EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52017PC0791

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2013/36/EU og 2014/65/EU

COM/2017/0791 final - 2017/0358 (COD)

Bruxelles, den 20.12.2017

COM(2017) 791 final

2017/0358(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2013/36/EU og 2014/65/EU

(EØS-relevant tekst)

{SWD(2017) 481 final}


BEGRUNDELSE

1.    BAGGRUND FOR FORSLAGET

   Forslagets begrundelse og formål

EU behøver stærkere kapitalmarkeder for at fremme investering, frigøre nye finansieringskilder for selskaber, give husstande bedre muligheder og styrke Den Økonomiske og Monetære Union. Kommission er fast besluttet på at få alle byggestenene på plads for at fuldende kapitalmarkedsunionen senest i 2019 1 .

Investeringsselskaber leverer en række tjenesteydelser, som giver investorer adgang til markeder for værdipapirer og derivater (investeringsrådgivning, porteføljepleje, mægling, udførelse af ordrer osv.). Investeringsselskaberne og de tjenesteydelser, de leverer, er en central del af en velfungerende kapitalmarkedsunion. De er vigtige aktører, når det drejer sig om at fremme opsparings- og investeringsstrømme i hele Unionen, idet mange af deres tjenesteydelser fremmer effektiv kapitalallokering og risikoforvaltning.

Der findes investeringsselskaber i samtlige medlemsstater. Ifølge oplysninger, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) har indsamlet, var der ved udgangen af 2015 6 051 investeringsselskaber i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) 2 . Dette omfatter mange typer selskaber, fra selskaber, der hovedsageligt leverer et begrænset udvalg af tjenesteydelser til detailkunder, til selskaber, der leverer en række tjenesteydelser til et bredt udvalg af detailkunder, professionelle kunder og erhvervskunder.

Oplysninger fra EBA tyder på, at ca. 85 % af investeringsselskaberne i EØS begrænser deres aktiviteter til:

·investeringsrådgivning

·modtagelse og formidling af ordrer

·porteføljepleje og

·udførelse af ordrer.

Det Forenede Kongerige, der fungerer som et vigtigt knudepunkt for kapitalmarkeder og investeringsaktiviteter, har det største antal investeringsselskaber i EØS, idet ca. halvdelen befinder sig der; derefter kommer Tyskland, Frankrig, Nederlandene og Spanien. De fleste investeringsselskaber i EØS er små eller mellemstore. EBA anslår, at ca. 8 investeringsselskaber, hovedsageligt koncentreret i Det Forenede Kongerige, kontrollerer ca. 80 % af aktiverne i alle investeringsselskaber i EØS.

I sin midtvejsevaluering af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen 3 bekendtgjorde Kommissionen derfor, at den som en af de nye prioriterede foranstaltninger til at styrke kapitalmarkederne og opbygge en kapitalmarkedsunion ville foreslå en mere effektiv tilsynsramme for investeringsselskaber, der er tilpasset investeringsselskabernes størrelse og art, med henblik på at fremme konkurrencen og forbedre investorernes adgang til nye muligheder og bedre metoder til forvaltning af deres risici. I betragtning af den afgørende rolle, som de britiske investeringsselskaber hidtil har spillet på dette område, understreger Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade EU yderligere nødvendigheden af at opdatere den reguleringsmæssige struktur i EU for at understøtte denne udvikling.

Forslaget til dette direktiv og til den ledsagende forordning ("forslagene") indgik i Kommissionens arbejdsprogram for 2017 som et Refittiltag. Hensigten med dem er at sikre, at investeringsselskaber er omfattet af kapitalkrav, likviditetskrav og andre vigtige tilsynsmæssige krav og tilsvarende tilsynsordninger, der er tilpasset deres virksomhed, og som dog alligevel er tilstrækkeligt solide til at tage højde for investeringsselskabers risici på en tilsynsmæssigt fornuftig måde, for at beskytte EU-finansmarkedernes stabilitet. Forslagene er resultatet af en gennemgang, der er foretaget i henhold til artikel 493, stk. 2, artikel 498, stk. 2, artikel 508, stk. 2, og artikel 508, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 (kapitalkravsforordningen eller CRR) 4 , der, sammen med direktiv 2013/36/EU (kapitalkravsdirektiv IV eller CRD IV) 5 , udgør de aktuelle tilsynsmæssige rammer for investeringsselskaber. Ved udarbejdelsen af disse tekster besluttede medlovgiverne, at rammerne for investeringsselskaber skulle revideres, da reglerne i vid udstrækning er tilpasset kreditinstitutter.

I modsætning til kreditinstitutter modtager investeringsselskaber ikke indlån og yder ikke lån. De er derfor langt mindre eksponerede for kreditrisiko og risikoen for, at indskydere hæver deres penge med kort varsel. Deres tjenesteydelser drejer sig om finansielle instrumenter — som i modsætning til indlån ikke betales til pari, men hvis kurser svinger alt efter markedsbevægelserne. Investeringsselskaber konkurrerer dog med kreditinstitutter om levering af investeringstjenester, som kreditinstitutter kan udbyde til deres kunder i henhold til deres banktilladelse. Kreditinstitutter og investeringsselskaber er derfor to kvalitativt forskellige institutter med forskellige forretningsmodeller, men hvis tjenesteydelser til en vis grad overlapper hinanden.

Investeringsselskaber har sammen med kreditinstitutter været omfattet af EU's regler for tilsyn siden 1993, hvor de første EU-rammer for investeringsselskabers aktiviteter trådte i kraft. De oprindelige rammer er siden da blevet erstattet af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID) 6 og fra januar 2018 af MiFID II/MiFIR 7 , og de aktuelle rammer indeholder bestemmelser om betingelserne for tilladelse samt krav til organisation og forretningsadfærd, i henhold til hvilke der kan leveres investeringstjenester til investorer, samt andre krav i forbindelse med velfungerende finansielle markeder.

De tilsynsmæssige rammer for investeringsselskaber i CRR/CRD IV fungerer sammen med MiFID. Tilsynsmæssige krav til finansieringsinstitutter er typisk udformet med henblik på i) at sikre, at de har tilstrækkelige ressourcer til at forblive finansielt levedygtige og til at udøve deres aktiviteter gennem økonomiske konjunkturer, eller ii) at muliggøre en velordnet afvikling uden unødig økonomisk skade for deres kunder eller stabiliteten af de markeder, de opererer på. Rammerne bør derfor søge at afspejle de risici, som forskellige finansieringsinstitutter står over for og udgør, stå i rimeligt forhold til sandsynligheden for, at risiciene forekommer, og overordnet set skabe en balance mellem at sørge for forskellige finansieringsinstitutters sikkerhed og soliditet og undgå uforholdsmæssigt store omkostninger, der kan hindre dem i at udøve deres virksomhed på en bæredygtig måde.

Systemiske investeringsselskaber, hvoraf en række er identificeret som globale, eller andre systemisk vigtige institutter, som er omfattet af artikel 131 i CRD IV, bør stadig være underlagt CRR/CRD IV-rammerne, herunder også de ændringer, Kommissionen foreslog den 23. november 2016 8 , i overensstemmelse med den reviderede metode til identificering af dem i forslagene. Grunden hertil er, at disse selskaber typisk pådrager sig og garanterer risici i væsentligt omfang i hele det indre marked. Deres aktiviteter eksponerer dem for kreditrisiko, hovedsageligt i form af modpartskreditrisiko samt markedsrisiko for positioner, som de indtager for egen regning, uanset om det er for deres kunder eller dem selv. De udgør derfor en større risiko for den finansielle stabilitet i betragtning af deres størrelse og indbyrdes forbindelse. I lyset af disse risici og for at sikre lige konkurrencevilkår bør sådanne systemiske investeringsselskaber behandles som kreditinstitutter.

Som bebudet i Kommissionens meddelelse fra september 2017 om evalueringen af de europæiske tilsynsmyndigheder 9 ville dette bl.a. indebære, at deres aktiviteter i medlemsstater, der deltager i bankunionen, er underlagt Den Europæiske Centralbanks direkte tilsyn inden for rammerne af den fælles tilsynsmekanisme. På nuværende tidspunkt befinder størstedelen af disse selskaber sig i Det Forenede Kongerige, men de er i gang med overvejelser om at flytte dele af deres aktiviteter til EU-27, navnlig til medlemsstater, der deltager i bankunionen. Selv om dette kun berører et lille antal selskaber, tegner de sig ikke desto mindre for en væsentlig andel af alle EU-investeringsselskabers samlede aktiver og forretningsomfang.

Med hensyn til andre investeringsselskaber er det mere problematisk, at de eksisterende tilsynsmæssige rammer fokuserer mere på kreditinstitutter og de risici, de står over for og udgør, end på investeringsselskaber. De tjenesteydelser, der leveres af disse selskaber, og de risici, de kan forårsage, tager de eksisterende regler i vidt omfang ikke udtrykkeligt højde for. Af de otte investeringstjenester, som investeringsselskaber har tilladelse til at yde i henhold til MiFID 10 , er det kun i) handel for egen regning og ii) afsætningsgaranti for instrumenter eller placering af instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse, for hvilke der findes tydelige tilsvarende krav i CRR. For de andre investeringstjenester (modtagelse og formidling af ordrer, udførelse af ordrer, porteføljepleje, investeringsrådgivning, placering af instrumenter uden fast forpligtelse og drift af en multilateral handelsfacilitet) findes der ikke sådanne krav, hvilket betyder, at de tilknyttede risici kun er tilnærmelsesvis dækket. Dette betyder, at selv om risiciene ved disse aktiviteter for selskabet og, som følge deraf, for selskabets kunder og de markeder, de opererer i, i nogle tilfælde er begrænsede, tages der ikke højde for dem på en målrettet måde.

Dette giver anledning til tre væsentlige problemer, som vurderes i det arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, der ledsager forslagene.

For det første er rammen, selv om den i nogen udstrækning tager højde for investeringsselskabernes forskellige forretningsprofiler i form af undtagelser, en kilde til væsentlig retlig kompleksitet for mange selskaber. For det andet udgør dens detaljerede krav og undtagelser kun en grov og ikke risikofølsom repræsentation af de faktiske risici, som investeringsselskaber pådrager sig og udgør, og som er anderledes end bankers risici. For det tredje medfører rammens indlejrede kompleksitet og manglende risikofølsomhed, at medlemsstaternes gennemførelse af den forårsager fragmentering af den samlede lovgivning for investeringsselskaber, hvilket giver spillerum for skadelig regelarbitrage. Dette kan true det indre markeds integritet og funktion.

Hensigten med forslagene er at løse problemerne ved de eksisterende rammer, mens investeringsselskabernes adgang til og udøvelse af virksomhed lettes, hvor det er muligt. Nærmere bestemt fastlægger forslagene tilsynsmæssige rammer, der er bedre tilpasset til investeringsselskabernes forretningsmodeller. De består af mere hensigtsmæssige og risikofølsomme krav til investeringsselskaber, hvilket medfører, at der sættes bedre ind over for de risici, som de faktisk udgør og pådrager sig alt efter deres forskellige forretningsmodeller. Endelig udgør de en mere strømlinet værktøjskasse, der giver tilsynsmyndighederne mulighed for at varetage tilsynet på effektiv vis.

Endelig blev MiFID II og MiFIR vedtaget i kølvandet på finanskrisen for at dække værdipapirmarkeder, investeringsmæglere og markedspladser. De nye rammer styrker og erstatter de aktuelle MiFID I-rammer. I forbindelse med revisionen af de tilsynsmæssige rammer for investeringsselskaber i EU er der identificeret en svaghed, idet der ikke findes et obligatorisk indberetningskrav for tredjelandsselskaber, der udøver virksomhed i EU-medlemsstater gennem filialer. Nationale kompetente myndigheder er ikke i stand til regelmæssigt at vurdere den volumen af finansielle tjenester, der udøves af tredjelandsselskabers filialer på deres område. Dette forslag vil derfor give de kompetente myndigheder de rette værktøjer til at overvåge disse aktiviteter.

Som fastsat i kapitalkravsforordningens artikler er revisionen af de tilsynsmæssige rammer for investeringsselskaber blevet gennemført i samråd med EBA, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og de nationale kompetente myndigheder, der er repræsenteret i disse europæiske tilsynsmyndigheder. Efter Kommissionens første anmodning om rådgivning i december 2014 offentliggjorde EBA i december 2015 sin første rapport om de eksisterende tilsynsmæssige rammer for investeringsselskaber, hvori man opfordrede til at ændre den eksisterende tilgang for alle investeringsselskaber undtagen de største og mest systemiske 11 . Efter Kommissionens anden anmodning om rådgivning i juni 2016 offentliggjorde EBA i november 2016 et diskussionsoplæg med henblik på høring, hvor der var fokus på en mulig ny tilsynsmæssig ordning for størstedelen af investeringsselskaberne 12 . EBA offentliggjorde sine endelige anbefalinger i september 2017 13 under hensyntagen til den feedback og de yderligere oplysninger, der var indsamlet fra investeringsselskaber og nationale myndigheder. Forslagene bygger på disse anbefalinger i alle væsentlige henseender med undtagelse af identificering af systemiske investeringsselskaber; grundene hertil er forklaret i ledsagedokumentet fra Kommissionen tjenestegrene og sammenfattet i afsnittet om "konsekvensanalyse" nedenfor.

   Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Dette forslag supplerer den igangværende revision af CRR/CRD IV-ordningen for kreditinstitutter efter de forslag, som Kommissionen vedtog den 23. november 2016, og som gjorde det muligt for alle ikkesystemiske investeringsselskaber at fravælge de reviderede bestemmelser 14 . Denne mulighed blev indført i anerkendelse af, at disse bestemmelser ikke var udarbejdet under hensyn til de fleste investeringsselskaber, og de ville have gjort det eksisterende regelsæt endnu mere komplekst. Revisionen af den tilsynsmæssige ordning for de fleste investeringsselskaber, som også fremsættes i dette forslag, var allerede dengang godt på vej, og det blev anset for at være uforholdsmæssigt byrdefuldt at udsætte investeringsselskaberne for en endnu mere kompleks ordning i et kortere tidsrum, indtil den nye ordning ville finde anvendelse. Dette forslag skaber derfor en ny ordning for de fleste investeringsselskaber ved at fjerne dem fuldstændigt fra CRR/CRD IV-rammen og kun fastholde systemiske investeringsselskaber inden for sidstnævntes anvendelsesområde, herunder også de reviderede bestemmelser, i overensstemmelse med den reviderede tilgang til at identificere dem, der findes i dette forslag.

Forslaget er desuden i overensstemmelse med MiFID og MiFID II/MiFIR. Forslaget fastsætter tilsynsmæssige krav, der er skræddersyede til investeringsselskabers forretninger og risici, og gør det dermed klart, hvornår og hvorfor disse krav finder anvendelse. Det afhjælper derfor nogle tilfælde af vilkårlig anvendelse af tilsynsmæssige krav i de eksisterende rammer, der opstår, fordi de først og fremmest er fastsat i forbindelse med investeringstjenester, som er opført i MiFID, snarere end ud fra risiciene ved arten og omfanget af investeringsselskabernes aktiviteter.

   Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Investeringsselskaber er vigtige aktører, når det drejer sig om at fremme investeringsstrømme i hele Unionen. Revisionen er derfor også en del af Kommissionens tiltag, der skal sikre et stærkt og fair indre marked med et velfungerende finansielt system og en velfungerende kapitalmarkedsunion for at mobilisere investeringer og fremme vækst og job 15 . Det er tanken, at en bedre egnet tilsynsramme med lavere omkostninger til regeloverholdelse for investeringsselskaber skal bidrage til i) at forbedre de overordnede forhold for virksomheder, ii) fremme markedsadgang og konkurrence og iii) forbedre investorernes adgang til nye muligheder og bedre metoder til forvaltning af deres risici.

Den reviderede metode til identificering af systemiske investeringsselskaber, der fortsat bør være underlagt CRR/CRD IV-rammen, er også i overensstemmelse med målet om at undgå smuthuller i bankunionens funktionsmåde. Nylige strukturelle markedsudviklinger tyder på, at bankkoncerner fra tredjelande har stadigt mere komplekse strukturer i EU og opererer gennem enheder, der undgår ECB's tilsyn inden for rammerne af den fælles tilsynsmekanisme. Som beskrevet i Kommissionens meddelelse fra oktober 2017 om fuldførelse af bankunionen 16 indebærer sikring af, at systemiske investeringsselskaber fortsat er omfattet af CRR/CRD IV-rammen i overensstemmelse med metoden til identificering af dem i dette forslag, også at de kommer under banktilsynsmyndighedernes tilsyn, og, i forbindelse med deres aktiviteter i medlemsstater, der deltager i bankunionen, under ECB's tilsyn.

2.    RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

   Retsgrundlag

Ved traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde tillægges de europæiske institutioner kompetence til at vedtage passende foranstaltninger ved hjælp af direktiver for at lette adgangen til at optage og udøve erhvervsvirksomhed i hele EU (artikel 53 i TEUF). Dette omfatter også lovgivning om tilsyn med udbydere af finansielle tjenester, i dette tilfælde investeringsselskaber. Bestemmelserne i dette forslag til direktiv erstatter bestemmelserne i CRD IV, der også er baseret på artikel 53 i TEUF, da de vedrører investeringsselskaber.

   Nærhedsprincippet

Forslaget reviderer og forenkler de gældende EU-regler om den tilsynsmæssige behandling af investeringsselskaber med henblik på i) bedre at tage højde for risici i deres forretningsmodeller, ii) skabe mere lige konkurrencevilkår for selskaberne og iii) styrke den tilsynsmæssige konvergens. For at opnå dette bør nye EU-rammer erstatte de eksisterende rammer og ikke lade disse valg være op til medlemsstaternes retlige rammer. Grunden hertil er, at investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i henhold til MiFID, i dag rutinemæssigt leverer deres tjenester til kunder på tværs af EU's grænser. Hvis medlemsstaterne foretager separate og usammenhængende ændringer af reglerne, kan dette forårsage konkurrenceforvridning og diskriminerende behandling, hvilket vil fragmentere det indre marked. Det kan øge antallet af tilfælde af skadelig regelarbitrage, hvilket kan have følgevirkninger for den finansielle stabilitet og investorbeskyttelsen i andre medlemsstater, hvis der opstår vanskeligheder. Det kan også skævvride udbuddet og typen af investeringstjenester, som er tilgængelige i en medlemsstat, hvilket kan være til skade for den overordnede markedseffektivitet og investorernes valgmuligheder. Det er hensigten med de reviderede regler at undgå unødige forskelle i reglerne og sikre lige konkurrencevilkår for alle investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse, i hele det indre marked.

   Proportionalitetsprincippet

Dette er et Refittiltag, og det vigtigste mål er derfor at gøre de nye rammer mere egnede, relevante og forholdsmæssige sammenlignet med de eksisterende rammer for investeringsselskaber. Nærværende forslag skal derfor sikre, at kravene er både:

·tilstrækkeligt omfattende og solide til at tage højde for investeringsselskabernes risici på en tilsynsmæssigt sund måde, og

·tilstrækkeligt fleksible til at tage højde for de forskellige typer af forretningsmodeller uden at være til hinder for, at de kan operere på en forretningsmæssigt bæredygtig måde.

For at opnå denne balance lægges der i forslaget vægt på, at omkostningerne ved ordningen, hvad angår både kapitalkrav og dermed forbundne omkostninger til overholdelse og administration, som skyldes nødvendigheden af at forvalte det personale og de systemer, der skal håndtere de nye krav samt rapportere om overholdelsen til tilsynsmyndighederne, skal være så lave som muligt.

Som beskrevet i ledsagedokumentet fra Kommissionens tjenestegrene forventes disse tilknyttede omkostninger gradvist at falde, mens der i begyndelsen vil være nogle nye engangsomkostninger. Hvad angår kapital har målet om at sikre, at kapitalkravene i hele EU til investeringsselskaber samlet ikke øges for meget, været et vigtigt politisk valg, der har underbygget arbejdet med revisionen, og som påvirker det ovenfor anførte. Dette medfører forskellige fordelingsvirkninger for nogle typer selskaber. De afbødes af bestemmelserne i forslaget, således at de største virkninger indføres gradvist og er underlagt lofter.

   Reguleringsmiddel/reguleringsform

Der er valgt et direktiv, da bestemmelserne erstatter bestemmelserne i CRD IV vedrørende investeringsselskaber. Dette sikrer, at bestemmelserne kan gennemføres af medlemsstaterne i overensstemmelse med relevante nationale administrative ordninger i overensstemmelse med eksisterende praksis.

3.    RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

   Efterfølgende evaluering af gældende lovgivning

Evalueringen af de gældende CRR/CRD IV-rammer, der især er baseret på en analyse, som EBA og ESMA foretog i forbindelse med deres rapport fra 2015 17 , og på Kommissionens tjenestegrenes arbejde og analyse parallelt hermed, er sammenfattet i ledsagedokumentet fra Kommissionens tjenestegrene.

Deri konkluderes det, at de gældende regler, som er baseret på internationale reguleringsmæssige standarder for store bankkoncerner og målrettet bankers risici, kun delvis opnår deres mål med hensyn til i) at sikre tilstrækkelig kapital for de fleste investeringsselskabers risici, ii) begrænse omkostningerne til overholdelse, iii) sikre lige konkurrencevilkår i hele EU og iv) sikre et effektivt tilsyn. Mange af bestemmelserne anses for at være ineffektive i den henseende. Undtagelsen er store og systemiske investeringsselskaber, hvis størrelse, risikoprofil og indbyrdes forbindelse med andre deltagere på finansielle markeder giver dem "banklignende" egenskaber.

