20.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 156/1

(1)

I Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 (2) fastlægges det, at visse kategorier af støtte er forenelige med det indre marked og fritaget fra forpligtelsen til at anmelde dem til Kommissionen, før støtten ydes. I forordning (EU) nr. 651/2014 blev det anført, at Kommissionen havde til hensigt at tage forordningens anvendelsesområde op til fornyet overvejelse med henblik på at bringe andre kategorier af støtte ind under forordningen, især støtte til havne- og lufthavnsinfrastruktur, når der var indhøstet tilstrækkelige erfaringer fra konkrete sager.

(2)

I lyset af de erfaringer, Kommissionen har opnået, og for at forenkle og tydeliggøre statsstøttereglerne samt mindske den administrative byrde ved at anmelde ukomplicerede statsstøtteforanstaltninger og gøre det muligt for Kommissionen at fokusere på de potentielt mest konkurrencefordrejende sager bør støtte til havne- og lufthavnsinfrastruktur bringes ind under anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 651/2014.

(3)

Investeringsstøtte til regionale lufthavne med en gennemsnitlig årlig passagertrafik på op til tre millioner passagerer kan både forbedre adgangen til visse regioner og fremme den lokale udvikling afhængigt af den enkelte lufthavns særlige forhold. En sådan investeringsstøtte fremmer derfor virkeliggørelsen af de prioriterede mål i Europa 2020-strategien ved at fremme økonomisk vækst og mål af fælleseuropæisk interesse. De erfaringer, der er opnået med anvendelsen af retningslinjerne for statsstøtte til lufthavne og luftfartsselskaber (3), viser, at investeringsstøtte til regionale lufthavne ikke giver anledning til uforholdsmæssige samhandels- og konkurrencefordrejninger, når visse betingelser er opfyldt. Investeringsstøtte til regionale lufthavne bør derfor være omfattet af gruppefritagelsen efter forordning (EU) nr. 651/2014, forudsat at disse betingelser er opfyldt. Det ville ikke være hensigtsmæssigt at indføre en anmeldelsestærskel udtrykt ved et støttebeløb, idet en støtteforanstaltnings virkning for konkurrencen hovedsageligt afhænger af lufthavnens og ikke støttebeløbets størrelse.

(4)

Betingelserne for fritagelse af investeringsstøtte for anmeldelsespligten bør tage sigte på at begrænse konkurrencefordrejninger, der kan underminere lige vilkår på det indre marked, navnlig ved at sikre støttebeløbets proportionalitet. For at investeringsstøtte kan betragtes som proportional, bør den opfylde to betingelser. Støtteintensiteten bør ikke overstige en maksimalt tilladt støtteintensitet, som afhænger af lufthavnens størrelse. Desuden bør støttebeløbet ikke overstige forskellen mellem de støtteberettigede omkostninger og driftsresultatet af investeringen. For meget små lufthavne med op til 200 000 passagerer om året bør det kun kræves, at investeringsstøtten opfylder én af disse betingelser. Forenelighedsbetingelserne bør sikre åben og ikkediskriminerende adgang til infrastrukturen. Fritagelsen bør ikke gælde for investeringsstøtte til lufthavne i nærheden af en eksisterende lufthavn, hvorfra der drives ruteflyvning, da støtte til sådanne lufthavne indebærer en øget risiko for konkurrencefordrejning og derfor bør anmeldes til Kommissionen, med mindre der er tale om støtte til meget små lufthavne (med op til 200 000 passagerer om året), som ikke kan antages at føre til væsentlige konkurrencefordrejninger.

(5)

Driftsstøtte til meget små lufthavne med op til 200 000 passagerer om året giver ikke anledning til urimelig fordrejning af konkurrencen eller påvirkning af samhandelen, forudsat at visse betingelser er opfyldt. Forenelighedsbetingelserne bør navnlig sikre, at støttebeløbet ikke overstiger driftstabene og en rimelig fortjeneste, og at der er åben og ikkediskriminerende adgang til infrastrukturen. Desuden bør støtten ikke ydes på betingelse af, at lufthavnsoperatøren indgår aftaler med et eller flere luftfartsselskaber vedrørende lufthavnsafgifter, markedsføringstilskud eller andre økonomiske aspekter af luftfartsselskabets aktiviteter i den pågældende lufthavn. Ordninger mellem en lufthavn, som har offentlige midler til sin rådighed, og et luftfartsselskab kan under visse omstændigheder udgøre statsstøtte til det pågældende luftfartsselskab (4), og denne støtte bør være fuldt ud omfattet af anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3.

