EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32017R0839

Kommissionens forordning (EU) 2017/839 af 17. maj 2017 om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelse af nitritter (E 249-250) i »golonka peklowana« (EØS-relevant tekst. )

C/2017/3165

EUT L 125 af 18.5.2017, p. 7–9 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/839/oj

18.5.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 125/7


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2017/839

af 17. maj 2017

om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 for så vidt angår anvendelse af nitritter (E 249-250) i »golonka peklowana«

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer (1), særlig artikel 10, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 er der fastlagt en EU-liste over fødevaretilsætningsstoffer, der er godkendt til anvendelse i fødevarer, og deres anvendelsesbetingelser.

(2)

EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer kan opdateres i overensstemmelse med den fælles procedure, jf. artikel 3, stk.1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 (2), enten på Kommissionens initiativ eller som følge af en ansøgning.

(3)

Den 10. marts 2016 indgav Polen en ansøgning om godkendelse af anvendelsen af nitritter (E 249-250) som konserveringsmiddel i »golonka peklowana«. Medlemsstaterne fik efterfølgende adgang til ansøgningen i overensstemmelse med artikel 4 i forordning (EF) nr. 1331/2008.

(4)

Ifølge ansøgeren er »golonka peklowana« en traditionel polsk kødtilberedning, hvor nitritter — ud over som konserveringsmiddel — anvendes som saltningsmiddel for at opnå de ønskede egenskaber med hensyn til farve, smag og konsistens, som forbrugerne forventer. Forbrugerne skal yderligere varmebehandle »golonka peklowana« før indtagelse.

(5)

Ifølge betragtning 7 i forordning (EF) nr. 1333/2008 bør godkendelse af fødevaretilsætningsstoffer også tage hensyn til andre faktorer af relevans for det spørgsmål, der er under overvejelse, herunder bl.a. traditionelle faktorer. I en række medlemsstater bør visse traditionelle produkter derfor bibeholdes på markedet, hvis anvendelsen af tilsætningsstoffer opfylder de generelle og særlige betingelser i forordning (EF) nr. 1333/2008.

(6)

For at sikre ensartet anvendelse af tilsætningsstoffer, der er omfattet af denne forordning, vil »golonka peklowana« blive beskrevet i den vejledning, hvori fødevarekategorierne i del E i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer er beskrevet (3).

(7)

I henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1331/2008 skal Kommissionen indhente en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«), inden den opdaterer EU-listen over fødevaretilsætningsstoffer i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008, undtagen hvis den pågældende opdatering ikke kan få virkninger for menneskers sundhed. Nitritter er godkendt til anvendelse i kødprodukter generelt, mens anvendelse i tilberedt kød er begrænset til visse traditionelle tilberedninger, og mens der er fastsat særlige bestemmelser for traditionelt saltede kødprodukter. Da ansøgningen om udvidelse af anvendelsen af nitritter er begrænset til en specifik kødtilberedning, der traditionelt er blevet anvendt, forventes udvidelsen ikke at have væsentlig betydning for den samlede eksponering for nitritter. Den udvidede anvendelse af de pågældende tilsætningsstoffer udgør derfor en opdatering af EU-listen, som ikke kan få virkninger for menneskers sundhed, hvorfor det ikke er nødvendigt at anmode om en udtalelse fra autoriteten.

(8)

Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 bør derfor ændres.

(9)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. maj 2017.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 354 af 31.12.2008, s. 16.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer (EUT L 354 af 31.12.2008, s. 1).

(3)  http://ec.europa.eu/food/safety/food_improvement_agents/additives/eu_rules_en


BILAG

I del E i bilag II til forordning (EF) nr. 1333/2008, fødevarekategori 08.2, »Tilberedt kød som defineret i forordning (EF) nr. 853/2004«, affattes rækken vedførende nitritter (E 249-250) således:

 

»E 249-250

Nitritter

150

(7)

Kun til lomo de cerdo adobado, pincho moruno, careta de cerdo adobada, costilla de cerdo adobada, Kasseler, Bräte, Surfleisch, toorvorst, šašlõkk, ahjupraad, kiełbasa surowa biała, kiełbasa surowa metka, tatar wołowy (danie tatarskie) og golonka peklowana«


Top