EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 3.11.2016

COM(2016) 701 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om statistikker udarbejdet i henhold til forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik og kvaliteten heraf

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om statistikker udarbejdet i henhold til forordning (EF) nr. 2150/2002 om affaldsstatistik og kvaliteten heraf

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.Indledning2

1.1.Forordning om affaldsstatistik2

1.2.Forskellige nationale fremgangsmåder og kvalitet2

1.3.Kvalitetskontrol2

2.Punktlighed og aktualitet3

3.Fuldstændighed3

4.Datanøjagtighed4

4.1.Datadækning4

4.2.Opdeling efter økonomiske sektorer5

4.3.Affaldsklassifikation5

4.4Forskelle mellem affaldsproduktion og affaldsbehandling5

5.Sammenlignelighed6

5.1.Sammenlignelighed over tid6

5.2.Sammenlignelighed landene imellem6

6.Virksomhedernes byrde6

7.Udvikling af indikatorer7

8.Resultater og udsigter for fremtiden7

1.Indledning

1.1.Forordning om affaldsstatistik

Formålet med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 af 25. november 2002 om affaldsstatistik 1 (i det følgende benævnt "forordningen") er udarbejdelse af statistik om affald i overensstemmelse med anvendelsesområdet for direktiv 2008/98/EF om affald (affaldsrammedirektivet) 2 . I henhold til artikel 8, stk. 1, i forordningen skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om forordningens gennemførelse hvert tredje år (efter den første rapport, der skulle forelægges senest fem år efter forordningens ikrafttræden). Den første rapport blev offentliggjort i 2008 3 , den anden i 2011 4 og den tredje i 2014 5 .

1.2.Forskellige nationale fremgangsmåder og kvalitet

I forordningen fastsættes de data, der skal indberettes, og den krævede kvalitet, mens valget af metode til udarbejdelse af affaldsstatistik overlades til medlemsstaterne. Dette giver medlemsstaterne mulighed for at beholde deres egne indsamlingsmetoder og minimere byrden i forbindelse med overholdelse af forordningen.

Ifølge forordningen (bilag I, afdeling 7) skal medlemsstaterne udarbejde en kvalitetsrapport sammen med de indsamlede data. Medlemsstaterne henviser i disse rapporter til kvalitetselementer, som hyppigt anvendes i det europæiske statistiske system 6 , og som er fastlagt i Kommissionens forordning (EF) nr. 1445/2005 om kvaliteten af affaldsstatistikker 7 .

1.3.Kvalitetskontrol

Siden den første dataindberetning i 2006 har Kommissionen (Eurostat) etableret et effektivt totrinskvalitetskontrolsystem.

Det første trin består i, at der foretages en hurtig evaluering af dataene og kvalitetsrapporterne senest to måneder efter rapporteringsfristen. På dette trin vedrører datavalideringen primært nye datas indbyrdes kohærens og udviklingen over tid. Analysen foretages på et højt aggregeret niveau og har til formål at konstatere større brud i serier og kontrollere, om dataene er egnet til offentliggørelse. Der sendes en evalueringsrapport til medlemsstaterne, som kan anmode om en redegørelse og/eller en revision af dataene, afhængig af de fremsatte bemærkninger.

Det andet trin er en grundig validering. Her analyseres dataene på et mere detaljeret niveau (f.eks. opdelt efter økonomisk sektor og affaldskategori), og de forskellige landes mønstre og udvikling sammenlignes. Valideringskontrollerne omfatter:

sammenligninger af affaldsproduktionen i de enkelte lande med værdier fra de foregående år for hver økonomisk aktivitet

sammenligninger af dataene for hver økonomisk aktivitet på tværs af landene

sammenligning af det producerede og behandlede affald for hver affaldskategori i de enkelte lande

krydskontrol med affaldsdata hidrørende fra andre indberetningsforpligtelser som f.eks. kontrol med overholdelse i henhold til anden affaldsrelateret lovgivning.

Resultaterne holdes op imod landenes kvalitetsrapporter, feedback fra første evalueringstrin og andre tilgængelige dokumenter (f.eks. rapporteringsdokumentation fra tidligere år) og drøftes derefter med medlemsstaterne.

Derudover har Kommissionen (Eurostat) foreslået et valideringstrin, som landene bør udføre, før de fremlægger data, og som består af standardvalideringsregler. Der blev aftalt fælles standardvalideringsregler for affaldsstatistik med medlemsstaterne i 2014. 11 medlemsstater anvendte allerede disse regler inden forelæggelse af data for referenceåret 8 2012. Dette er et vigtigt skridt mod at gøre valideringsprocessen mere effektiv.