(6)

Søhavne har strategisk betydning for virkeliggørelsen af det mål om et velfungerende indre marked og styrkelse af den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, som er fastsat i bl.a. Europa 2020-strategien og Kommissionens hvidbog »En køreplan for et fælles europæisk transportområde — mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem« (5). Som det fremgår af meddelelsen om »Havnene som vækstmotor« (6), er effektive offentlige og private investeringer en forudsætning for en effektiv drift af havne i alle EU's kystregioner. Investeringer er nødvendige, navnlig for at tilpasse adgangsinfrastrukturerne til havnene og havneinfrastrukturerne til en større og mere kompleks flåde, brugen af alternativ brændstoffer og strengere miljøkrav. Manglen på havneinfrastrukturer af høj kvalitet medfører trængsel og meromkostninger for afskibere, transportoperatører og forbrugere.

(7)

Det er et af hovedformålene med Unionens transportpolititik at indlandshavne udvikles og integreres i multimodal transport. EU-reglerne tager udtrykkeligt sigte på at styrke intermodal transport og overgang til mere miljøvenlige transportformer såsom transport ad jernbane, til søs og på indre vandveje.

(8)

Betingelserne for fritagelse for anmeldelsespligten for støtte til havne bør tage sigte på at begrænse konkurrencefordrejninger, der kan underminere lige vilkår på det indre marked, navnlig ved at sikre støttebeløbets proportionalitet. For at støtten kan betragtes som proportional, bør den opfylde to betingelser. Støtteintensiteten bør ikke overstige en maksimalt tilladt støtteintensitet, som for søhavne afhænger af investeringsprojektets størrelse. Støttebeløbet bør desuden ikke overstige forskellen mellem de støtteberettigede omkostninger og investeringens driftsoverskud, undtagen hvor der er tale om ganske små støttebeløb, hvor der for at mindske den administrative byrde bør gælde en forenklet procedure. Forenelighedsbetingelserne bør også sikre, at enhver koncession på eller anden form for overdragelse til tredjemand af opførelse, opgradering, drift eller leje af havneinfrastruktur, hvortil der er ydet støtte, tildeles på et konkurrencepræget, gennemsigtigt, ikkediskriminerende og ubetinget grundlag, uden at dette berører Unionens regler for offentlige indkøb og koncessioner, hvor disse finder anvendelse. Der bør også sikres lige og ikkediskriminerende adgang til infrastrukturen.

(9)

Investeringer, der indgår i arbejdsplanerne for de hovednetkorridorer, der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1315/2013 (7), er projekter af fælles og særlig strategisk interesse for Unionen. Søhavne, der indgår i disse net, udgør indpassage- og udpassagesteder for varer, der transporteres ind i og ud af Unionen. Indlandshavne, der indgår i disse net, har afgørende betydning for at gøre disse net multimodale. For investeringer, der har til formål at forbedre disse havnes funktion, bør der derfor gælde en højere anmeldelsestærskel.

(10)

I lyset af erfaringerne med anvendelsen af forordning (EU) nr. 651/2014 og Kommissionens forordning (EU) nr. 702/2014 (8) er det desuden hensigtsmæssigt at tilpasse visse af disse forordningers bestemmelser.

(11)

Navnlig med hensyn til regionale driftsstøtteordninger i regioner i den yderste periferi har det vist sig vanskeligt i praksis at anvende forskellige regler for kompensation for meromkostninger ved transport og andre meromkostninger, samtidig med at anvendelsen af forskellige regler har vist sig ikke at være et hensigtsmæssigt middel til at imødegå de strukturelle handicap, som er omhandlet i traktatens artikel 349, nærmere betegnet disse regioners fjerne beliggenhed, status som øsamfund, lille areal, vanskelige topografiske og klimatiske forhold og økonomiske afhængighed af nogle få produkter, og som på grund af deres kumulative og vedvarende karakter alvorligt hæmmer disse regioners udvikling, og bestemmelserne herom bør derfor erstattes af en ordning, der gælder for alle meromkostninger. Gennemførelsen af regionale investerings- og driftsstøtteforanstaltninger i regioner i den yderste periferi, som blandt andet er til fordel for virksomheder, der er aktive i fiskerisektoren, bør være i overensstemmelse med Unionens forpligtelser, der følger af internationale aftaler, som Unionen er kontraherende part i. Derfor bør sådanne regionale investerings- og driftsstøtteforanstaltninger ikke ydes til fartøjer, der er involveret i ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri eller bidrage til overfiskning eller til en forøgelse af fartøjers fiskerikapacitet.

