This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52015DC0061
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT AND THE COUNCIL on the ex-post evaluation of the Community Civil Protection Mechanism and Civil Protection Financial Instrument for the period 2007-2013
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om den efterfølgende evaluering af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning og det finansielle civilbeskyttelsesinstrument for perioden 2007-2013
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om den efterfølgende evaluering af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning og det finansielle civilbeskyttelsesinstrument for perioden 2007-2013
/* COM/2015/061 final */
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om den efterfølgende evaluering af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning og det finansielle civilbeskyttelsesinstrument for perioden 2007-2013 /* COM/2015/061 final */
RAPPORT
FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om
den efterfølgende evaluering af Fællesskabets civilbeskyttelsesordning og det
finansielle civilbeskyttelsesinstrument for perioden 2007-2013
1.
RAPPORTENS OMFANG OG FORMÅL
Den
europæiske civilbeskyttelsesordning ("ordningen") blev oprettet i
2001[1] til
fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet. I januar
2006 foreslog Kommissionen at revidere ordningen på grundlag af tidligere
erfaringer og for at have et passende retsgrundlag for fremtidige tiltag.
Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom[2]
("beslutningen om ordningen") var udformet til at håndtere den øgede
hyppighed og alvor af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer. Desuden
har Rådets beslutning 2007/162/EF, Euratom[3]
("CPFI-beslutningen") gjort det muligt at finansiere aktiviteter med
henblik på forebyggelse, beredskab og mere effektiv reaktionsindsats, navnlig
den indsats, der træffes i form af samarbejde mellem medlemsstater og
gennemføres under ordningen. Det samlede beløb for tiltag og foranstaltninger,
som skal finansieres af CPFI-beslutningen, blev fastsat til 189,8 mio. EUR for
perioden fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013. Beslutningen om
ordningen og CPFI-beslutningen blev ophævet med ikrafttrædelsen den 1. januar
2014 af afgørelsen om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme[4]
("afgørelsen fra 2013"). Ifølge
artikel 15, stk. 2, litra d), i CPFI-beslutningen skal Kommissionen forelægge
Europa-Parlamentet og Rådet en efterfølgende evalueringsrapport af ordningstiltag
på civilbeskyttelsesområdet, der modtog finansiel bistand i perioden 2007-2013.
Desuden fastsætter artikel 14 i beslutningen om ordningen, at Kommissionen
evaluerer anvendelsen af beslutningen om ordningen og sender konklusionerne til
Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen har allerede gennemført en foreløbig
evaluering af ordningstiltag, som omfattede perioden 2007-2009. Resultaterne
heraf blev fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet ved udgangen af 2011 i
form af en rapport fra Kommissionen[5],
ledsaget af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene[6]
(sammen herefter benævnt "den foreløbige evalueringsrapport"). Denne
rapport redegør for de vigtigste resultater af den efterfølgende evaluering af
alle ordningstiltag i løbet af hele perioden fra den 1. januar 2007 til den 31.
december 2013. Et eksternt konsulentfirma blev bestilt til at foretage en
uafhængig evaluering af ordningstiltag baseret på en omfattende og
tilbundsgående gennemgang af dokumenter, observation af tiltag, casestudier og
en bred høring af interessenter (deltagende stater, internationale partnere,
Kommissionens tjenestegrene) ved hjælp af interviews og internetbaserede
undersøgelser. Overordnet
set var udformningen af den eksterne evaluering god, og der blev anvendt en
fornuftig metodisk tilgang. Evalueringen var baseret på en stor mængde data
ekstrapoleret fra pålidelige kilder. Imidlertid kunne anvendelsen af
kvantitative data have været mere omfattende. Generelt var kombinationen af
beviser fra forskellige metodiske værktøjer afbalanceret. Bemærkninger fra
andre interessenter end de deltagende stater, der er i stand til at benchmarke
ordningen mod andre lignende internationale systemer (f.eks. internationale
partnere og nogle af Kommissionens tjenestegrene), er godt repræsenteret,
hvilket øger resultaternes troværdighed. I visse særlige tilfælde var
evalueringen primært baseret på undersøgelsesresultater og interviews, hvilket
førte til vurderinger, der forekommer noget subjektive. Ikke desto mindre og
inden for rammerne af dataene og analyserne er resultaterne troværdige og
konklusionerne er velafbalancerede, logiske følger af vurderingerne og kan
knyttes til fakta og data. Den fulde eksterne evaluering, med detaljeret
kvalitativ og kvantitativ dokumentation, kan fås på http://ec.europa.eu/echo/en/funding-evaluations/evaluations/thematic-evaluations. Nærværende
rapport indeholder Kommissionens holdning til den eksterne evaluerings
vigtigste konklusioner og henstillinger. De følgende kapitler indeholder en
beskrivelse af de vigtigste evalueringsresultater vurderet med hensyn til
ordningstiltagenes relevans, sammenhæng, effektivitet og EU-merværdi i perioden
fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2013, efterfulgt af Kommissionens
konklusioner.
2.
BAGGRUND FOR ORDNINGSTILTAGENE I
PERIODEN 2007-2013
2.1.
EU's
institutionelle ændringer Forud
for ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten i 2009 har EU's
civilbeskyttelsesforanstaltninger og -lovgivning, herunder beslutningen om
ordningen og CPFI-beslutningen, været baseret på EF-traktatens artikel 308, der
er en samleklausul, der gør det muligt for Rådet at handle (med enstemmighed),
hvis det er nødvendigt for at opnå et af traktatens mål inden for områder, hvor
EF-traktaten ikke har givet noget andet retsgrundlag. Civilbeskyttelse blev
formelt anerkendt som et selvstændigt politikområde, da den nye artikel 196 om
civilbeskyttelse blev indført i Lissabontraktaten. Civilbeskyttelse
var indtil begyndelsen af 2010 et ansvarsområde, der hørte under
miljøkommissæren. Det blev derefter overført til Kommissionens
Generaldirektorat for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse (GD ECHO) med
henblik på en bedre udnyttelse af synergier og at styrke sammenhængen i EU's
indsatsforanstaltninger. 2.2.
Resumé
af ordningen Ordningen
støtter mobilisering af nødhjælp i tilfælde af større katastrofer — alle former
for naturbetingede eller menneskeskabte — i og uden for EU. Ved udgangen af
2013 deltog 32 lande i ordningen: alle 28 EU-medlemsstater plus Den Tidligere
Jugoslaviske Republik Makedonien, Island, Liechtenstein og Norge ("de
deltagende stater"). Det
primære ansvar for at håndtere de umiddelbare virkninger af en katastrofe
påhviler den deltagende stat eller det land, hvor katastrofen er indtruffet.
Ikke desto mindre kan et katastroferamt land anmode om civilbeskyttelse og
drage fordel af de deltagende staters midler og hold, når omfanget af en
nødsituation overvælder det nationale beredskab. Ved at samle de deltagende
staters civilbeskyttelseskapacitet kan ordningen sikre bedre beskyttelse,
primært af mennesker, men også miljø og ejendom, herunder kulturarv. Et
andet hovedmål med ordningen var at støtte og supplere de deltagende staters
beredskabsindsats. Dette omfatter en bred vifte af beredskabsaktiviteter, såsom
kurser, udveksling af eksperter, simuleringsøvelser og forskellige typer
samarbejdsprojekter. I perioden 2007-2013 skete der også en stigning i
forebyggende aktiviteter. 2.3.
