This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32017R1902
Commission Regulation (EU) 2017/1902 of 18 October 2017 amending Commission Regulation (EU) No 1031/2010 to align the auctioning of allowances with Decision (EU) 2015/1814 of the European Parliament and of the Council and to list an auction platform to be appointed by the United Kingdom (Text with EEA relevance. )
Kommissionens forordning (EU) 2017/1902 af 18. oktober 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1031/2010 for at tilpasse auktioneringen af kvoter til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 og med henblik på at opføre en auktionsplatform på listen, der agtes udpeget af Det Forenede Kongerige (EØS-relevant tekst. )
Kommissionens forordning (EU) 2017/1902 af 18. oktober 2017 om ændring af forordning (EU) nr. 1031/2010 for at tilpasse auktioneringen af kvoter til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 og med henblik på at opføre en auktionsplatform på listen, der agtes udpeget af Det Forenede Kongerige (EØS-relevant tekst. )
C/2017/6922
EUT L 269 af 19.10.2017, p. 13–21
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 20/12/2023; stiltiende ophævelse ved 32023R2830
19.10.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 269/13 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/1902
af 18. oktober 2017
om ændring af forordning (EU) nr. 1031/2010 for at tilpasse auktioneringen af kvoter til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 og med henblik på at opføre en auktionsplatform på listen, der agtes udpeget af Det Forenede Kongerige
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (1), særlig artikel 3d,3, og artikel 10,4, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 (2) fastsættes der regler for det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner, jf. direktiv 2003/87/EF. Ved forordning (EU) nr. 1031/2010 fastsættes navnlig de kvotemængder, der skal auktioneres hvert år. Forordning (EU) nr. 1031/2010 sikrer således, at auktionen af kvoter er en velfungerende proces. Auktionering foregår aktuelt via en fælles auktionsplatform for 25 medlemsstater og et lille antal fravalgsplatforme. |
(2) |
I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 (3) skal der indføres en markedsstabilitetsreserve (»reserven«) i 2018, som skal begynde at fungere fra den 1. januar 2019. I overensstemmelse med de foruddefinerede regler i den pågældende afgørelse overføres kvoter til reserven eller frigives fra den for at tilpasse mængden af kvoter, der skal auktioneres i løbet af en periode på 12 måneder, begyndende den 1. september i et givet år. Reglerne for funktionen af reserven er nødvendige for at tage højde for situationer, hvor det samlede antal kvoter i omsætning i det foregående år, som offentliggjort af Kommissionen den 15. maj i det pågældende år, ligger uden for et forud fastsat interval. I det første år, hvor reserven anvendes, vil den første tilpasning af auktionsmængderne finde sted fra 1. januar til 1. september 2019. |
(3) |
Det er også fastsat i afgørelse (EU) 2015/1814, at 900 mio. kvoter, som oprindeligt skulle genindføres i 2019 og 2020, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 176/2014 (4), ikke længere skal auktioneres, men i stedet overføres til reserven. Det er endvidere fastsat i afgørelse (EU) 2015/1814, at kvoter, som ikke tildeles fra reserven til nytilkomne, eller kvoter, som ikke er tildelt anlæg på grund af deres lukning eller delvise indstilling, jf. artikel 10a,7, artikel 10a,19, eller artikel 10a,20, i direktiv 2003/87/EF, skal placeres i reserven i 2020 snarere end auktioneres. |
(4) |
Ifølge afgørelse (EU) 2015/1814 skal auktionskalenderen for den fælles auktionsplatform og i givet fald for fravalgsauktionsplatforme tage højde for det antal kvoter, der enten overføres til eller frigives fra reserven. |
(5) |
Med sigte på at skabe klarhed og sikkerhed for markedsdeltagerne om antallet af kvoter, der auktioneres inden for en periode på mindst 12 måneder, bør ændringerne af auktionskalenderen i et givet år som følge af anvendelsen af afgørelse (EU) 2015/1814 foretages sammen med fastlæggelsen og offentliggørelsen af auktionskalenderen for det følgende år. Derudover bør markedsdeltagerne med sigte på at sikre en gnidningsløs gennemførelse af tilpasningerne af kvotemængderne og undgå negative konsekvenser for auktionerne rettidigt underrettes om virkningerne af afgørelse (EU) 2015/1814 på auktionsmængderne for de næste 12 måneder. Følgelig bør de relevante ændringer af auktionskalenderen i et givet år og auktionskalenderne for det efterfølgende år offentliggøres i god tid inden den 1. september i et givet år, når den relevante tilpasning af auktionsmængderne finder anvendelse. |
(6) |