(12)

I betragtning af de begrænsede negative virkninger, som støtte til kultur og bevarelse af kulturarv samt støtte til sportsinfrastruktur og multifunktionel infrastruktur til rekreative aktiviteter har for konkurrencen, bør anmeldelsestærsklerne for støtte hertil forhøjes.

(13)

For at forenkle beregningen af støtteberettigede omkostninger efter forordning (EU) nr. 651/2014 og forordning (EU) nr. 702/2014 for aktiviteter, der i det mindste delvist finansieres gennem en EU-fond, der tillader brug af bestemmelserne for forenklede omkostninger, bør bestemmelserne om støtteberettigede omkostninger tilpasses.

(14)

I henhold til SMV-instrumentet under Horisont 2020, som omhandlet i artikel 22, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1291/2013 (9), kan projekter modtage et kvalitetsmærke fra Kommissionen. Sådanne projekter kan i kraft af de begrænsede støttebeløb på maksimalt 2,5 mio. EUR pr. projekt, som de kan tildeles, og fordi de er eksklusivt målrettet SMV'er, være fritaget for anmeldelsesforpligtelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EU) nr. 651/2014.

(15)

Forordning (EU) nr. 651/2014 og forordning (EU) nr. 702/2014 bør derfor ændres —

1)

Artikel 1 ændres således:

2)

Artikel 2 ændres således:

3)

Artikel 4, stk. 1, ændres således:

4)

I artikel 5, stk. 2, tilføjes som litra k):

5)

I artikel 6, stk. 5, foretages følgende ændringer:

6)

Artikel 7 ændres således:

7)

I artikel 8 tilføjes følgende stykke 7:

»7.   Uanset stk. 1-6 tages der ved afgørelsen af om lofterne for regional driftsstøtte i regioner i den yderste periferi, jf. artikel 15, stk. 4, overholdes, tages der kun højde for regional driftsstøtte i regioner i den yderste periferi, der gennemføres i henhold til denne forordning.«

8)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Overvågning

1.   For at give Kommissionen mulighed for at føre kontrol med den støtte, der ved denne forordning er fritaget for anmeldelsespligt, fører medlemsstaterne eller, såfremt der er tale om støtte, der ydes til projekter vedrørende europæisk territorialt samarbejde, den medlemsstat, hvori forvaltningsmyndigheden er beliggende, detaljerede registre med de oplysninger og den dokumentation, der er nødvendig for at godtgøre, at alle de i denne forordning fastsatte betingelser er opfyldt. De registrerede oplysninger opbevares ti år fra det tidspunkt, hvor ad hoc-støtten blev tildelt, eller hvor den seneste støtte blev tildelt i henhold til ordningen.

2.   Hvis der er tale om ordninger, hvorunder der automatisk ydes skattemæssig støtte, såsom dem der baseres på støttemodtagernes skatteangivelser, og hvis der ikke er nogen forudgående kontrol af, at alle betingelserne for forenelighed er opfyldt for hver støttemodtager, kontrollerer medlemsstaten regelmæssigt i det mindste efterfølgende og på grundlag af stikprøver, at alle forenelighedsbetingelserne er opfyldt, og drager de nødvendige konklusioner. Medlemsstaterne opbevarer detaljerede kontrolregistre i mindst 10 år fra datoen for kontrollerne.

