Kies de experimentele functies die u wilt uitproberen

Dit document is overgenomen van EUR-Lex

Document 32017R0805

    Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/805 af 11. maj 2017 om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet flazasulfuron, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (EØS-relevant tekst. )

    C/2017/3044

    EUT L 121 af 12.5.2017, blz. 26–30 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Juridische status van het document Van kracht

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2017/805/oj

    12.5.2017   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 121/26


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/805

    af 11. maj 2017

    om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet flazasulfuron, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF (1), særlig artikel 20, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ved Kommissionens direktiv 2004/30/EF (2) blev flazasulfuron optaget som et aktivstof i bilag I til Rådets direktiv 91/414/EØF (3).

    (2)

    Aktivstoffer i bilag I til direktiv 91/414/EØF betragtes som godkendt i henhold til forordning (EF) nr. 1107/2009 og er opført i del A i bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (4).

    (3)

    Godkendelsen af aktivstoffet flazasulfuron, jf. del A i bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011, udløber den 31. januar 2018.

    (4)

    Der blev i overensstemmelse med artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 (5) indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen af flazasulfuron inden for den tidsfrist, der er fastsat i nævnte artikel.

    (5)

    Ansøgeren indsendte de supplerende dossierer, som kræves i henhold til artikel 6 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012. Den rapporterende medlemsstat fandt, at ansøgningen var fuldstændig.

    (6)

    Den rapporterende medlemsstat udarbejdede en vurderingsrapport vedrørende fornyelse i samråd med den medrapporterende medlemsstat og forelagde den for Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (i det følgende benævnt »autoriteten«) og Kommissionen den 14. august 2015.

    (7)

    Autoriteten fremsendte vurderingsrapporten vedrørende fornyelse til ansøgeren og medlemsstaterne, således at de kunne fremsætte bemærkninger hertil, og videresendte de modtagne bemærkninger til Kommissionen. Autoriteten gjorde det supplerende sammenfattende dossier tilgængeligt for offentligheden.

    (8)

    Den 10. august 2016 (6) meddelte autoriteten Kommissionen sin konklusion om, hvorvidt flazasulfuron kan forventes at opfylde godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009. Kommissionen forelagde vurderingsrapporten vedrørende fornyelse af godkendelsen af flazasulfuron for Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 6. oktober 2016.

    (9)

    Det er med hensyn til et eller flere repræsentative anvendelsesformål for mindst et plantebeskyttelsesmiddel, der indeholder flazasulfuron, fastslået, at godkendelseskriterierne i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1107/2009 er opfyldt. Godkendelsen af flazasulfuron bør derfor fornys.

    (10)

    Risikovurderingen vedrørende fornyelse af godkendelsen af flazasulfuron er baseret på et begrænset antal repræsentative anvendelsesformål, hvilket dog ikke begrænser, hvilke anvendelsesformål plantebeskyttelsesmidler, der indeholder flazasulfuron, kan godkendes til. Anvendelsen bør derfor ikke fortsat begrænses til anvendelse som herbicid.

    (11)

    I overensstemmelse med artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1107/2009 sammenholdt med samme forordnings artikel 6 og på grundlag af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden er det nødvendigt at fastsætte visse betingelser og begrænsninger. Det bør navnlig kræves, at der fremlægges yderligere bekræftende oplysninger.

    (12)

    I henhold til artikel 20, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1107/2009 sammenholdt med artikel 13, stk. 4, i samme forordning bør bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres.

    (13)

    Godkendelsesperioden for flazasulfuronn blev ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2016 (7) forlænget til den 31. januar 2018 for at gøre det muligt at afslutte fornyelsesprocessen, inden godkendelsen af aktivstoffet udløber. Da der er blevet truffet afgørelse om fornyelse forud for den forlængede udløbsdato, skal nærværende forordning imidlertid anvendes fra 1. august 2017.

    (14)

    Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Fornyelse af godkendelsen af aktivstoffet

    Godkendelsen af aktivstoffet flazasulfuron, som opført i bilag I, fornys på de betingelser, der er fastsat i samme bilag.

    Artikel 2

    Ændringer af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011

    Bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 ændres som angivet i bilag II til nærværende forordning.

    Artikel 3

    Ikrafttræden og anvendelsesdato

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. august 2017.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 11. maj 2017.

    På Kommissionens vegne

    Jean-Claude JUNCKER

    Formand


    (1)  EUT L 309 af 24.11.2009, s. 1.

    (2)  Kommissionens direktiv 2004/30/EF af 10. marts 2004 om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF for at optage benzoesyre, flazasulfuron og pyraclostrobin som aktive stoffer (EUT L 77 af 13.3.2004, s. 50).

