EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 6.6.2025

COM(2025) 298 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

Årsrapport om Den Europæiske Unions aktiviteter inden for forskning og teknologisk udvikling samt overvågning af Horisont Europa i 2024

1.Baggrund

Denne rapport indeholder en oversigt over EU's centrale forsknings- og innovationsaktiviteter samt overvågning af Horisont Europa og forsknings- og uddannelsesprogrammet for Euratom i 2024.

Den er udarbejdet i henhold til artikel 190 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 7 i Euratomtraktaten sammenholdt med artikel 50 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 om etablering af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation og artikel 12 i Rådets forordning (Euratom) 2021/765 om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs forsknings- og uddannelsesprogram .

2.Politisk kontekst og politisk udvikling

2024 markerede 40-året for EU's første finansieringsprogram for forskning og innovation og var en anledning til at reflektere over tidligere resultater. I løbet af de sidste fire årtier har EU udvist et urokkeligt engagement i at fremme videnskabelige fremskridt og økonomisk vækst ved at øremærke over 280 mia. EUR til forskning og innovation. Disse bestræbelser har resulteret i mere end 120 000 tilskud, der omfatter ca. 75 000 støttemodtagere. Mere end 30 topforskere, der har modtaget EU-støtte, har vundet Nobelpriser for deres arbejde.

Ved at lære af tidligere resultater, samtidig med at der tages hensyn til den seneste udvikling såsom globale sikkerhedsudfordringer eller udbredelsen af kunstig intelligens (AI), vil EU fortsat bruge sine styrker inden for forskning og innovation til at sikre en global konkurrencefordel.

2.1.Europas bæredygtige velstand, det indre marked og konkurrenceevnen

I et globalt landskab i hastig udvikling er innovation en primær drivkraft for økonomisk velstand og konkurrenceevne. I 2024 indeholdt Letta- og Draghi-rapporterne strategiske køreplaner for at styrke EU's økonomiske position.

Enrico Lettas rapport " Much More than a Market " slog til lyd for en "femte frihed" – fri bevægelighed for viden – for at styrke forskning, innovation og uddannelse i det indre marked. Et eksempel på et fremskridt i denne henseende i 2024 er, at Rumænien tiltrådte enhedspatentsystemet , hvilket bringer antallet af medlemmer op på 18.

Mario Draghis rapport om fremtiden for den europæiske konkurrenceevne understregede betydningen af at integrere forskning og innovation i kernen af EU's økonomi for at fremme bæredygtig vækst. Et vigtigt fremskridt på dette område i 2024 var Kommissionens vedtagelse af en meddelelse om avancerede materialer med henblik på industrielt lederskab , efterfulgt af Rådets konklusioner . Forskning og innovation blev fremhævet som en måde at sikre en førende position på området.

Konkurrenceevnen var et centralt fokus for det europæiske semester i 2024 , herunder anerkendelse af EU's tilbagestående position inden for forskning og innovation sammenlignet med andre store økonomier og den fortsatte udfordring med at nå målet om 3 % af BNP. Forskning og innovation havde en fremtrædende plads i landerapporterne for alle medlemsstater, og Tjekkiet, Frankrig, Kroatien, Litauen, Luxembourg og Slovenien modtog landespecifikke henstillinger om forskning og innovation.

Den cirkulære økonomi er afgørende for at støtte Europas konkurrenceevne. I 2024 trådte forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter i kraft, og der blev oprettet et forum for miljøvenligt design for at inddrage interessenter i gennemførelsen heraf. Der blev taget indledende skridt til at gennemføre det digitale produktpas fra forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter, med støtte fra flere forsknings- og innovationsprojekter.

