This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52014DC0381
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL concerning short-term statistics as required by Council Regulation (EC) No 1165/98 of 19 May 1998
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om konjunkturstatistik i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1165/1998 af 19. maj 1998
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om konjunkturstatistik i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1165/1998 af 19. maj 1998
/* COM/2014/0381 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om konjunkturstatistik i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1165/1998 af 19. maj 1998 /* COM/2014/0381 final */
1.
Indledning EU's konjunkturstatistik
beskriver den seneste udvikling i de europæiske
økonomier på fire store områder: industri, bygge- og anlægsvirksomhed,
detailhandel og tjenesteydelser (undtagen finansielle tjenesteydelser). For
hvert område indeholder konjunkturstatistikken en række indikatorer som f.eks.
produktion, omsætning, produktionspriser (kaldes ofte for producentpriser),
antal beskæftigede, præsterede arbejdstimer, bruttolønninger mv. Retsgrundlaget
for konjunkturstatistikken er Rådets forordning (EF) nr. 1165/1998[1] med senere ændringer (i det følgende
benævnt "forordningen om konjunkturstatistik"). I forordningens
artikel 14, stk. 2, hedder det: Kommissionen
forelægger senest den 11. august 2008 og derefter hvert tredje år en rapport
for Europa-Parlamentet og Rådet om de statistikker, der er udarbejdet i medfør
af denne forordning, og navnlig om deres relevans og kvalitet og om revision af
indikatorer. Rapporten skal ligeledes indeholde specifikke oplysninger om
omkostningerne ved det statistiske system og de byrder, erhvervslivet pålægges
som følge af denne forordning, sammenholdt med de fordele, den giver. Den skal
endvidere indeholde oplysninger om bedste praksis med hensyn til at mindske
erhvervslivets byrder og om metoder hertil samt til reduktion af omkostninger. Nærværende
rapport følger op på de rapporter, som blev forelagt i juni 2008 og juni 2011 i
henhold til ovennævnte artikel[2]. Det andet afsnit
i denne rapport omhandler anvendelsen af konjunkturstatistik og dens relevans
for centrale EU-politikker og forvaltningen af EU's monetære politik. Der gøres
også rede for væsentlige forbedringer i konjunkturstatistikken siden sidste
kvalitetsrapport i juni 2011. Det tredje
afsnit beskriver mere indgående konjunkturstatistikkens forskellige kvalitetsaspekter.
Fjerde afsnit
omtaler de omkostninger og den byrde, der er forbundet med indsamlingen og
bearbejdningen af data til brug for konjunkturstatistik med eksempler på,
hvordan medlemsstaterne har været i stand til at reducere omkostningerne og
byrden. I sidste afsnit
gives et overblik over den fremtidige udvikling inden for konjunkturstatistik. Overblik over
konjunkturstatistikken og den vigtigste udvikling Udarbejdelsen af
konjunkturstatistik var en vigtig faktor for etableringen af euroområdet og for
overvågningen af EU's monetære politik[3].
Af de oprindelige 22 vigtigste europæiske økonomiske indikatorer (PEEI)[4],
som er udarbejdet til overvågning af den økonomiske udvikling i Den Europæiske
Union og dens medlemsstater, især til at varetage den monetære politik i
euroområdet, hentes otte indikatorer fra konjunkturstatistikken:
industriproduktionen, industriens produktionspriser på hjemmemarkedet,
industriens importpriser, produktionen inden for bygge- og anlægsvirksomhed, omfanget
af detailhandel og reparation, omsætningen inden for (andre) tjenesteydelser,
produktionspriser inden for tjenesteydelser samt byggetilladelser. Den Europæiske
Centralbank og de nationale centralbanker er blandt de største brugere af
konjunkturstatistik. Andre store brugere er Europa-Kommissionen, de nationale
regeringer, forskningsinstitutter, virksomheder og erhvervssammenslutninger.
