EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R1006

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1006 af 15. juni 2017 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1206/2012 for så vidt angår ændring af produktionsstammen for præparatet af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Aspergillus oryzae (DSM 10287) som fodertilsætningsstof til slagtefjerkræ, fravænnede smågrise og slagtesvin (indehaver af godkendelsen er DSM Nutritional Products Ltd.) (EØS-relevant tekst. )

C/2017/3989

EUT L 153 af 16.6.2017, p. 9–12 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/04/2024; stiltiende ophævelse ved 32024R1058

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/1006/oj

16.6.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 153/9


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/1006

af 15. juni 2017

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 1206/2012 for så vidt angår ændring af produktionsstammen for præparatet af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Aspergillus oryzae (DSM 10287) som fodertilsætningsstof til slagtefjerkræ, fravænnede smågrise og slagtesvin (indehaver af godkendelsen er DSM Nutritional Products Ltd.)

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (1) særlig artikel 13, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Anvendelsen af præparatet af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Aspergillus oryzae (DSM 10287), der tilhører tilsætningsstofkategorien »zootekniske tilsætningsstoffer«, blev godkendt for ti år som fodertilsætningsstof til slagtefjerkræ, fravænnede smågrise og slagtesvin ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 1206/2012 (2).

(2)

Indehaveren af godkendelsen har i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1831/2003 foreslået at ændre betingelserne for godkendelse af det pågældende præparat ved at anmode om en ændring af produktionsstammen fra Aspergillus oryzae (DSM 10287) til Aspergillus oryzae (DSM 26372). Ansøgningen var ledsaget af relevant baggrundsdokumentation. Kommissionen videresendte ansøgningen til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«).

(3)

Autoriteten konkluderede i sin udtalelse af 14. juli 2016 (3), at præparatet af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Aspergillus oryzae (DSM 26372) ikke har skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet. Autoriteten konkluderede desuden, at tilsætningsstoffet potentielt kan være effektivt som et zooteknisk tilsætningsstof i foder til fjerkræarter bestemt til slagtning, fravænnede smågrise og slagtesvin. Autoriteten vurderer ikke, at der er behov for særlige krav om overvågning efter markedsføringen. Den har også gennemgået den rapport om metoden til analyse af fodertilsætningsstoffet i foder, der blev forelagt af det ved forordning (EF) nr. 1831/2003 oprettede referencelaboratorium.

(4)

Betingelserne i artikel 5 i forordning (EF) nr. 1831/2003 er opfyldt.

(5)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 1206/2012 bør derfor ændres.

(6)

Da der ikke er sikkerhedshensyn, som kræver øjeblikkelig anvendelse af ændringerne af betingelserne for godkendelsen, bør der indrømmes en overgangsperiode, således at interesserede parter kan forberede sig på at opfylde de nye krav, som godkendelsen medfører.

(7)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 1206/2012 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Det i bilaget opførte præparat samt foder, der indeholder dette præparat, og som er produceret og mærket før den 6. januar 2018 i overensstemmelse med de regler, der finder anvendelse før den 6. juli 2017 kan fortsat markedsføres og anvendes, indtil de eksisterende lagre er opbrugt.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juni 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 268 af 18.10.2003, s. 29.

(2)  EUT L 347 af 15.12.2012, s. 12.

(3)  EFSA Journal 2016 14(8):4564.


BILAG

»

BILAG

Tilsætningsstoffets identifikationsnummer

Navn på indehaveren af godkendelsen

Tilsætningsstof

Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode

Dyreart eller -kategori

Maksimumsalder

Minimumsindhold

Maksimumsindhold

Andre bestemmelser

Godkendelse gyldig til

Antal enheder aktivstof/kg fuldfoder med et vandindhold på 12 %

Kategori: zootekniske tilsætningsstoffer. Funktionel gruppe: fordøjelighedsfremmende stoffer.

4a1607i

DSM Nutritional Products Ltd

Endo-1,4-beta-xylanase

EC 3.2.1.8

Tilsætningsstoffets sammensætning:

Præparat af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Aspergillus oryzae (DSM 26372) med en aktivitet på mindst:

 

Fast form: 1 000 FXU/g (1)

 

Flydende form: 650 FXU/g

Aktivstoffets karakteristika:

Endo-1,4-beta-xylanase produceret af Aspergillus oryzae (DSM 26372)

Analysemetode  (2)

Kvantificering af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Aspergillus oryzae (DSM 26372) i et fodertilsætningsstof:

Kolorimetri med måling af farvede blandinger produceret af dinitrosalicylsyre (DNSA) og xylosylmolekyler, der frigives ved xylanases aktivitet på arabinoxylan.

Kvantificering af endo-1,4-beta-xylanase produceret af Aspergillus oryzae (DSM26372) i forblandinger og foderstoffer:

Kolorimetri med måling af vandopløseligt farvestof frigivet ved xylanases aktivitet fra farvemærket havreavne-azo-xylan.

Slagtefjerkræ

100 FXU

1.

I brugsvejledningen for anvendelsen af tilsætningsstoffet og forblandinger angives oplagringsbetingelserne og stabilitet over for varmebehandling.

2.

Anbefalet maksimumsdosis pr. kg fuldfoder:

slagtefjerkræ: 200 FXU/g

smågrise (fravænnede): 400 FXU/g

slagtesvin: 400 FXU.

3.

Foderstofvirksomhedslederne skal fastlægge driftsprocedurer og administrative foranstaltninger for brugerne af tilsætningsstoffet og forblandingerne skal med henblik på at imødegå risici ved anvendelse. Hvis disse risici ikke kan fjernes eller begrænses til et minimum gennem sådanne procedurer og foranstaltninger, skal tilsætningsstoffet og forblandingerne anvendes med personlige værnemidler, herunder åndedrætsværn og hudbeskyttelse.

4.

Til fravænnede smågrise på op til ca. 35 kg.

4. januar 2023

Fravænnede smågrise

200 FXU

Slagtesvin

200 FXU

«

(1)  1 FXU er den mængde enzym, der frigiver 7,8 mikromol reducerende sukker (xyloseækvivalenter) fra azo-hvede-arabinoxylan pr. minut ved pH 6,0 og 50 °C.

(2)  Nærmere oplysninger om analysemetoderne findes på referencelaboratoriets hjemmeside: https://ec.europa.eu/jrc/en/eurl/feed-additives/evaluation-reports.


Top