Vigtigste
ordningstiltag I
perioden 2007-2013 bestod ordningen af en række elementer, der er skitseret
nedenfor og er bestemt til at fremme passende forebyggelse og beredskab samt en
effektiv indsats mod katastrofer på EU-plan. Flertallet af disse blev
finansieret via CPFI-beslutningen. Nogle blev finansieret gennem supplerende
midler, der var tildelt af Europa-Parlamentet og Rådet[7] eller
andre EU-instrumenter, såsom det europæiske naboskabs- og
partnerskabsinstrument. Monitorerings-
og informationscentret (MIC) blev ordningens operative kerne og
spillede tre centrale roller: i) monitorering (udvekslingen af advarsler og
oplysninger om tidlig varsling af nært forestående katastrofer er blevet lettet
af varslingssystemerne[8]
(EWS)), ii) formidling af oplysninger til offentligheden og til de deltagende
stater gennem det fælles varslings- og informationssystem (CECIS), og iii)
koordinering af den bistand, der ydes gennem ordningen[9]. Fra
den 15. maj 2013 blev MIC erstattet af et døgnåbent
katastrofeberedskabskoordineringscenter (ERCC), som siden har sikret
overvågning og øjeblikkelig reaktion på katastrofer i hele verden. MIC/ERCC har
i perioden 2007-2013 forvaltet 223 ordningsaktiveringer, heraf 132 gange uden
for de deltagende stater i i alt 69 lande. Det koordinerede også i alt 72
tjenesterejser og udsendte 246 eksperter og 64 MIC/ERCC-forbindelsesofficerer
på disse tjenesterejser. Uddannelsesprogrammet, der
omfatter kurser, simuleringsøvelser og et system til
udveksling af eksperter, blev udformet til at opnå en fælles forståelse for
samarbejde omkring civilbeskyttelsesinterventioner og for at fremskynde
indsatsen ved større katastrofer. I perioden 2007-2013 deltog 4 657
eksperter i kurser, 882 eksperter fra 29 deltagende stater deltog i programmet
for udveksling af eksperter og 31 simuleringsøvelser blev udvalgt ud af de 58
modtagne forslag efter indkaldelser af forslag i perioden 2007-2013. Moduler
og
tekniske støttehold (TAST) er på forhånd fastlagte, specifikke og
interoperable beredskabsenheder, der kan indsættes med kort varsel. Ved
udgangen af 2013 havde de deltagende stater registreret 150 moduler og ti TAST
i CECIS. Specifikke moduløvelser, der tager sigte på uddannelsesmoduler om
ting, man sandsynligvis kommer ud for i nødstilfælde, blev også finansieret. Forebyggelses-
og beredskabsprojekter sigtede mod øget
bevidsthed og tættere samarbejde mellem de deltagende stater inden for
civilbeskyttelse. I perioden 2007-2013 blev prioriteterne for forebyggelses- og
beredskabsprojekter defineret, og målene i indkaldelsen af forslag blev fastsat
årligt (undtagen i 2007, hvor der ikke var nogen indkaldelse for
beredskabsprojekter, men kun for forebyggelsesprojekter). I alt 76
forebyggelses- og beredskabsprojekter blev udvalgt efter indkaldelser af
forslag i perioden 2007-2013 ud af 371 modtagne forslag. En
ramme for forebyggelsespolitik blev udviklet for at supplere EU's
politikker inden for katastrofeindsats og beredskab. Forskellige forebyggende
aktiviteter blev indledt og gennemført med henblik på at imødekomme de
foranstaltninger, der er fastsat i Kommissionens meddelelse fra 2009 om en
fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte
katastrofer. Deltagende
stater fik mulighed for at ansøge om støtte til og medfinansiering af transport
af civilbeskyttelsesbistand til et land, der er ramt af en katastrofe.
Kommissionen var ansvarlig for at støtte de deltagende stater med: i) deling
eller samling af transportressourcer, der på frivillig basis er stillet til
rådighed, ii) identificering af transportressourcer til rådighed på det
kommercielle marked eller fra andre kilder (kontrahenter på transportområdet),
og iii) anvendelse af EU-midler (tilskud eller kontrahenter på
transportområdet) til at betale for de nødvendige transportressourcer. I alt
122 transporttilskud blev tildelt i perioden 2007-2013, hvilket førte til et
nettobidrag fra Kommissionen på omkring 10,9 mio. EUR. Transportmægleren blev
anvendt tolv gange i samme periode: ni gange som en selvstændig løsning og tre
gange i kombination med et tilskud. Aktiviteter
i forbindelse med havforurening var også en vigtig del af de overordnede
ordningstiltag. På dette område arbejdede Kommissionen tæt sammen med Det
Europæiske Søfartssikkerhedsagentur (EMSA). I perioden 2007-2013 blev MIC/ERCC
aktiveret ni gange for havforurening, hvoraf fire aktiveringer ledte til
udsendelsen af i alt 13 eksperter og tre MIC/ERCC-forbindelsesofficerer. Fem
beredskabsprojekter og to projekter om forebyggelse af havforurening blev
medfinansieret sammen med en simuleringsøvelse om havforurening. Pilotprojektprogrammer og
programmer om forberedende foranstaltninger fandt sted i 2008-2010 og
blev finansieret gennem supplerende midler, der var tildelt af
Europa-Parlamentet og Rådet. Forberedende foranstaltninger blev etableret med
henblik på at afprøve nye metoder til at forbedre EU's
katastrofeindsatskapacitet. I forbindelse med indkaldelsen af forslag i 2008
blev 15 projektforslag modtaget og fem valgt, med en samlet medfinansiering på
ca. 3,1 mio. EUR. Indkaldelsen af forslag i 2009 førte til 15 forslag, hvoraf
syv projekter blev godkendt og modtog ca. 6 mio. EUR. Indkaldelsen af forslag i
2010 førte til 14 forslag, hvoraf fem projekter blev godkendt og modtog ca. 7
mio. EUR. Pilotprojektet — EU's taktiske reserve til slukning af skovbrande
(EUFFTR) bestod af to brandslukningsfly — en supplerende ressource, der skulle
styrke EU's samlede brandbekæmpelseskapacitet — og greb ind i seks ud af de i
alt ni skovbrandkatastrofer i 2009. Aktioner
med tredjelande blev udformet med henblik på at sikre, at aktioner
med deltagende stater og tredjelande var bedre koordinerede for så vidt angår
forebyggelse af, forberedelse på og indsats i forbindelse med katastrofer.
Blandt disse var: i) aktioner med kandidatlande og potentielle kandidatlande,
nemlig IPA's samarbejdsprogram om civilbeskyttelse I, som strakte sig fra
december 2010 til november 2012 og bestod af et undervisningsforløb, udveksling
af eksperter, øvelser og workshopper, ii) aktioner med europæiske
naboskabslande, hvor EU samarbejdede med disse lande gennem programmet om
katastrofeforebyggelse, -beredskab og -indsats (PPRD-syd og PPRD-øst) og iii)
aktioner med andre tredjelande, såsom dem der blev underskrevet en
samarbejdsaftale med, samt ASEAN og Kina.
3.