Hvad angår resten vurderedes det, at den nuværende situation skaber i) overdreven kompleksitet og uforholdsmæssigt store overholdelsesbyrder for især små og mellemstore selskaber, ii) ringe tilpassede og risikoufølsomme måleparametre og krav til nøjagtig hensyntagen til investeringsselskabers risici og iii) tilfælde af divergerende national gennemførelse af reglerne og reguleringsmæssig fragmentering i EU.

   Høringer af interesserede parter

Interessenterne blev hørt flere gange under revisionen. Efter Kommissionens første anmodning om rådgivning i december 2014 blev de vigtigste milepæle nået, da EBA offentliggjorde en rapport om de eksisterende tilsynsmæssige rammer for investeringsselskaber sammen med forslag til ændringer i december 2015. Dette udgør en omfattende offentligt tilgængelig analyse af den aktuelle situation med data om antal og typer af investeringsselskaber i medlemsstaterne. Denne analyse medvirkede til at udvide revisionen til at omfatte interessenter, der måske ikke påvirkes direkte af reglerne, og tilskyndede dem til at deltage i den efterfølgende diskussion.

Den 4. november 2016 offentliggjorde EBA et diskussionsoplæg med henblik på høring, der fokuserede på en mulig ny tilsynsmæssig ordning for investeringsselskaber. Der kunne indgives bemærkninger til oplægget i 3 måneder. EBA offentliggjorde sit udkast til anbefalinger den 3. juli 2017 og opfordrede interessenterne til at fremsætte bemærkninger. Arbejdet blev også understøttet af en omfattende indhentning af oplysninger om investeringsselskaber. Oplysningerne blev indhentet af nationale kompetente myndigheder på vegne af EBA i to etaper i 2016 og 2017.

I lyset af den omfattende offentlige høring og dataindsamling, som EBA havde foretaget, fandt Kommissionen det ikke nødvendigt at føre en sideløbende generel offentlig høring. I stedet foretog Kommissionen målrettede høringer af interessenter for at indhente yderligere synspunkter om hovedelementerne i revisionen. Heri indgik:

·en rundbordsdiskussion med interessenter fra erhvervslivet (investeringsselskaber, investorer, advokatfirmaer, konsulenter) den 27. januar 2017 om EBA's udkast til forslag vedrørende en fremtidig ordning

·en workshop om omkostningerne ved den aktuelle ordning den 30. maj 2017 og

·en workshop om EBA's udkast til endelige henstillinger den 17. juli 2017.

Revisionen blev drøftet med medlemsstaterne i Udvalget for Finansielle Tjenesteydelser i marts og oktober 2017 og i Ekspertgruppen om Bankvirksomhed, Betalinger og Forsikring i juni og september 2017. Der blev også taget hensyn til bidrag fra interessenter til Kommissionens indledende konsekvensanalyse, som blev offentliggjort i marts 2017 18 . Endelig tog Kommissionen også hensyn til bidrag, der blev modtaget tidligere i forbindelse med den omfattende opfordring til indsendelse af dokumentation vedrørende effektiviteten og ensartetheden af og sammenhængen i EU's overordnede tilsynsmæssige rammer for finansielle tjenester, hvor flere respondenter påpegede områder, der er relevante for revisionen 19 .

Investeringsselskaber har forskellige forretningsmodeller, og deres synspunkter har som regel fokus på aspekter af forslagene, som specifikt vedrører dem. Dette gør det vanskeligt at foretage tværgående sammenligninger af den relative vægt af interessenternes holdninger. Dog havde størstedelen af interessenterne generelt set en positiv indstilling til skræddersyede tilsynsmæssige rammer, der er bedre egnet til deres forretningsmodeller. De understreger, at den systemiske relevans er begrænset, og at kapitalkrav bør dreje sig om at sikre, at selskaberne kan afvikles på en velordnet måde. I forbindelse med specifikke krav, der vedrører netop deres forretningsmodel, er investeringsselskaber, der kun udfører agenturtjenester og ikke indgår transaktioner i finansielle instrumenter for egen regning, generelt kritiske over for forslag om lineær kobling af kapitalkrav til størrelsen af de kundeporteføljer, de forvalter. Mens mange selskaber, der handler for egen regning, er enige i, at de eksisterende rammer for hensyntagen til markedsrisiko har en vis berettigelse i lyset af de risici, som de pådrager sig og udgør, bemærker andre handelsselskaber, at de overdriver risiciene ved de metoder og produkter, de handler med. Der er taget hensyn til disse synspunkter ved kalibreringen af de foreslåede nye risikoparametre (K-faktorer — se nedenfor) og muligheden for at indfase og lægge loft over højere krav.

   Indhentning og brug af ekspertbistand

Revisionen blev foretaget på grundlag af omfattende rådgivning fra EBA i samråd med ESMA, som krævet ved de relevante artikler i CRR, der udgør retsgrundlaget for revisionen (særlig artikel 508, stk. 2 og 3). EBA's væsentligste resultater, der blev offentliggjort, var følgende:

·rapporten fra december 2015, der indeholder en omfattende vurdering af den aktuelle situation og indledende anbefalinger vedrørende forandringer

·diskussionsoplægget fra november 2016, der blev offentliggjort med henblik på høring om hovedtrækkene ved en mulig ny ordning, og

·den endelige rapport fra september 2017 med detaljerede anbefalinger.

Den nøjagtige kalibrering af anbefalingerne vedrørende nye kapitalkrav blev understøttet af en omfattende indhentning af oplysninger om investeringsselskaber. Oplysningerne blev indhentet af nationale kompetente myndigheder på vegne af EBA i to etaper i 2016 og 2017. Kommissionen var involveret i hele processen og kunne drage fordel af drøftelserne om fordelene og ulemperne ved de detaljerede politikanbefalinger, der fremkom under drøftelserne.

   Konsekvensanalyse

Ifølge værktøjskassen for bedre regulering (værktøj nr. 9) behøves ingen konsekvensanalyse fra Kommissionen, når et EU-agentur har fået i opdrag at forbedre politikudformning og gennemføre den dertil hørende analyse, i det omfang Kommissionens forslag ikke afviger væsentligt fra agenturets anbefalinger og Kommissionen finder, at dets vurdering er af tilstrækkelig god kvalitet.

Udvalget for forskriftskontrol undersøgte et udkast til konsekvensanalyse for dette tiltag, men man vurderede, at et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene var mere hensigtsmæssigt, eftersom det specifikke mandat til revisionen er baseret på de europæiske tilsynsmyndigheders rådgivning samt deres høring af interessenter og teknisk arbejde. Hensigten med arbejdsdokumentet, der ledsager forslagene, er derfor at forklare rådgivningen fra de europæiske tilsynsmyndigheder, herunder resultaterne af deres analyse og høring, og samtidig forelægge synspunkterne fra Kommissionens tjenestegrene som vejledning for Kommissionens beslutningstagning.

Med hensyn til kapitalkrav vurderer EBA, at dens råd vil øge disse med 10 % samlet set for alle ikkesystemiske EU-investeringsselskaber sammenlignet med de aktuelle søjle 1-krav og nedbringe dem med 16 % sammenlignet med de samlede krav, der følger af søjle 2-krav. Hvorledes disse indvirkninger fordeles blandt investeringsselskaberne, afhænger af deres størrelse, de investeringstjenester, de udbyder, og hvordan de nye kapitalkrav anvendes på dem. Som beskrevet i det arbejdsdokument, der ledsager forslagene, herunder bilag II, er den samlede 10 %-stigning i søjle 1-krav summen af væsentligt lavere krav til nogle og stigninger på over 10 % til andre. Hvad angår til rådighed stående kapitalgrundlag finder EBA, at kun få selskaber ikke ville have tilstrækkelig kapital til at opfylde de nye krav uden vanskeligheder — det drejer sig kun om et beskedent antal investeringsrådgivere, handelsselskaber og selskaber, som udbyder flere tjenester. For selskaber i denne kategori, for hvilke stigningerne vil være mere end dobbelt så store som deres aktuelle krav, kan der dog i en årrække indrømmes et loft.

Det konkluderes i det ledsagende arbejdsdokument, at EBA's anbefalinger overordnet set er hensigtsmæssige og forholdsmæssige med henblik på at opnå revisionens mål på en effektiv måde sammenlignet med den aktuelle situation. Generelt set er EBA's rådgivning et positivt skridt hen imod tilsynsmæssige rammer for investeringsselskaber, der kan sikre, at de fungerer på et sundt finansielt grundlag uden dog at hæmme deres kommercielle udsigter. Det vurderes derfor, at rammerne understøtter revisionens mål på en afbalanceret måde. På den ene side er hensigten, at de skal medvirke til at sikre, at der tages hånd om de risici, som investeringsselskaber udgør for kunder og markeder, på en mere målrettet måde, både hvad angår investeringsselskabernes løbende drift og i tilfælde af afvikling. På den anden side er det også hensigten, at rammerne skal sikre, at investeringsselskaberne fuldt ud kan varetage deres funktion med at fremme investeringsstrømme i hele EU, hvilket er i overensstemmelse med formålene med kapitalmarkedsunionen, som er at mobilisere opsparinger og investeringer for at fremme vækst og job.

Rammerne afviger kun fra EBA's anbefalinger i forbindelse med udpegningen af systemiske investeringsselskaber. Frem for at udsætte dette, så det præciseres ved hjælp af kriterier, der skal udarbejdes i tekniske regler til gennemførelse af forslagene, sådan som EBA anbefaler, anses det for mere hensigtsmæssigt at fastlægge udpegningen i forslagene for at sikre reguleringsmæssige lige vilkår mellem kreditinstitutter og systemiske investeringsselskaber. På dette punkt går forslagene videre end EBA's anbefalinger i udtalelsen om revisionen vedrørende investeringsselskaber. Imidlertid tager forslagene derfor højde for EBA's udtalelse om spørgsmål vedrørende Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade EU 20 .

   Målrettet regulering og forenkling

Som beskrevet i ledsagedokumentet fra Kommissionens tjenestegrene forventes forenklingen af de tilsynsmæssige regler for størstedelen af investeringsselskaberne i høj grad at mindske deres administrative byrde og overholdelsesbyrde. Der kan fjernes flere overflødige reguleringsmæssige krav og indberetningskrav, hvilket vil frigøre kapital, der går til reguleringsmæssige anvendelser, til mere produktive formål. Forslagene fastsætter forholdsmæssige kapitalkrav og andre tilsynsmæssige krav, herunder vedrørende aflønning og ledelse, til investeringsselskaber, og nedbringer dermed for første gang de væsentlige omkostninger, som selskaberne pådrager sig som følge af de bankspecifikke krav i den aktuelle ordning. Dette vil bringe den komplicerede opgave med at matche og afstemme forretningsoplysninger med en uhensigtsmæssig reguleringsramme og indberetningsordning til ophør.

Dette vil især komme investeringsselskaber, som er SMV'er 21 , til gode. Det forventes, at mere forholdsmæssige og hensigtsmæssige tilsynsrammer for dem vil forbedre betingelserne for at drive virksomhed og mindske barrierer for markedsadgang. Eksempelvis vil strømlining af de byrdefulde indberetningsrammer mindske administrative byrder og omkostninger til overholdelse for SMV'er, herunder innovative virksomheder, der søger at opnå vækst via digitale midler. Ligeledes vil forslagene ved at undtage små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fra de gældende regler om ledelse og aflønning som fastsat i det gældende kapitalkravsdirektiv CRD IV og den gældende kapitalkravsforordning vil mindske de administrative omkostninger og omkostningerne til overholdelse for de pågældende virksomheder. Der må forventes nogle engangsomkostninger i forbindelse med overgangen til den nye ordning, da selskaberne er nødt til at efterse deres risikostyringssystemer, ajourføre complianceafdelinger og revidere kontrakter med advokatfirmaer og andre tjenesteudbydere, som de anvender i dag for at lette overholdelse. Besparelserne i omkostningerne til overholdelse bør generelt understøtte målene med kapitalmarkedsunionen ved at hjælpe investeringsselskaberne med at varetage deres funktion med at mobilisere investorers opsparinger, så de kan anvendes produktivt.

Med hensyn til omkostninger til overholdelse er der besparelser på fra ti- til hundredtusinder af euro i udsigt for selskaberne afhængigt af størrelse og type. Størrelsen af reduktionerne i omkostningerne, og hvordan de er forbundet med ændringerne i kapitalkravene for forskellige typer selskaber, kendes ikke på nuværende tidspunkt, men bør indgå i den fremtidige overvågning og evaluering af rammerne.

   Grundlæggende rettigheder

Nærværende forslag styrker de forskellige investeringsselskabers evne til at udøve retten til at drive virksomhed, uden at de hæmmes af regler, der hovedsageligt er udformet med henblik på andre typer deltagere på finansmarkederne. De lovgivningsmæssige foranstaltninger i forslagene om regler for aflønning i investeringsselskaber overholder de principper, som Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender, særlig friheden til at oprette og drive egen virksomhed samt forhandlingsretten og retten til kollektive skridt.

4.    VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget får ingen virkninger for EU-budgettet.

5.    ANDRE FORHOLD

   Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og indberetning

De påtænkte ændringer i forslagene bør evalueres for at fastslå, i hvor høj grad følgende mål er blevet opnået:

·en enklere kategorisering af investeringsselskaber på en måde, der tager højde for deres forskellige risikoprofiler

·en række tilsynsmæssige regler, navnlig vedrørende kapital, likviditet, aflønning og ledelse, der er hensigtsmæssige, forholdsmæssige og følsomme over for de særlige risici, som investeringsselskaber er eksponeret for, og som sikrer, at der tilføres kapital, hvor der er behov for det

·en ramme, der svarer til de risici, der følger af arten og omfanget af investeringsselskabernes aktiviteter, på en direkte og mærkbar måde, og som derfor understøtter udøvelsen af virksomhed, og

·en strømlinet værktøjskasse af tilsynsinstrumenter, der muliggør fuldstændigt og nøjagtigt tilsyn med forretningspraksisser og de dermed forbundne risici.

Med henblik herpå kan nogle af følgende oplysninger indsamles som led i en fremtidig gennemgang og være indikatorer ved evalueringen af virkningerne af de foreslåede ændringer: i) omkostninger til overholdelse med hensyn til personale, juridisk rådgivning og lovpligtig indberetning, ii) niveauer for kapitalkrav, iii) andre nye omkostninger, f.eks. fra likviditetsbestemmelser, iv) udviklingen i antallet af selskaber i de forskellige kategorier, v) ændringer i de kompetente myndigheders anvendelse af søjle 2-tillæg, vi) tilfælde af investeringsselskaber, der går konkurs under den nye ordning, og virkningerne deraf og vii) udviklingen i investeringsselskabernes størrelse målt på aktiver og kundeordrevolumen.

   Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Genstand og anvendelsesområde

Forslaget indeholder krav vedrørende udpegelse af tilsynsmyndigheder, investeringsselskabers startkapital, de tilsynsmæssige beføjelser og værktøjer til de kompetente myndigheders tilsyn med investeringsselskaber og offentliggørelseskrav til de kompetente myndigheder på området for regulering og tilsyn. Direktivet finder anvendelse på alle investeringsselskaber, der er omfattet af MiFID II, som efter planen skal anvendes fra januar 2018.

Udpegelse af tilsynsmyndigheder og deres beføjelser

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne udpege en myndighed, der skal udøve dette direktivs beføjelser til tilsyn, idet de relevante bestemmelser overføres fra CRD IV til dette direktiv. Medlemsstaterne kan enten tillægge en eksisterende myndighed disse beføjelser i form af den funktion og de beføjelser, der gives i medfør af CRD IV, eller overdrage dem til en ny myndighed.

Startkapital

Niveauer for startkapital, baseret på de tjenester og aktiviteter, som investeringsselskaber har tilladelse til at yde i overensstemmelse med MIFID, revideres og harmoniseres i hele EU fra de i CRD IV fastsatte niveauer for at tage højde for inflation, siden niveauerne blev fastsat. Der fastsættes overgangsforanstaltninger for at gøre det muligt for især mindre selskaber at opnå de nye startkapitalbeløb, hvor det er nødvendigt.

Beføjelser i hjemlande og værtslande

Beføjelser i overensstemmelse med CRD IV tillægges hjemlandets og værtslandets myndigheder med henblik på tilsynet med investeringsselskaber. Der bør oprettes relevante samarbejdsordninger mellem myndighederne.

Udveksling af oplysninger og tavshedspligt

Der indføres bestemmelser om udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder om tilsyn og tavshedspligt baseret på CRD IV og som supplement til MiFID II.

Sanktioner

I overensstemmelse med CRD IV pålægges medlemsstaterne at indføre administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og er afskrækkende, med henblik på at sanktionere overtrædelser af bestemmelserne i dette direktiv og [forordning (EU) ----/--].

Vurdering af intern kapital og tilsynskontrol og vurdering

Der indføres forenklede krav, som er baseret på kravene i CRD IV, til investeringsselskaber og kompetente myndigheder i forbindelse med vurderingen af ordninger og procedurer for at sikre, at selskaberne overholder bestemmelserne i dette direktiv og [forordning (EU) ----/--].

Kompetente myndigheder bør have beføjelser til at kontrollere og evaluere investeringsselskabers tilsynsmæssige situation og, om nødvendigt, til at udøve beføjelser for at kræve ændringer på områder såsom intern ledelse og kontrol, risikostyringsprocedurer og -processer og, om nødvendigt, fastsætte yderligere krav, herunder navnlig kapital- og likviditetskrav.

Ledelse og aflønning

I overensstemmelse med vurderingen i EBA's rådgivning 22 og evalueringen af EBA's vurdering, som er foretaget af Kommissionens tjenestegrene og findes i ledsagedokumentet, revideres reglerne om virksomhedsledelse og aflønning for at sikre velfungerende investeringsselskaber og forhindre, at deres personale tager for store risici.

Samtidig er hensigten med disse regler at afspejle de forskellige typer risici, som kreditinstitutter og investeringsselskaber udgør. Det anses ikke for hensigtsmæssigt at anvende dette direktivs krav på små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskabers ledelsesordninger og aflønningspolitikker og -praksisser. Forslaget søger at sikre sammenhæng mellem aflønnings- og ledelsesregler i de forskellige retsakter, herunder CRD IV, direktiv 2009/65/EF (UCITS) og 2011/61/EU (AIFMD).

I forslaget fastsættes der ikke en specifik grænseværdi for forholdet mellem den faste og den variable komponent af den variable løn, men det pålægges investeringsselskaberne selv at fastsætte passende forhold. Derved tages der højde for den mulige virkning, det kan have for nogle investeringsselskabers omkostningsfleksibilitet og rentabilitet, hvis der fastsættes ét bestemt forhold.

Konklusionerne i Kommissionens rapport COM(2016) 510 viste, at kravene om udskydelse og udbetaling i instrumenter generelt ikke er hensigtsmæssige for små og ikke komplekse investeringsselskaber eller for personale med variabel aflønning i et begrænset omfang. Kommissionen foreslår derfor at fastsætte en tærskel på selskabs- og personaleniveau, under hvilken investeringsselskaber og/eller personale vil være omfattet af undtagelserne fra anvendelsen af reglerne om udskydelse og udbetaling i instrumenter.

Tredjelande

Unionen kan indgå aftaler med tredjelande vedrørende midlerne til at føre tilsyn med overholdelsen af koncernkapitaltesten. Medlemsstaterne og EBA kan indgå samarbejdsaftaler med tredjelandes tilsynsmyndigheder for at lette udvekslingen af oplysninger.

Systemiske investeringsselskaber

Forslaget til forordning, der ledsager dette forslag til direktiv, indeholder en bestemmelse, der ændrer definitionen af kreditinstitutter, så den kommer til at omfatte virksomheder, hvis forretninger omfatter handel for egen regning eller afsætningsgaranti for finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse, når den samlede værdi af virksomhedens aktiver er mindst 30 mia. EUR. Dette forslag til direktiv indeholder supplerende bestemmelser om processen for at søge om tilladelse som et kreditinstitut.

2017/0358 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2013/36/EU og 2014/65/EU

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank 23 ,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 24 ,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Et solidt tilsyn er en integreret del af de reguleringsvilkår, hvorunder finansieringsinstitutter kan levere tjenesteydelser i Unionen. Investeringsselskaber er sammen med kreditinstitutter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU 25 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 26 , for så vidt angår deres tilsynsmæssige behandling og overvågning, samtidig med at deres tilladelse og andre krav til organisation og forretningsskik er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF 27 .

(2)De eksisterende tilsynsordninger i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU er i vid udstrækning baseret på successive iterationer af internationale reguleringsmæssige standarder, som Baselkomitéen for Banktilsyn har fastsat for store bankkoncerner, og løser kun delvist de specifikke problemer, der er forbundet med investeringsselskabers forskellige aktiviteter. De specifikke svagheder og risici, der er forbundet med investeringsselskaber, bør derfor behandles yderligere ved hjælp af passende og forholdsmæssige tilsynsmæssige ordninger på EU-plan.

(3)Et forsvarligt tilsyn bør sikre, at investeringsselskaber forvaltes på en velordnet måde og i kundernes bedste interesse. De bør tage hensyn til investeringsselskabers og deres kunders muligheder for at indgå i overdreven risikotagning og de forskellige risikograder, som investeringsselskaber påtager sig og indebærer. Et sådant tilsyn bør ligeledes sigte mod at forhindre unødvendige administrative byrder for investeringsselskaber.

