EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.6.2025

COM(2025) 341 final

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om godkendelse af Østrigs nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om godkendelse af Østrigs nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, 

som henviser til forordning (EU) 2024/1263, særlig artikel 17, 

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen, og 

som tager følgende i betragtning: 

GENERELLE BETRAGTNINGER

(1)Den 30. april 2024 trådte en reformeret ramme for økonomisk styring i EU i kraft. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning 1 udgør sammen med den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud 2 og det ændrede rådsdirektiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetrammer 3 de væsentligste elementer i den reformerede ramme for økonomisk styring i EU. Rammens formål er at sikre holdbarhed af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst gennem reformer og investeringer. Den fremmer det nationale ejerskab og lægger vægt på det mellemfristede sigt, samtidig med at der fokuseres på en effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne.  

(2)De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, som medlemsstaterne forelægger Rådet og Kommissionen, er det centrale element i den nye ramme for økonomisk styring. Planerne skal opfylde to mål, nemlig i) sikre, at den offentlige gæld ved udgangen af tilpasningsperioden er på en troværdig nedadgående kurs eller forbliver på et forsvarligt niveau, og at det offentlige underskud nedbringes og fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt, og ii) sikre, at der gennemføres reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer EU's fælles prioriteter. Med henblik herpå skal hver plan indeholde et mellemfristet tilsagn om en nettoudgiftskurs 4 , som reelt skaber en budgetmæssig begrænsning i hele planens varighed, der dækker en periode på fire eller fem år (afhængigt af den berørte medlemsstats normale valgperiode). Derudover skal der i planen redegøres for, hvordan medlemsstaten vil sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger (herunder dem, der vedrører proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, hvis det er relevant), og hvordan medlemsstaten vil håndtere Unionens fælles prioriteter. Perioden for finanspolitisk tilpasning dækker fire år og kan forlænges med op til tre år, hvis medlemsstaten giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer, der opfylder kriterierne i forordning (EU) 2024/1263.  

(3)Når planen er forelagt, skal Kommissionen vurdere, om den opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.  

(4)På grundlag af en henstilling fra Kommissionen skal Rådet derefter vedtage en henstilling med henblik på at fastsætte den pågældende medlemsstats nettoudgiftskurs og, hvor det er relevant, godkende det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode. 

BETRAGTNINGER VEDRØRENDE ØSTRIGS NATIONALE MELLEMFRISTEDE PLAN FOR FINANS- OG STRUKTURPOLITISKE TILTAG

(5)Den 13. maj 2025 forelagde Østrig sin nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for Rådet og Kommissionen. Planen blev forelagt, efter at den frist, der er fastsat i artikel 36 i forordning (EU) 2024/1263, var blevet forlænget efter aftale med Kommissionen i betragtning af Østrigs begrundelse, nemlig at forhandlingerne om dannelsen af en ny regering efter parlamentsvalget i Østrig den 29. september 2024 tog længere tid end oprindeligt antaget.

Forløb forud for forelæggelse af planen

(6)Den 18. december 2024 meddelte Kommissionen i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2024/1263 Østrig en referencekurs 5 . Kommissionen offentliggjorde referencekursen den 13. maj 2025 6 . Referencekursen er risikobaseret og sikrer, at den offentlige gæld senest ved udgangen af den finanspolitiske tilpasningsperiode, forudsat at der ikke træffes yderligere budgetforanstaltninger efter tilpasningsperioden, er på en troværdig nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt, og at det offentlige underskud bringes ned under 3 % af BNP i tilpasningsperioden og fastholdes under denne referenceværdi på mellemlang sigt. Det mellemlange sigt er defineret som en periode på 10 år efter tilpasningsperiodens afslutning. I overensstemmelse med artikel 6, litra d), og artikel 7 og 8 i forordning (EU) 2024/1263 er referencekursen også i overensstemmelse med underskudsbenchmarket, sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed og sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed.

Referencekursen for Østrig, som er baseret på Kommissionens antagelser og tager udgangspunkt i en syvårig tilpasningsperiode, tilsiger, at nettoudgifterne ikke stiger med mere end de værdier, der fremgår af tabel 1. Det svarede til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 2,3 % i løbet af tilpasningsperioden (2025-2031) og på 2,2 % i den periode, som planen dækker (2025-2029).

Tabel 1: Referencekurs, som Kommissionen meddelte Østrig den 18. december 2024

Kilde: Kommissionens beregninger.

(7)I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) 2024/1263 førte Østrig og Kommissionen en teknisk dialog fra marts til maj 2025. Dialogen vedrørte hovedsagelig Østrigs påtænkte nettoudgiftskurs og de underliggende antagelser herfor, det påtænkte sæt af reform- og investeringstilsagn, der skal ligge til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden (såsom reformer, der øger den effektive pensionsalder og øger arbejdsmarkedsdeltagelsen), såvel som de reformer og investeringer, der påtænkes gennemført som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og på Unionens fælles prioriteter med hensyn til en retfærdig grøn og digital omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed, energisikkerhed og opbygning af forsvarskapacitet.

(8)I juni 2024 og marts 2025 indledte Østrig i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, og artikel 36, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2024/1263 en høringsproces med civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, regionale myndigheder og andre relevante interessenter.