RELEVANSEN AF ORDNINGSTILTAG I 2007-2013
Den
uafhængige eksterne evaluering påpegede navnlig følgende punkter hvad angår
relevansen af de enkelte ordningstiltag:
Alle
de interessenter, der blev hørt i den eksterne evaluering, fandt MIC/ERCC
og tilhørende redskaber (CECIS og EWS) relevante og var tilfredse med den
ydede overvågning, forvaltningen af oplysninger og koordineringen. De
deltagende stater anså MIC/ERCC som afgørende for at sikre en
virkningsfuld, effektiv og hurtig nødhjælp i tilfælde af katastrofer,
effektiv udsendelse af EU-civilbeskyttelseshold, og komplementaritet
mellem EU's katastrofeinterventioner og medlemsstaternes og den
internationale indsats. En af MIC's vigtigste mangler — manglende dækning
i alle døgnets 24 timer — som også blev fremhævet i den foreløbige
evaluering, blev løst ved skiftet fra MIC til ERCC.
Størstedelen
af de deltagende stater anså kurserne for at være relevante for
deres nationale civilbeskyttelsesmyndigheders behov. Kursernes
besættelsesgrad var høj i hele perioden 2007-2013 med gennemsnitligt
88,6 % af alle tilgængelige pladser besat. Den eksterne evaluering
påpegede dog også, at der ikke var nogen vurdering af det optimale antal
eksperter, der bør uddannes, for at man kan håndtere omfanget af
udsendelser inden for rammerne af ordningen. Procentdelen af uddannede
eksperter, der faktisk blev udsendt, blev anslået til lige over 10 %.
Simuleringsøvelserne
dækkede
en bred vifte af scenarier, som var yderst relevante for de deltagende
stater. De fleste (alle undtagen fire) af de deltagende stater deltog i
øvelserne — 18 som ledende organisator — hvilket yderligere understreger
deres relevans. I perioden 2007-2013 var antallet af modtagne forslag og
simuleringsøvelser, der blev medfinansieret, dog varierende og generelt
faldende. I 2008 var der et rekordstort antal på 18 indsendte forslag
sammenlignet med 5 i 2013 (udgangen af evalueringsperioden). På samme måde
blev 8 simuleringsøvelser medfinansieret under 2007- og
2008-indkaldelserne sammenlignet med 2 i 2013.
Resultaterne
af den internetbaserede undersøgelse af deltagerne i programmet for udveksling
af eksperter viste, at 99 % af dem, der deltog i undersøgelsen,
var af den opfattelse, at deres kompetencer og færdigheder blev forbedret
som følge af udvekslingen. Et stort flertal af deltagerne og værterne
beskrev forvaltningen af programmerne som nyttig, klar og kompetent i
formidlingen af oplysninger vedrørende tilrettelæggelsen af
udvekslingerne. Nogle interessenter mente, at omfanget af udvekslinger er
for begrænset, og at programmet bør have kapacitet til at finansiere
yderligere udvekslinger. Desuden var der en stor ubalance i de deltagende
staters deltagelse i programmet.
Modulerne
og
TAST blev udsendt til en række katastrofer i og uden for EU, med 12
moduler udsendt blot i 2013. Mens de fleste deltagende stater var enige
om, at relevante retningslinjer og standardprocedurer for moduler blev
udviklet og gennemført i perioden 2007-2013, viste høringen af andre
interessenter og casestudiet et behov for flere internationale og fælles
retningslinjer og standarder for oprettelse og drift af og fælles
procedurer for moduler. Moduløvelser blev af mange interessenter anset som
væsentlige og relevante med henblik på at identificere og afhjælpe mangler
i driften af modulerne, hvorved graden af samarbejde med andre moduler
blev øget og koordineringen af bistand forbedret.
Forebyggelses-
og beredskabsprojekter udvalgt under indkaldelserne af
forslag i perioden 2007-2013 var i overensstemmelse med de specifikke mål,
der er fastsat i indkaldelserne af forslag, og blev betragtet som
relevante for ordningens overordnede mål. Udvælgelsesprocessen blev anset
for at være tilstrækkelig, selv om det blev bemærket, at dens varighed kan
reduceres. Endelig blev processen i forbindelse med overvågning af
projekter anset for at være gennemsigtig og enkel.
Deltagende
stater, Europa-Parlamentet og Rådet har gentagne gange opfordret til, at
der sættes ind på forebyggelse, hvorfor de forskellige aktiviteter,
der gennemføres for at udvikle en ramme for forebyggelsespolitik, åbenlyst
svarer til interessenternes behov. Det fremgik af den foreløbige rapport,
at EU-rammen for forebyggelsespolitik bør være i stand til at tage fat på
en række forebyggelsesmæssige aspekter på forskellige af EU's
politikområder og fremme yderligere samarbejde mellem de deltagende
stater. Indsamlet dokumentation har antydet, at civilbeskyttelse siden er
blevet integreret med 13 andre EU-politikker, og at samarbejdet blev
støttet gennem en række ekspertmøder, der resulterede i udveksling af god
praksis. Der er således fulgt op på henstillingerne. Forebyggelse forblev
dog en høj prioritet for interessenterne, da udviklingen af en ramme for
forebyggelsespolitik foregik for nylig og derfor har brug for mere tid til
at modnes.
Udvikling
af de retlige rammer for at muliggøre transportstøtte var yderst
relevant, da tidligere identificerede behov derved blev mødt. Selv om
anvendelsen var træg i starten af evalueringsperioden, har øget brug af
transportstøtten i evalueringsperioden vist, at det var blevet et
veletableret tiltag ved udløbet af evalueringsperioden. Den viste også, at
Kommissionen har taget hensyn til henstillingerne fra den foreløbige
evaluering om at gøre procedurerne og dokumentationskravene mindre
besværlige. Den indsamlede dokumentation har antydet, at transportstøtten
bidrog positivt til beslutninger om at yde civilbeskyttelsesbistand.
Inddragelse
af ordningen i forbindelse med havforurening kræver et tæt
samarbejde med EMSA. Det blev konstateret i den eksterne evaluering, at
havforureningsaktiviteter havde bidraget til tre centrale ordningsmål:
MIC/ERCC koordinerede EU's indsats i forbindelse med havforurening ni
gange i perioden 2007-2013, MIC/ERCC fremmede endvidere støtten til de
berørte lande, ofte i samarbejde med EMSA, som leverede ekspertise og
logistisk støtte, og disse operationer bidrog til beskyttelse af
menneskeliv og miljø.
Pilotprojektet
og
projekterne om forberedende foranstaltninger bidrog til en
styrkelse af EU's indsatskapacitet ved at reagere på kritiske behov
opstået som følge af større katastrofer. De hørte interessenter
rapporterede, at tilgængeligheden og den umiddelbare anvendelighed af
Canadair-luftfartøjer, der var en del af pilotprojektet, var et vigtigt
aktiv i bekæmpelsen af skovbrande. Ligeledes har de forberedende
foranstaltninger gjort det muligt at afprøve innovative ordninger og
udvikle nye moduler, der derefter blev udsendt under ordningen.
Aktionerne
i tredjelande svarede til behovene både i de tredjelande, der
modtog støtte, og de deltagende stater. For tredjelandenes vedkommende
bidrog aktionerne til at øge deres evne til at reagere på katastrofer og
til en bedre forståelse af ordningen og dens muligheder. For de deltagende
stater kan opbyggelsen af kapacitet i tredjelande, navnlig nabolande, have
bidraget til at reducere behovet for bistand fra ordningen i fremtiden,
hvorved visse typer katastrofer forhindres i at sprede sig (på tværs af
grænser) eller hastigheden af indsatsen i tilfælde af katastrofer øges.
