This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32017D0622
Commission Implementing Decision (EU) 2017/622 of 31 March 2017 amending the model certificate for imports of meat preparations in Annex II to Decision 2000/572/EC and the model certificate for imports of certain meat products, treated stomachs, bladders and intestines in Annex III to Decision 2007/777/EC in relation to the rules for the prevention, control and eradication of certain transmissible spongiform encephalopathies (Text with EEA relevance. )
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/622 af 31. marts 2017 om ændring af standardcertifikatet til brug ved import af tilberedt kød i bilag II til beslutning 2000/572/EF og standardcertifikatet til brug ved import af visse kødprodukter, behandlede maver, blærer og tarme i bilag III til beslutning 2007/777/EF for så vidt angår reglerne for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EØS-relevant tekst. )
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/622 af 31. marts 2017 om ændring af standardcertifikatet til brug ved import af tilberedt kød i bilag II til beslutning 2000/572/EF og standardcertifikatet til brug ved import af visse kødprodukter, behandlede maver, blærer og tarme i bilag III til beslutning 2007/777/EF for så vidt angår reglerne for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EØS-relevant tekst. )
C/2017/2034
EUT L 89 af 1.4.2017, p. 11–17
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2021; stiltiende ophævelse ved 32020R0692 og 32020R2235
1.4.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 89/11 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2017/622
af 31. marts 2017
om ændring af standardcertifikatet til brug ved import af tilberedt kød i bilag II til beslutning 2000/572/EF og standardcertifikatet til brug ved import af visse kødprodukter, behandlede maver, blærer og tarme i bilag III til beslutning 2007/777/EF for så vidt angår reglerne for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2002/99/EF af 16. december 2002 om dyresundhedsbestemmelser for produktion, tilvirkning, distribution og indførsel af animalske produkter til konsum (1), særlig artikel 9, stk. 2, litra b), og artikel 9, stk. 4, litra b),
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum (2), særlig artikel 16, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Ved Kommissionens beslutning 2000/572/EF (3) er der blandt andet fastsat dyre- og folkesundhedsmæssige betingelser for import til Unionen af sendinger af tilberedt kød, herunder tilberedt kød fremstillet af animalske produkter af kvæg, får og geder, samt bestemmelser om udstedelse af certifikat til brug ved sådan import. I henhold til beslutning 2000/572/EF skal sådanne sendinger være ledsaget af et certifikat, der er i overensstemmelse med standardcertifikatet i bilag II til samme beslutning for sendinger af tilberedt kød bestemt til import til Unionen (Tilberedt kød: MP-PREP). Dette standardcertifikat omfatter garantier vedrørende bovin spongiform encephalopati (BSE). |
(2) |
Ved Kommissionens beslutning 2007/777/EF (4) er der blandt andet fastsat dyre- og folkesundhedsmæssige betingelser for import til Unionen af sendinger af visse kødprodukter og behandlede maver, blærer og tarme samt bestemmelser om udstedelse af certifikater til brug ved sådan import. Dette omfatter kødprodukter og behandlede maver, blærer og tarme af animalsk oprindelse fra kvæg, får og geder. I henhold til beslutning 2007/777/EF skal sådanne sendinger være ledsaget af et certifikat, der er i overensstemmelse med standardcertifikatet i bilag III til samme beslutning for sendinger af kødprodukter og behandlede maver, blærer og tarme bestemt til import til Unionen (Kødprodukter/behandlede maver, blærer og tarme til import). Dette standardcertifikat omfatter garantier vedrørende BSE. |
(3) |
Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 (5) er der fastsat regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af transmissible spongiforme encephalopatier (TSE) hos kvæg, får og geder. I kapitel C i bilag IX til samme forordning er der fastsat betingelser for import til Unionen af animalske produkter af kvæg, får og geder for så vidt angår BSE. |
(4) |
