EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.5.2023

COM(2023) 610 final

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Frankrigs nationale reformprogram 2023 og med Rådets udtalelse om Frankrigs stabilitetsprogram 2023

{SWD(2023) 610 final}

Henstilling med henblik på

RÅDETS HENSTILLING

om Frankrigs nationale reformprogram 2023 og med Rådets udtalelse om Frankrigs stabilitetsprogram 2023

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,

som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 148, stk. 4,

som henviser til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker 1 , særlig artikel 5, stk. 2,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer 2 , særlig artikel 6, stk. 1,

som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,

som henviser til beslutninger fra Europa-Parlamentet,

som henviser til konklusioner fra Det Europæiske Råd,

som henviser til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget,

som henviser til udtalelse fra Det Økonomiske og Finansielle Udvalg,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Social Beskyttelse,

som henviser til udtalelse fra Udvalget for Økonomisk Politik, og

som tager følgende i betragtning:

(1)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 3 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til medlemsstaterne til gennemførelsen af reformer og investeringer og bidrager således med en finanspolitisk impuls finansieret af EU. I overensstemmelse med prioriteterne for det europæiske semester bidrager den til den økonomiske og sociale genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige reformer og investeringer, som navnlig skal fremme den grønne og den digitale omstilling og gøre medlemsstaternes økonomier mere modstandsdygtige. Den bidrager også til at styrke de offentlige finanser og sætte skub i vækst og jobskabelse på mellemlang og lang sigt samt til at forbedre den territoriale samhørighed i EU og støtte den fortsatte gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten blev i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført den 30. juni 2022.

(2)Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2023 4 , som markerede starten på det europæiske semester 2023 for samordning af de økonomiske politikker. Det Europæiske Råd godkendte den 23. marts 2023 prioriteterne i undersøgelsen, som er struktureret omkring de fire dimensioner af konkurrencedygtig bæredygtighed. Den 22. november 2022 vedtog Kommissionen på grundlag af forordning (EU) nr. 1176/2011 ligeledes rapporten om varslingsmekanismen 2023, hvori Frankrig blev udpeget som en af de medlemsstater, som kan være påvirket eller kan være i fare for at blive påvirket af ubalancer, og for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen tillige en udtalelse om Frankrigs udkast til budgetplan 2023. Kommissionen vedtog også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet, som Rådet vedtog den 16. maj 2023, samt forslaget til den fælles rapport om beskæftigelsen 2023 med en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder, som Rådet vedtog den 13. marts 2023.

(3)Selv om EU's økonomier udviser bemærkelsesværdig modstandsdygtighed, har den geopolitiske kontekst fortsat en negativ indvirkning. EU står last og brast med Ukraine og har i sin økonomiske og socialpolitiske dagsorden fokus på dels at mindske de negative konsekvenser af energichok for både sårbare husholdninger og virksomheder på kort sigt, dels at fortsætte bestræbelserne på at gennemføre den grønne og den digitale omstilling, støtte bæredygtig og inklusiv vækst, sikre makroøkonomisk stabilitet og øge modstandsdygtigheden på mellemlang sigt. Der fokuseres i høj grad også på at øge EU's konkurrenceevne og produktivitet.

(4)Den 1. februar 2023 offentliggjorde Kommissionen meddelelsen "En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder" 5 for at øge konkurrenceevnen for EU's nettonulindustri og støtte den hurtige omstilling til klimaneutralitet. Planen supplerer den igangværende indsats under den europæiske grønne pagt og REPowerEU. Den har til formål at skabe et gunstigere miljø for at øge EU's produktionskapacitet inden for de nettonulteknologier og -produkter, der er nødvendige for at nå EU's ambitiøse klimamål, samt at sikre adgang til relevante kritiske råstoffer, herunder ved diversificering af forsyninger, korrekt udnyttelse af geologiske ressourcer i medlemsstaterne og maksimering af genanvendelsen af råstoffer. Planen er baseret på fire søjler, nemlig forudsigelige og forenklede lovgivningsmæssige rammer, hurtigere adgang til finansiering, forbedring af færdigheder og åben handel med henblik på modstandsdygtige forsyningskæder. Den 16. marts 2023 offentliggjorde Kommissionen også meddelelsen "EU's konkurrenceevne på lang sigt efter 2030" 6 , der er bygget op omkring ni gensidigt forstærkende indsatsområder og målet om at arbejde hen imod en vækstfremmende lovgivningsramme. I meddelelsen opstilles politiske prioriteter med henblik på aktivt at sikre strukturelle forbedringer, målrettede investeringer og lovgivningsmæssige foranstaltninger med henblik på EU's og medlemsstaternes konkurrenceevne på lang sigt. Nedenstående henstillinger hjælper med at opfylde disse prioriteter.

(5)I 2023 fortsætter det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker med at udvikle sig i overensstemmelse med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten. At gennemføre genopretnings- og resiliensplanerne fuldt ud er fortsat et vigtigt element i opfyldelsen af de politiske prioriteter under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt i de senere år. De landespecifikke henstillinger fra 2019, 2020 og 2022 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplaner, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241.

(6)REPowerEU-forordningen 7 , der blev vedtaget den 27. februar 2023, tager sigte på en hurtig udfasning af EU's afhængighed af import af russiske fossile brændstoffer. Dette vil bidrage til energisikkerhed og diversificering af EU's energiforsyning og samtidig øge udbredelsen af vedvarende energi, energilagringskapaciteten og energieffektiviteten. Forordningen giver medlemsstaterne mulighed for at tilføje et nyt REPowerEU-kapitel til deres nationale genopretnings- og resiliensplaner for at finansiere vigtige reformer og investeringer, der vil bidrage til at nå REPowerEU-målene. De vil også bidrage til at øge konkurrenceevnen for EU's nettonulindustri som skitseret i industriplanen for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder og til at imødekomme de energirelaterede landespecifikke henstillinger, der blev udstedt til medlemsstaterne i 2022, og som måtte blive udstedt i 2023. Med REPowerEU-forordningen indføres der en ny kategori af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte, der stilles til rådighed for medlemsstaterne til finansiering af nye energirelaterede reformer og investeringer inden for rammerne af deres genopretnings- og resiliensplaner.