(4)Mange af de krav, der udspringer af forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, er udformet med henblik på at tackle de fælles risici for kreditinstitutter. De eksisterende krav er således i vid udstrækning kalibreret til at bevare kreditinstitutters lånekapacitet gennem økonomiske konjunkturer og til at beskytte indskydere og skatteydere mod et potentielt sammenbrud og er ikke udformet til at tage højde for de forskellige risikoprofiler for investeringsselskaber. Investeringsselskaber har ikke store porteføljer af lån til privatkunder og erhvervskunder og modtager ikke indlån. Sandsynligheden for, at deres sammenbrud kan have skadelige virkninger for den overordnede finansielle stabilitet, er lavere end for kreditinstitutter. De risici, som investeringsselskaber står over for og selv udgør, er således væsentligt anderledes i forhold de risici, som kreditinstitutter står over for og selv udgør, og en sådan forskel bør afspejles tydeligt i Unionens tilsynsmæssige ramme.

(5)Forskelle med hensyn til anvendelsen af de eksisterende rammer mellem de forskellige medlemsstater risikerer at underminere de fælles spilleregler for investeringsselskaber i Unionen. Disse forskelle skyldes den samlede kompleksitet af anvendelsen af rammerne på forskellige investeringsselskaber på grundlag af de tjenester, de leverer, hvor nogle nationale myndigheder tilpasser eller strømliner denne anvendelse i national ret eller praksis. I betragtning af, at de eksisterende tilsynsmæssige rammer ikke tager hensyn til alle de risici, som visse typer investeringsselskaber står over for og selv udgør, er store kapitaltillæg blevet anvendt på visse investeringsselskaber i visse medlemsstater. Der bør fastsættes ensartede bestemmelser vedrørende disse risici for at sikre et harmoniseret tilsyn med investeringsselskaber i hele Unionen.

(6)Der er derfor behov for en særlig tilsynsordning for investeringsselskaber, som ikke er systemiske i kraft af deres størrelse og indbyrdes forbindelse med andre finansielle og økonomiske aktører. Systemiske investeringsselskaber bør dog fortsat være omfattet af de eksisterende tilsynsmæssige rammer under direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013. Disse investeringsselskaber er en undergruppe af investeringsselskaber, som direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013 på nuværende tidspunkt finder anvendelse på, og de nyder ikke godt af særlige undtagelser fra nogen af de principielle krav. De største og mest indbyrdes forbundne selskaber har forretningsmodeller og risikoprofiler, der svarer til signifikante kreditinstitutters modeller og profiler. De leverer "banklignende" tjenesteydelser og garanterer for risici i betydeligt omfang. Desuden er systemiske investeringsselskaber så store og har forretningsmodeller og risikoprofiler af en sådan art, at de udgør en trussel mod stabile og velfungerende finansielle markeder på linje med store kreditinstitutter. Det er derfor hensigtsmæssigt, at disse investeringsselskaber fortsat er underlagt bestemmelserne i direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013.

(7)Der kan være medlemsstater, hvor de myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med investeringsselskaber, er forskellige fra de myndigheder, som har ansvaret for at føre tilsyn med markedsadfærden. Det er derfor nødvendigt at skabe en mekanisme for samarbejde og udveksling af oplysninger mellem disse myndigheder.

(8)For at fremme harmonisering af tilsynsstandarder og -praksis i Unionen bør Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) bevare det primære ansvar for koordinering og konvergens af tilsynspraksis på området for tilsyn med investeringsselskaber inden for Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) i tæt samarbejde med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA).

(9)Kravet til startkapitalens størrelse i et investeringsselskab bør baseres på de tjenesteydelser og aktiviteter, som nævnte investeringsselskab har tilladelse til at henholdsvis yde og udøve i henhold til direktiv 2004/39/EF. Medlemsstaternes mulighed for at reducere kravet til startkapitalens størrelse i specifikke situationer, jf. direktiv 2013/36/EU, på den ene side og situationen med uens gennemførelse af direktivet på den anden side har ført til en situation, hvor kravet til startkapitalens størrelse er forskelligt i Unionen. For at løse problemet vedrørende denne fragmentering bør kravet til startkapitalens størrelse harmoniseres.

(10)Selv om investeringsselskaber fjernes fra det område, som direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013 finder anvendelse på, bevarer visse begreber, som bruges i forbindelse med henholdsvis direktiv 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013, deres veletablerede betydning. For at muliggøre og fremme en konsekvent udlægning af sådanne begreber, når de anvendes i EU-retsakter i forbindelse med investeringsselskaber, gælder henvisninger i sådanne EU-retsakter til investeringsselskabernes startkapital, til de tilsynsbeføjelser, som er tillagt de kompetente myndigheder for investeringsselskaberne, til investeringsselskabernes proces til vurdering af den interne kapital, til den tilsynskontrol- og vurderingsproces, som de kompetente myndigheder for investeringsselskaberne anvender, og til de bestemmelser om ledelse og aflønning, der finder anvendelse på investeringsselskaber, som henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i dette direktiv.

For så vidt angår henvisninger til startkapitalens størrelse forholder det sig således: Henvisninger til startkapitalens størrelse som fastsat ved direktiv 2013/36/EU bør fra den dato, hvor nærværende direktiv finder anvendelse, læses som henvisninger til startkapitalens størrelse som fastsat ved nærværende direktivs artikel 8 på følgende måde: Henvisninger til startkapitalen for investeringsselskaber som fastsat ved artikel 28 i direktiv 2013/36/EU bør læses som henvisninger til artikel 8, stk. 1; henvisninger til startkapitalen for investeringsselskaber som fastsat ved artikel 29 eller 31 i direktiv 2013/36/EU bør læses som henvisninger til artikel 8, stk. 2 eller 3, afhængigt af den type investeringsservice og -aktiviteter, som et investeringsselskab udbyder; og henvisninger til startkapitalen som fastsat ved artikel 30 i direktiv 2013/36/EU bør læses som henvisninger til artikel 8, stk. 1.

(11)Et velfungerende indre marked forudsætter, at ansvaret for tilsyn med et investeringsselskabs finansielle soliditet, og navnlig dets solvens, ligger hos den kompetente myndighed i selskabets hjemland. For at opnå et effektivt tilsyn med investeringsselskaber også i andre medlemsstater, hvor de leverer tjenesteydelser eller har en filial, bør der sikres et tæt samarbejde med de kompetente myndigheder i disse medlemsstater.

(12)De kompetente myndigheder i værtslandene bør i enkelttilfælde kunne foretage kontrol på stedet, undersøge de aktiviteter, som filialer af investeringsselskaber udøver på deres område, og kræve oplysninger fra nævnte filialer om deres aktiviteter med henblik på information og tilsyn, og navnlig af hensyn til stabiliteten af det finansielle system. Tilsynsforanstaltninger for disse filialer bør dog fortsat være hjemlandets ansvar.

(13)For at beskytte forretningsmæssigt følsomme oplysninger bør de kompetente myndigheder være omfattet af regler om tavshedspligt, når de udfører deres tilsynsopgaver og udveksler fortrolige oplysninger.

(14)Med henblik på at styrke tilsynet med investeringsselskaber og beskyttelsen af disses kunder bør revisorer straks underrette de kompetente myndigheder om forhold, som kan få alvorlige konsekvenser for et investeringsselskabs finansielle situation eller dets administrative og regnskabsmæssige organisation.

(15)I forbindelse med dette direktiv bør behandlingen af personoplysninger være i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 28 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 45/2001 29 . Når dette direktiv giver mulighed for udveksling af personoplysninger med tredjelande, bør navnlig de relevante bestemmelser i kapitel V i forordning (EU) 2016/679 og artikel 9 i forordning (EU) nr. 45/2001 finde anvendelse.

(16)For at sikre overholdelse af de forpligtelser, der følger af dette direktiv og [forordning (EU) ---/----[IFR], bør medlemsstaterne indføre administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsens grovhed og er afskrækkende. For at sikre, at de administrative sanktioner har en afskrækkende virkning, bør de offentliggøres, undtagen i visse velafgrænsede tilfælde. Kunder og investorer bør have adgang til oplysninger om administrative sanktioner og foranstaltninger, som pålægges investeringsselskaber, for at give dem mulighed for at træffe kvalificerede beslutninger vedrørende deres investeringsmuligheder.

(17)For at afdække overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og overtrædelser af [forordning (EU) ---/----[IFR] bør medlemsstaterne have de nødvendige undersøgelsesbeføjelser og fastlægge effektive mekanismer til indberetning af potentielle eller faktiske overtrædelser.

(18)Investeringsselskaber bør have en intern kapital, som i forhold til de risici, de er eller kan blive eksponeret for, er af en passende størrelse og kvalitet og er hensigtsmæssigt fordelt. De kompetente myndigheder bør sikre, at investeringsselskaber har strategier og processer, som er tilstrækkelige til, at de kan vurdere og opretholde en passende intern kapital.

(19)Tilsynskontrol- og vurderingsbeføjelser bør fortsat være et vigtigt reguleringsredskab, som gør det muligt for de kompetente myndigheder at vurdere kvalitative elementer som f.eks. intern ledelse og kontrol, risikoforvaltningsprocesser og -procedurer og, om nødvendigt, at fastsætte yderligere krav, herunder navnlig i forbindelse med kapital- og likviditetskrav.

(20)For at tilpasse aflønningen til investeringsselskabets risikoprofil og sikre fælles spilleregler bør investeringsselskaber være underlagt klare principper om ordninger for virksomhedsledelse og regler om aflønning, som tager højde for forskellene mellem kreditinstitutter og investeringsselskaber. Nævnte regler bør dog ikke finde anvendelse på små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber, da bestemmelserne vedrørende aflønning og virksomhedsledelse under direktiv 2014/65/EU er tilstrækkeligt omfattende for denne type af selskaber.

(21)Ligeledes viste Kommissionens rapport, COM(2016) 510 30 , at kravene om udskydelse og udbetaling i instrumenter som omhandlet i direktiv 2013/36/EU ikke er hensigtsmæssige for små og ikke komplekse investeringsselskaber eller for personale med variabel aflønning i et begrænset omfang. Klare, konsekvente og harmoniserede kriterier for udpegning af investeringsselskaber og enkeltpersoner, som disse krav ikke finder anvendelse på, er nødvendige for at sikre tilsynskonvergens og sikre fælles spilleregler. Samtidig er det dog hensigtsmæssigt at give de kompetente myndigheder en vis fleksibilitet til at vedtage en strengere tilgang, hvis de anser det for at være nødvendigt.

(22)Det er også hensigtsmæssigt at give investeringsselskaberne en vis fleksibilitet i den måde, hvorpå de anvender ikke likvide instrumenter, når der udbetales variabel aflønning, så længe de er effektive med hensyn til at nå målet om at tilpasse personalets interesser til interesserne hos forskellige interessenter som f.eks. aktionærer og kreditorer og bidrager til at tilpasse den variable aflønning til investeringsselskabets risikoprofil.

(23)Investeringsselskabers indtægter i form af gebyrer, provisioner og andre indtægter i forbindelse med levering af forskellige investeringstjenester er meget volatile. Begrænsning af aflønningens variable komponent til en andel af aflønningens faste komponent ville påvirke selskabets evne til at reducere aflønningen i perioder med reducerede indtægter og kunne føre til en stigning i selskabets faste omkostningsgrundlag med deraf følgende risici for selskabets evne til at stå imod i perioder med økonomisk nedgang eller faldende indtægter. For at undgå disse risici bør der ikke indføres en fælles maksimal sats for forskellen mellem aflønningens variable og faste elementer for ikke systemiske investeringsselskaber. Sådanne investeringsselskaber bør i stedet selv fastsætte passende satser.

(24)Som reaktion på den stigende efterspørgsel fra borgerne efter skattemæssig gennemsigtighed og for at fremme investeringsselskabernes sociale ansvar er det passende at kræve, at investeringsselskaber offentliggør visse oplysninger, herunder oplysninger om fortjeneste, betalt skat og eventuelle offentlige tilskud, de har modtaget.

(25)Den tilsynsmæssige konsolideringsmetode, som der stilles krav om i forordning (EU) nr. 575/2013, bør for koncerner udelukkende bestående af investeringsselskaber erstattes med en koncernkapitaltest, for at behandle de risici, som vedrører koncerner udelukkende bestående af investeringsselskaber. Den koncerntilsynsførendes afgørelse bør dog baseres på de samme principper, som finder anvendelse i tilfælde af tilsyn på konsolideret grundlag. For at sikre et ordentligt samarbejde bør koordineringsforanstaltningernes centrale elementer og navnlig oplysningskrav i nødsituationer eller samarbejds- og koordineringsordninger svare til de centrale koordineringselementer, der anvendes i forbindelse med det fælles regelsæt for kreditinstitutter.

(26)På den ene side bør Kommissionen kunne forelægge Rådet henstillinger vedrørende forhandlingerne om aftaler mellem Unionen og tredjelande om den praktiske udøvelse af tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten for investeringsselskaber, hvis moderselskaber er etableret i tredjelande, og for investeringsselskaber, der driver forretning i tredjelande, og hvis moderselskaber er etableret i Unionen. På den anden side bør medlemsstaterne og EBA også kunne indgå administrative aftaler med tredjelande med henblik på udførelsen af deres tilsynsopgaver.

(27)For at sikre retssikkerhed og undgå overlapninger mellem den nuværende tilsynsramme, som finder anvendelse på både kreditinstitutter og investeringsselskaber, og dette direktiv, bør forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU ændres for at fjerne investeringsselskaber fra deres anvendelsesområde. Investeringsselskaber, som er en del af en bankkoncern, bør dog fortsat være omfattet af de bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, som er relevante for bankkoncernen, f.eks. bestemmelserne om det intermediære moderselskab i Unionen, der er omhandlet i [artikel 21b] i direktiv 2013/36/EU, og af bestemmelserne om tilsynsmæssig konsolidering i første del, afsnit 2, kapitel 2, i forordning (EU) nr. 575/2013.

(28)Det er nødvendigt at specificere de punkter, som virksomhederne skal gennemgå for at kontrollere, om de er omfattet af definitionen af et kreditinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, og derfor skal opnå tilladelse som et kreditinstitut. Da visse investeringsselskaber allerede udfører de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, er det også nødvendigt at sikre klarhed over den fortsatte tilladelse til disse aktiviteter.

(29)For at sikre et effektivt tilsyn er det af stor betydning, at virksomheder, som opfylder betingelserne i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 ansøger om tilladelse som et kreditinstitut. De kompetente myndigheder bør derfor have mulighed for at pålægge virksomheder, som ikke ansøger om nævnte tilladelse, sanktioner.

(30)Ændringen af definitionen af "kreditinstitut" i forordning (EU) nr. 575/2013 ved forordning [forordning (EU)---/----[IFR]] kan fra ikrafttrædelsen komme til at omfatte investeringsselskaber, som allerede driver forretning på grundlag af en tilladelse, der er udstedt i overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU. Nævnte virksomheder bør tillades at fortsætte med at drive forretning på grundlag af deres tilladelse som investeringsselskaber, indtil der indrømmes tilladelse som kreditinstitut. Nævnte investeringsselskaber bør indgive en ansøgning om tilladelse som kreditinstitut, senest når gennemsnittet for deres samlede månedlige aktiver overstiger en af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede tærskler i løbet af en periode på 12 på hinanden følgende måneder. Hvis et investeringsselskab overstiger en af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede tærskler fra datoen for dette direktivs ikrafttræden, bør gennemsnittet for deres samlede månedlige aktiver beregnes under hensyntagen til de 12 på hinanden følgende måneder, der går forud for denne dato. Disse investeringsselskaber bør søge om tilladelse som kreditinstitut senest et år og en dag efter dette direktivs ikrafttræden.

(31)Ændringen af definitionen af "kreditinstitut" i forordning (EU) nr. 575/2013 ved forordning [forordning (EU)---/----[IFR]] kan også få indvirkning på virksomheder, som allerede har ansøgt om tilladelse som investeringsselskaber i henhold til direktiv 2014/65/EU, og hvis ansøgning stadig er under behandling. Sådanne ansøgninger bør overføres til de i henhold til direktiv 2013/36/EU kompetente myndigheder og behandles i overensstemmelse med tilladelsesbestemmelserne i nævnte direktiv, hvis virksomhedens forventede samlede aktiver overstiger en af tærsklerne i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013.

(32)De i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede virksomheder bør også være omfattet af alle kravene vedrørende adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut i afsnit III i direktiv 2013/36/EU, herunder bestemmelserne om inddragelse af tilladelse i overensstemmelse med artikel 18 i nævnte direktiv. Nævnte direktivs artikel 18 bør dog ændres for at sikre, at de kompetente myndigheder også kan inddrage den tilladelse, som er meddelt et kreditinstitut, når nævnte kreditinstitut udelukkende bruger sin tilladelse til at indgå i de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter og i en periode på fem på hinanden følgende år har gennemsnitlige samlede aktiver, der ligger under de i nævnte artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), fastsatte tærskler.

(33)I henhold til artikel 39 i direktiv 2014/65/EU er tredjelandsselskaber, som leverer finansielle tjenesteydelser i EU, omfattet af nationale ordninger, i henhold til hvilke der kan stilles krav om etablering af en filial i en medlemsstat. For at lette den regelmæssige overvågning og vurdering af de aktiviteter, som tredjelandsselskaber udfører gennem filialer i Unionen, bør de kompetente myndigheder underrettes om omfanget og rækkevidden af de tjenester og aktiviteter, der leveres og udføres gennem filialer på deres område.

(34)EBA har, i samarbejde med ESMA, udarbejdet en rapport, som er baseret på en grundig baggrundsanalyse, dataindsamling og høringer om en skræddersyet tilsynsordning for alle ikke systemiske investeringsselskaber, og som fungerer som grundlag for de reviderede tilsynsmæssige rammer for investeringsselskaber.

(35)For at sikre en harmoniseret anvendelse af dette direktiv bør EBA få til opgave at udarbejde tekniske standarder, der præciserer, hvilke oplysninger myndighederne i hjem- og værtslandet bør udveksle i forbindelse med tilsynet, og hvordan investeringsselskaberne bør vurdere omfanget af deres aktiviteter med henblik på de interne ledelseskrav og navnlig for at vurdere, hvorvidt de udgør små og ikke indbyrdes forbundne selskaber. De tekniske standarder bør også præcisere, hvilke medarbejdere der har væsentlige virkninger for selskabers risikoprofil med henblik på aflønningsbestemmelserne, og hvilke hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, der er kvalificeret som variabel aflønning. Endelig bør de tekniske standarder præcisere, ved hjælp af hvilke elementer det vurderes, i hvilket omfang kravene vedrørende intern ledelse, gennemsigtighed, behandling af risici og aflønning finder anvendelse, hvordan de kompetente myndigheder anvender yderligere kapitalkrav, og hvordan tilsynskollegierne fungerer.

(36)For at sikre ensartet anvendelse af dette direktiv og for at tage hensyn til udviklingen på de finansielle markeder bør beføjelsen til vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen, for så vidt angår yderligere præcisering af definitionerne i dette direktiv, investeringsselskabers interne kapital og risikovurderinger samt de kompetente myndigheders tilsynskontrol- og vurderingsbeføjelser. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører de relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(37)For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af dette direktiv, og navnlig for så vidt angår vedtagelsen af EBA's udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende kravene til informationsudveksling mellem kompetente myndigheder, og for at tage hensyn til udviklingen på det økonomiske og monetære område, for så vidt angår kravene til startkapitalens størrelse for investeringsselskaber, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 31 .

(38)Da målene for dette direktiv, nemlig at oprette et sæt effektive og forholdsmæssige tilsynsrammer, der kan sikre, at investeringsselskaber, som har tilladelse til at drive virksomhed i Unionen, kan fungere på et sundt finansielt grundlag og forvaltes på en velordnet måde, herunder i deres kunders bedste interesser, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, men på grund af deres omfang og virkninger bedre nås på EU-plan, kan Unionen vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(39)I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende dokumenter 32 har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget —

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

AFSNIT I

GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastlægger regler vedrørende:

a)investeringsselskabers startkapital

b)de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser og -redskaber til udøvelse af tilsyn med investeringsselskaber

c)de kompetente myndigheders tilsyn med investeringsselskaber på en måde, som er forenelig med de regler, der er fastlagt i [forordning (EU) ---/----[IFR]

d)offentliggørelseskrav til de kompetente myndigheder på området for tilsyn med investeringsselskaber.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.Dette direktiv finder anvendelse på investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU 33 .

