EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 8.5.2025

COM(2025) 194 final

Henstilling med henblik på

RÅDETS AFGØRELSE

om nye forhandlingsdirektiver med henblik på en regional frihandelsaftale og bilaterale frihandelsaftaler med landene i Samarbejdsrådet for Golfstaterne og henholdsvis Kongeriget Bahrain, Staten Kuwait, Sultanatet Oman, Staten Qatar, Kongeriget Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

I 1989 bemyndigede Rådet Kommissionen til på Det Europæiske Fællesskabs vegne at indlede forhandlinger med landene i GCC om en interregional frihandelsaftale og, alt efter hvad der er relevant, om bilaterale frihandelsaftaler. Efter mere end ti års interregionale forhandlinger med GCC vedtog Rådet i 2001 reviderede forhandlingsdirektiver for at puste nyt liv i disse forhandlinger. Forhandlingerne gik i sidste ende i stå i 2008 på grund af uoverstigelige forskelle i ambitionerne vedrørende en frihandelsaftale. Siden da er der gjort flere forsøg på at genoptage drøftelserne om en regional frihandelsaftale. De er imidlertid endnu ikke blevet genoptaget.

Uanset den nuværende stilstand i forhandlingerne blev begge parter på topmødet mellem Unionen og GCC den 16. oktober 2024 enige om, at handels- og investeringsforbindelserne mellem Unionen og GCC "skal udvikles, hvor det er relevant, i multilaterale, regionale og bilaterale rammer", og at begge parter "fortsat vil undersøge skræddersyede aftaler, der støtter handel og investeringer".

Den fælles erklæring fra topmødet mellem EU og GCC den 16. oktober 2024 bekræftede også EU's og GCC's medlemmers "gensidige interesser og ambitioner, der udnytter de muligheder, der ligger i et forbedret erhvervs- og investeringsmiljø, den grønne og den digitale omstilling, bæredygtig energi, konnektivitet og fremme af sektorsamarbejde på områder, der bidrager til målet om øget økonomisk integration og diversificering af vores respektive økonomier.

I overensstemmelse med disse forpligtelser og målene i Unionens fælles meddelelse om det strategiske partnerskab med Golfstaterne fra maj 2022, som opfordrede til at konsolidere Unionens økonomiske bilaterale partnerskaber med GCC-landene, tilbyder Unionen muligheden for at forhandle frihandelsaftaler med de Golfpartnere, der er interesserede og deler Unionens ambitionsniveau parallelt med de bilaterale strategiske partnerskabsaftaler. Disse aftaler ville supplere det eksisterende handels- og investeringspartnerskab mellem Unionen og GCC.

Med henblik herpå har det nye udkast til forhandlingsdirektiver til formål at ajourføre og erstatte de tidligere forhandlingsdirektiver fra 1989, som revideret i 2001, under hensyntagen til behovet for at styrke det eksisterende regionale og bilaterale handelssamarbejde ved at tilpasse det til de ambitiøse strategiske retningslinjer, der er i gang i Unionen og i GCC-landene, og som bidrager til at fremme internationale standarder, økonomiske reformer og forbedre erhvervsklimaet. De nye forhandlingsdirektiver vil også tage hensyn til avancerede regler for handlende og investorer med bæredygtighed i centrum for at gøre det muligt at udvide engagementet til nye samarbejdsområder og skabe nye muligheder for markedsadgang med det formål at styrke Unionens rolle som en privilegeret partner for Golfstaterne.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

De foreslåede forhandlingsdirektiver vil yderligere understøtte moderne aftaler med GCC-landene, som vil bygge på en fælles meddelelse om et strategisk partnerskab med Golfstaterne og supplere og indgå i et bredere netværk af aftaler mellem Unionen og dens internationale partnere.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

De moderne aftaler med GCC-landene er relevante for Unionens handelspolitiske prioriteter for 2024-2029, navnlig for at øge Unionens strategiske konkurrenceevne, diversificere handelsforbindelserne og forsyningskæderne, tilskynde til investeringer og styrke bæredygtigheden af Unionens økonomi. De vil også være i tråd med centrale politiske prioriteter, der stammer fra Global Gateway-strategien, den europæiske grønne pagt, fremmer EU's øgede strategiske konkurrenceevne, fremmer investeringer og styrkelse af bæredygtigheden af Unionens økonomi (dvs. den nye industristrategi) og bør ses som et bidrag til udviklingen af en fremtidig bilateral strategisk partnerskabsaftale og strategi for Mellemøsten.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

•Proportionalitetsprincippet

•Valg af instrument

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSENTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

