BEGRUNDELSE
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Den nuværende udformning af opholdstilladelserne er fastsat ved Rådets fælles aktion (97/11/RIA), der blev vedtaget i 1997. Tilbage i 2009 vurderede medlemsstaterne, at mere sofistikerede forfalskninger betød, at det var nødvendigt at anvende en ny udformning for opholdstilladelser og besluttede at indføre mere moderne sikkerhedselementer for at forbedre opholdstilladelsernes sikkerhed.
Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002, senest ændret ved forordning (EF) nr. 380/2008, fastsætter en ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere. På grund af indførelsen af biometriske elementer (ansigtsbillede og fingeraftryk) gik man væk fra opholdstilladelser i form af selvklæbende mærkater, og siden den 20. maj 2011 har kun tilladelser i kortform været tilladt. Under forhandlingerne om 2008-ændringen af forordningen, hvorved der blev indført biometriske identifikatorer ved hjælp af en kontaktløs chip i opholdstilladelsen, gav visse medlemsstater udtryk for et ønske om at inkludere en fakultativ kontaktchip til national anvendelse i forbindelse med e-forvaltningstjenester. Det blev accepteret, og det samme gjaldt den fakultative anvendelse af supplerende (nationale) sikkerhedselementer.
Opholdstilladelsen anvendes også til tilladelser til lokal grænsetrafik og de særlige tilladelser, der udstedes i henhold til EU-lovgivningen om lovlig migration.
Ensartethed vs. nationale sikkerhedselementer
Kommissionen går ind for et ensartet format for opholdstilladelser på samme måde som med visummærkatet. Herved vil alle medlemsstater have den samme kortmodel og udformning og de samme sikkerhedselementer. Under hensyn til den tekniske udvikling, der har fundet sted i visse medlemsstater inden for e-forvaltning, er det imidlertid fundet hensynsmæssigt at acceptere, at der tilføjes en kontaktchip til e-forvaltningsformål for de medlemsstater, der ønskede at give tredjelandsstatsborgere de samme fordele som deres egne statsborgere, samtidigt med at det accepteres, at dette ville føre til en vis mangel på ensartethed, hvad angår formatet.
I den forbindelse blev der indføjet følgende sætning i stk. 2, litra h), i bilag I til forordningen:
Medlemsstaterne kan også tilføje yderligere nationale sikkerhedsfeatures, såfremt disse er opført på listen, der er opstillet i henhold til artikel 2, stk. 1, litra f), i denne forordning, og såfremt de er i overensstemmelse med nedenstående modellers harmoniserede udseende, og effektiviteten af de ensartede sikkerhedsfeatures ikke forringes."
Denne liste blev efterfølgende fastsat ved Kommissionens beslutning K(2009) 3770 af 20. maj 2009. Beslutningen omhandlede supplerende sikkerhedselementer, som medlemsstaterne kan anvende, hvis de ønsker det.
Valget og anvendelsen af supplerende fakultative sikkerhedselementer og mulighederne for at fortolke de tekniske specifikationer, som ikke længere er tilstrækkeligt specifikke på grund af den tekniske udvikling, betød, at kvaliteten og udformningen af opholdstilladelserne var meget forskellig fra den ene medlemsstat til den anden.
Arbejdet med en ny udformning og sikkerhedselementer blev indledt i 2010, da der under det udvalg, som er nedsat ved artikel 6 i forordning (EF) nr. 1683/95 ("artikel 6-udvalget"), blev nedsat en undergruppe for at arbejde med dette spørgsmål.
Efter Kommissionens opfattelse udgjorde denne nye start også en mulighed for at undersøge mulighederne for at indføre et ensartet og harmoniseret format og sikre, at alle opholdstilladelser garanterede det samme højst mulige sikkerhedsniveau. Dette ville hjælpe grænsevagterne og andre offentligt ansatte med at genkende opholdstilladelserne ved første blik.
Som forklaret i punkt 3 nedenfor kom det i forbindelse med høringerne af de berørte parter frem, at det for visse medlemsstater ville indebære meget høje omkostninger at anvende en harmoniseret tilgang. Kompromiset var at opretholde en liste over de nyeste supplerende sikkerhedselementer, som kan tilføjes til det fælles ensartede format, hvis det er et ønske.