2.2 Strategisk autonomi og økonomisk sikkerhed på forsknings- og innovationsområdet

I 2024 arbejdede Kommissionen på gennemførelsen af den europæiske økonomiske sikkerhedsstrategi . Dette blev forstærket af Rådets henstilling om styrkelse af forskningssikkerheden , der lægger vægt på selvstyre i sektoren understøttet af statslige foranstaltninger. Kommissionen påbegyndte også arbejdet med at oprette en due diligence-platform for at hjælpe europæiske universiteter og forskningsorganisationer med at evaluere risici ved og muligheder i internationale samarbejder. Desuden indledte Kommissionen fælles risikovurderinger med medlemsstaterne på fire kritiske teknologiområder: avancerede halvledere, kunstig intelligens, kvanteteknologi og bioteknologi.

Som en del af Platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP) tilbød EIC's STEP-opskaleringsordning egenkapitalinvesteringer til nystartede virksomheder, SMV'er og små midcapselskaber. Målet var at opskalere innovationer inden for strategiske teknologisektorer såsom digital teknologi, deep tech, ren teknologi og bioteknologi. 6,3 mia. EUR blev omprogrammeret under samhørighedspolitikken for at styrke kritiske teknologier og industrier.

Kommissionen har også vedtaget en hvidbog om forskning og udvikling, der involverer teknologier med potentiale for dobbelt anvendelse, og iværksat en offentlig høring.

Kommissionen har tildelt en koncessionskontrakt til at udvikle EU's sikre konnektivitetssatellitsystem, IRIS². Dette vil tilskynde til udrulning af innovativ teknologi og styrke EU's strategiske autonomi inden 2030.

2.3.Grøn og digital omstilling

I 2024 fremlagde Kommissionen en meddelelse med et forslag til EU's klimamål for 2040 med en anbefaling om en nettoreduktion af drivhusgasemissionerne på 90 % senest i 2040 i forhold til 1990. Et af de vigtigste skridt, der foreslås for at nå dette mål, er en industriel omstilling drevet af forskning og innovation. Denne meddelelse blev ledsaget af meddelelsen om industriel CO2-forvaltning , der indeholder et særligt kapitel om forskning og innovation.

En række yderligere initiativer inden for rammerne af den europæiske grønne pagt omfattede en forsknings- og innovationskomponent: Navnlig bidrog projekternes resultater til at støtte gennemførelsen af forordningen om naturgenopretning  og den langsigtede vision for EU's landdistrikter . Desuden identificerede meddelelsen om bioteknologi og bioproduktion fremme af forskning og innovation som en vej frem, og forordningen om nettonulindustri gav den strategiske energiteknologiplan retlig status med henblik på at fremme EU's produktion af ren energiteknologi. Arbejdsdokument fra kommissionens tjenestegrene " Towards a roadmap for accelerating the deployment of Hydrogen Valleys across Europe: challenges and opportunities " blev også vedtaget i overensstemmelse med REPowerEU-planen. Efter forslag fra Kommissionen vedtog Europa-Parlamentet og Rådet forordninger om kritiske råstoffer og nettonulindustri .

I 2024 blev der også gjort fremskridt med hensyn til digital omstilling, hvortil forskning og innovation er centrale bidragydere. Det gælder f.eks. hvidbogen om behov for digital infrastruktur , som præsenterede mulige scenarier til at sikre, at EU har den nyeste digitale infrastruktur, der er nødvendig for at støtte innovation. Det nye kulturarvssky tilbød også en europæisk platform for forskere og praktikere til at samarbejde om forskning og innovation inden for kulturarv.

Desuden markerede 2024 et nyt højdepunkt i den hurtige acceleration i udviklingen inden for AI, drevet af betydelige fremskridt inden for udbredt datatilgængelighed, computerkraft og maskinlæring. AI-innovationspakken havde til formål at støtte nystartede virksomheder og SMV'er i EU i udviklingen af pålidelig AI og oprettede Det Europæiske Kontor for Kunstig Intelligens. GenAI4EU-initiativet under denne pakke vil støtte udviklingen af generative AI-løsninger. Endelig har Kommissionen offentliggjort retningslinjer for anvendelse af generativ kunstig intelligens inden for forskning .