    (3)  Rådets direktiv 91/414/EØF af 15. juli 1991 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EFT L 230 af 19.8.1991, s. 1).

    (4)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer (EUT L 153 af 11.6.2011, s. 1).

    (5)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 844/2012 af 18. september 2012 om fastsættelse af de fornødne bestemmelser til gennemførelse af fornyelsesproceduren for aktivstoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (EUT L 252 af 19.9.2012, s. 26).

    (6)  EFSA Journal 2016: 14(9):4575, 24 s. Foreligger online: www.efsa.europa.eu.

    (7)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/2016 af 17. november 2016 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 for så vidt angår forlængelse af godkendelsesperioderne for aktivstofferne acetamiprid, benzoesyre, flazasulfuron, mecoprop-P, mepanipyrim, mesosulfuron, propineb, propoxycarbazon, propyzamid, propiconazol, Pseudomonas chlororaphis-stamme MA 342, pyraclostrobin, quinoxyfen, thiacloprid, thiram, ziram og zoxamid (EUT L 312 af 18.11.2016, s. 21).


    BILAG I

    Almindeligt anvendt navn Identifikationsnr.

    IUPAC-navn

    Renhed (1)

    Dato for godkendelse

    Udløbsdato for stoffets godkendelse

    Særlige bestemmelser

    Flazasulfuron

    CAS-nr.: 104040-78-0

    CIPAC-nr.: 595

    1-(4,6-Dimethoxypyrimidin-2-yl)-3-(3-trifluormethyl-2-pyridylsulfonyl)urinstof

    ≥ 960 g/kg

    1. august 2017

    31. juli 2032

    Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i vurderingsrapporten vedrørende forlængelse af godkendelsen af flazasulfuron, særlig tillæg I og II.

    Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne være særlig opmærksomme på:

    beskyttelse af vandplanter

    beskyttelse af landplanter, der ikke er målarter

    beskyttelsen af grundvandet, når aktivstoffet anvendes i områder med sårbare jordbunds- og/eller klimaforhold.

    Anvendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant.

    Ansøgeren skal fremlægge bekræftende oplysninger for Kommissionen, medlemsstaterne og autoriteten vedrørende virkningen af vandbehandlingsprocesser på arten af restkoncentrationer i drikkevand inden for to år, efter at Kommissionen har offentliggjort et vejledende dokument om evaluering af virkningen af vandbehandlingsprocesser på arten af restkoncentrationer i overfladevand og grundvand.


    (1)  Den reviderede vurderingsrapport indeholder yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation.


    BILAG II

    I bilaget til gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011 foretages følgende ændringer:

    1)

    I del A udgår angivelse 80 vedrørende flazasulfuron.

    2)

    I del B tilføjes følgende angivelse 108:

    Antal

    Almindeligt anvendt navn Identifikationsnr.

    IUPAC-navn

    Renhed (1)

    Dato for godkendelse

    Udløbsdato for stoffets godkendelse

    Særlige bestemmelser

    »108

    Flazasulfuron

    CAS-nr.: 104040-78-0

    CIPAC-nr.: 595

    1-(4,6-Dimethoxypyrimidin-2-yl)-3-(3-trifluormethyl-2-pyridylsulfonyl)urinstof

    ≥ 960 g/kg

    1. august 2017

    31. juli 2032

    Med henblik på gennemførelsen af de i artikel 29, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1107/2009 nævnte ensartede principper skal der tages hensyn til konklusionerne i vurderingsrapporten vedrørende forlængelse af godkendelsen af flazasulfuron, særlig tillæg I og II.

    Ved denne samlede vurdering skal medlemsstaterne være særlig opmærksomme på:

    beskyttelse af vandplanter

    beskyttelse af landplanter, der ikke er målarter

    beskyttelsen af grundvandet, når aktivstoffet anvendes i områder med sårbare jordbunds- og/eller klimaforhold.

    Anvendelsesbetingelserne skal omfatte risikobegrænsende foranstaltninger, hvis det er relevant.

    Ansøgeren skal fremlægge bekræftende oplysninger for Kommissionen, medlemsstaterne og autoriteten vedrørende virkningen af vandbehandlingsprocesser på arten af restkoncentrationer i drikkevand inden for to år, efter at Kommissionen har offentliggjort et vejledende dokument om evaluering af virkningen af vandbehandlingsprocesser på arten af restkoncentrationer i overfladevand og grundvand.«


    (1)  Den reviderede vurderingsrapport indeholder yderligere oplysninger om aktivstoffets identitet og specifikation.


    Naar boven