(9)Planen blev forelagt det nationale parlament den 13. maj 2025 og blev efterfølgende drøftet i de parlamentariske udvalg.

Andre relevante procedurer

(10)Den [dato] fastslog Rådet sammen med denne henstilling om godkendelse af den nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, efter henstilling fra Kommissionen, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Østrig som følge af manglende overholdelse af underskudskriteriet, og vedtog en henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF om at bringe situationen med det uforholdsmæssigt store offentlige underskud i Østrig til ophør 7 . Den samtidige vedtagelse af disse henstillinger sikrer overensstemmelse mellem de anbefalede tilpasningsstier.

(11)Den 13. maj 2025 forelagde Østrig sit udkast til budgetplaner for årene 2025-2026. Kommissionen vedtog en udtalelse om nævnte udkast til budgetplaner den 23. juni 2025 8 .

(12)Den [dato] rettede Rådet en række landespecifikke henstillinger til Østrig som led i det europæiske semester 9 .

SAMMENDRAG AF PLANEN OG KOMMISSIONENS VURDERING HERAF

(13)I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2024/1263 har Kommissionen foretaget følgende vurdering af planen:

Kontekst: makroøkonomisk og finanspolitisk situation og udsigter

(14)Den økonomiske aktivitet i Østrig faldt med 1,0 % i 2024, drevet af faldende investeringer og stagnerende forbrug. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 forventes økonomien at falde med 0,3 % i 2025 i en situation med faldende investeringer og negativ nettoeksport. I 2026 forventes det reale BNP at stige med 1,0 %, idet privatforbruget styrkes og investeringsvæksten bliver positiv. I prognoseperioden (2025-2026) forventes væksten i potentielt BNP i Østrig at være afdæmpet med 0,3 % i gennemsnit som følge af svage investeringer, demografiske ændringer og stagnerende totalfaktorproduktivitet. Arbejdsløsheden lå på 5,2 % i 2024 og vil ifølge Kommissionens fremskrivninger være på 5,3 % i 2025 og 5,2 % i 2026. BNP-deflatoren forventes at stige fra 3,1 % i 2024 til 3,5 % i 2025 og at falde til 2,2 % i 2026.

(15)Hvad angår den finanspolitiske udvikling udgjorde Østrigs offentlige underskud i 2024 4,7 % af BNP. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 forventes det at falde til 4,4 % af BNP i 2025 og yderligere til 4,2 % af BNP i 2026. Kommissionens forårsprognose 2025 omfatter de vigtigste konsolideringsforanstaltninger i Østrigs budgetforslag for 2025 og 2026, som regeringen foreslog det nationale parlament i maj 2025. Den offentlige gæld udgjorde 81,8 % af BNP ved udgangen af 2024. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2025 ventes gældskvoten at stige til 84,0 % af BNP ved udgangen af 2025 og til 85,8 % af BNP ved udgangen af 2026. Kommissionens finanspolitiske prognose tager ikke hensyn til de politiktilsagn, der er indeholdt i den mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, før de er understøttet af tilstrækkeligt specificerede konkrete politiske foranstaltninger, som er bekendtgjort på troværdig vis.

Nettoudgiftskurs og væsentligste makroøkonomiske antagelser i planen

(16)Østrigs nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker perioden 2025-2029 og beskriver en finanspolitisk tilpasning over syv år.

(17)Planen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2024/1263.

(18)Planen indeholder et tilsagn om en nettoudgiftskurs som angivet i tabel 2, hvilket svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 2,3 % mellem 2025 og 2029. Derudover giver Østrig tilsagn om at gennemføre et sæt reformer og investeringer med henblik på at opnå en forlængelse af tilpasningsperioden til syv år (2025-2031), i hvilken periode den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne er planlagt til 2,3 %. Den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, der er angivet i planen for tilpasningsperioden (2025-2031), svarer stort set til referencekursen som meddelt af Kommissionen den 18. december 2024. I planen antages det, at væksten i potentielt BNP vil stige til 1,1 % i 2025 fra 0,4 % i 2024 og derefter forblive stabil på 1,1 %. Samtidig ventes vækstraten for BNP-deflatoren ifølge planen at falde til 2,4 % i 2025 og til 2 % i 2026 fra 3,1 % i 2024, før den stiger en smule til 2,1 % i 2027 til 2029.

Tabel 2: Nettoudgiftskurs og væsentligste antagelser i Østrigs plan

Kilde: Østrigs mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og Kommissionens beregninger. 

Betydning af planens tilsagn vedrørende nettoudgifterne for den offentlige gæld

(19)Hvis den nettoudgiftskurs, der er givet tilsagn om i planen, og de underliggende antagelser realiseres, vil den offentlige gæld ifølge planen i første omgang stige indtil 2028, hvor den forventes at toppe på 86,8 % af BNP. Fra 2029 og fremefter forventes den at falde gradvist med gennemsnitligt 0,8 procentpoint af BNP indtil udgangen af tilpasningsperioden i 2031, jf. nedenstående tabel. På mellemlang sigt vil gælden fortsætte med at falde, forventeligt med 1,3 procentpoint af BNP om året, og nå ned på 71,2 % af BNP i 2041.

Tabel 3: Udvikling i offentlig gæld og saldo ifølge Østrigs plan

Kilde: Østrigs mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.