Artikel 3

Definitioner

1.    I dette direktiv forstås ved:

1)"accessorisk servicevirksomhed": accessorisk servicevirksomhed, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 18), i forordning (EU) nr. 575/2013

2)"meddelelse af tilladelse": meddelelse af tilladelse til et investeringsselskab i overensstemmelse med afsnit II i direktiv 2014/65/EU

3)"filial": filial som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 30), i direktiv 2014/65/EU

4)"tætte forbindelser": tætte forbindelser som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 35), i direktiv 2014/65/EU

5)"kompetent myndighed": en offentlig myndighed eller et offentligt organ i en medlemsstat, som er officielt anerkendt og ved national lovgivning tillagt beføjelse til at føre tilsyn med investeringsselskaber i overensstemmelse med dette direktiv som led i den gældende tilsynsordning i den pågældende medlemsstat

6)"råvarehandlere": råvarehandlere som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 145), i forordning (EU) nr. 575/2013

7)"kontrol": forholdet mellem et moderselskab og et datterselskab som beskrevet i artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU 34 eller i de regnskabsstandarder, som investeringsselskaber er omfattet af i henhold til forordning (EF) nr. 1606/2002 35 , eller et lignende forhold mellem en fysisk eller juridisk person og en virksomhed

8)"overholdelse af koncernkapitaltest": moderselskabet i en investeringsselskabskoncerns overholdelse af kravene i artikel 7 i [forordning (EU) ---/----[IFR]

9)"kreditinstitut": kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013

10)"derivater": derivater som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 29), i forordning (EU) nr. 600/2014 36

11)"finansieringsinstitut": et finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 13), i [forordning (EU) ---/----[IFR]

12)"koncern": en koncern som defineret i artikel 2, nr. 11), i direktiv 2013/34/EU

13)"koncerntilsynsførende": en kompetent myndighed med ansvar for tilsyn med, om investeringsmoderselskaber i Unionen og investeringsselskaber, som kontrolleres af investeringsmoderholdingselskaber i Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen, overholder koncernkapitaltesten

14)"hjemland": et hjemland som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 55), litra a), i direktiv 2014/65/EU

15)"værtsland": et værtsland som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 56), i direktiv 2014/65/EU

16)"startkapital": den kapital, der kræves for at meddele tilladelse til et investeringsselskab

17)"investeringsselskab": et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/65/EU

18)"investeringsselskabskoncern": en investeringsselskabskoncern som defineret i artikel 4, stk.1, nr. 23), i [forordning (EU) ---/----[IFR]

19)"investeringsholdingselskab": et investeringsholdingselskab som defineret i artikel 4, stk.1, nr. 21), i [forordning (EU) ---/----[IFR]

20)"investeringsservice og -aktiviteter": investeringsservice og -aktiviteter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i direktiv 2014/65/EU

21)"ledelsesorgan": et ledelsesorgan som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 36), i direktiv 2014/65/EU

22)"ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion": ledelsesorganet, der handler i sin funktion med kontrol og overvågning af ledelsens beslutningstagning

23)"blandet finansielt holdingselskab": et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr. 15), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF 37

24)"øverste ledelse": den øverste ledelse som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 37), i direktiv 2014/65/EU

25)"moderselskab": et moderselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 32), i direktiv 2014/65/EU

26)"datterselskab": et datterselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 33), i direktiv 2014/65/EU

27)"systemisk risiko": systemisk risiko som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 10), i direktiv 2013/36/EU

28)"investeringsmoderselskab i Unionen": et investeringsmoderselskab i Unionen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 49), i [forordning (EU) ---/----[IFR]

29)"investeringsmoderholdingselskab i Unionen": et investeringsmoderholdingselskab i Unionen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 50), i [forordning (EU) ---/----[IFR]

30)"blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen": et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 51), i [forordning (EU) ---/----[IFR].

2.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 54 for at præcisere:

a)definitionerne fastsat i stk. 1 for at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv

b)definitionerne fastsat i stk. 1 for i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne.

AFSNIT II

KOMPETENTE MYNDIGHEDER

Artikel 4

Udpegning af de kompetente myndigheder og deres beføjelser

1.Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder, der varetager de i dette direktiv omhandlede funktioner og opgaver. Medlemsstaterne underretter Kommissionen og EBA om nævnte udpegning, og hvis der er tale om mere end en enkelt kompetent myndighed, om de enkelte kompetente myndigheders funktioner og opgaver.

2.Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med investeringsselskabers og, hvis det er relevant, investeringsholdingselskabers og blandede finansielle holdingselskabers aktiviteter for at kunne vurdere, om de overholder bestemmelserne i dette direktiv og i [forordning (EU) ---/----[IFR].

3.Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har de nødvendige beføjelser, herunder en beføjelse til at foretage kontrol på stedet i overensstemmelse med artikel 12, således at de kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om investeringsselskaber og, hvis det er relevant, investeringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber overholder bestemmelserne i dette direktiv og i [forordning (EU) ---/----[IFR], og undersøge eventuelle overtrædelser af nævnte bestemmelser.

4.Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har den ekspertise, de ressourcer, den operationelle kapacitet, de beføjelser og den uafhængighed, der kræves for at kunne varetage funktionerne vedrørende det tilsyn, de undersøgelser og de sanktioner, der er fastlagt i dette direktiv.

5.Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaberne giver deres kompetente myndigheder alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om investeringsselskaberne overholder de nationale bestemmelser, som gennemfører dette direktiv, og [forordning (EU) ---/----[IFR]. Investeringsselskabernes interne kontrolmekanismer og administrative og regnskabsmæssige praksis skal gøre det muligt for de kompetente myndigheder til enhver tid at kontrollere, om de overholder disse bestemmelser.

6.Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaberne registrerer alle deres transaktioner og dokumenterer de systemer og processer, som er omfattet af dette direktiv og [forordning (EU) ---/----[IFR], på en sådan måde, at de kompetente myndigheder til enhver tid kan vurdere, om de overholder de nationale bestemmelser, som gennemfører dette direktiv, og [forordning (EU) ---/----[IFR].

Artikel 5
Samarbejde inden for en medlemsstat

1.De kompetente myndigheder indgår i et tæt samarbejde med de offentlige myndigheder eller organer, som i deres medlemsstat er ansvarlige for at føre tilsyn med kreditinstitutter og finansieringsinstitutter. Medlemsstaterne stiller krav om, at nævnte kompetente myndigheder og nævnte offentlige myndigheder eller organer udveksler alle de oplysninger, der er afgørende eller relevante for udøvelsen af deres funktioner og opgaver.

2.Kompetente myndigheder, som er forskellige fra de myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 67 i direktiv 2014/65/EU, indfører en mekanisme, som gør det muligt at samarbejde med nævnte myndigheder og at udveksle alle de oplysninger, der er relevante for udøvelsen af deres respektive funktioner og opgaver.

Artikel 6

Samarbejde inden for Det Europæiske Finanstilsynssystem

De kompetente myndigheder tager under varetagelsen af deres opgaver hensyn til konvergensen af tilsynsredskaber og tilsynspraksis i anvendelsen af juridiske bestemmelser vedtaget i henhold til dette direktiv og [forordning (EU) ---/----[IFR].

Medlemsstaterne sikrer, at:

a)de kompetente myndigheder som parter i ESFS samarbejder i tillid og fuld gensidig respekt, navnlig når de sikrer et flow af relevante og pålidelige oplysninger mellem dem selv og de andre parter i ESFS

b)de kompetente myndigheder deltager i EBA's aktiviteter, og hvis det er relevant, i de tilsynskollegier, der er omhandlet i artikel 44 og i artikel 116 i direktiv 2013/36/EU

c)de kompetente myndigheder træffer alle foranstaltninger for at overholde de retningslinjer og henstillinger, som EBA har udstedt i overensstemmelse med artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 38 , og at reagere på de advarsler og henstillinger, som Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) har rettet i henhold til artikel 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 39

d)de kompetente myndigheder samarbejder tæt med ESRB

e)de opgaver og beføjelser, der er tildelt de kompetente myndigheder, ikke forhindrer nævnte kompetente myndigheder i at udføre deres opgaver som medlemmer af EBA eller af ESRB eller i medfør af dette direktiv og [forordning (EU) ---/----[IFR].

Artikel 7
Tilsynets EU-dimension

De kompetente myndigheder i hver medlemsstat tager ved udførelsen af deres generelle opgaver behørigt hensyn til de potentielle virkninger, som deres beslutninger kan have på stabiliteten af det finansielle system i de andre berørte medlemsstater, og navnlig i nødsituationer, på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed på det relevante tidspunkt.

AFSNIT III
STARTKAPITAL

Artikel 8
Startkapital

1.Investeringsselskaber skal i henhold til artikel 15 i direktiv 2014/65/EU for at få meddelt tilladelse til at udbyde de investeringstjenesteydelser og udøve de investeringsaktiviteter, der er opført i afsnit A, punkt 3), 6), 8) eller 9), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, have en startkapital på 750 000 EUR.

2.Investeringsselskaber skal i henhold til artikel 15 i direktiv 2014/65/EU for at få meddelt tilladelse til at udbyde de investeringstjenesteydelser og udøve de investeringsaktiviteter, der er opført i afsnit A, punkt 1), 2), 4), 5) eller 7), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, uden at have tilladelse til at forvalte hverken kunders penge eller værdipapirer, have en startkapital på 75 000 EUR.

3.Andre investeringsselskaber end de i stk. 1 og 2 omhandlede skal henhold til artikel 15 i direktiv 2014/65/EU have en startkapital på 150 000 EUR.

4.Kommissionen opdaterer ved hjælp af gennemførelsesretsakter størrelsen af den i stk. 1-3 i denne artikel omhandlede startkapital under hensyn til udviklingen på det økonomiske og monetære område. Nævnte gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

Artikel 9
Startkapitalens sammensætning

Investeringsselskabers startkapital består af et eller flere af de elementer, der er omhandlet i artikel 9 i [forordning (EU) nr. ---/----[IFR].

AFSNIT IV
TILSYN
 

KAPITEL 1
Principper for tilsyn

Afdeling 1
Hjemlandets og værtslandets beføjelser og opgaver

Artikel 10
Hjemlandets kompetente myndigheders beføjelser

Ansvaret for tilsyn med et investeringsselskab påhviler hjemlandets kompetente myndigheder; dette berører ikke de bestemmelser i dette direktiv, der pålægger værtslandets kompetente myndigheder et ansvar.

Artikel 11
Samarbejde mellem kompetente myndigheder i forskellige medlemsstater

1.De kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater indgår i et tæt samarbejde med henblik på at varetage deres opgaver i henhold til dette direktiv og [forordning (EU) ---/----[IFR], navnlig ved uden ophold at udveksle oplysninger om investeringsselskaber, herunder bl.a.:

a)oplysninger om investeringsselskabets ledelse og ejerforhold

b)oplysninger om investeringsselskabets overholdelse af kapitalkravene

c)oplysninger om investeringsselskabets koncentrationsrisiko og likviditet

d)oplysninger om investeringsselskabets administrative og regnskabsmæssige praksis samt interne kontrolmekanismer

e)oplysninger om andre relevante faktorer, som kan påvirke den risiko, som investeringsselskabet udgør.

2.De kompetente myndigheder i hjemlandet meddeler straks de kompetente myndigheder i værtslandet oplysninger og resultater vedrørende eventuelle problemer og risici, som et investeringsselskab indebærer i forhold til kundebeskyttelse eller det finansielle systems stabilitet i værtslandet, og som de har konstateret i forbindelse med deres tilsyn med et investeringsselskabs aktiviteter.

3.De kompetente myndigheder i hjemlandet reagerer på oplysninger, som de kompetente myndigheder i værtslandet meddeler, ved at træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at afværge eller afhjælpe de eventuelle problemer og risici, der er omhandlet i stk. 2. De kompetente myndigheder i hjemlandet forklarer efter anmodning de kompetente myndigheder i værtslandet, hvordan der er taget hensyn til de oplysninger og resultater, som de kompetente myndigheder i værtslandet har meddelt.

4.Hvis de kompetente myndigheder i værtslandet efter meddelelse af de oplysninger og resultater, der er omhandlet i stk. 2, er af den opfattelse, at de kompetente myndigheder i hjemlandet ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 3, kan de kompetente myndigheder i værtslandet efter at have underrettet de kompetente myndigheder i hjemlandet og EBA træffe relevante foranstaltninger for at beskytte de kunder, til hvilke der ydes tjenester, og det finansielle systems stabilitet.

5.Hvis de kompetente myndigheder i hjemlandet er uenige i de foranstaltninger, som det kompetente myndigheder i værtslandet træffer, kan de indbringe sagen for EBA, som handler i overensstemmelse med proceduren i artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Når EBA handler i overensstemmelse med nævnte artikel, skal den træffe afgørelse inden for en måned.

6.EBA udarbejder, efter høring af ESMA, udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som præciserer de krav, der stilles til den type og form for oplysninger, som er omhandlet i stk. 1 og 2 i denne artikel.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

7.EBA udarbejder, efter høring af ESMA, udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer, -modeller og -procedurer til brug for de informationsudvekslingskrav, som kan forventes at lette tilsynet med investeringsselskaber.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

8.EBA forelægger senest [nine months from the date of entry into force of this Directive] Kommissionen de i stk. 6 og 7 omhandlede udkast til tekniske standarder.

Artikel 12
Kontrol på stedet og undersøgelsesbesøg hos filialer etableret i en anden medlemsstat

1.Hvis et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, udøver virksomhed gennem en filial etableret i en anden medlemsstat, sikrer værtslandet, at hjemlandets kompetente myndigheder efter meddelelse herom til værtslandets kompetente myndigheder kan udføre kontrol på stedet af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, og undersøge nævnte filial.

2.De kompetente myndigheder i værtslandet har med henblik på tilsyn, og hvis de finder det relevant af hensyn til stabiliteten af det finansielle system i værtslandet, beføjelse til i enkelttilfælde at foretage kontrol på stedet og undersøgelser af de aktiviteter, som filialer af investeringsselskaber udøver på deres område, og kræve oplysninger fra en filial om dens aktiviteter.

Forud for nævnte kontrol eller undersøgelser hører værtslandets kompetente myndigheder de kompetente myndigheder i hjemlandet.

Efter nævnte kontrol eller undersøgelser meddeler de kompetente myndigheder i værtslandet de kompetente myndigheder i hjemlandet de oplysninger, som er relevante for risikovurderingen af investeringsselskabet.



Afdeling 2

Tavshedspligt og indberetningspligt

Artikel 13
Tavshedspligt og udveksling af fortrolige oplysninger

1.Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder og alle de personer, der er forbundet med nævnte myndigheder, herunder de personer, der er omhandlet i artikel 76, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU, undergives tavshedspligt med henblik på dette direktiv og [forordning (EU) ---/----[IFR].

Fortrolige oplysninger, som sådanne myndigheder og personer modtager i forbindelse med deres hverv, må kun videregives i summarisk eller samlet form, forudsat at de enkelte investeringsselskaber eller personer ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen.

Hvis et investeringsselskab er erklæret konkurs eller er genstand for tvangslikvidation, kan fortrolige oplysninger, der ikke vedrører tredjemand, videregives under en civil retssag eller handelssag, hvis det er nødvendigt for at gennemføre nævnte sag.

2.De kompetente myndigheder anvender kun de fortrolige oplysninger, der er indsamlet, udvekslet eller fremsendt i henhold til dette direktiv og [forordning (EU) ---/----[IFR], med henblik på at varetage deres opgaver, og navnlig med henblik på:

a)overvågning af de tilsynsmæssige krav i dette direktiv og i [forordning (EU) ---/----[IFR]

b)pålæggelse af sanktioner

c)indbringelse af de kompetente myndigheders afgørelser for en højere administrativ myndighed

d)indbringelse for domstolene efter artikel 21.

3.Andre fysiske og juridiske personer eller organer end de kompetente myndigheder, som modtager fortrolige oplysninger i henhold til dette direktiv og [forordning (EU) ---/----[IFR], anvender kun nævnte oplysninger til de formål, som den kompetente myndighed udtrykkeligt har fastsat, eller i overensstemmelse med national lovgivning.

4.De kompetente myndigheder kan udveksle fortrolige oplysninger med henblik på stk. 2, kan udtrykkeligt anføre, hvordan nævnte oplysninger skal behandles, og kan udtrykkeligt begrænse yderligere fremsendelse af nævnte oplysninger.

5.Den i stk. 1 omhandlede forpligtelse forhindrer ikke de kompetente myndigheder i at fremsende fortrolige oplysninger til Europa-Kommissionen, når nævnte oplysninger er nødvendige, for at Kommissionen kan udøve sine beføjelser.

6.De kompetente myndigheder kan give EBA, ESMA, ESRB, medlemsstaternes centralbanker, ESCB og ECB i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder og, hvis det er relevant, offentlige myndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn med betalings- og afviklingssystemer, fortrolige oplysninger, hvis nævnte oplysninger er nødvendige, for at de kan udføre deres opgaver.

Artikel 14
Administrative aftaler med tredjelande om udveksling af oplysninger

Medlemsstaterne, og EBA i overensstemmelse af artikel 33 i forordning (EU) nr. 1093/2010, kan med henblik på at udføre deres tilsynsopgaver i henhold til dette direktiv eller [forordning (EU) ---/----[IFR], indgå administrative aftaler med tilsynsmyndighederne i tredjelande om udveksling af oplysninger, herunder i forbindelse med følgende:

a)tilsyn med finansieringsinstitutter og finansielle markeder

b)likvidation og konkursbehandling af investeringsselskaber og lignende procedurer

c)tilsyn med organer, der er ansvarlige for likvidation og konkursbehandling af investeringsselskaber og lignende procedurer

d)lovpligtig revision af finansieringsinstitutter eller institutter, som forvalter garantiordninger

e)tilsyn med de personer, der er ansvarlige for at foretage lovpligtig revision af finansieringsinstitutters regnskaber

f)tilsyn med personer, der driver virksomhed på markeder for emissionskvoter, for at sikre en konsolideret oversigt over finansielle markeder og spotmarkeder

g)tilsyn med personer, der driver virksomhed på markedet for landbrugsråvarederivater, for at sikre en konsolideret oversigt over finansielle markeder og spotmarkeder.

Nævnte aftaler skal indeholde bestemmelser om tavshedspligt, der svarer til bestemmelserne i dette direktivs artikel 13.

Artikel 15
Krav til de personer, der har ansvaret for kontrol af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber

40 41 Medlemsstaterne fastsætter, at enhver person, der er bemyndiget i henhold direktiv 2006/43/EF, og som i et investeringsselskab udfører de hverv, der er beskrevet i artikel 73 i direktiv 2009/65/EF eller i artikel 34 i direktiv 2013/34/EU, eller ethvert andet lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til de kompetente myndigheder om ethvert forhold eller enhver beslutning vedrørende nævnte investeringsselskab eller vedrørende en virksomhed, der har tætte forbindelser til dette investeringsselskab, som

a)udgør en væsentlig overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv

b)kan påvirke investeringsselskabets fortsatte funktion eller

c)kan føre til nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold.

Afdeling 3
Sanktioner, undersøgelsesbeføjelser og klageadgang

Artikel 16
Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger

1.Medlemsstaterne fastsætter regler om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger vedrørende overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og af [forordning (EU) ---/----[IFR], herunder i følgende tilfælde:

a)et investeringsselskab råder ikke over interne ledelsesordninger som omhandlet i artikel 24

b)et investeringsselskab undlader i strid med artikel 52, stk. 1, litra b), i [forordning (EU) ---/----[IFR] at indberette oplysninger til de kompetente myndigheder om opfyldelse af forpligtelsen til at overholde kapitalkravene i nævnte forordnings artikel 11 eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger

c)et investeringsselskab undlader i strid med artikel 34 i [forordning (EU) ---/----] at indberette oplysninger til de kompetente myndigheder om koncentrationsrisikoen eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger

d)et investeringsselskab udsætter sig for en koncentrationsrisiko, som overstiger grænseværdierne i artikel 36 i [forordning (EU) ---/----[IFR], jf. dog artikel 37 og 38 i nævnte forordning

e)et investeringsselskab undlader i strid med artikel 42 i [forordning (EU) ---/----[IFR] gentagne gange eller konsekvent at besidde likvide midler, jf. dog artikel 43 i nævnte forordning

f)et investeringsselskab undlader i strid med bestemmelserne i sjette del i [forordning (EU) ---/----[IFR] at indberette oplysninger eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger

g)et investeringsselskab foretager udbetalinger til indehavere af instrumenter, der indgår i investeringsselskabets kapitalgrundlag, i tilfælde, hvor artikel 28, 52 eller 63 i forordning (EU) nr. 575/2013 forbyder sådanne udbetalinger til indehavere af instrumenter, der indgår i kapitalgrundlaget

h)et investeringsselskab er fundet ansvarligt for en alvorlig overtrædelse af nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til direktiv (EU) 2015/849 42

i)et investeringsselskab tillader en eller flere personer, der ikke overholder artikel 91 i direktiv 2013/36/EU, at blive eller forblive medlem af ledelsesorganet.

Fastsætter medlemsstaterne ikke bestemmelser om administrative sanktioner for overtrædelser, der er omfattet af national strafferet, meddeler de Kommissionen de relevante strafferetlige bestemmelser.

De administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

2.    De administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som er omhandlet i stk. 1, første afsnit, omfatter følgende:

a)en offentlig erklæring, hvori nævnes den ansvarlige fysiske eller juridiske person eller det ansvarlige investeringsselskab, investeringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab og overtrædelsens art

b)en afgørelse, hvorefter det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe den udviste handlemåde til ophør og at afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde

c)et midlertidigt forbud mod varetagelse af hverv i investeringsselskaber, som pålægges medlemmer af investeringsselskabets ledelsesorgan eller en hvilken som helst anden fysisk person

d)for juridiske personer, administrative økonomiske sanktioner på op til 10 % af selskabets samlede årlige nettoomsætning, herunder bruttoindkomsten bestående af renteindtægter og tilsvarende indtægter, indtægter fra aktier og andre værdipapirer med fast/variabelt afkast samt gebyrer og provisionsindtægter i det foregående forretningsår

e)for juridiske personer, administrative økonomiske sanktioner på op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt denne fortjeneste eller dette tab kan beregnes

f)for fysiske personer, administrative bøder på op til 5 000 000 EUR eller i medlemsstater, der ikke har euroen som valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den [date of entry into force of this Directive].

Hvis det i litra d) omhandlede selskab er et datterselskab, er den relevante bruttoindkomst den bruttoindkomst, som fremgår af det øverste moderselskabs konsoliderede regnskab for det foregående forretningsår.