Pressemeddelelser om konjunkturstatistik har almindeligvis stor bevågenhed hos
medierne. Konjunkturstatistik leverer også et vigtigt input til andre
statistikområder som f.eks. nationalregnskabet. Konjunkturstatistik
hører til blandt de vigtigste statistikker, som udarbejdes af Den Europæiske
Unions Statistiske Kontor (Eurostat). Den anvendes oftest til analyser af de
økonomiske udviklingstendenser, udarbejdelse af prognoser og modeller, men den
anvendes også til forberedelse af politikbeslutninger, udførelse af
forskningsopgaver, kontrol og validering af data fra andre kilder og som
grundlag for beslutninger i erhvervslivet (f.eks. i forbindelse med
markedsundersøgelser). Konjunkturstatistik anvendes også i erhvervslivet til
forskellige formål (f.eks. anvendelse af produktionsprisindekser til
indekskontrakter). Der er sket en
række ændringer, siden den sidste kvalitetsrapport om konjunkturstatistik blev
vedtaget i juni 2011. Med Kommissionens forordning (EU) nr. 461/2012 af 31. maj
2012[5]
ophørte indsamlingen af data om industriens ordretilgang, og den sidste
pressemeddelelse om ordretilgangen blev offentliggjort den 22. februar 2012 med
data for december 2011. Disse data havde oprindeligt til formål at fungere som
en ledende indikator og en tidlig indikation af udviklingen inden for
industriproduktionen. Da det ved hjælp af disse variabler kun i begrænset
omfang har været muligt at forudsige udviklingstendenser på europæisk plan,
besluttede Udvalget for det Europæiske Statistiske System, at obligatorisk
indsamling af data om variablerne for ordreindgang i industrien burde ophøre på
europæisk plan. I marts 2012
blev der indført en ny sæsonkorrektionsmetode for europæisk
konjunkturstatistik. Formålet med sæsonkorrektion er at gøre data for
forskellige måneder eller kvartaler direkte sammenlignelige ved at fjerne
sæsonbetingede udsving som f.eks. et fald i industriproduktionen i sommerferien
eller en stigning i omsætningen i detailhandelen før jul. Fra og med
referenceåret 2012 gik Eurostat over til en indirekte sæsonkorrektionsmetode,
som indebærer, at nationale dataserier først sæsonkorrigeres og dernæst
anvendes, som vægtede gennemsnit, til udarbejdelse af europæiske aggregater.
Eurostat anvendte tidligere en direkte tilgang i forbindelse med
konjunkturstatistik, dvs. ukorrigerede nationale data blev aggregeret på
europæisk niveau, som derefter blev sæsonkorrigeret. Den nye metode sikrer
konsistens mellem europæiske og nationale aggregater og er også i
overensstemmelse med retningslinjerne for sæsonkorrektion i Det Europæiske
Statistiske System (ESS). I oktober 2012
blev konjunkturstatistikken omfattet af ESS-retningslinjerne for
revisionspolitik. Europæiske aggregater af de otte kortfristede PEEI og vedrørende
detailhandelen bliver nu kun revideret og offentliggjort en gang om måneden.
Disse datoer bekendtgøres i forvejen i kalenderen over konjunkturstatistik[6].
Nationale data opdateres fortsat, lige så snart der foreligger nye oplysninger. I begyndelsen af
2013 blev konjunkturindeksenes basisår ændret fra 2005 til 2010. Dette indebar
en opdatering af de vægte, der anvendes til at beregne de europæiske
aggregater, for at afspejle den økonomiske struktur i 2010 (ændring af basisår)
og en aritmetisk ændring af referenceåret (gennemsnit på 100 i 2010 i stedet
for 2005). Fra og med 2013
har kvartalsdata for præsterede arbejdstimer og bruttolønninger for
detailhandel og reparation og for andre tjenesteydelser været tilgængelige.
Retsgrundlaget for dette er Kommissionens forordning (EF) nr. 329/2009[7]. Konjunkturindikatorernes
dækningsområde og kvalitet Indikatorernes
dækningsområde og overensstemmelse med forordningen om konjunkturstatistik Hver sjette måned
kontrollerer Eurostat medlemsstaternes overholdelse af bestemmelserne i
forordningen om konjunkturstatistik for så vidt angår pålidelighed, aktualitet,
kohærens og sammenlignelighed. Det fremgår heraf, at der er en høj grad af
overholdelse, og niveauet forbedres løbende. På grundlag af de forskellige
kvalitetsaspekter, der er beskrevet i adfærdskodeksen for europæiske
statistikker[8],
beregnes den samlede overholdelse for alle indikatorer for hvert land. Pr. 1. oktober
2013 var gennemsnittet for EU-28 9,6 (ud af 10) – det samme som pr. 1. april
2013. Flere medlemsstater overholder fuldt ud forordningen eller er tæt på at
gøre det. Nøjagtighed, pålidelighed, kohærens og
sammenlignelighed Ved forordningen
om konjunkturstatistik og tilhørende retsakter indførtes en række fælles
definitioner for konjunkturstatistik, som anvendes af alle medlemsstater.