(7)Den 8. marts 2023 vedtog Kommissionen en meddelelse om finanspolitiske retningslinjer for 2024. Den har til formål at støtte udarbejdelsen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning 8 . Kommissionen mindede om, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul deaktiveres ved udgangen af 2023. Den opfordrede til i 2023 og 2024 at føre en finanspolitik, der sikrer en holdbar gæld på mellemlang sigt og øger den potentielle vækst på en bæredygtig måde. Medlemsstaterne blev opfordret til i deres stabilitets- og konvergensprogrammer 2023 at redegøre for, hvordan deres finanspolitiske planer vil sikre, at referenceværdien for underskuddet på 3 % af BNP overholdes, og at gælden nedbringes troværdigt og konstant eller holdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at udfase de nationale finanspolitiske foranstaltninger, der er indført for at beskytte husholdninger og virksomheder mod energiprischokket, begyndende med de mindst målrettede. Den præciserede, at hvis det bliver nødvendigt at forlænge støtteforanstaltninger på grund af et fornyet pres på energipriserne, bør medlemsstaterne i langt højere grad end tidligere målrette sådanne foranstaltninger mod sårbare husholdninger og virksomheder. Kommissionen foreslog, at de finanspolitiske henstillinger skulle kvantificeres og differentieres og formuleres på grundlag af de primære nettoudgifter som foreslået i dens meddelelse om retningslinjer for en reform af rammen for økonomisk styring i EU 9 . Den henstillede, at alle medlemsstaterne fortsat bør beskytte nationalt finansierede investeringer og sørge for at anvende midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde effektivt, navnlig i lyset af målsætningerne for den grønne og den digitale omstilling og om øget modstandsdygtighed. Kommissionen påpegede, at den i overensstemmelse med de gældende regler vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023.

(8)Den 26. april 2023 fremsatte Kommissionen lovgivningsforslag med henblik på at gennemføre en omfattende reform af reglerne for økonomisk styring i EU. Hovedformålet med forslagene er at styrke holdbarheden af den offentlige gæld og fremme bæredygtig og inklusiv vækst i alle medlemsstater gennem reformer og investeringer. Forslagene skal give medlemsstaterne mere kontrol over tilrettelæggelsen af deres mellemfristede planer, samtidig med at der indføres en strengere håndhævelsesordning til at sikre, at medlemsstaterne opfylder tilsagnene i deres mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag. Det er hensigten at afslutte lovgivningsarbejdet i 2023.

(9)Den 28. april 2021 indgav Frankrig sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingskriterierne i bilag V til forordningen. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en afgørelse om godkendelse af vurderingen af Frankrigs genopretnings- og resiliensplan 10 . Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har truffet en afgørelse om, at Frankrig på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)Den 11. maj 2023 forelagde Frankrig sit nationale reformprogram 2023 og sit stabilitetsprogram 2023 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram 2023 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Frankrigs halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med opfyldelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen landerapporten 2023 for Frankrig 11 . Heri foretages der en vurdering af Frankrigs fremskridt med gennemførelsen af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet mellem 2019 og 2022, og der gøres status over Frankrigs gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer. Rapporten indeholder også en vurdering af Frankrigs fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og opfyldelsen af EU's overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af FN's mål for bæredygtig udvikling.

(12)Kommissionen har foretaget en dybdegående undersøgelse for Frankrig i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011 og offentliggjort resultatet heraf den 24. maj 2023 12 . Den konkluderede, at Frankrig er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Der er navnlig fortsat sårbarheder, der vedrører den store offentlige gæld, konkurrenceevnen og den lave produktivitetsvækst, hvilket har betydning ud over landegrænserne, men som har vist visse tegn på afhjælpning. Den offentlige gæld har været faldende siden opsvinget i BNP i 2021 efter en stigning under pandemien. I 2022 bidrog forskellige finanspolitiske foranstaltninger væsentligt til at afbøde virkningerne af energikrisen, men de bremsede gældsreduktionen. Gælden forventes at falde yderligere i år og næste år, men den forventes derefter at begynde at stige igen, hvis der ikke træffes politiske foranstaltninger, og således forblive høj og over det niveau, den lå på før pandemien, og udfordringerne for den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt er fortsat store. De politiske foranstaltninger, der er truffet i de seneste år med henblik på at øge den potentielle vækst, kan muligvis bidrage til at korrigere den forventede stigning i den offentlige gæld på mellemlang sigt. Der er vedtaget adskillige reformer til at styrke omkostningskonkurrenceevnen. Der kan allerede observeres en lille positiv indvirkning på konkurrenceevnen, og det forventes, at reformernes fulde virkning vil vise sig i løbet af de kommende år. På samme måde forventes en effektiv gennemførelse af planlagte investeringer og reformer at løfte arbejdsproduktiviteten. Den franske økonomi har udvist modstandsdygtighed i det seneste år, eftersom omkostningskonkurrenceevnen var mindre påvirket af stigninger i energipriserne end for resten af euroområdet. Eksporten er i bedring grundet den yderligere genopretning af den grænseoverskridende turisme og flyindustrien, som blev hårdt ramt af pandemien. Mens gælden i den private sektor steg under den værste del af pandemien, gik større erhvervslån hånd i hånd med stigninger i egenkapitalen og akkumulering af likviditetsbuffere. Højere rentesatser kan gøre det vanskeligere at reducere den offentlige og private gæld. Den politiske reaktion har været positiv, men der er stadig udfordringer, navnlig inden for offentlig økonomistyring. En effektiv gennemførelse af de nyligt vedtagne reformer er fortsat afgørende for yderligere at mindske sårbarhederne, navnlig reformen af den offentlige økonomistyring og den nye ordning til gennemførelse af årlige evalueringer af de offentlige udgifter. Begge foranstaltninger er afgørende for fortsat at begrænse udgifterne og holde den offentlige gæld i en vedvarende nedadgående retning. Regeringen har desuden vedtaget en reform af det offentlige pensionssystem, som forventes at bidrage til at styrke den offentlige gælds holdbarhed.