•Høringer af interessenter

•Indhentning og brug af ekspertbistand

•Konsekvensanalyse

•Målrettet regulering og forenkling

•Grundlæggende rettigheder

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Henstilling med henblik på

RÅDETS AFGØRELSE

om nye forhandlingsdirektiver med henblik på en regional frihandelsaftale og bilaterale frihandelsaftaler med landene i Samarbejdsrådet for Golfstaterne og henholdsvis Kongeriget Bahrain, Staten Kuwait, Sultanatet Oman, Staten Qatar, Kongeriget Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 91, artikel 100, stk. 2, og artikel 207, stk. 4, første afsnit, sammenholdt med artikel 207, stk. 3, andet og tredje afsnit, artikel 218, stk. 3, og artikel 218, stk. 4,

under henvisning til henstilling fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I 1989 bemyndigede Rådet Kommissionen til på Det Europæiske Fællesskabs vegne at indlede forhandlinger med landene i GCC om en interregional frihandelsaftale eller om bilaterale frihandelsaftaler. I 2001 vedtog Rådet reviderede forhandlingsdirektiver for at puste nyt liv i disse forhandlinger.

(2)Siden 2008 er forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem Unionen og landene i Samarbejdsrådet for Golfstaterne gået i stå.

(3)Den 20. juni 2022 godkendte Rådet den "fælles meddelelse om et strategisk partnerskab med Golfstaterne" og opfordrede til et omfattende og stærkere partnerskab mellem Unionen og GCC og dets medlemsstater.  1

(4)På det første topmøde nogensinde mellem Unionen og GCC, der blev afholdt i Bruxelles den 16. oktober 2024, understregedes den stigende betydning af forbindelserne mellem Unionen og GCC, og man bekræftede på ny EU's engagement i et mere ambitiøst partnerskab med Golfstaterne, herunder om handels- og investeringsrelaterede spørgsmål.

(5)I den fælles erklæring fra topmødet mellem Unionen og GCC den 16. oktober 2024 udtrykte landene i Samarbejdsrådet for Golfstaterne fornyet interesse for at videreudvikle deres handels- og investeringsforbindelser med EU gennem multilaterale, regionale og bilaterale rammer, alt efter hvad der er relevant.

(6)I betragtning af Unionens og GCC-medlemmernes gensidige interesser og ambitioner om at udnytte de muligheder, som et styrket handels- og investeringspartnerskab giver, giver Unionen mulighed for at forhandle frihandelsaftaler med de Golfpartnere, der er interesserede og deler Unionens ambitionsniveau i overensstemmelse med målene i den fælles meddelelse om et strategisk partnerskab med Golfstaterne fra juni 2022.

(7)Med det formål at styrke Unionens rolle som en privilegeret partner for GCC-landene har de nye forhandlingsdirektiver til formål at styrke det eksisterende regionale og bilaterale handelssamarbejde ved at tilpasse det til de ambitiøse strategiske retningslinjer, der er i gang i Unionen og i GCC-landene —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Forhandlingsdirektiverne med henblik på en regional frihandelsaftale og bilaterale frihandelsaftaler med landene i Samarbejdsrådet for Golfstaterne og henholdsvis Kongeriget Bahrain, Staten Kuwait, Sultanatet Oman, Staten Qatar, Kongeriget Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, der blev vedtaget i 1989, som ændret i 2001, erstattes af de forhandlingsdirektiver, der er fastsat i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Kommissionen.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

(1)     Fælles meddelelse om et strategisk partnerskab med Golfstaterne | EEAS

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 8.5.2025

COM(2025) 194 final

BILAG

til

henstilling med henblik på Rådets afgørelse

om nye forhandlingsdirektiver med henblik på en regional frihandelsaftale og bilaterale frihandelsaftaler med landene i Samarbejdsrådet for Golfstaterne og henholdsvis Kongeriget Bahrain, Staten Kuwait, Sultanatet Oman, Staten Qatar, Kongeriget Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater

BILAG

FORHANDLINGSDIREKTIVER MED HENBLIK PÅ EN REGIONAL FRIHANDELSAFTALE OG BILATERALE FRIHANDELSAFTALER MED LANDENE I SAMARBEJDSRÅDET FOR GOLFSTATERNE OG HENHOLDSVIS KONGERIGET BAHRAIN, STATEN KUWAIT, SULTANATET OMAN, STATEN QATAR, KONGERIGET SAUDI-ARABIEN OG DE FORENEDE ARABISKE EMIRATER

A.AFTALERNES ART OG ANVENDELSESOMRÅDE

Disse forhandlingsdirektiver har til formål at vejlede Kommissionen i forhandlingerne om en interregional frihandelsaftale med medlemmerne af Samarbejdsrådet for Golfstaterne (GCC) og frihandelsaftaler med et eller flere individuelle GCC-medlemslande ("aftalerne"), som kan udvides til at omfatte alle GCC-medlemslande på et senere tidspunkt.

EU's handels- og investeringsforbindelser med GCC-landene er i øjeblikket omfattet af partnerskabs- og samarbejdsaftalen (PCA) fra 1989 1 . Partnerskabs- og samarbejdsaftalen fokuserer på økonomisk samarbejde og udvikling, som svarede til parternes hovedinteresser på daværende tidspunkt. Selv om disse målsætninger fortsat er gyldige, er der behov for yderligere modernisering og styrkelse af de økonomiske forbindelser med Golfregionen for at opfylde kravene i moderne handelsforbindelser, herunder at bidrage til EU's strategiske konkurrenceevne og økonomiske sikkerhed.