3.   Kommissionens kan anmode hver medlemsstat om at indsende alle de oplysninger og al den dokumentation, som Kommissionen finder nødvendig for at kunne føre kontrol med anvendelsen af denne forordning, herunder de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger. De berørte medlemsstater giver Kommissionen de oplysninger og den dokumentation, hvorom der anmodes, inden for en frist på 20 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen eller en eventuel længere frist som fastsat i anmodningen.«

9)

Artikel 13 affattes således:

»Artikel 13

Anvendelsesområde for regionalstøtte

Bestemmelserne i denne afdeling finder ikke anvendelse på:

10)

Artikel 14 ændres således:

11)

Artikel 15 affattes således:

»Artikel 15

Regional driftsstøtte

1.   Regionale driftsstøtteordninger i regioner i den yderste periferi, i tyndt befolkede områder og i meget tyndt befolkede områder er forenelige med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og er fritaget for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   I tyndt befolkede områder kan regionale driftsstøtteordninger kompensere for meromkostningerne ved transport af varer, der er produceret i områder, som er berettigede til driftsstøtte, samt meromkostninger ved transport af varer, der videreforarbejdes i disse områder, når følgende betingelser er opfyldt:

Støtteintensiteten må ikke overstige 100 % af meromkostningerne ved transport som beregnet i henhold til bestemmelserne i dette stykke.

3.   I meget tyndt befolkede områder skal regionale driftsstøtteordninger tage sigte på at forebygge eller mindske affolkning, og følgende betingelser skal være opfyldt:

4.   I regioner i den yderste periferi kan driftsstøtteordninger kompensere for de meromkostninger ved drift, der opstår i disse regioner som en direkte følge af et eller flere af de vedvarende handicaps, der er omhandlet i traktatens artikel 349, når støttemodtagerne har deres økonomiske aktivitet i en region i den yderste periferi, og forudsat at det årlige støttebeløb, der ydes pr. støttemodtager under alle driftsstøtteordninger gennemført i henhold til denne forordning, ikke overstiger nogen af følgende procentsatser:

12)

I artikel 21, stk. 16, foretages følgende ændringer:

13)

Artikel 22, stk. 2, affattes således:

»2.   Som støtteberettigede betragtes unoterede små virksomheder i de første fem år efter deres registrering, forudsat at den nyligt registrerede virksomhed:

For støtteberettigede virksomheder, som ikke skal registreres, kan den femårige støtteberettigelsesperiode anses for at begynde fra det tidspunkt, hvor virksomheden indleder sin økonomiske aktivitet eller skal afregne skat for sin økonomiske aktivitet.

Uanset litra c) i første afsnit betragtes virksomheder opstået gennem en fusion mellem virksomheder, der er støtteberettigede i henhold til bestemmelserne i denne artikel, også som støtteberettigede virksomheder i op til fem år efter datoen for den ældste fusionsparts registrering.«

14)

Artikel 25, stk. 1, affattes således:

»1.   Støtte til forsknings- og udviklingsprojekter, herunder projekter, der er kvalitetsmærket under Horisont 2020's SMV-instrument, er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelsespligten i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.«

15)

Artikel 31, stk. 3, litra b), affattes således:

16)

I artikel 52 indsættes som stk. 2a:

»2a.   Som et alternativ til den beregning af de støtteberegnede omkostninger, der er fastsat i stk. 2, kan det maksimale støttebeløb til et projekt beregnes på grundlag af den konkurrenceprægede udvælgelsesprocedure, der er fastsat i stk. 4.«

17)

Artikel 53 ændres således:

18)

Artikel 54, stk. 4, andet afsnit, affattes således:

»I begge tilfælde må det maksimale niveau for udgifter underlagt territoriale udgiftsforpligtelser under ingen omstændigheder overstige 80 % af det samlede produktionsbudget.

En medlemsstat kan også som betingelse for et projekts støtteberettigelse kræve et mindsteniveau af produktionsaktivitet i det pågældende område, men dette niveau må ikke overstige 50 % af det samlede produktionsbudget.«

19)

Artikel 55, stk. 12, affattes således:

»12.   For støtte på ikke over 2 mio. EUR kan det maksimale støttebeløb som et alternativ til anvendelse af den i stk. 10 og 11 fastsatte metode fastsættes til 80 % af de støtteberettigede omkostninger.«

20)

Efter artikel 56 indsættes følgende afdeling 14 og 15:

»AFDELING 14

Støtte til regionale lufthavne

Artikel 56a

Støtte til regionale lufthavne

1.   Investeringsstøtte til en lufthavn er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i stk. 3-14 i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   Driftsstøtte til en lufthavn er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i stk. 3, 4, 10 og 15-18 i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

3.   Lufthavnen skal være åben for alle potentielle brugere. Hvis der er fysiske begrænsninger for kapaciteten, skal den fordeles på grundlag af relevante, objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.