(13)Ifølge data, som er valideret af Eurostat 13 , faldt Frankrigs offentlige underskud fra 6,5 % af BNP i 2021 til 4,7 % i 2022, mens den offentlige gæld faldt fra 112,9 % af BNP ved udgangen af 2021 til 111,6 % ved udgangen af 2022. Den 24. maj 2023 offentliggjorde Kommissionen en rapport i medfør af artikel 126, stk. 3, i TEUF 14 . I rapporten blev der redegjort for budgetsituationen i Frankrig, eftersom landets offentlige underskud i 2022 oversteg traktatens referenceværdi på 3 % af BNP, samtidig med at den offentlige gæld oversteg traktatens referenceværdi på 60 % af BNP og ikke overholdt gældsreduktionsmålet. I rapporten blev det konkluderet, at underskuds- og gældskriteriet ikke var opfyldt. I overensstemmelse med meddelelsen af 8. marts 2023 15 foreslog Kommissionen ikke at indlede nye procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2023; Kommissionen erklærede til gengæld, at den vil foreslå Rådet i foråret 2024 at indlede underskudsbaserede procedurer i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud på grundlag af endelige data for 2023. Frankrig bør tage hensyn til dette i gennemførelsen af sit budget for 2023 og i udarbejdelsen af udkastet til budgetplan for 2024.

(14)Den offentlige saldo er blevet påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. I 2022 omfattede sådanne indtægtsreducerende foranstaltninger en reduktion af den nationale afgift på det endelige elforbrug (TICFE); mens de udgiftsforøgende foranstaltninger omfattede direkte støtte for at kompensere gas- og elektricitetsleverandører for loftet for regulerede gas- og elpriser, støtte til at begrænse stigningen i detailpriserne på brændstof til transport og til energiintensive virksomheder samt overførsler til lavindkomsthusholdninger. Omkostningerne ved disse foranstaltninger blev delvis opvejet af nye afgifter på energiproducenters og -leverandørers ekstraordinære fortjenester, nærmere bestemt en ekstraordinær solidaritetsafgift på fossile brændsler og raffinaderiselskaber og en mekanisme til begrænsning af inframarginale markedsindtægter fra elproduktion samt indirekte skatteindtægter fra og lavere subsidier til producenter af vedvarende energi som følge af den positive forskel mellem markedsprisen og referenceprisen på el. Kommissionen anslår nettobudgetomkostningerne ved disse foranstaltninger til 0,9 % af BNP i 2022. Samtidig faldt de anslåede omkostninger til midlertidige covid-19-nødforanstaltninger til 0,5 % af BNP i 2022 fra 2,6 % i 2021.

(15)Den 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Frankrig 16 i 2022 udnytter genopretnings- og resiliensfaciliteten med henblik på at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen og samtidig fører en forsvarlig finanspolitik. Landet bør desuden opretholde nationalt finansierede investeringer.

(16)Ifølge Kommissionens skøn var den finanspolitiske kurs 17 i 2022 understøttende med – 2,0 % af BNP. Som henstillet af Rådet fortsatte Frankrig med at støtte genopretningen med investeringer, der finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Udgifter, der finansieres med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler udgjorde 0,6 % af BNP i 2022 (0,7 % af BNP i 2021). Det marginale fald i mængden af udgifter, som blev finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler i 2022, skyldtes den fremrykkede gennemførelse af planen i løbet af de første to år. Nationalt finansierede investeringer udgjorde et ekspansivt bidrag på 0,1 procentpoint af BNP til den finanspolitiske kurs 18 . Frankrig bevarede således de nationalt finansierede investeringer som henstillet af Rådet. Samtidig udgjorde væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) et ekspansivt bidrag på 1,7 procentpoint til den finanspolitiske kurs. Dette betydelige ekspansive bidrag omfattede den yderligere virkning af finanspolitiske foranstaltninger til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne (yderligere nettobudgetomkostninger på 0,8 % af BNP). Samtidig bidrog indekseringen af pensioner, sociale ydelser og offentlige lønninger også (0,4 % af BNP) til væksten i de primære løbende nettoudgifter. Frankrig begrænsede således ikke i tilstrækkelig grad væksten i de nationalt finansierede løbende udgifter. Det betydelige ekspansive bidrag fra nationalt finansierede løbende udgifter skyldtes kun delvist foranstaltningerne til afhjælpning af de økonomiske og sociale følger af stigningen i energipriserne samt omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine.

(17)Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet, forekommer gunstigt i 2023 og derefter. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 1,0 % i 2023 og 1,6 % i 2024. Til sammenligning forventes der ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 en lavere realvækst i BNP på 0,7 % i 2023 og 1,4 % i 2024, hovedsagelig fordi den indenlandske efterspørgsel i 2023 forventes at yde et mindre bidrag til væksten (på grundlag af faste bruttoinvesteringer og lagerændringer), mens det samme gør sig gældende for den udenlandske efterspørgsel i 2024.

(18)Ifølge stabilitetsprogrammet 2023 forventer regeringen, at det offentlige underskud vil stige til 4,9 % af BNP i 2023. Stigningen i 2023 afspejler hovedsagelig opbremsningen i den økonomiske aktivitet og det forventede fald i indtægterne. Ifølge programmet forventes den offentlige gældskvote at falde fra 111,6 % ved udgangen af 2022 til 109,6 % ved udgangen af 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 forventes der et offentligt underskud på 4,7 % af BNP i 2023. Det er lavere end det underskud, der forventes i stabilitetsprogrammet, hovedsagelig på grund af Kommissionens antagelser om en større skatteelasticitet, hvilket fører til højere indtægter. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 vil den offentlige gældskvote udgøre 109,6 % ved udgangen af 2023.