Ifølge planen vil den offentlige gældskvote således være på en nedadgående kurs ved udgangen af tilpasningsperioden (2031). Dette er troværdigt, da gælden – ud fra planens antagelser – ifølge alle deterministiske stresstest i Kommissionens gældsholdbarhedsanalyse forventes at falde i løbet af de 10 år, der følger efter tilpasningsperioden, og de stokastiske fremskrivninger peger i retning af, at gælden med tilstrækkelig stor sandsynlighed vil falde. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med kravet til gælden som fastsat i artikel 6, litra a), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.  

Betydning af planens tilsagn vedrørende nettoudgifterne for den offentlige saldo 

(20)Baseret på nettoudgiftskursen og antagelserne i planen vil det offentlige underskud fortsat være højt på 4,7 % af BNP i 2025 og begynde at falde gradvist fra 2026. Det forventes, at underskuddet ikke længere vil overstige referenceværdien på 3 % af BNP i 2028, og det forventes at fortsætte med at falde i hele tilpasningsperioden.

Ifølge planen vil den offentlige saldo således ikke overstige referenceværdien på 3 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2031).

Samtidig vil det offentlige underskud ikke overstige 3 % af BNP i de 10 år, der følger efter tilpasningsperioden (dvs. frem til 2041).

På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med kravet til underskuddet som fastsat i artikel 6, litra b), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.  

Tidsprofil for den finanspolitiske tilpasning 

(21)Den finanspolitiske tilpasning, der er beskrevet i planen – målt som den årlige ændring i den strukturelle primære saldo – har en stort set lineær tidsprofil som krævet i henhold til artikel 6, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. Samtidig er den finanspolitiske tilpasning i planens første fem år lidt mere end proportional med den samlede tilpasningsindsats.
På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen mod udskydelse som fastsat i artikel 6, litra c), i forordning (EU) 2024/1263.

Tabel 4: Udvikling i strukturel primær saldo ifølge Østrigs plan

Kilde: Østrigs mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.

Planens overensstemmelse med proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

(22)Den nettoudgiftskurs, der er anført i planen, er i overensstemmelse med kravene i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (navnlig den årlige strukturelle minimumstilpasning, der er fastsat som benchmark i artikel 3, stk. 4, tredje afsnit, i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97).

Planens overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed 

(23)Kravet under den forebyggende del som fastsat i artikel 8 i forordning (EU) 2024/1263 om sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed, som tager sigte på at sikre en fælles margen i forhold til referenceværdien for underskud på 3 % af BNP, gælder for Østrig fra og med 2029, da underskuddet efter planen ikke længere vil overstige 3 % af BNP fra og med 2028. For at sikre en fælles strukturel modstandsdygtighedsmargen på 1,5 % bør den årlige tilpasning af den strukturelle primære saldo i henhold til artikel 8 i forordning (EU) 2024/1263 ikke være under 0,25 procentpoint af BNP i 2029, 2030 og 2031, hvis det strukturelle underskud har ligget over 1,5 % af BNP i det foregående år. Den finanspolitiske tilpasning, der følger af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen, udgør 0,5 % af BNP i 2029 til 2031. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed.

Planens overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed

(24)Eftersom den offentlige gæld ifølge planen vil ligge mellem 60 % og 90 % af BNP i tilpasningsperioden, skal gældskvoten i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2024/1263 falde med mindst 0,5 procentpoint i gennemsnit om året, indtil gælden når ned under 60 %. Dette gennemsnitlige fald er beregnet over perioden 2029‑2031, dvs. fra det år, hvor proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud vil blive ophævet ifølge planen, og udgør 0,8 procentpoint. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed.

Makroøkonomiske antagelser i planen

(25)Planen er baseret på en række antagelser, der adskiller sig fra Kommissionens antagelser som meddelt Østrig den 18. december 2024. Planen bygger navnlig på forskellige antagelser for fire variabler, nemlig udgangspositionen (med hensyn til den strukturelle primære saldo, den offentlige saldo, de primære udgifters andel af BNP og den offentlige gæld), væksten i potentielt BNP, realvæksten i BNP og BNP-deflatoren. Disse forskelle i antagelserne vurderes nedenfor.

De forskelle i antagelserne, der har den største indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, er anført nedenfor sammen med en særskilt vurdering af hver enkelt forskel.

-Planen anvender de endelige data for 2024 som udgangsposition. I 2024 var den strukturelle primære saldo på -2,4 % af BNP, den offentlige saldo på -4,7 % af BNP, den offentlige gæld på 81,8 % af BNP og de primære udgifters andel af BNP på 54,8 %. Dette bidrager ifølge planen til en lavere gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne i tilpasningsperioden end antaget af Kommissionen. Referencekursen var baseret på Kommissionens efterårsprognose 2024, som anslog den strukturelle primære saldo til -1,3 % af BNP, den offentlige saldo til -3,6 % af BNP, gældsniveauet til 79,5 % af BNP og de primære udgifters andel af BNP til 52,9 %. Østrig anvender de seneste tilgængelige data, og denne forskel er behørigt begrundet.