Eurostat og de nationale statistiske kontorer samarbejder om at sikre stor
nøjagtighed, pålidelighed og kohærens i konjunkturindikatorerne. De ved
forordningen etablerede metodologiske rammer forbedres løbende gennem
konsultationer af tekniske eksperter og særlige tematiske taskforcer. Det bør nævnes,
at metodologierne ikke behøver at være identiske på tværs af medlemsstaterne. I
overensstemmelse med nærhedsprincippet og for at tage højde for nationale
forskelle, f.eks. størrelse, økonomisk struktur og tilgængeligheden af
administrative data, kan medlemsstaterne ifølge forordningen om
konjunkturstatistik frit vælge de mest effektive metoder til indsamling og bearbejdning
af data. Eurostat
samarbejder også med andre internationale organisationer, især OECD, for at øge
sammenligneligheden af data og metoder med lande uden for Den Europæiske Union. Aktualitet og punktlighed Det er af
afgørende betydning for konjunkturstatistikken, at dataene foreligger hurtigt.
Derfor er der i forordningen om konjunkturstatistik fastsat relativt korte
tidsfrister for indberetning af nationale data til Eurostat[9].
Tabel 1 viser de nuværende frister for indberetning af data til Eurostat (tredje
kolonne) og de måldatoer, som er fastsat i Det Økonomiske og Finansielle
Udvalgs (EFC) situationsrapport
for 2013 om oplysningskrav i forbindelse med ØMU'en. Den sidste
kolonne viser de aktuelle frister for offentliggørelse (f.eks. via
pressemeddelelser). Generelt kan
konjunkturstatistikkens aktualitet betragtes som særdeles god. Eventuelle
forsinkelser skyldes oftest, at det fastsatte leveringstidspunkt falder på en
weekend eller en helligdag. Offentliggørelseskalenderen
på Eurostats websted oplyser brugerne i god tid før offentliggørelsen af
pressemeddelelserne[10].
I de seneste år er alle datoer i kalenderen overholdt. Tabel 1:
Aktualitet – målt som dage mellem udløbet af referenceperioden og den fastsatte
leveringsfrist, forordningen om konjunkturstatistik, Det Økonomiske og
Finansielle Udvalgs mål samt faktisk offentliggørelse af EU-aggregater
(situation i maj 2013) Indikator || Frekvens || Frister iht. forordningen om konjunkturstatistika) || EFC's målfrister for 2013b) || Offentliggørelse af EU-totalerc) Industriproduktion || Månedlig || 40 || 40 || 44 Industriens produktionspriser på hjemmemarkedet || Månedlig || 35 || 35 || 33 Industriens importpriser || Månedlig || 45 || 45 || 37 Produktion i bygge- og anlægssektoren || Månedlig || 45 || 45 || 47 Byggetilladelser || Kvartalsvis || 90 || 90 || 89 Omsætning inden for detailhandel og reparation || Månedlig || 30 || 30 || 36 Omsætning inden for (andre) tjenesteydelser || Kvartalsvis || 60 || 60 || 65 Produktionspriser i servicesektoren || Kvartalsvis || 90 || 90 || 91 a)
Tidsfrister for indberetning af data til Eurostat i
henhold til forordningen om konjunkturstatistik. Mindre lande har ofte længere
tidsfrister. b)
Målfrister fastsat i Det Økonomiske og Finansielle
Udvalgs (EFC)
situationsrapport for 2013 om oplysningskrav i forbindelse med ØMU'en. c)
Antal dage mellem udløbet af referenceperioden og
offentliggørelsen (f.eks. pressemeddelelse, offentliggørelse af data). Nogle
forsinkelser skyldes helligdage i maj (referencemåneden). Revision af konjunkturindikatorer De første
resultater vedrørende konjunkturindikatorer er delvist baseret på foreløbige,
estimerede og ufuldstændige data. Efter den første offentliggørelse af data
bliver undersøgelsesresultaterne ofte bedre, fordi sent modtagne data er blevet
inkorporeret. Der er mange andre begrundelser for revision af data, f.eks.