(19)Den offentlige saldo i 2023 forventes fortsat at blive påvirket af de finanspolitiske foranstaltninger, der er vedtaget for at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af stigningen i energipriserne. De består af foranstaltninger, der er blevet videreført fra 2022, navnlig nedsættelsen af TICFE og den direkte støtte, der skal kompensere gas- og elektricitetsleverandører for loftet for regulerede gas- og elpriser, samt nye foranstaltninger såsom den indtægtsbestemte brændstofcheck til transport ("chèque carburant") til lavindkomsthusholdninger, som erstatter den generelle rabat, der blev anvendt i 2022, samt støtte til mikro-, små og mellemstore virksomheder, der ikke får gavn af regulerede eltariffer, til dækning af stigningen i energiregningen indtil udgangen af 2023. Omkostningerne ved disse foranstaltninger opvejes fortsat delvis af afgifter på ekstraordinære fortjenester for energiproducenter og -leverandører, nærmere bestemt en mekanisme til begrænsning af inframarginale markedsindtægter fra elproduktion, samt af indirekte skatteindtægter fra og lavere subsidier til producenter af vedvarende energi som følge af den positive forskel mellem markedsprisen og referenceprisen på el. Når disse indtægter tages i betragtning, forventes nettobudgetomkostningerne ved støtteforanstaltningerne ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at udgøre 1,0 % af BNP i 2023 19 . Størstedelen af foranstaltningerne i 2023 synes ikke at være rettet mod de mest sårbare husholdninger eller virksomheder og bevarer ikke fuldt ud prissignalet om at reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten. Som følge heraf anslås det i Kommissionens forårsprognose 2023, at størrelsen af de målrettede støtteforanstaltninger, der skal tages i betragtning ved vurderingen af overholdelsen af den finanspolitiske henstilling for 2023, udgør 0,2 % af BNP i 2023 (sammenlignet med 0,1 % af BNP i 2022). Endelig forventes den offentlige saldo i 2023 at drage fordel af udfasningen af de midlertidige covid-19-nødforanstaltninger på 0,5 % af BNP.

(20)Den 12. juli 2022 henstillede 20 Rådet, at Frankrig i 2023 sikrer en forsigtig finanspolitik, navnlig ved at begrænse væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter til under den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt 21 , under hensyntagen til fortsat midlertidig og målrettet støtte til de husholdninger og virksomheder, som er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, og til personer på flugt fra Ukraine. Samtidig bør Frankrig være rede til at tilpasse de løbende udgifter til den omskiftelige situation. Det blev også henstillet til Frankrig at øge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed under hensyntagen til REPowerEU-initiativet, herunder ved at anvende genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-fonde.

(21)I Kommissionens forårsprognose 2023 forventes den finanspolitiske kurs i 2023 at være kontraktiv (+ 0,5 % af BNP) i en situation med høj inflation. Dette sker, efter at finanspolitikken i 2022 fulgte en ekspansiv kurs (– 2,0 % af BNP). Væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden) ventes i 2023 at indebære et kontraktivt bidrag på 0,6 % af BNP til den finanspolitiske kurs. Dette omfatter de øgede omkostninger til målrettede støtteforanstaltninger til fordel for de husholdninger og virksomheder, der er mest sårbare over for stigninger i energipriserne, med 0,1 % af BNP. Den forventede vækst i nationalt finansierede primære løbende udgifter er alt i alt i overensstemmelse med Rådets henstilling. Udgifter finansieret med tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler beløb sig til 0,4 % af BNP i 2023, mens nationalt finansierede investeringer udgjorde et neutralt bidrag til den finanspolitiske kurs 22 . Frankrig planlægger at finansiere yderligere investeringer gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, samtidig med at landet planlægger at fastholde nationalt finansierede investeringer. Landet planlægger at finansiere offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og i energisikkerhed, f.eks. investeringer inden for rammerne af planen France 2030 om at fremme investeringer i det mest avancerede FoU og på det digitale område samt investeringer i vedvarende energi i varmeanlæg og renovering af offentlige og private bygninger, foranstaltninger til støtte for dekarbonisering af industrien samt investeringer i bæredygtig transport, sundhed og uddannelse, hvilket delvist finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler.

(22)Ifølge stabilitetsprogrammet forventes det offentlige underskud at falde til 4,4 % af BNP i 2024. Faldet i 2024 afspejler hovedsagelig ophøret af de fleste energistøtteforanstaltninger sammen med en større skatteelasticitet. Ifølge programmet ventes den offentlige gældskvote at forblive stort set stabil på 109,5 % ved udgangen af 2024. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 at udgøre 4,3 % af BNP i 2024. Dette er lavere end det underskud, der forventes i programmet, hovedsagelig på grund af en basiseffekt, der følger af et allerede lavere underskud, som Kommissionen forventer for 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 vil den offentlige gældskvote udgøre 109,5 % ved udgangen af 2024.

(23)Ifølge stabilitetsprogrammet vil de fleste energistøtteforanstaltninger blive udfaset i 2024. Kommissionen anslår i øjeblikket, at nettoomkostningerne ved energistøtteforanstaltninger udgør 0,2 % af BNP i 2024. Disse skøn bygger på antagelsen om, at der ikke sker nye energiprisstigninger. De energistøtteforanstaltninger, der i øjeblikket også forventes at være i kraft i 2024, synes ikke at være rettet mod sårbare husholdninger eller virksomheder. De bevarer ikke fuldt ud prissignalet om at reducere energiefterspørgslen og øge energieffektiviteten.