Medlemsstaterne sikrer, at der i tilfælde af et investeringsselskabs overtrædelse af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, eller [forordning (EU) ---/----[IFR], kan anvendes sanktioner over for medlemmerne af ledelsesorganet og over for andre fysiske personer, som i henhold til national lovgivning er ansvarlige for overtrædelsen.

3.Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner eller administrative foranstaltninger som omhandlet i stk. 1 og fastsættelse af størrelsen af de administrative økonomiske sanktioner tager højde for alle relevante omstændigheder, herunder i givet fald:

a)overtrædelsens grovhed og varighed

b)graden af ansvar hos de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen

c)den finansielle styrke hos de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, herunder juridiske personers samlede omsætning eller fysiske personers årsindkomst

d)vigtigheden af den fortjeneste, de juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, har opnået, eller det tab, de juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, har undgået

e)eventuelle tab, som tredjeparter har lidt som følge af overtrædelsen

f)omfanget af samarbejdet med de relevante kompetente myndigheder

g)overtrædelser, som de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, tidligere har begået

h)enhver potentiel systemisk følge af overtrædelsen.

Artikel 17
Undersøgelsesbeføjelser

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder tillægges alle de informationsindsamlings- og undersøgelsesbeføjelser, som er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver, herunder:

a)beføjelse til at kræve, at følgende fysiske eller juridiske personer udleverer oplysninger om:

i)investeringsselskaber, der er etableret i den berørte medlemsstat

ii)investeringsholdingselskaber, der er etableret i den berørte medlemsstat

iii)blandede finansielle holdingselskaber, der er etableret i den berørte medlemsstat

iv)holdingselskaber med blandede aktiviteter, der er etableret i den berørte medlemsstat

v)personer, som tilhører de enheder, der er omhandlet i nr. i)-iv)

vi)tredjeparter, som de enheder, der er omhandlet i nr. i)-iv), har outsourcet driftsmæssige funktioner eller aktiviteter til

b)beføjelse til at foretage alle nødvendige undersøgelser af alle de personer, der er omhandlet i litra a), som er etableret i eller befinder sig i den berørte medlemsstat, herunder:

i)til at kræve forelæggelse af dokumenter fra de i litra a) omhandlede personer

ii)til at undersøge regnskaber og registre tilhørende de i litra a) omhandlede personer og til at tage kopier eller uddrag af nævnte regnskaber og registre

iii)til at indhente skriftlige eller mundtlige redegørelser fra de i litra a) omhandlede personer eller fra deres repræsentanter eller personale

iv)til at udspørge enhver anden person, der samtykker heri, med det formål at indsamle oplysninger om undersøgelsens genstand

c)beføjelse til at foretage alle nødvendige undersøgelser af forretningslokaler tilhørende de i litra a) omhandlede juridiske personer og enhver anden virksomhed, der indgår i tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten, når en kompetent myndighed er den koncerntilsynsførende, med forbehold af forudgående underretning af andre berørte kompetente myndigheder.

Artikel 18
Offentliggørelse af administrative sanktioner og foranstaltninger

1.Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på deres officielle websted uden ophold offentliggør alle de administrative sanktioner og foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 16, og som ikke er blevet appelleret eller ikke længere kan appelleres. Nævnte offentliggørelse skal omfatte oplysninger om typen og arten af overtrædelsen og identiteten af den fysiske eller juridiske person, som sanktionen pålægges, eller over for hvem foranstaltningen træffes. Oplysningerne offentliggøres først efter, at nævnte person er blevet underrettet om sanktionerne eller foranstaltningerne, og kun i det omfang, at offentliggørelsen er nødvendig og proportional.

2.Når medlemsstater tillader offentliggørelse af administrative sanktioner eller foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 16, og som er blevet appelleret, skal de kompetente myndigheder også på deres officielle websted offentliggøre oplysninger om appelstatus og resultatet af appellen.

3.I følgende tilfælde offentliggør de kompetente myndigheder de administrative sanktioner eller foranstaltninger, som er pålagt i henhold til artikel 16, i anonymiseret form:

a)offentliggørelsen af personoplysninger, såfremt sanktionen er pålagt en fysisk person, anses for at være ikke-proportional

b)offentliggørelsen ville skade en igangværende strafferetlig efterforskning eller stabiliteten på de finansielle markeder

c)offentliggørelsen ville påføre investeringsselskaber eller fysiske personer uforholdsmæssig stor skade.

4.De kompetente myndigheder sikrer, at oplysninger, der offentliggøres i henhold til denne artikel, forbliver på deres officielle websted i mindst fem år. Personoplysninger må kun beholdes på den kompetente myndigheds officielle websted, hvis det er tilladt i henhold til de gældende databeskyttelsesregler.

Artikel 19
Indberetning af sanktioner til EBA

De kompetente myndigheder underretter EBA om administrative sanktioner og foranstaltninger, der pålægges i henhold til artikel 16, om enhver appel vedrørende nævnte sanktioner og foranstaltninger og om resultaterne heraf. EBA driver en central database over administrative sanktioner og foranstaltninger, der indberettes til den, udelukkende med henblik på udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Kun kompetente myndigheder skal have adgang til databasen, og den skal ajourføres regelmæssigt.

EBA driver et websted med link til hver kompetent myndigheds offentliggørelse af administrative sanktioner og foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 16 og angiver, hvor længe hver enkelt medlemsstat offentliggør administrative sanktioner og foranstaltninger.

Artikel 20
Indberetning af overtrædelser

1.Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder indfører effektive og pålidelige mekanismer, som kan anvendes til at indberette potentielle eller faktiske overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og af [forordning (EU) ---/----[IFR], herunder følgende:

a)særlige procedurer for behandling af indberetninger om overtrædelser

b)passende beskyttelse af ansatte i investeringsselskaber, som indberetter overtrædelser begået inden for investeringsselskabet, mod gengældelse, forskelsbehandling og andre former for uretfærdig behandling fra investeringsselskabets side

c)beskyttelse af personoplysninger både hvad angår den person, som indberetter overtrædelsen, og den fysiske person, som formodes at være ansvarlig for nævnte overtrædelse, i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679

d)klare regler, der sikrer, at en person, der indberetter overtrædelser begået inden for investeringsselskabet, til enhver tid garanteres fuld fortrolighed, medmindre offentliggørelse kræves i henhold til national ret som led i yderligere efterforskninger eller efterfølgende retssager.

2.Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber har passende procedurer for deres ansatte, således at de kan indberette overtrædelser internt gennem en særlig uafhængig kanal. Disse procedurer kan oprettes af arbejdsmarkedets parter, forudsat at nævnte procedurer sikrer den samme beskyttelse som den i stk. 1, litra b), c) og d) omhandlede.

Artikel 21
Klageadgang

Medlemsstaterne sikrer, at de afgørelser og foranstaltninger, der er truffet i medfør af [forordning (EU) ---/----[IFR] eller i medfør af love og administrative bestemmelser vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, kan påklages.

KAPITEL 2
Kontrolproces 

Afdeling 1
Proces til vurdering af den interne kapital

Artikel 22
Intern kapital

1.Investeringsselskaber skal råde over sunde, effektive og komplette strategier og processer for løbende vurdering og opretholdelse af en intern kapital af en størrelse, type og fordeling, som de anser for passende til at dække arten og omfanget af de risici, som de er eller vil kunne blive eksponeret for.

2.De strategier og processer, der er omhandlet i stk. 1, underkastes regelmæssig intern kontrol for at sikre, at de vedbliver at være fyldestgørende og stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabets virksomhed.

Afdeling 2

Intern ledelse, gennemsigtighed, behandling af risici og aflønning

Artikel 23
Vurdering med henblik på anvendelse af denne afdeling

1.Medlemsstaterne skal med henblik på denne afdeling sikre, at investeringsselskaber på årsbasis og i overensstemmelse med litra a) og b) vurderer, om de opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i [forordning (EU) ---/----[IFR]:

a)et investeringsselskab skal på grundlag af tallene for den toårsperiode, der ligger umiddelbart forud for et givet regnskabsår, konstatere, om det opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, litra c)-g), i [forordning (EU) ---/----[IFR]

b)et investeringsselskab skal på grundlag af tallene for den samme periode konstatere, om det i gennemsnit overstiger grænseværdierne i artikel 12, stk. 1, litra a), b), h) og i) , i [forordning (EU) ---/----[IFR].

2.Denne afdeling finder ikke anvendelse, når et investeringsselskab på grundlag af den i stk. 1 omhandlede vurdering konstaterer, at det opfylder alle betingelserne i artikel 12, stk. 1, i [forordning (EU) ---/----[IFR].

3.Et investeringsselskab, som på grundlag af den i stk. 1 omhandlede vurdering konstaterer, at det ikke opfylder alle betingelserne i artikel 12, stk. 1, i [forordning (EU) ---/----[IFR], skal overholde bestemmelserne i denne afdeling fra det regnskabsår, der følger efter det regnskabsår, hvori vurderingen fandt sted.

4.Medlemsstaterne sikrer, at denne afdeling finder anvendelse på investeringsselskaber på individuelt grundlag og på koncernniveau.

Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber, som er omfattet af denne afdeling, gennemfører denne afdelings bestemmelser i de datterselskaber, der er finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 13), i [forordning (EU) ---/----[IFR], herunder dem, som er etableret i tredjelande, medmindre modervirksomheden i Unionen over for de kompetente myndigheder kan godtgøre, at denne afdelings anvendelse er i strid med lovgivningen i det tredjeland, hvor nævnte datterselskaber er etableret.

5.De kompetente myndigheder kan fastsatte en kortere periode end de to år, der er omhandlet i stk. 1 i denne artikel, når følgende to betingelser begge er opfyldt:

a)investeringsselskabets forretninger har været genstand for en væsentlig ændring, og

b)som følge af litra a) opfylder investeringsselskabet de betingelser, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, i [forordning (EU) ---/----[IFR].

6.EBA udarbejder, efter høring af ESMA, udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere den metode, der skal anvendes til at beregne det i stk. 1, litra b), i denne artikel omhandlede gennemsnit. EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [date of entry into force of this Directive].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 24
Intern ledelse

1.Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber har solide ledelsesordninger, herunder følgende:

a)en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemsigtig og konsekvent ansvarsfordeling

b)effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette de risici, som investeringsselskaber er eller kan blive eksponeret for

c)fyldestgørende interne kontrolmekanismer, herunder en sund administrativ og regnskabsmæssig praksis

d)en aflønningspolitik og -praksis, som er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring.

2.Når de i stk. 1 omhandlede ordninger indføres, tages der hensyn til de kriterier, der er omhandlet i dette direktivs artikel 26-31 samt i artikel 9 i direktiv 2014/65/EU.

3.De i stk. 1 omhandlede ordninger omfatter hele virksomheden og står i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af risikoen i forretningsmodellen og investeringsselskabets aktiviteter.

4.EBA udsteder, efter høring af ESMA, retningslinjer for anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede ledelsesordninger.

Artikel 25
Rapportering per land

1.Medlemsstaterne stiller krav til investeringsselskaber om på årsbasis for hver medlemsstat og hvert tredjeland, hvori investeringsselskabet har en filial eller et datterselskab, der er et finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i forordning (EU) nr. 575/2013, at offentliggøre følgende oplysninger:

a)navnet, aktiviteternes art og datterselskabers og filialers geografiske beliggenhed

b)omsætningen

c)antal ansatte i fuldtidsækvivalenter

d)resultatet før skat

e)skat af resultatet

f)modtagne offentlige tilskud.

2.De oplysninger, der er nævnt i stk. 1, revideres i overensstemmelse med direktiv 2006/43/EF og knyttes, når det er muligt, som bilag til årsregnskabet eller i givet fald det konsoliderede årsregnskab for det berørte investeringsselskab.

Artikel 26
Behandling af risici

1.Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet i investeringsselskabet godkender og regelmæssigt gennemgår strategier og politikker for investeringsselskabets risikovillighed og for styring, overvågning og reduktion af de risici, som investeringsselskabet er eller kan blive eksponeret for, under hensyntagen til det makroøkonomiske miljø og investeringsselskabets forretningsmæssige cyklus.

2.Medlemsstaterne påser, at ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til at sikre korrekt behandling af de i stk. 1 omhandlede risici, og at det afsætter tilstrækkelige ressourcer til styring af alle de væsentlige risici, som investeringsselskabet er udsat for.

3.Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber indfører rapporteringsveje til ledelsesorganet for alle væsentlige risici og for alle risikostyringspolitikker og eventuelle ændringer heraf.

4.Medlemsstaterne fastsætter, hvilke investeringsselskaber der anses for at være væsentlige i kraft af deres størrelse, interne organisation og deres aktiviteters art, omfang og kompleksitet. Medlemsstaterne stiller krav om, at nævnte selskaber nedsætter et risikoudvalg sammensat af medlemmer af ledelsesorganet, som ikke varetager ledelsesfunktioner i det pågældende investeringsselskab.

Medlemmerne af det i første afsnit omhandlede risikoudvalg skal have passende kendskab, faglig kompetence og ekspertise til fuldt ud at forstå, håndtere og overvåge investeringsselskabets risikostrategi og risikovillighed. De sikrer, at risikoudvalget rådgiver ledelsesorganet om investeringsselskabets overordnede nuværende og fremtidige risikovillighed og -strategi og bistår ledelsesorganet med at overvåge den øverste ledelses gennemførelse af denne strategi. Ledelsesorganet bevarer det overordnede ansvar for investeringsselskabets risikostrategier og -politikker.

De kompetente myndigheder kan tillade, at et investeringsselskab, der ikke anses for at være væsentligt som omhandlet i første afsnit, kan tillade det revisionsudvalg, der er omhandlet i artikel 39 i direktiv 2006/43/EF, hvis et sådant er nedsat, at varetage den funktion, der henhører under det i første afsnit omhandlede risikoudvalg. Medlemmerne af nævnte udvalg skal have det kendskab samt den faglige kompetence og ekspertise, der er omhandlet i andet afsnit.

5.Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion og risikoudvalget i nævnte ledelsesorgan, hvis et sådant er blevet nedsat, har adgang til oplysninger om de risici, selskabet er eller kan blive eksponeret for.

Artikel 27
Kunderisiko, markedsrisiko og selskabsrisiko

1.De kompetente myndigheder sikrer, at investeringsselskaber råder over solide strategier, politikker, processer og systemer til identifikation, måling, styring og overvågning af følgende:

a)væsentlige kilder til og virkninger af kunderisici

b)væsentlige kilder til og virkninger af markedsrisici

c)risici for investeringsselskabet, navnlig som følge af dets handelsaktiviteter, når det handler for egen regning, og i forhold til koncentrationsrisikoen som følge af eksponeringer mod individuelle kunder og grupper af indbyrdes forbundne kunder

d)likviditetsrisikoen inden for relevante tidshorisonter, herunder inden for samme dag, for at sikre, at investeringsselskabet opretholder tilstrækkelig likviditet.

Strategierne, politikkerne, processerne og systemerne skal stå i rimeligt forhold til investeringsselskabets kompleksitet, risikoprofil og arbejdsområde samt den risikotolerance, som ledelsesorganet har fastsat, og afspejle investeringsselskabets betydning i hver enkelt medlemsstat, hvor det udøver aktiviteter.

2.Uanset artikel 23 finder stk. 1, litra a), c) i forbindelse med koncentrationsrisiko og d) anvendelse på investeringsselskaber, som opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i [forordning (EU) ---/----[IFR].

3.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 54 for at præcisere enkeltheder, der skal sikre, at investeringsselskaber råder over solide strategier, politikker, processer og systemer. Kommissionen tager i den forbindelse hensyn til udviklingen på de finansielle markeder, navnlig fremkomsten af nye finansielle produkter, udviklingen i regnskabsstandarder og udvikling, som fremmer konvergensen i tilsynspraksis.

Artikel 28
Aflønningspolitik

1.De kompetente myndigheder sikrer, at investeringsselskaber, når de udformer og anvender deres politikker for aflønning af den øverste ledelse, risikotagere, medarbejdere med kontrolfunktioner og enhver medarbejder med en samlet løn, der mindst svarer til den laveste løn til den øverste ledelse og risikotagere, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil, efterlever følgende principper:

a)aflønningspolitikken er klar og dokumenteret

b)aflønningspolitikken er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring

c)aflønningspolitikken omfatter foranstaltninger til forhindring af interessekonflikter, fremmer ansvarlig forretningsadfærd og tilskynder til risikobevidsthed og forsigtig risikotagning

d)ledelsesorganet sørger i dets tilsynsfunktion for at fastlægge og med regelmæssige mellemrum revidere aflønningspolitikken og er ansvarligt for tilsynet med dens gennemførelse

e)gennemførelsen af aflønningspolitikken underkastes en central og uafhængig intern kontrol fra kontrolfunktionernes side

f)de medarbejdere, der udfører kontrolfunktioner, arbejder uafhængigt af de afdelinger, som de fører tilsyn med, har passende beføjelser og aflønnes i henhold til opnåelsen af de mål, der er knyttet til deres funktioner, uanset resultaterne på de forretningsområder, som de kontrollerer

g)det i artikel 31 omhandlede aflønningsudvalg eller, hvis et sådant udvalg ikke er nedsat, ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion fører direkte tilsyn med aflønningen af den øverste ledelse inden for risikostyrings- og overholdelsesfunktionen

h)aflønningspolitikken skelner under hensyntagen til de nationale bestemmelser om lønfastsættelse klart mellem de kriterier, der lægges til grund for fastsættelse af følgende:

i)fast grundløn, som primært afspejler relevant erhvervserfaring og organisatorisk ansvar, jf. den ansattes stillingsbeskrivelse som del af ansættelsesvilkårene

ii)variabel løn, som afspejler bæredygtige og risikovægtede resultater for den ansatte samt resultater ud over, hvad der kræves for at opfylde kravene i den ansattes stillingsbetegnelse

i)den faste aflønningskomponent udgør en tilstrækkelig høj andel af den samlede løn, således at der kan føres en helt igennem fleksibel politik for variable aflønningskomponenter, herunder muligheden for ikke at udbetale variable aflønningskomponenter.

2.Medlemsstaterne skal med henblik på stk. 1, litra i), sikre, at investeringsselskaberne fastlægger passende forhold mellem den faste og den variable komponent af den samlede løn i deres aflønningspolitikker, under hensyntagen til investeringsselskabets forretningsaktiviteter og dermed forbundne risici samt den indflydelse, som de i stk. 1 omhandlede forskellige medarbejderkategorier har på investeringsselskabets risikoprofil.

3.Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaberne anvender de i stk. 1 omhandlede principper på en måde, der svarer til deres størrelse og interne organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.

4.EBA udarbejder, efter høring af ESMA, udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere passende kriterier til identifikation af de medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil, jf. stk. 1.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [nine months from the date of entry into force of this Directive].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 29

Investeringsselskaber med ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige

Medlemsstaterne sikrer, at når investeringsselskaber modtager ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 28), i direktiv 2014/59/EU, finder følgende bestemmelser anvendelse:

a)variabel aflønning af alle medarbejderne begrænses til en del af nettoindkomsten, hvis variabel aflønning ville være uforenelig med opretholdelsen af et sundt kapitalgrundlag i et investeringsselskab og et rettidigt ophør af ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige

b)investeringsselskaberne indfører grænser for aflønning af medlemmerne af investeringsselskabets ledelsesorgan

c)investeringsselskaberne betaler kun variabel aflønning til medlemmerne af investeringsselskabets ledelsesorgan, når en sådan aflønning er godkendt af den kompetente myndighed.

De kompetente myndigheder godkender med henblik på litra c) kun variabel aflønning af medlemmerne af investeringsselskabets ledelsesorgan under ekstraordinære omstændigheder.

Artikel 30
Variabel aflønning

1.Medlemsstaterne sikrer, at eventuel variabel aflønning, som tildeles og udbetales af investeringsselskaber, opfylder følgende krav:

a)hvis den variable aflønning er resultatafhængig, fastsættes den samlede variable aflønning på grundlag af en vurdering af den enkelte medarbejders og den pågældende afdelings resultater og investeringsselskabets samlede resultater

b)ved vurderingen af den enkelte medarbejders resultater tages der hensyn til såvel finansielle som ikkefinansielle kriterier

c)den i litra a) omhandlede resultatvurdering baseres på en flerårig periode, hvor der tages hensyn til investeringsselskabets forretningsmæssige cyklus og dets forretningsrisici

d)den variable aflønning har ikke indvirkning på investeringsselskabets evne til at sikre et sundt kapitalgrundlag

e)garanteret variabel aflønning forekommer kun i forbindelse med nye medarbejdere og kun i det første ansættelsesår

f)godtgørelser, der kommer til udbetaling, hvis ansættelseskontrakten opsiges før tid, afspejler de resultater, medarbejderen har opnået over en periode, og belønner ikke manglende resultater eller forseelser

g)lønpakker knyttet til kompensation eller buy-out fra kontrakter i forbindelse med tidligere beskæftigelse tilpasses investeringsselskabets interesser på længere sigt

h)ved målingen af de resultater, som lægges til grund for beregningen af puljer af variabel aflønning, tages der højde for alle former for aktuelle og fremtidige risici samt kapitalomkostningerne og likviditet i overensstemmelse med forordning (EU) ---/---- [IFR]

i)tildelingen af variable lønkomponenter i investeringsselskabet tager højde for alle typer af aktuelle og fremtidige risici

j)mindst 50 % af den variable aflønning består af følgende instrumenter:

1)aktier eller, afhængigt af det pågældende investeringsselskabs juridiske struktur, tilsvarende ejerskabsinteresser

2)instrumenter baseret på aktier eller, afhængigt af det pågældende investeringsselskabs juridiske struktur, tilsvarende ikkelikvide instrumenter

3)hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter eller andre instrumenter, som fuldt ud kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som i tilstrækkelig grad afspejler investeringsselskabets kreditkvalitet som en going concern

k)mindst 40 % af den variable aflønning udskydes i mindst tre til fem år alt efter, hvad der er relevant, afhængigt af investeringsselskabets forretningsmæssige cyklus, forretningens art, de dermed forbundne risici og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver, dog ikke hvis den variable aflønning udgør et meget stort beløb, for i sådanne tilfælde skal mindst 60 % af den variable aflønning udskydes

l)op til 100 % af den variable aflønning reduceres, hvis investeringsselskabets finansielle resultater har været beskedne eller negative, herunder gennem ordninger vedrørende fradrags- eller tilbagebetalingsprocedurer, der er omfattet af kriterier, som investeringsselskaberne har fastsat, og som navnlig vedrører situationer, hvor den pågældende medarbejder:

i) har deltaget i eller været ansvarlig for adfærd, der resulterede i betydelige tab for investeringsselskabet

ii) ikke længere anses for at være egnet og hæderlig

m)skønsmæssige pensionsydelser er i overensstemmelse med investeringsselskabets forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser.