sæsonkorrektion, benchmarking, nye og/eller bedre datakilder og korrektion af
fejl eller metodologiske ændringer, men omfanget af revisionerne er
almindeligvis ret begrænset, især på det aggregerede EU-niveau og for
euroområdet. Med det formål
at vurdere kvaliteten af de første resultater af de fire konjunkturindikatorer,
som offentliggøres på månedsbasis i en pressemeddelelse, blev der foretaget en
analyse af ændringerne mellem første og anden offentliggørelse af de månedlige
vækstrater for 2011-2013. Tabel 2:
Revisionsomfanget for de fire vigtigste konjunkturindikatorer, 2011-2013 a) 1 || 2 || 3 || 4 || 5 || Gennemsnitlig revisionb) || Gennemsnitlig absolut revisionc) || Gennemsnitlig absolut vækstrate || Relativ gennemsnitlig revisiond) Industriproduktion || 0,1 || 0,2 || 0,7 || 0,2 Industriens produktionspriser på hjemmemarkedet || 0,0 || 0,0 || 0,4 || 0,1 Produktion i bygge- og anlægssektoren || 0,0 || 0,7 || 1,5 || 0,4 Detailhandelens omfang || 0,0 || 0,2 || 0,6 || 0,4 a)
Sæsonkorrigerede vækstrater for indikatorer for
euroområdet. b)
Forskelle mellem vækstraterne ved anden og første
offentliggørelse, gennemsnit for 2011-2013. c)
Absolutte forskelle mellem vækstraterne ved anden og
første offentliggørelse, gennemsnit for 2011-2013. d)
Forhold mellem absolut revision (tredje kolonne) og
absolut vækstrate ved anden offentliggørelse (fjerde kolonne), gennemsnit for
2011-13. Forskelle skyldes afrundingsfejl. Tabel 2 viser
for euroområdeaggregaterne for de fire indikatorer, der offentliggøres i en
pressemeddelelse, det gennemsnitlige omfang af revisioner af vækstrater mellem
den første og anden offentliggørelse (en måned senere) (anden kolonne). Det
ligger tæt på nul, hvilket betyder, at opjusteringer og nedjusteringer af
vækstraterne næsten ophæver hinanden, dvs. at der ikke er systematisk bias mod
over- eller underestimering af resultater. I absolutte tal
(tredje kolonne) varierer de gennemsnitlige revisioner mellem næsten nul for
industriens produktionspriser og 0,7 procentpoint for produktion i bygge- og
anlægssektoren. Forskellene mellem indikatorerne skyldes primært metodologiske
faktorer. Industriens produktionspriser revideres ofte slet ikke, og revisioner
af indikatoren for industriproduktionen kan forekomme flere år efter deres
første offentliggørelse. Gennemsnitlige
vækstrater (i absolutte tal ved anden offentliggørelse) er angivet i fjerde
kolonne. Sidste kolonne viser forholdet mellem revisionen af vækstraten og
vækstraten selv (på tidspunktet for anden offentliggørelse). Dette er en hjælp
til en mere præcis vurdering af omfanget af revisionerne, idet det gør en
forskel, om en revision på f.eks. 0,2 procentpoint anvendes på en relativt
høj eller en relativt lav vækstrate. Metadataenes tilgængelighed og klarhed Alle
konjunkturstatistiske data er frit tilgængelige på Eurostats websted. Det
særlige afsnit om konjunkturstatistik kan findes under "Industry, trade
and services" eller via søgefunktionen[11]. Eurostat
offentliggør 48 pressemeddelelser om året vedrørende konjunkturstatistik, dvs.
en pressemeddelelse hver måned for fire vigtige indikatorer (industriproduktionen,
industriens produktionspriser, produktionen inden for bygge- og
anlægsvirksomhed og detailhandelens omfang). I de seneste år er alle
pressemeddelelser blevet offentliggjort i henhold til tidsplanen. Siden den
sidste kvalitetsrapport om konjunkturstatistik i 2011 er der desuden blevet
offentliggjort syv publikationer i serien Statistics in focus, som ud
over at indeholde kvantitative data behandler udvalgte metodologiske spørgsmål
og analyserer løbende økonomiske tendenser. Omfattende,
målrettede og detaljerede forklaringer af metodologiske spørgsmål (metadata)
findes i et vist omfang også i Statistics in focus (se ovenfor) og på
Eurostats websted. Koncise forklaringer af statistiske begreber er
offentliggjort i Statistics Explained, som er en wikilignende
onlineordbog. Databasen "STS sources" indeholder detaljerede
oplysninger om statistiske processer, juridiske spørgsmål, fortrolighedsregler,
datakvalitet og nationale dataindsamlingsmetoder. For en række nøgleindikatorer
findes der også yderligere detaljerede metodologiske forklaringer (PEEIs in
focus)[12].
