EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.5.2023

COM(2023) 620 final

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Østrigs nationale reformprogram 2023 og med Rådets udtalelse om Østrigs stabilitetsprogram 2023

{SWD(2023) 620 final}

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Østrigs nationale reformprogram 2023 og med Rådets udtalelse om Østrigs stabilitetsprogram 2023

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker 1 , særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 2 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af EU. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager den til den økonomiske og sociale genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige reformer og investeringer, som navnlig skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i EU og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten blev i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført den 30. juni 2022.

(2)Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023 3 , som markerede starten på det europæiske semester 2023 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte den 23. marts 2023 prioriteterne i undersøgelsen, som er struktureret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed. Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2023, hvori Østrig ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, som kan være påvirket eller kan være i risiko for at blive påvirket af ubalancer, og for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen tillige en udtalelse om Østrigs udkast til budgetplan 2023. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, som Rådet vedtog den 16. maj 2023, samt forslaget til den fælles rapport om beskæftigelsen 2023 med en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder, som Rådet vedtog den 13. marts 2023.

(3)Selv om EU udviser bemærkelsesværdig modstandsdygtighed, har den geopolitiske kontekst fortsat en negativ indvirkning. EU står last og brast med Ukraine og har i sin økonomiske og socialpolitiske dagsorden fokus på dels at mindske de negative konsekvenser af energichok for både sårbare husholdninger og virksomheder på kort sigt, dels at fortsætte bestræbelserne på at gennemføre den grønne og den digitale omstilling, støtte bæredygtig og inklusiv vækst, sikre makroøkonomisk stabilitet og øge modstandsdygtigheden på mellemlang sigt. Der fokuseres i høj grad også på at øge EU's konkurrenceevne og produktivitet.

(4)Den 1. februar 2023 offentliggjorde Kommissionen meddelelsen om "En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder" 4 for at øge konkurrenceevnen for EU's nettonulindustri og støtte den hurtige omstilling til klimaneutralitet. Planen supplerer den igangværende indsats under den europæiske grønne pagt og REPowerEU. Den har til formål at skabe et gunstigere miljø for at øge EU's produktionskapacitet inden for de nettonulteknologier og -produkter, der er nødvendige for at nå EU's ambitiøse klimamål, samt at sikre adgang til relevante kritiske råstoffer, herunder ved diversificering af forsyninger, korrekt udnyttelse af geologiske ressourcer i medlemsstaterne og maksimering af genanvendelsen af råstoffer. Planen er baseret på fire søjler, nemlig forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer, hurtigere adgang til finansiering, forbedring af færdigheder og åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæder. Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen også meddelelsen "EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030" 5 , der er bygget op omkring ni gensidigt forstærkende indsatsområder og målet om at arbejde hen imod en vækstfremmende lovgivningsramme. I meddelelsen opstilles politiske prioriteter med henblik på aktivt at sikre strukturelle forbedringer, målrettede investeringer og lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på EU's og medlemsstaternes konkurrenceevne på lang sigt. Nedenstående henstillinger hjælper med at opfylde disse prioriteter.

(5)I 2023 fortsætter det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker med at udvikle sig i overensstemmelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020 og 2022 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.

(6)REPowerEU-forordningen 6 , der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af EU's afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at tilføje et nyt REPowerEU-kapitel til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene. De vil også bidrage til at øge konkurrenceevnen for EU's nettonulindustri som skitseret i industriplanen for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder og til at imødekomme de energirelaterede landespecifikke henstillinger, der blev udstedt til medlemsstaterne i 2022, og som måtte blive udstedt i 2023. Med REPowerEU-forordningen indføres der en ny kategori af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, der stilles til rådighed for medlemsstaterne til finansiering af nye energirelaterede reformer og investeringer inden for rammerne af deres genopretnings- og resiliensplaner.

(7)Den 8. marts 2023 vedtog Kommissionen en meddelelse om finanspolitiske retningslinjer i 2024. Den har til formål at støtte udarbejdelsen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning 7 . Kommissionen mindede om, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul deaktiveres ved udgangen af 2023. Den opfordrede til i 2023 og 2024 at føre en finanspolitik, der sikrer en holdbar gæld på mellemlang sigt og øger den potentielle vækst på en bæredygtig måde. Medlemsstaterne blev opfordret til i deres stabilitets- og konvergensprogrammer 2023 at redegøre for, hvordan deres finanspolitiske planer vil sikre, at referenceværdien for underskuddet på 3 % af BNP overholdes, og at gælden nedbringes troværdigt og konstant eller holdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at udfase de nationale finanspolitiske foranstaltninger, der er indført for at beskytte husholdninger og virksomheder mod energiprischokket, begyndende med de mindst målrettede. Den præciserede, at hvis det bliver nødvendigt at forlænge støtteforanstaltninger på grund af et fornyet pres på energipriserne, bør medlemsstaterne i langt højere grad end tidligere målrette sådanne foranstaltninger mod sårbare husholdninger og virksomheder. Kommissionen foreslog, at de finanspolitiske henstillinger skulle kvantificeres og differentieres og formuleres på grundlag af de primære nettoudgifter som foreslået i dens meddelelse om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU 8 . Den henstillede, at alle medlemsstaterne fortsat bør beskytte nationalt finansierede investeringer og sørge for at anvende midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde effektivt, navnlig i lyset af målsætningerne for den grønne og den digitale omstilling og om øget modstandsdygtighed. Kommissionen påpegede, at den i overensstemmelse med de gældende regler vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023.

