EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 12.10.2023

COM(2023) 640 final

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

ÅRSRAPPORT 2022



OM ANVENDELSEN AF NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET OG OM FORBINDELSERNE MED DE NATIONALE PARLAMENTER

ÅRSRAPPORT 2022 
OM ANVENDELSEN AF NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET OG OM FORBINDELSERNE MED DE NATIONALE PARLAMENTER

1.Indledning

Dette er den 30. rapport om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, der forelægges i henhold til artikel 9 i protokol nr. 2 om anvendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet ("protokol nr. 2") til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Siden 2018 har rapporten også omfattet Kommissionens forbindelser med de nationale parlamenter, som spiller en vigtig rolle i forbindelse med anvendelsen af disse principper.

I 2022 var der en tilbagevenden til normalitet efter ophævelsen af de restriktioner, der blev indført i marts 2020 på grund af covid-19-pandemien. Dette gjaldt også for forbindelserne med de nationale parlamenter, hvor størstedelen af interaktionerne skiftede fra at være virtuelle tilbage til at være fysiske.

Ruslands angrebskrig mod Ukraine havde, udover de globale konsekvenser, konsekvenser for forbindelserne med de nationale parlamenter og for det interparlamentariske samarbejde. Krigen var et emne, som de nationale parlamenter berørte i forskellige udtalelser og på alle COSAC 1 -møder. De nationale parlamenter fokuserede dog også fortsat på Kommissionens vigtigste prioriteter, idet de lagde særlig vægt på den grønne og den digitale omstilling og på demokratispørgsmål.

Ved afslutningen af konferencen om Europas fremtid blev der også sat fokus på de nationale parlamenters rolle. Konklusionerne derfra indeholdt et afsnit om nærhedsprincippet med en række forslag til foranstaltninger, der skal bidrage til at sikre overholdelsen af nærhedsprincippet i EU-lovgivningen.

De nationale parlamenter reflekterede også intensivt over deres rolle i EU's politiske beslutningsproces og over, hvordan respekten for europæiske værdier, retsstatsprincippet, grundlæggende rettigheder og demokrati kan forbedres. Under det franske formandskab udsendte to arbejdsgrupper konklusioner om disse emner.

I 2022 begyndte Kommissionen at omsætte til praksis de nye tilsagn om bedre regulering, som den havde fremlagt det foregående år. Dette omfattede en bedre analyse af og kommunikation om, hvordan nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet blev taget i betragtning i forslagene.

2.INSTITUTIONERNES ANVENDELSE AF NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Kommissionen

Bedre regulering: gennemførelse af meddelelse, reviderede retningslinjer og værktøjskasse

I 2022 gennemførte Kommissionen de reviderede retningslinjer for bedre regulering og den værktøjskasse, der blev vedtaget i 2021 2 , og styrkede anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet yderligere. Som bebudet i meddelelsen om bedre regulering fra 2021 3 begyndte Kommissionen systematisk at knytte et skema til vurdering af nærhedsprincippet til alle politisk følsomme og vigtige forslag ledsaget af en konsekvensanalyse. Offentlige høringer gør det nu også muligt at skelne mere klart mellem lokale, regionale og nationale myndigheder og afspejle deres respektive input mere præcist.

Desuden styrkede Kommissionen sine territoriale konsekvensanalyser og indførte en proofing-mekanisme for landdistrikterne 4 , således at der i højere grad tages hensyn til de forskellige EU-regioners og territoriers behov og særlige karakteristika. Alle konsekvensanalyser omfatter derfor en mere omfattende screeningsproces med henblik på at udpege betydelige asymmetriske virkninger af Kommissionens lovgivningsforslag på forskellige områder i EU, såsom grænseoverskridende områder, landdistrikter, øområder, bjergområder, områder i den yderste periferi eller tyndt befolkede områder. Denne screeningsmetode viser i en tretrinsproces 5 , om der er uforholdsmæssigt store territoriale konsekvenser, som fortjener en territorial konsekvensanalyse.

Desuden begyndte Kommissionen også fuldt ud at gennemføre "én ind, én ud"-tilgangen i 2022, hvilket betyder, at nye byrder for virksomheder og enkeltpersoner som følge af Kommissionens lovgivningsforslag opvejes af en reduktion af de eksisterende byrder på samme politikområde. Alle overholdelsesomkostninger og omkostningsbesparelser præsenteres fuldt ud og gennemsigtigt i konsekvensanalyserne. Under "én ind, én ud"-tilgangen kompenseres tilpasningsomkostningerne så meget som muligt, mens de administrative omkostninger inden for samme politikområde udlignes mest muligt under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for de enkelte politikområder. Tilgangen har gjort EU's lovgivningsmæssige rammer mere forholdsmæssige generelt, har ført til en mere omfattende kvantificering af omkostninger og fordele og fungeret som en form for "omkostningspause". Det har således bidraget til at minimere omkostningerne og maksimere fordelene for mennesker og virksomheder. Den årlige undersøgelse af byrden for 2022 6 viser på gennemsigtig vis de positive resultater, der førte til en samlet reduktion af de administrative byrder på 7,3 mia. EUR i 2022.

"Fit for Future"-platformens input til forenkling og reduktion af byrder

I 2022 vedtog Fit for Future-platformen 7 — en ekspertgruppe på højt plan, der hjælper Kommissionen med at forenkle EU-lovgivningen og reducere de dermed forbundne unødvendige reguleringsmæssige byrder — 10 udtalelser 8 baseret på dens årlige arbejdsprogram. De dækkede en bred vifte af emner såsom finans og beskatning, miljø, grøn og digital omstilling, ofres rettigheder, madspild og biologiske løsninger. Mange af udtalelserne indeholdt idéer til forenkling og reduktion af byrder, som potentielt kunne føre til forbedringer direkte på lokalt og regionalt plan. Et eksempel herpå er udtalelsen om regeringernes interoperabilitetsstrategi 9 , som opfordrede til en analyse — som en del af relevante konsekvensanalyser — af gennemførligheden af et system til interoperabilitetsstyring. Udtalelsen om både revisionen af direktivet om udrangerede køretøjer og direktivet om typegodkendelse af motorkøretøjer 10 har også potentiale til at gøre gavn på det lokale og regionale niveau, da den opfordrede Kommissionen til at overveje en fuldstændig digitalisering af registreringssystemet og installation af et centralt registreringssystem og/eller interoperable systemer eller sikre kompatibilitet mellem og koordinering af registreringssystemer på tværs af og inden for medlemsstaterne. Desuden fremhævede udtalelsen om sammenkobling mellem den digitale og den grønne omstilling 11 betydningen af bedre udnyttelse af strategisk fremsynethed og bl.a. bedre adgang til data gennem forbedret bredbåndsinfrastruktur og -forvaltning.

Regionsudvalgets RegHub-netværk 12 bidrog med sine erfaringer på stedet med gennemførelsen af EU's politik, som platformen kunne trække på i sine udtalelser. RegHub-netværket gav også input til platformens årlige arbejdsprogram ved at foreslå emner af interesse for det lokale og regionale niveau 13 . Og i 2022 fremlagde netværket særberetningen "21st Century Rules for 21st Century Infrastructure" 14 . Rapporten fokuserede på at overvinde de hindringer for transport samt digital og grøn infrastruktur, som lokale og regionale forvaltninger støder på i forbindelse med gennemførelsen af infrastrukturprojekter. Den fremlagde de regionale og lokale myndigheders synspunkter om hindringer og mulige investeringsløsninger, som er afgørende for at lette den grønne og den digitale omstilling og nå EU's mål for den grønne pagt, det digitale årti og bæredygtig og intelligent mobilitet.

Konsekvensanalyser

Kommissionen analyserer overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i alle konsekvensanalyser, der udarbejdes i forbindelse med politiske og lovgivningsmæssige forslag. Disse vurderinger er underlagt uafhængig kvalitetskontrol af Udvalget for Forskriftskontrol 15 . Udvalget gennemgik 70 konsekvensanalyser i 2022 sammenlignet med 83 i 2021.

Ved vurderingen af overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er grænseoverskridende aspekter af særlig relevans, f.eks. forslaget til direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver 16 . Konsekvensanalysen fremhævede, at medlemsstaternes individuelle indsats for at bekæmpe organiseret kriminalitet ikke er tilstrækkelig til at håndtere organiserede kriminelle gruppers grænseoverskridende karakter. Dette skyldes, at 70 % af de kriminelle grupper, der opererer i EU, er aktive i mere end tre medlemsstater og skjuler og geninvesterer formuegoder, der stammer fra kriminelle aktiviteter, på tværs af EU's indre marked 17 .

Med hensyn til proportionaliteten af dette forslag var denne specifikke konsekvensanalyse fokuseret på, i hvilket omfang foranstaltningerne står i et rimeligt forhold til den byrde, der pålægges medlemsstaterne. Der blev i analysen fokuseret på mulige indgreb i medlemsstaternes frihed til selv at organisere sig og på at finde en balance mellem effektivitet og indgreb i de grundlæggende rettigheder. Konklusionen var, at virkningen af de foreslåede foranstaltninger på medlemsstaterne med hensyn til de nødvendige ressourcer og behovet for at tilpasse de nationale rammer blev opvejet af de forventede fordele ved, at myndighederne bedre er i stand til at spore og identificere, indefryse, forvalte og konfiskere ulovlige aktiver.

Evalueringer og kvalitetskontroller

Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet er også væsentlige aspekter af evalueringer og kvalitetskontroller, som vurderer, om tiltag på EU-plan har givet de forventede resultater med hensyn til effektivitet, sammenhæng, relevans og EU-merværdi.

Udvalget for Forskriftskontrol gennemgik 10 større evalueringer, herunder to kvalitetskontroller, i 2022. Evalueringerne bidrager også til at vurdere, om EU's indsats stadig er i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet over tid.

Evalueringen af direktivet om spildevandsslam 18 viste f.eks., at direktivet bevarede sin merværdi i forhold til rent national lovgivning, da det er det eneste retlige instrument, der fastlægger en EU-dækkende ramme for miljøbetingelser for jordbundsbeskyttelse med henblik på sikker anvendelse af slam på landbrugsjord i EU. Det fastsætter et minimumsniveau for harmonisering af forureningsbekæmpelse og mindsker miljø- og sundhedsrisici i forbindelse med genvinding af slam i landbruget. Evalueringen viste, at selv om mange medlemsstater havde vedtaget strengere regler, tjente det minimumsniveau for miljøbeskyttelse, der er fastsat i direktivet, som grundlag for nationale bestemmelser i andre medlemsstater og i kandidatlande, hvor minimumsstandarderne i direktivet endnu ikke var nået. Direktivet var derfor i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

Europa-Parlamentet 19

I 2022 modtog Europa-Parlamentet 249 indlæg fra de nationale parlamenter i henhold til protokol nr. 2. Af disse indlæg var 34 begrundede udtalelser 20 , og 215 var andre bidrag (indlæg, der ikke gav anledning til betænkeligheder med hensyn til nærhedsprincippet). Til sammenligning modtog Europa-Parlamentet i 2021 227 indlæg, hvoraf 24 var begrundede udtalelser.

Nacho Sánchez Amor (S&D/ES) og Karen Melchior (Renew/DK) var faste ordførere for nærhedsprincippet i Retsudvalget (JURI) i 2022 i henholdsvis første og anden halvdel af året. I 2022 bidrog udvalget til COSAC's 37. 21 og 38. 22 halvårlige rapport om udviklinger i EU's procedurer og praksis, der er relevante for parlamentarisk kontrol.

Europa-Parlamentets Forskningstjeneste har fortsat bistået Europa-Parlamentet med at indarbejde hensyn til nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i dets arbejde. I 2022 udarbejdede den 45 indledende vurderinger af Kommissionens konsekvensanalyser 23 , én omfattende analyse af de reviderede retningslinjer for bedre regulering 24 , seks efterfølgende europæiske gennemførelsesvurderinger, 20 vurderinger af gennemførelsen, fire dokumenter om "gennemførelse i praksis" (herunder en publikation, der gennemgår Kommissionens årlige arbejdsprogram), fire detaljerede rullende tjeklister og én anden undersøgelse. Med hensyn til EU-merværdi var der også to rapporter om omkostningerne ved fravær af EU-tiltag og to om vurderinger af EU-merværdien, fem dokumenter om merværdien af eksisterende EU-politik og tre andre publikationer.

Rådet for Den Europæiske Union

I 2022 fortsatte Rådet for Den Europæiske Union ("Rådet") — herunder dets relevante arbejdsgrupper — med at overvåge den effektive gennemførelse af de konklusioner, som Rådet og Det Europæiske Råd havde vedtaget i de foregående år, og som omfattede nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet. Det drejede sig om Rådets konklusioner om "yderligere fuldførelse af dagsordenen for det indre marked" 25 , Rådets konklusioner om "bedre regulering — sikring af konkurrenceevne og bæredygtig, inklusiv vækst" 26 , Rådets konklusioner om "reguleringsmæssige sandkasser og forsøgsbestemmelser som redskaber til en innovationsvenlig, fremtidssikret og robust reguleringsramme, der står mål med disruptive udfordringer i den digitale tidsalder" 27 og Rådets konklusioner om "datateknologier til at forbedre "bedre regulering"" 28 .