-I planen forudsættes der en udjævnet potentiel outputvækst i perioden 2025-2041. Sammenlignet med Kommissionens antagelser øger dette den potentielle vækst i tilpasningsperioden og bidrager derfor til en højere gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne. Skøn over uobserveret potentiel vækst er følsomme over for konjunkturudviklingen, og det er plausibelt, at recessionen i Østrig siden 2023 medfører en nedadgående skævhed i den anslåede potentielle vækst. Muligheden for at anvende alternative potentielle vækstantagelser er i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1, litra f), i forordning (EU) 2024/1263, forudsat at den kumulative vækst i fremskrivningsperioden (dvs. frem til 2041) stort set er i overensstemmelse med Kommissionens antagelser, hvilket er tilfældet i planen. Denne antagelse anses derfor for behørigt begrundet.

-I planen antages det, at realvæksten i BNP er lavere end antaget i referencekursen. Dette skyldes de forværrede makroøkonomiske udsigter. Den seneste prognose fra den uafhængige finanspolitiske institution WIFO, som finansministeriet baserer sin budgetplanlægning på, omfatter imidlertid en finanspolitisk konsolideringsindsats på 1,2 % af BNP i 2025. Med henblik på planen er det nødvendigt at udlede den basisvækstrate, der ville have fundet sted uden denne finanspolitiske konsolideringsindsats. Med henblik herpå anvendte Østrig Kommissionens finanspolitiske standardmultiplikator på 0,75 på den finanspolitiske konsolideringsindsats i procent af BNP og tilføjede dette til vækstraten. Dette resulterer i en basisvækstrate på 0,6 % i 2025 uden finanspolitisk konsolidering, hvilket stadig er under den vækstrate, der antages for referencekursen. I planen forpligter Østrig sig til en finanspolitisk tilpasning på 0,5 % i 2025, hvilket forventes at sænke realvæksten i BNP (baseret på den finanspolitiske standardmultiplikator på 0,75) til 0,2 %. En ændring af realvæksten i BNP har ingen direkte indvirkning på væksten i nettoudgifterne. Alt taget i betragtning anses denne antagelse for at være behørigt begrundet.

-I planen antages det, at BNP-deflatoren er 0,1 procentpoint højere i 2025 og 2026 end antaget i referencekursen. Dette bidrager til en højere gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne i tilpasningsperioden ifølge planen end ud fra Kommissionens antagelser. Denne forskel skyldes højere inflationsforventninger i de seneste prognoser. I Kommissionens forårsprognose 2025 forudsættes en betydeligt højere vækst i BNP-deflatoren i 2025 og 2026 end antaget i planen. Denne antagelse anses derfor for behørigt begrundet.

Overordnet set fører alle forskellene i antagelserne samlet set til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne i planen, der stort set er i overensstemmelse med referencekursen. Kommissionen vil tage hensyn til ovenstående vurdering af planens antagelser i fremtidige vurderinger af overholdelsen af nettoudgiftskursen.

Den finanspolitiske strategi i planen

(26)Ifølge den vejledende finanspolitiske strategi i planen vil tilsagnene vedrørende nettoudgifterne blive opfyldt ved hjælp af både udgiftsbegrænsninger og indtægtsstigninger. I planen beskrives en konsolidering på 6,4 mia. EUR (1,3 % af BNP) i 2025 og yderligere 2,3 mia. EUR (0,4 % af BNP) i 2026 i overensstemmelse med udkastet til budgetplaner for 2025 og 2026. Mens nettoudgiftskursen i planen omfatter en stort set lineær tilpasningsforpligtelse, skitserer den finanspolitiske strategi en fremrykket finanspolitisk tilpasning. På indtægtssiden omfatter dette skatteforanstaltninger, bidrag fra statsejede virksomheder, der er en del af den offentlige sektor, en stigning i udbyttebetalinger fra statsejede virksomheder, der ikke er en del af den offentlige sektor, og yderligere sociale bidrag, der vil beløbe sig til i alt 2,0 mia. EUR i 2025 og yderligere 1,6 mia. EUR i 2026. På udgiftssiden omfatter foranstaltningerne administrative besparelser, reduktion af subsidier og strukturreformer, som vil beløbe sig til 5,0 mia. EUR i 2025 og yderligere 1,7 mia. EUR i 2026. Forbundsregeringen planlægger også at investere 0,6 mia. EUR i 2025 og yderligere 1,0 mia. EUR i 2026 for at sætte skub i økonomien og tackle udfordringer på områder som beskæftigelse, sundhedspleje, bæredygtighed, uddannelse og integration. Desuden indeholder det budget, som det nationale parlament vedtog den 18. juni 2025, en specifikation af de politiske foranstaltninger, der skal føre til opfyldelsen af tilsagnene vedrørende nettoudgifterne i 2025 og 2026 10 . Specifikationen af de politiske foranstaltninger, der skal gennemføres derefter, skal bekræftes eller justeres og kvantificeres i de årlige budgetter.

Det sæt af reform- og investeringstilsagn i planen, som ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode

(27)I planen giver Østrig tilsagn om at gennemføre et sæt af 14 reformer og investeringer til forbedring af den potentielle vækst og den finanspolitiske holdbarhed som grundlag for at forlænge den finanspolitiske tilpasningsperiode fra fire til syv år.

