EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32018R0608

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/608 af 19. april 2018 om tekniske kriterier for elektroniske mærker til skibsudstyr (EØS-relevant tekst. )

C/2018/2274

EUT L 101 af 20.4.2018, p. 64–67 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2018/608/oj

20.4.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/64


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/608

af 19. april 2018

om tekniske kriterier for elektroniske mærker til skibsudstyr

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/90/EU af 23. juli 2014 om skibsudstyr og om ophævelse af Rådets direktiv 96/98/EF (1), særlig artikel 11, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved direktiv 2014/90/EU tillægges Kommissionen gennemførelsesbeføjelser til at fastsætte passende tekniske kriterier angående design af elektroniske mærker og deres ydeevne, anbringelse og brug.

(2)

Der er gennemført en cost-benefit-analyse (2), som udmundede i en positiv vurdering af anvendelsen af elektroniske mærker som supplement til ratmærket.

(3)

Elektronisk mærkning af skibsudstyr kræver ikke store investeringer og indebærer fordele for fabrikanter, skibsredere og operatører samt for markedsovervågningsmyndighederne.

(4)

Specifikationerne i denne forordning er baseret på en sammenligning, der er foretaget som led i cost-benefit-analysen, af de eksisterende teknologier samt på forslagene i samme analyse om en passende struktur for de koder, der anvendes til identifikation af skibsudstyr.

(5)

Sammenligningen af eksisterende datamedier og dataudvekslingsarkitekturer som led i cost-benefit-analysen førte til en anbefaling om at anvende datamatrixkoder og radiofrekvensidentifikation (»RFID«) som de mest hensigtsmæssige teknologier.

(6)

Det fremgik også af cost-benefit-analysen, at den begrænsede datalagringskapacitet på det elektroniske mærke nødvendiggør, at oplysningerne på mærket omfatter et link til databaser, hvor der kan findes mere detaljerede oplysninger. De datamatrixkoder og den radiofrekvensidentifikation (»RFID«), der fastlægges ved denne forordning, indeholder de oplysninger, der er nødvendige for at etablere et sådant link.

(7)

Følgelig bør der anvendes en entydig identifikation af skibsudstyr baseret på en standardiseret kodestruktur, der er uafhængig af typen af elektronisk mærke. Denne identifikation bør være fleksibel nok til at kunne give brugerne direkte adgang til de mest relevante databaser over skibsudstyr.

(8)

Formatet for indkodning af de krævede oplysninger på datamediet bør være baseret på ISO-standarder. Det bør desuden give fabrikanterne mulighed for at indkode yderligere oplysninger, navnlig da de bør kunne indlejre yderligere sikkerhedselementer i datamediet for at gøre det lettere at identificere forfalskede varer.

(9)

For at lette visuel inspektion bør skibsudstyr med elektroniske mærker, der erstatter ratmærket, være påført et passende symbol.

(10)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Sikkerhed til Søs og Forebyggelse af Forurening fra Skibe (USS) —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I denne forordning forstås ved:

1)   »elektronisk mærke«: et mærke med radiofrekvensidentifikation (»RFID«) eller med en datamatrixkode

2)   »applikationsidentifikator«: et numerisk præfiks, der angiver betydningen og formatet af de indkodede dataelementer.

Artikel 2

Fabrikanter af skibsudstyr kan anvende følgende elektroniske mærker som nærmere beskrevet i bilaget:

a)

RFID-mærker, der er permanent fastgjort til skibsudstyret

b)

optisk læsbare mærker med datamatrixkoder, som er permanent fastgjort til skibsudstyret eller

c)

optisk læsbare mærker med datamatrixkoder, som er påført skibsudstyret permanent.

Artikel 3

Anvendes der elektroniske RFID-mærker, som erstatter ratmærket, skal det symbol, der er gengivet i punkt 3.1 eller 3.2 i bilaget, anbringes enten på selve mærkerne eller ved siden af dem på en synlig, letlæselig og uudslettelig måde.

Anvendes der optisk læsbare mærker med datamatrixkoder, som erstatter ratmærket, skal det symbol, der er gengivet i punkt 3.3 i bilaget, anbringes enten på selve mærkerne eller ved siden af dem på en synlig, letlæselig og uudslettelig måde.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. april 2018.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 257 af 28.8.2014, s. 146.

(2)  »The possible introduction of an electronic tag as a supplement or a replacement of the wheel mark in marine equipment«, udbud nr. MOVE/D2/2015-372 V1.0, iværksat af Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Mobilitet og Transport.


BILAG

1.   Identifikation af skibsudstyr

1.1.

Elektroniske mærker til skibsudstyr skal omfatte en elektronisk læsbar identifikation i form af radiofrekvensidentifikation (»RFID«) eller optisk læsbar datamatrixkode, der indeholder følgende oplysninger:

a)

en passende applikationsidentifikator i overensstemmelse med ISO/IEC 15434:2006 og ISO/IEC 15418:2016, idet der anvendes enten en ASC MH10-dataidentifikator eller en GS1-applikationssidentifikator

b)

den type eller de typer overensstemmelsesvurderingsmodul(er), jf. bilag II til direktiv 2014/90/EU, der er anvendt til overensstemmelsesvurdering [ét bogstav]

c)

det bemyndigede organs identifikationsnummer, som tildelt af Kommissionen i overensstemmelse med punkt 3.1 i bilag IV til direktiv 2014/90/EU [4 cifre]

d)

nummeret/numrene på attesten/attesterne for enhedsverifikation (modul G) eller EF-typeafprøvning og typeoverensstemmelse (modul B og D, E eller F) [højst 20 alfanumeriske tegn].

1.2.

Ud over de oplysninger, der gives i henhold til punkt 1.1, kan elektroniske mærker også indeholde oplysninger om nummeret på produktionsstedet, en produktkode, parti- eller batchnummeret og/eller supplerende oplysninger, som fabrikanten har opstillet i overensstemmelse med ISO/IEC 15434:2006 [under anvendelse af enten ASC MH10-dataidentifikatorer eller GS1-applikationssidentifikatorer].

1.3.

Eksempler:

 

Modul B + D [se punkt 1.2] + ([relevant identifikator]) B 0575 40123+D 0038 040124

 

Modul B + E: [se punkt 1.2] + ([relevant identifikator]) B 0575 40123+E 0038 040125

 

Modul B + F: [se punkt 1.2] + ([relevant identifikator]) B 0575 40123+F 0038 040126

 

Modul G: [se punkt 1.2] + ([relevant identifikator]) G 0575 040126.

2.   Elektroniske mærker

2.1.   RFID-mærker

RFID-transpondere skal anvende frekvensområdet 860 MHz – 960 MHz i overensstemmelse med ISO/IEC 18000-6:2004 Type C.

Det elektroniske mærke skal fastgøres til det pågældende skibsudstyr på en holdbar måde, så det forbliver læsbart i hele skibsudstyrets forventede levetid.

2.2.   Datamatrixkoder

Datamatrixkoder skal være i overensstemmelse med ISO/IEC 16022:2006.

Det elektroniske mærke skal påføres eller fastgøres til det pågældende skibsudstyr på en holdbar måde, så det forbliver læsbart i hele skibsudstyrets forventede levetid.

3.   Symboler

3.1.

Image

3.2.

Image

3.3.

Image

Top