Ud over sine traktatmæssige forpligtelser holder Rådet også medlemsstaterne informeret om de nationale parlamenters udtalelser om lovforslag. I 2022 udsendte Generalsekretariatet for Rådet 32 begrundede udtalelser modtaget i henhold til protokol nr. 2 og 152 udtalelser afgivet som led i den politiske dialog 29 .

Regionsudvalget

I 2022 fortsatte Regionsudvalget sit arbejde med nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og bedre regulering på grundlag af prioriteterne for mandatperioden 2020-2025 30 . Det gælder bl.a.: at det fortsat vil bidrage til at forbedre kvaliteten af EU-lovgivningen, foregribe de territoriale virkninger bedre og fremme princippet om aktiv nærhed 31 . Dette blev understøttet af konklusionerne i Regionsudvalgets årlige rapport om regionernes og byernes tilstand for 2022 32 , som understregede nærhedsprincippets betydning for EU's samhørighedspolitik og den centrale rolle, som Regionsudvalget spiller med hensyn til at fremme debatten om nærhedsprincippet på konferencen om Europas fremtid.

Overvågning af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet

I 2022 afgav Regionsudvalget 23 udtalelser om lovforslag, 31 udtalelser om andre dokumenter eller emner og otte resolutioner. Af disse indeholdt 24 udtalelser udtrykkelige henvisninger til overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet eller konkrete henstillinger til forbedring af en sådan overholdelse. Derudover omhandlede syv resolutioner spørgsmål om nærhed og proportionalitet, herunder resolutioner om konferencen om Europas fremtid (januar 2022), om resultaterne af og opfølgningen på konferencen (juni 2022), og to resolutioner omhandlede Kommissionens arbejdsprogram for 2023 (juni og november-december 2022).

Regionsudvalgets styringsgruppe for nærhedsprincippet udpegede fire prioriterede sager med henblik på overvågning af nærhedsprincippet 33 og fem yderligere forslag som værende "også relevante" med henblik på overvågning 34 i 2022. I denne periode sendte medlemmerne af Regionsudvalgets nærhedsovervågningsnetværk 20 bidrag til Regionsudvalget. Ved årets udgang havde Regionsudvalget vedtaget eller var i færd med at udarbejde udtalelser om de fleste af de identificerede og allerede offentliggjorte initiativer.

Aktiv nærhed og bedre regulering i en bredere EU-sammenhæng

På konferencen om Europas fremtid slog Regionsudvalget til lyd for begrebet "aktiv nærhed", navnlig med sine forslag til, hvordan man kan anvende aktiv nærhed til bedre at inddrage parlamenter, regioner og byer i udformningen af EU's politikker. Dette bidrag omfattede bl.a.: systematisk anvendelse af det skema for nærhedsprincippet, som Regionsudvalget har udviklet; mere gennemsigtige og bredere territoriale konsekvensanalyser med henblik på at evaluere EU-lovgivningens indvirkning på byer og regioner og anvendelse af nærhedsprincippet i EU's forvaltningsprocesser såsom det europæiske semester. I tilfælde af en traktatreform opfordrede Regionsudvalget til, at de nationale/regionale parlamenter og/eller Regionsudvalget får initiativret til at foreslå eller ophæve EU-lovgivning, og foreslog, at proportionalitetsprincippet får samme juridiske status som nærhedsprincippet.

Input fra Regionsudvalgets delegation og dets daværende formand, Apostolos Tzitzikostas (som ordfører for nærhedsprincippet i arbejdsgruppen om demokrati under konferencen om Europas fremtid), bidrog til formuleringen af konferencens vigtigste anbefaling i denne henseende, mere konkret forslag nr. 40, hvori det hedder, at "[a]ktiv nærhed og forvaltning på flere myndighedsniveauer er centrale principper og grundlæggende elementer for EU's funktionsmåde og demokratiske ansvarlighed" 35 . Forslag nr. 40 indeholder et forslag om at "reformere Regionsudvalget, så det kommer til at omfatte passende dialogkanaler for regioner samt byer og kommuner, og styrke dets rolle i den institutionelle arkitektur i forbindelse med spørgsmål om territoriale konsekvenser", og det hedder, at en "[s]ystematisk anvendelse af en definition af nærhedsprincippet, som alle EU-institutioner er enige om, kan bidrage til at afklare, om der skal træffes beslutninger på europæisk, nationalt eller regionalt plan".

I forlængelse af disse anbefalinger blev den 10. konference om nærhedsprincippet afholdt den 11. november 2022 i Valencia (Spanien) 36 . Med deltagelse af Kommissionens næstformand Maroš Šefčovič (via videomeddelelse), kommissær Elisa Ferreira samt medlemmer af Europa-Parlamentet vedtog konferencen et sæt konklusioner for yderligere at fremme begrebet "aktiv nærhed" som et centralt element i EU's dagsorden for bedre regulering og styrke det lokale og regionale niveaus bidrag til en evidensbaseret og fremtidssikret politisk beslutningsproces i EU. Konferencens deltagere opfordrede til, at aktiv nærhed integreres i alle EU's relevante forvaltningsprocesser, at Regionsudvalget får en mere aktiv rolle i overvågningen af nærhedsprincippet, og at der i tilfælde af en traktatreform indføres en lovgivningsfunktion i forbindelse med centrale territoriale politikker.

I 2022 fortsatte Regionsudvalget med at udvikle sine aktiviteter vedrørende bedre regulering, hvoraf nogle blev gennemført i partnerskab med Kommissionen og Europa-Parlamentet — navnlig gennem "Fit for Future"-platformen, RegHub-netværket og Regionsudvalgets bidrag til Europa-Parlamentets betænkning om "bedre regulering: sammen om bedre lovgivning", der blev vedtaget i maj 2022 37 . RegHub-netværket bidrog til to målrettede interessenthøringer til Fit for Future-platformen, som bidrog til to udtalelser fra Fit for Future-platformen udarbejdet af ordførere fra Regionsudvalget.

Regionsudvalgets præsidium nedsatte den nye styringsgruppe for bedre regulering og aktiv nærhed (BRASS-G) i juni 2022, som officielt blev lanceret den 11. november 2022 og erstattede den tidligere styringsgruppe for nærhedsprincippet. Gruppen, der ledes af Karl-Heinz Lambertz (BE/PES), tidligere formand for Regionsudvalget, har til formål at gøre Regionsudvalgets forvaltning mere integreret og strømlinet på området for bedre regulering, herunder overvågning af nærhedsprincippet, for at øge sammenhængen, synligheden og gennemslagskraften af Regionsudvalgets arbejde og opnå stærkere interinstitutionelle kontakter. Præsidiet pålagde BRASS-G et særligt fokus på vurdering af EU-lovgivningens territoriale indvirkning på landdistrikterne med henblik på at udvikle en proofing-mekanisme for landdistrikterne for Regionsudvalget.

Den Europæiske Unions Domstol

I 2022 afsagde Den Europæiske Unions Domstol nogle domme om anvendelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet.

For det første præciserede Domstolen anvendelsesområdet for nærhedsprincippet, som i henhold til artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union kun finder anvendelse på områder, der ikke henhører under Unionens enekompetence. Spørgsmålet opstod i forbindelse med den retlige anfægtelse, som to medlemsstater har anlagt vedrørende forordningen om generel konditionalitet 38 .

Domstolen fastslog, at en forordning, der indeholder finansielle regler om den procedure, der skal vedtages for opstillingen og gennemførelsen af Unionens budget som omhandlet i artikel 322, stk. 1, litra a), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, henhører under udøvelsen af EU's kompetence vedrørende dens funktion, som i sagens natur kun kan udøves af EU selv. Den konkluderede, at nærhedsprincippet i et sådant tilfælde ikke fandt anvendelse 39 . Kommissionen var derfor ikke forpligtet til at fremsende sit forslag til forordning til de nationale parlamenter i henhold til protokol nr. 2.

Retten fastslog imidlertid, at nærhedsprincippet fandt anvendelse på forordningen om oprettelse af EU's fusionskontrolsystem 40 , da den delvist er baseret på artikel 352 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og derfor ikke henhører under EU's enekompetence 41 .

Retten gentog, at nærhedsprincippet på den ene side består af et negativt kriterium (undersøgelse af, at de påtænkte mål ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne alene), og på den anden side et positivt kriterium (undersøgelse af, om målene på grund af deres omfang eller virkninger bedre kan nås på EU-plan). Disse to komponenter vedrører i sidste ende et enkelt spørgsmål ud fra to forskellige vinkler, nemlig om der skal træffes foranstaltninger på EU-plan eller på nationalt plan for at nå målene 42 .

For det andet krævede den retlige anfægtelse af forordningen om generel konditionalitet også, at Domstolen tog stilling til proportionalitetsprincippet. Domstolen bemærkede, at EU-lovgiveren skal indrømmes et vidt skøn, ikke blot med hensyn til arten og rækkevidden af de foranstaltninger, der skal træffes på områder, der indebærer valg af politisk, økonomisk og social karakter, men også i et vist omfang med hensyn til fastlæggelsen af de grundlæggende omstændigheder.

I dette tilfælde var det ikke godtgjort, at EU-lovgiveren havde overskredet den vide skønsbeføjelse, som denne havde fået tildelt i denne henseende, ved at vurdere behovet for at afbøde de alvorlige risici, der kan følge af tilsidesættelser af retsstatsprincippet 43 — risici for den forsvarlige økonomiske forvaltning af EU eller beskyttelsen af EU's finansielle interesser. Domstolen forkastede i øvrigt argumentet om, at kriterierne for valget og rækkevidden af de foranstaltninger, der skulle vedtages, ikke var tilstrækkeligt præcise. Den fastslog navnlig, at de trufne foranstaltninger skal stå i et strengt rimeligt forhold til virkningen af konstaterede tilsidesættelser af EU-budgettet eller finansielle interesser. På baggrund af disse betragtninger forkastede Retten argumenterne vedrørende den påståede tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet sammen med alle de øvrige anbringender  44 .

3.De nationale parlamenters anvendelse af proceduren for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet

Overblik

Kommissionen modtog 32 begrundede udtalelser 45 fra de nationale parlamenter i 2022 46 . Dette er betydeligt højere end i de foregående tre år (2019-2021) og dobbelt så mange som i 2021 (se diagrammet nedenfor). På trods af denne stigning har Kommissionen bemærket, at en række begrundede udtalelser ikke er baseret på en klar kritik af en overtrædelse af nærhedsprincippet, men snarere på en opfattet mangel på analyse af nationale forhold.

Det er også værd at bemærke, at antallet af begrundede udtalelser og det samlede antal udtalelser indtil videre er faldet klart i den nuværende Kommissions mandatperiode (siden december 2019) i forhold til de to foregående mandatperioder (2009-2014 og 2014-2019).

Af de 39 nationale parlamenter eller kamre afgav 13 begrundede udtalelser i 2022 (sammenlignet med syv i 2021 og otte i 2020) fra 10 medlemsstater. Det kammer, der afgav langt det største antal begrundede udtalelser, var den svenske Riksdag med 14 begrundede udtalelser, hvilket svarede til mere end 40 % af det samlede antal. Andre kamre, der afgav begrundede udtalelser i 2022, var det tjekkiske Poslanecká sněmovna (4), det franske Sénat (4), Folketinget i Danmark (2), det tjekkiske Senát, det tyske Bundesrat, det nederlandske Eerste Kamer, det ungarske Országgyűlés, det irske Houses of the Oireachtas (begge kamre afgav en fælles begrundet udtalelse), det nederlandske Tweede Kamer, det bulgarske Narodno Sabranie og det finske Eduskunta (alle afgav én).

De 32 begrundede udtalelser, der blev modtaget i 2022, vedrørte 24 forskellige forslag (jf. bilag 1). Kun fire forslag modtog mere end én begrundet udtalelse og ingen mere end fem. Af de 32 modtagne udtalelser vedrørte fem Europa-Parlamentets forslag om reform af den europæiske valglov, fire forslaget til en retsakt om europæisk mediefrihed og to forslagene til det reviderede direktiv 47 og den reviderede forordning 48 om det indre marked for gas og brint. De resterende begrundede udtalelser omfattede hver især forskellige forslag fra Kommissionen. Af Kommissionens seks overordnede prioriterede områder for 2019-2024 49 var de to prioriteter, der modtog det højeste antal begrundede udtalelser, "Nyt skub i europæisk demokrati" og "Den europæiske grønne pagt".

Følgende afsnit 3.2 omhandler de vigtigste tilfælde af forslag, der har modtaget mere end én begrundet udtalelse.

Vigtige tilfælde

I forbindelse med forslaget til reform af den europæiske valglov 50 , som Europa-Parlamentet har fremsat i henhold til artikel 14, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, modtog Kommissionen begrundede udtalelser fra den svenske Riksdag, Folketinget, de nederlandske Eerste og Tweede Kamer og en fælles udtalelse fra begge kamre i det irske Houses of the Oireachtas. Siden 2017 havde intet individuelt forslag modtaget så mange begrundede udtalelser, der tegnede sig for så mange stemmer (8), selv om dette stadig var langt under tærsklen for et "gult kort" 51 .