Artikel 1,5, og artikel 1,8, i afgørelse (EU) 2015/1814 indeholder undtagelser fra de generelle regler for driften af reserven, hvad angår de 10 % af den samlede kvotemængde, der skal auktioneres, som fordeles til nogle medlemsstater for at skabe solidaritet, i medfør af artikel 10,2, litra b), i direktiv 2003/87/EF. Medlemsstaternes andel af kvoter, der skal auktioneres et bestemt år, skal derfor også fastsættes i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 1,5, andet afsnit, og artikel 1,8, i afgørelse (EU) 2015/1814 vedrørende de specifikke regler for beregning af medlemsstaternes andele, der skal bidrage til overførslen af kvoter til reserven indtil udgangen af 2025 og den efterfølgende frigivelse af kvoter fra reserven. |
(7) |
Artikel 60,1, i forordning (EU) nr. 1031/2010 indeholder en ikkeudtømmende liste over ikkefortrolige oplysninger, der skal offentliggøres på det dedikerede ajourførte auktioneringswebsted, der føres af den pågældende auktionsplatform. Listen over de personer, der har adgang til at byde på auktionerne, bør anses for at udgøre en ikkefortrolig oplysning, der er af betydning for auktionerne på en given auktionsplatform. |
(8) |
Forordning (EU) nr. 1031/2010 indeholder en række uoverensstemmelser, der skyldes tidligere ændringer af nævnte forordning, og som bør rettes. Navnlig bør artikel 10,3, ændres for at tydeliggøre, at beregningen af mængden af kvoter, der skal auktioneres hvert år, tager højde for enhver justering i henhold til artikel 24 og 27 i direktiv 2003/87/EF. I forordning (EU) nr. 1031/2010 blev der ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1143/2013 (5) indført en regel om, at en enhed kun kan udpeges som auktionsplatform, hvis den har fået tilladelse som et reguleret marked, og hvis operatør organiserer et sekundært marked for kvoter eller kvotederivater. For at sikre overensstemmelse med denne regel er det nødvendigt at ændre artikel 19, 20 og 35 i forordning (EU) nr. 1031/2010. |
(9) |
I overensstemmelse med artikel 30,4, i forordning (EU) nr. 1031/2010 har Det Forenede Kongerige, jf. artikel 26,1 og 2, i samme forordning, den 18. februar 2011 underrettet Kommissionen om sin beslutning om ikke at deltage i den fælles procedure og om at udpege sin egen auktionsplatform. |
(10) |
Den 30. april 2012 meddelte Det Forenede Kongerige Kommissionen, at landet agter at udpege ICE Futures Europe (»ICE«) som auktionsplatform i henhold til artikel 30,1, i forordning (EU) nr. 1031/2010. Betingelserne og de gældende vilkår for ICE som auktionsplatform for Det Forenede Kongerige for perioden fra den 10. november 2012 til den 9. november 2017 blev indført i bilag III til forordning (EU) nr. 1031/2010 ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1042/2012 (6). |
(11) |
Den 16. november 2016 meddelte Det Forenede Kongerige Kommissionen, at landet agter at udpege ICE Futures Europe (»ICE«) som sin anden auktionsplatform i henhold til artikel 30,1, i forordning (EU) nr. 1031/2010. Ifølge meddelelsen forbliver vilkårene og forpligtelserne for ICE's udpegelse de samme, som dem, der blev meddelt den 30. april 2012, og ICE's børsregler for auktionerne er blevet ændret for at sikre overholdelsen af vilkårene og forpligtelserne for opførelsen på listen i bilag III til forordning (EU) nr. 1031/2010, i overensstemmelse med punkt 6 i rækken om forpligtelser i tabellen for auktionsplatforme udpeget af Det Forenede Kongerige som opført i nævnte bilag. Herudover har Det Forenede Kongerige på Kommissionens anmodning forelagt yderligere oplysninger og afklaringer, som supplerer meddelelsen. |
(12) |
For at sikre, at den foreslåede udpegelse af ICE som Det Forenede Kongeriges anden auktionsplatform i henhold til artikel 30,1, i forordning (EU) nr. 1031/2010, og navnlig at børsreglerne for ICE opfylder samme forordnings krav og er forenelige med artikel 10,4, andet afsnit, i direktiv 2003/87/EF, er det passende at udvide de betingelser og forpligtelser for ICE, som er opført i bilag III til forordning (EU) nr. 1031/2010, til opførelsen på listen af ICE som Det Forenede Kongeriges anden fravalgsauktionsplatform med de tilpasninger, der er nødvendige for at sikre, at deres mål nås, idet der tages hensyn til de specifikke vilkår for gennemførelse, der er fastsat i de gældende børsregler for ICE. |
(13) |
Forordning (EU) nr. 1031/2010 bør derfor ændres. |
(14) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for Klimaændringer — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) nr. 1031/2010 foretages følgende ændringer:
1) |
I artikel 10 foretages følgende ændringer:
|
2) |