Overordnet
set er Kommissionen, under hensyntagen til sine kollektive operationelle
erfaringer med ordningen og dens positive udvikling, enig i den uafhængige
evaluerings konklusioner, nemlig at alle ordningstiltagene var relevante
elementer til en samlet politik, der bidrog til forbedring af nationale
systemer for civilbeskyttelse og katastrofehåndtering i og uden for Europa.
Disse konklusioner understøttes yderligere af kvantitative data[10], der
f.eks. bekræfter stigningen i antallet af ordningsaktiveringer, anmodninger om
medfinansiering af transport, moduludsendelser og høje niveauer af deltagelse i
øvelser, kurser og udveksling af eksperter.
4.
ORDNINGSTILTAGENES SAMMENHÆNG I
2007-2013
Den
uafhængige eksterne evaluering fremhævede især følgende punkter:
94 %
af de deltagende stater, der besvarede den internetbaserede undersøgelse,
fandt, at MIC/ERCC forbedrede koordineringen mellem EU og
medlemsstaterne for så vidt angår civilbeskyttelsesbistand under
interventioner. Dette er et klart signal om, at Kommissionen har fulgt op
på henstillingerne i den foreløbige evaluering, om at forbedringer i
koordineringen mellem MIC/ERCC og de deltagende stater og internationale
partnere ville være ønskeligt. På EU-plan var MIC/ERCC involveret i
koordineringen af alle typer af katastrofeberedskab og sikrede fuld
sammenhæng mellem Kommissionens tjenestegrene og andre EU-institutioner i
tilfælde af katastrofer (f.eks. samarbejde med GD SANCO i Haiti, GD ENER i
Japan, EU-Udenrigstjenesten i Pakistan og EMSA i USA). Alle de adspurgte
internationale partnere mente, MIC/ERCC er en pålidelig partner og i stand
til at levere information og yde støtte. MIC/ERCC samarbejdede omfattende
med andre tjenestegrene i Kommissionen og internationale partnere. Et
sådant samarbejde foregik mere end 60 gange i perioden 2007-2013.
Forbindelserne
mellem kurserne var bevidst udformet sammenhængende, da kurserne
vedrørte indledende, driftsmæssige og ledelsesmæssige emner og var
forbundet med hinanden. Et par mindre bemærkninger vedrørte specifikke
områder (f.eks. medieforvaltning), der kan indføres på en sammenhængende måde
i de forskellige kurser.
Simuleringsøvelserne
var
afstemt med andre ordningstiltag, navnlig kurserne og moduløvelserne, hvis
fokus og modus operandi var forskellige og skabte komplementære
resultater. Afhængigt af øvelsens scenario gav en række simuleringsøvelser
også mulighed for at integrere tredjelande, hvilket yderligere har
forbedret ordningens eksterne sammenhæng. Det blev dog hævdet allerede i
den foreløbige evaluering, at simuleringsøvelsernes sammenhæng kan
forbedres, hvis der etableres en overordnet strategi eller ramme for et
program af simuleringsøvelser. Denne henstilling gennemføres i øjeblikket
som følge af krav, som blev indført ved afgørelsen fra 2013.
De
deltagende stater opfattede undertiden programmet om udveksling af
eksperter som et alternativ til kurser snarere end et supplerende
tiltag og et forum for udveksling af viden og god praksis. Programmet blev
imidlertid anset for at skabe muligheder for at lære mere om ordningens
rolle og for at tilvejebringe muligheder for netværkssamarbejde, som kan
vise sig at være afgørende ved en virkelig katastrofe.
De
foruddefinerede og interoperable moduler udgjorde yderligere
kapaciteter, der kunne udsendes med kort varsel, og de var således vigtige
for at nå ordningens mål om at fremme samarbejde inden for
civilbeskyttelse. Moduløvelserne var sammenhængende, for så vidt som de
gennem meget realistiske katastrofescenarier leverede væsentlig uddannelse
og afprøvning af kapaciteter og procedurer.
De
udvalgte forebyggelses- og beredskabsprojekter var i
overensstemmelse med de prioriteter, der blev fastsat hvert år i
indkaldelsen af forslag. De tiltag, der blev gennemført af de udvalgte
projekter, hang også sammen med dem, der blev finansieret via andre
EU-instrumenter. Det blev dog bemærket, at prioriteterne var ret brede for
de forebyggelses- og beredskabsprojekter, der var fastsat i indkaldelsen
af forslag. Fastlæggelse af mere præcise prioriteter kunne bidrage mere
effektivt til ordningen og til at undgå enhver potentiel risiko for
overlapning med tilknyttede EU-finansieringsinstrumenter.
Rammen
om forebyggelsespolitik blev yderligere integreret i andre
EU-politikker og var også i overensstemmelse med internationale politikker
og dagsordner for så vidt angår risikostyring i forbindelse med
katastrofer. Ud over de nuværende tiltag blev det foreslået, at yderligere
tiltag kunne overvejes for yderligere at integrere forebyggende
aktiviteter i nationale civilbeskyttelsespolitikker og forbinde
forebyggelse med beredskab og indsats.
De
forskellige komponenter af processen i forbindelse med transportstøtte
(dvs. samlingsfasen, identificering af transportmuligheder på det
kommercielle marked og medfinansiering) bidrog direkte til ordningens
nøglemål, som var at koordinere leveringen af bistand og udsendelsen af
denne bistand, når det var påkrævet.
Med
hensyn til havforurening blev der fastlagt en række fælles mål for
samarbejde mellem EMSA og Kommissionen (GD ECHO), og der indførtes
forskellige mekanismer for at sikre en klar fordeling af opgaver og god
koordinering. Kommissionen samarbejdede også aktivt med fire regionale
aftaler udarbejdet i EU's havområder — et samarbejde, som den eksterne
evaluering vurderede som meget stærkt og velorganiseret. Desuden deltog
Kommissionen i mødet mellem sekretariaterne for de regionale aftaler,
Kommissionen og EMSA. Disse resultater bekræfter også, at det er lykkedes
Kommissionen at træffe passende skridt til at gennemføre henstillingerne i
den foreløbige evaluering, nemlig, at en forbedring af koordineringen med
EMSA var påkrævet.
Et
af de vigtigste mål med projekterne om forberedende foranstaltninger
var at stille udstyr og andre ressourcer til rådighed for udsendelse ved
katastrofer, som det var tilfældet flere gange (f.eks. jordskælvet i
Haiti). Pilotprojektet bidrog til at styrke EU's samlede
brandbekæmpelseskapacitet. Den eksterne evaluering betragtede derfor de
resultater, der er opnået gennem pilotprojektet og forberedende
foranstaltninger, som værende i overensstemmelse med målene, dvs. de
udfylder de eksisterende huller på en sammenhængende måde.
Ud
fra skrivebordsundersøgelser og interviews af interessenter gennemført som
led i den eksterne evaluering af aktioner med tredjelande kunne det
konkluderes, at en vellykket gennemførelse af aktiviteter under
programmerne IPA, PPRD-syd og -øst har bidraget til øget samarbejde mellem
kandidatlandene og de potentielle kandidatlande samt nabolandene og EU og
dermed fremmet mere sammenhængende samarbejde vedrørende forebyggelse,
beredskab og indsatsforanstaltninger.