Forordning (EF) nr. 999/2001 blev ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2016/1396 (6). Ændringerne indebærer blandt andet en præcisering af reglerne i kapitel C i bilag IX til forordning (EF) nr. 999/2001 samt specifikke betingelser for import til Unionen af animalske produkter af kvæg, får og geder fra tredjelande eller regioner med ubetydelig BSE-risiko. |
(5) |
Navnlig tillades der ved forordning (EF) nr. 999/2001, som ændret ved forordning (EU) 2016/1396, import af animalske produkter af kvæg, får og geder fra tredjelande med ubetydelig BSE-risiko, også hvis disse produkter er fremstillet af råvarer fra lande med kontrolleret eller ikke-fastsat BSE-risiko, forudsat at specificeret risikomateriale er blevet fjernet fra de pågældende råvarer. |
(6) |
Standardveterinærcertifikatet (Tilberedt kød: MP-PREP) i bilag II til beslutning 2000/572/EF og standardveterinærcertifikatet (Kødprodukter/behandlede maver, blærer og tarme til import) i bilag III til beslutning 2007/777/EF bør derfor ændres, således at de afspejler kravene i forbindelse med import til Unionen af produkter af kvæg, får og geder fastsat i forordning (EF) nr. 999/2001, som ændret ved forordning (EU) 2016/1396. |
(7) |
Beslutning 2000/572/EF og 2007/777/EF bør derfor ændres. |
(8) |
I henhold til forordning (EU) 2016/1396 skal de ændringer af bilag IX til forordning (EF) nr. 999/2001, der blev foretaget ved førstnævnte forordning, anvendes fra den 1. juli 2017. For at undgå enhver afbrydelse af importen til Unionen af sendinger af tilberedt kød, visse kødprodukter og behandlede maver, blærer og tarme bør det i en overgangsperiode på visse betingelser fortsat være tilladt at anvende certifikater udstedt i overensstemmelse med beslutning 2000/572/EF og 2007/777/EF, som de fandt anvendelse før de ændringer, der indføres ved denne afgørelse. |
(9) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Bilag II til beslutning 2000/572/EF ændres som angivet i bilag I til denne afgørelse.
Artikel 2
Bilag III til beslutning 2007/777/EF ændres som angivet i bilag II til denne afgørelse.
Artikel 3
I en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2017, er det tilladt at importere sendinger til Unionen af tilberedt kød, der er ledsaget af et standardcertifikat udstedt i overensstemmelse med standardcertifikatet i bilag II til beslutning 2000/572/EF, og sendinger af visse kødprodukter og behandlede maver, blærer og tarme, der er ledsaget af et standardcertifikat udstedt i overensstemmelse med standardcertifikatet i bilag III til beslutning 2007/777/EF, som de fandt anvendelse før de ændringer, der indføres ved denne afgørelse, forudsat at certifikatet er udstedt senest den 30. november 2017.
Artikel 4
Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne afgørelse anvendes fra den 1. juli 2017.
Udfærdiget i Bruxelles, den 31. marts 2017.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(1) EFT L 18 af 23.1.2003, s. 11.
(2) EUT L 139 af 30.4.2004, s. 206.
(3) Kommissionens beslutning 2000/572/EF af 8. september 2000 om dyre- og folkesundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundheds- og hygiejnecertifikat ved import af tilberedt kød til EF fra tredjelande (EFT L 240 af 23.9.2000, s. 19).
(4) Kommissionens beslutning 2007/777/EF af 29. november 2007 om dyre- og folkesundhedsbetingelser og standardcertifikater for import fra tredjelande af visse kødprodukter og behandlede maver, blærer og tarme til konsum og om ophævelse af beslutning 2005/432/EF (EUT L 312 af 30.11.2007, s. 49).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EFT L 147 af 31.5.2001, s. 1).
(6) Kommissionens forordning (EU) 2016/1396 af 18. august 2016 om ændring af visse bilag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EUT L 225 af 19.8.2016, s. 76).
BILAG I
I bilag II til beslutning 2000/572/EF foretages følgende ændringer:
I standardveterinærcertifikatet Tilberedt kød: MP-PREP affattes punkt II.1.9 i afsnit II.1, Folkesundhedserklæring, i del II, Sundhedsoplysninger, således:
»(2) II.1.9. |
Hvis det indeholder materiale fra kvæg, får eller geder, skal det tilberedte kød opfylde følgende betingelser afhængigt af oprindelseslandets BSE-risikokategori:
|
BILAG II
I bilag III til beslutning 2007/777/EF foretages følgende ændringer:
I veterinærcertifikatet Kødprodukter/behandlede maver, blærer og tarme til import foretages følgende ændringer:
a) |
I afsnit II.2, Folkesundhedserklæring, affattes punkt II.2.9 således:
|
b) |
I Bemærkninger, del II, udgår fodnote 3. |