(8)Den 26. april 2023 fremsatte Kommissionen lovgivningsforslag med henblik på at gennemføre en omfattende reform af reglerne for økonomisk styring i EU. Hovedformålet med forslagene er at styrke holdbarheden af den offentlige gæld og fremme bæredygtig og inklusiv vækst i alle medlemsstater gennem reformer og investeringer. Forslagene skal give medlemsstaterne mere kontrol over tilrettelæggelsen af deres mellemfristede planer, samtidig med at der indføres en strengere håndhævelsesordning til at sikre, at medlemsstaterne opfylder tilsagnene i deres mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag. Det er hensigten at afslutte lovgivningsarbejdet i 2023.

(9)Den 30. april 2021 indgav Østrig sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til forordningen. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en afgørelse om godkendelse af vurderingen af Østrigs genopretnings- og resiliensplan 9 . Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har truffet en afgørelse om, at Østrig på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)Den 26. april 2023 fremlagde af Østrig sit nationale reformprogram for 2023 og sit stabilitetsprogram for 2023 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram 2023 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Østrigs halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Østrig 10 2023. Heri foretages der en vurdering af Østrigs fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2022, og der gøres status over Østrigs gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Østrigs fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelse af EU's overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling.

(12)Ifølge data valideret af Eurostat 11 faldt Østrigs offentlige underskud fra 5,8 % af BNP i 2021 til 3,2 % af BNP i 2022, mens den offentlige gæld faldt fra 82,3 % af BNP ved udgangen af 2021 til 78,4 % af BNP ved udgangen af 2022. Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen en rapport i medfør af artikel 126, stk. 3, i TEUF 12 . I rapporten redegøres der for budgetsituationen i Østrig, eftersom landets offentlige underskud oversteg traktatens referenceværdi på 3 % af BNP i 2022. I rapporten blev det konkluderet, at underskudskriteriet var opfyldt. I overensstemmelse med meddelelsen af 8. marts 2023 13 foreslog Kommissionen ikke at indlede nye procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2023. Kommissionen påpegede, at den vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023. Østrig bør tage hensyn hertil ved gennemførelsen af sit budget for 2023 og udarbejdelsen af udkastet til budgetplan for 2024.

(13)Den offentlige saldo er blevet påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af de stigende energipriser. I 2022 omfattede sådanne indtægtsreducerende foranstaltninger en udsættelse af indførelsen af en CO2-pris, nedsættelse af energiafgifterne og skattefradrag for pendlere. Samtidig omfattede udgiftsforøgende foranstaltninger energisubsidier til virksomheder, overførsler af faste beløb til husholdninger og direkte betalinger til pensionister. Omkostningerne ved disse foranstaltninger blev delvis opvejet af nye afgifter på ekstraordinære gevinster for energiproducenter og -leverandører. Kommissionen anslår nettobudgetomkostningerne ved disse foranstaltninger til 1,5 % af BNP i 2022. Den offentlige saldo er også blevet påvirket af budgetudgifterne til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, som anslås til 0,2 % af BNP i 2022. Samtidig faldt de anslåede omkostninger til midlertidige covid-19-nødforanstaltninger til 0,8 % af BNP i 2022 fra 4,3 % i 2021.

(14)Den 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Østrig 14 i 2022 fastholder en understøttende finanspolitisk kurs, som omfatter finanseffekten af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og opretholder nationalt finansierede investeringer.

(15)Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs 15 i 2022 understøttende med - 2,8 % af BNP som henstillet af Rådet. Ligeledes som henstillet af Rådet fortsatte Østrig med at støtte genopretningen med investeringer finansieret af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler beløb sig til 0,2 % af BNP i 2022 (0,2 % af BNP i 2021). Nationalt finansierede investeringer indebar et kontraktivt bidrag på 0,1 procentpoint til den finanspolitiske kurs 16 . Østrig opretholdt derfor ikke nationalt finansierede investeringer, hvilket ikke er i overensstemmelse med Rådets henstilling. Samtidig indebar væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) et ekspansivt bidrag på 1,8 procentpoint til den finanspolitiske kurs. Dette betydelige ekspansive bidrag omfattede den yderligere virkning af foranstaltninger til afhjælpning af de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne (yderligere nettobudgetomkostninger på 1,5 % af BNP) samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,2 % af BNP). Østrig holdt derfor i tilstrækkelig grad væksten i nationalt finansierede løbende udgifter under kontrol.

(16)Det makroøkonomiske scenario, ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet, er realistisk. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 0,3 % i 2023 og 1,8 % i 2024. Til sammenligning forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 en højere realvækst i BNP på 0,4 % i 2023 og en lavere realvækst i BNP på 1,6 % i 2024, hovedsagelig som følge af et højere vækstbidrag fra det private forbrug i 2023 og et lavere vækstbidrag fra det offentlige forbrug i 2024.

(17)I sit stabilitetsprogram for 2023 forventer regeringen, at den offentlige underskudskvotient fortsat vil ligge på 3,2 % af BNP i 2023. Ifølge programmet vil den offentlige gældskvote falde fra 78,4 % ved udgangen af 2022 til 77,0 % ved udgangen af 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der et offentligt underskud på 2,4 % af BNP i 2023. Dette er lavere end det underskud, der forventes i stabilitetsprogrammet, hovedsagelig på grund af forskelle i forventningerne til de budgetmæssige virkninger af visse energirelaterede foranstaltninger, navnlig med hensyn til energisubsidier til virksomheder. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 vil den offentlige gældskvote være lidt lavere og udgøre 75,4 % ved udgangen af 2023. Forskellen skyldes forskellen i det forventede offentlige underskud.