Artikel 11,1, affattes således: »1. De auktionsplatforme, der er udpeget efter artikel 26,1 og 2, i denne forordning, fastlægger og offentliggør budperioder, individuelle mængder, auktionsdatoer samt auktionsprodukt og betalings- og leveringsdatoer for de kvoter, der er omfattet af kapitel III i direktiv 2003/87/EF, som skal auktioneres på hver enkelt auktion hvert kalenderår, senest den 30. juni året før eller så snart som praktisk muligt efter denne dato, idet de forinden har rådført sig med Kommissionen og fået dens udtalelse herom. De pågældende auktionsplatforme skal tage størst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse.« |
3) |
I artikel 14,1, foretages følgende ændringer:
|
4) |
I artikel 19 foretages følgende ændringer:
|
5) |
Artikel 20,1, andet afsnit, affattes således: »Medlemmer af eller deltagere i det sekundære marked, som er organiseret af den pågældende auktionsplatform, har adgang til at byde uden ansøgning som omhandlet i første afsnit, hvis de opfylder kravene i artikel 19,1.« |
6) |
Artikel 30,6, litra b), affattes således:
|
7) |
I artikel 32 foretages følgende ændringer:
|
8) |
Artikel 35,1, affattes således: »1. Der må kun gennemføres auktioner på en auktionsplatform, der har fået tilladelse som et reguleret marked, og hvis operatør organiserer et sekundært marked for kvoter eller kvotederivater.« |
9) |
I artikel 60,1, affattes første afsnit således: »1. Enhver auktionsplatform fører et dedikeret ajourført auktioneringswebsted, hvor den offentliggør al lovgivning og vejledning, alle instrukser, formularer, dokumenter og meddelelser, herunder auktionskalenderen, alle andre ikke-fortrolige oplysninger, der er relevante for auktionerne på den pågældende auktionsplatform, herunder listen over personer med adgang til at byde på auktionerne, alle beslutninger, herunder beslutninger i medfør af artikel 57 om indførelse af en maksimal budstørrelse, samt alle andre korrigerende foranstaltninger, der er nødvendige for at mindske en reel eller potentiel påviselig risiko for hvidvaskning af penge, finansiering af terrorisme, kriminel handling eller markedsmisbrug på den pågældende auktionsplatform.« |
10) |
Bilag III ændres som anført i bilag I til nærværende forordning. |
11) |
Bilag IV erstattes af teksten i bilag II til nærværende forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 18. oktober 2017.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32).
(2) Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet (EUT L 302 af 18.11.2010, s. 1).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse (EU) 2015/1814 af 6. oktober 2015 om oprettelse og anvendelse af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner og om ændring af direktiv 2003/87/EF (EUT L 264 af 9.10.2015, s. 1).
(4) Kommissionens forordning (EU) nr. 176/2014 af 25. februar 2014 om ændring af forordning (EU) nr. 1031/2010 for så vidt angår fastsættelse af den mængde kvoter for drivhusgasemissioner, der skal auktioneres i 2013-2020 (EUT L 56 af 26.2.2014, s. 11).
(5) Kommissionens forordning (EU) nr. 1143/2013 af 13. november 2013 om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, med særlig henblik på optagelse på listen af en auktionsplatform, der agtes udpeget af Tyskland (EUT L 303 af 14.11.2013, s. 10).
(6) Kommissionens forordning (EU) nr. 1042/2012 af 7. november 2012 om ændring af forordning (EU) nr. 1031/2010 med henblik på optagelse af en auktionsplatform, der udpeges af Det Forenede Kongerige (EUT L 310 af 9.11.2012, s. 19).
BILAG I
I bilag III til forordning (EU) nr. 1031/2010 tilføjes følgende del 4:
»Auktionsplatforme udpeget af Det Forenede Kongerige |
||||||||||||||||||||
4 |
Auktionsplatform |
ICE Futures Europe (ICE) |
||||||||||||||||||
|
Retsgrundlag |
Artikel 30, stk. 1 |
||||||||||||||||||
|
Udpegelsesperiode |
Tidligst fra den 10. november 2017 til senest den 9. november 2022, jf. dog artikel 30, stk. 5, andet afsnit. |
||||||||||||||||||
|
Definitioner |
Ved betingelser og forpligtelser gældende for ICE forstås følgende: a) »ICE-børsregler«: ICE-regler, herunder især kontraktregler og procedurer i forbindelse med ICE FUTURES EUA AUCTION CONTRACT og ICE FUTURES AUAA AUCTION CONTRACT b) »børsmedlem«: et medlem som fastsat i del A.1 i ICE's børsregler c) »kunde«: et børsmedlems kunde samt kunder af deres kunder videre i kæden, som formidler adgang til personer til at byde og handle på vegne af bydende. |
||||||||||||||||||
|
Betingelser |
Adgang til auktionerne må ikke være afhængig af medlemskab af eller deltagelse på det sekundære marked, der organiseres af ICE, eller ethvert andet marked for handel med kvoter, som organiseres af ICE eller en tredjepart. |
||||||||||||||||||
|
Forpligtelser |
|
BILAG II
BILAG IV
Justering af de kvotemængder (i mio.) til auktionering i 2013-2020, der er omhandlet i artikel 10,2
År |
Mængde, der reduceres med |
2013 |
|
2014 |
400 |
2015 |
300 |
2016 |
200 |
2017 |
|
2018 |
|
2019 |
|
2020 |
|