Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex
Dokument 62014TJ0798
Rettens dom (Sjette Afdeling) af 13. september 2018.
DenizBank A.Ş. mod Rådet for Den Europæiske Union.
Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger truffet på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine – opførelse af navnet på den enhed, som ejer sagsøgeren, på listen over de enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger – begrundelsespligt – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet – grundlæggende rettigheder – proportionalitet.
Sag T-798/14.
Rettens dom (Sjette Afdeling) af 13. september 2018.
DenizBank A.Ş. mod Rådet for Den Europæiske Union.
Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger truffet på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine – opførelse af navnet på den enhed, som ejer sagsøgeren, på listen over de enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger – begrundelsespligt – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet – grundlæggende rettigheder – proportionalitet.
Sag T-798/14.
Sag T-798/14
DenizBank A.Ş.
mod
Rådet for Den Europæiske Union
»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger truffet på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine – opførelse af navnet på den enhed, som ejer sagsøgeren, på listen over de enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger – begrundelsespligt – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet – grundlæggende rettigheder – proportionalitet«
Sammendrag – Rettens dom (Sjette Afdeling) af 13. september 2018
Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – retsakter, der indeholder et forbud for alle erhvervsdrivende i Unionen mod at gennemføre bestemte typer finansielle transaktioner med enheder etableret uden for Unionen, hvoraf en enhed, der er opført på listerne over de enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger, ejer over 50% – sag anlagt af enhed, hvoraf en enhed, der er opført på disse lister, ejer over 50% – formaliteten
[Art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets afgørelse 2014/512/FUSP, art. 1, stk. 1, litra b), og bilag I; Rådets forordning nr. 833/2014, art. 5, stk. 1, litra b), og bilag III]
Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – restriktioner for adgang til det europæiske kapitalmarked – forpligtelse til i begrundelsen at angive de specifikke og konkrete grunde, der begrunder den nævnte foranstaltning – afgørelse truffet under omstændigheder, som er den pågældende bekendt, og som gør det muligt for vedkommende at forstå, hvilke konsekvenser den trufne foranstaltning har for denne – kortfattet begrundelse tilladt
[Art. 296, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra c); Rådets afgørelse 2014/512/FUSP; Rådets forordning nr. 833/2014]
EU-ret – principper – ret til forsvar – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – restriktioner for adgang til det europæiske kapitalmarked – pligt til at meddele de omstændigheder, som lægges den pågældende til last – rækkevidde – ulovligheden af retsakten betinget af beviset for en eventuel proceduremæssig betydning af tilsidesættelsen af nævnte pligt
[Art. 275, stk. 2, TEUF; Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra a), og art. 47; Rådets afgørelse 2014/512/FUSP; Rådets forordning nr. 833/2014]
Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – restriktioner for adgang til det europæiske kapitalmarked – ret til forsvar – meddelelse af de omstændigheder, som lægges den pågældende til last – efterfølgende afgørelse, hvorved sagsøgerens navn er blevet opretholdt på listen over personer, der er omfattet af disse foranstaltninger – ingen ny begrundelse – tilsidesættelse af retten til at blive hørt – foreligger ikke
[Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra a); Rådets afgørelse 2014/512/FUSP, art. 1, stk. 1, litra a), og bilag I; Rådets forordning nr. 833/2014, art. 5, stk. 1, litra a), og bilag III]
EU-ret – principper – ret til forsvar – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – restriktioner for adgang til det europæiske kapitalmarked – ret til aktindsigt – rettigheder, der er undergivet et krav om indgivelse af en anmodning herom til Rådet – overholdelse af en rimelig frist
[Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 2, litra a); Rådets afgørelse 2014/512/FUSP; Rådets forordning nr. 833/2014]
Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – restriktioner for adgang til det europæiske kapitalmarked – begrænsning af ejendomsretten og af retten til at udøve virksomhed samt skade på omdømmet – tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet – foreligger ikke
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 16 og 17 samt art. 52, stk. 1; Rådets afgørelse 2014/512/FUSP; Rådets forordning nr. 833/2014)
Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Ukraine – restriktioner for adgang til det europæiske kapitalmarked – domstolskontrol med lovligheden – de restriktive foranstaltningers hensigtsmæssige karakter – restriktive foranstaltninger, der forfølger et lovligt formål for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
(Art. 21 TEU; Rådets afgørelse 2014/512/FUSP; Rådets forordning nr. 833/2014)
Annullationssøgsmål – Unionens retsinstansers kompetence – påstand om, at der afsiges en deklaratorisk dom – afvisning
(Art. 263 TEUF)
Internationale aftaler – Unionens aftaler – associeringsaftalen EØF-Tyrkiet – retsvirkninger – forrang for afledte EU-retsakter – rækkevidde – primær EU-ret – udelukket – restriktive foranstaltninger, der er fastsat i en afgørelse, som er blevet vedtaget på grundlag af artikel 29 TEUF, og i en forordning, der er støttet på artikel 215 TEUF – indskrænkning af de rettigheder, der følger af den nævnte aftale – tilladt – betingelser
(Art. 29 TEU; art. 215 TEUF og art. 216, stk. 2, TEUF; associeringsaftalen EØF-Tyrkiet; Rådets afgørelse 2014/512/FUSP; Rådets forordning nr. 833/2014)
Betingelsen om, at en fysisk eller juridisk person skal være umiddelbart berørt, som fastsat i artikel 263, stk. 4, TEUF, indebærer, at den anfægtede EU-foranstaltning umiddelbart skal have indvirkning på den pågældendes retsstilling, og at foranstaltningen ikke må overlade et skøn til adressaterne, der skal gennemføre den, men at gennemførelsen skal ske helt automatisk, udelukkende i medfør af EU-reglerne og uden anvendelse af andre mellemkommende regler.