(18)Den offentlige saldo forventes i 2023 fortsat at blive påvirket af de foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af de stigende energipriser. Der er tale om foranstaltninger, der blev forlænget fra 2022 (navnlig: en elprisbremse) og nye foranstaltninger såsom en ny ordning for tilskud til energiomkostninger til virksomheder. Omkostningerne ved disse foranstaltninger opvejes fortsat delvis af afgifter på energileverandørernes ekstraordinære gevinster. Hvis der tages hensyn til disse indtægter, forventes støtteforanstaltningernes nettobudgetomkostninger ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at ligge på 1,8 % af BNP i 2023 17 . De fleste foranstaltninger i 2023 synes ikke at være målrettet til de mest sårbare husholdninger eller virksomheder og bevarer ikke fuldt ud prissignalet om at reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten. Som følge heraf anslås omfanget af de målrettede støtteforanstaltninger, der skal tages hensyn til ved vurderingen af overholdelsen af den finanspolitiske henstilling for 2023, i Kommissionens forårsprognose 2023 at udgøre 0,4 % af BNP i 2023 (sammenlignet med 0,2 % af BNP i 2022). Endelig forventes den offentlige saldo i 2023 at nyde godt af udfasningen af de midlertidige covid-19-nødforanstaltninger på 0,8 % af BNP.

(19)Den 12. juli 2022 henstillede Rådet 18 , at Østrig i 2023 træffer foranstaltninger med henblik på at sikre, at væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter er i overensstemmelse med en overordnet neutral finanspolitisk kurs 19 , under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra Ukraine. Østrig bør være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation Østrig blev også anbefalet at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at gøre brug af genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler.

(20)I 2023 forventes den finanspolitiske kurs ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at være kontraktiv (+ 1,0 % af BNP) i en situation med høj inflation. Dette følger en ekspansiv finanspolitisk kurs i 2022 (- 2,8 % af BNP). Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) ventes i 2023 at indebære et kontraktivt bidrag på 0,3 procentpoint til den samlede finanspolitik. Dette omfatter de øgede omkostninger til målrettede støtteforanstaltninger til husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for energiprisstigninger, med 0,2 % af BNP. Alt i alt er den forventede vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter i overensstemmelse med Rådets henstilling. Udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at beløbe sig til 0,3 % af BNP i 2023, mens nationalt finansierede investeringer forventes at indebære et ekspansivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,1 procentpoint. Østrig planlægger derfor at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler og forventes at fastholde nationalt finansierede investeringer 20 . Østrig planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed, såsom deltagelse i det internationale projekt af fælleseuropæisk interesse "mikroelektronik og konnektivitet", digitalisering af SMV'er og den offentlige forvaltning samt udskiftning af varmesystemer, som delvist finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler.

(21)Ifølge stabilitetsprogrammet forventes det offentlige underskud at falde til 1,6 % af BNP i 2024. Faldet i 2024 afspejler hovedsagelig afviklingen af energirelaterede foranstaltninger. Ifølge programmet forventes den offentlige gældskvote at falde til 75,1 % ved udgangen af 2024. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 et offentligt underskud på 1,3 % af BNP i 2024. Dette svarer til det underskud, der regnes med i programmet. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 vil den offentlige gældskvote være lidt lavere og udgøre 73,3 % ved udgangen af 2024.

(22)Ifølge stabilitetsprogrammet vil næsten alle energistøtteforanstaltninger blive udfaset i 2024 under forudsætning af fortsat faldende energipriser. Kommissionen går også ud fra en næsten fuldstændig udfasning af energistøtteforanstaltninger (nettoomkostninger på 0,1 % af BNP i 2024). Disse skøn er baseret på, at der ikke sker nye stigninger i energipriserne.

(23)I Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 opfordres der til at anvende en årlig forbedring af den strukturelle budgetsaldo i retning af den mellemfristede målsætning med 0,5 % af BNP som benchmark 21 . Hvis der tages hensyn til den finanspolitiske holdbarhed 22 , vil en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,3 % af BNP i 2024 være hensigtsmæssig. For at sikre en sådan forbedring bør væksten i de nationalt finansierede primære nettoudgifter 23 i 2024, som det fremgår af denne henstilling, ikke overstige 4,6 %.

Samtidig bør de resterende energistøtteforanstaltninger (som ifølge Kommissionen i øjeblikket beløber sig til 1,8 % af BNP i 2023) udfases, afhængigt af udviklingen på energimarkedet og med udgangspunkt i de mindst målrettede foranstaltninger, og de dermed forbundne besparelser bør anvendes til at reducere det offentlige underskud. På grundlag af Kommissionens skøn vil dette føre til en stigning i de primære nettoudgifter, som ligger under den anbefalede maksimale vækstrate for 2024.

(24)Under antagelse af en uændret politik forventes det i Kommissionens forårsprognose 2023, at de nationalt finansierede primære nettoudgifter vil stige med 4,0 % i 2024, hvilket er under den anbefalede vækstrate. Den tilpasning, der forventes i Kommissionens prognose, er mindre end besparelserne fra en fuldstændig udfasning af energistøtteforanstaltninger på grund af udgifter, der afhænger af inflationsudviklingen i 2023, f.eks. pensionsudgifter, aflønning af ansatte og visse sociale ydelser samt som følge af visse endnu ikke udfasede energiforanstaltninger.