4.   Der må ikke ydes støtte til flytning af eksisterende lufthavne eller til etablering af en ny passagerlufthavn, herunder ombygning af en eksisterende flyveplads til en passagerlufthavn.

5.   Den støttede investering må ikke være mere omfattende, end hvad der er nødvendigt til den trafik, der på basis af rimelige trafikprognoser forventes på mellemlangt sigt.

6.   Der må ikke ydes investeringsstøtte til en lufthavn, der befinder sig inden for en afstand på 100 kilometer eller 60 minutters rejsetid med bil, bus, tog eller højhastighedstog fra en eksisterende lufthavn, hvorfra der drives ruteflyvning, jf. artikel 2, stk. 16, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008.

7.   Stk. 5 og 6 finder ikke anvendelse på lufthavne med en gennemsnitlig årlig passagertrafik på op til 200 000 passagerer i de to regnskabsår, der går forud for det år, hvor støtten faktisk ydes, forudsat at investeringsstøtten ikke forventes at medføre, at lufthavnen vil øge sin gennemsnitlige årlige passagertrafik til over 200 000 passagerer inden for de to regnskabsår, der følger det år, hvor støtten ydes. Investeringsstøtte til sådanne lufthavne skal opfylde betingelserne i enten stk. 11 eller stk. 13 og 14.

8.   Stk. 6 finder ikke anvendelse, hvis investeringsstøtten ydes til en lufthavn, der ligger inden for 100 kilometers afstand fra eksisterende lufthavne, hvorfra der foretages ruteflyvning, som omhandlet i artikel 2, stk. 16, i forordning (EF) nr. 1008/2008, hvis ruten mellem hver af disse øvrige eksisterende lufthavne og lufthavnen, der modtager støtten, nødvendigvis indebærer en samlet rejsetid med sø- eller lufttransport på mindst 90 minutter.

9.   Der må ikke ydes investeringsstøtte til lufthavne med en gennemsnitlig årlig passagertrafik på over tre millioner passagerer i de to regnskabsår, der går forud for det år, hvor støtten faktisk ydes. Investeringsstøtten må ikke ydes, hvis det forventes, at den vil medføre, at lufthavnen vil øge sit gennemsnitlige årlige passagertal til over tre millioner passagerer inden for de to regnskabsår, der følger efter det år, hvor støtten ydes.

10.   Der må ikke ydes støtte til lufthavne med gennemsnitlig årlig fragttrafik på over 200 000 ton i de to regnskabsår, der går forud for det år, hvor støtten faktisk ydes. Støtten må ikke ydes, hvis det forventes, at den vil medføre, at lufthavnen vil øge sin gennemsnitlige årlige fragttrafik til over 200 000 ton i de to regnskabsår, der følger det år, hvor støtten ydes.

11.   Investeringsstøttebeløbet må ikke overstige forskellen mellem de støtteberettigede omkostninger og driftsresultatet af investeringen. Driftsoverskuddet trækkes fra de støtteberettigede omkostninger enten forudgående på grundlag af rimelige fremskrivninger eller via en tilbagebetalingsmekanisme.

12.   De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne ved investeringerne i lufthavnsinfrastruktur, herunder planlægningsomkostninger.

13.   Investeringsstøttebeløbet må ikke overstige:

14.   De maksimale støtteintensiteter, der er fastsat i stk. 13, kan forhøjes med 20 procentpoint for lufthavne beliggende i fjerntliggende områder.

15.   Der må ikke ydes investeringsstøtte til lufthavne med en gennemsnitlig årlig passagertrafik på over 200 000 passagerer i de to regnskabsår, der går forud for det år, hvor støtten faktisk ydes.

16.   Driftsstøttebeløbet må højst dække driftsunderskuddene og en rimelig fortjeneste i den relevante periode. Støtten skal ydes enten i form af på forhånd fastsatte periodiske rater, som ikke må øges i perioden, for hvilken støtten ydes, eller beløb, der er fastsat efterfølgende på grundlag af de konstaterede driftstab.