For den svenske Riksdag kan de mål, der er fastsat i Europa-Parlamentets forslag, bedre nås af medlemsstaterne selv. Dette skyldes, at de svenske regler for valg til Europa-Parlamentet svarer til reglerne for nationale valg, som vælgerne kender, og det ville bidrage til at bevare tilliden til pålideligheden af de eksisterende regler. Både den svenske Riksdag og Folketinget har hævdet, at de politiske partiers interne organisation og valgkampagnernes funktion bør reguleres på nationalt plan for at tage hensyn til national praksis og traditioner. Folketinget havde en lignende holdning til at sænke valgretsalderen til 16 år. Det irske Houses of the Oireachtas anførte, at forslaget ikke med kvalitative og kvantitative indikatorer begrundede, hvorfor dets mål ikke i tilstrækkelig grad kunne opfyldes af medlemsstaterne. De konkluderede derfor, at forslaget ikke kunne anses for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da det ikke viser, at resultaterne bedre kunne opnås på EU-plan og derfor kunne være et indgreb i et nationalt kompetenceområde.

Ud over disse begrundede udtalelser støttede det tjekkiske Poslanecká sněmovna den tjekkiske regerings mange forbehold med hensyn til udkastet til forordning i sin rammeholdning og gav udtryk for forbehold med hensyn til de fleste af de foreslåede bestemmelser. Det modsatte sig navnlig: nedsættelse af valgretsalderen til 16 år og minimumsalderen for at stille op til valg til 18 år, indførelse af muligheden for at brevstemme ved valg til Europa-Parlamentet, indførelse af strenge kvoter eller alternative lister til støtte for kvinders repræsentation, oprettelse af en paneuropæisk valgkreds og oprettelse af et nyt organ med henblik på valg. Det tjekkiske Senát udtrykte også forbehold over for nogle af de foreslåede ændringer med hensyn til nærhedsprincippet 52 . I modsætning hertil afgav det tyske Bundesrat en udtalelse, der i det store og hele støttede forslaget som led i den politiske dialog.

Under prioriteten "Nyt skub i europæisk demokrati" udløste forslaget til en retsakt om europæisk mediefrihed 53 fire begrundede udtalelser og otte udtalelser som led i den politiske dialog, herunder en initiativudtalelse forud for offentliggørelsen af forslaget.

To kamre gav i deres begrundede udtalelser udtryk for manglende respekt for nationale kulturelle traditioner. Det ungarske Országgyűlés mente, at den foreslåede forordning ville føre til en høj grad af harmonisering, som den anså for uberettiget i betragtning af de forskellige traditioner i medlemsstaterne og fragmenteringen af mediemarkedet som følge af særlige sproglige og kulturelle forhold. Det tyske Bundesrat gjorde indsigelse mod overdreven indblanding i medlemsstaternes kulturelle suverænitet og den eksisterende tyske lovgivning (medieregulering henhører under kompetenceområdet for Länder). Desuden var det uenigt i valget af et retsgrundlag for det indre marked til regulering af medier i Europa. Derudover gjorde det franske Sénat i sin begrundede udtalelse gældende, at sikring af forskellige holdninger ikke kunne baseres på økonomiske kriterier, og det satte spørgsmålstegn ved valget af retsgrundlag og merværdien af den foreslåede lovgivning. Folketinget fandt, at medierne i betragtning af de begrænsede grænseoverskridende elementer kunne reguleres bedre på nationalt plan. Alle begrundede udtalelser, bortset fra Folketingets, angav, at et direktiv ville have været et mere hensigtsmæssigt retligt instrument end en forordning.

Nogle af de udtalelser, der blev afgivet som led i den politiske dialog, gentog ovennævnte indvendinger vedrørende indgrebet i nationale kompetencer på kulturområdet og valget af en forordning som juridisk instrument, samtidig med at de også gav udtryk for yderligere synspunkter. F.eks. foreslog det irske Houses of the Oireachtas at fokusere mere på digitale færdigheder. Det nederlandske Eerste Kamer opfordrede til, at der medtages minimumsstandarder for arbejdsvilkår og jobsikkerhed for journalister for at gøre freelancejournalister mindre sårbare. Det tjekkiske Poslanecká sněmovna og det tjekkiske Senát udtrykte tvivl om retsgrundlaget og opfordrede til, at det europæiske medietjenesteråds beføjelser og rammer præciseres. Det italienske Camera dei Deputati foreslog at præcisere, om de nationale myndigheder kunne vedtage specifikke foranstaltninger som reaktion på rent nationale eller lokale markedsforhold. Det foreslog endvidere at overveje, om der var behov for at pålægge de nationale tilsynsmyndigheder og -organer forpligtelser om forudgående høring.

I sine svar understregede Kommissionen, at den grænseoverskridende karakter og omfanget af de problemer, der påvirker funktionen af det indre marked for medietjenester, kræver en forordning på EU-plan. Med hensyn til retsgrundlaget henviste Kommissionen til EU-Domstolens synspunkt i sine domme om, at EU-lovgiveren kan gribe ind for at beskytte og udvikle det indre marked på et givet økonomisk område. Kommissionen var således af den opfattelse, at den ikke blot havde kompetence til at træffe foranstaltninger til at forbedre det indre markeds funktion, men også havde beføjelse til at tage hensyn til samfundets legitime offentlige interesser og beskyttelsen af de grundlæggende rettigheder. Den forklarede, at artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde kan tjene som retsgrundlag — og tilføjede, at forslaget ikke pålægger medietjenesteudbydere nogen krav til medieindhold, og at beføjelserne til at regulere mediepluralisme blev anerkendt og bevaret. Kommissionen understregede endvidere, at forslaget udtrykkeligt gav medlemsstaterne mulighed for at vedtage mere detaljerede regler på specifikke områder vedrørende udbud af medietjenester og anerkende nationale og regionale traditioner for medieregulering.

Med hensyn til valget af retsakt forklarede Kommissionen, at den valgte en forordning, fordi det var vigtigt at tildele mediemarkedsaktører direkte gældende rettigheder i de medlemsstater, hvor mediemarkedets funktion var blevet undermineret, og fordi den ønskede at undgå en lang gennemførelsesperiode. Med hensyn til det europæiske medietjenesteråd fremhævede Kommissionen, at det fortsat er de nationale myndigheder, som skal føre tilsyn med medierne, og at rådets rolle var begrænset til koordinering af medlemsstaternes foranstaltninger. Dette skyldtes, at levering af grænseoverskridende tjenester krævede en sådan koordinering og en udvekslingsplatform.

Under prioriteten "Den europæiske grønne pagt" afgav hvert kammer i det tjekkiske parlament en begrundet udtalelse om to af forslagene i pakken om markederne for brint og dekarboniseret gas: forslagene til det reviderede direktiv 54 og den reviderede forordning om det indre marked for gas og brint 55 . Det irske Houses of the Oireachtas afgav også en udtalelse om politisk dialog vedrørende disse to forslag, som også omfattede forslaget om at reducere metanemissioner i energisektoren 56 .

I deres næsten identiske begrundede udtalelser anførte de tjekkiske kamre, at Kommissionen ikke havde fremlagt konsekvensanalyser af situationen i de enkelte medlemsstater. Dette forhindrede de nationale parlamenter i at foretage en grundig vurdering af alle konsekvenserne af forslagene på nationalt plan. De forklarede endvidere, at Kommissionen ikke havde fremlagt dokumentation for, at medlemsstaterne kunne træffe de foreslåede foranstaltninger inden for en rimelig tidsramme og til en rimelig pris. De mente også, at EU-merværdien af de valgte foranstaltninger ikke var godtgjort. Begge kamre udtrykte endvidere tvivl om, hvorvidt bestemmelserne om adskillelse af brintnetoperatører kunne bidrage til en effektiv udvikling af brintmarkedet, og frygtede, at investeringer i udviklingen af brintinfrastruktur måske ikke ville blive stimuleret.

Det irske Houses of the Oireachtas anmodede om, at der lægges langt større vægt på grøn brint og en klarere og tidligere prioritering af infrastruktur for at fremskynde og støtte produktion og oplagring af grøn brint. De anmodede også om en større indsats for at undersøge og behandle spørgsmålet om oplagring. Med hensyn til grøn og kulstoffattig brint anmodede de Kommissionen om at sikre, at industrien for fossile brændstoffer ikke opretholdes på brintmarkedet på længere sigt. De fremførte desuden, at fristen for godkendelse af nye kontrakter om fossile brændstoffer bør fremskyndes betydeligt for at sikre, at landene tilskyndes til at sigte mod en tidligere overgang til vedvarende energi.

I sine svar forklarede Kommissionen, at detaljeringsgraden i den ledsagende konsekvensanalyse i tilstrækkelig grad tog højde for den samlede virkning af den foreslåede lovgivning. I betragtning af brintøkonomiens nye karakter og usikkerheden omkring markedsudviklingen vil en mere detaljeret kvantificering af virkningerne ikke være mulig eller meningsfuld. Kommissionen understregede imidlertid, at den ledsagende undersøgelse af brintforordningen indeholdt en vurdering af de regionale markedskarakteristika for brint. Desuden understregede Kommissionen, at et fragmenteret lovgivningsmæssigt landskab med forskelle i netadgang mellem medlemsstaterne kunne hindre grænseoverskridende handel med brint og risikere at bremse fremkomsten af en europæisk brintforsyningskæde.

Med hensyn til de foreslåede regler om adskillelse af brintnet fandt Kommissionen, at erfaringerne fra gas- og elsektoren havde vist, at det var nødvendigt og hensigtsmæssigt at adskille energinettransport fra energiproduktion og -salg. Endelig påpegede Kommissionen, at en lignende tilgang til grænseoverskridende tariffer var blevet anvendt på grænseoverskridende elektricitetstransmission siden 2004. Kommissionen forklarede også, at EU stadig havde udviklingen af vedvarende brint som prioritet. Den erkendte imidlertid, at der på kort og mellemlang sigt stadig kan være behov for en eller anden form for opsamling og lagring af kulstoffattig brint og kulstof. Med hensyn til tidsrammen anførte Kommissionen, at året 2049 på grundlag af konsekvensanalysen var blevet udpeget som den mest omkostningseffektive løsning i betragtning af de økonomiske og miljømæssige virkninger samt foranstaltningens effektivitet.

4.Skriftlig politisk dialog med nationale parlamenter

Ud over mekanismen for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet, der er forankret i protokol nr. 2, omfatter Kommissionens forbindelser med de nationale parlamenter også andre aktiviteter, navnlig den politiske dialog, der blev indledt i 2006. Dette omfatter skriftlige udvekslinger om ethvert initiativ fra Kommissionen, som de nationale parlamenter ønsker at give input om, eller andre emner, som de ønsker at rejse på eget initiativ. Det omfatter også den mundtlige politiske dialog (beskrevet i afsnit 5).

Generelle bemærkninger

I 2022 sendte de nationale parlamenter 355 udtalelser til Kommissionen, hvilket er næsten det samme antal som i det foregående år (360 udtalelser). Dette bekræfter tendensen til, at antallet af udtalelser fra de nationale parlamenter generelt topper i midten af den pågældende Kommissions mandatperiode, men viser også, at antallet af udtalelser, der indtil videre er modtaget i indeværende mandatperiode (2019-2024), er meget lavere end i de midterste år af de to tidligere mandatperioder 57 .

Af disse 355 udtalelser vedrørte 218 (61,4 %) lovgivningsforslag, der var omfattet af mekanismen for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet 58 . De øvrige 137 udtalelser (38,6 %) vedrørte hovedsagelig ikke-lovgivningsmæssige initiativer såsom meddelelser eller var initiativudtalelser, der ikke direkte vedrørte et initiativ fra Kommissionen. Dette tal er lavere, både i absolutte og relative tal, end i de foregående 2 år. Dette viser, at de nationale parlamenter fokuserede deres analyse af Kommissionens initiativer på udkast til retsakter, der er underlagt kontrol med anvendelse af nærhedsprincippet, en tendens, der er typisk for årene i en Kommissions mandatperiode med et stort antal lovgivningsforslag.

I Kommissionen forelægges de spørgsmål, som de nationale parlamenter eller kamre har rejst, specifikt for de relevante medlemmer af Kommissionen og Kommissionens tjenestegrene og, for så vidt angår lovgivningsforslag, Kommissionens repræsentanter, der deltager i forhandlingerne mellem medlovgiverne.

Bidrag og anvendelsesområde

Som i de tidligere år var der stor forskel på, hvor mange udtalelser de forskellige nationale parlamenter indgav til Kommissionen. De 10 mest aktive kamre indgav 279 udtalelser eller 79 % af det samlede antal, hvilket svarer til gennemsnittet for de seneste år 59 . Antallet af nationale parlamenter eller kamre, der ikke afgav udtalelser, faldt en smule 60 fra otte til syv 61 ud af 39 kamre. Det betyder, at fem medlemsstater 62 (det samme antal som i det foregående år, men ikke den samme gruppe) — svarende til mindre end en femtedel af det samlede antal — ikke deltog i den skriftlige politiske dialog i 2022. Alt i alt viser dette en stabil deltagelse af de nationale parlamenter i kontrollen med overholdelsen af nærhedsprincippet og den politiske dialog (se også figuren nedenfor, hvori koncentrationen af udtalelser blandt de 10 mest aktive kamre sammenlignes).

