Sag C-66/13

Green Network SpA

mod

Autorità per l’energia elettrica e il gas

(anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato)

»Præjudiciel forelæggelse — national støtteordning for forbrug af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder — forpligtelse for producenterne og importørerne af elektricitet til at indgive en bestemt mængde elektricitet produceret fra vedvarende energikilder til det nationale net eller til i mangel deraf at købe »grønne certifikater« hos den kompetente myndighed — beviset for en sådan indgivelse, som kræver, at der fremlægges certifikater, der attesterer den grønne oprindelse for den producerede eller importerede elektricitet — godkendelse af certifikater, der udstedes i et tredjeland, som er betinget af indgåelsen af en bilateral aftale mellem dette tredjeland og den pågældende medlemsstat eller en aftale mellem forvalteren af det nationale net i denne medlemsstat og en tilsvarende myndighed i det nævnte tredjeland — direktiv 2001/77/EF — Fællesskabets eksterne kompetence — loyalt samarbejde«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. november 2014

1. Internationale aftaler – Fællesskabets kompetence – Fællesskabets eksterne enekompetence opstået som følge af udøvelsen af dets interne kompetence – betingelser

   (Art. 3, stk. 2, TEUF)

2. Miljø – fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet – direktiv 2001/77 – oprindelsesgaranti – internationale aftaler – indgåelse – Fællesskabets eksterne enekompetence – national bestemmelse, der fastsætter indgåelsen af en aftale mellem en medlemsstat og et tredjeland om en oprindelsesgaranti vedrørende elektricitet importeret fra tredjelandet – risiko for at berøre af fællesskabsbestemmelser – ikke tilladt

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77, art. 4 og 5)

3. Miljø – fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet – direktiv 2001/77 – oprindelsesgaranti – internationale aftaler – indgåelse – Fællesskabets eksterne enekompetence – national bestemmelse, der fastsætter indgåelsen af en aftale mellem forvalteren af det nationale net i en medlemsstat og en tilsvarende lokal myndighed i et tredjeland – substitution af denne bestemmelse med anvendelsen af en tilsvarende ældre bestemmelse, med hensyn til hvilken det er blevet fastslået, at den er i strid med Fællesskabets eksterne enekompetence – ikke tilladt

   (Art. 10 EF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77, art. 4 og 5)

1.  Da Fællesskabet kun råder over tildelte kompetencer, skal en kompetence – tilmed en enekompetence – finde sin begrundelse i en fuldstændig og konkret analyse af forholdet mellem den påtænkte internationale aftale og gældende fællesskabsret. Denne analyse skal tage hensyn til de områder, som omfattes af fællesskabsreglerne, henholdsvis bestemmelserne i den påtænkte aftale, deres forudsete udviklingsperspektiver samt til karakteren og indholdet af disse regler og bestemmelser, med henblik på at efterprøve, om aftalen kan være til skade for en ensartet og sammenhængende anvendelse af fællesskabsreglerne og den tilfredsstillende funktion af den ordning, som oprettes ved disse regler.

   (jf. præmis 33)

2.  EF-traktaten skal fortolkes således, at Det Europæiske Fællesskab, henset til bestemmelserne i direktiv 2001/77 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet, råder over en ekstern enekompetence, som er til hinder for en national bestemmelse, der fastsætter, at der skal gives dispensation fra forpligtelsen til at erhverve grønne certifikater på grund af indførelsen på det nationale forbrugsmarked af importeret elektricitet fra et tredjeland under forudsætning af en forudgående indgåelse mellem en medlemsstat og tredjelandet af en aftale, hvorved det garanteres, at den således importerede elektricitet er produceret fra vedvarende energikilder efter fremgangsmåder, der er identiske med dem, som det nævnte direktivs artikel 5 fastsætter.

   Medlemsstaternes indgåelse af sådanne aftaler uden at være beføjet dertil ved direktiv 2001/77 kan nemlig påvirke dels dette direktivs formål om at fremme forøgelsen af vedvarende energikilders bidrag til produktionen af elektricitet inden for det indre marked for elektricitet, dels den forpligtelse, der påhviler medlemsstaterne til at øge deres produktion af grøn elektricitet, således at de bidrager til at nå de nationale mål, der påhviler dem i overensstemmelse med samme direktivs artikel 3, og således deltager i forfølgelsen af det samlede, vejledende mål på fællesskabsniveauet selv.

   I denne henseende er en national bestemmelse, der indleder en procedure, som kan føre til indgåelsen af en sådan aftale, tilstrækkelig til at skade Fællesskabets eksterne kompetence.

   (jf. præmis 38, 55, 59, 60 og 65 samt domskonkl. 1)

3.  EU-retten og navnlig princippet om loyalt samarbejde, der er forankret i artikel 10 EF, er til hinder for, at en national ret, efter at den har forkastet en national bestemmelse, fordi denne bestemmelse ikke er forenelig med en ekstern enekompetence, som Det Europæiske Fællesskab råder over, som substitution anvender en ældre national bestemmelse, der i det væsentlige ligner den nævnte bestemmelse, og som fastsætter, at der skal gives dispensation fra forpligtelsen til at erhverve grønne certifikater på grund af indførelsen på det nationale forbrugsmarked af importeret elektricitet fra et tredjeland under forudsætning af en forudgående indgåelse mellem forvalteren af det nationale net og en tilsvarende lokal myndighed i det pågældende tredjeland af en aftale, som fastsætter fremgangsmåden for de nødvendige kontroller med henblik på certificeringen af, at den således importerede elektricitet er produceret fra vedvarende energikilder.