Omkostninger for
det statistiske system og byrden for virksomhederne Omkostningerne
(for de statistiske systemer ved at indsamle, bearbejde og offentliggøre data)
og byrden (for virksomheder ved at levere data) i forbindelse med
konjunkturstatistik kan ikke måles med fuldstændighed. Stikprøver udformes
forskelligt i medlemsstaterne, hvilket gør det vanskeligt at foretage
sammenligninger. Konjunkturstatistik kan ikke helt og fuldt udskilles fra andre
statistikker, og ofte er der ikke nogen klar metode til fordeling af
omkostninger og byrde på specifikke typer statistikker (f.eks. vil data, der
indsamles via en undersøgelse med henblik på udarbejdelse af
konjunkturstatistik, også blive anvendt til nationalregnskaber). Endelig vil de
metoder, der anvendes til at indsamle data om omkostninger og byrde
(f.eks. via en separat undersøgelse i kombination med eksisterende
undersøgelser eller anvendelse af ekspertskøn), være forskellige fra
medlemsstat til medlemsstat. I tabel 3 er der
for de vigtigste otte PEEI forsøgsvis foretaget en beregning af byrden (som
fortrinsvis følger af besvarelsen af spørgeskemaer vedrørende
konjunkturstatistik) for en gennemsnitsvirksomhed. For at gøre det lettere at
foretage sammenligninger er byrden beregnet som minutter pr. måned, og det
gælder også for kvartalsindikatorerne. Som tabel 3 viser,
er der betydelige forskelle mellem landene, idet byrden, som følger af at
udfylde et spørgeskema, går fra at være næsten ikkeeksisterende til to timer om
måneden. En byrde på nul er udtryk for, at der ikke er indsamlet data ved hjælp
af et spørgeskema, men at de er hentet fra andre kilder (ofte administrative
momskilder) eller udarbejdet ved hjælp af andre metoder (f.eks. ved at
kombinere andre statistikker). Tabel 3:
Gennemsnitlige, højeste og laveste nationale værdier for byrden (minutter pr.
måned) for en virksomhed, som besvarer et spørgeskema i 2012 (EU-27) || Byrde 2012 (minutter pr. måned) || Gennemsnit uvægtet || Maksimum || Minimum Industriproduktion || 20 || 76 || 0 Industriens produktionspriser || 19 || 120 || 1 Industriens importpriser || 16 || 65 || 3 Produktion i bygge- og anlægssektoren || 21 || 115 || 0 Byggetilladelser || 7 || 40 || 0 Detailsalgets omfang || 8 || 15 || 0 Omsætning inden for (andre) tjenesteydelser || 5 || 13 || 0 Produktionspriser i servicesektoren || 12 || 47 || 2 Tabel 4:
Udviklingen i den statistiske byrde for virksomheder og i nationale statistiske
kontorers omkostninger (2009‑2012) || Antal medlemsstater, hvor || byrden steg || byrden faldt || byrden ikke ændrede sig || sammenligning ikke er mulig Industriproduktion || 6 || 10 || 3 || 8 Industriens produktionspriser || 8 || 11 || 4 || 4 Industriens importpriser || 4 || 4 || 2 || 17 Produktion i bygge- og anlægssektoren || 3 || 13 || 6 || 5 Byggetilladelser || 3 || 5 || 10 || 9 Detailsalgets omfang || 3 || 6 || 3 || 15 Omsætning inden for (andre) tjenesteydelser || 5 || 13 || 4 || 5 Produktionspriser i servicesektoren || 5 || 14 || 3 || 5 || Antal medlemsstater, hvor || omkostningerne steg || omkostningerne faldt || omkostningerne ikke ændrede sig || sammenligning ikke er mulig Industriproduktion || 5 || 13 || 3 || 6 Industriens produktionspriser || 8 || 12 || 4 || 3 Industriens importpriser || 8 || 4 || 3 || 12 Produktion i bygge- og anlægssektoren || 8 || 11 || 4 || 4 Byggetilladelser || 7 || 10 || 4 || 6 Detailsalgets omfang || 4 || 7 || 4 || 12 Omsætning inden for (andre) tjenesteydelser || 6 || 13 || 3 || 5 Produktionspriser i servicesektoren || 13 || 8 || 2 || 4 For et antal
medlemsstater foreligger der skøn over byrden for 2009 og 2012. I tabel 4
angives det antal lande, hvor den gennemsnitlige månedlige indberetningsbyrde
for virksomhederne steg, faldt eller forblev uændret (den sidste kolonne viser
antallet af lande, for hvilke der ikke foreligger data for 2009 og/eller 2012).