I 1989 bemyndigede Rådet Kommissionen til på Det Europæiske Fællesskabs vegne at indlede forhandlinger med landene i GCC om en interregional frihandelsaftale eller om bilaterale frihandelsaftaler. Efter mere end ti års interregionale forhandlinger med GCC vedtog Rådet i 2001 reviderede forhandlingsdirektiver for at puste nyt liv i disse forhandlinger under hensyntagen til nye internationale forpligtelser, navnlig oprettelsen af Verdenshandelsorganisationen. Forhandlingerne gik i sidste ende i stå i 2008 på grund af uoverstigelige forskelle i ambitionerne vedrørende en frihandelsaftale. Siden da er der gjort flere forsøg på at genoptage drøftelserne om en regional frihandelsaftale. Disse bestræbelser har imidlertid hidtil været resultatløse.

Uanset den nuværende stilstand i forhandlingerne blev begge parter på topmødet mellem Unionen og GCC den 16. oktober 2024 enige om, at handels- og investeringsforbindelserne mellem Unionen og GCC "skal udvikles, hvor det er relevant, i multilaterale, regionale og bilaterale rammer", og at begge parter "fortsat vil undersøge skræddersyede aftaler, der støtter handel og investeringer". 

I overensstemmelse med disse forpligtelser og målene i Unionens fælles meddelelse om det strategiske partnerskab med Golfstaterne fra maj 2022, som opfordrede til at konsolidere Unionens økonomiske bilaterale partnerskaber med GCC-landene, tilbyder Unionen muligheden for at forhandle frihandelsaftaler med de Golfpartnere, der er interesserede og deler Unionens ambitionsniveau 2 . Disse aftaler vil supplere det eksisterende handels- og investeringspartnerskab mellem EU og GCC og målet om en interregional frihandelsaftale mellem EU og GCC.

Den fælles erklæring fra topmødet mellem EU og GCC den 16. oktober 2024 bekræftede også EU's og GCC's medlemmers "gensidige interesser og ambitioner, der udnytter de muligheder, der ligger i et forbedret erhvervs- og investeringsmiljø, den grønne og den digitale omstilling, bæredygtig energi, konnektivitet og fremme af sektorsamarbejde på områder, der bidrager til målet om øget økonomisk integration og diversificering af vores respektive økonomier. Disse aftaler vil afspejle de ambitiøse strategiske retningslinjer, der på vej i EU og i GCC-landene, og som bidrager til at fremme internationale standarder, økonomiske reformer og forbedre erhvervsklimaet. Ved at muliggøre et bredt samarbejde vil aftalerne give nye muligheder for markedsadgang og klare regler for handlende og investorer med bæredygtighed i centrum.

Aftalerne bør udelukkende indeholde bestemmelser vedrørende handels- og investeringsrelaterede områder, der finder anvendelse mellem parterne. Aftalerne bør være ambitiøse, omfattende og i fuld overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens (WTO's) regler og tage hensyn til parternes forpligtelser i henhold til WTO.

Aftalerne bør dog have et højt ambitionsniveau, der går videre end de eksisterende forpligtelser, der er indgået inden for rammerne af WTO.

Aftalerne bør indeholde bestemmelser om en gradvis og gensidig liberalisering af handelen med varer og tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer. De vil omfatte detaljerede regler for at fremme, lette eller regulere sådan handel og udenlandske direkte investeringer. Alle forpligtelser i henhold til aftalerne indgås med henblik på at få en direkte og umiddelbar indvirkning på handelen og i overensstemmelse med EU-retten. Alle elementer vil blive forhandlet parallelt og vil indgå i et enkelt tilsagn, der sikrer et afbalanceret resultat mellem afskaffelse af told, fjernelse af unødvendige reguleringsmæssige handelshindringer og forbedring af reglerne, hvilket vil føre til en effektiv åbning af de respektive markeder. Aftalerne bør kun omfatte forpligtelser på områder, der er omfattet af aftaleparternes kompetence, herunder parter på nationalt eller lokalt plan såsom nationale eller lokale myndigheder.

Aftalerne bør sikre, at alle forvaltningsniveauer, herunder subcentrale myndigheder og relevante enheder, overholder deres forpligtelser som fastsat i aftalerne.

Aftalerne bør anerkende, at bæredygtig udvikling er et overordnet mål for parterne, og at de har til formål at sikre og lette overholdelsen af internationale miljø- og arbejdsaftaler og -standarder. Aftalerne bør derfor inkludere Parisaftalen blandt deres væsentlige elementer. Aftalerne bør også bidrage til at fremme bæredygtig udvikling og bredere EU-standarder og internationale standarder, bl.a. ved at medtage handelsrelaterede bestemmelser om arbejde og miljø, herunder gennem ansvarlig forretningsskik, ansvarlig forvaltning af jordbesiddelse, fiskeri og skove, ansvarlige investeringer i landbruget og gennemsigtighed. For at adressere sådanne foranstaltninger bør bæredygtig udvikling tages i betragtning i alle aftalerne, herunder i form af et særligt kapitel om handel og bæredygtig udvikling, der omfatter både sociale og miljømæssige standarder.