2.4.Partnerskab med medlemsstater

Pr. december var 175 milepæle og mål vedrørende forskning og innovation blevet nået ud af de 710, som medlemsstaterne skal nå for at modtage de tilsvarende betalinger under genopretnings- og resiliensfaciliteten . Med hensyn til synergier med samhørighedspolitikken foretog Malta og Litauen budgetoverførsler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling til Horisont Europa.

Desuden blev de bilaterale drøftelser mellem Kommissionen og medlemsstaterne uddybet gennem styrkede dialoger med Estland, Tyskland og Nederlandene. Intensiveret anvendelse af den politiske støttefacilitet  hjalp også medlemsstaterne med at forbedre deres forsknings- og innovationssystemer. Der blev indledt specifikke øvelser med Bulgarien, Tjekkiet, Finland og Ukraine, og der blev iværksat gensidige læringsøvelser om emner som videnskab for politik, forskningskarrierer og AI for videnskab.

Den  politiske platform for det europæiske forskningsrum (EFR) blev iværksat, hvilket gjorde det muligt at udveksle oplysninger mellem medlemsstaterne, associerede lande, interessenter inden for forskning og innovation og Kommissionen. Dertil kommer, at meddelelsen om gennemførelsen af EFR  indeholdt en vurdering af de fremskridt, der er gjort siden meddelelsen om det europæiske forskningsrum fra 2020 og den første politiske dagsorden for EFR.

2.5Et globalt Europa

Kommissionen spillede fortsat en central rolle i multilateralt samarbejde inden for forskning og innovation. Sammen med det belgiske formandskab medorganiserede den en ministerkonference som led i den multilaterale dialog om principper og værdier for internationalt samarbejde inden for forskning og innovation. Den deltog i Gruppen for Jordobservation , Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) og Den Mellemstatslige Videnspolitikplatform vedrørende Biodiversitet og Økosystemydelser .

Med hensyn til bestemte regioner og lande er en række højdepunkter bemærkelsesværdige:

·Kommissionen fortsatte med at støtte Ukraines forskning og udvikling gennem særlige initiativer under Horisont Europa. Der blev iværksat en politisk støttefacilitet for at sammenkoble Ukraines forskningsinfrastruktur med EU's. Desuden fortsatte EU med at slå til lyd for den rolle, som forskning og udvikling spiller for landets genopbygning.

·Energirådet på ministerplan mellem EU og USA bekræftede tilsagnet om at samarbejde om fusionsforskning, klimamodellering og CO2-opsamling, -anvendelse og -lagring. Under Handels- og Teknologirådet mellem EU og USA førte samarbejdet om e-mobilitet og intelligente net til fælles henstillinger om demonstrationer af integration af køretøjer og net.

· Forsknings- og innovationsalliancen for hele Atlanterhavet bød Island og Senegal velkommen som partnere.

2.6.Ikke-nukleare direkte tiltag gennemført af Det Fælles Forskningscenter (JRC)

JRC støttede flere initiativer gennem sin forskning, herunder:

·det europæiske innovationscenter for industriel omstilling og industrielle emissioner , der fremmer emissionsreducerende teknologi i industrien

·det første globale tørkeatlas , sammen med De Forenede Nationer

·en simuleringsøvelse vedrørende forsyningssikkerhed, der validerer EU's gasforsyningsberedskab for vinteren 2024-2025 i betragtning af den forventede afslutning af den russiske gastransit gennem Ukraine efter 2024

·udvikling af metoder til at påvise restkoncentrationer af antibiotika i dyrefoder, hvilket muliggør nye EU-forordninger og fremmer OneHealth-målene til bekæmpelse af antibiotikaresistens.

3.Gennemførelse og overvågning af Horisont Europa og Euratom

3.1.Horisont Europa i 2024 – Højdepunkter og nye funktioner

Kommissionen vedtog en ændring af Horisont Europas "primære" arbejdsprogram for 2023-2024. Der blev indført en pakke af eksperimentelle foranstaltninger for at gøre programmet mere åbent og støtte forskere på et tidligt stadie. Det nye europæiske Bauhaus (NEB)-destinationen lancerede tre emner som et mellemliggende skridt, der baner vejen for den kommende NEB-facilitet. Indkaldelser for 2025 blev medtaget i arbejdsprogrammet for at sikre kontinuiteten i tilbagevendende aktioner såsom Marie Skłodowska-Curie-aktionerne, "Teaming for Excellence" og "ERA-stipendier".

