31987L0102

*****

RAADETS DIREKTIV

af 22. december 1986

om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit

(87/102/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 100,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Lovgivningen paa forbrugerkreditomraadet i medlemsstaterne er meget forskelligartet;

forskellene i lovgivningen kan foere til konkurrencefordrejninger mellem kreditgivere inden for det faelles marked;

de omtalte forskelle goer det vanskeligt for forbrugerne at opnaa en forbrugerkredit i andre medlemsstater; de paavirker de optagne kreditters omfang og art og ligeledes koebet af varer og tjenesteydelser;

forskellene paavirker foelgelig de frie varebevaegelser og den fri udveksling af tjenesteydelser baseret paa kredit og oever dermed direkte indflydelse paa det faelles markeds funktion;

paa baggrund af de voksende kreditter, som ydes til forbrugerne i Faellesskabet, vil etableringen af et faelles marked for forbrugerkredit vaere til gavn for forbrugere, kreditgivere, producenter, grossister og detailhandlere samt leverandoerer af tjenesteydelser;

det er i Det europaeiske oekonomiske Faellesskabs programmer for en politik vedroerende forbrugerbeskyttelse og -oplysning (4) bl.a. bestemt, at forbrugerne skal beskyttes mod urimelige kreditvilkaar, og at en harmonisering af de almindelige betingelser for forbrugerkredit skal prioriteres hoejt;

forskelle i lovgivning og praksis medfoerer uensartet forbrugerbeskyttelse paa forbrugerkreditomraadet medlemsstaterne imellem;

der er i de senere aar sket betydelige aendringer af de kreditformer, som tilbydes og anvendes af forbrugerne; nye former for forbrugerkredit er opstaaet og udvikles stadig;

forbrugerne boer modtage tilstraekkelige oplysninger om kreditvilkaar og kreditomkostninger og om deres forpligtelser; der boer bl.a. gives oplysninger om de aarlige kreditomkostninger i procent, eller, hvis dette ikke er muligt, om de samlede kreditomkostninger, som forbrugeren skal betale; indtil der er truffet afgoerelse om en faellesskabsmetode eller -metoder for beregning af de aarlige kreditomkostninger i procent, skal medlemsstaterne fortsat kunne anvende gaeldende metoder eller praksis for beregning af denne procentsats, eller hvis saadanne metoder ikke findes, skal de indfoere bestemmelser om meddelelse af de samlede kreditomkostninger til forbrugerne;

kreditvilkaarene kan vaere ufordelagtige for forbrugerne; der kan opnaas en bedre beskyttelse af forbrugerne ved at fastsaette en raekke krav, som skal gaelde alle former for kreditgivning;

visse kreditaftaler eller transaktioner boer paa grund af deres saerlige karakter helt eller delvis udelukkes fra dette direktivs anvendelsesomraade;

medlemsstaterne boer have mulighed for i samraad med Kommissionen at undtage visse former for ikke-erhvervsmaessig kredit, der ydes paa saerlige vilkaar, fra direktivets anvendelsesomraade;

visse medlemsstaters praksis med hensyn til kreditaftaler, der bekraeftes af en notar eller en dommer, er af en saadan art, at visse bestemmelser i dette direktiv er unoedvendigt i forbindelse med saadanne aftaler; medlemsstaterne boer derfor have mulighed for at undtage saadanne aftaler fra disse bestemmelser;

kreditaftaler vedroerende meget store beloeb vil ofte adskille sig fra almindelige forbrugerkreditaftaler; anvendelsen af dette direktivs bestemmelser paa aftaler vedroerende meget smaa beloeb vil kunne betyde unoedvendige administrative byrder for forbrugerne saavel som for kreditgiverne; derfor boer aftaler, der ligger under eller over naermere angivne graensebeloeb, udelukkes fra direktivets anvendelsesomraade;

oplysninger om kreditomkostninger i reklamer eller i kreditgiverens eller kreditformidlerens forretningslokaler kan goere det lettere for forbrugerne at sammenligne de forskellige tilbud;