(25)Ifølge programmet forventes de offentlige investeringer at falde fra 3,5 % af BNP i 2023 til 3,4 % af BNP i 2024. Det lavere investeringsniveau afspejler lavere nationalt finansierede investeringer.

(26)Stabilitetsprogrammet skitserer en mellemfristet finanspolitisk kurs frem til 2026. Ifølge programmet forventes det offentlige underskud gradvist at falde til 1,4 % af BNP i 2025 og til 1,3 % i 2026. Det offentlige underskud ventes således at forblive under 3 % af BNP inden for programmets tidshorisont. Ifølge programmet vil den offentlige gældskvote falde fra 75,1 % ved udgangen af 2024 til 71,4 % ved udgangen af 2026.

På lang sigt er der en mellemhøj risiko for Østrigs finanspolitiske holdbarhed, som hovedsagelig skyldes budgetpres som følge af befolkningens aldring (dette omfatter navnlig stigende udgifter til langtidspleje og sundhedspleje) og øget gæld som følge af foranstaltninger til håndtering af de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-krisen og energikrisen. Sektorerne for langtidspleje og sundhedspleje står også over for mangel på arbejdskraft, hvilket til dels hænger sammen med, hvor attraktivt det opleves at arbejde i disse sektorer. En plejereformpakke, der for nylig er blevet gennemført for at afhjælpe manglen på arbejdskraft, og som øger lønningerne og sikrer forflytninger til omsorgspersoner på kort sigt, er et godt skridt i retning af at gøre erhvervet mere attraktivt, men vil også øge de finanspolitiske omkostninger. I 2021 kom en taskforce vedrørende langtidspleje med forslag til foranstaltninger, som har til formål at forbedre tilstrækkeligheden af plejen og samtidig bevare den finanspolitiske holdbarhed. Disse foranstaltninger omfatter etablering af en koordineret kontrolmekanisme, hvor klare ansvarsområder fordeles på forskellige forvaltningsniveauer, hvilket vil bidrage til at forbedre kvaliteten og sammenligneligheden af de offentlige udgifter, f.eks. gennem fastlæggelse af ensartede principper for takster. De igangværende forhandlinger om den føderale finanspolitiske ramme giver mulighed for at støtte gennemførelsen af en sådan mekanisme.

(27)Sundhedssystemet viste sig at være modstandsdygtigt under covid-19-pandemien. Sundhedsudgifterne forventes dog at stige med 1,2 procentpoint af BNP frem mod 2070. Dertil kommer, at forebyggende foranstaltninger og ambulante primære sundhedsydelser fortsat er underudnyttede, mens mange sundhedsydelser stadig leveres af hospitaler, hvilket er en dyr og ineffektiv måde at yde pleje på. Genopretnings- og resiliensplanen vil bidrage til at styrke den primære sundhedspleje, navnlig ved at støtte nye og eksisterende primære sundhedscentre i lokalområder. Af hensyn til den finanspolitiske holdbarhed vil det imidlertid være afgørende at sikre, at patienterne ledes gennem sundhedssystemet på en konsistent måde, herunder ved at sikre, at den øgede adgang til primære sundhedsydelser vil føre til en lavere udnyttelse af eksisterende hospitalsbehandling eller ambulante speciallægetjenester. 

(28)Østrigs finanspolitiske rammer er i øjeblikket baseret på et komplekst system af mellemstatslige overførsler mellem føderale og regionale myndigheder, som giver begrænsede incitamenter til at sikre, at de offentlige udgifter forvaltes effektivt. Den manglende skatteautonomi gør finansieringen af udgifter på tværs af føderale niveauer stærkt afhængig af dette system. I 2018 udgjorde forbundsstaternes egne indtægter kun 5,4 % af alle offentlige indtægter. Samtidig afhænger investeringer i vigtige tjenester såsom sundhedspleje, børnepasning og offentlig transport delvis af delstaternes og kommunernes udgifter. Demografiske ændringer og den grønne omstilling øger omkostningspresset på disse organer yderligere, mens indtægterne fra egne kilder ikke er knyttet til udgiftsdynamikkerne. Den nuværende finanspolitiske ramme viser tilbøjelighed til manglende effektivitet og gennemsigtighed, da den slører forbindelsen mellem skattebyrden og de offentlige udgifter. En bedre tilpasning af egne indtægter til de subcentrale udgifter og styrkelse af gennemsigtigheden og koordineringen er afgørende for at forbedre de offentlige udgifters generelle kvalitet. Fremme af den regionale autonomi på skatteområdet gennem reform af ejendomsskattesystemet kan anvendes til at forbedre den skattemæssige føderalisme og det overordnede skattesystem. De igangværende forhandlinger, der blev indledt i slutningen af 2022, giver mulighed for at gøre fremskridt.