2.De kompetente myndigheder skal med henblik på stk. 1 sikre følgende:

a)de i artikel 28, stk. 1, omhandlede medarbejdere benytter ikke personlige afdækningsstrategier eller løn- og ansvarsrelaterede forsikringer til at underminere de principper, der er omhandlet i stk. 1

b)variabel løn udbetales ikke gennem finansielle ordninger eller metoder, der gør det lettere at undlade at overholde dette direktiv eller forordning (EU) ---/---- [IFR].

3.De i stk. 1, litra j), omhandlede instrumenter skal med henblik på nævnte bestemmelse være omfattet af en passende tilbageholdelsespolitik, der er udformet således, at den koordinerer medarbejdernes incitamenter med investeringsselskabets, kreditorernes og kundernes langsigtede interesser. Medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder kan pålægge begrænsninger med hensyn til arten og udformningen af disse instrumenter eller helt forbyde brugen af visse instrumenter til variabel aflønning.

Den i stk. 1, litra k), omhandlede udskydelse af den variable aflønning godtgøres ikke hurtigere end på pro rata-basis.

For så vidt angår stk. 1, litra m), gælder det, at hvis medarbejderen forlader investeringsselskabet før pensionsalderen, skal investeringsselskabet tilbageholde de skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser i en periode på fem år i form af instrumenter som omhandlet i litra j). Hvis en medarbejder når pensionsalderen, skal de skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser udbetales til den pågældende i form af instrumenter som omhandlet i litra j) efter en femårig tilbageholdelsesperiode for den pågældende medarbejder.

4.Stk. 1, litra j) og k), og stk. 3, tredje afsnit, finder ikke anvendelse på:

a)et investeringsselskab, hvis aktivværdi i gennemsnit udgør 100 mio. EUR eller derunder i den fireårsperiode, der ligger umiddelbart forud for et givet regnskabsår

b)en medarbejder, hvis årlige variable aflønning ikke overstiger 50 000 EUR og ikke udgør over en fjerdedel af medarbejderens samlede årlige aflønning.

Uanset litra a) kan de kompetente myndigheder beslutte, at investeringsselskaber med aktivværdier under den i litra a) omhandlede tærskel ikke er omfattet af undtagelsen på grund af arten og omfanget af deres aktiviteter, deres interne organisation eller i givet fald kendetegnene ved den koncern, de tilhører.

Uanset litra b) kan de kompetente myndigheder beslutte, at medarbejdere, hvis årlige variable aflønning ligger under de i litra b) omhandlede tærskler, ikke er omfattet af undtagelsen på grund af det nationale markeds specifikke kendetegn, hvad angår aflønningspraksis, eller på grund af arten af disse medarbejderes ansvarsområder eller deres jobprofil.

5.Medlemsstaterne kræver, at investeringsselskaber anvender bestemmelserne i denne artikel på aflønning for ydede tjenester eller resultater efter regnskabsåret med den i artikel 23, stk. 1, omhandlede vurdering.

6.EBA udarbejder, efter høring af ESMA, udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de kategorier af instrumenter, der opfylder betingelserne i stk. 1, litra j), nr. 3).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [nine months from the date of entry into force of this Directive].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

7.EBA vedtager, efter høring af ESMA, retningslinjer, som letter gennemførelsen af stk. 4 og sikrer konsekvent anvendelse heraf.

Artikel 31
Aflønningsudvalg

1.Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har de nødvendige beføjelser til at sikre, at investeringsselskaber, der anses for at være væsentlige i overensstemmelse med artikel 26, stk. 4, nedsætter et aflønningsudvalg. Aflønningsudvalget udøver kompetent og uafhængigt skøn i sager om aflønningspolitikker og -praksisser samt incitamenter, der er indført med henblik på risikostyring samt forvaltning af kapital og likviditet.

2.Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har de nødvendige beføjelser til at sikre, at aflønningsudvalget forbereder afgørelser vedrørende aflønning, der skal træffes af ledelsesorganet, herunder afgørelser, der har konsekvenser for det pågældende investeringsselskabs risici og risikostyring. Formanden for og medlemmerne af aflønningsudvalget er medlemmer af ledelsesorganet, som ikke varetager ledelsesfunktioner i det pågældende investeringsselskab. Hvis arbejdstagernes repræsentation i ledelsesorganet er fastsat i national lovgivning, deltager en eller flere repræsentanter for arbejdstagerne i aflønningsudvalget.

3.Når de i stk. 2 omhandlede afgørelser forberedes, tager aflønningsudvalget højde for offentlighedens interesse samt aktionærernes, investorernes og andre interessenters langsigtede interesser i investeringsselskabet.

Artikel 32
Tilsyn med aflønningspolitik

1.Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder indsamler oplysninger offentliggjort i overensstemmelse med artikel 51, litra c), d) og f), i [forordning (EU) ---/----[IFR] og anvender nævnte oplysninger til at benchmarke aflønningstendenser og -praksisser. De kompetente myndigheder forelægger EBA disse oplysninger.

2.EBA anvender de oplysninger, som den modtager fra de kompetente myndigheder i overensstemmelse med stk. 1, til at benchmarke aflønningstendenser og -praksisser på EU-plan.

3.EBA udsteder, efter høring af ESMA, retningslinjer for anvendelsen af forsvarlige aflønningspolitikker. Disse retningslinjer tager som et minimum hensyn til de i artikel 28-31 omhandlede krav og de i Kommissionens henstilling 2009/384/EF omhandlede principper for forsvarlige aflønningspolitikker 43 .

4.Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber, efter anmodning, forelægger de kompetente myndigheder oplysninger om antallet af fysiske personer i hvert investeringsselskab, der aflønnes med 1 mio. EUR eller mere pr. regnskabsår, i lønrammer på 1 mio. EUR, herunder oplysninger om deres ansvarsområder, det pågældende forretningsområde og hovedelementerne løn, bonus, langsigtede gratialer og pensionsbidrag. De kompetente myndigheder sender disse oplysninger til EBA, som offentliggør dem i et fælles rapporteringsformat opdelt efter hjemland. EBA kan, efter høring af ESMA, udarbejde retningslinjer for at lette gennemførelsen af dette stykke og sikre ensartetheden af de indsamlede oplysninger.

Afdeling 3

Tilsynskontrol- og vurderingsproces

Artikel 33
Tilsynskontrol og vurdering

1.De kompetente myndigheder fører kontrol med de ordninger, strategier, processer og mekanismer, som investeringsselskaberne indfører for at efterkomme dette direktiv og [forordning (EU) ---/----[IFR], og vurderer alle de følgende elementer for at sikre en sund styring og dækning af deres risici:

a)de i artikel 27 omhandlede risici

b)den geografiske placering af et investeringsselskabs eksponeringer

c)investeringsselskabets forretningsmodel

d)vurderingen af systemiske risici under hensyntagen til identifikationen og målingen af systemisk risiko i henhold til artikel 23 i forordning (EU) nr. 1093/2010 eller ESRB's henstillinger

e)investeringsselskabernes eksponering for renterisici som følge af ikkehandelsmæssige aktiviteter

f)investeringsselskabernes ledelsessystemer og ledelsesorganets medlemmers evne til at varetage deres opgaver.

2.Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fastlægger hyppigheden og omfanget af den kontrol og vurdering, der er omhandlet i stk. 1, under hensyntagen til størrelsen, den systemiske betydning, arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende investeringsselskab og under hensyntagen til proportionalitetsprincippet.

3.Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder uden ophold informerer EBA om resultaterne af en kontrol, hvis nævnte kontrol viser, at et investeringsselskab kan udgøre en systemisk risiko som omhandlet i artikel 23 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

4.De kompetente myndigheder træffer passende foranstaltninger, hvis den i stk. 1, litra e), omhandlede kontrol og vurdering har vist, at den økonomiske værdi af et investeringsselskabs egenkapital er faldet med mere end 15 % af dets kernekapital som følge af en pludselig og uventet ændring af renterne, jf. de seks stødscenarier i forbindelse med tilsyn, som anvendes på renter og er specificeret i [Kommissionens delegerede forordning, som er vedtaget i henhold til artikel 98, stk. 5, i direktiv 2013/36/EU].

5.Ved udførelsen af det tilsyn og den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, litra f), skal de kompetente myndigheder have adgang til dagsordener, mødereferater og dokumenter i forbindelse med ledelsesorganets møder og møder i dets udvalg og resultaterne af den interne eller eksterne vurdering af ledelsesorganets resultater.

6.Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 54 for at præcisere enkeltheder, der skal sikre, at investeringsselskabers ordninger, strategier, processer og mekanismer sikrer en sund styring og dækning af deres risici. Kommissionen tager i den forbindelse hensyn til udviklingen på de finansielle markeder, navnlig fremkomsten af nye finansielle produkter, udviklingen i regnskabsstandarder og udvikling, som fremmer konvergensen i tilsynspraksis.

Artikel 34
Løbende tilsynskontrol med tilladelsen til at anvende interne modeller
 

1.Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder regelmæssigt og mindst hvert tredje år fører tilsyn med investeringsselskabernes opfyldelse af de krav til tilladelsen til at anvende interne modeller, der er omhandlet i artikel 22 i [forordning (EU) ---/----]. De kompetente myndigheder tager især hensyn til ændringer i et investeringsselskabs virksomhed og anvendelsen af nævnte modeller på nye produkter og fører tilsyn med og foretager vurdering af, om investeringsselskabet anvender veludviklede og tidssvarende teknikker og praksisser i forbindelse med nævnte modeller. De kompetente myndigheder sikrer, at væsentlige mangler i et investeringsselskabs interne modeller til risikodækning udbedres, eller tager skridt til begrænsning af følgerne, herunder ved at stille krav om kapitaltillæg eller højere multiplikationsfaktorer.

2.Når der for interne markedsrisikomodeller forekommer mange overskridelser, jf. artikel 366 i forordning (EU) nr. 575/2013, der indikerer, at modellerne ikke er eller ikke længere er nøjagtige, inddrager de kompetente myndigheder tilladelsen til anvendelse af de interne modeller eller træffer passende foranstaltninger til at sikre, at modellerne straks forbedres.

3.Når et investeringsselskab, som har fået tilladelse til at anvende interne modeller, ikke længere opfylder kravene til anvendelse af nævnte modeller, stiller de kompetente myndigheder krav om, enten at det godtgøres, at virkningen af den manglende opfyldelse er uvæsentlig, eller at der forelægges en plan og en frist for opfyldelse af nævnte krav. De kompetente myndigheder stiller krav om, at den forelagte plan forbedres, når det er usandsynligt, at den pågældende plan fører til fuld opfyldelse af kravene, eller når fristen ikke er passende.

Når det er usandsynligt, at investeringsselskabet vil opfylde kravene inden for den fastsatte frist eller ikke på tilfredsstillende vis har godtgjort, at virkningen af den manglende opfyldelse er uvæsentlig, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder inddrager tilladelsen til at anvende interne modeller eller begrænser den til de områder, hvor kravene opfyldes, eller de områder, hvor kravene vil kunne opfyldes inden for en passende frist.

4.EBA analyserer interne modeller på tværs af investeringsselskaber og analyserer den måde, hvorpå investeringsselskaber anvender interne modeller til at behandle lignende risici eller eksponeringer.

EBA skal med henblik på at fremme en konsekvent og effektiv tilsynspraksis på basis af nævnte analyse og i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 udarbejde retningslinjer med benchmarks for, hvordan investeringsselskaber bør anvende interne modeller, og hvordan nævnte interne modeller bør behandle lignende risici eller eksponeringer.

Medlemsstaterne tilskynder de kompetente myndigheder til at tage hensyn til nævnte analyse og nævnte retningslinjer i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede tilsynskontrol.

Afdeling 4

Tilsynsforanstaltninger og -beføjelser

Artikel 35
Tilsynsforanstaltninger

De kompetente myndigheder stiller krav om, at investeringsselskaber på et tidligt stadium træffer de nødvendige foranstaltninger til at behandle følgende problemer:

a)investeringsselskabet opfylder ikke kravene i dette direktiv eller i [forordning (EU) ---/----[IFR]

b)de kompetente myndigheder har dokumentation for, at investeringsselskabet sandsynligvis vil overtræde bestemmelserne i [forordning (EU) ---/----[IFR] eller bestemmelserne til gennemførelse af dette direktiv inden for de følgende 12 måneder.

Artikel 36
Tilsynsbeføjelser

1.Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder under varetagelsen af deres opgaver har de nødvendige tilsynsbeføjelser til at gribe ind i investeringsselskabernes aktiviteter.

2.De kompetente myndigheder har med henblik på artikel 33, artikel 34, stk. 3, og artikel 35 samt på anvendelsen af [forordning (EU) ---/----[IFR] beføjelse til:

a)at stille krav til investeringsselskaberne om yderligere kapital i forhold til kravene i artikel 11 i [forordning (EU) ---/----[IFR] i de situationer, der er omhandlet i artikel 37 i dette direktiv, eller til at tilpasse den kapital, der stilles krav om i tilfælde af væsentlige ændringer af nævnte investeringsselskabers forretninger

b)at stille krav om, at de ordninger, processer, mekanismer og strategier, der iværksættes i overensstemmelse med artikel 22 og 24, styrkes

c)at stille krav om, at investeringsselskaberne forelægger en plan for opfyldelse af tilsynskravene i dette direktiv og i [forordning (EU) ---/----[IFR], fastsætte en frist for gennemførelsen af nævnte plan og stille krav om forbedringer af den pågældende plan med hensyn til omfang og frist

d)at stille krav om, at investeringsselskaberne anvender en bestemt nedskrivningspolitik eller behandling af aktiverne i forhold til kapitalkravene

e)at begrænse investeringsselskabernes forretningsområde, transaktioner eller netværk eller at stille krav om at opgive aktiviteter, der indebærer for stor risiko for et investeringsselskabs finansielle soliditet

f)at stille krav om, at risikoen i forbindelse med investeringsselskabernes virksomhed, produkter og systemer, herunder outsourcede aktiviteter, reduceres

g)at stille krav om, at investeringsselskaberne begrænser variabel aflønning som en procentdel af nettoindkomsten, når nævnte aflønning er uforenelig med opretholdelsen af et sundt kapitalgrundlag

h)at stille krav om, at investeringsselskaberne anvender nettooverskuddet til at styrke kapitalgrundlaget

i)at stille krav om, at et investeringsselskab begrænser eller forbyder udlodninger eller rentebetaling til aktionærer, selskabsdeltagere eller indehavere af hybride kernekapitalinstrumenter, hvis dette forbud ikke betragtes som misligholdelse fra investeringsselskabets side

j)at indføre supplerende eller hyppigere indberetningskrav i forhold til dem, der er fastsat i dette direktiv og i [forordning (EU) ---/----[IFR], herunder indberetning af kapital- og likviditetspositioner

k)at indføre særlige likviditetskrav

l)at stille yderligere oplysningskrav på et ad hoc-grundlag.

For så vidt angår litra j) kan de kompetente myndigheder kun stille krav til investeringsselskaber om yderligere eller hyppigere indberetning, såfremt de oplysninger, der skal indberettes, ikke er overlappende, og en af følgende betingelser er opfyldt:

a)en af betingelserne i artikel 35, litra a) eller b), er blevet opfyldt

b)den kompetente myndighed anser det for nødvendigt at indsamle de dokumentation, der er omhandlet i artikel 35, litra b).

Oplysninger anses for at være overlappende, når den kompetente myndighed allerede har de samme eller tilnærmelsesvis de samme oplysninger, når nævnte oplysninger kan frembringes af den kompetente myndighed eller kan indhentes af den samme kompetente myndighed med andre midler end et krav til investeringsselskabet om at indberette dem. En kompetent myndighed stiller ikke krav om yderligere oplysninger, når oplysningerne er tilgængelige for den kompetente myndighed i et andet format eller en anden detaljeringsgrad end de yderligere oplysninger, som skal indberettes, og det andet format eller den anden detaljeringsgrad ikke forhindrer den i at udarbejde oplysninger, som i det væsentlige er de samme.

Artikel 37
Krav om yderligere kapital

1.De kompetente myndigheder stiller kun krav om yderligere kapital, jf. artikel 36, stk. 2, litra a), når de på grundlag af kontrollerne ifølge artikel 35 og 36 konkluderer, at et investeringsselskab befinder sig i en af følgende situationer:

a)investeringsselskabet er udsat for risici eller elementer af risici, som ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt dækket af kapitalkravet i tredje del i [forordning (EU) ---/----[IFR]

b)investeringsselskabet opfylder ikke de i artikel 22 og 24 omhandlede krav, og andre administrative foranstaltninger vil sandsynligvis ikke forbedre ordningerne, processerne, mekanismerne og strategierne tilstrækkeligt inden for et passende tidsrum

c)den tilsynsmæssige værdiansættelse af handelsbeholdningen er ikke tilstrækkelig til at gøre det muligt for investeringsselskabet at sælge eller afdække sine positioner inden for kort tid uden at lide væsentlige tab under normale markedsvilkår

d)den vurdering, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 34, har afdækket, at den manglende opfyldelse af kravene til anvendelse af de tilladte interne modeller sandsynligvis medfører utilstrækkelig kapital

e)investeringsselskabet undlader gentagne gange at etablere eller opretholde tilstrækkelig yderligere kapital, jf. artikel 38, stk. 1.

2.Med henblik på stk. 1, litra a), betragtes risici eller elementer af risici udelukkende som ikke dækket eller ikke tilstrækkeligt dækket af kapitalkravet i tredje del i [forordning (EU) ---/----[IFR], hvis størrelsen, typen og fordelingen af den kapital, der af den kompetente myndighed anses for tilstrækkelig efter tilsynskontrollen med den vurdering, investeringsselskaberne har udført i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1, er mere omfattende end kapitalkravet til investeringsselskabet i tredje del i [forordning (EU) ---/----[IFR].

For så vidt angår første afsnit, dækker kapital, der anses for tilstrækkelig, alle væsentlige risici eller elementer af sådanne risici, som ikke er underlagt et specifikt kapitalkrav. Dette kan omfatte risici eller elementer af risici, som udtrykkeligt er udelukket fra kapitalkravet i tredje del i [forordning (EU) ---/----[IFR].

3.De kompetente myndigheder fastsætter kravet om yderligere kapital, jf. artikel 36, stk. 2, litra a), som forskellen mellem den kapital, der anses for tilstrækkelig i henhold til stk. 2 i denne artikel, og kapitalkravet i tredje del i [forordning (EU) ---/----[IFR].

4.De kompetente myndigheder stiller krav om, at investeringsselskaber opfylder det krav om yderligere kapital, der er omhandlet i artikel 36, stk. 2, litra a), med kapitalgrundlaget på følgende betingelser:

a)mindst tre fjerdedele af kravet om yderligere kapital opfyldes med kernekapital

b)mindst tre fjerdedele af kernekapitalen består af egentlig kernekapital

c)nævnte kapitalgrundlag anvendes ikke til at opfylde de kapitalkrav, der er omhandlet i artikel 11, litra a), b) og c), i [forordning (EU) ---/----[IFR].

5.De kompetente myndigheder begrunder skriftligt deres beslutning om at stille krav om yderligere kapital, jf. artikel 36, stk. 2, litra a), ved at give en klar redegørelse for den udførlige vurdering af de elementer, der er omhandlet i stk. 1-4 i denne artikel. Dette omfatter i det tilfælde, der er anført i stk. 1, litra d), i denne artikel en specifik begrundelse for, at den kapital, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 38, stk. 1, ikke længere anses for tilstrækkelig.

6.EBA udarbejder, efter høring af ESMA, udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere, hvordan risici og elementer af risici som omhandlet i stk. 2 måles. EBA sikrer, at udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder er forholdsmæssigt i lyset af:

a)gennemførelsesbyrden for investeringsselskaber og kompetente myndigheder

b)muligheden for, at de større kapitalkrav, som gælder, såfremt investeringsselskaber ikke anvender interne modeller, kan begrunde indførelsen af mindre kapitalkrav, når risici og elementer af risici vurderes i henhold til stk. 2.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [nine months from the date of entry into force of this Directive].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 38
Vejledning om kapitalgrundlag

1.De kompetente myndigheder påser, at investeringsselskaber har en kapital, som baseret på artikel 22 er tilstrækkeligt meget større end kravene i del tre i [forordning (EU) ---/----[IFR] og i dette direktiv, herunder de krav om yderligere kapital, som er omhandlet i artikel 36, stk. 2, litra a), for at sikre, at:

a)konjunkturudsving ikke fører til overtrædelse af disse krav

b)investeringsselskabernes kapital kan dække potentielle tab og risici konstateret ved tilsynskontrol.