forbrugerbeskyttelsen oeges yderligere, naar kreditaftaler udfaerdiges skriftligt og indeholder et vist minimum af oplysninger om kontraktvilkaarene;

i forbindelse med en kreditaftale med henblik paa anskaffelse af loesoere skal medlemsstaterne fastsaette, paa hvilke betingelser loesoere kan tages tilbage, saerlig hvis forbrugeren ikke har givet sit samtykke dertil; regnskabet mellem parterne skal tilbagetagelsen opgoeres saaledes, at denne ikke medfoerer nogen uberettiget berigelse;

forbrugerne boer have mulighed for at opfylde deres forpligtelser forud for forfaldstidspunktet; forbrugerne boer i saa fald have ret til en rimelig reduktion af de samlede kreditomkostninger;

ved overdragelse af kreditors fordringer i henhold til en kreditaftale maa forbrugerens stilling ikke forringes;

de medlemsstater, som tillader forbrugerne at anvende veksler, egenveksler eller checks i forbindelse med kreditaftaler, skal sikre, at forbrugerne er beskyttet paa passende maade, naar de saaledes anvendes saadanne dokumenter;

hvad angaar loesoere eller tjenesteydelser, som forbrugeren har indgaaet aftale om at erhverve paa kredit, skal forbrugeren, i det mindste under nedennaevnte omstaendigheder, kunne goere rettigheder gaeldende baade overfor kreditgiveren ud over de almindelige aftalebestemte rettigheder og over for leverandoeren af loesoere eller tjenesteydelserne; der er i denne forbindelse tale om omstaendigheder, hvor der mellem kreditgiveren og leverandoeren af varerne eller tjenesteydelserne allerede bestaar en aftale, ifoelge hvilken kredit til den paagaeldende leverandoers kunder med henblik paa at give forbrugeren mulighed for at erhverve loesoere eller tjenesteydelser hos den paagaeldende leverandoer alene stilles til raadighed af den paagaeldende kreditgiver.

ECUen er den, der er fastsat i forordning (EOEF) nr. 3180/78 (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 2626/84 (2); det staar til en vis udstraekning medlemsstaterne frit at afrunde modvaerdien i national valuta af beloeb, der i dette direktiv er anfoert i ECU; beloebene i dette direktiv boer med regelmaessig mellemrum og med henblik paa eventuel aendring tages op til vurdering under hensyn til den oekonomiske og valutariske udvikling i Faellesskabet;

de enkelte medlemsstater boer vedtage passende forholdsregler med henblik paa at give tilladelse til personer, der tilbyder kredit eller tilbyder at formidle kreditaftaler, eller med henblik paa at kontrollere eller overvaage den virksomhed, der udoeves af personer, som yder kredit eller formidler kredit, eller med henblik paa at give forbrugerne adgang til at klage over kreditaftaler eller kreditvilkaar;

kreditaftaler maa ikke indeholde bestemmelser, der til skade for forbrugeren afviger fra de bestemmelser, der fastsaettes til gennemfoerelse af dette direktiv, eller som svarer hertil; disse bestemmelser maa ikke omgaas ved en saerlig udformning af aftalerne;

da dette direktiv medfoerer en vis grad af indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit og en vis grad af forbrugerbeskyttelse, boer medlemsstaterne under behoerigt hensyn til deres forpligtelser i henhold til traktaten ikke hindres i at opretholde eller vedtage foranstaltninger med henblik paa en mere vidtgaaende beskyttelse af forbrugerne;

Kommissionen boer senest den 1. januar 1995 aflaegge rapport til Raadet om direktivets gennemfoerelse -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1. Dette direktiv finder anvendelse paa kreditaftaler.

2. I henhold til dette direktiv forstaas ved:

a) »forbruger«: en fysisk person, der ved en retshandel, som er omfattet af dette direktiv, optraeder med et formaal, der maa anses at ligge uden for hans erhvervsmaessige virkefelt;

b) »kreditgiver«: en fysisk eller juridisk person eller en gruppe af saadanne personer, der yder kredit som led i udoevelsen af erhvervsmaessig virksomhed;

c) »kreditaftale«: en aftale, i henhold til hvilken en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit i form af udskudt betaling, laan eller anden tilsvarende form for finansiel facilitet.