Støtte til Ukraine gennem Horisont Europa

I 2024 tilsluttede 12 ukrainske byer sig SUN4Ukraine-initiativet under EU's mission om klimaneutrale og intelligente byer. Initiativet støtter ukrainske byer, der sigter mod at blive klimaneutrale. Hjælpen via MSCA4Ukraine fortsatte, og der blev tilføjet 10 mio. EUR til stipendier til fordrevne forskere. EIT-fællesskabets RIS-knudepunkt i Kyiv blev fuldt operationelt i 2024 og fungerede som en kvikskranke for adgang til EIT's videns- og innovationsfællesskaber (VIF). Ukraine var også involveret i forsknings- og udviklingssamarbejde om marine og flodbaserede økosystemer i Sortehavsområdet, navnlig via missionen "Genopretning af vores have og farvande inden 2030" og partnerskabet om en bæredygtig blå økonomi.

Tilknytning til Horisont Europa

I 2024 nåede antallet af associerede lande op på 19, idet Det Forenede Kongerige blev fuldt associeret (undtagen EIC's Accelerator-fond), og Canada tilsluttede sig søjle II. Associeringsforhandlingerne blev afsluttet med Republikken Korea, mens der blev indledt formelle forhandlinger med Japan. Rådet vedtog et mandat til at indlede de første formelle forhandlinger med Singapore, og der blev indledt forhandlinger med Egypten. Forhandlinger med Schweiz blev afsluttet, og aftalen forventes undertegnet i 2025. Det samlede operationelle bidrag fra associerede lande i 2024 beløb sig til 2,8 mia. EUR med næsten 10 000 deltagende bidrag.

3.2.Horisont Europa-overvågningsdata

Finansieringsmuligheder

De 656 indkaldelser af forslag, der blev iværksat under Horisont Europas vigtigste og andre arbejdsprogrammer frem til 2024, omfattede i alt 2 534 forskningsemner med et budget på 59,4 mia. EUR.

De foreslåede emner havde til formål at tiltrække projekter inden for forskning og innovation, der ville adressere von der Leyen-Kommissionens prioriteter for 2019-2024 . I alt har 95,5 % af projekterne indtil videre bidraget til disse prioriteter.

Projektforslag og succesrater

Kilde: Oversigt over Horisont-forslag pr. 6. januar 2025

Der var fortsat stor interesse for programmet, og der blev indsendt 1  88 803 støtteberettigede forslag i perioden 2021-2024. Kvaliteten forblev generelt stabil, og over halvdelen af de støtteberettigede forslag (54 %) nåede minimumstærsklen for evalueringsscore.

I januar 2025 var 14 592 forslag blevet udvalgt til finansiering med et samlet anslået budget på 43 mia. EUR. Forslagenes succesrate var 16,4 %.

Imidlertid finansieres kun ca. 30 % af de forslag, der oversteg minimumstærsklen for finansiering, på grund af manglende midler. Der ville have været behov for yderligere 81,7 mia. EUR til at finansiere alle sådanne forslag, der blev indgivet i 2021-2024.

Finansierede projekter

Kilde: Oversigt over Horisont-projekter pr. 6. januar 2025

Efter evalueringen af forslagene frem til udgangen af 2024 blev der tildelt 43,2 mia. EUR gennem 15 148 tilskud. Nogle tilskud var stadig under forberedelse ved udgangen af 2024.

Den gennemsnitlige støttestørrelse er 2,9 mio. EUR. Den gennemsnitlige EU-støtte til tilskudsaftaler med individuelle støttemodtagere (45 % af tilskuddene) er ca. 1,2 mio. EUR, mens den udgør ca. 4,2 mio. EUR for tilskud til med flere støttemodtagere (55 % af tilskuddene). Sidstnævnte har i gennemsnit 11,5 deltagere.