(24)I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 skal der ske en årlig forbedring af den strukturelle budgetsaldo i retning af den mellemfristede målsætning på 0,5 % af BNP som benchmark 23 . Under hensyn til behovet for at sikre finanspolitisk holdbarhed 24 og for at nedbringe underskuddet til under referenceværdien på 3 % af BNP forekommer en forbedring af den strukturelle saldo på mindst 0,7 % af BNP i 2024 at være hensigtsmæssig. For at sikre en sådan forbedring bør væksten i nationalt finansierede primære nettoudgifter 25 i 2024 ikke overstige 2,3 %, som det fremgår af denne henstilling. Samtidig bør de resterende energistøtteforanstaltninger (som Kommissionen i øjeblikket anslår udgør 1,0 % af BNP i 2023) udfases, dog afhængigt af markedsudviklingen og idet der startes med de mindst målrettede foranstaltninger, og de deraf følgende besparelser bør anvendes til at reducere det offentlige underskud. På grundlag af Kommissionens skøn vil dette føre til en stigning i de primære nettoudgifter, der ligger under den anbefalede maksimale vækstrate for 2024.

(25)Ud fra en antagelse om uændret politik forventes det i Kommissionens forårsprognose 2023, at de nationalt finansierede primære løbende nettoudgifter stiger til 3,1 % i 2024, hvilket ligger over den anbefalede vækstrate. Den tilpasning, der forventes i Kommissionens prognose, er mindre end besparelserne ved den fuldstændige udfasning af energistøtteforanstaltninger. Dette skyldes øgede investeringer under programmet "France 2030" og en fuldstændig ophævelse af produktionsafgiften baseret på virksomhedernes værditilvækst.

(26)Ifølge programmet forventes de offentlige investeringer at forblive stabile på 3,8 % af BNP mellem 2023 og 2024. I programmet henvises der til reformer og investeringer, som forventes at bidrage til finanspolitisk holdbarhed og bæredygtig og inklusiv vækst. Disse omfatter en reform af forvaltningen af de offentlige finanser og en ny ordning for udgiftsanalyse, reformer af pensions- og arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet samt investeringer til fremme af den grønne og den digitale omstilling, som også indgår i genopretnings- og resiliensplanen. Stabilitetsprogrammet udstikker en mellemfristet finanspolitisk kurs frem til 2027. Ifølge programmet forventes det offentlige underskud gradvist at falde til 3,7 % af BNP i 2025, til 3,2 % i 2026 og til 2,7 % i 2027. Det offentlige underskud ventes derfor at falde til under 3 % af BNP i 2027. Ifølge programmet ventes den offentlige gældskvote at falde fra 109,5 % ved udgangen af 2024 til 108,3 % ved udgangen af 2027.

(27)I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterium 2.2 i bilag V til samme forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer, som skal gennemføres senest i 2026. Frankrig er i gang med at gennemføre sin genopretnings- og resiliensplan. Frankrig indgav én betalingsanmodning, som dækker 38 milepæle og mål i planen, og som har resulteret i en samlet udbetaling på 7 400 000 EUR. Milepælene afspejler fremskridtene i forbindelse med gennemførelsen af reformer inden for offentlige finanser, boliger, mobilitet, beskæftigelse, færdigheder og sundhed. Flere af målene afspejler store investeringer inden for energirenovering af bygninger, dekarbonisering af industrien, renere køretøjer, forskning, ungdomsbeskæftigelse og uddannelse. Frankrig forelagde en revision af sin plan i april 2023, herunder et REPowerEU-kapitel. Frankrigs anmodning om at ændre sin plan er baseret på behovet for at tage højde for den høje inflation i 2022, afbrydelser i forsyningskæden og nedjusteringen af landets maksimale tildeling af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. En medtagelse af det nye REPowerEU-kapitel i genopretnings- og resiliensplanen vil gøre det muligt at finansiere yderligere reformer og investeringer til støtte for Frankrigs strategiske mål på energiområdet og inden for den grønne omstilling. Det er fortsat vigtigt systematisk og effektivt at inddrage lokale og regionale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går ud over planen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(28)Kommissionen godkendte de fleste af Frankrigs programmeringsdokumenter vedrørende samhørighedspolitikken i 2022 med undtagelse af programmet for Saint-Martin, som blev vedtaget den 20. marts 2023. En hurtig gennemførelse af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken i komplementaritet og synergi med genopretnings- og resiliensplanen, herunder REPowerEU-kapitlet, er afgørende for at opnå den grønne og den digitale omstilling og øge den økonomiske og sociale modstandsdygtighed samt for at sikre en afbalanceret territorial udvikling i Frankrig.

(29)Foruden de økonomiske og sociale udfordringer, som genopretnings- og resiliensplanen skal håndtere, står Frankrig over for andre udfordringer, som knytter sig til manglen på færdigheder og uligheder i uddannelsessystemet samt energipolitikken og den grønne omstilling. Håndteringen af disse udfordringer kan bidrage til at styrke arbejdstagernes færdigheder, øge arbejdsproduktiviteten, gøre franske virksomheder mere energieffektive og dermed gøre den franske økonomi mere konkurrencedygtig generelt.

(30)Manglen på arbejdskraft er fortsat stigende. Ifølge 2023-undersøgelsen af behovet for arbejdskraft ("Pôle Emploi") forventer 61 % af arbejdsgiverne yderligere vanskeligheder med at finde personale i 2023, navnlig faglært arbejdskraft inden for byggeri og industri – to sektorer, som den grønne og den digitale omstilling har en alvorlig indvirkning på. I de seneste år har Frankrig øget investeringerne i opkvalificering og omskoling af arbejdstagere, delvis med støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Evalueringer viser imidlertid, at der fortsat er mange hindringer for opkvalificering af lavtuddannede, hvilket hæmmer effektiviteten af målrettede programmer såsom "investeringsplanen for færdigheder". Selv om lavtuddannede arbejdstagere i stigende grad deltager i uddannelse, er andelen stadig meget lavere end for andre arbejdstagere, og de har tendens til at få mindre gavn af uddannelse, der fører til en kvalifikation. Dette tyder på, at en yderligere forøgelse af antallet af unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet med tilstrækkelige grundlæggende færdigheder og kvalifikationer, fortsat bør være en prioritet i uddannelsessystemet.