De 10 nationale parlamenter eller kamre, der sendte det højeste antal udtalelser i 2022, var: det tjekkiske Senát (58 udtalelser), det spanske Cortes Generales (46 udtalelser), det rumænske Camera Deputaților (33 udtalelser), det tjekkiske Poslanecká sněmovna (30 udtalelser), det tyske Bundesrat (30 udtalelser), det portugisiske Assembleia da República (19 udtalelser), den svenske Riksdag (18 udtalelser), det rumænske Senat (17 udtalelser), det franske Sénat (15 udtalelser) og det italienske Camera dei Deputati (13 udtalelser). Disse var også blandt de mest aktive kamre i de foregående år. Bilag 2 indeholder oplysninger om det antal udtalelser, som hvert kammer har sendt.

Udtalelsernes art varierede også fra det ene nationale parlament eller kammer til det andet. Nogle fokuserede hovedsagelig på at kontrollere, om et kommissionsforslag var i overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, mens andre mere detaljeret kommenterede indholdet af forslagene eller sendte initiativudtalelser. Blandt sidstnævnte gruppe var det tjekkiske Poslanecká sněmovna og Senát, det ungarske Országgyűlés, det polske Sejm og Senat og det slovakiske Národná Rada særligt aktive med hensyn til at sende fælles initiativudtalelser. Det franske Assemblée nationale var meget aktiv med hensyn til at sende dem individuelt.

Centrale emner i udtalelserne i den politiske dialog

Med hensyn til enkeltstående initiativer sendte de nationale parlamenter det højeste antal udtalelser vedrørende forslagene til en retsakt om europæisk mediefrihed (12 udtalelser), en forordning om bæredygtig anvendelse af pesticider (ni udtalelser), et direktiv om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde (otte udtalelser) og Europa-Parlamentets forslag til en reform af den europæiske valglov (otte udtalelser). I fem udtalelser om Kommissionens arbejdsprogram for 2022 angav de nationale parlamenter deres egne prioriteter for 2022 over for Kommissionen.

Bilag 3 indeholder en liste over de enkelte initiativer fra Kommissionen, der udløste mindst fem udtalelser, mens de følgende afsnit giver et overblik over Kommissionens seks overordnede prioriterede områder.

Prioritet "Den europæiske grønne pagt"

Hvad angår forslagspakker, fik to strategier under prioriteten "Den europæiske grønne pagt" størst opmærksomhed i 2022, nemlig EU's biodiversitetsstrategi for 2030 (13 udtalelser) og strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet (11 udtalelser). Under samme prioritet udløste renoveringsbølgestrategien også et betydeligt antal udtalelser (fem).

Inden for rammerne af EU's biodiversitetsstrategi for 2030 gav de nationale parlamenter udtryk for deres synspunkter om forslaget til forordning om bæredygtig anvendelse af pesticider 63 (tre udtalelser 64 , der tegner sig for otte, siden én blev undertegnet af seks kamre, og én begrundet udtalelse 65 ) og om forslaget til en forordning om naturgenopretning 66 (fire udtalelser og én begrundet udtalelse).

To kamre hævdede, at forslaget til forordning om bæredygtig anvendelse af pesticider ikke overholdt nærhedsprincippet. De fremførte, at den reduktion af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler, der var omhandlet i forslaget, manglede en tilstrækkeligt detaljeret konsekvensanalyse, som så bort fra medlemsstaternes forskellige udgangspunkter og omstændigheder. De fremførte også, at der allerede findes bindende mål for en forøgelse af det landbrugsareal, der anvendes til økologisk landbrug, og som indgår i forslaget, på nationalt plan. Med hensyn til proportionalitet hævdede et kammer, at forslaget til trods for dets erklærede mål om at ajourføre eksisterende regler tilføjede flere regler (f.eks. om dataregistre og afgrødespecifikke bestemmelser), hvilket ville være i strid med proportionalitetsprincippet. Andre spørgsmål, der blev rejst, var: i) ændringen af metoden til fastsættelse af reduktionsmål, der ligger under dem, der er fastsat i jord til bord-strategien, ii) behovet for at give medlemsstaterne en vis fleksibilitet, når de fastsætter deres egne bindende reduktionsmål, iii) anerkendelse af forskellige udgangspunkter og omstændigheder i medlemsstaterne og iv) behovet for at tage hensyn til virkningerne af den russiske angrebskrig mod Ukraine.

I sine svar forklarede Kommissionen, at forslaget overholdt nærhedsprincippet, fordi: i) det forpligtede ikke medlemsstaterne til at vedtage retligt bindende mål eller specifikke mål i forbindelse med økologisk landbrug, ii) det var mere hensigtsmæssigt, at denne politik blev udarbejdet på EU-plan i stedet for på nationalt plan, og iii) hver medlemsstat kan vælge forskellige politiske metoder til at nå målene. Kommissionen forklarede også, at det overholdt proportionalitetsprincippet, eftersom behovet for at forbedre overvågningsdata og anvendelsen og håndhævelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere var centrale konklusioner i evalueringen af direktivet fra 2009. Kommissionen bemærkede endvidere, som det fremgår af det skema for nærhedsprincippet, der ledsager det vedtagne forslag, at alle politikkers overensstemmelse med nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet var blevet undersøgt og forklaret i detaljer inden vedtagelsen af forslaget. Med hensyn til den påståede mangel på en konsekvensanalyse forsikrede Kommissionen de nationale parlamenter om, at der var blevet gennemført en omfattende konsekvensanalyse i fuld overensstemmelse med Kommissionens dagsorden for bedre regulering.

Kommissionen forklarede også, at den ikke havde været i stand til fuldt ud at vurdere medlemsstaternes forskellige udgangspunkter og individuelle omstændigheder i konsekvensanalysen på grund af begrænset datatilgængelighed, men at den ikke desto mindre var aktivt engageret i at drøfte alternative metoder, hvor det var relevant.

Forslaget til en forordning om naturgenopretning udløste fem udtalelser (herunder én begrundet udtalelse) 67 . De fleste nationale parlamenter var enige om det overordnede behov for at genoprette økosystemerne. Et parlament mente imidlertid, at nærhedsprincippet var blevet tilsidesat. Det udpegede et uforholdsmæssigt stort indgreb i de nationale kompetencer inden for skovbrug og fandt, at detaljeret regulering af landbrugsarealer og skovbrug udgjorde en overtrædelse af proportionalitetsprincippet. To andre kamre pegede på de høje overholdelsesomkostninger og den begrænsede fleksibilitet for medlemsstaterne.

I sine svar understregede Kommissionen, at EU-dækkende regler og forpligtelser var nødvendige på grund af omfanget og den grænseoverskridende karakter af tabet af biodiversitet og forringelsen af økosystemerne. Den påpegede desuden, at EU har kompetencer inden for skovbrug, såsom klima og miljø, som bekræftet af Den Europæiske Unions Domstol. Som følge heraf havde den foreslået den første omfattende lov af sin art, der fastsætter retligt bindende mål for en betydelig genopretning af biodiversiteten og økosystemerne. Kommissionen understregede, at den foreslåede tilgang vil gøre det muligt at tage hensyn til de forskellige naturlige og geografiske forhold i EU, de forskellige forhold i medlemsstaternes økosystemer samt forskellige udgangspunkter for genopretning, og at medlemsstaterne stadig har en høj grad af fleksibilitet med hensyn til at fastsætte specifikke detaljer i deres nationale genopretningsplaner.

I henhold til strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet udløste meddelelsen om den nye EU-ramme for mobilitet i byer 68 fem udtalelser, og revisionen af forordningen om det transeuropæiske transportnet 69 udløste fem udtalelser og én begrundet udtalelse.

Alle fem udtalelser 70 om den nye EU-ramme for mobilitet i byer hilste initiativet velkommen og understregede dets bidrag til den grønne og den digitale omstilling, navnlig med henblik på at reducere emissionerne og nå klimamålene. I udtalelserne peges der på gode måder at udnytte rammerne for omstillingen på: i) Fit for 55-pakken, ii) finansieringsprogrammet for Connecting Europe-faciliteten, iii) sammenkædning af mobilitet med fysisk planlægning, iv) mere effektive regler for adgang til køretøjer under overholdelse af nærhedsprincippet, v) uddannelse, færdigheder og sociale aspekter og vi) fremme af offentlig transport og cykelindustrien. De rejste spørgsmål vedrørte indikatorer og byrder forbundet med dataindsamling og nationale planer, risici for "transportfattigdom" i forbindelse med prisoverkommelighed og inklusion og betydningen af at inddrage landdistrikterne.

I sine svar gentog Kommissionen, at den nye ramme havde til formål at støtte omstillingen til sikker, tilgængelig, inklusiv, intelligent og modstandsdygtig nulemissionsmobilitet i byerne. Forslagene i Fit for 55-pakken ville også tilvejebringe værktøjer til bæredygtig mobilitet, herunder sociale aspekter. Den påpegede rammens ikkebindende karakter og forklarede, at foranstaltninger vedrørende bæredygtig mobilitet i byerne (f.eks. vedtagelse af en plan og indsamling af data) for de 424 største byer i EU var fastsat i den foreslåede revision af forordningen om det transeuropæiske transportnet (TEN-T). Kommissionen understregede, at den længe (med støtte fra Den Europæiske Revisionsret) 71 havde opfordret medlemsstaterne til at indsamle data af tilstrækkelig kvalitet og gennemføre planer for bæredygtig mobilitet i byerne. Den henviste til, at den havde prioriteret at sikre tilstrækkelig konnektivitet, som bør omfatte landdistrikter, forstæder og fjerntliggende områder 72 . Den pegede også på kommende undersøgelser om regler for adgang til køretøjer og transportfattigdom, udarbejdelsen af en henstilling fra Kommissionen om nationale programmer til støtte for regioner og byer i planlægningen af bytrafikken og nylige henstillinger fra Rådet om retfærdig omstilling 73 , individuelle læringskonti 74 og mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelsesegnethed 75 .

I en begrundet udtalelse om revisionen af forordningen om det transeuropæiske transportnet fremførte et kammer, at en række foreslåede bestemmelser ikke var i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Ifølge dette kammer ville de gribe ind i medlemsstaternes kompetencer med hensyn til programmering, forvaltningsmodellen for styring af grænseoverskridende projekter ved hjælp af gennemførelsesretsakter og forpligtelsen til at vedtage planer for bæredygtig mobilitet i byerne og vedligeholde transportinfrastrukturen. Flere kamre gav udtryk for generel støtte til initiativet, navnlig til EU's indsats for at udvikle et højtydende højhastighedsjernbanenet. Et kammer fremhævede betydningen af proportionalitetsprincippet og opfordrede til en vurdering af definitionen af TEN-T-nettet, navnlig med hensyn til dets knudepunkter. Et andet kammer anmodede om en præcisering af den planlagte finansiering til støtte for et modalskift til jernbaner og udvikling af indre vandveje og opfordrede til strengere pilotprojekter og opfølgning på de vigtigste projekter. Et tredje kammer bemærkede, at de foreslåede krav til jernbaneinfrastruktur var ambitiøse, anmodede om, at bestemmelserne om byknudepunkter afspejler opdelingen af nationale beføjelser, og gav udtryk for bekymringer for, at forpligtelser (f.eks. vedrørende vedligeholdelse af infrastruktur) kunne øge de administrative byrder. Et fjerde kammer støttede, men understregede de mulige ulemper ved mindre oplandsområder i transportnettet.

I sine svar erkendte Kommissionen, at det var medlemsstaternes ansvar at udarbejde og gennemføre nationale planer og programmer. Den understregede imidlertid, at der er behov for en betydelig kollektiv indsats for at nå de ambitiøse mål for et ægte europæisk transportnet (en nøgleaktion i den europæiske grønne pagt og strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet). Kommissionen forklarede, at forslaget havde til formål at tilpasse den nationale planlægning bedre til EU's transportpolitik og give vejledning, samtidig med at der gives et betydeligt råderum med hensyn til planer for bæredygtig mobilitet i byerne og vedligeholdelse af infrastruktur. Kommissionen bemærkede, at det ville være i fuld overensstemmelse med artikel 170-172 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at kræve, at medlemsstaterne opretter et enkelt organ til opførelse og forvaltning af projekter, ved hjælp af gennemførelsesretsakter. Dette skyldtes, at dets anvendelsesområde omfattede projekter af fælles interesse og grænseoverskridende karakter og rækker dermed ud over de nationale kompetenceområder.

Medtagelsen af strækninger eller knudepunkter i nettet skulle dog under alle omstændigheder aftales med den pågældende medlemsstat. Med hensyn til jernbanetransport gav Kommissionen nærmere oplysninger om tilgængelige midler i 2021-2027 til støtte for en større udbredelse af jernbanetransport (der kunne stilles ca. 80 mia. EUR til rådighed ud over mulighederne via Den Europæiske Investeringsbank og InvestEU) og udviklingen af indre vandveje (som fastsat i Kommissionens NAIADES III-handlingsplan 76 ).