En af de vigtigste årsager til at vælge denne fremgangsmåde er, at kortet i henhold til de tekniske specifikationer, der blev vedtaget i 2009, skal være lavet af et plastmateriale (ligesom kreditkort). Det fremgår imidlertid ikke af de tekniske specifikationer, præcist hvilket plastmateriale der skal anvendes. Der findes forskellige typer plast på markedet, og den mest velegnede er polycarbonat. På nuværende tidspunkt består alle kort af flere lag af forskellige plastmaterialer, selv om de fleste anvender polycarbonat. Den produktionsteknologi, der anvendes til de forskellige plastmaterialer, varierer også fra den ene medlemsstat til den anden. Eftersom der anvendes forskellige teknikker til fremstilling af kortene, er det ikke muligt at inkorporere alle de foreslåede sikkerhedselementer. Da den nye opholdstilladelse skal være omkostningsneutral, har det ikke være muligt at opnå fuld harmonisering.
Medlemsstater, der ønsker at gå videre med de fakultative sikkerhedselementer, var rede til at begrænse dem til et minimum og i de tekniske specifikationer angive den anvendte teknologi, placeringen og størrelsen. Disse fastsættes i en kommende gennemførelsesafgørelse fra Kommissionen.
2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
•Retsgrundlag
Artikel 79 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, navnlig stk. 2, litra a), finder anvendelse, da den vedrører "betingelser for indrejse og ophold samt standarder for medlemsstaternes udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser .....". (tidligere artikel 63, stk. 3, litra a), i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab).
Hvorfor er der ikke foreslået en omarbejdning?
I princippet vil en tredje væsentlig ændring nødvendiggøre en omarbejdning.
I dette tilfælde er der imidlertid argumenter, der berettiger til en afvigelse fra denne regel. De vigtigste ændringer vil blive anvendt ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse om de hemmelige tekniske specifikationer for fremstilling af den nye opholdstilladelse. Der er ingen væsentlige ændringer af den dispositive del af den foreslåede forordning. Kun bilaget er erstattet for at vise den nye udformning. Der er behov for hurtige lovgivningstiltag, da svindlerne har et forspring, og det er nødvendigt at sikre opholdstilladelserne bedre mod svig. I modsætning til andre forordninger inden for visumpolitikken, f.eks. visumkodeksen, er denne forordning desuden af begrænset interesse for den brede offentlighed.
•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Artikel 79, stk. 2, litra a), i TEUF giver Europa-Parlamentet og Rådet beføjelse til at vedtage foranstaltninger vedrørende "standarder for medlemsstaternes udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser".
Dette forslag ligger inden for de grænser, der er fastsat i disse traktatbestemmelser, og ændrer ikke anvendelsesområdet for EU-lovgivningen.
Formålet med dette forslag er at sikre og forbedre den ensartede udformning af opholdstilladelser yderligere i lyset af udviklingen i svindlernes praksis. Medlemsstaterne kan ikke hver for sig nå dette mål i tilstrækkelig grad, da en ensartet udformning nødvendigvis skal være ensartet, og det kun er Unionen, der kan ændre en eksisterende EU-retsakt.
•Proportionalitet
I henhold til artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union må indholdet og formen af EU's indsats ikke gå videre end nødvendigt for at nå målene i traktaterne. Den form, der er valgt til denne foranstaltning, skal gøre det muligt at opfylde målet med forslaget og sikre en så effektiv gennemførelse som muligt.
Den ensartede udformning af opholdstilladelser blev fastsat ved en forordning for at sikre, at den fandt anvendelse på samme måde i alle medlemsstaterne. Med dette forslag ændres denne forordning, og det skal derfor have form af en forordning. Hvad angår indholdet, er dette initiativ begrænset til at forbedre den eksisterende forordning. Det tager sigte på at nå politikmålet vedrørende bekæmpelse af irregulær migration ved at gøre det vanskeligere at efterligne eller forfalske dokumenter. Forslaget er derfor i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
3.RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER
•Resultater af høringer af interesserede parter og ekspertbistand
Undergruppen under artikel 6-udvalget udarbejdede et dokument om krav til alle de ønskede forbedringer, der kunne inkorporeres i et nyt format. Medlemsstaterne blev enige om at tage kontakt til deres leverandører og derefter fremlægge forslag. De valgte derefter deres foretrukne udformning og fælles sikkerhedselementer, som blev inkorporeret i den nye opholdstilladelse. Et af kravene var, at det nye format skulle være omkostningsneutralt.
