EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32016R1004

Kommissionens forordning (EU) 2016/1004 af 22. juni 2016 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 (EØS-relevant tekst)

C/2016/3767

EUT L 165 af 23.6.2016, p. 1–3 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 05/07/2022; stiltiende ophævelse ved 32019R2144

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/1004/oj

23.6.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 165/1


KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/1004

af 22. juni 2016

om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (1), særlig artikel 39, stk. 2,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 af 13. juli 2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (2), særlig artikel 14, stk. 1, litra a) og f), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag IV til forordning (EF) nr. 661/2009 er en liste over FN/ECE-regulativer, som er vedhæftet »overenskomsten af 1958 som revideret«, og hvis anvendelse er obligatorisk (3). Denne liste bør opdateres for at afspejle anvendelsen på EU-plan af nye krav i de respektive FN/ECE-regulativer.

(2)

I henhold til artikel 13, stk. 14, i forordning (EF) nr. 661/2009 er de ophævede direktiver, hvorefter typegodkendelser meddelt før den 1. november 2012 fortsat bør være gyldige, med mindre nye krav træder i kraft, anført i tillægget til bilag IV. Eftersom nye krav træder i kraft på EU-plan med opdateringen af bilag IV, er det også nødvendigt at ajourføre tillægget til bilag IV til forordningen.

(3)

Eftersom de nye krav i FN/ECE-regulativ nr. 107 og 118 vil gøre det nødvendigt for fabrikanter at tilpasse deres køretøjer, bør der afsættes tilstrækkelig tid til anvendelsen af disse krav.

(4)

Foranstaltningerne i nærværende forordning er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag IV til forordning (EF) nr. 661/2009 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Med virkning fra den 1. juli 2016 skal de nationale myndigheder af grunde, der vedrører indirekte udsyn, anse typeattester for nye køretøjer i kategorierne N2 og N3, der er godkendt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/97/EF (4), for ikke længere at være gyldige for så vidt angår artikel 26 i direktiv 2007/46/EF og forbyde registrering, salg og ibrugtagning af sådanne køretøjer.

Artikel 3

Med virkning fra den 1. juli 2016 skal de nationale myndigheder af grunde, der vedrører den generelle køretøjskonstruktion, anse typeattester for nye køretøjer i kategorierne M2 og M3 for ikke længere at være gyldige for så vidt angår artikel 26 i direktiv 2007/46/EF og forbyde registrering, salg og ibrugtagning af sådanne køretøjer, hvis de ikke opfylder bestemmelserne i FN/ECE-regulativ nr. 107 som ændret ved ændringsserie 05.

Artikel 4

Med virkning fra den 1. juli 2016 skal de nationale myndigheder af grunde, der vedrører brændbarheden af materialer, der benyttes ved den indvendige indretning af motorkøretøjer, og/eller disse materialers brændstof- eller smøremiddelafvisende evne, anse typeattester for nye køretøjer i kategorierne M3, gruppe II og III for ikke længere at være gyldige for så vidt angår artikel 26 i direktiv 2007/46/EF og forbyde registrering, salg og ibrugtagning af sådanne køretøjer, hvor de ikke opfylder bestemmelserne i FN/ECE-regulativ nr. 118 som ændret ved ændringsserie 01.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 2016.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juni 2016.

På Kommissionens vegne

Jean-Claude JUNCKER

Formand


(1)  EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.

(2)  EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1.

(3)  Rådets afgørelse 97/836/EF af 27. november 1997 om Det Europæiske Fællesskabs tiltrædelse af overenskomsten under FN's Økonomiske Kommission for Europa om indførelse af ensartede tekniske forskrifter for hjulkøretøjer samt udstyr og dele, som kan monteres og/eller benyttes på hjulkøretøjer, samt vilkårene for gensidig anerkendelse af godkendelser, der er meddelt på grundlag af sådanne forskrifter (»Overenskomst af 1958 som revideret«) (EFT L 346 af 17.12.1997, s. 78).

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/97/EF af 10. november 2003 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om typegodkendelse af anordninger til indirekte udsyn og af køretøjer udstyret med disse anordninger, om ændring af direktiv 70/156/EØF og om ophævelse af direktiv 71/127/EØF (EUT L 25 af 29.1.2004, s. 1).


BILAG

Ændringer af forordning (EF) nr. 661/2009

I bilag IV til forordning (EF) nr. 661/2009 foretages følgende ændringer:

1)

I tabellen affattes rækkerne for FN/ECE-regulativerne nr. 13, 13-H, 14, 16, 58, 95, 100, 107, 110, 118 og 121 således:

»13

Bremsesystem (køretøjer og påhængskøretøjer)

Supplement 13 til ændringsserie 11

EUT L 42 af 18.2.2016, s. 1.

M2, M3, N, O (b)

13-H

Bremsesystem (personbiler)

Supplement 16 til regulativets oprindelige udgave

EUT L 335 af 22.12.2015, s. 1.

M1, N1 (c)

14

Forankringer til sikkerhedsseler, Isofix-forankringssystemer og Isofix-topstropforankringer

Supplement 5 til ændringsserie 07

EUT L 218 af 19.8.2015, s. 27.

M, N

16

Sikkerhedsseler, fastholdelsesanordninger, barnefastholdelsesanordninger og Isofix-barnefastholdelsesanordninger

Supplement 5 til ændringsserie 06

EUT L 304 af 20.11.2015, s. 1.

M, N (d)

58

Anordninger til afskærmning bagtil mod underkøring (RUPD) og montering heraf; afskærmning bagtil mod underkøring (RUP)

Supplement 3 til ændringsserie 02

EUT L 89 af 27.3.2013, s. 34.

M, N, O

95

Beskyttelse af fører og passagerer ved sidepåkørsel

Supplement 4 til ændringsserie 03

EUT L 183 af 10.7.2015, s. 91.

M1, N1

100

Elektrisk sikkerhed

Supplement 1 til ændringsserie 02

EUT L 87 af 31.3.2015, s. 1.

M, N

107

M2- og M3-køretøjer

Supplement 1 til ændringsserie 06

EUT L 153 af 18.6.2015, s. 1.

M2, M3

110

Specifikke komponenter til CNG

Supplement 2 til ændringsserie 01

EUT L 166 af 30.6.2015, s. 1.

M, N

118

Brandbestandighed af materialer anvendt i busser

Supplement 1 til ændringsserie 02

EUT L 102 af 21.4.2015, s. 67.

M3

121

Placering og identificering af manuelle betjeningsorganer, kontrolanordninger og indikatorer

Ændringsserie 01

EUT L 5 af 8.1.2016, s. 9.

M, N«

2)

I bilaget foretages følgende ændringer:

a)

rækken for regulativ nr. 46 affattes således:

»46

Anordninger til indirekte udsyn og montering heraf

Direktiv 2003/97/EF

EUT L 25 af 29.1.2004, s. 1.

M, N1, komponenter«

b)

rækken for regulativ nr. 118 udgår.


Top