Tabel 1: Forslag og undertegnede tilskud pr. søjle og programdel (Kilde: Oversigt over Horisont-projekter pr. 6. januar 2025)

*Tallene for EIC Accelerator (forslag) er ikke medtaget.

Håndtering af EU's politiske prioriteter

Kilde: Erklæring om Horisont Europas præstationsprogram

Forskning og innovation spiller en central rolle med hensyn til at fremskynde den grønne omstilling. Hidtil er Horisont Europa godt på vej til at nå sit mål om, at 35 % af udgifterne afsættes til bekæmpelse af klimaændringer, mens foreløbige skøn viser, at 7,7 % af programmets udgifter for 2021-2027 afsættes til biodiversitet.

Desuden bidrager 21,2 % af Horisont Europa til den digitale omstilling med investeringer i digitale teknologier på 11 657 mio. EUR mellem 2021 og 2024.

I 2024 blev der også afsat skønsmæssigt 104 mio. EUR til projekter, hvis hovedformål er at forbedre ligestillingen mellem kønnene, og 1 391 mio. EUR til projekter, der vil bidrage til ligestilling mellem kønnene.

Ansøgere og støttemodtagere

Kilde: Oversigt over Horisont-projekter pr. 6. januar 2025

De projekter, der blev undertegnet i programmets første fire år, omfatter 28 136 unikke deltagere fra 171 forskellige lande, hvoraf 35,8 % af deltagerne er fra SMV'er. I gennemsnit deltager hver deltager i 3,6 projekter. Deltagerne fra medlemsstaterne tegner sig for næsten 82 % af alle de ansøgninger, der kan komme i betragtning, og 19,8 % kommer fra lande, der er omfattet af initiativet om udvidelse af deltagerkredsen.

Tabellen viser en ændring i fordelingen af ansøgninger mellem associerede og ikke-associerede lande. De associerede lande tegner sig nu for 12,6 % af alle ansøgninger, mens de ikke-associerede lande udgør 5,6 %. Denne vending fra januar 2023 skyldes i vid udstrækning Det Forenede Kongeriges nye status som associeret land.

Tabel 2: Ansøgeres oprindelse

Den største andel af deltagere kommer fra videregående uddannelsesinstitutioner (34 %), der modtager det største finansielle bidrag (15 mia. EUR). Enheder i den private sektor og forskningsorganisationer tegner sig for henholdsvis 30,7 % og 21,9 % af deltagelsen, og hver af disse modtager et lignende bidrag (11,9 mia. EUR).

Antallet af nye deltagere i programmet fortsætter med at stige. Nye deltagere udgør 51,1 % af alle deltagere sammenlignet med 47 % for et år siden. Deres deltagelsesfrekvens (dvs. antallet af projekter, som hver deltager i gennemsnit har tilsluttet sig) er dog fortsat lav sammenlignet med de gamle deltagere (1,25 i forhold til 6). Nytilkomne kommer hovedsagelig fra den private sektor, navnlig fra SMV'er, og har indtil videre fået tildelt 11,6 % af alle Horisont Europa-midler.

Samlet set fik medlemsstaterne tildelt 39,5 mia. EUR eller 91,3 % af midlerne. Udvidelseslandene fik tildelt 13,8 % af midlerne. Associerede lande fik tildelt 7,4 % eller lidt over 3 mia. EUR og ikke-associerede lande 1,2 % eller 526 mio. EUR. De bemærkninger, der er fremsat vedrørende deltagelse, gælder også for andelen af finansieringen. Med Det Forenede Kongeriges associering har fordelingen af den samlede finansiering mellem associerede og ikke-associerede lande ændret sig betydeligt i forhold til januar 2023.