(29)Der er stadig plads til at flytte skattebyrden fra arbejde til mere vækstfremmende og inklusive indtægtskilder. Skattesystemet karakteriseres af en høj skattebyrde på arbejde via lønskat og socialsikringsbidrag, hvoraf sidstnævnte betales af både arbejdstagere og arbejdsgivere. Dette hæmmer jobskabelsen og deltagelsen på arbejdsmarkedet, navnlig for lavtlønnede og sekundære forsørgere. Samtidig er andre indtægtskilder, der har en mindre ugunstig indvirkning på retfærdig og bæredygtig vækst, såsom miljø- eller ejendomsskatter, fortsat underudnyttede, selv efter at der er taget hensyn til de seneste reformer. Miljøskadelige subsidier hæmmer den grønne omstilling. Den nylige økosociale skattereform giver skattelettelser til husholdninger og virksomheder og danner grundlag for at fastsætte en pris på CO2-emissioner. Desuden er den automatiske inflationsindeksering af den personlige indkomstskat en bemærkelsesværdig reform, der mindsker den stigning i skatteydernes personlige indkomstskattebyrde, som skyldes, at inflationen presser lønningerne op på højere skattetrin. Der er dog stadig strukturelle udfordringer, og der er plads til at reducere skatten på arbejde yderligere med henblik på at sætte skub i jobskabelsen og øge arbejdsudbuddet, navnlig for lavindkomstgrupper. Bedre anvendelse af mere vækstfremmende skatter kunne også bidrage til at skabe det nødvendige albuerum i budgettet og forbedre rimeligheden i skattesystemet.

(30)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterie 2.2 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. En hurtig gennemførelse af planen er væsentlig på grund af den midlertidige karakter af genopretnings- og resiliensfaciliteten, som fortsætter til 2026. Gennemførelsen af Østrigs genopretnings- og resiliensplan er godt i gang. Østrig indgav 1 betalingsanmodning svarende til 44 delmål og mål i planen, hvilket resulterede i en samlet udbetaling på 700 mio. EUR den 20. april 2023. Hinsides første udbetalingsanmodning er gennemførelsen af planen på rette spor. Østrig forventes at indgive en anmodning om ændring af nogle få foranstaltninger på grund af objektive omstændigheder såsom prisstigninger og forsyningskæderelaterede mangler. Udarbejdelsen af et nyt REPowerEU-kapitel er også i gang, og myndighederne arbejder tæt sammen med Kommissionens tjenestegrene om at forelægge det inden for kort tid. En hurtig medtagelse af det nye REPowerEU-kapitel i genopretnings- og resiliensplanen vil gøre det muligt at finansiere yderligere reformer og investeringer til støtte for Østrigs strategiske mål på energiområdet og inden for den grønne omstilling. Det er fortsat vigtigt systematisk og effektivt at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går ud over planen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(31)Kommissionen godkendte alle Østrigs programmeringsdokumenter vedrørende samhørighedspolitikken i 2022. En hurtig gennemførelse af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken i komplementaritet og synergi med genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, er afgørende for at opnå den grønne og den digitale omstilling og øge den økonomiske og sociale modstandsdygtighed samt for at sikre en afbalanceret territorial udvikling i Østrig.

(32)Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen skal håndtere, står Østrig også over for andre udfordringer, som knytter sig til arbejdsmarkedet. Østrigs robuste socialsikringssystem og omfattende politiske foranstaltninger begrænsede covid-19-pandemiens sociale konsekvenser. Østrig klarer sig godt med hensyn til de fleste dimensioner af den europæiske søjle for sociale rettigheder, men der er fortsat udfordringer. Disse omfatter navnlig underudnyttelsen af arbejdsmarkedspotentialet hos kvinder, lavtuddannede arbejdstagere, ældre arbejdstagere og personer med migrantbaggrund. Dette er særligt problematisk i lyset af manglen på faglært arbejdskraft. En frigørelse af det uudnyttede potentiale i disse grupper kunne mindske presset på det østrigske arbejdsmarked, som oplever mangel på arbejdskraft.

(33)Selv om beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i Østrig er højere end EU-gennemsnittet, har landet den næsthøjeste deltidsbeskæftigelsesrate blandt kvinder. Mere end halvdelen af de østrigske kvinder arbejdede på deltid i 2022, og kvinder er overrepræsenteret i lavtlønssektorer. Dette indikerer, at der er betydelig mulighed for at øge deres fuldtidsdeltagelse på arbejdsmarkedet. Den utilstrækkelige adgang til økonomisk overkommelig børnepasning af høj kvalitet, navnlig i landdistrikterne, gør det imidlertid til en udfordring for mødre at deltage mere aktivt. Østrig har en af de laveste rater i EU for formel børnepasning for børn under tre år, idet kun 28 % af børnene er i formel børnepasning. For at løse disse problemer er det afgørende at øge udbuddet af børnepasning af høj kvalitet ved at forbedre kvalitetsstandarderne, udvide tilgængeligheden og tilskynde til fuldtidsbeskæftigelse, f.eks. gennem skatteincitamenter. Hvis flere kvinder kommer i fuldtidsarbejde, kan det også bidrage til at eliminere Østrigs fortsat store kønsbestemte lønforskel samt den store kønsbestemte pensionsforskel, samtidig med at manglen på arbejdskraft afhjælpes.