Dette sæt af reformer og investeringer består af et tilsagn fra genopretnings- og resiliensplanen med yderligere specifikationer samt adskillige nye reformer og investeringer. Dette omfatter følgende foranstaltninger (se også bilag II):

-Reform og investeringer i uddannelse: Det første trin i foranstaltningen er en forpligtelse under genopretnings- og resiliensplanen, der er knyttet til komponent 3 (videnbaseret genopretning), som omfatter ikrafttrædelsen af lovgivningen om fastsættelse af kriterier for specificering af skolernes socioøkonomiske referencescenario. I et næste trin vil en socialt indekseret "mulighedsbonus" yde målrettet støtte til individuelle skoler. På grundlag af de kriterier, der er fastsat under første trin, vil der blive stillet yderligere midler til rådighed på skoleniveau, og de vil blive ledsaget af løbende overvågning. De vigtigste skridt forventes at blive gennemført i fjerde kvartal 2028 efter gennemførelsen af foranstaltningen i genopretnings- og resiliensplanen i fjerde kvartal 2025 og tildelingen af finansiering i fjerde kvartal 2026.

-Reform af sundhedssystemet: Reformen har til formål at bidrage til et bæredygtigt sundhedssystem ved at øge sygesikringsbidraget for pensionister fra 5,1 % til 6 %. Loven forventes gennemført i tredje kvartal 2025.

-Reformer af pensionssystemet: Reformerne har til formål at hæve den faktiske pensionsalder og bidrage til pensionssystemets bæredygtighed: i) reformen af den første pensionsforhøjelse ("Aliquotierung") forenkler beregningen af den første pensionsforhøjelse til 50 % af tilpasningen uanset pensionsmåneden i det foregående år og forventes at blive gennemført senest i første kvartal 2026, og ii) reformen af efterløn ("korridorpension") strammer berettigelsesbetingelserne ved at hæve minimumspensionsalderen og de krævede bidragsår og forventes at blive gennemført fuldt ud senest i første kvartal 2029.

-Reformer og investeringer i børnepasning af høj kvalitet: Foranstaltningen indfører et andet obligatorisk børnepasningsår i børnehaven og udvider det eksisterende investeringsstøttesystem for kommuner til at omfatte børnepasningsfaciliteter. Foranstaltningen forventes gennemført i tredje kvartal 2027.

-Reformer og investeringer på arbejdsmarkedet: Foranstaltningerne har til formål at styrke arbejdsmarkedet gennem i) oprettelse af en efterfølgerordning til uddannelsesorlov, der har til formål at skabe muligheder for livslang læring, især for lavtuddannede (denne foreslåede reform erstatter en tidligere udgave af uddannelsesorlov, som blev afskaffet i marts 2025, og forventes gennemført senest i andet kvartal 2026), ii) reformen og digitaliseringen af det "rød-hvid-røde" kort, som regulerer tredjelandsstatsborgeres adgang til arbejdsmarkedet, og som forventes gennemført senest i første kvartal 2028, og iii) en reform af reglerne for supplerende indkomst i arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet, der har til formål at skabe et incitament til hurtigere overgang fra arbejdsløshed til fuldtidsbeskæftigelse, og som forventes gennemført senest i første kvartal 2026.

-Reformer af skattesystemet: Disse foranstaltninger har til formål at forbedre fordelingen af skattebyrden gennem i) en forhøjelse af spilleafgiften på lotterier, ii) en forhøjelse af koncessions- og spilleafgiften på elektroniske lotterier, iii) harmonisering af beskatningen af aktiehandler i forbindelse med skat på overdragelse af fast ejendom, iv) indførelse af en afgift for ny zoneinddeling på salg af jord og v) en forhøjelse af stiftelsesafgiften. Foranstaltningerne forventes gennemført i første kvartal 2026.

-Reform af forskning og udvikling: Reformen vil gøre det muligt at indregne internt genererede immaterielle aktiver i en virksomheds balance under særlige omstændigheder, hvilket vil forbedre adgangen til finansiering for innovative virksomheder, navnlig nystartede virksomheder. Foranstaltningen forventes gennemført i første kvartal 2029.

(28)I overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1263 er hvert af de reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, tilstrækkeligt detaljerede, frontloadede, tidsbundne og verificerbare.

(29)De tilsagn, der er givet i genopretnings- og resiliensplanen, og som ligger til grund for forlængelsen, omfatter væsentlige reformer og investeringer, der har til formål at forbedre den finanspolitiske holdbarhed og øge økonomiens vækstpotentiale. Derudover giver Østrig tilsagn om at fortsætte reformindsatsen i den periode, som den mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker, og at opretholde niveauerne for nationalt finansierede investeringer, der er realiseret i den periode, som genopretnings- og resiliensplanen dækker (se tabel 5 nedenfor). Der vil blive ført tilsyn med dette tilsagn gennem hele planens gennemførelse. Der kan således tages hensyn til de tilsagn, der er givet i genopretnings- og resiliensplanen, med henblik på forlængelsen af tilpasningsperioden, jf. artikel 36, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2024/1263.