Aftaler om praestation af en loebende ydelse, naar forbrugeren har ret til at betale saadanne ydelser gennem rater saa laenge, de praesteres, anses ikke for at vaere kreditaftaler i henhold til dette direktiv.

d) »samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkredit«: alle omkostninger i forbindelse med kredit, herunder renter og andre omkostninger, som er direkte forbundet med kreditaftalen, opgjort i henhold til medlemsstaternes nuvaerende eller kommende bestemmelser eller praksis;

e) »aarlige omkostninger i procent«: den samlede pris for forbrugerkreditten, udtrykt i procent pr. aar af det samlede ydede kreditbeloeb og beregnet i henhold til gaeldende metoder i medlemsstaterne.

Artikel 2

1. Dette direktiv finder ikke anvendelse paa:

a) kreditaftaler eller kredittilsagn

- som foerst og fremmest er bestemt til erhvervelse eller bevarelse af ejendomsrettigheder til en grund eller til en bygning, der allerede er opfoert, eller som skal opfoeres;

- som er bestemt til modernisering eller forbedring af en bygning (selve bygningen);

b) lejekontrakter undtagen kontrakter, hvori det fastsaettes, at ejendomsretten overgaar til lejeren ved kontraktens udloeb;

c) kredit, der ydes eller tilbydes rente- og omkostningsfrit;

d) kreditaftaler, i henhold til hvilke der ikke skal betales rente, forudsat at forbrugeren indvilger i at tilbagebetale kreditten paa én gang;

e) kredit i form af traek paa en loebende konto bevilget af et kredit- eller finansieringsinstitut, idet denne undtagelse dog ikke gaelder kreditkortkonti.

Artikel 6 gaelder dog for saadanne kreditter;

f) kreditaftaler om mindre end 200 ECU eller mere end 20 000 ECU;

g) kreditaftaler, ifoelge hvilke forbrugeren skal tilbagebetale kreditten:

- enten inden for en periode paa hoejst tre maaneder;

- eller ved hoejst fire betalinger inden for en periode paa hoejst tolv maaneder.

2. Medlemsstaterne kan i samraad med Kommissionen undtage visse former for kredit, som opfylder foelgende betingelser, fra dette direktivs bestemmelser:

- kreditter, der ydes til en rente, der er lavere end markedsrenten, og

- som ikke tilbydes offentligheden i almindelighed.

3. Artikel 4 og artikel 6 til 12 finder ikke anvendelse paa kreditaftaler eller kredittilsagn, der er sikret ved pant i fast ejendom, for saa vidt disse ikke allerede er undtaget fra direktivet efter stk. 1, litra a), i naervaerende artikel.

4. Medlemsstaterne kan undtage kreditaftaler, der er bekraeftet af en notar eller dommer fra artikel 6 til 12.

Artikel 3

Med forbehold af Raadets direktiv 84/450/EOEF af 10. september 1984 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om vildledende reklame (1) samt regler og principper vedroerende illoyal reklame, skal enhver reklame eller ethvert kredittilbud, der er fremlagt eller slaaet op i forretningslokaler, og hvori en person erklaerer sig rede til at yde en kredit eller formidle indgaaelse af kreditaftaler, og som indeholder angivelse af rentesats eller andre tal vedroerende kreditomkostningerne, ogsaa indeholde angivelse af de aarlige omkostninger i procent i form af et repraesentativt eksempel, hvis dette er den eneste hensigtsmaessige fremgangsmaade.

Artikel 4

1. Kreditaftaler udfaerdiges skriftligt. Forbrugeren faar udleveret en genpart af den skriftlige aftale.

2. Den skriftlige aftale skal indeholde

a) en angivelse af de aarlige omkostninger i procent;

b) en angivelse af de betingelser, hvorunder stoerrelsen af de aarlige omkostninger i procent kan aendres.

