Scegli le funzioni sperimentali da provare

Questo documento è un estratto del sito web EUR-Lex.

Documento 32017R2004

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/2004 af 8. november 2017 om godkendelse af 2-methyl-2H-isothiazol-3-on som et eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12 (EØS-relevant tekst. )

    C/2017/7341

    EUT L 290 af 9.11.2017, pagg. 11–13 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Stato giuridico del documento In vigore

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/2004/oj

    9.11.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 290/11


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/2004

    af 8. november 2017

    om godkendelse af 2-methyl-2H-isothiazol-3-on som et eksisterende aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 89, stk. 1, tredje afsnit, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 (2) er der opstillet en liste over eksisterende aktivstoffer, som skal vurderes med henblik på eventuel godkendelse til anvendelse i biocidholdige produkter. Listen omfatter 2-methyl-2H-isothiazol-3-on.

    (2)

    2-methyl-2H-isothiazol-3-on er blevet vurderet til anvendelse i produkttype 12, midler mod slim, som defineret i bilag V til forordning (EU) nr. 528/2012.

    (3)

    Slovenien blev udpeget som kompetent vurderingsmyndighed og fremsendte vurderingsrapporten sammen med sine henstillinger den 7. april 2016.

    (4)

    I overensstemmelse med artikel 7, stk. 2, i delegeret forordning (EU) nr. 1062/2014 fremsatte Udvalget for Biocidholdige Produkter den 2. marts 2017 Det Europæiske Kemikalieagenturs udtalelse, hvori der var taget hensyn til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner.

    (5)

    Det fremgår af udtalelsen, at biocidholdige produkter af produkttype 12, som indeholder 2-methyl-2H-isothiazol-3-on, kan forventes at opfylde kravene i artikel 19, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 528/2012, forudsat at visse specifikationer og betingelser vedrørende deres anvendelse er opfyldt.

    (6)

    Derfor bør 2-methyl-2H-isothiazol-3-on godkendes til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12, forudsat at de pågældende specifikationer og betingelser er opfyldt.

    (7)

    Da 2-methyl-2H-isothiazol-3-on opfylder kriterierne for klassificering som hudsensibiliserende i underkategori 1A, som specificeret i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (3), bør behandlede artikler, der er behandlet med eller indeholder 2-methyl-2H-isothiazol-3-on, mærkes på passende vis, når de bringes i omsætning.

    (8)

    Der bør gå en rimelig tid, inden et aktivstof godkendes, således at de berørte parter kan træffe de fornødne forberedelser til at opfylde de nye krav.

    (9)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    2-methyl-2H-isothiazol-3-on godkendes som aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 12 med forbehold for specifikationerne og betingelserne i bilaget.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 8. november 2017.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.

    (2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1062/2014 af 4. august 2014 om det arbejdsprogram for systematisk undersøgelse af alle eksisterende aktivstoffer i biocidholdige produkter, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L 294 af 10.10.2014, s. 1).

    (3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).


    BILAG

    Almindeligt anvendt navn

    IUPAC-navn

    Identifikationsnr.

    Aktivstoffets minimumsrenhedsgrad (1)

    Godkendelsesdato

    Udløbsdato for godkendelsen

    Produkttype

    Særlige betingelser

    2-methyl-2H-isothiazol-3-on

    IUPAC-navn:

    2-methyl-2H-isothiazol-3-on

    EF-nr.: 220-239-6

    CAS-nr.: 2682-20-4

    950 g/kg

    1. april 2019

    31. marts 2029

    12

    Godkendelserne af biocidholdige produkter meddeles på følgende betingelser:

    1)

    Ved vurderingen af produktet skal der lægges særlig vægt på den eksponering, de risici og den effektivitet, der er forbundet med enhver anvendelse, som er omfattet af ansøgningen om godkendelse, men som ikke har været behandlet i risikovurderingen af aktivstoffet på EU-plan.

    2)

    I betragtning af de risici, der er konstateret for de anvendelser, der er vurderet ved vurderingen af produktet, skal der lægges særlig vægt på:

    a)

    industrielle og erhvervsmæssige brugere

    b)

    overfladevand og rensningsanlæg.

    Behandlede artikler kan bringes i omsætning på følgende betingelse:

    Den person, der er ansvarlig for at bringe en behandlet artikel i omsætning, der er behandlet med eller indeholder 2-methyl-2H-isothiazol-3-on, skal sikre, at mærkningen på den behandlede artikel indeholder de oplysninger, der er anført i artikel 58, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 528/2012.


    (1)  Renheden som angivet i denne kolonne er minimumsrenhedsgraden af det vurderede aktivstof. Aktivstoffet i det produkt, der markedsføres, kan have samme eller en anden renhedsgrad, hvis der er påvist teknisk ækvivalens med det vurderede aktivstof.


    In alto