   (jf. præmis 68, 73 og 74 samt domskonkl. 2)

Sag C-66/13

Green Network SpA

mod

Autorità per l’energia elettrica e il gas

(anmodning om præjudiciel afgørelse fra Consiglio di Stato)

»Præjudiciel forelæggelse — national støtteordning for forbrug af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder — forpligtelse for producenterne og importørerne af elektricitet til at indgive en bestemt mængde elektricitet produceret fra vedvarende energikilder til det nationale net eller til i mangel deraf at købe »grønne certifikater« hos den kompetente myndighed — beviset for en sådan indgivelse, som kræver, at der fremlægges certifikater, der attesterer den grønne oprindelse for den producerede eller importerede elektricitet — godkendelse af certifikater, der udstedes i et tredjeland, som er betinget af indgåelsen af en bilateral aftale mellem dette tredjeland og den pågældende medlemsstat eller en aftale mellem forvalteren af det nationale net i denne medlemsstat og en tilsvarende myndighed i det nævnte tredjeland — direktiv 2001/77/EF — Fællesskabets eksterne kompetence — loyalt samarbejde«

Sammendrag – Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 26. november 2014

1. Internationale aftaler — Fællesskabets kompetence — Fællesskabets eksterne enekompetence opstået som følge af udøvelsen af dets interne kompetence — betingelser

   (Art. 3, stk. 2, TEUF)

2. Miljø — fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet — direktiv 2001/77 — oprindelsesgaranti — internationale aftaler — indgåelse — Fællesskabets eksterne enekompetence — national bestemmelse, der fastsætter indgåelsen af en aftale mellem en medlemsstat og et tredjeland om en oprindelsesgaranti vedrørende elektricitet importeret fra tredjelandet — risiko for at berøre af fællesskabsbestemmelser — ikke tilladt

   (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77, art. 4 og 5)

3. Miljø — fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet — direktiv 2001/77 — oprindelsesgaranti — internationale aftaler — indgåelse — Fællesskabets eksterne enekompetence — national bestemmelse, der fastsætter indgåelsen af en aftale mellem forvalteren af det nationale net i en medlemsstat og en tilsvarende lokal myndighed i et tredjeland — substitution af denne bestemmelse med anvendelsen af en tilsvarende ældre bestemmelse, med hensyn til hvilken det er blevet fastslået, at den er i strid med Fællesskabets eksterne enekompetence — ikke tilladt

   (Art. 10 EF; Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77, art. 4 og 5)

1.  Da Fællesskabet kun råder over tildelte kompetencer, skal en kompetence – tilmed en enekompetence – finde sin begrundelse i en fuldstændig og konkret analyse af forholdet mellem den påtænkte internationale aftale og gældende fællesskabsret. Denne analyse skal tage hensyn til de områder, som omfattes af fællesskabsreglerne, henholdsvis bestemmelserne i den påtænkte aftale, deres forudsete udviklingsperspektiver samt til karakteren og indholdet af disse regler og bestemmelser, med henblik på at efterprøve, om aftalen kan være til skade for en ensartet og sammenhængende anvendelse af fællesskabsreglerne og den tilfredsstillende funktion af den ordning, som oprettes ved disse regler.

   (jf. præmis 33)

2.  EF-traktaten skal fortolkes således, at Det Europæiske Fællesskab, henset til bestemmelserne i direktiv 2001/77 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet, råder over en ekstern enekompetence, som er til hinder for en national bestemmelse, der fastsætter, at der skal gives dispensation fra forpligtelsen til at erhverve grønne certifikater på grund af indførelsen på det nationale forbrugsmarked af importeret elektricitet fra et tredjeland under forudsætning af en forudgående indgåelse mellem en medlemsstat og tredjelandet af en aftale, hvorved det garanteres, at den således importerede elektricitet er produceret fra vedvarende energikilder efter fremgangsmåder, der er identiske med dem, som det nævnte direktivs artikel 5 fastsætter.

   Medlemsstaternes indgåelse af sådanne aftaler uden at være beføjet dertil ved direktiv 2001/77 kan nemlig påvirke dels dette direktivs formål om at fremme forøgelsen af vedvarende energikilders bidrag til produktionen af elektricitet inden for det indre marked for elektricitet, dels den forpligtelse, der påhviler medlemsstaterne til at øge deres produktion af grøn elektricitet, således at de bidrager til at nå de nationale mål, der påhviler dem i overensstemmelse med samme direktivs artikel 3, og således deltager i forfølgelsen af det samlede, vejledende mål på fællesskabsniveauet selv.

   I denne henseende er en national bestemmelse, der indleder en procedure, som kan føre til indgåelsen af en sådan aftale, tilstrækkelig til at skade Fællesskabets eksterne kompetence.

   (jf. præmis 38, 55, 59, 60 og 65 samt domskonkl. 1)

3.  EU-retten og navnlig princippet om loyalt samarbejde, der er forankret i artikel 10 EF, er til hinder for, at en national ret, efter at den har forkastet en national bestemmelse, fordi denne bestemmelse ikke er forenelig med en ekstern enekompetence, som Det Europæiske Fællesskab råder over, som substitution anvender en ældre national bestemmelse, der i det væsentlige ligner den nævnte bestemmelse, og som fastsætter, at der skal gives dispensation fra forpligtelsen til at erhverve grønne certifikater på grund af indførelsen på det nationale forbrugsmarked af importeret elektricitet fra et tredjeland under forudsætning af en forudgående indgåelse mellem forvalteren af det nationale net og en tilsvarende lokal myndighed i det pågældende tredjeland af en aftale, som fastsætter fremgangsmåden for de nødvendige kontroller med henblik på certificeringen af, at den således importerede elektricitet er produceret fra vedvarende energikilder.

   (jf. præmis 68, 73 og 74 samt domskonkl. 2)