2.De kompetente myndigheder kontrollerer regelmæssigt den kapitalstørrelse, som de enkelte investeringsselskaber har fastsat i overensstemmelse med stk. 1, og underretter, hvis det er relevant, det berørte investeringsselskab om konklusionerne på denne kontrol, herunder eventuelle forventninger vedrørende tilpasninger af den kapitalstørrelse, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 1.

Artikel 39
Samarbejde med afviklingsmyndigheder

1.De kompetente myndigheder hører afviklingsmyndighederne, inden de fastsætter krav om yderligere kapital i henhold til artikel 36, stk. 2, litra a), og inden de meddeler investeringsselskaberne eventuelle forventninger vedrørende tilpasninger af kapitalstørrelsen som omhandlet i artikel 38, stk. 2. Til dette formål forelægger de kompetente myndigheder alle tilgængelige oplysninger for afviklingsmyndighederne.

2.De kompetente myndigheder underretter de relevante afviklingsmyndigheder om kravet om yderligere kapital i henhold til artikel 36, stk. 2, litra a), og om eventuelle forventninger vedrørende tilpasninger som omhandlet i artikel 38, stk. 2.

Artikel 40
Offentliggørelseskrav

Medlemsstaterne bemyndiger de kompetente myndigheder til at stille krav om, at:

a)investeringsselskaberne offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i artikel 45 i [forordning (EU) ---/----[IFR] mere end én gang om året og fastsætter frister for nævnte offentliggørelse

b)investeringsselskaberne benytter bestemte medier og steder til offentliggørelse af andre oplysninger end årsregnskaberne

c)moderselskaberne en gang om året, enten i komplet form eller i form af henvisninger til tilsvarende oplysninger, offentliggør en beskrivelse af deres juridiske struktur og investeringsselskabskoncernens ledelsesstruktur og organisatoriske struktur i overensstemmelse med artikel 24, stk. 1, i dette direktiv og artikel 10 i direktiv 2014/65/EU.

Artikel 41
Forpligtelse til at underrette EBA

1.De kompetente myndigheder underretter EBA om følgende:

a)deres tilsynskontrol- og vurderingsproces, der er omhandlet i artikel 33

b)den metode, der anvendes til de beslutninger, der er omhandlet i artikel 36-38.

2.EBA vurderer oplysningerne fra de kompetente myndigheder med henblik på at udvikle konsekvens i tilsynskontrol- og vurderingsprocessen. Den kan anmode de kompetente myndigheder om yderligere oplysninger til at gennemføre sin vurdering på en forholdsmæssig måde og i overensstemmelse med artikel 37 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

EBA aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om graden af konvergens mellem medlemsstaternes anvendelse af dette kapitel. EBA foretager peerevalueringer i overensstemmelse med artikel 30 i forordning (EU) nr. 1093/2010, når det er nødvendigt.

EBA udsteder i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer til de kompetente myndigheder med henblik på yderligere præcisering — på en måde, der svarer til investeringsselskabernes størrelse, struktur og interne organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter — af de fælles procedurer og metoder i forbindelse med den tilsynskontrol- og vurderingsproces, der er omhandlet i stk. 1, og af vurderingen af behandlingen af de risici, der er omhandlet i artikel 27.

KAPITEL 3

Tilsyn med overholdelsen af koncernkapitaltesten

Afdeling 1
Tilsyn med overholdelsen af koncernkapitaltesten
 

Artikel 42
Fastlæggelse af den koncerntilsynsførende

1.Medlemsstaterne sikrer, at når moderselskabet for en investeringsselskabskoncern er et investeringsmoderselskab i Unionen, udøves tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til nævnte investeringsmoderselskab i Unionen.

2.Medlemsstaterne sikrer, at når moderselskabet for et investeringsselskab er et investeringsmoderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, udøves tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til nævnte investeringsselskab.

3.Medlemsstaterne sikrer, at når to eller flere investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i to eller flere medlemsstater, har det samme investeringsmoderholdingselskab i Unionen eller det samme blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen som moderselskab, udøves tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed for det investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i den medlemsstat, hvor investeringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret.

4.Medlemsstaterne sikrer, at når moderselskaber til to eller flere investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i to eller flere medlemsstater, består af mere end ét investeringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab med hovedkontorer i forskellige medlemsstater, og der er et investeringsselskab i hver af disse medlemsstater, udøves tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største samlede balancesum.

5.Medlemsstaterne sikrer, at når to eller flere investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Unionen, har det samme investeringsholdingselskab i Unionen eller blandede finansielle holdingselskab i Unionen som moderselskab, og ingen af disse investeringsselskaber er meddelt tilladelse i den medlemsstat, hvor investeringsholdingselskabet eller det blandede finansielle holdingselskab er etableret, udøves tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed, der har meddelt tilladelse til investeringsselskabet med den største samlede balancesum.

6.De kompetente myndigheder kan efter fælles aftale undlade at anvende kriterierne i stk. 3-5, når det under hensyntagen til de pågældende investeringsselskaber og omfanget af deres aktiviteter i de relevante medlemsstater ikke ville være hensigtsmæssigt at anvende dem med henblik på et effektivt tilsyn med overholdelsen af koncernkapitaltesten, og udpege en anden kompetent myndighed til at udøve tilsyn med overholdelsen af koncernkapitaltesten. I så fald giver de kompetente myndigheder, inden de træffer en sådan afgørelse, investeringsmoderholdingselskabet i Unionen eller det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen eller investeringsselskabet med den største samlede balancesum, alt efter hvad der er relevant, lejlighed til at udtale sig om nævnte tilsigtede afgørelse. De kompetente myndigheder underretter Kommissionen og EBA om enhver afgørelse derom.

Artikel 43
Oplysningskrav i nødsituationer

Opstår der en nødsituation, herunder en situation som beskrevet i artikel 18 i forordning (EU) nr. 1093/2010 eller en negativ udvikling på markederne, som potentielt kan bringe markedslikviditeten og stabiliteten i det finansielle system i fare i en af de medlemsstater, hvor enheder i en investeringsselskabskoncern er meddelt tilladelse, skal den koncerntilsynsførende, der er fastlagt i henhold til artikel 42, så hurtigt som praktisk muligt, med forbehold af kapitel 1, afdeling 2, i dette afsnit, underrette EBA, ESRB og eventuelle relevante kompetente myndigheder derom og meddele dem alle de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver.

Artikel 44
Tilsynskollegier

1.Medlemsstaterne sikrer, at den gruppetilsynsførende, der er fastlagt i henhold til artikel 42, etablerer tilsynskollegier for at lette udførelsen af de i denne artikel omhandlede opgaver og sikre koordinering og samarbejde med de relevante tredjelandes tilsynsmyndigheder.

2.Tilsynskollegierne fastsætter rammer for den koncerntilsynsførendes samt for EBA's og de andre kompetente myndigheders udførelse af følgende opgaver:

a)de opgaver, der er omhandlet i artikel 43

b)udveksling af oplysninger mellem alle kompetente myndigheder og med EBA i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og med ESMA i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1095/2010

c)opnåelse af enighed om frivillig delegering af opgaver og ansvar mellem kompetente myndigheder, hvis det er relevant

d)forøgelse af effektiviteten af tilsynet ved at søge at undgå unødvendigt dobbeltarbejde i forbindelse med tilsynskravene.

3.Der etableres også tilsynskollegier, når alle datterselskaber i en investeringsselskabskoncern, hvis moderskab er et investeringsselskab i Unionen, et investeringsmoderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, er beliggende i et tredjeland.

4.EBA deltager i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1093/2010 i møderne i tilsynskollegierne.

5.Følgende myndigheder er medlemmer af tilsynskollegierne:

a)de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med datterselskaber i en investeringsselskabskoncern, hvis moderselskab er et investeringsselskab i Unionen, et investeringsmoderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen

b)tredjelandes tilsynsmyndigheder, hvis det er relevant, og med forbehold af de fortrolighedskrav, der efter alle de kompetente myndigheders opfattelse svarer til kravene i kapitel 1, afdeling 2, i dette afsnit.

6.Den koncerntilsynsførende, der er fastlagt i henhold til artikel 42, varetager formandsposten på møderne i kollegiet og træffer beslutninger. Nævnte koncerntilsynsførende holder forud alle medlemmerne af kollegiet fuldt underrettet om afholdelsen af nævnte møder, de vigtigste emner, der skal drøftes, og de aktiviteter, der skal overvejes. Den koncerntilsynsførende holder også rettidigt alle medlemmer af kollegiet fuldt underrettet om de beslutninger, der træffes på nævnte møder, eller de foranstaltninger, der gennemføres.

Den koncerntilsynsførende tager hensyn til relevansen af den tilsynsaktivitet, der skal planlægges eller koordineres af de myndigheder, der er omhandlet i stk. 5, når der træffes beslutninger.

Oprettelsen af kollegier og deres virkemåde formaliseres ved skriftlige bestemmelser.

7.I tilfælde af uenighed i forhold til en beslutning, som den koncerntilsynsførende har truffet om tilsynskollegiers virkemåde, kan enhver berørt kompetent myndighed indbringe sagen for EBA og anmode om EBA's bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

EBA kan også på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i nævnte forordning bistå de kompetente myndigheder i tilfælde af uenighed om tilsynskollegiers virkemåde som omhandlet i nærværende artikel.

8.EBA udarbejder, efter høring af ESMA, udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de betingelser, hvorpå tilsynskollegierne udfører de opgaver, der er omhandlet i stk. 1.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [nine months from the date of entry into force of this Directive].

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

Artikel 45
Samarbejdskrav

1.Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende og de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 44, stk. 5, giver hinanden alle relevante oplysninger som krævet, herunder følgende:

a)angivelse af investeringsselskabskoncernens juridiske struktur og ledelsesstruktur, herunder organisationsstruktur, omfattende alle regulerede og ikkeregulerede enheder, ikkeregulerede datterselskaber og moderselskaberne, samt af de kompetente myndigheder for de regulerede enheder i investeringsselskabskoncernen

b)procedurer for indsamling af oplysninger fra investeringsselskaberne i en investeringsselskabskoncern og procedurer for kontrol af disse oplysninger

c)en eventuel negativ udvikling i investeringsselskaberne eller i andre enheder i en investeringsselskabskoncern, som vil kunne påvirke nævnte investeringsselskaber i alvorlig grad

d)eventuelle væsentlige sanktioner og ekstraordinære foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har iværksat i overensstemmelse med nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv

e)pålæggelse af særlige kapitalkrav i henhold til artikel 36 i dette direktiv.

2.De kompetente myndigheder og den koncerntilsynsførende kan indbringe spørgsmål for EBA, jf. artikel 19, stk. 1, i forordning (EU) nr. 1093/2010, hvis relevante oplysninger ikke er blevet videregivet i henhold til stk. 1 uden unødigt ophold, eller hvis en anmodning om samarbejde, navnlig om udveksling af relevante oplysninger, er blevet afvist eller ikke er besvaret inden for en rimelig frist.

EBA kan i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010 og på eget initiativ bistå de kompetente myndigheder med at udvikle konsekvente samarbejdsformer.

3.Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder hører hinanden om følgende punkter, inden de træffer en afgørelse, som kan få indflydelse på andre kompetente myndigheders tilsynsopgaver:

a)ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i investeringsselskaber i investeringsselskabskoncernen, som kræver de kompetente myndigheders godkendelse eller tilladelse

b)væsentlige sanktioner, som de kompetente myndigheder har pålagt investeringsselskaber, eller eventuelle andre ekstraordinære foranstaltninger, som nævnte myndigheder har truffet

c)særlige kapitalkrav pålagt i henhold til artikel 36.

4.Den koncerntilsynsførende høres, hvis de kompetente myndigheder skal pålægge væsentlige sanktioner eller træffe eventuelle andre ekstraordinære foranstaltninger som omhandlet i stk. 3, litra b).

5.Uanset stk. 3 er en kompetent myndighed ikke forpligtet til at høre andre kompetente myndigheder i nødsituationer, eller hvis en sådan høring kan bringe effektiviteten af dens afgørelser i fare, og i så fald underretter den kompetente myndighed uden ophold de andre berørte kompetente myndigheder om nævnte beslutning om at undlade at foretage en høring.

Artikel 46
Kontrol af oplysninger vedrørende enheder i andre medlemsstater

1.Medlemsstaterne sikrer, at når de kompetente myndigheder i en medlemsstat har behov for at kontrollere oplysninger om investeringsselskaber, investeringsholdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, finansieringsinstitutter, accessoriske servicevirksomheder, holdingselskaber med blandede aktiviteter eller datterselskaber, der er beliggende i en anden medlemsstat, herunder datterselskaber, som er forsikringsselskaber, foretager de kompetente myndigheder i denne anden medlemsstat nævnte kontrol i overensstemmelse med stk. 2.

2.De kompetente myndigheder, som har modtaget en anmodning i henhold til stk. 1, skal gøre et af følgende:

a)selv foretage kontrollen inden for rammerne af deres beføjelser

b)lade de kompetente myndigheder, der har fremsat anmodningen, foretage kontrollen

c)anmode en revisor eller anden sagkyndig om at foretage kontrollen.

De kompetente myndigheder, der har fremsat anmodningen, kan med henblik på litra a) og c) deltage i kontrollen.

Afdeling 2
Investeringsholdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og holdingselskaber med blandede aktiviteter

Artikel 47
Inddragelse af holdingselskaber i tilsyn
med overholdelsen af koncernkapitaltesten

Medlemsstaterne sikrer, at investeringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber inddrages i tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten.

Artikel 48
Direktørers kvalifikationer

Medlemsstaterne stiller krav om, at medlemmerne af ledelsesorganet i et investeringsholdingselskab eller et blandet finansielt holdingselskab har et tilstrækkeligt godt omdømme og har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at varetage deres opgaver effektivt.

Artikel 49
Holdingselskaber med blandede aktiviteter

1.Medlemsstaterne fastsætter, at når moderselskabet for en investeringsselskabskoncern er et holdingselskab med blandede aktiviteter, kan de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med investeringsselskabet:

a)stille krav om, at holdingselskabet med blandede aktiviteter giver dem alle de oplysninger, som kan være relevante for tilsynet med nævnte investeringsselskab

b)føre tilsyn med transaktioner mellem investeringsselskabet og holdingselskabet med blandede aktiviteter og dets datterselskaber, og stille krav om, at investeringsselskabet råder over passende risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer, herunder forsvarlige rapporterings- og regnskabsprocedurer, for at identificere, opgøre, overvåge og kontrollere nævnte transaktioner.

2.Medlemsstaterne fastsætter, at deres kompetente myndigheder selv kan foretage eller kan lade eksterne tilsynsførende foretage kontrol på stedet af de oplysninger, der er modtaget fra holdingselskaber med blandede aktiviteter og disses datterselskaber.

Artikel 50
Sanktioner

I overensstemmelse med kapitel 2, afdeling 3, i dette afsnit, sikrer medlemsstaterne, at administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, der har til formål at afhjælpe eller bringe overtrædelser til ophør eller at håndtere årsagerne til sådanne overtrædelser, kan pålægges investeringsholdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og holdingselskaber med blandede aktiviteter eller deres reelle ledere for overtrædelse af de love og administrative bestemmelser, som er vedtaget til gennemførelse dette kapitel.

Artikel 51
Vurdering af tredjelandes tilsyn og andre tilsynsmetoder

1.Medlemsstaterne sikrer, at hvis et investeringsselskab, hvis moderselskab har hovedkontor i et tredjeland, ikke er underlagt effektivt tilsyn på konsolideret grundlag, vurderer de kompetente myndigheder, om investeringsselskabet er underlagt tilsyn af tredjelandets tilsynsmyndighed svarende til det tilsyn, som er omhandlet i dette direktiv og i første del i [forordning (EU) ---/----[IFR].

2.Hvis konklusionen på den i stk. 1 omhandlede vurdering er, at et sådant tilsvarende tilsyn ikke finder anvendelse, anvender medlemsstaterne enten bestemmelserne i dette direktiv og i [forordning (EU) ---/----[IFR] på investeringsselskabet eller åbner mulighed for passende tilsynsmetoder, som opfylder de mål med tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten, som er omhandlet i [forordning (EU) ---/----[IFR]. Den kompetente myndighed, der ville være den koncerntilsynsførende, hvis moderselskabet var etableret i Unionen, vedtager nævnte tilsynsmetoder, efter høring af de øvrige berørte kompetente myndigheder. Eventuelle foranstaltninger truffet i henhold til dette stykke indberettes til de øvrige berørte kompetente myndigheder, til EBA og til Kommissionen.

3.Den kompetente myndighed, der ville være den koncerntilsynsførende, hvis moderselskabet var etableret i Unionen, kan navnlig stille krav om etablering af et investeringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab i Unionen og anvende artikel 7 i [forordning (EU) ---/----[IFR] på nævnte investeringsholdingselskab eller nævnte blandede finansielle holdingselskab.

Artikel 52
Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder

Kommissionen kan forelægge Rådet henstillinger vedrørende forhandlinger med et eller flere tredjelande om aftaler vedrørende midlerne til at føre tilsyn med følgende investeringsselskabers overholdelse af koncernkapitaltesten:

a)investeringsselskaber, hvis moderselskab har hovedkontor i et tredjeland

b)investeringsselskaber beliggende i tredjelande, hvis moderselskab har hovedkontor i Unionen.

AFSNIT V
DE KOMPETENTE MYNDIGHEDERS OFFENTLIGGØRELSER 

Artikel 53
Offentliggørelseskrav

1.De kompetente myndigheder offentliggør samtlige følgende oplysninger:

a)ordlyden af de love, administrative bestemmelser og generelle retningslinjer, der er vedtaget i deres medlemsstat i henhold til dette direktiv

b)måden, hvorpå de i dette direktiv og i [forordning (EU) ---/----[IFR] disponible valgmuligheder og skøn kan udøves

c)de generelle kriterier og metoder, som de benytter i forbindelse med den tilsynskontrol og vurdering, der er omhandlet i artikel 33

d)de samlede statistiske data om centrale aspekter af gennemførelsen af dette direktiv og [forordning (EU) ---/----[IFR] i deres medlemsstater, herunder antallet og arten af de tilsynsforanstaltninger, der træffes i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2, litra a), og af de administrative sanktioner, der pålægges i henhold til artikel 16.

2.De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med stk. 1, skal være tilstrækkeligt omfattende og præcise til at muliggøre en meningsfuld sammenligning af stk. 1, litra b), c) og d), når de anvendes af de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater.

3.Offentliggørelserne finder sted i et fælles format og ajourføres regelmæssigt. De skal være tilgængelige på en enkelt elektronisk adresse.

AFSNIT VI
DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESRETSAKTER

Artikel 54
Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.De beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, artikel 27, stk. 3, og artikel 33, stk. 6, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [date of entry into force of this Directive].

3.De beføjelser, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, artikel 27, stk. 3, og artikel 33, stk. 6, kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, artikel 27, stk. 3, og artikel 33, stk. 6, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på [to måneder] fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Denne frist forlænges med [to måneder] på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 55
Gennemførelsesretsakter

Ændringer af størrelsen af startkapitalen, jf. artikel 8 og artikel 11, stk. 7, under hensyn til udviklingen på det økonomiske og monetære område, vedtages som gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med undersøgelsesproceduren i artikel 56, stk. 2.

Artikel 56
Udvalgsprocedure

1.Kommissionen bistås af Det Europæiske Bankudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/10/EF 44 . Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

AFSNIT VII
ÆNDRINGER AF ANDRE DIREKTIVER

Artikel 57
Ændringer af direktiv 2013/36/EU

I direktiv 2013/36/EU foretages følgende ændringer:

1)I titlen udgår ordene "og investeringsselskaber".

2)Artikel 1 affattes således:

"Artikel 1

Genstand

Dette direktiv fastlægger regler vedrørende:

a)adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut

b)de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser og -redskaber til udøvelse af tilsyn med kreditinstitutter

c)de kompetente myndigheders tilsyn med kreditinstitutter på en måde, som er forenelig med de regler, der er fastlagt i forordning (EU) nr. 575/2013

d)offentliggørelseskrav til de kompetente myndigheder på området for regulering af og tilsyn med kreditinstitutter."

3) I artikel 2 foretages følgende ændringer:

a)Stk. 1 affattes således:

1Dette direktiv finder anvendelse på kreditinstitutter."

b)Stk. 2 og 3 udgår.

c)I stk. 5 udgår nr. l).

d)Stk. 6 affattes således:

"6.De enheder, som er omhandlet i stk. 5, nr. 3)-24), og i delegerede retsakter vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 5a og 5b, betragtes som finansieringsinstitutter i forbindelse med artikel 34 og afsnit VII, kapitel 3."

4)I artikel 3, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)Nr. 3) affattes således:

3"institut": et institut som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 3), i [forordning (EU) ---/----*[IFR]"

a)Nr. 4) udgår.

5)Artikel 5 affattes således:

"Artikel 5
Samordning inden for medlemsstaterne

Medlemsstater med mere end én myndighed, der er beføjet til at udøve tilsyn med kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, træffer de fornødne foranstaltninger til etablering af en samordning mellem disse myndigheder."