Centrale virkningsveje

Datakilde: Oversigt over centrale virkningsveje pr. 6. januar 2025

Centrale virkningsveje blev indført i Horisont Europa for at spore programmets virkning ved hjælp af kort-, mellem- og langsigtede indikatorer. Dette afsnit giver et overblik over kortsigtede indikatorer. I alt er der udkommet 6 922 fagfællebedømte publikationer (central virkningsvej 1) fra Horisont Europa. Der er rapporteret om i alt 10 222 publikationer, herunder artikler, der ikke er fagfællebedømte, under Horisont Europa, hvoraf over 79 % er tilgængelige under åben adgang via støttemodtagere (central virkningsvej 3). Derudover er der anmeldt 124 resultater vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder (central virkningsvej 7). Horisont Europa fremmer også opkvalificeringen af 95 156 forskere (central virkningsvej 2), hvoraf 44,1 % er kvinder. Desuden har programmet skabt og/eller opretholdt 39 543 job (udtrykt i fuldtidsækvivalenter) i EU (central virkningsvej 8). Deltagerne har allerede mobiliseret fælles investeringer på i alt 10,2 mia. EUR til gennemførelse af forsknings- og innovationsprojekter (central virkningsvej 9).

Imidlertid var kun 983 projekter (6,5 %) blevet afsluttet på tidspunktet for denne analyse, og kun 21 % af projekterne havde afsluttet periodisk rapportering, derfor forventes antallet af rapporterede og kvantificerbare resultater at stige i 2025.

Fokus på europæiske partnerskaber

Datakilde: Oversigt over Horisont-projekter pr. 6. januar 2025

Pr. januar 2025 var der blevet identificeret 50 europæiske partnerskaber, og yderligere ti blev bebudet i den anden strategiplan for 2025-2027 , hvoraf tre stadig afventede undertegnelse.

Under de ti aktive fællesforetagender (institutionaliserede partnerskaber baseret på artikel 187 i TEUF) er der blevet undertegnet 530 tilskud til et samlet beløb af 4,8 mia. EUR (eller 11 % af midlerne under Horisont Europa i perioden 2021-2024). Der er tale om 4 281 organisationer (der deltager i 9 186 projekter), hvoraf to tredjedele er private virksomheder. Heraf er 44 % SMV'er. 81 % af EU-midlerne går til aktiviteter, der støtter den digitale omstilling og klimaomstillingen. Støttemodtagerne bidrog med yderligere 3,86 mia. EUR, hvilket svarer til 45 % af de samlede projektinvesteringer.

4 mia. EUR fra Horisont Europa støttede 11 samprogrammerede partnerskaber, med 589 tilskud til 4 753 forskellige organisationer, hvoraf en tredjedel var SMV'er.

For så vidt angår de samfinansierede partnerskaber blev der indgået tilskudsaftaler med 14 konsortier af støttemodtagere under søjle II og med et konsortium under søjle III til et samlet beløb på 1,17 mia. EUR. Partnerne forventes at bidrage med mellem 50 % og 70 % af midlerne eller yderligere 2,5 mia. EUR til forskning og innovation.

Fokus på Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT)

I 2024 blev 82 nystartede virksomheder grundlagt af studerende fra EIT-programmer, og 112 nystartede virksomheder blev skabt ud fra EIT's innovationsprojekter. Derudover gav 388 partnere gennem Deep Tech Talent Initiative tilsagn om at uddanne over 1 million personer senest i 2025, og mere end 900 000 vil modtage uddannelse senest i 2024. I december 2024 havde European Battery Alliance Academy, der drives af EIT's VIF InnoEnergy, nået sit mål om at uddanne 100 000 lærende senest i 2025 2 . Desuden bekræftede Europa-Kommissionen EIT's kommende nye VIF for vand-, hav- og maritime sektorer og økosystemer.