(34)Der er stadig mulighed for at forbedre integrationen af flere dårligt stillede grupper på arbejdsmarkedet, navnlig lavtuddannede arbejdstagere og arbejdstagere med indvandrerbaggrund. Omkring 45 % af de langtidsledige i Østrig har maksimalt gennemført grundskoleniveauet. Personer med indvandrerbaggrund har en betydeligt lavere arbejdsmarkedsdeltagelse end personer, der er født i landet, og fremtidige indkomstniveauer for børn i Østrig bestemmes ofte af deres forældres indkomstniveau. Selv om Østrigs genopretnings- og resiliensplan omfatter foranstaltninger til fremme af omskoling og opkvalificering af lavtuddannede arbejdstagere og langtidsledige, løser disse foranstaltninger ikke fuldt ud det underliggende deltagelsesproblem for personer med migrantbaggrund og lavtuddannede arbejdstagere. For at bryde Østrigs vedholdende forbindelse mellem forældres og deres børns uddannelsesmæssige resultater vil det være særlig vigtigt at øge tilgængeligheden af førskoleundervisning af høj kvalitet, heldagsundervisning og forbedret digital infrastruktur. For at integrere nylige indvandrere og andre dårligt stillede grupper kunne skolerne tilbyde bedre individuelle mentorordninger, sprogkurser kunne gøres mere tilgængelige, og Østrigs lærlingesystem kunne anvendes mere effektivt. Samtidig er det vigtigt at skabe tilstrækkelige muligheder for livslang læring og målrette indsatsen mod dårligt stillede grupper i alle aldersgrupper.

(35)Der er mulighed for at forbedre arbejdsmarkedsdeltagelsen for ældre arbejdstagere, dvs. personer i alderen 55-64 år. For nylig er den langvarige tendens til at øge ældre arbejdstageres arbejdsmarkedsdeltagelse aftaget betydeligt, samtidig med at ældre arbejdstageres samlede erhvervsfrekvens ligger under EU-gennemsnittet. Tilpasning af arbejdstagernes opgaver til deres arbejdslivscyklus og imødekommelse af de ældres behov vil blive stadig vigtigere for at holde den aldrende befolkning længere på arbejdsmarkedet. Bedre incitamenter til at hæve den faktiske pensionsalder, såsom lavere skat på arbejde eller indirekte arbejdskraftomkostninger for dem, der arbejder længere, vil bidrage til at afhjælpe manglen på det østrigske arbejdsmarked.

(36)Ruslands invasion af Ukraine har afsløret sårbarheden i Østrigs energiforsyningssikkerhed. Selv om Østrig i nogen grad formåede at reducere sin afhængighed af gasimport fra Rusland, som var faldet til 57 % af landets samlede gasimport i 2022 sammenlignet med 80 % i 2021, ligger den fortsat betydeligt over EU-gennemsnittet. For at diversificere sine energikilder indførte regeringen finansielle incitamenter for virksomheder til at importere gas fra ikkerussiske kilder og oprettede en strategisk gasreserve i 2022. Ikke desto mindre står Østrig stadig over for betydelige udfordringer med hensyn til at sikre energisikkerheden. Landet mangler stadig en klart defineret kortsigtet vej til fuldstændig afkobling fra import af russisk gas. Desuden er der fortsat et underudnyttet potentiale i produktionen og transmissionen af vedvarende gasser såsom brint, navnlig i sektorer og regioner, der er sårbare over for forsyningsafbrydelser.

(37)I 2021 lå andelen af vedvarende energi i Østrig på 37 %, hvilket er betydeligt over EU-gennemsnittet. For at nå Østrigs klimamål, som omfatter opnåelse af klimaneutralitet senest i 2040, er landet nødt til at øge denne andel yderligere. "Renewables Expansion Act" fra 2021, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, har skabt en ramme for en forøgelse af den andel af elforbruget, der stammer fra vedvarende energi. Reformen har til formål at opnå en årlig elproduktionskapacitet på 27 TWh fra vedvarende energikilder senest i 2030, hvilket vil bidrage til landets mål om at nå op på at dække elforbruget 100 % med elektricitet fra vedvarende energikilder inden dette år, hvilket er en stigning fra de nuværende 81 % i 2020. En yderligere udvidelse af vedvarende energikilder står imidlertid stadig over for udfordringer såsom varigheden af procedurerne i forbindelse med fysisk planlægning og godkendelse, en kompleks kompetencefordeling mellem de føderale og regionale myndigheder og bemandingsproblemer i forvaltningen. Østrig har taget et første skridt i retning af at indføre en mere strømlinet miljøkonsekvensvurdering for projekter vedrørende vedvarende energi. Desuden kunne Østrig tilpasse den geografiske zoneinddeling bedre til sine mål for den grønne omstilling, løse problemer med bemanding og øge investeringerne i netinfrastruktur såsom lagring, distribution og transmission. En udvidelse af de vedvarende energikilder vil også drage fordel af indførelse af særlige accelerationsområder for vedvarende energi (navnlig for vindenergi) med særligt korte og enkle tilladelsesprocedurer og anerkendelse af vedvarende energi som en tungtvejende offentlig interesse i overensstemmelse med de mere ambitiøse mål for vedvarende energi i Fit for 55-pakken og REPowerEU-planen. Desuden kan yderligere vedvarende energikilder, såsom geotermisk energi, undersøges nærmere.