I forbindelse med renoveringsbølgestrategien fik revisionen af direktivet om bygningers energimæssige ydeevne 77 også stor opmærksomhed fra de nationale parlamenter, idet der blev afgivet én begrundet udtalelse 78 og fire udtalelser som led i den politiske dialog 79 .

I en begrundet udtalelse argumenterede ét nationalt parlament for, at målene (reduktion af drivhusgasemissioner og endeligt energiforbrug fra bygninger senest i 2030 og et klimaneutralt EU senest i 2050) kunne nås mere systematisk og effektivt på medlemsstatsniveau. Flere andre kamre understregede, at der bør tages hensyn til nationale eller regionale forhold. Der blev opfordret til at lade medlemsstaterne fastsætte grænser for energiklasse og fastlægge deres egne veje til en klimaneutral bygningsmasse i overensstemmelse med de nationale rammebetingelser og deres specifikke karakteristika. Ét kammer anmodede også om, at princippet om energirenovering af eksisterende bygninger bør anvendes på bygninger med den dårligste energimæssige ydeevne, og anmodede om ændringer i metoden til beregning af bygningers energimæssige ydeevne.

I sine svar understregede Kommissionen, at dekarbonisering af bygninger uden en effektiv og koordineret indsats i hele EU vil føre til en uretfærdig fordeling af byrden og en afsmittende virkning i form af et højere energiforbrug og drivhusgasreduktionsomkostninger for hele EU. Den anførte, at EU's rolle var afgørende for at sikre, at de lovgivningsmæssige rammer opnåede sammenlignelige ambitionsniveauer og blev håndhævet konsekvent. Efter Kommissionens opfattelse opnåede forslaget en god balance mellem EU-dækkende foranstaltninger og nationale politikker for gradvist at omdanne bygningsmassen med tilstrækkelig fleksibilitet på nationalt, regionalt og lokalt plan. Med hensyn til andre aspekter mindede Kommissionen om, at medlemsstaterne kunne undtage visse kulturarvsbygninger fra minimumsstandarder for energimæssig ydeevne, men at sådanne krav var nødvendige.

Prioritet "Fremme af vores europæiske levevis"

Under prioriteten "Fremme af vores europæiske levevis" medførte følgende tre forslag en betydelig interesse fra de nationale parlamenter.

Kommissionen modtog fem udtalelser 80 om forslaget til forordning om tilfælde af instrumentalisering på migrations- og asylområdet 81 , hvoraf de fleste også omfattede revisionen af Schengengrænsekodeksen 82 . To kamre understregede, at bekæmpelsen af ulovlig migration og smugling skal være en topprioritet i EU's asyl- og migrationspolitik. De understregede også behovet for klart at præcisere årsagerne til og procedurerne for indførelse af midlertidig beskyttelse ved EU's indre grænser som en sidste udvej. De fandt det vigtigt, at Kommissionen lyttede til de berørte lande i forbindelse med udarbejdelsen af politiske initiativer vedrørende migration og asyl og reaktionen på instrumentaliseringen af migration. Tilsvarende bad et andet kammer om klart definerede instrumenter og anmodede om, at genindførelsen af kontrol ved de indre grænser knyttes til alternative foranstaltninger. Et fjerde kammer sendte spørgsmål om forbindelsen mellem Schengenreglerne og spørgsmål om grundlæggende rettigheder og begrænsning af migrationsstrømme.

Kommissionen var i sine svar enig i, at der fuldt ud skal tages hensyn til synspunkterne hos de medlemsstater, der er berørt af instrumentaliseringen af migration. Den påpegede, at den havde strømlinet de eksisterende bestemmelser, og henviste til de eksisterende garantier, der følger af Den Europæiske Unions Domstols retspraksis. Kommissionen gentog, at lettelse af ulovlig indrejse, transit eller ulovligt ophold var en overtrædelse af EU-retten, og at medlemsstaterne skulle pålægge passende sanktioner. Kommissionen gav udtryk for sit tilsagn om at sikre overholdelse af de garantier, der i øjeblikket er fastsat i Schengengrænsekodeksen. Den anførte også, at den operationelle politikontrol i grænseområderne skal udføres på en forholdsmæssig måde, og at den ikke bør blive til skjult grænsekontrol eller påvirke grænseoverskridende bevægelser i uforholdsmæssig stor grad.

Som led i EU-strategien for en mere effektiv bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn vedtog Kommissionen et forslag til forordning om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn online 83 , som udløste fem udtalelser 84 . Ét kammer fandt det afgørende at finde en balance mellem forebyggelse af seksuelt misbrug af børn og beskyttelse af retten til privatlivets fred og understregede, at retten til at beskytte krypteret kommunikation skal respekteres. Tilsvarende påpegede et andet kammer, at ytrings-, kommunikations- og mediefrihed er de vigtigste sociale goder og er beskyttet i henhold til forfatningsretten. Det understregede også, at kompetencen med hensyn til medieregulering ligger hos medlemsstaterne. Et andet kammer sendte en række spørgsmål fra flere venstreorienterede politiske grupper, der angav en grundlæggende modstand mod scanning af al kommunikation, som blev anset for at være et alvorligt indgreb i privatlivets fred.

I sine svar understregede Kommissionen, at opsporing ifølge forslaget var en sidste udvej, og at Kommissionen hverken ville indsamle eller behandle data. Udbyderne vil først blive pålagt at opspore seksuelt misbrug af børn online, når der, efter at der er truffet afbødende foranstaltninger, stadig er en betydelig risiko for, at den pågældende tjeneste vil blive anvendt til seksuelt misbrug af børn. Kommissionen påpegede, at den havde til formål at skabe en retfærdig balance mellem alle grundlæggende rettigheder og samtidig minimere indgrebet i brugernes ret til privatlivets fred og beskyttelse af personoplysninger. Der blev planlagt supplerende sikkerhedsforanstaltninger, og indsamling af oplysninger til profilering af brugere eller indhentning af uberettigede oplysninger om deres privatliv vil ikke være tilladt.

Prioritet "Et Europa klar til den digitale tidsalder"

Under prioritetsområdet "Et Europa klar til den digitale tidsalder" udløste forslaget om forbedring af arbejdsvilkårene for platformsarbejde 85 udtalelser fra otte kamre 86 (heriblandt en begrundet udtalelse og to udtalelser, der også omfattede meddelelsen om bedre arbejdsvilkår med henblik på et stærkere socialt Europa 87 ). I den begrundede udtalelse kritiserede man overdreven indblanding i de nationale arbejdsmarkeder, der underminerer arbejdsmarkedsparternes autonomi, og var imod en definition af "arbejdstager" på EU-plan. De fleste kamre anmodede om yderligere præcisering af anvendelsesområdet og af forskellen mellem kategorierne af reelt selvstændige og ansatte. De advarede om, at tildeling af arbejdstagerstatus til platformsarbejdere kan føre til et øget antal tvister i medlemsstaterne og skabe store juridiske og finansielle problemer for platformsledere. Desuden advarede de nationale parlamenter om, at overdreven regulering af platformsarbejde kan øge den administrative byrde for platformene og tilskynde dem til at reducere tilgængeligheden af tjenester for brugere og beskæftigelsesmuligheder i visse medlemsstater. Ét kammer afgav en positiv udtalelse og satte især pris på, at beskyttelsen fandt anvendelse, selv om der ikke forelå en ansættelseskontrakt.

I sine svar understregede Kommissionen, at forslaget overholdt de nationale arbejdsmarkedsmodeller og havde til formål at forbedre arbejdsvilkårene gennem den rette klassificering af platformsarbejdere, således at de kan nyde godt af de eksisterende rettigheder, de bør have som "arbejdstagere". Kommissionen påpegede, at reelt selvstændige kunne nyde godt af de friheder og den autonomi, der følger af denne status, og at den ikke ønskede at fastlægge et "arbejdstager"-begreb på EU-plan. Desuden understregede Kommissionen, at klare kriterier vil sikre større retssikkerhed for platforme og deres arbejdstagere, og platformene vil kunne tilpasse sig til de nye regler uden at miste deres konkurrenceevne på EU-markedet.

Prioritet "Nyt skub i europæisk demokrati"

Under det overordnede prioriterede område "Nyt skub i europæisk demokrati" udløste revisionen af direktivet om miljøkriminalitet 88 fem udtalelser 89 (én af dem begrundet). Ét nationalt parlament mente, at forslaget var i strid med nærhedsprincippet for så vidt angår reglerne om supplerende sanktioner, navnlig det midlertidige forbud mod at stille op til folkevalgte eller offentlige hverv. Tilsvarende fremførte et andet kammer, at traktaterne ikke gav mulighed for at indføre nye typer strafferetlige sanktioner, som ikke fandtes i alle medlemsstaternes lovgivning. Dette kammer anmodede også om, at definitionerne af strafbare handlinger giver mulighed for at sanktionere mindre grove sager som administrative overtrædelser. Det anmodede også om, at de foreslåede minimumsniveauer for maksimale fængselsstraffe og de foreslåede forældelsesfrister ikke bør gribe ind i den systematiske klassificering i medlemsstaternes straffelove. Den vage karakter af nogle definitioner blev også nævnt, da det frygtede, at dette kunne gøre håndhævelsen mindre effektiv. Et andet kammer glædede sig over målet om at sikre effektive, afskrækkende og forholdsmæssige typer af sanktioner og straffe for miljøkriminalitet, men påpegede den betydelige indvirkning på planlægnings- og godkendelsesprocedurernes varighed, hvilket er i strid med eksisterende eller eventuelt nye instrumenter til fremskyndelse i den nationale miljø- og tilladelseslovgivning.

I sine svar forklarede Kommissionen, at den anvendte det generelle princip om, at dømte kriminelle ikke bør anses for at være egnede til at bestride et folkevalgt eller offentligt hverv, som er en integreret del af mange medlemsstaters retssystemer. Kommissionen henviste til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, som giver mulighed for at fastsætte minimumsregler om strafferetlige sanktioner i et direktiv. Med hensyn til minimumsniveauer for maksimale fængselsstraffe afspejlede de foreslåede niveauer alvoren af miljøkriminalitet, som er begyndt at bringe livet på planeten i fare. Forældelsesfristernes længde afspejlede, at miljøkriminalitet ofte først bliver opdaget længe efter, at den er begået. Kommissionen anførte også, at dens forslag ikke påvirkede mulighederne for at fremskynde tilladelsesprocedurerne.

Som i de foregående år analyserede en række nationale parlamenter 90  Kommissionens arbejdsprogram 91 . Samlet set gav alle disse udtalelser udtryk for støtte til Kommissionens prioriteter og kommende initiativer. Fire kamre henviste til konsekvenserne af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og anmodede Kommissionen om at sætte dette spørgsmål i centrum for sin indsats.

I sine svar nævnte Kommissionen det største sæt restriktive foranstaltninger, som den nogensinde har vedtaget, og som er rettet mod Ruslands finansielle system, dets højteknologiske industrier og dets elite. Den påpegede også, at EU nøje koordinerer disse foranstaltninger med sine partnere og allierede, herunder NATO, G7, USA, Det Forenede Kongerige, Canada, Norge, Sydkorea, Japan og Australien. Den nævnte også de initiativer, der er i gang for at tackle EU's afhængighed af russiske fossile brændstoffer, håndtere energikrisen, fremme den grønne omstilling samt fortsætte håndteringen af de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien.

5.Kontakter, besøg, møder, konferencer og andre aktiviteter

Kommissionens besøg i og møder med nationale parlamenter

Den mundtlige politiske dialog mellem Kommissionen og de nationale parlamenter omfatter forskellige former for interaktion: kommissionsmedlemmers besøg i de nationale parlamenter, de nationale parlamenters delegationers besøg i Kommissionen, Kommissionens deltagelse i interparlamentariske møder og konferencer (herunder COSAC), Kommissionens præsentationer for de faste repræsentanter for de nationale parlamenter i Bruxelles, igangværende debatter om Kommissionens arbejdsprogrammer og dialoger i forbindelse med det europæiske semester.

I 2022 aflagde Kommissionens medlemmer 147 besøg i de nationale parlamenter og møder med de nationale parlamenters delegationer og nåede ud til næsten alle nationale parlamenter og kamre. Antallet er højere end i de tre foregående år (130 i 2021, 101 i 2020 og 55 i 2019). Kommissionen modtog også et stigende antal besøg fra grupper af medarbejdere fra forskellige nationale parlamenter.

Antal besøg i og møder med nationale parlamenter

fra medlemmer af Kommissionen i 2022 (i alt for alle medlemsstater: 147) 

Interparlamentariske møder og konferencer

For så vidt angår interparlamentariske møder og konferencer 92 var 2022 præget af en tilbagevenden til fysiske møder efter restriktionerne som følge af covid-19-pandemien, hvor medlemmer af Kommissionen deltog i:

-Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg (COSAC) 93

-den europæiske parlamentariske uge 94

-gruppen for Fælles Parlamentarisk Kontrol vedrørende Europol 95

-forskellige interparlamentariske konferencer 96 og udvalgsmøder 97 .