Kommissionen (Eurostat) styrker i højere grad dokumenter med metodologiske retningslinjer, som kan findes på Eurostats websted, og forbedrer og finjusterer fortsat systemet til kontrol af datakvaliteten.

2.Punktlighed og aktualitet

Dataene og kvalitetsrapporterne skal hvert andet år indsendes til Kommissionen (Eurostat) inden for 18 måneder efter referenceårets udgang 9 .

Overholdelsen af rapporteringsfristen for referenceåret 2012 svarer til fristen for referenceåret 2010. I alt 21 medlemsstater og EØS- og EFTA-lande indberettede deres datasæt og kvalitetsrapporter for 2012 til tiden eller senest én måned efter fristens udløb. Fem medlemsstater (Danmark, Irland, Italien, Litauen og Rumænien) og et EØS-/EFTA-land (Island) indberettede både data og kvalitetsrapporter mere end tre måneder efter fristens udløb. Tre lande (Finland, Letland og Det Forenede Kongerige) indberettede dele af datasættene eller kvalitetsrapporterne mere end tre måneder efter fristen for indberetning.

Kommissionen (Eurostat) tager skridt til at tilskynde landene til at revidere deres statistiske produktionsprocesser og indberette data af god kvalitet inden for de fastsatte frister.

Offentliggørelse

Dataene om affaldsproduktion og affaldsbehandling blev offentliggjort i Eurostats formidlingsdatabase den 1. oktober 2014.

3.Fuldstændighed

Indberetningen af fuldstændige nationale datasæt er af afgørende betydning for udarbejdelsen af EU-aggregater. Manglende data begrænser den informative værdi af affaldsstatistikker. Data mangler, når landene ikke har nogen datakilder eller ikke har tilstrækkelige data til estimater.

Andelen af manglende værdier og antallet af lande, der indberettede manglende værdier, faldt betydeligt mellem referenceårene 2010 og 2012 for datasættet for affaldsproduktion. I 2010 indberettede otte lande manglende værdier, men dette tal faldt til tre i referenceåret 2012. Andelen af manglende værdier faldt fra 4,1 % i referenceåret 2010 til 1,5 % i 2012. Tendensen er den samme for affaldsbehandlingsdata, om end mindre udtalt. Andelen af manglende værdier faldt fra 3,5 % i referenceåret 2010 til 3,1 % i 2012, og antallet af lande, som indberettede manglende værdier, faldt fra otte til seks. Mere end halvdelen af de manglende værdier i affaldsbehandlingsdatasættene (55 %) vedrører behandlingskategorien "opfyldning". Data om opfyldning blev indsamlet første gang i 2010 efter en ændring af forordningen 10 .

4.Datanøjagtighed

4.1.Datadækning

Der skal udarbejdes statistik om affaldsproduktion for alle økonomiske sektorer og for husholdningerne, og den skal omfatte affald, der stammer fra nyttiggørelses- og bortskaffelsesprocesser, kendt som sekundært affald. Statistikken bør også omfatte affald fra små virksomheder (<10 ansatte), selv om sådanne virksomheder så vidt muligt bør undtages fra undersøgelserne.

Statistik om affaldsbehandling omfatter alt affald, som er nyttiggjort eller bortskaffet inden for et lands grænser uanset affaldets oprindelse. Forordningens underliggende princip er at indsamle data om affaldets slutdestination. Forberedende behandlingsprocesser er ikke omfattet.

Fejl og forskelle i datadækningen

De konstaterede dækningsfejl skyldes primært:

forskelle i anvendelsen af definitionen af affald

forskellige metoder og prioriteter i den nationale affaldshåndtering og affaldsstatistik

sektorspecifikke dækningsfejl.

De største forskelle i datadækningen findes inden for fire områder:

Forskellig dækning af udvindingsaffald (affald fra råstofindvinding) har meget stor betydning. De største forskelle landene imellem skyldes dækningen af overjord, dvs. naturlige materialer, der fjernes fra udvindingsstedet for at få adgang til malmen, uden at de bliver forarbejdet, og udvindingsaffald, der håndteres på udvindingsstedet.

Sondringen mellem affald og biprodukter har betydelig indvirkning på affaldsmængderne i de økonomiske aktiviteter 11 NACE A (landbrug, skovbrug og fiskeri) og NACE C (fremstillingsvirksomhed). Dette gælder navnlig for affaldskategorierne træaffald, animalsk og vegetabilsk affald samt slagge fra metalfremstilling.

Afvigelsen i affaldsproduktionen i sektor NACE F (bygge- og anlægsvirksomhed) tyder på forskelle i datadækningen.

Som allerede nævnt i afdeling 3 er ikke alle lande i stand til at indberette data om behandlingskategorien "opfyldning".

Det er vanskeligt at vurdere de samlede virkninger af dækningsfejl. De kan føre til både overvurderinger og undervurderinger. Virkningen antages at være størst for mineralsk affald fra NACE B (råstofudvinding).

4.2.Opdeling efter økonomiske sektorer

Forordningen opfordrer medlemsstaterne til at indberette deres data opdelt i 19 kategorier (18 affaldsproducerende aktiviteter plus husholdninger ). Opdelingen af de økonomiske aktiviteter sker i henhold NACE. En korrekt opdeling i affaldsproducerende aktiviteter er en forudsætning for:

sammenligneligheden af sektorspecifikke affaldsmængder

affaldsstatistikkens kohærens med virksomhedsstatistik.

Den måde, hvorpå affaldet fordeles på de producerende aktiviteter, afhænger af den metode, der anvendes til indsamlingen af data, og af de statistiske enheder, for hvilke affaldsstatistikken udarbejdes. Sammenligneligheden og kohærensen i dataene er baseret på anvendelsen af virksomhedsregistre til dataindsamling. Da forordningen tillader anvendelse af enten lokale enheder eller faglige enheder som statistiske enheder som grundlag for dataindsamlingen, vil der være forskelle i fordelingen af affald landene imellem, selv når forordningens bestemmelser anvendes korrekt.

Den samlede virkning af dårlig ressourceallokering anses for at være begrænset. Det er usandsynligt, at sager såsom mineralsk affald fra affaldsbehandling eller stabiliseret affald fra husholdninger ville blive opdaget ved validering og således ville blive forklaret eller korrigeret. Sådanne tilfælde forekommer kun meget sjældent.

4.3.Affaldsklassifikation

Forordningen fastlægger opdelingen for rapportering til EU efter affaldskategori i henhold til European Waste Classification for Statistics 12 (EWC-Stat). Det angiver dog ikke, at der skal anvendes en specifik klassificering til national dataindsamling.

De fleste lande indsamler deres data i henhold til den europæiske affaldsliste 13 , som omfatter 839 affaldstyper. På trods af visse problemer med anvendelsen af listen sikrer den udbredte brug af denne klassifikation en høj grad af sammenlignelighed, i hvert fald på det aggregerede niveau, som kræves i forordningen. Fejlklassifikationens samlede betydning for datanøjagtigheden anses for at være begrænset.

4.4.Forskelle mellem affaldsproduktion og affaldsbehandling

Forskellen mellem mængden af produceret affald og den behandlede mængde affald i EU i 2012 ligger på omkring 200 mio. ton. Dette svarer til ca. 8 % af alt produceret affald. Denne forskel har ligget stabilt i de sidste to rapporteringsperioder. Forskellen var større i 2006 og 2008, i alt 400 mio. ton. Mønsteret er det samme: der produceres mere affald end der behandles I 2012 var forskellene størst for slam og flydende affald fra affaldsbehandling (ca. 70 %) og lavest (tæt på 0 %) for jord.

Forskellen mellem affaldsproduktion og affaldsbehandling kan skyldes flere faktorer:

Ikke alt affald behandles i det land, hvor det er produceret. Data vedrørende import og eksport indsamles ikke i henhold til forordningen, og forskelle, der skyldes import og eksport, kan derfor ikke opgøres sammen med data i forordningen. Skøn fra tallene for udenrigshandel viser, at denne effekt forklarer ca. en femtedel af forskellen for hele EU. Effekten kan være større for den enkelte medlemsstat. I Tyskland svarer mængden af importeret affald f.eks. til mere end 4 % af landets producerede affald, mens Det Forenede Kongerige eksporterer mere end 6 % af det affald, som landet producerer.

Data om affaldsproduktion dækker både primært og sekundært produceret affald, mens affaldsbehandling henviser til endelig behandling, og behandlet affald bør kun medregnes én gang.

Alle affaldskategorier med undtagelse af slam indberettes i normal vådvægt. I forbindelse med forbehandling, f.eks. forberedende behandlingsprocesser til bortskaffelse (behandling af flydende affald, f.eks. perkolat eller vand/olie emulsion), går vandvægten tabt, og affaldet påbegynder sidste behandling med en betydelig vægtreduktion.

Visse processer er udelukket fra anvendelsesområdet for bilag II til forordningen, såsom affaldsmedforbrændingsanlæg, der kun bruger særligt biomasseaffald som brændsel.

Ikke alt affald behandles i det land, hvor det er produceret. Visse former for affald lagres midlertidigt. Affald, der er behandlet i år t, kan således indeholde affald, der er produceret i år t-1. Affald, der er produceret i år t, kan blive behandlet i år t+1.

5.Sammenlignelighed

5.1.Sammenlignelighed over tid

Data indsamlet for referenceåret 2012 var anden dataindsamling siden de store ændringer, som den ændrede version af forordningen har medført. Disse ændringer er blevet gennemført tilfredsstillende i landene. Kommissionen (Eurostat) har løbende arbejdet på præsentationen og analysen af tidsserier, som på nuværende tidspunkt består af 5 referenceår (2004, 2006, 2008, 2010 og 2012).

Landenes kvalitetsrapporter har desuden vist sig at være et nyttigt værktøj til overvågning af ændringer af metoder og deres virkninger på datasammenligneligheden. Evalueringen af landenes kvalitetsrapporter viser, at næsten alle medlemsstater har foretaget omfattende ændringer af deres tilgang til nationale affaldsstatistikker siden 2004. De fleste lande foretager yderligere forbedringer af deres dataindsamling hvad angår datakvalitet (f.eks. tilvejebringelse af manglende data og forbedret dækning) og deres metoders effektivitet.

Forbedring af dataindsamling i årenes løb har skabt brud i tidsserierne. Landene reviderer datasæt for tidligere år for at begrænse disse brud. Brugerne er informeret. Kommissionen (Eurostat) markerer diskontinuiteten i tidsserierne i offentliggjorte datasæt.

5.2.Sammenlignelighed landene imellem

På grund af fælles definitioner og klassifikationer er sammenligneligheden af data landene imellem ret høj for de fleste sektorer og affaldstyper. Der er dog fortsat problemer med dataenes sammenlignelighed landene imellem på grund af forskellene i dækning beskrevet i afdeling 4.1.

6.Virksomhedernes byrde

Medlemsstaterne udviser i deres kvalitetsrapporter stort engagement for at begrænse byrden for virksomhederne mest muligt. Dette afspejles i det stigende antal medlemsstater, der indsamler oplysninger om indberetningsbyrden, og som er i stand til at kvantificere den gennemsnitlige tid, som respondenterne behøver for at udfylde spørgeskemaer eller indberetningsformularer. Oplysningerne indsamles fra respondenter ved hjælp af spørgeskemaer eller fastlægges gennem specifikke undersøgelser. Cirka halvdelen af medlemsstaterne anvender administrative data som deres primære kilde til affaldsstatistik og undgår således at bebyrde dataudbydere med yderligere spørgeskemaer. Andre lande anvender administrative data som én blandt mange kilder. Små virksomheder er fritaget fra undersøgelser på forskellig vis 14 .

Der ses en stigning i antallet af lande, der har gennemført eller planlægger at gennemføre elektroniske indberetningssystemer, dvs. systemer, som automatisk videresender de data, der kræves i henhold til affaldslovgivningen, fra affaldsbehandlingsanlæg til statistikmyndigheder. Der findes nu elektroniske indberetningsværktøjer for nogle eller alle affaldsdata i Belgien, Kroatien, Danmark, Irland, Litauen, Ungarn, Østrig, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien, Sverige, Norge og Det Forenede Kongerige.

7.Udvikling af indikatorer

De producerede data anvendes til at beregne indikatorer. For eksempel findes EU's indikatorer for bæredygtig udvikling vedrørende " affaldsproduktion bortset fra store mængder af mineralsk affald " og vedrørende " produktion af farligt affald fordelt på økonomisk aktivitet " på Eurostats websted. Disse indikatorer indberettes i kg pr. indbygger for at gøre det lettere at sammenligne landene.

Der er blevet udviklet et nyt indikatorsæt vedrørende affaldshåndtering bortset fra store mængder af mineralsk affald . Indikatoren viser den endelige behandling af nationalt produceret affald 15 . I modsætning til data indsamlet i henhold til forordningen tages der også hensyn til behandlingen af eksporteret affald, mens importeret affald er udelukket fra indikatoren.