Fokus på EU-missioner

Kilde: Oversigter over Horisont-forslag og -projekter pr. 6. januar 2025

Ved udgangen af 2024 var 54 indkaldelser til Horisont Europa-missionen blevet iværksat, afsluttet og evalueret. De tiltrak 862 støtteberettigede forslag. 236 Horisont Europa-tilskud med 3 302 støttemodtagere er blevet undertegnet for i alt 1 842 mio. EUR, og finansieringen fordeler sig som følger på de fem missioner:

De vigtigste resultater af missionerne i 2024 omfatter følgende:

·"Kræft"-missionen var vært for en konference på højt plan om innovativ palliativ pleje, der præsenterede politiske udviklinger og løsninger fra EU-finansierede projekter, og udsendte et politisk oplæg , der skitserer fremtidige udfordringer. Derudover nåede et roadshow i Polen, Litauen og Rumænien ud til næsten 11 millioner mennesker, hvilket øgede bevidstheden om kræftforebyggelse og -screening.

·Missionen "Tilpasning til klimaændringer" fortsætter med at støtte 145 regioner i at vurdere deres klimarisici, udvikle veje til modstandsdygtighed over for klimaændringer eller udvikle tilpasningsplaner.

·Missionen "Genopretning af vores have og farvande inden 2030" ydede yderligere finansiering på 127 mio. EUR til støtte for lokalsamfund og til videreudvikling af den europæiske digitale tvilling af havet. Den første prototype blev leveret på Digital Ocean Forum i juni.

·Med missionen "100 klimaneutrale og intelligente byer inden 2030" fik yderligere 43 byer tildelt missionsmærket i 2024. En låneramme på 2 mia. EUR fra Den Europæiske Investeringsbank blev lanceret for at støtte byer med missionsmærket i at planlægge grønne og bæredygtige investeringer.

·Missionen "En jordpagt for Europa" oprettede de første 25 levende laboratorier, der omfatter ca. 250 teststeder med 167 partnere (25 % fra den private sektor) i 11 medlemsstater.

3.3.Tilbundsgående analyse: Horisont Europa-overvågning og andre undersøgelser

Der er offentliggjort flere rapporter i 2024, herunder:

·en overvågningsrapport om rammeprogrammets bidrag til brintområdet siden 2007

·en overvågningsrapport , der sammenfatter centrale fakta og data om SMV'ers deltagelse i Horisont Europa

·en overvågningsrapport om landes deltagelse i Horisont Europa.

Midtvejsevaluering af Horisont Europa

Ekspertgruppens rapport om den foreløbige evaluering af Horisont Europa, " Align, act, accelerate ", blev offentliggjort. Eksperterne kom med anbefalinger til, hvordan programmet kan gøres mere effektivt med hensyn til at bringe forskning og innovation i overensstemmelse med Europas strategiske mål. Desuden offentliggjorde Kommissionen flere evalueringer og rapporter med fokus på specifikke virkningsområder for Horisont Europa og dets forgænger (grøn omstilling, et modstandsdygtigt Europa og et innovativt Europa).

3.4.Formidling og udnyttelse

Mere end 5 000 støttemodtagere er allerede blevet støttet af Horisont-resultatplatformen og Horizon Boosters. Kommissionen fremlagde Cordis-resultatpakker og boostere om:

· miljøobservationer for EU's grønne pagt

· blåt kulstof for biodiversitet og klimatiltag

· forståelse af klimaændringernes indvirkning på Jordens sårbare polarområder

· reduktion og forebyggelse af årsager til tab af havets biodiversitet

· håndtering af havaffald fra kilden til havet

· innovation inden for alger

· et nærmere kig på fremme af viden om havene og deres bæredygtige forvaltning .

Eksempler på andre bemærkelsesværdige publikationer og opsøgende arrangementer omfatter:

· miljøobservationer og kunstig intelligens til gavn for videnskaben og samfundet

· kortlægning af ERC's frontlinjeforskning inden for kunstig intelligens

· biodiversitet: en sammenhængende tilgang  

· EU-finansierede projekter, der baner vejen for transformative ændringer for biodiversitet

· grænseforskning for transformative forandringer

· indsigter fra forfatterne til IPCC's sjette vurderingsrapport om videnskløfter og forskningsprioriteter  

· grænseforskning for demokrati

· oplysningskampagne om vidensudnyttelse  

· forskning og innovation for en retfærdig grøn omstilling

· forskning og innovation for en retfærdig digital omstilling .