(30)Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, forventes at forbedre potentialet til vækst og modstandsdygtighed i Østrigs økonomi på en bæredygtig måde som krævet i henhold til artikel 14, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2024/1263. Planen indeholder kvantitative skøn, hvoraf det fremgår, at reformerne vil øge det potentielle BNP på mellemlang sigt med 0,8 %. Pensionsreformerne vil hæve den faktiske pensionsalder, og planen anslår, at den vil kunne holde 11 000 personer i arbejdsstyrken i længere tid. Reformerne og investeringerne på arbejdsmarkedet forventes at øge erhvervsfrekvensen og styrke arbejdsstyrken. Reformen af "rød-hvid-rød"-kortet skønnes at føre til en stigning i arbejdsstyrken på yderligere 10 000 personer. Reformen af reglerne for supplerende indkomst i arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet har til formål at skabe bedre incitamenter til at tage beskæftigelse. Dette forventes at have en direkte indvirkning på det potentielle BNP allerede i løbet af tidshorisonten for planen. Desuden forventes foranstaltninger med fokus på erhvervsuddannelse at gavne arbejdsproduktiviteten. Foranstaltningen til støtte for udgifter til forskning og udvikling forventes at støtte totalfaktorproduktiviteten på mellemlang sigt. Reformer og investeringer i uddannelse og børnepasning forventes at have en positiv kortsigtet virkning, der forbedrer forældrenes, og navnlig mødrenes, deltagelse på arbejdsmarkedet. Desuden vil bedre uddannelse af børn på lang sigt være til gavn for samfundet og økonomien. Reformer på skatte- og sundhedsområdet har til formål at forbedre den finanspolitiske holdbarhed. Antagelserne om den forventede væksteffekt af de reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse, forekommer forsigtige og troværdige.

(31)Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, forventes at støtte finanspolitisk holdbarhed som krævet i artikel 14, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2024/1263. Regeringen forventer en samlet direkte finanspolitisk virkning af reform- og investeringspakken på 0,4 % af BNP i 2029. Den største direkte finanspolitiske virkning forventes fra gennemførelsen af foranstaltninger vedrørende social sikring, som også bidrager til at imødegå de risici for den finanspolitiske holdbarhed, som Europa-Kommissionen identificerede i sin landerapport for 2025 om Østrig. Regeringen forventer at opnå en direkte finanspolitisk virkning på 0,1 % af BNP ved at øge socialsikringsbidragene for pensionister, 0,2 % af BNP ved at hæve den faktiske pensionsalder og mindre end 0,1 % af BNP ved at begrænse indekseringen af pensioner til 50 % i det første år efter pensionering. Desuden forventes indførelsen af en ny form for uddannelsesorlov og en reform af reglerne for supplerende indkomst i arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet at skabe en direkte finanspolitisk virkning på mindre end 0,1 % af BNP senest i 2029 gennem besparelser på sociale overførsler og højere skatteindtægter som følge af forbedret beskæftigelse. Foranstaltninger på beskatningsområdet forventes at bidrage til at lukke smuthuller og skabe en direkte finanspolitisk virkning på 0,1 % af BNP senest i 2029. Andre foranstaltninger inden for børnepasning og uddannelse har til formål at støtte udbuddet af arbejdskraft og forbedre uddannelsesresultaterne. Disse foranstaltninger er også en del af den finanspolitiske konsolideringspakke, som Østrig i øjeblikket gennemfører, som nævnt ovenfor i forbindelse med fremlæggelsen af den finanspolitiske strategi.

(32)Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, understøtter EU's fælles prioriteter som krævet i artikel 14, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. Adskillige foranstaltninger forventes at bidrage til social og økonomisk modstandsdygtighed i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder. Reformen af sygesikringsbidragene forventes at forbedre sundhedssystemets modstandsdygtighed og bæredygtighed, mens pensionsreformen forventes at øge den faktiske pensionsalder til gavn for udbuddet af arbejdskraft og pensionssystemets langsigtede bæredygtighed. Reformer inden for børnepasning af høj kvalitet og på arbejdsmarkedet forventes at bidrage til beskæftigelsen. Skattereformer forventes at forbedre fordelingen af skattebyrden. Desuden forventes reformen inden for forskning og udvikling at bidrage til alle EU's fælles prioriteter, herunder også en retfærdig grøn og digital omstilling, energisikkerhed og forsvarskapacitet, ved at støtte virksomhedernes evne til at rejse penge til forskning og udvikling og opskalere aktiviteter.

(33)Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, efterkommer de relevante 11 landespecifikke henstillinger, der er udstedt som led i det europæiske semester, som krævet i artikel 14, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2024/1263. Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse, imødekommer navnlig de landespecifikke henstillinger vedrørende:

-Aktive arbejdsmarkedspolitikker, incitamenter til at arbejde og arbejdsmarkedsdeltagelse og færdigheder (landespecifikke henstillinger udstedt i 2019, 2020, 2022, 2023, 2024 og som gentaget i 2025) gennem udvidelse af obligatorisk førskoleundervisning og børnepasning, reform af uddannelsesorlov og "rød-hvid-rød"-kortet for at give tredjelandsstatsborgere adgang til arbejdsmarkedet.

-Forbedring af skattemikset (landespecifik henstilling udstedt i 2025) ved at hæve afgifterne på bl.a. spil.

-Uddannelse (landespecifik henstilling udstedt i 2019, 2020 og 2025) gennem forlængelse af foranstaltningen i genopretnings- og resiliensplanen med henblik på at styrke skolernes kapacitet til at tackle udfordringer baseret på sociale indikatorer for at forbedre lige muligheder

-Foranstaltningerne på børnepasningsområdet har til formål at støtte kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og bidrage til at tackle negative demografiske tendenser i overensstemmelse med de landespecifikke henstillinger for 2025 om beskæftigelse og socialpolitik.