Årets første ordinære COSAC-formandsmøder, der blev afholdt den 13.-14. januar i det franske Sénat i hybridform, iværksatte en refleksionsproces i de nationale parlamenter i to arbejdsgrupper: den ene om de nationale parlamenters rolle i EU og den anden om europæiske værdier og retsstatsprincippet.

COSAC's LXVII plenarmøde, der blev afholdt den 3.-5. marts i Paris i skyggen af den igangværende russiske angrebskrig mod Ukraine, omfattede det franske formandskabs prioriteter, genopretningsplanen for Europa, klimaændringer og energiomstilling og konferencen om Europas fremtid med en debat om Ukraine, der dominerede mødet. Kommissionen understregede via videobeskeden fra kommissionsformand Ursula von der Leyen og et hovedindlæg fra medformanden for konferencen om Europas fremtid, næstformand Dubravska Šuica, betydningen af konferencen om Europas fremtid som et hidtil uset demokratisk eksperiment og den afgørende rolle, som de nationale parlamenter spiller i den. Alle delegationer undertegnede den erklæring til støtte for Ukraine, som COSAC-trojkaen har udarbejdet, og som opfordrede til respekt for alle staters, herunder Georgiens og Moldovas, suverænitet og territoriale integritet.

På formandsmødet den 10.-11. juli i det tjekkiske Senát fortsatte drøftelserne om krigen i Ukraine og i forbindelse hermed energisikkerhed og inflation. Der blev på mødet lagt særlig vægt på behovet for at styrke demokratiernes modstandsdygtighed i Europa over for udenlandsk indblanding og interne trusler og på at drøfte medier og demokrati med næstformand Věra Jourová.

På COSAC's LXVIII plenarmøde, der blev afholdt den 13.-15. november i Prag, var der en mere geopolitisk debat med fokus på EU's strategiske autonomi, støtte til Ukraine og det europæiske perspektiv for landene på Vestbalkan og i Det Østlige Partnerskab med deltagelse af næstformændene Věra Jourová og Maroš Šefčovič. I sin indledende videomeddelelse fremhævede kommissionsformand Ursula von der Leyen betydningen af de nationale parlamentarikeres stemme i opbygningen af koalitioner for positive forandringer på mange områder i disse turbulente tider.

På det andet plenarmøde i 2022 vedtog COSAC konklusioner og et bidrag, hvilket var en tilbagevenden til denne praksis efter en 2-årig pause. Konklusionerne anerkendte nytten af uformelle videokonferencer mellem COSAC-delegerede og medlemmer af Europa-Kommissionen med hensyn til at muliggøre rettidige og detaljerede drøftelser om konkrete europæiske initiativer. Der blev afholdt tre sådanne udvekslinger i 2022 98 , alle i anden halvdel af året, da COSAC i første halvdel koncentrerede sig om at føre drøftelserne i sine arbejdsgrupper.

Bidraget 99 henviste til de to COSAC-arbejdsgrupper, der blev nedsat under det franske formandskab. Arbejdsgruppen om de nationale parlamenters rolle fremsatte flere forslag til styrkelse af systemet til kontrol med nærhedsprincippet og til deres tidligere og bredere inddragelse i politikcyklussen. De foreslåede foranstaltninger omfatter: afholdelse af interparlamentariske ad hoc-konferencer forud for Kommissionens fremlæggelse af de vigtigste lovgivningstekster eller -pakker, øget deltagelse af medlemmer af Kommissionen, medlemmer af Europa-Parlamentet eller ministre fra den medlemsstat, der varetager formandskabet for Rådet, i COSAC's arbejde og at give formændene for de nationale parlamenters Europaudvalg og COSAC ret til at rette skriftlige forespørgsler til Kommissionen (svarende til Europa-Parlamentets ret i henhold til artikel 230 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde). Disse forslag kan gennemføres via eksisterende kanaler som led i den politiske dialog med Kommissionen. Traktaterne vil imidlertid skulle reformeres for andre, f.eks. ved at indføre en kollektiv indirekte initiativret for de nationale parlamenter, sænke tærsklen for et "gult kort" eller forlænge fristen for begrundede udtalelser 100 . Den anden arbejdsgruppe anbefalede at fremme en bedre forståelse af begreberne europæiske værdier og retsstatsprincippet og sikre bedre overvågning, herunder gennem de nationale parlamenter, af, hvordan disse respekteres.

I sit svar 101 på COSAC-bidraget gentog Kommissionen, at den er rede til at styrke dialogen med de nationale parlamenter gennem de etablerede kommunikations- og samarbejdskanaler for at lette deres input til og feedback på Kommissionens politiske og lovgivningsmæssige initiativer.

Nogle af forslagene fra COSAC's arbejdsgrupper afspejlede forslagene i den endelige rapport fra konferencen om Europas fremtid af 9. maj 2022. De omfattede en reform af mekanismen for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet, indførelse af muligheden for, at nationale parlamenter (og regionale parlamenter med lovgivningsbeføjelser) kan foreslå et lovgivningsinitiativ på europæisk plan, og etablering af kontakt på et tidligere tidspunkt mellem Kommissionen og de nationale parlamenter.

I 2022 afholdt det finske Eduskunta et første verdenstopmøde mellem udvalgene for fremtiden den 12.-13. oktober 102 med henblik på at åbne et nyt interparlamentarisk forum for drøftelse af den fremtidige politik 103 . En af henstillingerne i den interparlamentariske Unions (IPU's) globale parlamentariske rapport for 2022 til parlamenterne var at blive fremtidsfokuseret og lede den offentlige debat om fremtiden 104 .

Gennem 2022 fokuserede de nationale parlamenter i interparlamentariske fora på i) den geopolitiske situation og udfordringer forårsaget af krigen og behovet for at øge det europæiske demokratis modstandsdygtighed og ii) indgående overvejelser om deres egen rolle i den europæiske beslutningstagning i COSAC's arbejdsgrupper og processen for konferencen om Europas fremtid. Der er desuden opstået et nyt globalt forum for interparlamentarisk dialog om fremtidig politik, som giver de nationale parlamenter i EU mulighed for at udvikle fremsynskapaciteter og blive proaktive inden for emner, der er afgørende for fremtiden.

6.De regionale parlamenters rolle

De regionale parlamenter bidrager indirekte til Kommissionens forbindelser med de nationale parlamenter. I henhold til protokol nr. 2 skal de nationale parlamenter, når de kontrollerer, om udkast til EU-retsakter overholder nærhedsprincippet, i forbindelse med afgivelsen af begrundede udtalelser, når det er relevant, konsultere de regionale parlamenter, der har lovgivningskompetence.

Medlemmerne af de regionale parlamenter er også repræsenteret i Regionsudvalget, som udfører overvågningsaktiviteter gennem nærhedsovervågningsnetværket og sin onlineplatform, som skal understøtte deltagelsen af regionale parlamenter med lovgivningskompetence i den tidlige varslingsmekanisme vedrørende overvågningen af overholdelsen af nærhedsprincippet (REGPEX) 105 . Regionsudvalget deltager også via RegHub-netværket i Fit for Future-platformen, som hjælper Kommissionen med at forenkle EU-lovgivningen og mindske byrden som led i sit arbejde med bedre regulering 106 .

Selv om traktaterne ikke indeholder bestemmelser, der udtrykkeligt omhandler direkte interaktion mellem Kommissionen og de regionale parlamenter, tager Kommissionen hensyn til deres bidrag og besvarer dem. Et stigende antal regionale parlamenter 107 forelagde et stigende antal resolutioner direkte for Kommissionen: 74 resolutioner i 2022 sammenlignet med 50 i 2021 og 33 i 2020. Disse vedrørte forskellige emner og initiativer såsom samhørighedspolitikken og regionale spørgsmål, konferencen om Europas fremtid, Ruslands angrebskrig mod Ukraine og menneskerettigheder. Nogle bidrag fokuserede på specifikke meddelelser fra Kommissionen 108 og lovgivningspakker eller -forslag 109 , og fem af dem gav udtryk for betænkeligheder med hensyn til nærhedsprincippet 110 . Ud over udtalelser deltog de regionale parlamenter i Kommissionens offentlige høringer, selv om denne kanal hidtil kun er blevet anvendt aktivt af ét regionalt parlament, som indsendte svar på flere offentlige høringer, som Kommissionen havde iværksat 111 . Et regionalt parlament anvendte en anden kanal og afgav seks udtalelser gennem sit nationale parlament 112 . Ud over skriftlige udvekslinger afholder medlemmer af Kommissionen også møder med regionale parlamenter 113 .

7.Konklusion

Generelt var der kun få ændringer i intensiteten af de nationale parlamenters overvågning af overholdelsen af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet i forhold til tidligere år — for at sikre, at der kun træffes EU-foranstaltninger, når det er nødvendigt, og kun i det omfang, det er nødvendigt — og deres forbindelser med Kommissionen i form af en aktiv skriftlig og mundtlig dialog.

F.eks. forblev det samlede antal udtalelser (herunder begrundede udtalelser) stabilt (355 i 2022 sammenlignet med 360 i 2021), mens antallet af udtalelser fortsat varierede betydeligt fra det ene nationale parlament til det andet. De 10 mest aktive kamre afgav samme procentdel af udtalelser som i 2021 (79 %), mens antallet af kamre, der afgav udtalelser, steg med ét kammer. Generelt fortsatte de nationale parlamenter, som traditionelt har fokuseret på kontrol af forslagenes overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, med at gøre netop dette i 2022. Overordnet set fokuserede de nationale parlamenter snarere deres udtalelser på forslag, der er underlagt kontrol i forbindelse med overholdelsen af nærhedsprincippet, end på meddelelser eller på initiativudtalelser, hvilket er en tendens, der er typisk for årene i en mandatperiode i Kommissionen med et stort antal lovgivningsforslag. Deltagelsen i offentlige høringer var fortsat ubetydelig.

Udviklingen i 2022 med hensyn til kontrollen med overholdelsen af nærhedsprincippet førte til følgende bemærkelsesværdige konklusioner.

-De nationale parlamenter afgav flest begrundede udtalelser om et lovgivningsforslag fra Europa-Parlamentet om reform af den europæiske valglov. Siden 2017 havde ingen individuelle forslag modtaget så mange begrundede udtalelser (fem), der tegnede sig for så mange stemmer (otte), selv om dette antal stadig lå et godt stykke under tærsklen for en obligatorisk revision af udkastet til lovgivningsmæssig retsakt ("gult kort").

-Samlet set blev antallet af begrundede udtalelser (32) om manglende overholdelse af nærhedsprincippet fordoblet i 2022 i forhold til det foregående år. Selv om dette tal forblev betydeligt lavere end de tidligere toppunkter, var der ikke sket en sådan stigning siden 2016. En række af dem var imidlertid ikke baseret på en klar kritik af en overtrædelse af nærhedsprincippet, men snarere på en opfattet mangel på analyse af nationale forhold.

-Mere end 40 % af de begrundede udtalelser stammede fra et enkelt nationalt parlament: den svenske Riksdag. Denne høje procentdel var også observeret tidligere, men ikke i de seneste år.

I forhold til Kommissionens to tidligere mandatperioder viser von der Leyen-Kommissionens første tre år et klart fald i det samlede antal udtalelser og i antallet af begrundede udtalelser, der gav anledning til bekymring over overholdelse af nærhedsprincippet, fra de nationale parlamenter.

Med hensyn til forbindelserne mellem Kommissionen og de regionale parlamenter skete der i 2022 en betydelig stigning i antallet af bidrag (72) i forhold til de foregående to år (50 i 2021 og 33 i 2020), hovedsagelig på grund af den store aktivitet i et meget begrænset antal regionale parlamenter.

Selv efter at covid-19-restriktionerne var blevet ophævet i 2022, og de fleste møder igen blev afholdt personligt, blev virtuelle formater opretholdt af praktiske årsager til udvalgte arrangementer såsom ekstraordinære møder mellem COSAC-formændene og medlemmer af Kommissionen.

I 2022 foreslog de nationale parlamenter, hvordan de kunne øge deres indflydelse i EU gennem tidligere og bredere inddragelse i den politiske cyklus. Disse forslag indgik i konklusionerne fra en særlig COSAC-arbejdsgruppe og et bidrag fra plenarforsamlingen 114 og var også afspejlet i den endelige rapport fra konferencen om Europas fremtid. Selv om nogle forslag vil kræve traktatændringer, gentog Kommissionen, at den er rede til at styrke dialogen med de nationale parlamenter gennem de etablerede kommunikations- og samarbejdskanaler for at lette deres input til og feedback på Kommissionens politiske og lovgivningsmæssige initiativer.

(1)      Konferencen af de Europæiske Parlamenters Europaudvalg.

(2)      Se sidste års rapport for yderligere oplysninger, afsnit 2.1.

(3)      COM(2021) 219 final.