(31)På trods af at niveauet for offentlige udgifter generelt set ligger over OECD-gennemsnittet med gode resultater, er det franske uddannelsessystem præget af en betydelig andel af elever, der klarer sig dårligt, og den socioøkonomiske baggrund er fortsat en stærk indikator for elevernes resultater. Dårlige resultater og uligheder med hensyn til erhvervede færdigheder i matematik giver fortsat anledning til særlig bekymring. Ifølge nationale og internationale undersøgelser er de gennemsnitlige resultater inden for matematik faldet støt i løbet af de seneste 30 år i Frankrig. Der er taget visse skridt til at styrke tilegnelsen af grundlæggende færdigheder, bl.a. ved at styrke efter- og videreuddannelse af lærere i matematik og fransk, som blev indledt i 2019, og ved at tilføje et støttemodul på en time i matematik og fransk til det første år af sekundærtrinnet fra skoleåret 2023/24 og frem. Planen om at halvere klassestørrelserne i de første to klassetrin i dårligt stillede offentlige førskoleinstitutioner og grundskoler er næsten gennemført, og den langsigtede indvirkning på de 300 000 berørte elevers læringsresultater vurderes i øjeblikket. En betydelig andel af dårligt stillede elever, der falder uden for de prioriterede områder, får imidlertid ikke gavn af ordningen. På trods af investeringer og fremskridt er der også stadig udfordringer hvad angår adgangen for elever og studerende med handicap til det almindelige uddannelsessystem.

(32)I 2022 fortsatte Frankrig med at investere i lærlingeuddannelsessystemet og i yderligere arbejdsrelaterede læringsmuligheder, f.eks. reformen af erhvervsuddannelserne på sekundærtrinnet. Selv om disse foranstaltninger kan give et positivt resultat, lader deres virkning stadig vente på sig og vil kræve en større inddragelse af fagfolk og lærere i udformningen af programmerne. På trods af foranstaltninger til forbedring af uddannelsesbetingelserne, herunder en stigning i lærernes lønninger, er der fortsat betænkeligheder hvad angår lærerfagets tiltrækningskraft og den høje andel af midlertidigt ansatte, som ofte har ringere kvalifikationer og erfaring end fastansatte og utilstrækkelig adgang til uddannelsesmuligheder. Overordnet set er forholdet mellem antal lærere og elever fortsat blandt de højeste i EU.

(33)Det franske energimiks er mindre afhængigt af fossile brændstoffer end i andre EU-lande, selv om det stadig er afhængigt af importerede fossile brændstoffer. Frankrigs forbrug af naturgas er faldet med 16 % i perioden august 2022-marts 2023 sammenlignet med det gennemsnitlige gasforbrug i samme periode i de foregående fem år, hvilket er højere end reduktionsmålet på 15 %. Frankrig kunne fortsætte bestræbelserne på midlertidigt at reducere efterspørgslen efter gas indtil den 31. marts 2024 26 . Den aktuelle geopolitiske situation og de høje energipriser gør det også endnu mere presserende for Frankrig at intensivere sin indsats for at nå de mål for vedvarende energi, der er fastsat i landets nationale energi- og klimaplan. Med 19,1 % af det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energi nåede Frankrig ikke sit mål om en andel af vedvarende energi på 23 % i 2020. Landet er heller ikke på vej til at nå sit 2030-mål for vedvarende energi og sakker bagud med hensyn til udbredelse af vedvarende energi, navnlig til elproduktion og opvarmning. En hurtig udbredelse af vedvarende energikilder såsom sol- og vindenergi kan bidrage til Frankrigs energisikkerhed og diversificering af forsyningen ved at reducere anvendelsen af fossile brændstoffer. Den ringe udbredelse af vedvarende energi skyldes langsomme og komplicerede administrative tilladelsesprocedurer. Forsinkelser i udstedelsen af tilladelser inden for alle teknologier (onshore- og offshorevindkraft samt solenergi) hænger sammen med manglende politisk støtte til projekter, utilstrækkelig planlægning og lange og komplekse godkendelsesprocedurer. Samtidig skaber problemer med den offentlige accept og andre juridiske udfordringer også usikkerhed for investorer og udviklere. Tilladelsesprocessen kunne fremskyndes ved at tildele flere menneskelige og finansielle ressourcer til centralforvaltningen på regionalt plan samt hos de relevante myndigheder og netoperatører. Forbedrede procedurer for fysisk planlægning og en smidigere anvendelse af udbudsprocedurer er også afgørende for at sikre installationen af projekter vedrørende vedvarende energi. Frankrig vedtog i 2023 en lov om fremskyndelse af produktionen af vedvarende energi, hvori det anerkendes, at der er et stort behov for at udvikle vedvarende varme og gas og øge andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder for at opfylde de stigende behov for elektrificering af anvendelser. Hvis loven gennemføres korrekt, kan den fremme en hurtigere udbredelse af projekter inden for vedvarende energi. Dette kunne bringe Frankrig på rette kurs til at nå 2030-målene.

(34)For at bringe niveauet for sammenkobling op på målet for 2020 på 10 % vil yderligere støtte til elsammenkoblinger på tværs af landegrænser (under udvikling eller planlagt) fortsat være af afgørende betydning for integrationen af store andele af vedvarende energi. En fremrykning af investeringer i energiinfrastruktur, både indenlandsk og på tværs af landegrænser, vil bidrage til at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og navnlig russisk gas. Det anbefales så vidt muligt at fremtidssikre nye infrastruktur- og netværksinvesteringer for at lette deres langsigtede bæredygtighed via fremtidige ændringer til anvendelse af bæredygtige brændstoffer. Sammenkoblinger er afgørende for et velfungerende indre energimarked ved at samle ressourcerne for at opnå forsyningssikkerhed generelt.