(34)Planen sikrer, at det planlagte niveau af nationalt finansierede offentlige investeringer, der i gennemsnit er realiseret i løbet af den periode, som genopretnings- og resiliensplanen dækker, opretholdes som krævet i artikel 14, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1263.

Tabel 5: Nationalt finansierede offentlige investeringer ifølge planen (i % af BNP)

Kilde: Østrigs mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag

(35)Endelig kan det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse, anses for at være i overensstemmelse med de tilsagn, der er givet i genopretnings- og resiliensplanen og i den partnerskabsaftale, der er indgået i henhold til den flerårige finansielle ramme, som krævet i artikel 14, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1263. Reformerne vedrørende pensioner foreslås tilføjet til den østrigske genopretnings- og resiliensplan i forbindelse med en revision efter forelæggelsen af planen.

(36)Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen af tilpasningsperioden, kan således vurderes samlet set at opfylde kriterierne i artikel 14 i forordning (EU) 2024/1263. Tilpasningsperioden kan derfor forlænges fra fire til syv år som anført i planen.

Andre påtænkte reformer og investeringer i planen, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer Unionens fælles prioriteter

(37)Foruden det sæt reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, beskriver planen andre reformer og investeringer, der påtænkes fra politisk side, som reagerer på de væsentligste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig de landespecifikke henstillinger, og som håndterer EU's fælles prioriteter. Planen indeholder 53 reformer og investeringer, hvoraf otte støttes finansielt af genopretnings- og resiliensfaciliteten og seks med midler fra samhørighedsfondene. Planens reformer og investeringer er baseret på et eksisterende strategidokument fra regeringen 13 .

(38)Med hensyn til den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder de klimamål, der er fastsat i forordning (EU) 2021/1119, omfatter planen investeringer i bæredygtig transport og infrastruktur til grøn mobilitet (delvist medtaget i genopretnings- og resiliensplanen), der har til formål at reducere emissionerne, navnlig i transportsektoren. Disse foranstaltninger forventes at imødekomme de landespecifikke henstillinger for 2019, 2020 og 2025 om transport. Planen indeholder desuden foranstaltninger, der har til formål at forbedre digitale færdigheder, øge udbredelsen af digitale løsninger i sundhedssektoren og målrette yderligere udbredelse af bredbånd (omfattet af genopretnings- og resiliensplanen). Disse foranstaltninger forventes at imødekomme de landespecifikke henstillinger for 2019, 2020 og 2025 om investeringspolitik for den digitale omstilling.

(39)Med hensyn til den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, indeholder planen en række foranstaltninger til at afbøde manglen på kvalificeret arbejdskraft rettet mod en række forskellige personer såsom jobsøgende, arbejdstagere, der nyder godt af yderligere opkvalificering, migration af kvalificeret arbejdskraft og ældre arbejdstagere. Planen indeholder desuden reform- og investeringsforanstaltninger til styrkelse af sundhedssektoren (herunder styrkelse af ambulant behandling) og foranstaltninger rettet mod udvidelse af førskoleundervisning og børnepasning og styrkelse af uddannelsessystemet med yderligere ressourcer, øget skoleautonomi og psykologisk støtte (nogle af disse foranstaltninger er også omfattet af genopretnings- og resiliensplanen). For at styrke den østrigske økonomis konkurrenceevne og produktivitet omfatter planen også udarbejdelse af en industristrategi samt tilsagn om at mindske overdrevent bureaukrati, navnlig for SMV'er. Foranstaltningerne forventes at imødekomme de landespecifikke henstillinger for 2019, 2020 og 2025 vedrørende aktive arbejdsmarkedspolitikker, incitamenter til at arbejde og arbejdsmarkedsdeltagelse, sundhedspleje, uddannelse og erhvervsklima.

(40)Med hensyn til den fælles prioritet om energisikkerhed omfatter planen investeringsforanstaltninger til sikring af gasforsyningssikkerheden (West-Austria-Gas-Pipeline).

(41)Med hensyn til den fælles prioritet for forsvarskapaciteter omfatter planen ikke andre reformer eller investeringer, men peger på, at der er behov for investeringer for at opbygge forsvarskapaciteter.

(42)Planen indeholder oplysninger om sammenhængen og, hvor det er relevant, komplementariteten med fondene under samhørighedspolitikken og Østrigs genopretnings- og resiliensplan. Planen beskriver kort, at de reformer og investeringer, der indgår i planen, imødekommer de vigtigste udfordringer, der er identificeret i forbindelse med det europæiske semester, og håndterer Unionens fælles prioriteter og er i overensstemmelse med de foranstaltninger, der er vedtaget i genopretnings- og resiliensplanen.