Den nederste del af tabellen viser de samme oplysninger for de statistiske
kontorers omkostninger ved at udarbejde de forskellige indikatorer). De
gennemsnitlige reduceringer af byrden og omkostningerne opvejede generelt
stigningerne. Det bør også bemærkes, at det indberettede omfang af faldet i
byrden og omkostningerne i mange tilfælde var større end stigningen i byrden og
omkostningerne. Derfor kan det antages, at situationen med hensyn til byrden og
omkostningerne er blevet forbedret i EU som helhed. Det generelle
fald i virksomhedernes statiske byrde kan forklares med, at stikprøvernes
størrelse er mindre i størstedelen af medlemsstaterne for de fleste
konjunkturindikatorer. Endvidere indsamles statistiske data nu om dage oftere
via elektroniske undersøgelser og internettet, hvilket også medfører lavere
udgifter og mindre byrde sammenlignet med traditionelle indsamlingsmetoder som
f.eks. spørgeskemaer sendt pr. post. De statistiske kontorer synes desuden også
i højere grad at benytte sig af administrative data, dvs. data, der allerede er
tilgængelige fra skatte- eller beskæftigelsesmyndigheder, sociale
sikringsmyndigheder eller byggemyndigheder. Anvendelsen af
eksisterende administrative kilder i statistisk øjemed mindsker virksomhedernes
byrde, men kan medføre større omkostninger for statistiske kontorer, da det kan
være nødvendigt at justere dataene. Da administrative data ofte ikke direkte er
i overensstemmelse med konjunkturstatistikkens begreber, er det nødvendigt at
foretage tilpasninger, som kan påvirke datakvaliteten. Anvendelsen af
administrative data kræver også løbende koordinering, især i lande med
decentraliseret forvaltning. Endelig udgør
anvendelsen af administrative data som input for konjunkturstatistik en
udfordring, specielt for månedlige indikatorer, hvor der er meget strenge krav
til aktualitet og korte tidsfrister. Administrative data indsamles ofte mindre
hyppigt, end det kræves for konjunkturstatistik, og/eller de foreligger for
sent. I henhold til et projekt under programmet for modernisering af den
europæiske erhvervs- og handelsstatistik (Meets)[13]
blev der ydet finansiel støtte til at analysere og forbedre anvendelsen af
administrative data til statistiske formål, herunder virksomhedsregnskaber,
således at medlemsstaterne blev hjulpet med at omstille sig fra statistiske
undersøgelser til anvendelse af administrative data samtidig med, at den høje
datakvalitet bevaredes. Projektet blev afsluttet i midten af 2013[14]. Den fremtidige
udvikling inden for konjunkturstatistik Mellem 2000 og
2012 faldt industriens og bygge- og anlægssektorens andel af den samlede
økonomiske aktivitet fra 27,3 % til 24,7 %. I samme periode steg de
markedsmæssige tjenesters andel (undtagen bank- og forsikringstjenester) fra
43,2 % til 45,5 %[15].
Servicesektorens store og voksende økonomiske betydning afspejles imidlertid
ikke i tilstrækkelig grad i den aktuelle konjunkturstatistik. Generelt har
indikatorerne for tjenesteydelser en mere begrænset dækning, de er mindre
detaljerede og offentliggøres ikke så tit som data for industri og bygge- og
anlægssektoren (se bilag). For at sikre
sammenhæng mellem de forskellige europæiske erhvervsstatistikker og optimere
forholdet mellem fordelene og omkostningerne og byrden ved deres udarbejdelse
er det hensigten, at disse statistiske områder skal harmoniseres og knyttes
tættere sammen ved hjælp af rammeforordningen om integration af
erhvervsstatistikker (FRIBS). Det er planen, at der i den forbindelse skal ske
en grundig revision af konjunkturstatistikken. I 2011
iværksatte Eurostat en intensiv høring af alle nøglebrugere og nationale
producenter af konjunkturstatistik for at vurdere, på hvilke måder man kan
forbedre konjunkturindikatorerne vedrørende serviceindustrien. Til trods for
visse forbehold med hensyn til eventuelle stigende omkostninger og byrder viste
høringen, at der var bred enighed om behovet for forbedringer på dette område.