Det blev under drøftelserne klart, at medlemsstaterne ikke gik ind for et fuldstændigt harmoniseret dokument. De holdt fast ved, at der skulle opretholdes en ajourført liste over supplerende sikkerhedselementer, som kunne tilføjes til et fælles "ensartet" format, hvis det var ønsket. På grund af de forskellige anvendte produktionsordninger ønskede medlemsstaterne ikke at ændre deres systemer, men foretrak at fortsætte med et fælles "ensartet" kort med et forbedret sikkerhedsniveau og en ajourført liste over fakultative (nationale) sikkerhedselementer. "Ensartethed" betyder kun, at man har en ensartet udformning og visse standardsikkerhedselementer, hvortil der kan tilføjes fakultative sikkerhedselementer.
De hermed forbundne omkostninger for visse medlemsstater betød, at det var nødvendigt at finde frem til en kompromisløsning. Dette indebar en mulighed for at anvende supplerende fakultative sikkerhedselementer, samtidigt med at listen blev reduceret til det mulige minimum, hvilket afhang af, hvilke konsekvenser de pågældende sikkerhedselementer måtte have for den ensartede udformning - specielt forsiden. Hertil kommer, at de tekniske specifikationer (materiale og teknologi, der skal anvendes, placeringen og størrelsen m.m. af elementerne) ville blive strammet op, således at der ikke længere var mulighed for forskelligartede fortolkninger. Dette bør medvirke til at harmonisere kortets udformning, hvilket er vigtigt for ensartetheden og grænsevagternes genkendelse af kortet.
Listen over alle de fakultative sikkerhedselementer er angivet i bilaget, som indeholder de tekniske specifikationer, der er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 7 i denne forordning. Billedet i bilaget til denne forordning kan derfor variere en smule på bagsiden af opholdstilladelsen afhængigt af, hvilke fakultative sikkerhedselementer der anvendes af de enkelte medlemsstater.
4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Den foreslåede ændring har ingen konsekvenser for EU-budgettet.
5.ANDRE FORHOLD
•Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget
Nærmere bestemmelser
Ændringsforordningen er baseret på artikel 79, stk. 2, litra a), i TEUF, som erstattede artikel 63, stk. 3, litra a), i TEF.
1. Danmarks deltagelse
I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Rådet har truffet foranstaltning om denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, skal Danmark træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.
2. Det Forenede Kongeriges og Irlands deltagelse.
I henhold til artikel 4a, første afsnit, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaterne, finder bestemmelserne i nævnte protokol også anvendelse på foranstaltninger, der er foreslået eller vedtaget i medfør af tredje del, afsnit V, i TEUF, og som ændrer en eksisterende foranstaltning, som de er bundet af. Det Forenede Kongerige og Irland er bundet af forordning (EF) nr. 1030/2002, som dette forslag vil ændre. Det følger heraf, at bestemmelserne i protokol nr. 21 finder anvendelse. Dette betyder, at Det Forenede Kongerige og Irland ikke behøver at deltage i vedtagelsen af den foreslåede forordning (artikel 1 i protokol nr. 21). I henhold til artikel 3 i protokol nr. 21 kan de imidlertid tre måneder efter fremlæggelsen af forslaget meddele Rådet, at de ønsker at deltage i foranstaltningens vedtagelse og anvendelse.
Artikel 4 i protokol nr. 21 finder også anvendelse og giver Det Forenede Kongerige og Irland mulighed for at godkende foranstaltningen, når den er vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet.
Med henblik på at tage hensyn til de valg, som Det Forenede Kongerige og Irland skal træffe inden tre måneder efter vedtagelsen af forslaget, angives ordlyden til seks eventuelle betragtninger i skarp parentes. En eller to af disse med relevant indhold udvælges af Europa-Parlamentet og Rådet på grundlag af de valg, som Det Forenede Kongerige og Irland træffer i de tre måneder efter vedtagelsen af forslaget.