(4)      Proofing-mekanismen for landdistrikter blev bebudet i meddelelsen om en langsigtet vision for EU's landdistrikter (COM(2021) 345 final). Det indebærer en revision af politikkerne ud fra et landdistriktsperspektiv under hensyntagen til faktiske og potentielle, direkte og indirekte virkninger for beskæftigelsen og vækst- og udviklingsperspektiverne, den sociale velfærd og miljøkvaliteten i landdistrikterne og lokalsamfundene. Hvis der er betydelige negative virkninger for disse områder og lokalsamfund, kan det være nødvendigt at tilpasse udformningen og gennemførelsen af EU's indgriben for at tage hensyn til deres særlige kontekst.

(5)      Kommissionens tjenestegrene undersøger potentialet for territoriale konsekvenser for specifikke typer regioner/områder ved hjælp af sonderende spørgsmål ( værktøj nr. 18 til bedre regulering ). Hvis svaret på et af disse spørgsmål er "ja", foretages der en online kontrol af behovet for en territorial konsekvensanalyse ( værktøj nr. 34 til bedre regulering ). Ved denne kontrol vurderes det, om det anbefales at foretage en territorial konsekvensanalyse. Når potentielle territoriale konsekvenser anses for at være væsentlige, giver en territorial konsekvensanalyse indsigt i konsekvensernes sandsynlige mønstre i hele EU og hjælper med at udpege drivkræfter og potentielle tilpasningsmuligheder for at sikre, at virkningen af politikken spredes mere jævnt.

(6)      Se https://commission.europa.eu/publications/annual-burden-survey_en .

(7)      Fit for Future-platformen udnytter de nationale, regionale og lokale forvaltningsniveauers og interessenters ekspertise og erfaring. Den består af to grupper: regeringsgruppen (repræsentanter for nationale, regionale og lokale myndigheder fra alle EU-lande og fra Regionsudvalget) og interessentgruppen (eksperter i bedre regulering, der repræsenterer erhvervslivet og ikke-statslige organisationer, samt Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg). Se https://commission.europa.eu/law/law-making-process/evaluating-and-improving-existing-laws/refit-making-eu-law-simpler-less-costly-and-future-proof/fit-future-platform-f4f_da .

(8)       https://commission.europa.eu/publications/adopted-opinions-2022_en .

(9)       https://commission.europa.eu/system/files/2022-12/Final%20opinion%202022_SBGR3_10%20Governments%20interoperability%20strategy_rev.pdf .

(10)       https://commission.europa.eu/system/files/2022-12/Final%20opinion%202022_SBGR2_05%20ELV_rev.pdf .

(11)       https://commission.europa.eu/system/files/2022-12/Final%20opinion%202022_SBGR1_01%20Interconnectivity_rev.pdf .

(12)      RegHub er et netværk af lokale og regionale myndigheder, der har til formål at indsamle erfaringer med gennemførelsen af EU's politikker ved at høre aktører på lokalt plan. Du kan læse mere her: https://portal.cor.europa.eu/reghub/Pages/default.aspx .

(13)      Yderligere oplysninger om RegHub-netværkets arbejde findes i afsnit 2.4 nedenfor.

(14)       https://cor.europa.eu/en/engage/Documents/RegHub/RegHub%20report%20on%2021%20century%20rules.pdf

(15)      Aktiviteterne i Udvalget for Forskriftskontrol præsenteres i dets årsberetninger: https://commission.europa.eu/law/law-making-process/regulatory-scrutiny-board_da#annual-reports .

(16)      SWD (2022) 245 final, arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — konsekvensanalyserapport, der ledsager forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver.

(17)      Kriminelle grupper anvender et komplekst net af bankkonti og skuffeselskaber på tværs af jurisdiktioner for at skjule revisionssporet og kilden til og ejerskabet af midler. Kriminelle angriber angiveligt medlemsstater med svagere systemer til inddrivelse af aktiver. En fornyet indsats i hele EU over for kriminelle organisationers finansielle midler er derfor helt afgørende for en effektiv inddrivelse af instrumenter og udbytte fra strafbart forhold. Det foreslåede direktiv vil lette det grænseoverskridende samarbejde og bidrage til en mere effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

(18)      SWD(2023) 157 final.

(19)      Afsnit 2.2-2.4 i denne rapport er baseret på bidrag fra de respektive EU-institutioner og -organer.

(20)      Europa-Parlamentet og Kommissionen (som registrerede 16 begrundede udtalelser i samme periode) fortolker antallet af begrundede udtalelser forskelligt. En begrundet udtalelse, der vedrører mere end ét forslag fra Kommissionen, tælles af Kommissionen kun som én begrundet udtalelse i statistisk sammenhæng, men for at afgøre, om tærsklen for et "gult/orange kort" er nået for et forslag fra Kommissionen, tæller en sådan begrundet udtalelse som en begrundet udtalelse for hvert af de omfattede forslag. Europa-Parlamentet derimod regner hvert af de omfattede forslag for en begrundet udtalelse. Tærsklerne er fastsat i artikel 7 i protokol nr. 2.

(21)       https://www.parlue2022.fr/content/download/10398/file/37th%20Bi-annual%20Report%20of%20COSAC.pdf?inLanguage=eng-GB .

(22)       https://parleu2022.cz/wp-content/uploads/2022/11/3.-38th-Bi-annual-Report-of-COSAC.pdf .

(23)      Definitionerne af termerne i dette punkt findes i IATE, som er EU's terminologidatabase: https://iate.europa.eu/home .

(24)       https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2022/699463/EPRS_BRI(2022)699463_EN.pdf .

(25)      EUCO dok. 17/18, punkt II/2 og IV/15 og EUCO dok. 13/20, punkt II/4 samt med hensyn til gennemførelsen Rådets dok. ST 11654/21.

(26)      Rådsdokument ST 6232/20, punkt 2 og 12.

(27)      Rådsdokument ST 13026/1/20 REV 1, punkt 3 og 12.

(28)      EUT C 241 af 21.6.2021, s. 13.

(29)      Generalsekretariatet for Rådet modtager ikke systematisk alle udtalelser fra de nationale parlamenter, så antallet af modtagne udtalelser kan variere mellem institutionerne. Se også fodnote 20.

(30)      Det Europæiske Regionsudvalgs resolution — Det Europæiske Regionsudvalgs prioriteter for 2020-2025 — Landsbyer, byer og regioner bringer Europa tættere på borgerne (EUT C 324 af 1.10.2020, s. 8), https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52020XR1392 .

(31)      Begrebet "aktiv nærhed" indebærer, at de nationale parlamenter og lokale og regionale myndigheder yder bidrag i den lovforberedende fase for at hjælpe Kommissionen med at tilpasse sine forslag til den særlige forvaltningskontekst på flere niveauer. Se rapporten om "aktiv nærhed" fra taskforcen om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og "Mindre, men mere effektivt" på: https://ec.europa.eu/info/files/report-task-force-subsidiarity-proportionality-and-doing-less-more-efficiently_da .

(32)       4739_Report State of R and C 2022_EN-N - main page.pdf (europa.eu) .

(33)      Der blev peget på følgende prioriteter: nulforureningspakken (med forslag om integreret vandforvaltning og luftkvalitet), klimaforanstaltningspakken (med certificering af kulstoffjernelse og bæredygtig anvendelse af pesticider), forslaget om multimodale digitale mobilitetstjenester og forslaget om ligestillingsorganer.

(34)      Følgende blev identificeret som "også relevant": digital uddannelse og digitale færdigheder, minimumsindkomst, den europæiske plejestrategi, revision af direktivet om rensning af byspildevand og interoperabilitetsstrategien mellem EU's regeringer.

(35)      Conference on the Future of Europe: Report on the final outcome https://futureu.europa.eu/en/pages/reporting?format=html&locale=en .

(36)      "Active Subsidiarity: Daring more EU democracy – Creating EU added value" ( https://cor.europa.eu/en/events/Pages/10th-subsidiarity-conference.aspx ).

(37)       https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/A-9-2022-0167_DA.html .

(38)      Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433I af 22.12.2020, s. 1).

(39)      Dom af 16. februar 2022 i sag C-157/21, Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet, ECLI:EU:C:2022:98, præmis 241.

(40)      Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser ("EF-fusionsforordningen") (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).

(41)      Dom af 13. juli 2022 i sag T-227/21, Illumina mod Kommissionen, ECLI:EU:T:2022:447, præmis 160. Dommen er blevet appelleret til Domstolen (sag C-611/22 P).

(42)      Ibid, præmis 158.

(43)      Dom af 16. februar 2022 i sag C-157/21, Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet, 16. februar 2022, ECLI:EU:C:2022:98, præmis 354-357.

(44)      Ibid, præmis 358-363. Se også de argumenter, der blev afvist i dommen af 16. februar 2022 i sag C‑156/21, Ungarn mod Europa-Parlamentet og Rådet, ECLI:EU:C:2022:97, præmis 339-346.

(45)      I henhold til protokol nr. 2 kan ethvert nationalt parlament eller kammer i et nationalt parlament senest otte uger efter fremsendelsen af et udkast til lovgivningsmæssig retsakt på Unionens officielle sprog afgive en begrundet udtalelse, hvori det redegør for, hvorfor det mener, at det pågældende udkast ikke er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Se også fodnote 51.

(46)    Dette tal henviser til det samlede antal udtalelser, der er modtaget fra parlamentskamre i henhold til protokol nr. 2. Se også fodnote 20 og bilag 1 for listen over Kommissionens dokumenter, som Kommissionen har modtaget begrundede udtalelser om.

(47)      COM(2021) 803 final.

(48)      COM(2021) 804 final.

(49)       https://commission.europa.eu/strategy-and-policy/priorities-2019-2024_da .

(50)      2020/2220(INL).

(51)      Tærsklen for "gult kort", der udløser en obligatorisk gennemgang af et udkast til retsakt, er nået, når de begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter tegner sig for mindst en tredjedel af alle de stemmer, de har fået tildelt (18 ud af 54). Hvert nationalt parlament har to stemmer. I parlamenter med tokammersystem har hvert kammer én stemme. For udkast til retsakter, der er forelagt i henhold til artikel 76 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, og som omhandler frihed, sikkerhed og retfærdighed, er tærsklen en fjerdedel af stemmerne (14 ud af 54).

(52)      Da forslaget er et udkast til retsakt fra Europa-Parlamentet, reagerer Kommissionen ikke på de betænkeligheder, som de nationale parlamenter har givet udtryk for.

(53)      COM(2022) 457 final.

(54)      COM(2021) 803 final.

(55)      COM(2021) 804 final.

(56)      COM(2021) 805 final.

(57)      569 udtalelser i 2018, 576 i 2017 og 620 i 2016.

(58)    Yderligere oplysninger om mekanismen for kontrol med nærhedsprincippet og den politiske dialog findes på https://ec.europa.eu/info/law/law-making-process/adopting-eu-law/relations-national-parliaments_da . Lovgivningsforslag vedrørende politikker, hvor EU har enekompetence, er ikke underlagt de nationale parlamenters kontrol med anvendelsen af nærhedsprincippet.

(59)    2021: 79 %, 2020: 85 %, 2019: 73 %, 2018: 83 %, 2017: 74 %, 2016: 73 %.

(60)    otte i 2021, 12 i 2020, 17 i 2019 og 10 i 2018.

(61)    Se bilag 3.

(62)    De nationale parlamenter i Estland, Grækenland, Cypern, Letland og Malta.

(63)      COM(2022) 305 final.

(64)      Det ungarske Országgyűlés, det tjekkiske Senát og en fælles udtalelse fra det ungarske Országgyűlés, det tjekkiske Poslanecká sněmovna, det tjekkiske Senát, det slovakiske Národná Rada, det polske Sejm og det polske Senat.

(65)      Den svenske Riksdag.

(66)      COM(2022) 304 final.

(67)      Den svenske Riksdag, det finske Eduskunta, det portugisiske Assembleia da República, det tjekkiske Senát og det tjekkiske Poslanecká sněmovna.

(68)      COM(2021) 811 final.

(69)      COM(2021) 812 final.

(70)      Det tyske Bundesrat, det franske Assemblée nationale, det tjekkiske Senát, det tjekkiske Poslanecká sněmovna, det rumænske Camera Deputaților.

(71)      Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 06/2020 "Bæredygtig bytrafik i EU: Ingen væsentlig forbedring er mulig, hvis ikke medlemsstaterne engagerer sig".

(72)      Som nævnt i strategien for bæredygtig og intelligent mobilitet (COM(2020) 789 final) og den langsigtede vision for EU's landdistrikter (COM(2021) 345 final).

(73)      Rådets henstilling af 16. juni 2022 om sikring af en retfærdig omstilling til klimaneutralitet (2022/C 243/04).

(74)      Rådets henstilling af 16. juni 2022 om individuelle læringskonti (2022/C 243/03).

(75)      Rådets henstilling af 16. juni 2022 om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for livslang læring og beskæftigelsesegnethed (2022/C 243/02).

(76)      COM(2021) 324 final.

(77)      COM(2021) 802 final.

(78)      Det finske Eduskunta.

(79)      Det østrigske Bundesrat, det tyske Bundesrat, det tjekkiske Senát og det italienske Senato della Repubblica.