(43)Planen indeholder en oversigt over behovet for offentlige investeringer i Østrig i relation til EU's fælles prioriteter. I forbindelse med den retfærdige grønne og digitale omstilling fremhæver planen behovet for investeringer i vedvarende energi, klimateknologier, digital infrastruktur og bæredygtig mobilitet, samtidig med at biodiversitet, cirkulær økonomi og AI-innovation støttes. Desuden omfatter planen et tilsagn om en omstillingsfond til støtte for omstillingen af økonomien, industrien og landbruget med det formål at skabe en one-stop-shop-løsning for al omstillingsstøtte. Med hensyn til social og økonomisk modstandsdygtighed fremhæver planen behovet for investeringer i arbejdsmarkedet, uddannelse, sundhed og langtidspleje og økonomisk overkommelige boliger, samtidig med at man støtter SMV'er, forskning og innovation for at forbedre produktiviteten og den økonomiske stabilitet. Desuden vil der blive oprettet en investeringsinstitutforening, der skal mobilisere national og international venturekapital for at lette østrigske virksomheders adgang til vækstkapital. Med hensyn til energisikkerhed fremhæver planen behovet for at udvide energiinfrastrukturen og mindske afhængigheden af russisk gas, navnlig gennem gasrørledningsprojekter og elektrificeringsbestræbelser for at sikre langsigtet, konkurrencedygtig og sikker energiforsyning. Med hensyn til opbygning af forsvarskapacitet fremhæver planen behovet for fortsat at gennemføre den langsigtede udviklingsplan for de østrigske væbnede styrker og sikre modernisering og militær opbygning inden for de finanspolitiske begrænsninger.

Konklusion på Kommissionens vurdering

(44)Overordnet set finder Kommissionen, at Østrigs plan opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.

OVERORDNET KONKLUSION

(45)I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2024/1263 bør Rådet rette en henstilling til Østrig om fastsættelse af den nettoudgiftskurs, der er anført i planen, og om godkendelse af det sæt reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden til syv år,

HENSTILLER, at ØSTRIG:

(1)sikrer, at væksten i nettoudgifter ikke overstiger de maksimumsgrænser, der er fastsat i bilag I til denne henstilling.

(2)inden for de angivne frister gennemfører det sæt reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen af den finanspolitiske tilpasningsperiode til syv år, som fastsat i bilag II til denne henstilling.

Rådet opfordrer desuden Østrig til at sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger, og håndterer Unionens fælles prioriteter.

BILAG I

Maksimale vækstrater i nettoudgifterne
(årlige og kumulerede vækstrater, nominelt)

ØSTRIG

BILAG II

Sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden til syv år

Udfærdiget i Bruxelles, den .

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning samt om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 (EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj ). 

(2)    Rådets forordning (EU) 2024/1264 af 29. april 2024 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EUT L, 2024/1264, 30.4.2024, ELI:  http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1264/oj ).

(3)    Rådets direktiv (EU) 2024/1265 af 29. april 2024 om ændring af direktiv 2011/85/EU om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (EUT L, 2024/1265, 30.4.2024, ELI:  http://data.europa.eu/eli/dir/2024/1265/oj ).

(4)    Nettoudgifter som defineret i artikel 2 i forordning (EU) 2024/1263, dvs. offentlige udgifter, eksklusive i) renteudgifter, ii) diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, iii) udgifter til EU-programmer, der fuldt ud modsvares af indtægter fra EU-midler, iv) nationale udgifter til medfinansiering af programmer finansieret af Unionen, v) konjunkturbestemte elementer af udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse samt vi) engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger.

(5)    Den forudgående vejledning, der meddeles medlemsstaterne og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, omfatter kurser uden og med en forlængelse af tilpasningsperioden (dvs. henholdsvis fire og syv år). Den omfatter også de væsentligste initialbetingelser og underliggende antagelser, som Kommissionen tager udgangspunkt i i sin ramme for mellemfristede fremskrivninger af den offentlige gæld. Referencekursen blev beregnet på grundlag af den metode, der er beskrevet i Kommissionens "Debt Sustainability Monitor 2023" ( https://economy-finance.ec.europa.eu/publications/debt-sustainability-monitor-2023_en ). Den er baseret på Kommissionens efterårsprognose 2024 og dennes mellemfristede fremskrivninger til 2034, og BNP-væksten og aldringsomkostningerne på lang sigt er i overensstemmelse med Kommissionens og Rådets fælles rapport om befolkningens aldring 2024 ( https://economy-finance.ec.europa.eu/publications/2024-ageing-report-economic-and-budgetary-projections-eu-member-states-2022-2070_en ). 

(6)     https://economy-finance.ec.europa.eu/economic-and-fiscal-governance/national-medium-term-fiscal-structural-plans_en#Austria . 

(7)    Henstilling med henblik på Rådets henstilling med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Østrig til ophør (COM(2025) 343 final af 23.6.2025).

(8)    Kommissionens udtalelse om Østrigs udkast til budgetplaner (C(2025) 4106 final af 23.6.2025).

(9)    Rådets henstilling om Østrigs økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker (EUT C XXX af X.X.2025, s. XX).

(10)    Se Kommissionens udtalelse af 23. juni 2025 om Østrigs udkast til budgetplaner.

(11)    Relevante landespecifikke henstillinger er henstillinger, som i) er omhandlet i Rådets gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af genopretnings- og resiliensplanen for så vidt angår foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen og ii) er vedtaget af Rådet i 2025.

(12)    Det antages og accepteres, at de to perioder overlapper hinanden. Kravet om at opretholde investeringsniveauet skal gælde i årene efter udløbet af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(13)    "Jetzt das Richtige tun. Für Österreich. Regierungsprogramm 2025-2029", som er tilgængeligt på https://www.bundeskanzleramt.gv.at/dam/jcr:8d78b028-70ba-4f60-a96e-2fca7324fd03/Regierungsprogramm_2025-2029.pdf .