EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 1.2.2017

COM(2017) 37 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelse af direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid

1.INDLEDNING

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid 1 ("CCS-direktivet") fastsætter en retlig ramme for miljørigtig geologisk lagring af kuldioxid (CO2). CCS-direktivet har til formål at forebygge væsentlig risiko for udsivning af CO2, væsentlige konsekvenser for sundhed og miljø og negative virkninger for transportnettets eller lagringslokaliteters sikkerhed.

Denne rapport er den anden rapport om gennemførelse af CCS-direktivet og omfatter perioden maj 2013 – april 2016. Der redegøres for de fremskridt, der er sket siden den første gennemførelsesrapport 2 . Der blev vedtaget en rapport om ændring af CCS-direktivet i 2015 3 . Nærværende rapport er baseret på rapporter fra medlemsstaterne. 26 medlemsstater 4 indsendte deres rapporter tidsnok til, at der er taget hensyn til dem i denne rapport.

2.GENERELLE FREMSKRIDT MED GENNEMFØRELSEN

Alle medlemsstater har meddelt Kommissionen gennemførelsesforanstaltninger. Efter Kommissionens opfattelse er lovgivningen i 16 medlemsstater indtil videre i fuld overensstemmelse med direktivet. Der pågår fortsat drøftelser med de resterende medlemsstater for at bringe deres lovgivning i fuld overensstemmelse med kravene i direktivet.

3.SPECIFIKKE GENNEMFØRELSESPROBLEMER I MEDLEMSSTATERNE

3.1.Valg af lagringslokaliteter

I forhold til den tidligere rapporteringsperiode har medlemsstaterne generelt ikke identificeret nye områder, inden for hvilke der kan eller ikke kan vælges lagringslokaliteter. Polen har som den eneste medlemsstat udpeget et lagringsområde. Fem tyske forbundsstater er i færd med at udarbejde afgørelser eller har vedtaget love, der begrænser eller forbyder underjordiske lagerfaciliteter til CO2, herunder til forskningsformål.

De medlemsstater, der agter at tillade lagring på deres område, skal vurdere den tilgængelige lagringskapacitet på deres område. Bulgarien, Det Forenede Kongerige, Grækenland, Italien, Nederlandene, Sverige, Tyskland og Ungarn har foretaget, er i gang med eller planlægger nye vurderinger af den tilgængelige lagringskapacitet.

Der redegøres nærmere herfor i bilaget til rapporten.

3.2.Ansøgninger om efterforsknings- og lagringstilladelser

Spanien har som den eneste medlemsstat indgivet ansøgninger om efterforskningstilladelser. I Det Forenede Kongerige blev der ansøgt om en lagringstilladelse i forbindelse med ét projekt, nemlig CCS-projektet Peterhead. Kommissionen afgav en udtalelse om udkastet til lagringstilladelse i januar 2016 5 . Italien vurderer i øjeblikket en ansøgning om lagringstilladelse, og der forventes en ansøgning for Q16 Maas-feltet inden for rammerne af ROAD-projektet i Nederlandene.

3.3.Gennemførligheden af eftermontering af CCS-udstyr i nye store fyringsanlæg

I henhold til CCS-direktivet skal operatører i forbindelse med ansøgningen om en tilladelse vurdere den tekniske og økonomiske gennemførlighed af opsamling, transport og lagring af CO2. Hvis vurderingen er positiv, skal der afsættes plads på anlægget til det nødvendige udstyr til opsamling og komprimering af CO2.

Der blev foretaget vurderinger i Belgien (1), Polen (10), Rumænien (6), Slovenien (1), Spanien (5), Tjekkiet (1) og Tyskland (5). Ifølge vurderingerne er CCS ikke økonomisk gennemførlig. Der blev afdækket en række yderligere problemer på nogle af anlæggene – ingen passende lagringslokaliteter i Belgien og Estland eller teknisk uforenelighed med fleksibel drift af et anlæg.