(38)Østrigs naturgasforbrug er faldet med 19 % i perioden mellem august 2022 og marts 2023 sammenlignet med det gennemsnitlige gasforbrug i samme periode i de foregående 5 år, hvilket er mere end reduktionsmålet på 15 %. Østrig kunne fortsætte bestræbelserne på midlertidigt at reducere efterspørgslen efter gas indtil den 31. marts 2024 24 . Derudover vil en forhøjelse af ambitionsniveauet med hensyn til energieffektivitet i bygge- og fremstillingssektoren mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. Østrigs langsigtede renoveringsstrategi fastsætter tydelige milepæle for 2050 og sigter efter at opnå en dekarboniseringsgrad af bygningsmassen på 80 %. Genopretnings- og resiliensplanen sigter også efter at udfase kedler baseret på fossile brændstoffer i byggesektoren og erstatte dem med opvarmningsteknologi eller fjernvarme baseret på vedvarende energi. Østrigs energieffektivitetsmål for 2030 er imidlertid ikke ambitiøse nok til at opfylde målene i Fit for 55-pakken og REPowerEU-planen. En ny lov om energieffektivitet, som forventes i 2023, og som har til formål at reducere det endelige energiforbrug med 18 % inden 2030, bør adressere dette spørgsmål. Overordnet set vil det være afgørende for Østrig at fremskynde investeringerne i gennemgribende renovering af bygninger, erstatte fossile brændstoffer med vedvarende energikilder inden for opvarmning og forvalte energiforbruget bedre gennem digitalisering af forsyningstjenester (såsom intelligente målere og termostater). Det vil desuden være afgørende, at det nuværende langsomme tempo, hvormed bygninger gennemgår termisk renovering, sættes i vejret. En rettidig gennemførelse af loven om vedvarende opvarmning, en flagskibsreform i den østrigske genopretnings- og resiliensplan, vil spille en afgørende rolle i løsningen af problemet.

(39)Igangsættelsen af den grønne omstilling vil også omfatte en reduktion af emissionerne i visse sektorer, navnlig dem, der stammer fra transportsektoren, som er en sektor med et betydeligt potentiale for emissionsreduktioner. Østrig fungerer i øjeblikket som et vigtigt transitland for vejgodstransport på tværs af Alperne. På trods af en række investeringer i bæredygtig transport under den østrigske genopretnings- og resiliensplan vil en yderligere reduktion af transportrelaterede emissioner, samtidig med at transportfattigdom tackles, være afgørende for at opnå CO₂-neutralitet. Det vil også være vigtigt at udvikle yderligere transportløsninger, såsom at forbinde den "sidste kilometer", og alternativer til bilisme, navnlig i landdistrikterne.

Mangel på arbejdskraft og færdigheder i sektorer og erhverv, der er væsentlige for den grønne omstilling, herunder fremstilling, udbredelse og vedligeholdelse af nettonulteknologier, skaber flaskehalse i omstillingen til en nettonuløkonomi. Uddannelsessystemer af høj kvalitet, der reagerer på ændrede behov på arbejdsmarkedet, samt målrettede opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger er afgørende for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremme inklusion og omfordeling af arbejdskraft. For at frigøre det uudnyttede arbejdskraftudbud skal disse foranstaltninger være tilgængelige, navnlig for enkeltpersoner og i de sektorer og regioner, der er mest berørt af den grønne omstilling. I 2022 blev der rapporteret om mangel på arbejdskraft i Østrig for 17 erhverv, der krævede specifikke færdigheder eller viden til den grønne omstilling, herunder teknikere inden for byggeri og anlæg, taglæggere og maskiningeniører. Østrig har inden for rammerne af sin "Green jobs masterplan" indført en grøn jobplatform for at hjælpe med at matche efterspørgslen efter og udbuddet af arbejdskraft i miljøsektoren, og gennemførelsen af planen vil være afgørende for at sikre en rettidig omstilling til den grønne økonomi.

(40)Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet 2023, og dets holdning 25 afspejles i henstilling 1 nedenfor.

(41)I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til i) at bevare gældsbæredygtigheden og afholde sig fra bredt funderet støtte til den samlede efterspørgsel i 2023, bedre at målrette de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde virkningerne af høje energipriser, og at overveje passende måder at afvikle støtten på, efterhånden som energiprispresset mindskes, ii) at opretholde et højt offentligt investeringsomfang og fremme private investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling, iii) at støtte en lønudvikling, der afbøder tabet af købekraft og samtidig begrænser anden runde-effekter på inflationen, yderligere at forbedre de aktive arbejdsmarkedspolitikker og afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft, iv) at forbedre erhvervsklimaet og sikre, at energistøtten til virksomheder er omkostningseffektiv, midlertidig og målrettet levedygtige virksomheder, og at den opretholder incitamenter til den grønne omstilling, samt til v) at bevare den makrofinansielle stabilitet og overvåge risici og samtidig fortsætte arbejdet med at fuldføre bankunionen. For Østrig bidrager henstilling 1, 2, 3 og 4 til gennemførelsen af den første, anden og tredje henstilling vedrørende euroområdet. 

HENSTILLER, at Østrig i 2023 og 2024 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.afvikle de energistøtteforanstaltninger, der var i kraft ved udgangen af 2023, og anvender de dermed forbundne besparelser til at nedbringe det offentlige underskud; hvis nye stigninger i energipriserne kræver støtteforanstaltninger, skal det sikres, at de er rettet mod at beskytte sårbare husholdninger og virksomheder, er økonomisk overkommelige og bevarer incitamenterne til energibesparelser

sikre en forsigtig finanspolitik, navnlig ved at begrænse den nominelle stigning i nationalt finansierede primære nettoudgifter i 2024 til højst 4,6 %

bevare nationalt finansierede offentlige investeringer og sikre en effektiv udnyttelse af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, navnlig med henblik på at fremme den grønne og den digitale omstilling; fortsætte med at forfølge en mellemfristet finanspolitisk strategi i perioden efter 2024 med gradvis og holdbar konsolidering kombineret med investeringer og reformer, der fører til en højere holdbar vækst, med henblik på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt

sikre langtidsplejesystemets tilstrækkelighed og finanspolitiske holdbarhed og sundhedssystemets finanspolitiske holdbarhed; forenkle og rationalisere de finansielle relationer og ansvarsområder på tværs af forvaltningsniveauer og tilpasse finansielle og udgiftsmæssige forpligtelser; forbedre skattemikset med henblik på at støtte inklusiv og bæredygtig vækst