Kommissionens
erfaringer med ordningsoperationer og konklusionerne af feedback og
informationsmøderne med alle relevante parter efter
operationerne/øvelserne/kurserne støtter den eksterne evaluerings resultater,
som var, at ordningstiltagene komplementerer hinanden og andre tiltag på
nationalt plan, EU-plan og internationalt plan. Kommissionen er imidlertid af
den opfattelse, at der er yderligere mulighed for en mere omfattende udformning
af alle ordningstiltag og for at styrke mulighederne for at lære på tværs af
tiltag, og Kommissionen vil tage fat på dette ved at fastsætte en overordnet
strategisk ramme for uddannelse, øvelser og indhøstede erfaringer. Resultaterne
af Kommissionens igangværende interne koordinering mellem forskellige
tjenestegrene samt kontakter med relevante eksterne interessenter støtter den
eksterne evaluerings konklusion, om at ordningens gennemførelse overordnet set
var i overensstemmelse med tilknyttede EU-tiltag og -programmer og
internationale tiltag og programmer.
5.
EFFEKTIVITETEN AF ORDNINGSTILTAGENE I
2007-2013
Den
uafhængige eksterne evaluering fremhævede især følgende punkter:
MIC/ERCC
blev
anset for at være en effektiv platform med passende egenskaber og
tilstrækkelige ressourcer til at nå sine mål og opfylde sine funktioner.
Alle de deltagende stater, der svarede på den internetbaserede
undersøgelse, fandt, at MIC/ERCC vellykket sikrede kommunikation mellem EU
og de deltagende lande, og næsten alle mente, at MIC/ERCC var tilgængelig
og i stand til at reagere øjeblikkeligt døgnet rundt. Forskellige
interessenter bemærkede, at den tid, som MIC/ERCC havde brug for til at
koordinere og udsende EU's bistand, faldt i årenes løb. Nogle
kritikpunkter kom fra en mindre gruppe af deltagende stater og andre
interessenter vedrørende: i) valget af nationale eksperter, der skal
udsendes i nødsituationer (synspunktet var, at MIC/ERCC bør spille en
større rolle i udvælgelsen af eksperter for bedre at tilpasse
færdighederne til de faktiske behov på området), og ii)
MIC/ERCC-personalets manglende praktiske erfaringer.
Kurserne
har
nået deres mål om forbedring af eksperternes individuelle færdigheder og
kompetencer samt om fastlæggelse af en fælles forståelse for samarbejde om
civilbeskyttelsesinterventioner. Det foreslås i evalueringen, at
sammenhængen mellem de færdigheder, der kræves på området, og erfaringerne
fra udsendelser og kurserne kan styrkes, og at denne proces kan gøres mere
systematisk.
Simuleringsøvelserne
har stort set opfyldt deres mål, navnlig fremme af bedre koordinering og
hurtigere reaktionstider, og bidrog til ordningen som sådan. En række
bredere mål blev også nået ved simuleringsøvelser, såsom at undersøge
mulighederne for samarbejde mellem UNDAC's og EU's civilbeskyttelseshold
og yderligere udvikling af det operationelle og strategiske samarbejde
mellem den humanitære bistand og civilbeskyttelse på nationalt plan og
EU-plan.
Programmet
for udveksling af eksperter blev anset for at være effektivt, i det
omfang det opfyldte deltagernes målsætninger. Mange eksperter oplyste, at
de havde udviklet direkte anvendelige specialistfærdigheder. Imidlertid
blev deres forventning om at blive udsendt på et af EU's
civilbeskyttelseshold efter udvekslingen ikke opfyldt for mange af dem.
Selv om programmet generelt var højt værdsat af både deltagere og værtsorganisationer,
kan feedback-processen forbedres, da den er afgørende for måling af
programmets effektivitet.
Den
foreløbige evaluering anbefalede, at modul-konceptet bør udvikles
yderligere, herunder gennem særlige øvelser og udvikling af
standardprocedurer. Disse henstillinger er blevet gennemført fuldt ud.
Antallet af moduler og TAST registreret i CECIS-databasen steg i perioden
2007-2013 og nåede op på i alt 150 moduler ved udgangen af 2013. 16
forskellige typer moduler blev registreret ud af de 17, der var fastlagt.
For at øge effektiviteten af de registrerede moduler foreslog
interessenterne, at modulernes mindstekrav og retningslinjer skulle
videreudvikles. De fleste af de adspurgte deltagende stater mener, at
moduløvelserne har opnået deres mål, i det omfang de tilskyndede
civilbeskyttelsespersonalet til at tage hensyn til de indhøstede
erfaringer og til at indføre forbedringer i driften af modulerne. Det blev
dog foreslået, at hyppigere muligheder for at øve moduler, selv i mindre
målestok og med mindre komplekse øvelser, vil bidrage til deres
bæredygtighed med hensyn til de erhvervede færdigheder.
Resultaterne
af forebyggelses- og beredskabsprojekterne opfyldte de fastsatte
mål i de årlige arbejdsprogrammer og førte til konkrete tiltag, såsom
støtte til udvikling af strategier for katastrofeforebyggelse og øget
bevidsthed om bestemte emner. Ikke desto mindre forblev virkningen og
bæredygtigheden af forebyggelses- og beredskabsprojekterne for begrænset.
Navnlig gennemførelsen af resultaterne på nationalt plan var noget
mangelfuld, resultaterne blev ikke systematisk støttet og synliggjort, og
overførsel til andre deltagende stater haltede bagefter forventningerne.
De
forskellige udviklede og gennemførte forebyggende aktiviteter
bidrog til at nå de mål, der er fastsat i Kommissionens meddelelse fra
2009 og Rådets konklusioner om forebyggelse. Navnlig bidrog aktiviteterne
til forebyggelsespolitikker, der i højere grad var videnbaserede,
sammenkædning af forebyggelsesaktører og -politikker med de relevante beredskabs-
og indsatsaktører samt integrering af katastrofeforebyggelseselementer i
de eksisterende finansielle og lovgivningsmæssige EU-instrumenter.
77 %
af de adspurgte deltagende stater mente, at ydelsen af transportstøtte gennem
tilskud effektivt bidrog til at forbedre indsatsen i nødsituationer. En
række interessenter anførte, at transportmægleren var tilpasset til
situationer, som kræver en høj grad af fleksibilitet, og at der er
mulighed for betydelige forbedringer i brugen af mægleren. Endelig har
erfaringer fra visse katastrofer tydet på, at en begrænsning af EU's
medfinansiering til 50 % i væsentlig grad reducerede instrumentets
effektivitet. Dette afspejler en af henstillingerne i den foreløbige
evaluering om at undersøge mulighederne for forskellige niveauer for
medfinansiering. Kommissionen har siden gjort fremskridt i denne henseende
med indførelsen af nye, højere medfinansieringssatser i afgørelsen fra
2013.