De økonomiske, miljømæssige og sociale virkninger af handels- og investeringsbestemmelserne (herunder for ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder) bør undersøges ved hjælp af en uafhængig bæredygtighedsvurdering, som bør foretages sideløbende med forhandlingerne. Kommissionen bør sikre, at bæredygtighedsvurderingen foretages i regelmæssig dialog med alle relevante interessenter fra civilsamfundet. Bæredygtighedsvurderingen bør færdiggøres inden afslutningen af forhandlingerne, og dens resultater bør tages i betragtning i forhandlingsprocessen. Feedback vedrørende bæredygtighedsvurderingen bør: a) præcisere aftalernes sandsynlige virkninger for bæredygtig udvikling og klima og de potentielle virkninger i andre lande, navnlig de mindst udviklede lande og, hvor det er relevant, oversøiske lande og territorier, der er associerede, og regioner i Unionens yderste periferi, og b) foreslå foranstaltninger til at maksimere fordelene ved aftalerne og forebygge eller minimere potentielle negative virkninger.

B.AFTALERNES FORESLÅEDE INDHOLD

Præambel, generelle principper

Med henblik på liberalisering af bilateral handel og udenlandske direkte investeringer bør aftalerne bl.a. henvise til:

·principper og målsætningerne for EU's optræden udadtil

·parternes vilje til at sikre en bæredygtig udvikling og den internationale handels bidrag til bæredygtig udvikling i økonomisk, social og miljømæssig forstand, herunder økonomisk udvikling, fattigdomsbekæmpelse, fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle samt beskyttelse og bevaring af miljøet og naturressourcerne

·parternes supplerende tilsagn om fuldt ud at overholde deres rettigheder og forpligtelser som følge af medlemskab af WTO

·parternes vilje til at forbedre forbrugervelfærden ved hjælp af politikker, der sikrer en høj grad af forbrugerbeskyttelse og økonomisk velfærd

·parternes vilje til at forebygge og fjerne ikketoldmæssige hindringer for handel og udenlandske direkte investeringer

·retten til at regulere den økonomiske aktivitet i offentlighedens interesse i overensstemmelse med internationale forpligtelser for at nå legitime offentlige politiske mål, f.eks. beskyttelse og fremme af den offentlige sundhed, sociale ydelser, offentlig uddannelse, sikkerhed, miljøet, den offentlige moral, social- eller forbrugerbeskyttelse, finansiel stabilitet, beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse samt fremme og beskyttelse af den kulturelle mangfoldighed

·parternes målsætning om at skabe nye rammer for de økonomiske forbindelser mellem parterne og frem for alt for udviklingen af handel og udenlandske direkte investeringer

·parternes fælles målsætning om at tage hensyn til de særlige udfordringer, som små og mellemstore virksomheder (SMV'er) står over for, ved at bidrage til udviklingen inden for handel og udenlandske direkte investeringer

·parternes vilje til at kommunikere og konsultere om gennemførelsen af aftalerne med alle relevante interessenter fra civilsamfundet, herunder den private sektor, fagforeninger og andre ikkestatslige organisationer.

Målsætninger

Aftalerne bør bekræfte den fælles målsætning om gradvis og gensidig liberalisering af praktisk taget al handel med varer og tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer i fuld overensstemmelse med WTO-reglerne, navnlig artikel XXIV i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT 1994) og artikel V i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS). Aftalerne bør sikre en høj grad af markedsadgang for offentlige udbud og handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR), herunder geografiske betegnelser, og styrke dialogen og samarbejdet om tekniske og lovgivningsmæssige rammer.

Aftalerne bør anerkende, at bæredygtig udvikling er et overordnet mål for parterne, og de bør sikre og lette overholdelsen af internationale miljø- og arbejdsmarkedsaftaler og -standarder. Aftalerne bør sikre, at parterne ikke tilskynder til udenlandske direkte investeringer ved at svække de indenlandske retsforskrifter og standarder vedrørende miljø, arbejdsret eller sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen eller ved at slække på de grundlæggende arbejdsmarkedsstandarder eller love, der har til formål at beskytte og fremme den kulturelle mangfoldighed.

Handel med varer

Formålet med aftalerne er at sikre den størst mulige handelsliberalisering i overensstemmelse med prioriteten om at fremme EU's konkurrenceevne. Aftalerne bør dække stort set al handel med varer mellem parterne. De bør også indeholde bestemmelser, der begrænser anvendelsen af handelsbegrænsende praksis såsom import- og eksportrestriktioner, herunder import- og eksportmonopoler, import- og eksportlicenser, gebyrer og formaliteter, transit, midlertidig indførsel af varer og reparerede varer.

