaniens vestkyst (43° 10' N, 9° 12' V).

b) Det er forbudt at anvende trawl, snurrevod og lignende slæberedskaber fra 1. oktober til 31. december i de geografiske områder, der afgrænses af en linje gennem følgende skæringspunkter:

- Cabo Corrubedo på Spaniens vestkyst (42° 35' N, 9° 05' V)

- 42° 35' N, 9° 25' V

- 43° 00' N, 9° 30' V

- et punkt på Spaniens vestkyst ved 43° 00' N.

c) Det er forbudt at anvende trawl, snurrevod og lignende slæberedskaber fra 1. december til den sidste dag i februar det følgende år i de geografiske områder, der afgrænses af en linje gennem følgende skæringspunkter:

- et punkt på Portugals vestkyst ved 37° 50' N

- 37° 50' N, 9° 03' V

- 37° 00' N, 9° 06' V

- et punkt på Portugals vestkyst ved 37° 00' N.

16. Det er forbudt fartøjer, som anvender omslutningsnet eller slæberedskaber med en maskestørrelse, der er fastsat som en undtagelse i forbindelse med fiskeri efter makrel, sild eller hestemakrel, at have automatiske sorteringsapparater om bord.

Uanset første afsnit er det tilladt frysefartøjer at have automatiske sorteringsapparater om bord, forudsat at det eneste formål med disse er at foretage handelsklassificering af alle de fisk, der er fanget, og som er bestemt til frysning. Sorteringsapparaterne skal installeres således om bord, at fangsterne efter klassificeringen straks fryses med henblik på afsætning og ikke let kan kastes over bord.

17. Det er forbudt ved hjælp af snurpenot at indkredse stimer eller grupper af havpattedyr, når der fiskes efter tun eller andre fiskearter.

Uanset artikel 1, stk. 1, gælder nærværende artikel for alle fartøjer, der fører en medlemsstats flag eller er registreret i en medlemsstat, i alle farvande henhørende under medlemsstaternes højhedsområde eller jurisdiktion samt uden for disse farvande.

18. Makrel-, brisling- og sildefiskeri med trawl og snurpenot er forbudt i Skagerrak fra midnat lørdag til midnat søndag og i Kattegat fra midnat fredag til midnat søndag.

19. Det er forbudt at anvende snurpenot ved fiskeri efter tropisk tunfisk (bugstribet bonit, storøjet tun og gulfinnet tun) i farvande henhørende under Portugals højhedsområde eller jurisdiktion i ICES-område X nord for 36° 30' N og i CECAF-området nord for 31° N og øst for 17° 30' V.

Artikel 11 Restriktioner i brugen af drivgarn

1. Det er for ethvert fartøj forbudt at have om bord eller drive fiskeri med et eller flere drivgarn, hvis individuelle eller samlede længde er større end 2,5 km.

2. Når der fiskes som omhandlet i stk. 1, skal garnet, hvis det har en længde på over 1 km, til stadighed være fastgjort til fartøjet. I området indtil 12 sømil fra kysten kan fartøjet dog frigøre sig fra drivgarnet, for så vidt det holder dette under konstant overvågning.

3. Uanset artikel 1, stk. 1, finder denne artikel anvendelse i alle farvande, bortset fra Østersøen, Bælterne og Øresund, der henhører under medlemsstaternes højhed eller jurisdiktion og, uden for disse farvande, på alle fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag eller er indregistreret i en medlemsstat.

Artikel 12

Det er for alle fartøjer forbudt at anvende drivgarn ved fiskeri efter tunfisk i farvande henhørende under Portugals og Spaniens højhedsområde eller jurisdiktion i ICES-område VIII, IX og X og CECAF-området, herunder, uanset artikel 1, i farvande henhørende under Spaniens højhedsområde eller jurisdiktion ud for De Kanariske Øer.

Artikel 13 Forarbejdning

Det er forbudt om bord på fiskerfartøjer at foretage nogen form for fysisk eller kemisk forarbejdning af fisk til fiskemel, fiskeolie eller lignende varer. Dette forbud gælder ikke forarbejdning af fiskeaffald.

Artikel 14 Videnskabelig forskning

Denne forordning gælder ikke for fiskeri, som udelukkende drives med henblik på videnskabelige undersøgelser, som udføres med tilladelse fra en eller flere medlemsstater og under dennes eller disses myndighed, og som på forhånd er meddelt Kommissionen og den medlemsstat eller de medlemsstater, i hvis farvand undersøgelserne foregår.

Fisk, krebsdyr og bløddyr, der fanges med det i første afsnit anførte formål, må sælges, opbevares, frembydes eller udbydes til salg:

- hvis de opfylder de normer, der er fastlagt i bilag II og III, og de handelsnormer, der er vedtaget i medfør af artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 3759/92 af 17. december 1992 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (10), eller

- hvis de sælges direkte til andre formål end konsum.

Artikel 15 Udsætning og omplantning

Bestemmelserne i denne forordning gælder ikke fiskeri, der udføres i forbindelse med udsætning eller omplantning af fisk, krebsdyr og bløddyr.

Fisk, krebsdyr og bløddyr, der fanges med det i stk. 1 anførte formål, må kun sælges til konsum, hvis denne forordnings øvrige bestemmelser overholdes.

AFSNIT V AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 16

1. Hvis bevarelsen af bestande af fisk, krebsdyr og bløddyr kræver en øjeblikkelig indsats, kan Kommissionen uanset bestemmelserne i denne forordning eller som supplement hertil træffe alle nødvendige foranstaltninger efter proceduren i artikel 18.