(35)Den franske genopretnings- og resiliensplan indeholder store projekter inden for bygningsrenovering af sociale boligbyggerier og individuelle boliger samt offentlige bygninger og mindre virksomheder. Hvad angår renovering af beboelsesejendomme har de fleste projekter haft fokus på arbejde i en enkelt etape, hvilket har ført til begrænsede renoveringer. I første halvdel af 2022 omfattede kun 27 % af renoveringerne mindst to etaper, og kun 5 % var fuldstændige renoveringer. Omfattende renoveringer kan have stor betydning for at reducere energiforbruget i byggesektoren. Desuden kan en større indsats for at kanalisere offentlige og private investeringer i retning af at hjælpe lavindkomsthusholdninger til at renovere bygninger og at renovere bygningsmasse med den ringeste energimæssige ydeevne bidrage til at udrydde de 5,2 millioner mest energiineffektive boliger (boliger med en energieffektivitetsvurdering på F og G) inden 2030. Med loven om klima og modstandsdygtighed fra 2021 blev der indført en række foranstaltninger for at tilskynde til omfattende renovering af bygninger såsom forbuddet mod lejeboliger med en energieffektivitetsvurdering på G fra 2025, F fra 2028 og E fra 2034. I bestræbelserne på at opnå større energieffektivitetsgevinster kan politikrammen forbedres, således at der tilskyndes til gennemgribende renovering, og Frankrig bistås med yderligere at øge energieffektiviteten i sin bygningsmasse med særligt fokus på lavindkomsthusholdninger.

(36)Frankrig tegner sig for næsten 11 % af EU's samlede venturekapitalinvesteringer i opstartsvirksomheder og vækstvirksomheder inden for klimateknologi. På trods af den store offentlige støtte har kun 29 % af de små franske virksomheder investeret mere end 1 % af deres omsætning i at blive ressourceeffektive (40 % i gennemsnit i EU). Iværksættere af projekter inden for fremstilling af ren teknologi oplever en stor administrativ byrde, risiko for retstvister og lange procedurer. Det tager i gennemsnit 17 måneder at få en byggetilladelse og en miljøgodkendelse og at gennemføre den offentlige undersøgelsesproces for et industriprojekt. Proceduren er præget af hindringer, hvor projektejeren skal vente på svar fra forskellige organer (forvaltningsdomstolen, miljømyndighedens udtalelse, rapport fra den offentlige undersøger). Desuden skal der afholdes en offentlig høring om store industriprojekter. Denne proces tager mindst seks måneder, hvilket kommer oven i den tid, det tager at få byggetilladelsen og miljøgodkendelsen og gennemføre den offentlige undersøgelse. Investeringsprojekter kan også blive genstand for retssager, der kan vare flere år, hvilket kan betyde, at projekter opgives. Tilladelsesprocedurerne er nødvendige for at beskytte tungtvejende offentlige og private interesser, men de bør forenkles og fremskyndes i forbindelse med projekter inden for fremstilling af ren teknologi. Iværksættelse af administrative procedurer sideløbende med forslag til industrianlæg, der er klar til brug, kan også hjælpe med at spare tid.

(37)Mangel på arbejdskraft og færdigheder i sektorer og erhverv, der er væsentlige for den grønne omstilling, herunder fremstilling, udbredelse og vedligeholdelse af nettonulteknologier, skaber flaskehalse i omstillingen til en nettonuløkonomi. Uddannelsessystemer af høj kvalitet, der reagerer på ændrede behov på arbejdsmarkedet, samt målrettede opkvalificerings- og omskolingsforanstaltninger er afgørende for at afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og fremme inklusion og omfordeling af arbejdskraft. For at frigøre det uudnyttede arbejdskraftudbud skal disse foranstaltninger være tilgængelige, navnlig for enkeltpersoner og i de sektorer og regioner, der er mest berørt af den grønne omstilling. I 2022 blev der rapporteret om mangel på arbejdskraft i Frankrig inden for flere erhverv, der krævede specifikke færdigheder eller viden med henblik på den grønne omstilling, herunder civilelektroingeniører, operatører af kraftværker og ingeniører.

(38)Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet 2022, og dets holdning 27 afspejles i henstilling 1 nedenfor.

(39)I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions rette virkemåde henstillede Rådet, at medlemsstaterne i euroområdet træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til i) at bevare gældsbæredygtigheden og afholde sig fra bredt funderet støtte til den samlede efterspørgsel i 2023, bedre at målrette de finanspolitiske foranstaltninger, der er truffet for at afbøde virkningerne af høje energipriser, og at overveje passende måder at afvikle støtten på, efterhånden som energiprispresset mindskes, ii) at opretholde et højt offentligt investeringsomfang og fremme private investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling, iii) at støtte en lønudvikling, der afbøder tabet af købekraft og samtidig begrænser anden runde-effekter på inflationen, yderligere at forbedre de aktive arbejdsmarkedspolitikker og afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft, iv) at forbedre erhvervsklimaet og sikre, at energistøtten til virksomheder er omkostningseffektiv, midlertidig og målrettet levedygtige virksomheder, og at den opretholder incitamenter til den grønne omstilling, samt til v) at bevare den makrofinansielle stabilitet og overvåge risici og samtidig fortsætte arbejdet med at fuldføre bankunionen. For Frankrig bidrager henstilling 1, 2, 3 og 4 til gennemførelsen af den første, anden, tredje og fjerde henstilling vedrørende euroområdet. 