Oprindelsesregler

Oprindelsesregler og bestemmelser om administrativt samarbejde bør være handelsfremmende og enklere og bør tage hensyn til EU's almindelige præferenceoprindelsesregler og EU's interesser.

Forholdsregler mod svig

Aftalerne bør omfatte et udvidet administrativt samarbejde, der fastsætter procedurer og passende foranstaltninger, som parterne kan træffe i tilfælde af manglende administrativt samarbejde i toldspørgsmål, uregelmæssigheder eller svig.

Aftalerne bør indeholde en effektiv klausul om bekæmpelse af svig, der kan håndhæves, og som omfatter tilfælde af manglende samarbejde samt uregelmæssigheder eller svig.

Aftalerne bør også omfatte en forpligtelse for de kompetente myndigheder i GCC-medlemslandene til at samarbejde med Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af lovovertrædelser, der skader Den Europæiske Unions finansielle interesser, i overensstemmelse med de eksisterende relevante instrumenter for gensidig retshjælp eller andre gældende bestemmelser.

Behandling af administrative fejl

Aftalerne bør indeholde bestemmelser om i fællesskab at undersøge muligheden for at vedtage passende foranstaltninger i tilfælde af fejl begået af de kompetente myndigheder i forbindelse med anvendelsen af præferenceoprindelsesreglerne.

Handelsbeskyttelse

Antidumping- og antisubsidiebestemmelserne i aftalerne bør omfatte øget gennemsigtighed i forhold til forpligtelserne i den nugældende partnerskabs- og samarbejdsaftale, reglen om den lavest mulige told i antidumpingundersøgelser og vurdering af offentlighedens interesse.

Globale beskyttelsesforanstaltninger i aftalerne bør omfatte øget gennemsigtighed, høringer inden indførelse af endelige foranstaltninger og den mindst skadelige form for foranstaltninger. Aftalerne bør også omfatte en midlertidig bilateral beskyttelsesmekanisme, der dækker præferencehandel.

Told- og handelslettelser og gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål

Med aftalerne bør der etableres et stærkt toldsamarbejde mellem parternes toldmyndigheder og sikres en korrekt anvendelse og håndhævelse af toldlovgivningen med henblik på et gennemsigtigt og forudsigeligt handelsmiljø. Dette bør omfatte foranstaltninger til styrkelse af risikostyringen og effektiv toldkontrol gennem udveksling af toldrelaterede oplysninger. Aftalerne bør omfatte foranstaltninger med henblik på at sikre et effektivt og rettidigt samarbejde om betænkeligheder og risici vedrørende omgåelse af EU's restriktive foranstaltninger, herunder udveksling af told- og handelsoplysninger, og omfatte muligheden for at træffe restriktive foranstaltninger for at imødegå de risici, der opstår som følge af e-handel, og for at etablere et samarbejde om forbud og restriktioner.

Aftalerne bør omfatte en protokol om gensidig administrativ bistand i toldspørgsmål.

Aftalerne bør indeholde bestemmelser med henblik på at fremme lovlig handel. De bør forbedre toldpraksis, f.eks. i forbindelse med toldbehandling af varer såsom risikostyring, forhåndsafgørelser og autoriserede erhvervsdrivende. De bør sikre retten til at klage over bindende afgørelser og bidrage til både at forenkle toldprocedurerne og sikre korrekt håndhævelse i overensstemmelse med de internationale konventioner og standarder, der finder anvendelse på told- og handelslettelser, herunder dem, der er udviklet af WTO og Verdenstoldorganisationen. De aftalte procedurer og samarbejdsmetoder bør også tage hensyn til det harmoniseringsniveau, der er opnået mellem GCC-landene.

Tekniske handelshindringer

Aftalerne bør adressere unødvendige handelshindringer, der skyldes standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, f.eks. ved at fremme anerkendelsen af en leverandørs overensstemmelseserklæring. Aftalerne bør bygge på WTO's aftale om tekniske handelshindringer, forbedre anvendelsen heraf og, hvor det er relevant, indføre bestemmelser, der rækker ud over dens anvendelsesområde.

Sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger

Aftalerne bør bygge på og gå videre end WTO-aftalen om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS-aftalen) med det formål at lette adgangen til hver parts marked og samtidig beskytte menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed. Bestemmelserne om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger bør omfatte spørgsmål som gennemsigtighed, anerkendelse af ækvivalens, risikovurdering og -analyse, anerkendelse af regionaliseringsforanstaltninger for dyre- og plantesundhedssygdomme/skadedyrsbekæmpelse, kontrol, inspektion og godkendelsesprocedurer, gennemsigtighed i forbindelse med sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, anerkendelse af EU som en enkelt enhed, herunder hurtige procedurer for ansøgninger om markedsadgang under hensyntagen til EU's harmoniserede politik vedrørende sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger, gennemførelse af forhåndslisteopførelse af fødevareproducerende virksomheder, reguleringssamarbejde, samarbejde om dyrevelfærd og antimikrobiel resistens og oprettelse af en mekanisme til hurtig håndtering af specifikke handelsproblemer i forbindelse med sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger. Bestemmelserne om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger bør også omfatte samarbejde om bæredygtige fødevaresystemer. Procedurerne og samarbejdsmetoderne bør også tage hensyn til det harmoniseringsniveau, der er opnået mellem GCC-landene.

Dyrevelfærd

Aftalerne bør fremme fortsat samarbejde og udveksling af oplysninger om dyrevelfærd og bl.a. drøftelse af eventuelle tilsagn om ækvivalens mellem parterne på dyrevelfærdsområdet. EU's standarder for dyrevelfærd bør danne grundlag for forhandlingerne.

Intellektuelle ejendomsrettigheder og geografiske betegnelser

Aftalerne bør være mere vidtgående end aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS). Med hensyn til intellektuelle ejendomsrettigheder bør der være en målsætning om at styrke beskyttelsen og håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, navnlig med hensyn til bekæmpelse af varemærkeforfalskning og piratkopiering, og kontrol ved told- og grænseforanstaltninger. Aftalerne bør indeholde detaljerede bestemmelser om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder og beskyttelse af alle typer intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder ophavsret og beslægtede rettigheder, varemærker, industrielle design, patenter, herunder supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler og plantebeskyttelsesmidler, forretningshemmeligheder, lovgivningsmæssig databeskyttelse og plantesorter samt bestemmelser om effektiv anerkendelse og beskyttelse af geografiske betegnelser.

Konkurrence, subsidier og statsejede virksomheder

Aftalerne bør indeholde bestemmelser om:

a)håndhævelse af konkurrencelovgivningen (herunder konkurrencebegrænsende aftaler, karteller, misbrug af dominerende stilling og fusionskontrol), principper om gennemsigtighed, retfærdig rettergang, proceduremæssig retfærdighed og ikkeforskelsbehandling i overensstemmelse med partens lovgivning

b)subsidier, herunder forbud mod visse subsidier, og gennemsigtighedsrelaterede bestemmelser om subsidier til virksomhed, der fremstiller varer og/eller leverer tjenesteydelser, og

c)statsejede virksomheder, udpegede monopoler og virksomheder, der er indrømmet særlige rettigheder eller privilegier med hensyn til ikkediskriminerende behandling, kommercielle hensyn, neutral regulering og gennemsigtighed. Sådanne regler bør gælde på forskellige forvaltningsniveauer og i forskellige sektorer og bør ikke berøre forpligtelser til offentlig tjeneste.

Procedurerne og samarbejdet bør også tage hensyn til det harmoniseringsniveau, der er opnået mellem GCC-landene.

Offentlige udbud

Aftalerne bør sigte mod at fastsætte bestemmelser for gennemførelsen af offentlige udbudsprocedurer og skabe muligheder for markedsadgang, inden for rammerne af både bilaterale forbindelser og GCC-forbindelser.

De bør sigte mod at forbedre gennemsigtigheden, sikre en højere grad af ikkediskrimination og øge den proceduremæssige retfærdighed, navnlig ved at indføre bestemmelser om anvendelse af elektroniske midler, herunder offentliggørelse af udbudsoplysninger, bekendtgørelser, udbudsmateriale og modtagelse af tilbud.

Forhandlingerne om markedsadgang bør baseres på princippet om national behandling. National behandling bør sikre en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, der indrømmes indenlandske varer, tjenesteydelser og leverandører.

Forhandlingerne bør sikre en omfattende dækning af udbud i alle sektorer på alle forvaltningsniveauer samt dækning af udbud foretaget af statsejede virksomheder og virksomheder med særlige eller eksklusive rettigheder, navnlig i forsyningssektoren. Indkøb af varer, tjenesteydelser og offentlige bygge- og anlægsarbejder bør med få undtagelser være omfattet. Desuden bør forpligtelser i forbindelse med koncessioner og offentlig-private partnerskaber/koncessioner tages i betragtning.

Handel og bæredygtig udvikling

Aftalerne bør indeholde bestemmelser om bæredygtig udvikling af relevans i forbindelse med handel og investeringer. De bør fremme gennemførelsen af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling

Aftalerne bør anerkende en parts ret til at foretage regulering på arbejdsmarkeds- og miljøområdet og sikre overensstemmelse med internationalt aftalte standarder og aftaler.

Aftalerne bør tilskynde parterne til at opnå og opretholde et generelt højt niveau for miljø- og arbejdstagerbeskyttelse og ikke sænke disse beskyttelsesniveauer for at fremme handel eller investeringer Disse bør omfatte en forpligtelse til ikke at fravige eller undlade at håndhæve national arbejds- eller miljølovgivning.