3. Udvikling af Schengenreglerne som omhandlet i associeringsaftalerne
Forordning (EF) nr. 1030/2002 er en del af Schengenreglerne, som er gældende for Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein på grundlag af deres respektive associeringsaftaler. Den foreslåede ændring bør derfor også gælde for disse associerede lande.
4. Den dispositive tekst
Artikel 1
I denne bestemmelse fastsættes det, at bilaget til forordning (EF) nr. 1030/2002 bør erstattes af det nye bilag, som indeholder afbildning og den generelle beskrivelse af den nye opholdstilladelse.
Artikel 2
For at gøre det muligt at få opbrugt eksisterende lagre planlægges der en overgangsperiode på seks måneder, inden for hvilken medlemsstaterne stadig kan anvende de gamle opholdstilladelser.
Artikel 3
Der er for det første den sædvanlige bestemmelse om forordningens ikrafttræden.
For det andet fastsættes det, at medlemsstaterne indfører den nye opholdstilladelse ni måneder efter Kommissionens vedtagelse af en gennemførelsesafgørelse om de supplerende tekniske specifikationer.
2016/0198 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 79, stk. 2, litra a),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Ved Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 indføres der en ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere.
(2)Det nuværende ensartede format for opholdstilladelser, der i sin nuværende udformning har været anvendt siden 1997, må betragtes som truet på grund af alvorlige tilfælde af efterligning og forfalskning.
(3)Derfor bør der fastsættes en ny fælles udformning for opholdstilladelser med mere moderne sikkerhedselementer med henblik på at gøre dem mere sikre og forebygge forfalskning.
(4)I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Inden seks måneder efter, at Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget denne forordning til udbygning af Schengenreglerne, skal Danmark træffe afgørelse om, hvorvidt det vil gennemføre denne forordning i sin nationale lovgivning, jf. artikel 4 i protokollen.
(5)[I medfør af artikel 1 og 2 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold for artikel 4 i samme protokol, deltager disse medlemsstater ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i disse medlemsstater.]
(6)[I medfør af artikel 1 og 2 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold for artikel 4 i samme protokol, deltager Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige.]
(7)[I medfør af artikel 1 og 2 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og med forbehold for artikel 4 i samme protokol, deltager Irland ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland.]
(8)[I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har disse medlemsstater meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.]
(9)[I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Det Forenede Kongerige (ved brev af …) meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.]
(10)[I medfør af artikel 3 og artikel 4a, stk. 1, i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, har Irland (ved brev af …) meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.]
(11)Denne forordning udgør en retsakt, der bygger på Schengenreglerne eller på anden måde har tilknytning dertil, jf. henholdsvis artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003, artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2005 og artikel 4, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2011.
(12)For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne, jf. aftalen, der blev indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge, om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, som er henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B), i Rådets afgørelse 1999/437/EF.
(13)For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af bestemmelserne i Schengenreglerne, jf. aftalen, der er indgået mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, som er henhørende under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B), i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF.
(14)For så vidt angår Liechtenstein udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen, der er undertegnet mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, der henhører under det område, der er nævnt i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU —
(15)For at gøre det muligt at få opbrugt eksisterende lagre af opholdstilladelser bør der fastsættes en overgangsperiode, inden for hvilken medlemsstaterne stadig kan anvende de gamle opholdstilladelser.
(16)Forordning (EF) nr. 1030/2002 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Bilaget til forordning (EF) nr. 1030/2002 erstattes af teksten i bilaget til nærværende forordning.
Artikel 2
Opholdstilladelser, som er i overensstemmelse med de specifikationer, der er fastsat i bilaget til forordning (EF) nr. 1030/2002, og som gælder indtil den dato, der er nævnt i andet afsnit af artikel 3, må anvendes til opholdstilladelser, der udstedes senest seks måneder efter denne dato.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra tolv måneder efter vedtagelsen af de yderligere tekniske specifikationer, der er omhandlet i artikel 2 i forordning (EF) nr. 1030/2002.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne
Formand
Formand