Effektiviteten
af havforureningstiltag er direkte afhængig af et godt samarbejde
med EMSA. Dette samarbejde blev anset for at være effektivt i alle de
operationer, der involverede EMSA. Ligeledes blev projekter om
forebyggelse af havforurening og beredskab betragtet som meget effektive,
idet de opnåede resultater, der ikke var mulige på anden måde uden
Kommissionens finansielle støtte (GD ECHO). Evalueringen af
simuleringsøvelsen om havforurening endte uden resultater, da Kommissionen
og EMSA havde forskellige synspunkter vedrørende dens effektivitet.
De
fleste af de adspurgte deltagende stater mente, at pilotprojekterne og
de forberedende foranstaltninger bidrog til et mere effektivt
katastrofeberedskab ved at supplere de eksisterende kapaciteter frem for
ved at overlappe den tidligere indsats og hidtidige resultater. F.eks.
tilbød pilotprojektet afgørende støtte sammenlignet med de enkelte
deltagende staters løsninger i det sjældne, men alvorlige tilfælde, at der
skulle være flere store skovbrande samtidigt. Effektiviteten af projekter
om forberedende foranstaltninger var begrænset i den forstand, at
formidlingen af resultaterne kunne have været mere omfattende.
Overordnet
set tydede den indsamlede dokumentation på, at målene for aktionerne
med tredjelande, nemlig IPA-programmet og programmerne PPRD-syd og
-øst, blev nået. Nogle interessenter understregede behovet for at fokusere
mere på forebyggende foranstaltninger i fremtiden i overensstemmelse med
udviklingen af ordningen.
Kommissionens
opfattelse er, at ordningens overordnede politiske mål, dvs. at fremme et
forstærket samarbejde, blev opnået fuldt ud. Denne opfattelse understøttes af
Kommissionens operationelle erfaring og omfattende feedback i forbindelse med
udførelsen af eller støtten til mange vellykkede forebyggende foranstaltninger,
beredskabsaktiviteter, som f.eks. øvelser, og indsatsoperationer foretaget i
perioden 2007-2013. Disse tiltags succes er i nogle tilfælde umiddelbart
synlige, f.eks. i tilfælde af pilotprojektet, som var i stand til at bistå de
deltagende stater med at bekæmpe skovbrande mens andre tilgængelige indsatskapaciteter
manglede, mens resultaterne umiddelbart er mindre synlige på andre tidspunkter
og består f.eks. af hold, der lærer at samarbejde med hinanden med henblik på
et eventuelt samarbejde i en konkret nødsituation. Kommissionens synspunkt
støttes af den eksterne evaluerings resultater, som konkluderede, at
gennemførelsen af ordningstiltagene var effektiv, idet samtlige individuelle
ordningstiltag opnåede deres specifikke politiske mål.
6.
DEN ØKONOMISKE EFFEKTIVITET AF
ORDNINGSTILTAGENE I 2007-2013
Den
uafhængige eksterne evaluering fremhævede især følgende punkter: 1. Et beløb
på i alt ca. 20 mio. EUR blev afsat i de årlige arbejdsprogrammer 2007-2013 til
finansiering af de forskellige funktioner af MIC/ERCC, herunder
vedligeholdelse og videreudvikling af MIC/ERCC, CECIS og EWS samt udsendelser.
Det fremgik af evalueringen, at MIC/ERCC var særlig effektiv til at fremme
formidlingen af bistand på en koordineret måde, der gav mulighed for en
effektiv udnyttelse af ressourcerne. Skiftet fra MIC til ERCC, som var bemandet
og dermed bedre tilgængeligt døgnet rundt, var en anden vigtig faktor for
effektivitetsgevinster, især med hensyn til planlægning og hurtig indsats i
nødsituationer. En af konklusionerne i den foreløbige evaluering var, at der
var plads til operationelle forbedringer af EWS. Der er siden da foretaget
betydelige investeringer i EWS. Budgettet, der er afsat til EWS, steg fra 0,7
mio. EUR i 2009 til 1,6 mio. EUR i 2013 og blev anvendt til at udvikle en
fuldstændig multirisikodækning ved et EWS, der næsten er i realtid. 2. Et beløb
på i alt ca. 29 mio. EUR blev afsat til kurser i de årlige
arbejdsprogrammer 2007-2013. Antallet af tilbudte kurser blev fordoblet fra
seks til tolv mellem 2009 og 2010. Kurserne oplevede en støt stigning af
deltagere mellem 2010 og 2013, mens værdien af de investerede finansielle
ressourcer forblev konstant. Kursusdeltagerne bekræftede, at
uddannelsesdeltagelse skabte en fælles forståelse af ordningen, som igen skabte
effektivitetsgevinster gennem en samordnet og dermed mere effektiv reaktion. 3. Den
samlede størrelse af budgettet afsat til simuleringsøvelser i de årlige
arbejdsprogrammer 2007-2013 var på over 20 mio. EUR. Afhængigt af scenariets
omfang og kompleksitet varierede de enkelte budgetter meget. På grund af hvert
enkelt scenarios konkrete kendetegn var en effektiv sammenligning af
simuleringsøvelserne vanskelig. Ifølge tredjemands regnskaber og
revisionsrapporter, der blev gennemgået under den eksterne evaluering, blev
budgettet for hver simuleringsøvelse dog anset for passende og for at stå i et
rimeligt forhold til deres individuelle mål. 4. Det
samlede beløb, der er afsat til programmet for udveksling af eksperter i
de årlige arbejdsprogrammer 2007-2013, var på 1,75 mio. EUR. Resultaterne af
den eksterne evaluering viser, at nogle af de deltagende stater anså
programmets samlede kapacitet for begrænset, idet de påpegede eksperternes
lange ventetider for at blive tilknyttet udvekslinger. Eksperterne beskrev
udvekslingernes faktiske administration som god og udvælgelsesprocessen som
passende og i stand til at føre til at programmets mål opnås. 5. Der var
afsat over 13 mio. EUR i alt til moduløvelser i de årlige
arbejdsprogrammer 2007-2013. Selv om moduløvelserne ifølge den eksterne
evaluering overordnet set blev opfattet meget positivt, så var nogle
interessenter ikke overbevist, om at det er effektivt at investere i
forberedelsen af et så betragteligt antal moduler, eftersom andelen af faktisk
udsendte moduler under ordningen forblev forholdsvis beskeden i de seneste år.
Moduløvelserne formodes desuden ikke at have omfattet alle former for moduler,
men de var hovedsagelig koncentreret om nogle få former. 6. Det
samlede budget for forebyggelsesprojekter var omkring 14 mio. EUR og for
beredskabsprojekter ca. 10,5 mio. EUR i perioden 2007-2013. Hovedparten
af adspurgte deltagende stater betragtede budgettets størrelse for at være
passende og for at stå i et rimeligt forhold til, hvad projekterne skulle opnå.
De fleste af de fuldførte projekters budgetter stod i forhold til det output, der
rent faktisk blev produceret. 7. De
deltagende stater var enige om, at forebyggelse er en
omkostningseffektiv og rimelig måde til at mindske de menneskelige og
økonomiske omkostninger ved katastrofer. Det blev imidlertid bemærket, at det
var uklart, om de forebyggende aktiviteter fuldt ud havde bidraget til en øget
kapacitet på EU-plan til at håndtere katastrofer, og hvordan de forebyggende
aktiviteter interagerede med andre ordningstiltag. 8. I de
årlige arbejdsprogrammer 2007-2013 var der afsat et samlet beløb på 62,9 mio.