17.   Der må ikke udbetales driftsstøtte for et kalenderår, hvori den årlige passagertrafik i lufthavnen overstiger 200 000 passagerer.

18.   Driftsstøtten må ikke ydes på betingelse af, at der indgås aftaler med specifikke luftfartsselskaber vedrørende lufthavnsafgifter, markedsføringstilskud eller andre økonomiske aspekter af luftfartsselskabets aktiviteter i den pågældende lufthavn.

AFDELING 15

Støtte til havne

Artikel 56b

Støtte til søhavne

1.   Støtte til søhavne er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne, herunder planlægningsomkostninger, ved:

3.   Omkostninger ved ikketransportrelaterede aktiviteter, herunder industrielle fremstillingsfaciliteter, der er aktive i en havn, kontorer eller butikker, samt ved havnesuprastrukturer, er ikke støtteberettigede.

4.   Støttebeløbet må ikke overstige forskellen mellem de støtteberettigede omkostninger og driftsresultatet af investeringen eller oprensningen. Driftsoverskuddet trækkes fra de støtteberettigede omkostninger enten forudgående på grundlag af rimelige fremskrivninger eller via en tilbagebetalingsmekanisme.

5.   Støtteintensiteten pr. investering, der er omhandlet i stk. 2, litra a), må højst udgøre:

Støtteintensiteten må hverken overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger, der er fastsat i stk. 2, litra b) og c), eller det beløb, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra ee).

6.   De i stk. 5, første afsnit, litra b) og c), fastsatte støtteintensiteter kan forhøjes med 10 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra a), og med 5 procentpoint for investeringer i støtteberettigede områder, der opfylder betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 3, litra c).

7.   Enhver koncession på eller anden form for overdragelse til tredjemand af anlæg, opgradering, drift eller leje af havneinfrastruktur, hvortil der er ydet støtte, skal tildeles på et konkurrencepræget, gennemsigtigt, ikkediskriminerende og ubetinget grundlag.

8.   Den støttede havneinfrastruktur skal være tilgængelig for interesserede brugere på lige, ikkediskriminerende og markedskonforme vilkår.

9.   For støtte på højst 5 mio. EUR kan det maksimale støttebeløb som et alternativ til anvendelse af den i stk. 4, 5 og 6 fastsatte metode fastsættes til 80 % af de støtteberettigede omkostninger.

Artikel 56c

Støtte til indlandshavne

1.   Støtte til indlandshavne er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 3, og fritaget for anmeldelseskravet i traktatens artikel 108, stk. 3, forudsat at de betingelser, der er fastsat i denne artikel og i kapitel I, er opfyldt.

2.   De støtteberettigede omkostninger er omkostningerne, herunder planlægningsomkostninger, ved:

3.   Omkostninger ved ikketransportrelaterede aktiviteter, herunder industrielle fremstillingsfaciliteter, der er aktive i en havn, kontorer eller butikker, samt ved havnesuprastrukturer, er ikke støtteberettigede.

4.   Støttebeløbet må ikke overstige forskellen mellem de støtteberettigede omkostninger og driftsresultatet af investeringen eller oprensningen. Driftsoverskuddet trækkes fra de støtteberettigede omkostninger enten forudgående på grundlag af rimelige fremskrivninger eller via en tilbagebetalingsmekanisme.

5.   Støtteintensiteten må hverken overstige 100 % af de støtteberettigede omkostninger eller det beløb, der er fastsat i artikel 4, stk. 1, litra ff).

6.   Enhver koncession på eller anden form for overdragelse til tredjemand af anlæg, opgradering, drift eller leje af havneinfrastruktur, hvortil der er ydet støtte, skal tildeles på et konkurrencepræget, gennemsigtigt, ikkediskriminerende og ubetinget grundlag.

7.   Den støttede havneinfrastruktur skal være tilgængelig for interesserede brugere på lige, ikkediskriminerende og markedskonforme vilkår.

8.   For støtte på højst 2 mio. EUR kan det maksimale støttebeløb som et alternativ til anvendelse af den i stk. 4 og 5 fastsatte metode fastættes til 80 % af de støtteberettigede omkostninger.«

21)

Artikel 58 ændres således:

22)

Bilag II, del II, erstattes af teksten i bilaget til denne forordning.

23)

I bilag III foretages følgende ændringer: