1. 

Miljø — luftforurening — direktiv 2003/87 — ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner — foreløbig ordning for gratistildeling af kvoter — tildelingsmetode — beregning på grundlag af den maksimale årlige mængde af sådanne kvoter, der skal tildeles — hensyntagen til emissioner fra elektricitetsgeneratorer i forbindelse med fastlæggelsen af denne mængde — afvisning fra realitetsbehandling / retsstridighed / ulovlighed / uanvendelighed / ikke tilladt (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2003/87, art. 10a, stk. 3 og 5; Kommissionens forordning nr. 2011/278, art. 15, stk. 3 og 2013/448) (jf. præmis 23-27, 30, 31, 34 og 35 samt domskonkl. 1)

2. 

Præjudicielle spørgsmål — Domstolens kompetence — fastlæggelse af de relevante EU-retlige retsforskrifter — omformulering af spørgsmålene (Art. 267 TEUF) (jf. præmis 29 og 39)

3. 

Miljø — luftforurening — direktiv 2003/87 — ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner — foreløbig ordning for gratistildeling af kvoter — tildelingsmetode — beregning på grundlag af den maksimale årlige mængde af sådanne kvoter, der skal tildeles — korrektionsfaktor — anvendelse på alle anlæg, der ikke er omfattet af artikel 10a, stk. 3, i direktiv 2003/87 — lovlighed (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2003/87, art. 10a, art. 1, 5 og 12; Kommissionens afgørelse 2011/278, art. 10, stk. 9, første afsnit) (jf. præmis 43-46)

4. 

Miljø — luftforurening — direktiv 2003/87 — ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner — foreløbig ordning for gratistildeling af kvoter — tildelingsmetode — beregning på grundlag af den maksimale årlige mængde af sådanne kvoter, der skal tildeles — hensyntagen til emissioner fra anlæg, der var omfattet af ordningen for handel med kvoter inden 2013 i forbindelse med fastlæggelsen af denne mængde — ikke tilladt (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2003/87, art. 10a, stk. 5, første afsnit, litra b), og bilag I; Kommissionens afgørelse 2013/448, art. 4, og bilag II) (jf. præmis 49, 50 og domskonkl. 4)

5. 

Præjudicielle spørgsmål — bedømmelse af gyldigheden — erklæring af ugyldighed af bestemmelser i en afgørelse fra Kommissionen vedrørende den korrektionsfaktor, som medlemsstaterne har anvendt for at fastlægge den mængde af drivhusgasemissionskvoter, der skal tildeles gratis — retsvirkninger — tidsmæssig begrænsning (artikel 264, andet afsnit TEUF og art. 367 TEUF; Kommissionens afgørelse 2013/448, art. 4, og bilag II) (jf. præmis 51 og domskonkl. 5)

1) 

Det fremgår hverken af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/29/EF af 23. april 2009, sammenholdt med artikel 15, stk. 3, i Kommissionens afgørelse 2011/278/EU af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF eller i Kommissionens afgørelse 2013/44/EU af 5. september 2013 om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF, at Kommissionen ved fastlæggelsen af den maksimale årlige mængde af kvoter for drivhusgasemissioner udelukkede andre emissioner end dem, der kunne tilregnes elproducerende anlæg.

2) 

En gennemgang af det tredje spørgsmål, litra b) har ikke frembragt noget forhold, der kan påvirke gyldigheden af artikel 15, stk. 3, i afgørelse 2011/278.

3) 

En gennemgang af det fjerde spørgsmål har ikke frembragt noget forhold, der kan påvirke gyldigheden af artikel 10, stk. 9, første afsnit, i afgørelse 2011/278.

4) 

Artikel 4 i og bilag II til afgørelse 2013/448 er ugyldige.

5) 

Virkningerne af erklæringen om ugyldighed for så vidt angår artikel 4 i og bilag II til afgørelse 2013/448 begrænses tidsmæssigt således, for det første, at denne erklæring først får virkninger efter en periode på ti måneder regnet fra datoen for afsigelsen af dom af 28. april 2016, Borealis Polyolefine m.fl. (C-191/14, C-192/14, C-295/14, C-389/14 og C-391/14 – C-393/14, EU:C:2016:311) for at gøre det muligt for Europa-Kommissionen at vedtage de nødvendige foranstaltninger, og, for det andet, at der ikke kan rejses tvivl om de foranstaltninger, der vedtages indtil udløbet af denne frist, på grundlag af de bestemmelser, der erklæres ugyldige.