3.5.Gennemførelse og overvågning af Euratomprogrammet

a)Nukleare direkte aktioner gennemført af JRC

I 2024 offentliggjorde JRC 90 fagfællebedømte artikler om forskellige emner inden for nuklear forskning. Der blev produceret 10 referenceværker, der er indarbejdet i nukleare biblioteker, 10 tekniske systemer til nuklear sikkerhedskontrol og tre bidrag til internationale standarder. Der blev leveret 37 specialiserede uddannelseskurser for over 900 støttemodtagere fra EU, Ukraine og andre lande. Over 350 inspektører og medarbejdere inden for nuklear sikkerhedskontrol modtog uddannelse gennem Det Europæiske Center for Uddannelse inden for Nuklear Sikkerhed (EUSECTRA). I alt 59 forskere fra EU og Ukraine anvendte JRC's nukleare forskningsfaciliteter.

Som Euratoms gennemførelsesorgan for det internationale Generation IV-forum var JRC vært for vigtige møder og udførte forskning i generation IV-systemer.

JRC støttede Kommissionens reaktion på Ruslands ulovlige angrebskrig mod Ukraine ved at stille teknisk ekspertise til rådighed for sanktionspakker og foretage benchmarking af radiologisk spredning med europæiske strålingsbeskyttelsesmyndigheder.

b)Indirekte aktioner i Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram (tilskud)

I 2024 iværksatte Kommissionen 21 nukleare forskningsprojekter, herunder partnerskaber om håndtering af radioaktivt affald og nukleare materialer, finansieret med 121 mio. EUR fra Euratomprogrammet. Næsten 48 mio. EUR blev afsat til sikkerhed på atomkraftværker, og 11 mio. EUR støttede anvendelser af ioniserende stråling.

Efter en ændring af Euratoms arbejdsprogram iværksatte Kommissionen to nye initiativer: et fremtidigt offentlig-privat fusionsenergipartnerskab og et europæisk initiativ vedrørende nukleare færdigheder. Den efterfølgende evaluering af Euratoms forsknings- og uddannelsesprogram for 2014-2020 blev offentliggjort.

Desuden iværksatte Kommissionen endnu et projekt til styrkelse af forsyningssikkerheden for nukleart brændsel til russisk designede atomkraftværker i Europa og Ukraine.

Endelig oprettede Kommissionen den europæiske industrielle alliance om små modulære reaktorer (SMR'er) med henblik på at implementere EU's første SMR. Dette blev understøttet af direkte og indirekte aktioner vedrørende sikkert design, sikkerhed, beskyttelsesforanstaltninger, opførelse og drift af SMR'er.

4.Fremtidsudsigter 2025

I 2025 planlægger Kommissionen at vedtage Horisont Europas "primære" arbejdsprogrammer for 2025 og 2026-2027. De to arbejdsprogrammer vil bidrage til de centrale strategiske retningslinjer i den anden strategiske plan for Horisont Europa 2025-2027 samt til Kommissionens overordnede politiske prioriteter for 2024-2029. Arbejdsprogrammerne vil også bidrage til Kommissionens forenklingsbestræbelser, navnlig ved at gøre programmet mere tilgængeligt for ansøgerne og forenkle rapporteringen for støttemodtagerne.

Desuden er Kommissionen indstillet på at foreslå den næste flerårige finansielle ramme, der indarbejder viden fra en bred offentlig høring for at tilpasse finansiering af forskning og innovation til fremtidige finansieringsprioriteter. Initiativer i 2025 såsom konkurrenceevnekompasset og aftalen om ren industri samt den kommende opstarts- og opskaleringsstrategi vil sikre, at EU forbliver i front inden for forskning og udvikling. Disse initiativer vil bidrage til at tackle fremtidige udfordringer og udnytte mulighederne for bæredygtig vækst.

(1)  Antal støtteberettigede forslag, som udelukkende er indsendt i forbindelse med indkaldelser, der er afsluttet og evalueret fuldt ud.

(2) Kun målrettede tal. De verificerede resultater vil foreligge senere i 2025.