EUR til transportstøtte, hvilket førte til Kommissionens nettobidrag til
transportstøtte på omkring 11 mio. EUR i denne periode. Den eksterne evaluering
førte til to vigtige observationer: transportsammenlægningsfasen, som der er
mandat til i de retslige rammer, blev anset for at sikre en effektiv
sammenlægning og kombination af transportoperationerne, men i betragtning af de
begrænsede faktiske resultater af sammenlægningen var nødvendigheden af
sammenlægningsfasen ikke sikker, og selv om anvendelsen af transportmægleren
blev udformet på en måde, der sikrer omkostningseffektivitet, var brugen heraf
ikke desto mindre minimal. 9. De
årlige arbejdsprogrammer 2007-2013 afsatte ikke særskilte midler til
havforureningstiltag. Eftersom utilsigtet havforurening blev integreret i
ordningens forskellige tiltag, blev havforureningstiltag integreret i de
forskellige budgetposter og vurderet som en del af disse. 10. EU's
budgetmyndighed øremærkede i alt 22,5 mio. EUR til pilotprojekter og forberedende
foranstaltninger i perioden 2008-2010. Det blev påpeget i den eksterne
evaluering, at det tilgængelige budget var tilstrækkeligt til at opnå de
planlagte aktiviteter, og at det blev brugt til at levere faktiske resultater,
herunder forstærket indsatskapacitet, udformning af øvelser og/eller moduler,
uddannelsesprogrammer og kommunikationsaktiviteter. 11. Aktioner med
tredjelande blev
finansieret gennem forskellige finansielle instrumenter. IPA's
samarbejdsprogram om civilbeskyttelse I blev finansieret under instrumentet til
førtiltrædelsesbistand (IPA) for perioden 2010-2012. PPRD-syd løb fra 2009 til
2012 med et budget på 5 mio. EUR, mens PPRD-øst dækkede perioden 2010-2014 med
et budget på 6 mio. EUR. Desuden blev katastroferisikostyringsprojektet mellem
EU og Kina lanceret i 2012 og finansieret via instrumentet til finansiering af
udviklingssamarbejde med et samlet budget på 6 mio. EUR. Det fremgår af den
eksterne evaluering, at den overordnede effektivitet af aktioner med
tredjelande på grund af forskelligartede aktioner med tredjelande og
forskellige finansieringsmekanismer var potentielt reduceret grundet manglen på
en overordnet ramme for disse aktioner. Generelt
er Kommissionen enig med den eksterne evaluerings konklusioner om, at
ordningstiltagene var udformet med henblik på at være omkostningseffektive
(f.eks. har budgettet for kurser været stabilt i perioden 2010-2013, skønt
antallet af deltagere, der drog nytte af kurserne, steg) og stort set blev
gennemført effektivt. Ud over den eksterne undersøgelse af de kvantitative og
kvalitative data viser Kommissionens operationelle erfaringer med ordningen et
mere nuanceret billede. F.eks. var de øgede investeringer i EWS forholdsvis små
sammenlignet med det budget, der er afsat til andre ordningstiltag, men de
førte til en betydelig operationel fordel for ordningen. Investeringerne i
uddannelse resulterede også i et stort antal eksperter, der er uddannet, men
ikke nødvendigvis udsendt i forbindelse med ordningsoperationer. Denne
vurdering undervurderer den væsentlige fordel af at have ordningsuddannede
eksperter i nationale operationer og deres potentiale til at sprede viden.
7.
EU'S MERVÆRDI AF ORDNINGSTILTAGENE I
2007-2013
Den
uafhængige eksterne evaluering fremhævede især følgende punkter:
Merværdien
af MIC/ERCC var mangfoldig. For de deltagende stater udgjorde
MIC/ERCC en "kvikskranke" i forbindelse med indsats over for
katastrofer med en klar merværdi i forhold til bilateral indsats. CECIS
blev af alle interessenter betragtet som en nyttig centraliseret platform
til informationsudveksling med tydelig EU-merværdi. For tredjelande og
internationale partnere gjorde MIC/ERCC det muligt for dem at tage kontakt
og anmode om bistand via én platform, hvilket gør samarbejdet lettere.
Gennem EWS har de deltagende stater adgang til avancerede
varslingssystemer, som dækker hele spektret af risici samt en stærkere
videnskabelig/driftsmæssig grænseflade, der muliggør innovation.
Kurserne
viste stærk EU-merværdi, hvilket resulterede i, at deltagerne ikke kun
opnåede færdigheder og viden om ordningen, men også styrkede netværket af
fagfolk inden for civilbeskyttelse. Det blev fremført i den eksterne
evaluering, at denne netværkseffekt gjorde samarbejde og interventioner
lettere.
Ifølge
de førte interviews ville simuleringsøvelserne i mindst fem ud af
seks tilfælde ikke være blevet gennemført uden EU-medfinansiering.
Udveksling af erfaringer og lære af bedste praksis var et af de vigtigste
resultater, der også havde en kraftig EU-merværdi. Desuden muliggjorde
øvelserne en gendannelse af nødsituationsscenarier, og de blev af
interessenterne anset som komplementære til kurser.
Udvekslingen
af erfaringer og lære af bedste praksis var et af de vigtigste resultater
af programmet om udveksling af eksperter. Programmet førte til, at
stærke forbindelser blev fremmet på nationalt og europæisk plan, hvilket
gjorde samarbejde meget lettere. Det anses for usandsynligt, at sådanne
udvekslinger ville have fundet sted uden EU's finansielle bistand.
Modulernes og
moduløvelsernes EU-merværdi er indlysende, for så vidt de direkte støtter
den nationale indsats ved katastrofer i de berørte lande. Afprøvningen af
færdigheder og procedurer under moduløvelserne skabte en fælles forståelse
for koordineret bistand.
Forebyggelses-
og beredskabsprojekterne opnåede resultater, der ikke kunne
være opnået af de deltagende stater hver for sig. De fleste projekter
omfattede adskillige partnere fra forskellige deltagende stater og
forbedrede dermed den gensidige viden og bidrog til opbygning af tillid på
tværs af de deltagende stater.
De
forebyggende aktiviteter dokumenterede EU-merværdi. Ikke alle de
deltagende stater havde veludviklede politikker til forebyggelse af
katastrofer forud for udarbejdelsen af en forebyggende politik på EU-plan
— aktiviteterne, der blev iværksat på EU-plan, tilskyndede de deltagende
stater til at gøre en yderligere indsats for at udvikle sådanne
politikker. De deltagende stater havde også nytte af udvekslingen af
praksis og ekspertmøder på EU-plan.
Transportstøtten,
som ordningen foreslog, gav EU merværdi ved direkte at støtte udsendelsen
af katastrofehjælp til de berørte lande. Konkrete eksempler omfatter
omkostningsbesparelser på den deltagende stats plan og EU-planet gennem
støtte til sammenlægning af transportressourcer og fleksibilitet, hvis det
er berettiget gennem forholdene i marken.
Ordningen
fandtes at have tilført EU merværdi inden for havforurening,
primært ved at bringe havforurenings- og civilbeskyttelsessamfundene
tættere sammen og støtte samarbejde, når det er nødvendigt. Forebyggelses-
og beredskabsprojekter om havforurening blev fremhævet som et centralt
værdiforøgende initiativ.