På baggrund af brugernes og producenternes kommentarer planlægger Kommissionen
at foreslå ændringer af den nuværende forordning for at sikre relevansen af
konjunkturstatistikken set i lyset af den stigende betydning, som
tjenesteydelser har i de europæiske økonomier, samtidig med at der tages fuldt
hensyn til betænkelighederne ved de stigende omkostninger og byrder i
forbindelse med deres udarbejdelse. [1] EFT L 162 af 5.6.1998, s. 1. [2] KOM(2008) 340 endelig af 9.6.2008 og KOM(2011) 329
endelig af 8.6.2011. Der blev også forelagt en kvalitetsrapport i 2003:
KOM(2003) 36 endelig af 29.1.2003. [3] Statistical requirements of the European Central
Bank in the field of General Economic Statistics, European Central Bank, august
2000. [4] Den oprindelige liste med PEEI blev udarbejdet i 2002
(Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om statistikker
for euroområdet af 27.11.2002, KOM(2002) 661 endelig). [5] EUT L 142 af 1.6.2012, s. 26. [6] Kalenderen over offentliggørelsen af konjunkturstatistik
kan downloades på: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/short_term_business_statistics/introduction. [7] EUT L 103 af 23.4.2009, s. 3. [8] Adfærdskodeksen for europæiske statistikker findes på: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/quality/code_of_practice. [9] De oprindelige frister i forordning (EF) nr. 1165/98 om
konjunkturstatistik blev yderligere afkortet ved for Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1158/2005 af 6. juli 2005 (EUT L 191 af
22.7.2005, s. 1). [10] http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/release_calendars/news_releases.
Det bemærkes, at kalenderen dækker en lang række europæiske indikatorer, og
ikke blot inden for konjunkturstatistik. [11] http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/short_term_business_statistics/introduction. [12] "STS sources" og rapporterne vedrørende PEEIs
in focus findes på: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/short_term_business_statistics/methodology. [13] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1297/2008/EF
af 16. december 2008 om et program for modernisering af den europæiske
erhvervs- og handelsstatistik (Meets) (EUT L 340 af 19.12.2008, s. 76). [14] Projektresultaterne findes på http://www.cros-portal.eu/content/admindata-sga-3.
[15] Bruttoværditilvækst i basispriser, Eurostat,
nationalregnskabet, datakode: [nama_nace10_k]. Bilag:
Konjunkturindikatorer (de vigtigste europæiske økonomiske indikatorer med
fede typer), Q – kvartalsindikator, M – månedlig indikator Industri || Bygge- og anlægsvirksomhed || Detailhandel og reparation || Andre tjenesteydelser Industriproduktion (M) || Produktion inden for bygge- og anlægsvirksomhed (M/Q) Byggearbejder Anlægsarbejder || - || - Industriens omsætning (M) Industriens omsætning på hjemmemarkedet Industriens omsætning uden for hjemmemarkedet (i og uden for euroområdet) || - || Omsætning inden for detailhandel og reparation (M) || Omsætning inden for (andre) tjenesteydelser (Q) - || Byggetilladelser (Q) Antal boliger m2 etageareal || - || - Antal beskæftigede (Q) || Antal beskæftigede (Q) || Antal beskæftigede (Q) || Antal beskæftigede (Q) Præsterede arbejdstimer (Q) || Præsterede arbejdstimer (Q) || Præsterede arbejdstimer (Q) || Præsterede arbejdstimer (Q) Bruttolønninger (Q) || Bruttolønninger (Q) || Bruttolønninger (Q) || Bruttolønninger (Q) Industriens produktionspriser (M) Produktionspriser på hjemmemarkedet Produktionspriser uden for hjemmemarkedet (i og uden for euroområdet) || Produktionspriser inden for bygge- og anlægsvirksomhed / byggeomkostninger (Q) || Detailhandelens omfang (M) || Produktionspriser inden for (andre) tjenesteydelser (Q) Industriens importpriser (M) (i og uden for euroområdet) || - || - || -