Selv om vurderingerne ikke var positive, har mange af de kraftværker, der har fået en tilladelse, imidlertid afsat arealer til opsamling og komprimering af CO2, og kraftværkerne er indrettet således, at de kan anvende CCS på et senere tidspunkt uden større ændringer af indretningen, f.eks. i Tjekkiet, Estland, Tyskland og Polen.

Kravene i lovgivningen i Det Forenede Kongerige er mere vidtgående end kravene i direktivet, idet kraftværkerne kun kan få en tilladelse, hvis de kan påvise, at de vil opfylde betingelserne om teknisk og økonomisk gennemførlighed i kraftværkets levetid. Der er udstedt tilladelser til 14 kraftværker på grundlag af myndighedernes retningslinjer 6 . De økonomiske vurderinger viser, at det er økonomisk gennemførligt at eftermontere CCS-udstyr i de pågældende kraftværker med den rigtige CO2-pris.

3.4.Forskningsprojekter af relevans for CCS-direktivet

Selv om der ikke er sket fremskridt med hensyn til demonstration og kommercialisering af CCS i rapporteringsperioden, yder EU og en række medlemsstater (Belgien, Det Forenede Kongerige, Frankrig, Litauen, Malta, Nederlandene, Slovakiet, Spanien, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn) fortsat støtte til, eller har planer om at øge støtten til, forskningsaktiviteter for at forbedre teknologien og få mere viden om underjordiske lagerfaciliteter til CO2. Nogle lande (f.eks. Estland, Nederlandene, Polen og Slovakiet) har meddelt, at de er i gang med at undersøge alternativer til geologisk lagring af CO2 med udgangspunkt i forskellige CO2-anvendelsesmuligheder. Se bilag for yderligere oplysninger.

3.5.CO2-transport og -lagringsnet

Der er to aktive regionale CCS-netværk, der arbejder på at udvikle fælles grænseoverskridende løsninger inden for transport og geologisk lagring af CO2 – "North Sea Basin Task Force" (Belgien, Det Forenede Kongerige, Nederlandene, Norge og Tyskland) og CCS-netværket for Østersøområdet (Estland, Finland, Norge, Sverige og Tyskland). Disse netværk kan fremme en åben og ikkediskriminerende adgang til CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter for operatører i medlemsstater, hvor der ikke er underjordiske lagerfaciliteter. Belgien, Det Forenede Kongerige, Frankrig og Nederlandene er ligeledes ved at undersøge mulighederne for at udvikle knudepunkter for CO2-emissioner fra industrianlæg og kraftværker i havneområderne i Amsterdam og Rotterdam, Grangemouth, Tees Valley og Fos‐sur‐Mer.

4.KONKLUSIONER

EU-medlemsstaterne har anvendt bestemmelserne i CCS-direktivet konsekvent i rapporteringsperioden.

Nogle medlemsstater er nået videre med vurderingen af lagringskapacitet, men der skal foretages yderligere og mere detaljerede vurderinger, hvis der skal iværksættes nye CCS-projekter.

Selv om der ikke er nogen positive vurderinger af den økonomiske og tekniske gennemførlighed af eftermontering af CCS-udstyr, opfylder nye kraftværker generelt krav, der er mere vidtgående end lovkravene, og de har afsat arealer, såfremt betingelserne skulle ændre sig i fremtiden.

(1)

   Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 114).

(2)

   Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelse af direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid (COM(2014) 99).

(3)

   Rapport vedrørende ændring af direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid – bilag, der ledsager dokumentet Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet – Statusrapport om klimaindsatsen (COM(2015) 576).

(4)

   Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Det Forenede Kongerige, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

(5)

   Commission Opinion on a draft permit for the permanent storage of carbon dioxide in the depleted Goldeneye gas condensate field located in blocks 14/28b, 14/29a, 14/29e, 20/3b, 20/4b and 20/4c on the United Kingdom Continental Shelf (C(2016) 152).