2. Hvis visse arter eller fiskepladser er alvorligt truet, og en udsættelse ville medføre skade, som vanskeligt ville kunne genoprettes, kan en kyststat træffe ikke-diskriminerende bevarelsesforanstaltninger for de farvande, der hører under dens jurisdiktion.

3. De i stk. 2 omhandlede foranstaltninger med medfølgende begrundelse meddeles Kommissionen og de øvrige medlemsstater, så snart de er vedtaget.

4. Kommissionen godkender de i stk. 2 omhandlede foranstaltninger eller kræver dem annulleret eller ændret inden for ti arbejdsdage efter modtagelsen af meddelelsen. Kommissionens afgørelse meddeles straks medlemsstaterne.

5. En medlemsstat kan indbringe Kommissionens afgørelse for Rådet senest ti arbejdsdage efter modtagelsen af den i stk. 4 omhandlede meddelelse.

6. Rådet kan med kvalificeret flertal træffe anden afgørelse inden for en måned.

Artikel 17

1. Medlemsstaterne kan træffe foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af bestande:

a) når det drejer sig om rent lokale bestande, som kun er af betydning for fiskere i den pågældende medlemsstat, eller

b) i form af betingelser eller specifikke arrangementer til begrænsning af fangsterne ved tekniske foranstaltninger:

i) som supplerer de i Fællesskabets fiskeriforskrifter fastsatte foranstaltninger, eller

ii) som er mere vidtgående end de minimumskrav, der er fastlagt i de nævnte forskrifter

forudsat at disse foranstaltninger kun gælder for fiskere fra den pågældende medlemsstat, at de er forenelige med fællesskabsretten, og at de er i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitik.

2. Kommissionen underrettes om alle forslag om indførelse eller ændring af nationale tekniske foranstaltninger så betids, at den kan fremsætte sine bemærkninger.

Såfremt Kommissionen senest en måned efter denne meddelelse anmoder herom, suspenderer den pågældende medlemsstat iværksættelsen af de påtænkte foranstaltninger indtil udløbet af en frist på tre måneder fra datoen for meddelelsen, for at Kommissionen inden for denne frist kan træffe afgørelse om, hvorvidt de pågældende foranstaltninger er i overensstemmelse med stk. 1.

Fastslår Kommissionen ved en beslutning, der meddeles alle medlemsstaterne, at en påtænkt foranstaltning ikke er i overensstemmelse med stk. 1, kan den pågældende medlemsstat ikke iværksætte foranstaltningen, medmindre der foretages de nødvendige ændringer i den.

Den pågældende medlemsstat underretter straks de andre medlemsstater og Kommissionen om de vedtagne foranstaltninger, i givet fald efter at have foretaget de nødvendige ændringer.

3. Medlemsstaterne giver efter anmodning Kommissionen alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om deres nationale tekniske foranstaltninger er i overensstemmelse med stk. 1.

4. På Kommissionens initiativ eller på begæring af en medlemsstat kan spørgsmålet om, hvorvidt en national teknisk foranstaltning, der anvendes af en medlemsstat, er i overensstemmelse med stk. 1, afgøres efter proceduren i artikel 18. Træffes en sådan afgørelse, finder bestemmelserne i stk. 2, tredje og fjerde afsnit, tilsvarende anvendelse.

5. Foranstaltninger vedrørende fiskeri fra land meddeles af den pågældende medlemsstat Kommissionen alene til dennes underretning.

Artikel 18

Gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning vedtages efter proceduren i artikel 18 i forordning (EØF) nr. 3760/92.

Artikel 19

Forordning (EØF) nr. 3094/86 ophæves.

Henvisninger til nævnte forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses i henhold til sammenligningstabellen i bilag VII, del A.

Artikel 20

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Dog træder artikel 2, stk. 10, og bilag V og VI i kraft den 30. december 1997.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 29. april 1997.

På Rådets vegne

H. VAN MIERLO

Formand

(1) EFT nr. C 362 af 2. 12. 1996, s. 318.

(2) EFT nr. C 30 af 30. 1. 1997, s. 93.

(3) EFT nr. L 288 af 11. 10. 1986, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 3071/95 (EFT nr. L 329 af 30. 12. 1995, s. 14).

(4) EFT nr. L 38 af 10. 2. 1982, s. 1.

(5) EFT nr. L 389 af 31. 12. 1992, s. 1. Forordningen er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

(6) EFT nr. L 378 af 30. 12. 1978, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EØF) nr. 654/81 (EFT nr. L 69 af 14. 3. 1981, s. 1).

(7) EFT nr. C 335 af 24. 12. 1985, s. 2.

(8) EFT nr. C 347 af 31. 12. 1985, s. 14.

(9) EFT nr. L 261 af 20. 10. 1993, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2870/95 (EFT nr. L 301 af 14. 12. 1995 s. 1).

(10) EFT nr. L 388 af 31. 12. 1992, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 3318/94 (EFT nr. L 350 af 31. 12. 1994, s. 15).

BILAG I

>TABELPOSITION>

BILAG II

>TABELPOSITION>

BILAG III

>TABELPOSITION>

BILAG IV

Bestemmelserne af krebsdyrs og bløddyrs størrelse

>START GRAFIK>

(Homarus)(Nephrops)

HummerJomfruhummer

a) rygskjoldslængde

b) totallængde

(Venus verrucosa)

Venusmusling

a) maksimal skalstørrelse

(Cancer pagurus)

Taskekrabbe

(Maia squinado)

Troldkrabbe

a) skjoldets maksimale bredde

b) skjoldets længde

c) kloens længde

>SLUT GRAFIK>

BILAG V

Region 1 og 2

>TABELPOSITION>

BILAG VI

Region 3

>TABELPOSITION>

BILAG VII

DEL A

>TABELPOSITION>

DEL B

>TABELPOSITION>