I tilfaelde, hvor det ikke er muligt at angive de aarlige omkostninger i procent, skal forbrugeren have hensigtsmaessige oplysninger i den skriftlige aftale. Disse oplysninger skal mindst omfatte de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, andet led.

3. Den skriftlige aftale skal endvidere indeholde de oevrige vaesentlige enkeltheder i kontrakten.

Som eksempel findes der i bilaget til dette direktiv en liste over enkeltheder, som medlemsstaterne paa grund af deres vaesentlige karakter kan kraeve angivet i den skriftlige aftale.

Artikel 5

Uanset artikel 3 og artikel 4, stk. 2, og indtil der indfoeres en faellesskabsmetode eller faellesskabsmetoder til bergning af de aarlige omkostninger i procent, skal de medlemsstater, som paa tidspunktet for dette direktivs meddelelse ikke kraever angivelse af de aarlige omkostninger i procent, og som ikke har en fast metode til beregning heraf, under alle omstaendigheder kraeve angivelse af de samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten.

Artikel 6

1. Uanset undtagelsen i artikel 2, stk. 1, litra e), skal forbrugeren, naar der mellem et kredit- eller finansieringsinstitut og en forbruger er aftalt en kredit i form af traek paa en loebende konto, idet denne undtagelse dog ikke gaelder kreditkortkonti, ved eller inden indgaaelsen af aftalen underrettes

- om kredittens eventuelle maksimumsbeloeb;

- om den aarlige rente og de omkostninger, der beregnes fra aftalens indgaaelse, og betingelserne for aendring af disse;

- om betingelserne for ophaevelse af aftalen.

Denne underretning skal bekraeftes skriftligt.

2. Endvidere skal forbrugeren, saa laenge aftalen loeber, informeres om enhver aendring i den aarlige rente eller de oevrige omkostninger, naar aendringen indtraeder. Oplysninger herom kan gives i kontoudtog eller paa en anden af medlemsstaterne godkendt maade.

3. I medlemsstater, hvor stiltiende accepterede overtraek anerkendes, skal de paagaeldende medlemsstater soerge for, at forbrugeren goeres bekendt med den aarlige rente og eventuelle omkostninger om og enhver aendring heri, naar overtraekket vedvarer ud over tre maaneder.

Artikel 7

Saafremt en kreditaftale med henblik paa anskaffelse af loesoere opsiges, skal medlemsstaterne fastsaette, paa hvilke betingelser loesoeregenstanden kan tages tilbage, saerlig hvis forbrugeren ikke har givet sit samtykke dertil. De skal endvidere sikre, at regnskabet mellem parterne, naar kreditgiver tager loesoeregenstanden tilbage, opgoeres saaledes, at tilbagetagelsen ikke medfoerer nogen uberettiget berigelse.

Artikel 8

Forbrugeren har ret til at opfylde sine forpligtelser i henhold til en kreditaftale forud for forfaldstidspunktet. I saa fald skal forbrugeren i overensstemmelse med de af medlemsstaterne fastsatte bestemmelser have ret til en rimelig reduktion af de samlede kreditomkostninger.

Artikel 9

Overdrages kreditgiverens fordringer i henhold til en kreditaftale til tredjemand, kan forbrugeren goere enhver indsigelse gaeldende over for den paagaeldende tredjemand, som han kunne goere gaeldende over for den oprindelige kreditgiver, herunder ogsaa om modregning, i det omfang modregning er tilladt i den paagaeldende medlemsstat.

Artikel 10

Medlemsstater, som i forbindelse med kreditaftaler tillader forbrugeren

a) at foretage betaling med veksler, herunder egenveksler,

b) at stille sikkerhed ved hjaelp af veksler, herunder egenveksler og checks,

skal sikre, at forbrugeren er beskyttet paa passende maade, naar disse dokumenter anvendes paa de naevnte maader.

Artikel 11

1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at eksistensen af en kreditaftale ikke paa nogen maade beroerer forbrugerens rettigheder i forhold til leverandoeren af loesoere eller tjenesteydelser, som han har koebt eller erhvervet ved en saadan aftale, i tilfaelde hvor loesoeret eller tjenesteydelserne ikke leveres eller praesteres eller af andre aarsager ikke er i overensstemmelse med aftalen herom.