(80)      Det rumænske Senat, det tjekkiske Senát, det tjekkiske Poslanecká sněmovna, det nederlandske Eerste Kamer og det spanske Cortes Generales.

(81)      COM(2021) 890 final.

(82)      COM(2021) 891 final.

(83)      COM(2022) 209 final.

(84)      Det tjekkiske Poslanecká sněmovna, det tyske Bundesrat, det nederlandske Eerste Kamer, den portugisiske Assembleia da República og det spanske Cortes Generales.

(85)      COM(2021) 762 final.

(86)      Det spanske Cortes Generales, den svenske Riksdag, det tjekkiske Poslanecká sněmovna, det tjekkiske Senát, det italienske Senato della Repubblica, det rumænske Senat, det italienske Camera dei Deputati og det franske Sénat.

(87)      COM(2021) 761 final.

(88)      COM(2021) 851 final.

(89)      Den svenske Riksdag, det tjekkiske Senát, de irske Houses of the Oireachtas, det tyske Bundesrat og det spanske Cortes Generales.

(90)      Det kroatiske Hrvatski Sabor, det nederlandske Tweede Kamer, det franske Sénat, det litauiske Seimas og det portugisiske Assembleia da República sendte udtalelser i 2022, og den svenske Riksdag sendte en udtalelse i slutningen af 2021.

(91)      COM(2021) 645 final. Den svenske Riksdag støttede i sin udtalelse fra december 2021 Kommissionens seks overordnede ambitioner og initiativerne til styrkelse af retsstatsprincippet, det indre marked og fremsynethed. Den pegede på nationale kompetencer på forsvarsområdet. Riksdagen udtrykte desuden særlig interesse for REFIT-programmet og anmodede om mere omfattende oplysninger om REFIT-initiativer. Kommissionen svarede, at dens online REFIT-resultattavle gav et overblik over forenklingsinitiativer og deres status, og henviste også til sin "Fit for Future"-platform. Med hensyn til forsvar bemærkede Kommissionen, at arbejdet med den europæiske forsvarspolitik primært havde til formål at muliggøre EU's fælles forsvarskapacitet, hvilket sikrer større interoperabilitet mellem forsvarsprodukter og gør forskningsudgifterne mere effektive i hele EU.

(92)      Yderligere oplysninger findes i Europa-Parlamentets rapport om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter: http://www.europarl.europa.eu/relnatparl/en/home/annual-reports.html .

(93)    COSAC — hvor Kommissionen har observatørstatus — er det eneste interparlamentariske forum, der er nedfældet i traktaterne (i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i EU). For yderligere oplysninger henvises til: https://secure.ipex.eu/IPEXL-WEB/conferences/cosac .

(94)    Den europæiske parlamentariske uge samler parlamentarikere fra EU-, kandidat- og observatørlande for at drøfte økonomiske, budgetmæssige, miljømæssige og sociale spørgsmål. I 2022 blev det benævnt "EU economic governance from a parliamentary perspective" (EU's økonomiske styring ud fra et parlamentarisk perspektiv) og blev afholdt den 15.-16. marts med et plenarmøde, hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen holdt et vigtigt indlæg ved hjælp af videomeddelelse, et plenarmøde om EU's egne indtægter, et plenarmøde om reformen af stabilitets- og vækstpagten (som kommissær Gentiloni fremsatte indledende bemærkninger til) og en konference på højt plan om genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(95)    Den afholdt sit 10. og 11. møde henholdsvis den 28. februar i Paris og den 25. oktober i Bruxelles. Kommissær Johansson deltog i begge.

(96)    Den interparlamentariske konference om Den Europæiske Unions strategiske økonomiske autonomi med deltagelse af kommissær Thierry Breton (14. marts). Den interparlamentariske konference om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik med deltagelse af den højtstående repræsentant/næstformand Josep Borrell (5. september). Den interparlamentariske konference om stabilitet, økonomisk samordning og styring i EU med deltagelse af ledende næstformand Valdis Dombrovskis (11. oktober).

(97)    Interparlamentarisk udvalgsmøde om den internationale kvindedag 2022 om en ambitiøs fremtid for Europas kvinder efter covid-19 — mental belastning, ligestilling mellem kønnene inden for telearbejde og ulønnet omsorgsarbejde efter pandemien, med deltagelse af næstformand Věra Jourová og kommissær Helena Dalli (3. marts). Interparlamentarisk udvalgsmøde om de første resultater af konferencen om Europas fremtid med deltagelse af næstformand Dubravska Šuica (17. maj). Interparlamentarisk udvalgsmøde om EU's udvidelsespolitik i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine med deltagelse af kommissær Olivér Várhelyi (27. juni). Interparlamentarisk udvalgsmøde om rettighederne for ukrainske kvinder, der flygter fra krigen, med deltagelse af kommissær Nicolas Schmit (12. juli). Interparlamentarisk udvalgsmøde om konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid og de nationale parlamenters rolle i EU med deltagelse af næstformand Dubravska Šuica (26. oktober). Interparlamentarisk udvalgsmøde om evaluering af Eurojusts aktiviteter med deltagelse af kommissær Didier Reynders (30. november). Interparlamentarisk udvalgsmøde om retsstatssituationen i EU med deltagelse af kommissær Didier Reynders (1. december).

(98)      Den 6. oktober med næstformand Margrethe Vestager om nødinstrumentet for det indre marked, den 27. oktober med næstformand Věra Jourová om rapporten om retsstatssituationen og loven om mediefrihed og den 24. november med næstformand Maroš Šefčovič om forbindelserne mellem EU og Det Forenede Kongerige, navnlig for så vidt angår protokollen om Nordirland.

(99)       https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=uriserv:OJ.C_.2022.475.01.0001.01.DAN .

(100)      Se fodnote 51 for de gældende tærskler.

(101)       https://secure.ipex.eu/IPEXL-WEB/download/file/8a8629a88625192f0186270a85610010/Letter%20from%20VP%20Sefcovic.pdf og https://secure.ipex.eu/IPEXL-WEB/download/file/8a8629a88625192f0186270b8cca0011/Annex%20-%20Reply%20to%20the%20LXVIII%20COSAC%20Contribution.pdf (foreligger kun på engelsk).

(102)       https://www.eduskunta.fi/EN/valiokunnat/tulevaisuusvaliokunta/Pages/The-World-Summit-of-the-Committees-of-the-Future.aspx .

(103)      Nogle af de emner, der blev drøftet, var teknologiens rolle med hensyn til at opnå en mere miljøvenlig og lige udvikling, behovet for tværnational regulering af digitale virksomheder og brugen af algoritmer samt betydningen af parlamentarisk samarbejde om proaktiv beslutningstagning.

(104)       https://www.ipu.org/impact/democracy-and-strong-parliaments/global-parliamentary-report/global-parliamentary-report-2022-public-engagement-in-work-parliament .

(105)     http://portal.cor.europa.eu/subsidiarity/regpex/Pages/default.aspx . Yderligere oplysninger om Regionsudvalgets aktiviteter vedrørende kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet findes i afsnit 2.4.

(106)    Yderligere oplysninger om Fit for Future og RegHub findes i afsnit 2.1 og 2.4.

(107)      De regionale parlamenter i: Flandern, Vallonien, hovedstadsregionen Bruxelles og det tysksprogede fællesskab i Belgien (Belgien), Bayern, Thüringen og Baden-Württemberg (Tyskland), Balearerne, Baskerlandet, Extremadura og Navarra (Spanien), Emilia-Romagna og Aostadalen (Italien), Oberösterreich (Østrig), Subcarpathi (Polen) og: det interregionale parlamentarikerråd [Saarland og Rheinland-Pfalz (Tyskland), Grand Est (Frankrig), Luxembourg (Luxembourg), Vallonien, Føderationen Vallonie-Bruxelles og det tysksprogede fællesskab i Belgien (Belgien)]. Det regionale parlament i Bayern udarbejdede over 50 % af disse resolutioner (37). Derudover var de regionale parlamenter fra Balearerne (11 resolutioner), Baskerlandet (6 resolutioner) og Thüringen (4 resolutioner) særligt aktive.

(108)      "En europæisk strategi for universiteter" (COM(2022) 16 final), "Bæredygtige kulstofkredsløb" (COM(2021) 800 final), "Den nye EU-ramme for mobilitet i byerne" (COM(2021) 811 final), "REPowerEU-planen" (COM(2022) 230 final), "EU's resultattavle for retlige anliggender 2022" (COM(2022) 234 final), "EU's strategi for solenergi" (COM(2022) 221 final) og det europæiske borgerinitiativ "Minority SafePack — en million underskrifter for mangfoldighed i Europa".

(109)      "Gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame" (COM(2021) 731 final), "EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv" (COM(2021) 615 final), "Brobygning med henblik på et effektivt europæisk samarbejde inden for de videregående uddannelser" (COM(2022) 17 final), "Unionens retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet" (COM(2021) 812 final), "Operationelt politisamarbejde" (COM(2021) 780 final), industrielle emissioner og deponering af affald (COM(2022) 156 final), "Regler til forebyggelse og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn" (COM(2022) 209 final), "Bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler" (COM(2022) 305 final), "Oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked (europæisk retsakt om mediefrihed)" (COM(2022) 457 final) og "Koordineret tilgang fra Unionens side til styrkelse af kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed" (COM(2022) 551 final).

(110)      Bayerns regionale parlament: forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og valgbarhed ved kommunale valg for unionsborgere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er statsborgere (COM(2021) 733 final), forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af miljøet (COM(2021) 851 final) og forslag til Rådets direktiv om fastsættelse af regler om et fradrag til reduktion af skævvridningen mellem gæld og egenkapital og om begrænsning af fradragsretten for renter i forbindelse med selskabsskat (COM(2022) 216 final) og om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af en fælles ramme for medietjenester i det indre marked (europæisk retsakt om mediefrihed) (COM(2022) 457 final) (Thüringens regionale parlament udtrykte også betænkeligheder vedrørende sidstnævnte).

(111)      Bayerns regionale parlament indsendte bidrag til mere end 20 offentlige høringer om initiativer under en række forskellige politikker.

(112)      Det flamske parlament afgav udtalelser om "Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025" (COM(2020) 698 final), et forslag til forordning om Eurojust for så vidt angår bevismateriale vedrørende folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser, "Det europæiske semester 2022 — forårspakken" (COM(2022) 600 final) og tre initiativudtalelser om: folkeafstemningerne i Ukraine, Masha Aminis død og menneskerettighedssituationen i Iran og den humanitære krise på Afrikas Horn. Ifølge erklæring nr. 51 til traktaterne er det flamske parlament en del af det belgiske nationale parlamentariske system. I henhold til en samarbejdsaftale fra 2017 mellem de nationale og regionale parlamenter i Belgien sendes udtalelser fra regionale parlamenter gennem sekretariatet for Formandskonferencen for parlamentariske forsamlinger med en tale i det belgiske Sénat/Senaat. Kommissionen registrerede dem teknisk set derfor som udtalelser fra det belgiske Sénat/Senaat og sendte svar gennem sidstnævnte.

(113)      I 2022 mødtes kommissær Olivér Várhelyi med det regionale parlament i Flandern (Belgien, den 11. maj 2022) for at drøfte EU's naboskabs- og udvidelsespolitik.

(114)    Se fodnote 99 og 101 vedrørende COSAC-bidraget og Kommissionens svar.

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 12.10.2023

COM(2023) 640 final

BILAG

til

BERETNING FRA KOMMISSIONEN

ÅRSRAPPORT 2022
OM ANVENDELSEN AF NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET OG OM FORBINDELSERNE MED DE NATIONALE PARLAMENTER

BILAG 1

Liste over udkast til lovgivningsmæssige retsakter, som de nationale parlamenter har afgivet begrundede udtalelser om 1   
i 2022 vedrørende overholdelse af nærhedsprincippet

BILAG 2

Antal udtalelser til Kommissionen i 2022 pr. nationalt parlament/kammer (politisk dialog og proceduren for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet)

BILAG 3

Dokumenter, der foranledigede det største antal udtalelser 5 til Kommissionen i 2022 (politisk dialog og mekanismen for kontrol med overholdelsen af nærhedsprincippet)

(1)      For en forklaring af de begrundede udtalelsers art henvises til fodnote 44 i hovedrapporten.

(2)      En forklaring af stemmerne i forbindelse med kontrollen med nærhedsprincippet findes i fodnote 53 i hovedrapporten.

(3)    Begge tjekkiske kamre afgav hver én udtalelse, der dækkede både COM(2021) 803 final og COM(2021) 804 final.

(4)      Herunder udtalelser som led i den "politiske dialog" og begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter.

(5)      Tabellen viser alle dokumenter, som var genstand for mindst fem udtalelser.

(6)      Herunder udtalelser som led i den "politiske dialog" og begrundede udtalelser fra de nationale parlamenter.

(7)    Forslaget til en europæisk retsakt om mediefrihed udløste fire begrundede udtalelser plus otte udtalelser inden for rammerne af den politiske dialog, herunder en initiativudtalelse forud for offentliggørelsen af forslaget.