6) Følgende indsættes som artikel 8 a:

"Artikel 8a

Specifikke krav til meddelelse af tilladelse til de kreditinstitutter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013

1.    Medlemsstaterne stiller krav om, at de virksomheder, som er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, og som allerede er meddelt tilladelse i henhold til afsnit II i direktiv 2014/65/EU, indgiver en ansøgning om tilladelse i henhold til artikel 8 senest på følgende datoer:

a)    når gennemsnittet for de samlede månedlige aktiver, beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder, overstiger 30 mia. EUR, eller

b)    når gennemsnittet for de samlede månedlige aktiver, beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder, ikke overstiger 30 mia. EUR, og virksomheden er en del af en koncern, hvor den kombinerede værdi af de samlede aktiver i alle koncernens virksomheder, der udfører aktiviteter som omhandlet i afsnit A, nr. 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU og har samlede aktiver på under 30 mia. EUR, beregnet som et gennemsnit over en periode på 12 på hinanden følgende måneder, overstiger 30 mia. EUR.

2.    De i stk. 1 omhandlede virksomheder kan fortsat udføre de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter, indtil de meddeles den tilladelse, der er omhandlet i nævnte stykke.

3.    Uanset stk. 1 skal de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede virksomheder, som den [date of entry into force of Directive (EU) ---/----[IFD] - 1 day] udøver virksomhed som investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i henhold til direktiv 2014/65/EU, ansøge om tilladelse i henhold til artikel 8 senest [1 year + 1 day after entry into force of Directive (EU) ---/----[IFD].

4.     Når en kompetent myndighed efter at have modtaget oplysningerne i overensstemmelse med artikel [95a] i direktiv 2014/65/EU beslutter, at en virksomhed skal meddeles tilladelse som kreditinstitut i overensstemmelse med dette direktivs artikel 8, underretter den virksomheden og den kompetente myndighed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i direktiv 2014/65/EU og overtager proceduren for meddelelse af tilladelse fra datoen for nævnte underretning.

5.    EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a)    de oplysninger, som virksomheden skal forelægge for de kompetente myndigheder ved ansøgningen om tilladelse, herunder driftsplanen, jf. artikel 10

b)    den metode, der skal anvendes til at beregne de i stk. 1 omhandlede tærskler.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i litra a) og b) omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.

EBA forelægger disse udkast til tekniske standarder for Kommissionen senest den [1st January 2019]."

7)    I artikel 18 indsættes følgende litra aa):

"aa) udelukkende bruger sin tilladelse til at indgå i de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter og i en periode på fem på hinanden følgende år har gennemsnitlige samlede aktiver, der ligger under de i nævnte artikel fastsatte tærskler".

8)Afsnit IV udgår.

9)Artikel 51, stk. 1, første afsnit, affattes således:

"De kompetente myndigheder i et værtsland kan fremsætte anmodning til den konsoliderende tilsynsmyndighed i de tilfælde, hvor artikel 112, stk. 1, finder anvendelse, eller til de kompetente myndigheder i hjemlandet om, at en filial af et kreditinstitut betragtes som væsentlig."

10)Artikel 53, stk. 2, affattes således:

"2.    Stk. 1 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder udveksler oplysninger indbyrdes eller videregiver oplysninger til ESRB, EBA eller Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) ("ESMA") oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010*, i henhold til dette direktiv, til forordning (EU) nr. 575/2013, til [Directive (EU) ---/----[IFD] on the prudential supervision of investment firms], til andre direktiver vedrørende kreditinstitutter, til artikel 15 i forordning (EU) nr. 1092/2010, artikel 31, 35 og 36 i forordning (EU) nr. 1093/2010 samt artikel 31 og 36 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Disse oplysninger er undergivet stk. 1.

______________________________________________________________

*     Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84)."

11) I artikel 66, stk. 1, indsættes følgende litra aa):

"aa)udøvelse af mindst en af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter og overskridelse af den i nævnte artikel omhandlede tærskel uden at være meddelt tilladelse som kreditinstitut".

12) Artikel 76, stk. 5, sidste punktum, udgår.

13) Artikel 86, stk. 11, affattes således:

"11.    De kompetente myndigheder sikrer, at institutterne råder over planer for genoprettelse af likviditeten med passende strategier og gennemførelsesforanstaltninger til håndtering af eventuelle likviditetsmangler, herunder også i forbindelse med filialer etableret i en anden medlemsstat. De kompetente myndigheder sikrer, at disse planer afprøves af institutterne mindst en gang om året, ajourføres på grundlag af resultatet af de alternative scenarier, jf. stk. 8, indberettes til og godkendes af den øverste ledelse, så de interne politikker og processer kan tilpasses i overensstemmelse hermed. Institutterne træffer de nødvendige operationelle forholdsregler på forhånd for at sikre, at planerne til genopretning af likviditeten straks kan gennemføres. Nævnte operationelle skridt omfatter besiddelse af sikkerhed, som skal være til rådighed straks i forbindelse med finansiering via centralbanken. Om nødvendigt skal kreditinstitutterne besidde sikkerhedsstillelse i en anden medlemsstats valuta eller et tredjelands valuta, over for hvilket kreditinstituttet har eksponeringer, og hvis det er operationelt nødvendigt inden for et værtslands eller tredjelands område, hvis valuta kreditinstituttet er eksponeret for."

14)Artikel 110, stk. 2, udgår.

15)Artikel 114, stk. 1, affattes således:

"1.    Opstår der en nødsituation, herunder en situation som beskrevet i artikel 18 i forordning (EU) nr. 1093/2010, eller en situation med en negativ udvikling på markederne, som potentielt kan bringe markedslikviditeten og stabiliteten i det finansielle system i fare i en af de medlemsstater, hvor enheder i en koncern er meddelt tilladelse, og hvor væsentlige filialer som nævnt i artikel 51 er etableret, skal den konsoliderende tilsynsmyndighed, så hurtigt som praktisk muligt, jf. kapitel 1, afdeling 2, og i givet fald afsnit IV, kapitel I, afdeling 2, i [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) ---/----[IFD]*, underrette EBA og de i artikel 58, stk. 4, og artikel 59 omhandlede myndigheder og meddele dem alle de oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver. Disse forpligtelser finder anvendelse på alle kompetente myndigheder.

__________________________________________________________________

*    [Europa-Parlamentet og Rådets direktiv (EU) ---/---- af …… om ……..]."

16)I artikel 116 foretages følgende ændringer:

a)Stk. 2 affattes således:

"2.    De kompetente myndigheder, der deltager i tilsynskollegierne, og EBA arbejder tæt sammen. Fortrolighedskravene i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i dette direktiv, og i givet fald afsnit IV, kapitel I, afdeling 2, i [direktiv (EU) ---/----[IFD] må ikke forhindre de kompetente myndigheder i at udveksle fortrolige oplysninger inden for tilsynskollegierne. Oprettelsen af tilsynskollegier og deres virkemåde må ikke berøre de kompetente myndigheders rettigheder og ansvar i henhold til dette direktiv og forordning (EU) nr. 575/2013."

b)    Stk. 6 affattes således:

"6.    De kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen eller et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen og de kompetente myndigheder i et værtsland, hvor væsentlige filialer som omhandlet i artikel 51 er etableret, samt ESCB-centralbanker og tredjelandes tilsynsmyndigheder, hvis det er relevant og med forbehold af de fortrolighedskrav, der efter alle de kompetente myndigheders opfattelse svarer til kravene i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i dette direktiv, og i givet fald afsnit IV, kapitel I, afdeling 2, i [direktiv (EU) ---/---[IFD], kan deltage i tilsynskollegier."

c)    Stk. 9 affattes således:

"9.    Den konsoliderende tilsynsmyndighed skal under hensyntagen til fortrolighedskravene i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i dette direktiv, og i givet fald afsnit IV, kapitel I, afdeling 2, i [direktiv (EU) ---/---[IFD], underrette EBA om tilsynskollegiets aktiviteter, herunder i nødsituationer, og meddele EBA alle de oplysninger, der er af særlig relevans for at sikre tilsynskonvergens."

17)Artikel 125, stk. 2, affattes således:

"2.Oplysninger, der indhentes inden for rammerne af tilsyn på konsolideret grundlag, herunder navnlig enhver udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv, er underlagt krav om tavshedspligt, der mindst svarer til de krav, som er omhandlet i artikel 53, stk. 1, i dette direktiv for kreditinstitutter eller efter artikel 13 i [direktiv (EU) ---/----[IFD]."

18)Artikel 128, andet afsnit, udgår.

19)Artikel 129, stk. 2, 3 og 4, udgår.

20)Artikel 130, stk. 2, 3 og 4, udgår.

21)Artikel 143, stk. 1, litra d), affattes således:

"d)    uden at dette berører bestemmelserne i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i dette direktiv, og i givet fald bestemmelserne i afsnit IV, kapitel I, afdeling 2, i [direktiv (EU) ---/----[IFD], de samlede statistiske data om centrale aspekter af gennemførelsen af rammebestemmelserne om forsigtighedstilsyn i de enkelte medlemsstater, herunder antallet og arten af de tilsynsforanstaltninger, der træffes i overensstemmelse med artikel 102, stk. 1, litra a), og af de administrative sanktioner, der fastsættes i henhold til artikel 65."

Artikel 58
Ændringer af direktiv 2014/65/EU
 

I direktiv 2014/65/EU foretages følgende ændringer:

1)Artikel 8, litra a), affattes således:

"a)ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt, som f.eks. overholdelse af betingelserne i [forordning (EU) ---/----[IFR]".

2) Artikel 15 affattes således:

"Artikel 15
Startkapital

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder kun meddeler tilladelse, hvis investeringsselskabet under hensyn til den påtænkte type investeringsservice eller -aktiviteter og i overensstemmelse med kravene i artikel 8 i [direktiv (EU) ---/----[IFD] har tilstrækkelig startkapital."

3)Artikel 41 affattes således:

"Artikel 41

Meddelelse af tilladelse

1.  Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor tredjelandsselskabet har oprettet eller agter at oprette sin filial, meddeler kun tilladelse, når den kompetente myndighed finder det godtgjort, at:

a)    betingelserne i artikel 39 er opfyldt

b)    tredjelandsselskabets filial vil være i stand til at overholde bestemmelserne i stk. 2 og 3.

Den kompetente myndighed underretter inden for en frist på seks måneder efter indgivelsen af en komplet ansøgning tredjelandsselskabet om, hvorvidt tilladelse er givet eller ej.

2.  Den filial af tredjelandsselskabet, der meddeles tilladelse i medfør af stk. 1, skal efterleve de forpligtelser, der er fastsat i artikel 16-20, 23, 24, 25 og 27, artikel 28, stk. 1, og artikel 30, 31 og 32 i dette direktiv og i artikel 3-26 i forordning (EU) nr. 600/2014 samt i foranstaltninger vedtaget i medfør heraf, og er desuden underlagt tilsyn fra den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor tilladelsen er meddelt.

Medlemsstaterne må ikke pålægge filialen yderligere organisatoriske og driftsmæssige krav på områder, der er omfattet af dette direktiv, og skal undlade at behandle filialer af tredjelandsselskaber gunstigere end selskaber i Unionen.

Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på årsbasis underretter ESMA om det antal filialer af tredjelandsselskaber, der er aktive på deres område.

3. Den filial af tredjelandsselskabet, der meddeles tilladelse i medfør af stk. 1, skal hvert år til den i stk. 2 omhandlede kompetente myndighed indberette følgende oplysninger:

a)    omfanget og rækkevidden af de tjenester og aktiviteter, der leveres og udføres af filialen i nævnte medlemsstat

b)    omsætningen og den samlede værdi af aktiverne svarende til de i litra a) omhandlede tjenester og aktiviteter

c)    en detaljeret beskrivelse af de investorbeskyttelsesordninger, der er til rådighed for filialens kunder, herunder nævnte kunders rettigheder som følge af den i artikel 39, stk. 2, litra f), omhandlede investorgarantiordning

d)    deres risikostyringspolitik og -ordninger, som filialen anvender i forbindelse med de i litra a) omhandlede tjenester og aktiviteter.

   4. De i stk. 2 omhandlede kompetente myndigheder, de kompetente myndigheder for enheder, som er en del af den samme koncern som den, de filialer af tredjelandsselskaber, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med stk. 1, tilhører, samt ESMA og EBA indgår i et tæt samarbejde for at sikre, at alle aktiviteter i nævnte koncern i Unionen er underlagt et omfattende, konsekvent og effektivt tilsyn i overensstemmelse med dette direktiv, forordning (EU) nr. 600/2014, direktiv 2013/36/EU, forordning (EU) nr. 575/2013, direktiv [Directive (EU) ---/----* [IFD] og forordning [forordning (EU) ---/----* [IFR].

5. ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [date to be inserted].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

6. ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere det format, hvori de i stk. 3 omhandlede oplysninger skal indberettes til de nationale kompetente myndigheder.

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [date to be inserted].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010."

4)Artikel 81, stk. 3, litra a), affattes således:

"a)    til at kontrollere, at betingelserne for adgang til at udøve virksomhed som investeringsselskab er opfyldt og til at lette tilsynet med investeringsselskabernes virksomhed, administrativ og regnskabsmæssig praksis samt intern kontrol".

5)        Følgende indsættes som artikel 95a:

"Artikel 95a

Overgangsbestemmelse om meddelelse af tilladelse til kreditinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013

De kompetente myndigheder underretter den kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 8 i direktiv 2013/36/EU, når de forventede samlede aktiver i en virksomhed, som har ansøgt om tilladelse i henhold til afsnit II i dette direktiv inden den [date of entry into force of Directive (EU) ---/--- [IFD] med henblik på at udføre de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I, overstiger 30 mia. EUR, og underretter ansøgeren herom."

AFSNIT VIII
OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 59
Overgangsbestemmelser

1.Medlemsstaterne sikrer, at andre investeringsselskaber end de i stk. 2 omhandlede, som eksisterede den eller før den 1. januar 20xx [date of entry into force of this Directive], og hvis startkapital ikke er nået op på de i artikel 8 omhandlede beløb, opfylder kravene i nævnte artikel senest [five years from the date of entry into force of this Directive] med en årlig stigning på 5 000 EUR.

Når den i første afsnit omhandlede årlige stigning ikke er tilstrækkelig til, at et investeringsselskab kan nå op på det krævede startkapitalbeløb ved udgangen af femårsperioden, åbner medlemsstaterne mulighed for en yderligere overgangsperiode på højst fem år. De kompetente myndigheder fastsætter de årlige beløb, som finder anvendelse i nævnte yderligere overgangsperiode.

2.Medlemsstaterne sikrer, at råvarehandlere opfylder kravene i artikel 8 senest [five years after the date of entry into force of this Directive].

Artikel 60
Gennemgang

Kommissionen forelægger, i tæt samarbejde med EBA og ESMA, senest [three years after the date of application of this Directive and Regulation (EU) No ---/---- [IFR]] Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, om nødvendigt ledsaget af et forslag til en lovgivningsmæssig retsakt, om følgende:

a)bestemmelserne om aflønning i dette direktiv og i forordning (EU) ---/---- [IFR]

b)effektiviteten af aftalerne om udveksling af oplysninger i henhold til dette direktiv

c)samarbejdet mellem Unionen og medlemsstaterne med tredjelande om anvendelsen af dette direktiv og forordning (EU) ---/---- [IFR]

d)gennemførelsen af dette direktiv og forordning (EU) ---/---- [IFR] i forhold til investeringsselskaber på grundlag af deres juridiske struktur eller ejerskabsmodel.

Artikel 61
Gennemførelse

1.Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest [18 months after the date of entry into force of this Directive] de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv.

2.Medlemsstaterne anvender nævnte bestemmelser fra den [date of application of Regulation (EU) No ---/----[IFR].

3.Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og EBA teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Hvis de dokumenter, der ledsager medlemsstaternes underretning om gennemførelsesforanstaltninger, ikke er tilstrækkelige til fuldt ud at vurdere gennemførelsesbestemmelsernes overholdelse af visse bestemmelser i nærværende direktiv, kan Kommissionen efter EBA's anmodning med henblik på udførelsen af dens opgaver i henhold til forordning (EU) nr. 1093/2010 eller på eget initiativ pålægge medlemsstaterne at fremlægge mere detaljerede oplysninger om gennemførelsen af disse love og bestemmelser og dette direktiv.

4.De bestemmelser, der er omhandlet i stk. 1, skal indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.

Artikel 62
Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

For så vidt angår tilsyn med og afvikling af investeringsselskaber gælder henvisninger til direktiv 2013/36/EU i andre EU-retsakter som henvisninger til nærværende direktiv.

Artikel 63
Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

(1)    Se "Meddelelse om midtvejsevalueringen af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen" (COM(2017) 292 final, 8. juni 2017) og "Meddelelse om et stærkere integreret tilsyn for at styrke kapitalmarkedsunionen og den finansielle integration i et miljø under forandring (COM(2017) 542 final, 20. september 2017).
(2)    EBA's rapport om investeringsselskaber som svar på Kommissionens anmodning om rådgivning af december 2014 (EBA/Op/2015/20), tabel 12: Oversigt over investeringsselskaber, efter kategori, efter land, s. 96. https://www.eba.europa.eu/documents/10180/983359/EBA-Op-2015-20+Report+on+investment+firms.pdf
(3)    COM(2017) 292 final.
(4)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(5)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
(6)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).
(7)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).
(8)    I overensstemmelse med den anden omgang rådgivning fra EBA af oktober 2016 (Opinion of the European Banking Authority on the First Part of the Call for Advice on Investment Firms, https://www.eba.europa.eu/documents/10180/1639033/Opinion+of+the+European+Banking+Authority+on+the+First+Part+of+the+Call+for+Advice+on+Investment+Firms+%28EBA-Op-2016-16%29.pdf) fremsatte Kommissionen i november 2016 forslag om, at investeringsselskaber, der er identificeret som globale eller som andre systemisk vigtige institutter (G-SIIs, O-SIIs) i overensstemmelse med kapitalkravsdirektivets artikel 131, fortsat bør være omfattet af det reviderede kapitalkravsdirektiv. I marts 2017 var der otte investeringsselskaber i denne gruppe, alle baseret i Det Forenede Kongerige. Kommissionen foreslog også, at disse ændringer ikke skulle berøre andre investeringsselskaber. Se også: Kommissionens forslag om at revidere kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet af 23. november 2016, https://ec.europa.eu/info/law/banking-prudential-requirements-directive-2013-36-eu/upcoming_en.
(9)    COM(2017) 542 final.
(10)    Med MiFID II tilføjes investeringstjenesten "drift af en organiseret handelsfacilitet" til listen.
(11)    EBA's rapport om investeringsselskaber som svar på Kommissionens anmodning om rådgivning fra december 2014 (EBA/Op/2015/20), http://www.eba.europa.eu/documents/10180/983359/EBA-Op-2015-20+Report+on+investment+firms.pdf .
(12)    Designing a new prudential regime for investment firms (EBA/DP/2016/02), https://www.eba.europa.eu/documents/10180/1647446/Discussion+Paper+on+a+new+prudential+regime+for+Investment+Firms+%28EBA-DP-2016-02 %29.pdf/cf75b87e-2db3-47a3-b1f3-8a30fa6962da .
(13)    EBA opinion on the design of a new prudential framework for investment firms (EBA/Op/2017/11), http://www.eba.europa.eu/documents/10180/1976637/EBA+Advice+on+New+Prudential+Framework+on+Investment+Firms+%28EBA-Op-2017-11 %29.pdf
(14)     Kommissionens forslag om at revidere kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet af 23. november 2016, https://ec.europa.eu/info/law/banking-prudential-requirements-directive-2013-36-eu/upcoming_en.
(15)    Se "Meddelelse om midtvejsevalueringen af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen" (COM(2017) 292 final, juni 2017), https://ec.europa.eu/info/publications/mid-term-review-capital-markets-union-action-plan_en .
(16)    COM(2017) 592 final.
(17)    EBA's rapport om investeringsselskaber som svar på Kommissionens anmodning om rådgivning af december 2014 (EBA/Op/2015/20), https://www.eba.europa.eu/documents/10180/983359/EBA-Op-2015-20+Report+on+investment+firms.pdf .
(18)     https://ec.europa.eu/info/law/better-regulation/initiatives/ares-2017-1546878_en.
(19)    Se f.eks. forskellige besvarelser på Kommissionens opfordring til indsendelse af dokumentation fra 2015, http://ec.europa.eu/finance/consultations/2015/financial-regulatory-framework-review/index_en.htm .
(20)    Opinion of the European Banking Authority on issues related to the departure of the United Kingdom from the European Union (EBA/Op/2017/12) af 12. oktober 2017 http://www.eba.europa.eu/documents/10180/1756362/EBA+Opinion+on+Brexit+Issues+%28EBA-Op-2017-12 %29.pdf .
(21)    Som defineret i Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36), dvs. virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på ikke over 50 mio. EUR og/eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. EUR.
(22)    http://www.eba.europa.eu/documents/10180/1976637/EBA+Advice+on+New+Prudential+Framework+on+Investment+Firms+%28EBA-Op-2017-11 %29.pdf.
(23)    EUT C […] af […], s. […].
(24)    EUT C […] af […], s. […].
(25)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
(26)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(27)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1).
(28)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(29)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger (EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1).
(30)    Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet – Vurdering af aflønningsreglerne i henhold til direktiv 2016/36/EU og forordning (EU) nr. 575/2013 (COM(2016) 510 final).
(31)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(32)    EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
(33)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
(34)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
(35)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1).
(36)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).
(37)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).
(38)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
(39)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
(40)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87).
(41)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
(42)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).
(43)    Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30. april 2009 om aflønningspolitik i finanssektoren (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 22).
(44)    Kommissionens afgørelse 2004/10/EF af 5. november 2003 om nedsættelse af Det Europæiske Bankudvalg (EUT L 3 af 7.1.2004, s. 36).
Top