2. Naar

a) forbrugeren med henblik paa koeb eller erhvervelse af loesoere eller tjenesteydelser indgaar en kreditaftale med en anden person end den, som leverer disse; og

b) der mellem kreditgiveren og leverandoeren af loesoeret eller af tjenesteydelserne allerede bestaar en aftale, ifoelge hvilken kredit til den paagaeldende leverandoers kunder med henblik paa erhvervelse af loesoere eller tjenesteydelser hos den paagaeldende leverandoer alene stilles til raadighed af den paagaeldende kreditgiver; og

c) den i litra a) omhandlede forbruger opnaar sin kredit i henhold til denne allerede bestaaende aftale; og

d) loesoere eller tjenesteydelser, der er omfattet af kreditaftalen, ikke eller kun delvis leveres eller praesteres, eller ikke er i overensstemmelse med leveringsaftalen; og

e) forbrugeren har taget retsmidler i anvendelse mod leverandoeren, men ikke har faaet fyldestgjort det krav, som han var berettiget til;

har forbrugeren ret til at tage retsmidler i anvendelse mod kreditgiveren. Det overlades til medlemsstaterne at bestemme, i hvilket omfang og paa hvilke betingelser disse retsmidler kan tages i anvendelse.

3. Stk. 2 gaelder ikke, hvis den paagaeldende enkelte retshandel vedroerer et beloeb paa under 200 ECU.

Artikel 12

1. Medlemsstaterne

a) sikrer, at personer, der tilbyder kredit eller tilbyder at formidle kreditaftaler, skal have myndighedernes tilladelse hertil, enten saerskilt eller som leverandoerer af loesoere eler tjenesteydelser; eller

b) sikrer, at den virksomhed, der udoeves af personer, som yder kredit eller formidler kredit, skal kontrolleres eller overvaages af en institution eller af myndighederne; eller

c) fremmer oprettelsen af passende institutioner, hvortil klager vedroerende kreditaftaler eller kreditbetingelser kan rettes, og som kan give forbrugerne relevante oplysninger eller raad herom.

2. Medlemsstaterne kan traeffe bestemmelse om, at den i stk. 1, litra a), omhandlede tilladelse ikke kraeves, naar personer, der tilbyder at indgaa eller formidle kreditaftaler, svarer til definitionen i artikel 1 i Raadets foerste direktiv af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udoeve virksomhed som kreditinstitut (1) og har bemyndigelse hertil efter samme direktiv.

Naar personer, som yder kredit eller formidler kredit, har faaet baade saerskilt tilladelse hertil i henhold til stk. 1, litra a), og tilladelse i henhold til ovennaevnte direktiv og sidstnaevnte tilladelse siden er inddraget, skal den kompetente myndighed, der er ansvarlig for udstedelsen af den saerskilte tilladelse til at yde kredit i henhold til stk. 1, litra a), underrettes og traeffe afgoerelse om, hvorvidt de paagaeldende personer maa fortsaette med at yde kredit eller formidle kredit, eller om den saerskilte tilladelse, der er givet i henhold til stk. 1, litra a), skal inddrages.

Artikel 13

1. ECUen er ved anvendelsen af dette direktiv den, der er fastsat i forordning (EOEF) nr. 3180/78, som aendret ved forordning (EOEF) nr. 2626/84. Modvaerdien i national valuta er foerste gang den, der gaelder paa datoen for udstedelsen af naervaerende direktiv.

Medlemsstaterne kan afrunde modvaerdien i national valuta, hvis afrundingen ikke overstiger 10 ECU.

2. Raadet foranstalter paa forslag af Kommissionen hvert femte aar og foerste gang i 1995 en undersoegelse og eventuelt en revision af beloebene i dette direktiv under hensyn til den oekonomiske og valutariske udvikling i Faellesskabet.