Disse indikatorer kan anvendes som et værdifuldt bidrag til at overvåge gennemførelse af Kommissionens strategi for cirkulær økonomi .

8.Resultater og udsigter for fremtiden

Der er opnået betydelige fremskridt med hensyn til udarbejdelse af affaldsstatistikker, siden den første indberetning begyndte i 2006. Fuldstændigheden af de data, som medlemsstaterne har indberettet, er konstant blevet forbedret. Affaldsstatistikken er nu i relativt høj grad sammenlignelig landene imellem for de fleste affaldskategoriers og sektorers vedkommende, og der er opnået betydelige fremskridt med hensyn til fuldstændig datadækning. Overordnet set er de fleste landes data af en tilstrækkelig kvalitet. Der er dog behov for yderligere forbedringer for at bidrage til at nå EU's miljø-, industri- og råmaterialepolitiske mål. Kommissionen fortsætter sit samarbejde med medlemsstaterne om disse forbedringer, f.eks. gennem seminarer og udveksling af bedste praksis.

Med dataindberetningen for 2012 findes der nu data om affaldsproduktion og -behandling for fem referenceår, dvs. for perioden 2004 til 2012. Med de længere tidsserier bliver dataene stadig vigtigere, f.eks. til udvikling af indikatorer eller som bidrag til klimarelaterede analyser.

Samtidig kan metodologiske forbedringer i enkelte lande fortsat have en betydelig virkning for tidsserierne på nationalt plan og for EU-28-aggregaterne. Udviklingen over tid bør således fortsat fortolkes med forsigtighed og efter en nøje analyse af de underliggende data.

(1) EFT L 332 af 9.12.2002, s. 1.

(2) EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3.

(3) KOM(2008) 355 endelig af 13.6.2008.

(4) KOM(2011) 131 endelig af 17.3.2011.

(5) COM (2014) 79 final af 14.2.2014.

(6) Eurostats websted om kvalitet: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page?_pageid=2273.1 2273_47140765&_dad=portal&_schema=PORTAL.

(7) EUT L 229 af 6.9.2005, s. 6.

(8) Ved referenceår forstås den periode, som er beskrevet i dataene. Da der er en forsinkelse på dataene på 18 måneder, indberettes data for referenceåret 2012 i 2014.

(9) Afdeling 7, punkt 2, i bilag I og II til forordning (EF) 2150/2002.

(10) EUT L 253 af 28.9.2010, s. 10.

(11) Klassificeret i henhold til nomenklatur for økonomiske aktiviteter i De Europæiske Fællesskaber (NACE), nuværende version NACE Rev. 2.

(12) Den nuværende version EWC-Stat Rev. 4, som har 51 kategorier.

(13) Fastlagt ved Kommissionens beslutning 2000/532/EF, senest ændret ved Kommissionens afgørelse 2014/955/EU.

(14) Fritagelsen af små virksomheder fra undersøgelserne gribes forskelligt an i de enkelte medlemsstater. Nogle lande gennemfører stikprøveundersøgelser af de små virksomheder og ekstrapolerer resultaterne. De fleste fritager dem dog helt. Tallene kan enten tilsidesættes, hvis fritagelsen stemmer overens med dækningen og kvalitetsmålsætningerne i artikel 3 i forordningen, eller de ekstrapoleres ved hjælp af faktorbaserede estimationsmodeller. Landene har indført forskellige fritagelsestærskler, som oftest fastsættes ud fra antallet af ansatte eller mængden af produceret affald pr. år. Nogle lande kombinerer de to kriterier for at sikre, at selv små virksomheder er omfattet af dataindsamlingen, når de overskrider den fastsatte tærskel for affaldsproduktion.

(15) Indikatoren dækker alle former for affald med undtagelse af "store mængder af mineralsk affald". Det giver et sammenhængende sæt indikatorer, der dækker alle affaldsbehandlingskategorierne i afdeling 8 i bilag II til forordningen. Indikatorsættet er baseret på affaldsbehandlingsdata i forordningen, som viser mængden af affald, som behandles i medlemsstaterne. Derudover anvendes data fra udenrigshandelsstatistikker (COMEXT) eller nationale data om import/eksport af affald for at medtage mængden af eksporteret affald og udelukke mængden af importeret affald fra beregningen.