Aftalerne bør indeholde bestemmelser til fremme af tilslutning til og effektiv gennemførelse af relevante internationalt aftalte principper, regler og standarder på miljø-, menneskerettigheds- og arbejdsmarkedsområdet, herunder alle grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen som defineret i Den Internationale Arbejdsorganisations erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdet som ændret i 2022, ILO's grundlæggende instrumenter og alle andre relevante internationale arbejdsstandarder, herunder beskyttelse af arbejdstagerne og arbejdstilsyn, samt relevante multilaterale miljøaftaler, herunder FN's rammekonvention om klimaændringer og Parisaftalen. Aftalerne bør omfatte en forpligtelse for hver part til at gøre en vedvarende og vedvarende indsats for at ratificere eventuelle udestående grundlæggende ILO-konventioner.

Aftalerne bør fremme samarbejde om og et større bidrag fra handel og investeringer til bæredygtig udvikling, herunder ved at behandle områder som lettelse af handel med miljø- og klimavenlige varer og tjenesteydelser og fremme af ansvarlig forretningsskik og due diligence under hensyntagen til internationalt anerkendte instrumenter og tilskyndelse af parterne til at anvende international praksis, herunder OECD og sektorspecifikke retningslinjer.

Aftalerne bør også indeholde forpligtelser, der fremmer handel med lovligt opnåede og bæredygtigt forvaltede naturressourcer, navnlig med hensyn til biodiversitet, fauna og flora, akvatiske økosystemer, skovbrugsprodukter og havets biologiske ressourcer og akvakultur, og bør omfatte relevante internationale instrumenter og praksisser. Det bør også fremme handel, der giver prioritet til en klimarobust udvikling med lav emission.

Aftalerne bør indeholde bestemmelser om handel og ligestilling mellem kønnene, herunder parternes tilsagn om at stræbe efter at fremme lige rettigheder, ligebehandling og lige muligheder og til effektivt at gennemføre deres forpligtelser i henhold til internationale aftaler om ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder, herunder konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder.

Tjenesteydelser og investeringer

Forhandlingerne bør sigte mod en gradvis og gensidig liberalisering af handelen med tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer ud over parternes WTO-forpligtelser. I overensstemmelse med artikel V i GATS bør aftalen omfatte en betydelig sektordækning og finde anvendelse på alle leveringsmåder.

Aftalerne bør navnlig indeholde reguleringsmæssige forskrifter. Aftalerne bør indeholde bestemmelser om investeringer, grænseoverskridende levering af tjenesteydelser og fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed, national regulering samt lovgivningsmæssige rammer for specifikke servicesektorer (f.eks. international søtransport, leveringstjenester, telekommunikationstjenester og finansielle tjenesteydelser).

Den Europæiske Union og dens medlemsstater skal fastholde muligheden for at bevare og udvikle deres evne til at formulere og gennemføre kulturelle og audiovisuelle politikker med henblik på at bevare deres kulturelle mangfoldighed. Audiovisuelle tjenester bør derfor udelukkes fra liberaliseringen af tjenesteydelser og investeringer.

Digital handel

Aftalerne bør omfatte horisontale reguleringsmæssige forskrifter, der finder anvendelse på elektronisk handel, for at sikre forudsigelighed og retssikkerhed for virksomheder, skabe et sikkert onlinemiljø for forbrugerne og håndtere uberettigede datalokaliseringskrav, som ikke bør berøre EU's regler om beskyttelse af personoplysninger, og bør bevare det politiske rum, der er nødvendigt for at udvikle og gennemføre EU's retlige ramme på dette område. Disse forskrifter bør være i overensstemmelse med EU's retlige ramme for beskyttelse af personoplysninger og andre data end personoplysninger.

Disse forskrifter bør være i overensstemmelse med EU's retlige ramme og bevare den reguleringsmæssige autonomi, der er nødvendig for at gennemføre og udvikle EU's politikker på dataområdet og det digitale område. Navnlig må EU ikke acceptere forskrifter eller forpligtelser, der kan påvirke EU's retlige rammer for cybersikkerhed, især på et højt fælles sikkerhedsniveau for netværks- og informationssystemer i hele EU. Den Europæiske Union og dens medlemsstater agter at fastholde muligheden for at bevare og udvikle deres evne til at formulere og gennemføre kulturelle og audiovisuelle politikker med henblik på at bevare deres kulturelle mangfoldighed. Den Europæiske Union bør ikke aftale regler eller forpligtelser vedrørende audiovisuelle tjenesteydelser.

Kapitalbevægelser, betalinger og overførsler samt midlertidige beskyttelsesforanstaltninger

Aftalerne bør indeholde bestemmelser, der sikrer, at kapitalbevægelser, betalinger og overførsler, der er nødvendige for at gennemføre forpligtelserne i henhold til aftalerne, ikke begrænses. Aftalerne bør indeholde standardtilsynsklausulerne og -beskyttelsesforanstaltninger for at sikre EU's evne til at træffe foranstaltninger til driften af EU's Økonomiske og Monetære Union og foranstaltninger i forbindelse med betalingsbalanceproblemer eller eksterne finansielle vanskeligheder. Disse bør være i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Energi og råstoffer

Aftalerne bør omfatte specifikke handels- og investeringsbestemmelser vedrørende energi og råstoffer, som navnlig begrænser prisforvridninger, letter investeringer i energi og råstoffer, fremmer markedsadgang til energinet og letter investeringer i vedvarende energi samt sikrer miljøkonsekvensvurderinger og offshoresikkerhedsstandarder. De bør også omfatte bestemmelser om yderligere samarbejde inden for energi og råstoffer.