Artikel 14

1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditaftaler ikke indeholder bestemmelser, der til skade for forbrugeren afviger fra de bestemmelser i national lovgivning, der fastsaettes til gennemfoerelse af dette direktiv, eller som svarer hertil.

2. Medlemsstaterne sikrer endvidere, at de bestemmelser, de fastsaetter til gennemfoerelse af dette direktiv ikke omgaas ved den maade aftalerne udformes, i saerdeleshed ved en opdeling af kreditbeloebet paa flere aftaler.

Artikel 15

Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne med henblik paa beskyttelse af forbrugeren opretholder eller vedtager mere vidtgaaende bestemmelser i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til traktaten.

Artikel 16

1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for senest den 1. januar 1990 at efterkomme dette direktiv og underretter straks Kommissionen herom.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 17

Senest den 1. januar 1995 aflaegger Kommissionen rapport til Raadet om direktivets gennemfoerelse.

Artikel 18

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 22. december 1986.

Paa Raadets vegne

G. SHAW

Formand

(1) EFT nr. C 80 af 27. 3. 1979, s. 4 og

EFT nr. C 183 af 10. 7. 1984, s. 4.

(2) EFT nr. C 242 af 12. 9. 1983, s. 10.

(3) EFT nr. C 113 af 7. 5. 1980, s. 22.

(4) EFT nr. C 92 af 25. 4. 1975, s. 1 og

EFT nr. C 133 af 3. 6. 1981, s. 1.

(1) EFT nr. L 379 af 30. 12. 1978, s. 1.

(2) EFT nr. L 247 af 16. 9. 1984, s. 1.

(1) EFT nr. L 250 af 19. 9. 1984, s. 17.

(1) EFT nr. L 322 af 17. 12. 1977, s. 30.

BILAG

OVERSIGT OVER DE ENKELTHEDER, DER ER OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 3

1. Kreditaftaler vedroerende levering af loesoere eller tjenesteydelser:

1.2 // i) // en beskrivelse af det loesoere eller de tjenesteydelser, der omfattes af aftalen; // ii) // kontantprisen samt kreditkoebsprisen; // iii) // stoerrelsen af en eventuel udbetaling samt afdragenes antal og stoerrelse og forfaldstidspunkter, eller den maade, hvorpaa disse stoerrelser kan fastsaettes, hvis de ikke kendes ved aftalens indgaaelse; // iv) // angivelse af, at forbrugeren som fastsat i artikel 8 er berettiget til en reduktion ved tilbagebetaling foer forfaldstid; // v) // angivelse af, hvem der har ejendomsretten, saafremt denne ikke straks overgaar til forbrugeren, og paa hvilke betingelser forbrugeren opnaar ejendomsret til salgsgenstanden; // vi) // beskrivelse af eventuel sikkerhed; // vii) // eventuel fortrydelsesperiode; // viii) // oplysning om eventuel forsikring og oplysning om forsikringsomkostningerne, naar valg af forsikringsgiver ikke er overladt til forbrugeren.

2. Kreditaftaler paa grundlag af kreditkort:

1.2 // i) // kredittens eventuelle maksimumsbeloeb; // ii) // tilbagebetalingsvilkaarene eller maaden, hvorpaa de fastlaegges; // iii) // eventuel fortrydelsesperiode.

3. Kreditaftaler i form af loebende kredit, som ikke paa anden maade er omfattet af dette direktiv:

1.2 // i) // kredittens eventuelle maksimumsbeloeb eller maaden, hvorpaa dette fastsaettes; // ii) // anvendelses- og tilbagebetalingsvilkaarene; // iii) // eventuel fortrydelsesperiode.

4. Andre kreditaftaler, der falder ind under dette direktiv:

1.2 // i) // kredittens eventuelle maksimumsbeloeb; // ii) // oplysning om eventuel kraevet sikkerhed; // iii) // tilbagebetalingsvilkaarene; // iv) // eventuel fortrydelsesperiode; // v) // angivelse af, at forbrugeren som fastsat i artikel 8 er berettiget til en reduktion ved tilbagebetaling foer forfaldstid.