(6)

https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/43609/Carbon_capture_readiness_-_guidance.pdf and www.gov.scot/resource/doc/917/0095764.doc

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 1.2.2017

COM(2017) 37 final

BILAG

til

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelse af direktiv 2009/31/EF om geologisk lagring af kuldioxid

Afgørelse om, i hvilke områder der kan vælges lagringslokaliteter (artikel 4, stk. 1)

Medlemsstaterne bevarer retten til at afgøre, i hvilke områder der kan vælges lagringslokaliteter, herunder retten til ikke at tillade lagring inden for deres områder. De fleste medlemsstater tillader geologisk lagring af CO2, men visse medlemsstater tillader ikke CO2-lagring på deres område eller på dele af det, fordi de geologiske forhold ikke egner sig til dette formål (Finland, Luxembourg og hovedstadsregionen Bruxelles i Belgien). Nogle få medlemsstater tillader ikke geologisk lagring af CO2 (Estland, Irland, Kroatien, Letland, Slovenien og Østrig) eller begrænser den til offshorelagring (Det Forenede Kongerige, Nederlandene og Sverige), tidsmæssigt (Tjekkiet 1 ), mængdemæssigt (Tyskland 2 ) eller alene til demonstrationsformål (Polen).

Fem tyske forbundsstater 3 er i færd med at udarbejde afgørelser eller har vedtaget love, der begrænser eller forbyder underjordiske lagerfaciliteter til CO2, herunder til forskningsformål. De underliggende årsager spænder fra prioritering af anvendelserne af undergrunden, herunder til geotermisk energi, lagring af energi eller minedrift, til særligt fokus på offentlighedens interesser, herunder miljø- og turismehensyn.

Polen har identificeret ét lagringsområde – Cambrian-reservoiret i Polens eksklusive økonomiske zone (EEZ) – dybe geologiske formationer af udtømte kulbrinteforekomster og det omgivende område.

Vurdering af lagringskapacitet (artikel 4, stk. 2)

Det Forenede Kongerige: Som led i "Front End Engineering Design"-undersøgelsen inden for rammerne af det britiske udbud vedrørende kommercialisering af CCS blev der foretaget en vurdering af Goldeneye- og Endurance-lagrene, som er  offentliggjort online . Det Forenede Kongerige iværksatte ligeledes et projekt vedrørende vurdering af fem andre lagre, herunder af overordnede lagringsudviklingsplaner og budget. Projektet bekræfter, at der ikke er nogen større tekniske hindringer for at lagre CO2 i industriel skala offshore i Det Forenede Kongerige, der har lagringslokaliteter, som både kan betjene det europæiske fastland og Det Forenede Kongerige. I dette projekt blev der identificeret 20 specifikke CO2-lagringslokaliteter (ud af 579 potentielle lokaliteter), der tilsammen udgør toppen af en meget stor national potentiel CO2-lagringsressource, der anslås til omkring 78 000 Mt CO2. De øverste 15 % af denne potentielle lagringskapacitet vil kunne dække behovet i Det Forenede Kongerige i ca. 100 år.

Sverige: I perioden 2011-2015 deltog Sveriges geologiska undersökning i Nordic CCS Competence Centre NORDICCS . Et af de vigtigste resultater af dette er et webbaseret nordisk CO2-lagringsatlas , der giver et samlet overblik over lagringsfaciliteter i de nordiske lande – Danmark, Island, Norge og Sverige. Reservoirsimuleringer angiver en lagringskapacitet på 250 Mt CO2 for hver af de to modellerede lagringsenheder i Sveriges økonomiske zone.

Nederlandene: Planen for transport og lagring af CO2 vil blive opdateret i 2017. I den opdaterede plan vil der være fokus på, hvilke lagringslokaliteter der bliver tilgængelige fremover, om disse lokaliteter er teknisk og geologisk egnede, hvornår de bliver tilgængelige, og hvor stor deres lagringskapacitet er. Der vil ligeledes være fokus på de omkostninger, der er forbundet med at holde lokaliteterne tilgængelige for lagring af CO2 i en bestemt periode, hvis infrastrukturen til at transportere CO2'en til lagringslokaliteten f.eks. endnu ikke er på plads.