En enhed, hvoraf en enhed, hvis navn er opført i bilagene til afgørelse 2014/512/FUSP og forordning nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, ejer over 50%, berøres umiddelbart af de restriktive foranstaltninger, som indeholder et forbud for alle erhvervsdrivende i Unionen mod at gennemføre bestemte typer finansielle transaktioner med juridiske personer, enheder eller organer, der er etableret uden for Unionen, og hvoraf en enhed, hvis navn er opført i disse bilag, ejer over 50%. Disse foranstaltninger finder nemlig umiddelbar anvendelse på denne førstnævnte enhed som en direkte konsekvens af den omstændighed, at en enhed, hvis navn er opført i bilagene til disse retsakter, ejer over 50% af denne, og uden at der herved indrømmes noget skøn til de adressater, som er ansvarlige for gennemførelsen heraf.
Selv om det er korrekt, at disse bestemmelser indeholder forbud, som i første omgang finder anvendelse på kreditinstitutter og andre finansielle organer med hjemsted i Unionen, har disse forbud til formål og virkning umiddelbart at berøre enheder, hvoraf en enhed, hvis navn er indeholdt i bilagene til de nævnte retsakter, ejer over 50%, og hvis erhvervsvirksomhed bliver begrænset som følge af anvendelsen af disse foranstaltninger over for dem. Det siger sig selv, at de organer, der har hjemsted i Unionen, skal anvende de nævnte foranstaltninger, idet de af EU-institutionerne vedtagne retsakter principielt ikke finder anvendelse uden for Unionens område. Dette er ikke ensbetydende med, at de enheder, der er berørt af bestemmelserne vedrørende adgang til kapitalmarkedet, ikke berøres umiddelbart af de restriktive foranstaltninger, der finder anvendelse på dem.
(jf. præmis 50-53)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 70, 71, 74, 77 og 79-81)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 86-89, 92, 94, 97, 98 og 101)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 103 og 104)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 105 og 107)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 113, 114, 116, 117, 120, 121, 124-130, 136, 138, 142 og 157)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 119, 155 og 156)
Jf. afgørelsens tekst.
(jf. præmis 135)
For så vidt som de aftaler, som Unionen indgår, er bindende for EU-institutionerne og medlemsstaterne, kan en afledt EU-retsakts gyldighed være påvirket af, at den er uforenelig med sådanne folkeretlige regler. Gyldigheden af afgørelse 2014/512/FUSP og forordning nr. 833/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine, kan derfor bedømmes i lyset af aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Tyrkiet og tillægsprotokollerne hertil, forudsat dog, at den omhandlede aftales art og opbygning for det første ikke er til hinder herfor, og at de påberåbte bestemmelser, henset til deres indhold, for det andet fremstår som ubetingede og tilstrækkeligt præcise. Den forrang, som internationale aftaler indgået af Unionen har i forhold til afledte EU-retsakter, udstrækker sig imidlertid ikke til den primære EU-ret. Selv om der ikke foreligger nogen udtrykkelig bestemmelse i associeringsaftalen EØF-Tyrkiet og tillægsprotokollerne hertil, der gør det muligt for en part at træffe de foranstaltninger, som den anser for nødvendige til beskyttelse af sine væsentlige sikkerhedsinteresser, er Rådet derfor på grundlag af de beføjelser, som det er tillagt ved artikel 29 TEU og artikel 215 TEUF, beføjet til at indskrænke de rettigheder, der følger af den nævnte aftale og tillægsprotokollerne hertil, forudsat dog, at disse restriktioner er ikkediskriminerende og forholdsmæssige.
(jf. præmis 147, 148, 150 og 151)