Samarbejdet om energi bør navnlig omfatte vedvarende energi, vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse (brint), samt energieffektivitet, energiinfrastruktur og regional markedsintegration, forsyningskæder for bæredygtig energi og ren teknologi, løsninger til CO2-opsamling, -anvendelse og -lagring, herunder direkte luftopsamling, samt reduktion af metanemissioner i olie-, gas- og kulsektorerne i overensstemmelse med EU's og internationale regler (OGMP 2.0). Samarbejdet bør også omfatte energiomstilling fra kulbrinteressourcer til dekarboniserede ressourcer med henblik på at fremme regionalt samarbejde og konnektivitet på energiområdet.

Der bør også foreslås yderligere samarbejdsaktiviteter for sektoren for kritiske mineraler. Dette bør omfatte samarbejde om at reducere eller fjerne foranstaltninger truffet af tredjeparter for at forvride handelen med råstoffer og lette handels- og investeringsforbindelser for at sikre etablering af velfungerende, bæredygtige og modstandsdygtige forsyningskæder for råstoffer, samarbejde inden for ansvarlig tilvejebringelse af kritiske råstoffer og bæredygtighed i værdikæder for råstoffer i overensstemmelse med FN- og ESG-standarder og forskning og innovation i hele værdikæden for råstoffer.

Små og mellemstore virksomheder

Aftalerne bør gøre det lettere for SMV'er på begge sider at deltage i handelen mellem EU og GCC-medlemmerne gennem "forpligtelser til at dele oplysninger om markedsadgang" og skabe en "passende institutionel struktur", der har til formål at sikre, at der tages hensyn til behovene hos begge parters SMV'er ved gennemførelsen af aftalen

God reguleringspraksis

Aftalerne bør anerkende betydningen af god reguleringspraksis og den rolle, som reguleringssamarbejde kan spille med hensyn til at undgå handelshindringer som følge af unødvendige divergerende reguleringsmæssige tilgange og fremme international handel og investeringer.

For at fastlægge en effektiv reguleringscyklus og skabe et sammenhængende og handelsfremmende reguleringsmiljø bør bestemmelserne om god reguleringspraksis omfatte intern koordinering, reguleringsprocesser og -mekanismer, tidlig information, offentlige høringer, konsekvensanalyser, retrospektiv evaluering af reguleringsregistret og udveksling af oplysninger.

Aftalerne bør også give mulighed for at indgå i en fælles dialog om disse spørgsmål med alle GCC-partnere.

Gennemsigtighed

Aftalerne bør lette adgangen til oplysninger for de økonomiske aktører og offentligheden om reguleringsmæssige krav og de ansvarlige offentlige forvaltninger, samtidig med at de bygger på relevante WTO-forpligtelser (artikel X i GATT 1994).

De vigtigste bestemmelser bør omfatte (foranstaltninger på nationalt plan og GCC-niveau), offentliggørelse, forespørgsler, administration af alment gældende foranstaltninger samt prøvelse og appel.

Undtagelser

Der bør fastsættes undtagelser for at give en part mulighed for at træffe foranstaltninger til beskyttelse af sundhed eller miljø eller væsentlige sikkerhedsinteresser, herunder Unionens standardskatteundtagelsesklausul for handelsaftaler, som bør sikre, at specifikke elementer inden for direkte beskatning er forenelige med EU's handelspolitik.

Bilæggelse af tvister

Aftalerne bør omfatte en effektiv tvistbilæggelsesmekanisme, der omfatter alle bestemmelser og fastsætter bindende afgørelser for parterne. Tvistbilæggelsesordningen bør være gennemsigtig, åben og baseret på de erfaringer, der er gjort i WTO-regi og i forbindelse med EU's bilaterale handelsaftaler. Sagsbehandlingen bør omfatte tre trin: høringer, panelprocedurer og overholdelse. Der bør også være en ikkebindende mæglingsmekanisme til rådighed, der udgør en alternativ form for tvistbilæggelse i forbindelse med klager, der ikke vedrører overtrædelser.

Andre spørgsmål

Aftalerne kan indeholde yderligere bestemmelser vedrørende de handelsmæssige og økonomiske forbindelser, hvor parterne under forhandlingerne har tilkendegivet deres gensidige interesse.

(1)     EUR-Lex - 21989A0225(01) - DA - EUR-Lex .

(2)     Fælles meddelelse om et strategisk partnerskab med Golfstaterne | EEAS