Grækenland har foretaget en foreløbig identifikation af egnede geologiske CO2-lagringslokaliteter i sedimentære reservoirer i det nordlige Grækenland. Der er imidlertid behov for mere detaljerede undersøgelser for at foretage en mere præcis vurdering af den tilgængelige lagringskapacitet i disse områder.

Ungarn foretog i 2013 en vurdering af geologiske strukturer, der kan være egnet til geologisk lagring af CO2, og af deres kapacitet.

Tyskland er i gang med en yderligere undersøgelse af CO2-lagringskapaciteten i dybtliggende saltholdige akviferer ved brug af samme metode som for det nordamerikanske lagringsatlas med henblik på en ekspertsammenligning af metoder.

Italien er ved at afslutte en strategisk miljøvurdering, der gør det muligt at vurdere den tilgængelige lagringskapacitet.

Bulgarien: Der er udarbejdet et forslag til et projekt om yderligere vurdering af CO2-lagringslokaliteter, og der søges finansiering.

De fleste nuværende vurderinger i medlemsstaterne er statiske og omfatter ikke aspekter såsom strømningsberegninger, migrationsveje og opløsningseffekter. Det vil være nødvendigt at undersøge disse parametre for at vælge de bedst egnede overvågningsteknikker og for at optimere potentielle CO2-lagringsprojekter. Omkostningsmodeller vil ligeledes øge anvendeligheden af vurderinger af CO2-lagring.

JRC er i øjeblikket ved at udvikle det første europæiske CO2-atlas i tæt samarbejde med de europæiske geologiske undersøgelser baseret på en harmoniseret metode til vurdering af CO2-lagring.

Forskningsprojekter af relevans for CCS-direktivet

Medlemsstaterne deltager i EU-projekter og regionale projekter: ERA-NET medfinansierer projekterne ACT (accelerering af CCS-teknologier) og GeoERA samt projektet CGS Baltic (geologisk lagring af CO2 i Østersøområdet) under energisamarbejdet i Østersøområdet. Nederlandene støtter et omfattende demonstrationsprojekt – ROAD 4 . En række forskningsprojekter er direkte relevante for gennemførelsen af direktivet, f.eks. projekterne til fremme af en bedre forståelse af potentialet for underjordiske lagerfaciliteter, en bedre teknologi til karakterisering og vurdering af det potentielle lagringskompleks og det omgivende område, testning af CO2-injektivitet og udvikling af bedste praksis for sikker håndtering og begrænsning af de potentielle virkninger af CO2-lagring.

11 medlemsstater og et EØS-land 5 deltager i aktion 9 i SET-planen om en fornyet indsats for at påvise CCS i EU og udvikle bæredygtige løsninger for kulstofopsamling og -udnyttelse (CCU).

(1)

   CO2-lagring i naturlige klippeformationer vil ikke blive tilladt i Tjekkiet før den 1. januar 2020.

(2)

   Tyskland har fastsat grænser for den årlige mængde CO2, der kan lagres: 4 Mt CO2 er den samlede nationale mængde, og der tillades lagring af 1,3 Mt CO2 pr. lokalitet.

(3)

   Niedersachsen, Schleswig-Holstein, Mecklenburg-Vorpommern, Sachsen-Anhalt og Bremen.

(4)

   ROAD-projektet, http://road2020.nl/en , der er et af de seks CCS-projekter, som er finansieret af det europæiske genopretningsprogram for energiområdet.

(5)

   Belgien, Det Forenede Kongerige, Finland, Frankrig, Italien, Kroatien, Nederlandene, Norge, Polen, Spanien, Sverige og Tyskland.