Pilotprojekterne
og
de forberedende foranstaltninger bidrog til
udviklingen/disponibiliteten af ekstra kapacitet, som ellers måske ikke
ville være blevet udviklet/stillet til rådighed af de enkelte deltagende
stater. Desuden blev samarbejdet mellem de deltagende stater styrket. I
nogle tilfælde førte resultaterne af de forberedende foranstaltninger til
en samlet vurdering af kapacitetsbehovene og anvendelsen af
standardprocedurer.
Alle
interessenterne bekræftede EU-merværdien af aktioner med tredjelande.
Det vigtigste indberettede resultat var reduceringen af katastrofers
virkninger, som følge af at civilbeskyttelseskapaciteten var forbedret.
Deltagelse i tredjelandenes aktioner fandtes desuden at have en positiv
indvirkning på de nationale politikker. De fleste interviewede
interessenter fra tredjelande havde også førstehåndserfaring med
ordningsaktiveringer og erkendte deres EU-merværdi i tredjelande.
Kommissionen
konkluderer på baggrund af resultaterne af den eksterne evaluering, erfaringer
fra det store antal ordningsoperationer i og uden for Europa og feedback fra
lande, der anmoder om bistand fra ordningen, at ordningen har vist EU-merværdi
på flere niveauer, herunder ved at styrke samarbejdet mellem de deltagende
stater rettet mod behovet for passende forebyggende aktiviteter, lette
udsendelsen af hold og bistand og tilbyde en enkelt "støttepakke",
herunder civilbeskyttelseseksperter og moduler og TAST. Ordningen udgør
overordnet set et vellykket EU-politikområde med en stigende efterspørgsel fra
medlemsstaterne og andre interessenter.
8.
KONKLUSIONER
På
baggrund af resultaterne i den eksterne evalueringsrapport og under hensyntagen
til dens egne operationelle erfaringer og indhøstede erfaringer samt sin egen
vurdering af de kvalitative og kvantitative oplysninger og data, er det
Kommissionens samlede konklusion, at de ordningstiltag, som modtog finansiel
bistand i perioden 2007-2013, har klaret sig særdeles tilfredsstillende og nået
deres mål. Den overordnede evaluering af gennemførelsen af ordningen fandt
generelt meget gode resultater og viste tydeligt relevansen, sammenhængen,
effektiviteten og EU-merværdien af ordningen som helhed og af dens individuelle
tiltag. Ordningstiltagene var en succes i mange henseender, ikke mindst i
forbindelse med forbedring af koordinering og samarbejde samt forstærkelse af
de deltagende staters beredskab og indsatskapacitet, levering af en hurtig og
effektiv indsats i nødsituationer og adgang til transportressourcer for at
sikre en hurtig reaktion. Kommissionen
bemærker de betydelige fremskridt ordningen undergik mellem 2007 og 2013, ikke
mindst skiftet fra MIC til ERCC, den øgede fokus på forebyggende politikker og
tiltag og det øgede samarbejde med tredjelande. Mange af de idéer, der spirede
ved starten af evalueringsperioden, er nu fuldt færdige ordningstiltag, der
leverer betydelige fordele til de deltagende stater, såsom transportstøtte og
modulkonceptet. Kommissionen fremhæver også de store fremskridt, som ordningen
har taget siden den foreløbige evalueringsrapport med hensyn til dens
henstillinger, som alle blev taget i betragtning ved udløbet af
vurderingsperioden og er blevet eller er ved at blive gennemført, herunder som
følge af afgørelsen fra 2013. I
lyset af ovenstående konkluderer Kommissionen, at der er gjort væsentlige
fremskridt i forbindelse med europæisk samarbejde og koordinering inden for
civilbeskyttelse siden 2007 og etableret et godt grundlag for at fortsætte
denne positive udvikling. Den eksterne evaluering giver en række positive
eksempler, som viser, i hvilket omfang ordningen og EU's koordinering af
katastrofeberedskab har udviklet sig og er blevet bedre til at nå målene.
CPFI-finansiering anvendt til dette formål har medført betydelig merværdi for
EU. Den
eksterne evaluering fremhævede også, trods sin positive vurdering af ordningens
resultater og alle dens tiltag, at der er et vist potentiale for yderligere
forbedringer. De vigtigste henstillinger omfattede udarbejdelse af mere
sammenhængende rammer for ordningsberedskabstiltag, herunder øvelser,
uddannelse, projekter, udveksling af eksperter og bedre planlægning samt mere
strømlinede procedurer for hurtig reaktion og højere EU-medfinansieringssatser
til transport. Kommissionen er enig i, at der på en række områder er mulighed
for yderligere at styrke og udvikle ordningen, og bifalder den eksterne
evaluerings henstillinger. Afgørelsen
fra 2013 danner retsgrundlaget for yderligere betydelige fremskridt inden for
forebyggelse, beredskab og indsats, og omhandler specifikt mange af de
problemstillinger, der blev kortlagt i den eksterne evaluering (f.eks.
opfordres der i afgørelsen fra 2013 til at skabe en strategisk ramme for
simuleringsøvelser). Kommissionen vil derfor søge at tage de fleste af disse
henstillinger i betragtning ved den allerede igangværende gennemførelse af
afgørelsen fra 2013. Henstillinger vedrørende operationer vil blive taget i
betragtning i forbindelse med det igangværende arbejde vedrørende forbedring af
procedurerne (f.eks. indkaldelse af forslag) eller administration af
programmerne. Kommissionen
opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at notere sig evalueringens
resultater. [1] Rådets beslutning
2001/792/EF, Euratom af 23. oktober 2001 om indførelse af en fællesskabsordning
til fremme af styrket samarbejde om indsatser på civilbeskyttelsesområdet (link). [2] Rådets beslutning
2007/779/EF, Euratom af 8. november 2007 om indførelse af Fællesskabets
civilbeskyttelsesordning (omarbejdet) (link). [3] Rådets beslutning
2007/162/EF, Euratom af 5. marts 2007 om indførelse af et finansielt
civilbeskyttelsesinstrument (link). [4] Europa-Parlamentets og
Rådets afgørelse nr. 1313/2013/EU af 17. december 2013 om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme
(link). [5] KOM(2011) 696 endelig (link). [6] SEC(2011) 1311 final (link). [7] Pilotprojekter og
forberedende foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 49, stk. 6, litra
a) og b), i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (finansforordningen), EU's
budgetpost 07 04 04 og 07 04 05 for 2008, Kommissionens
beslutning K(2008) 1740, EU's budgetpost 07 04 05 for 2009,
Kommissionens beslutning K(2009) 3356, EU's budgetpost 07 04 05 for
2010, Kommissionens beslutning K(2010) 1206. [8] Varslingssystemet er
blevet udviklet af Det Fælles Forskningscenter og omfatter det globale
katastrofevarslings- og koordineringssystem (GDACS), det europæiske
informationssystem for skovbrande (EFFIS) og det europæiske
oversvømmelsesvarslingssystem (EFAS). [9] MIC/ERCC sikrer også den
operationelle koordinering af beredskabsstyringstjenesten Copernicus, der blev
indledt i 2012, herunder dens kortlægningskomponent og interaktion med
autoriserede brugere. [10] Officielle statistikker
for MIC/ERCC. Se også den eksterne evalueringsrapport s. 32-34, 53-56, 69-71,
77-78 og 114-116.