2.fortsætte den stabile gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen og hurtigt færdiggøre REPowerEU-kapitlet med henblik på hurtigt at påbegynde gennemførelsen heraf; fortsætte med en hurtig gennemførelse af samhørighedspolitikkens programmer i tæt komplementaritet og synergi med genopretnings- og resiliensplanen

3.øge kvinders og ældre arbejdstageres deltagelse på arbejdsmarkedet, herunder ved at forbedre børnepasningsordninger af høj kvalitet, og forbedre resultaterne på arbejdsmarkedet for dårligt stillede grupper såsom lavtuddannede jobsøgende og personer med migrantbaggrund, herunder ved at øge deres grundlæggende færdigheder

4.mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og diversificere gasforsyningskilderne for at mindske afhængigheden af Rusland betydeligt; fremskynde udbredelsen af vedvarende energi og den nødvendige infrastruktur, navnlig ved at forenkle tilladelsesprocedurerne og indføre særlige accelerationsområder; forbedre energieffektiviteten; reducere emissionerne, navnlig i transportsektoren; intensivere den politiske indsats med henblik på tilvejebringelse og erhvervelse af de færdigheder, der er nødvendige for den grønne omstilling.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(3)    COM(2022) 780 final.

(4)    COM(2023) 62 final.

(5)    COM(2023) 168 final.

(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 af 27. februar 2023 om ændring af forordning (EU) 2021/241 for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013, (EU) 2021/1060 og (EU) 2021/1755 og direktiv 2003/87/EF (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 1).

(7)    Meddelelse fra Kommissionen til Rådet: Finanspolitiske retningslinjer for 2024, (COM(2023) 141 final af 8.3.2023).

(8)    COM(2022) 583 final.

(9)    Rådets gennemførelsesafgørelse af 13. juli 2021 om godkendelse af vurderingen af Østrigs genopretnings- og resiliensplan (ST 10159/2021, ST 10159/2021 ADD 1, ST 10159/2021 COR 1).

(10)    SWD(2023) 620 final.

(11)    Eurostat-euroindikatorer, 47/2023, 21.4.2023.

(12)    COM(2023) 631 final af 24.5.2023.

(13)    COM(2023) 141 final af 8.3.2023.

(14)    Rådets henstilling af 18. juni 2021 med Rådets udtalelse om Østrigs konvergensprogram for 2021 (EUT C 304 af 29.7.2021, s. 93).

(15)    Den finanspolitiske kurs beregnes som ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden), idet de covid-19-kriserelaterede midlertidige nødforanstaltninger udelukkes, mens udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages, i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt. Yderligere oplysninger findes i tekstboks 1 i de finanspolitiske statistiske tabeller.

(16)    Andre nationalt finansierede investeringsudgifter skønnes at indebære et ekspansivt bidrag på 0,9 procentpoint af BNP. Dette ekspansive bidrag skyldes hovedsagelig indkøb af en strategisk gasreserve til en værdi af ca. 0,8 % af BNP.

(17)    Tallet angiver niveauet for de årlige budgetomkostninger ved disse foranstaltninger, inkl. løbende indtægter og udgifter samt — hvis det er relevant — investeringsforanstaltninger.

(18)    Rådets henstilling af 12. juli 2022 om [land] nationale reformprogram og med Rådets udtalelse om [land] stabilitetsprogram/konvergensprogram for 2022 (EUT C 334 af 1.9.2022, s. 162).

(19)    Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 anslås Østrigs potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år), som anvendes til at måle den finanspolitiske kurs, nominelt til 8,6 %.

(20)    Andre nationalt finansierede investeringsudgifter skønnes at indebære et kontraktivt bidrag på 0,9 procentpoint af BNP. Dette kontraktive bidrag stammer fra indkøb af en strategisk gasreserve i 2022.

(21)    Jf. artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97, som også kræver en tilpasning på over 0,5 % af BNP for medlemsstater med en offentlig gæld på over 60 % af BNP eller mere udtalte risici for gældsholdbarheden.

(22)    Kommissionen anslog, at Østrig ville have behov for en gennemsnitlig årlig stigning i den strukturelle primære saldo som en andel af BNP på 0,15 procentpoint for at opnå en plausibel gældsreduktion eller sikre, at den offentlige gæld fastholdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt. Dette skøn var baseret på Kommissionens efterårsprognose 2022. Udgangspunktet for dette skøn var forventningerne til det offentlige underskud og den offentlige gæld for 2024, som forudsatte, at energistøtteforanstaltningerne blev afviklet i 2024.

(23)    Primære nettoudgifter defineres som nationalt finansierede udgifter eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og ekskl. renteudgifter samt konjunkturbestemte arbejdsløshedsudgifter.

(24)     Rådets forordning (EU) 2022/1369   og (EU) 2023/706 .

(25)    I henhold til artikel 5, stk. 2, og artikel 9, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.