(40)På baggrund af Kommissionens dybdegående undersøgelse og vurderingen heri har Rådet gennemgået det nationale reformprogram 2023 og stabilitetsprogrammet 2023. Dets henstillinger i henhold til artikel 6 i forordning (EU) nr. 1176/2011 afspejles i henstilling 1 nedenfor. De politiske tiltag, der er nævnt i henstilling 1, bidrager til at håndtere sårbarheder relateret til stor offentlig gæld og svag konkurrenceevne og lav produktivitetsvækst. Henstilling 2 og 3 bidrager til at gennemføre henstilling 1. De politiske tiltag, der er omhandlet i henstilling 1 bidrager dels til at rette op på ubalancer, dels til at gennemføre henstillingerne vedrørende euroområdet, jf. betragtning 39,

HENSTILLER, at Frankrig i 2023 og 2024 træffer foranstaltninger med henblik på at:

1.afvikle de energistøtteforanstaltninger, der er i kraft, inden udgangen af 2023 og bruge de deraf følgende besparelser til at nedbringe det offentlige underskud; skulle nye energiprisstigninger gøre det nødvendigt at træffe støtteforanstaltninger, sikre, at disse målrettes mod beskyttelsen af sårbare husholdninger og virksomheder, er finanspolitisk overkommelige og bevarer incitamentet til energibesparelser;

føre en forsigtig finanspolitik, navnlig ved at begrænse den nominelle stigning i nationalt finansierede primære nettoudgifter i 2024 til højst 2,3 %;

opretholde nationalt finansierede offentlige investeringer og sikre en effektiv anvendelse af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler, især for at fremme den grønne og den digitale omstilling;

i perioden efter 2024 fortsat føre en mellemsigtet finanspolitisk strategi med gradvis og holdbar konsolidering kombineret med investeringer og reformer, der skaber større bæredygtig vækst, for at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt;

yderligere forbedre rammebetingelserne for at fremme investeringer og innovation

2.videreføre den stabile gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen og hurtigt afslutte tillægget hertil, herunder REPowerEU-kapitlet, med henblik på hurtigt at påbegynde gennemførelsen heraf; hurtigt gennemføre programmerne vedrørende samhørighedspolitikken i tæt komplementaritet og synergi med genopretnings- og resiliensplanen

3.afhjælpe manglen på færdigheder, navnlig ved at tilbyde yderligere arbejdsrelaterede læringsmuligheder og øge andelen af personer med grundlæggende færdigheder; tilpasse ressourcer og metoder til dårligt stillede elevers og skolers behov for at gøre uddannelsessystemet mere retfærdigt og inklusivt; forbedre arbejdsvilkårene for og den grundlæggende uddannelse og efter- og videreuddannelse af lærere

4.mindske afhængigheden af fossile brændstoffer generelt; fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, navnlig med fokus på vind-, sol- og geotermiske kilder og biogas, herunder gennem produktion af vedvarende energi i lille målestok og fremme af kollektivt egetforbrug, samt fremme relaterede lagringsteknologier gennem øgede offentlige investeringer ved at lette private investeringer og afhjælpe flaskehalse for godkendelsesprocedurer; yderligere opgradere eltransmissions- og distributionsnettene og øge sammenkoblingen af elnet på tværs af grænserne; yderligere forbedre den politiske ramme for at tilskynde til gennemgribende renovering af bygninger og dekarbonisering af varmeanlæg med særligt fokus på lavindkomsthusholdninger og på den del af bygningsmassen, der har den laveste energimæssige ydeevne; opbygge understøttende lovgivningsmæssige rammer for at øge investeringerne i fremstilling af ren teknologi, herunder ved at forenkle og fremskynde tilladelsesprocedurerne; intensivere den politiske indsats med henblik på tilvejebringelse og erhvervelse af de færdigheder, der er nødvendige for den grønne omstilling.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)    EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

(2)    EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.

(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(4)    COM(2022) 780 final.

(5)    COM(2023) 62 final.

(6)    COM(2023) 168 final.

(7)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/435 af 27. februar 2023 om ændring af forordning (EU) 2021/241 for så vidt angår kapitler om REPowerEU i genopretnings- og resiliensplaner og om ændring af forordning (EU) nr. 1303/2013, (EU) 2021/1060 og (EU) 2021/1755 og direktiv 2003/87/EF (EUT L 63 af 28.2.2023, s. 1).

(8)    COM(2023) 141 final.

(9)    COM(2022) 583 final.

(10)    Rådets gennemførelsesafgørelse af 13. juli 2021 om godkendelse af vurderingen af Frankrigs genopretnings- og resiliensplan (ST 10162/21; ST 10162/21 ADD 1).

(11)    SWD(2023) 610 final.

(12)    SWD(2023) 633 final.

(13)    Eurostats Euroindikatorer, 47/2023, 21.4.2023.

(14)    COM(2023) 633 final af 24.5.2023.

(15)    COM(2023) 141 final af 8.3.2023.

(16)    Rådets henstilling af 18. juni 2021 med Rådets udtalelse om Frankrigs stabilitetsprogram for 2021 (EUT C 304 af 29.7.2021, s. 43).

(17)    Den finanspolitiske kurs bestemmes bedst ud fra ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden), idet der ses bort fra kriserelaterede midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19, mens udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages, i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt. Yderligere oplysninger findes i boks 1 i de finanspolitiske statistiske tabeller.

(18)    Andre nationalt finansierede investeringsudgifter skønnes at indebære et ekspansivt bidrag på 0,3 procentpoint af BNP, hovedsagelig som følge af virkningen af kapitaloverførsler, der er foretaget inden for rammerne af den franske genopretningsplan, "France Relance", der ikke finansieres af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(19)    Tallet angiver niveauet for de årlige budgetomkostninger ved foranstaltningerne, inkl. løbende indtægter og udgifter samt – hvis det er relevant – investeringsforanstaltninger.

(20)    Rådets henstilling af 12. juli 2022 om Frankrigs nationale reformprogram (EUT C 334 af 1.9.2022, s. 79).

(21)    Ifølge Kommissionens forårsprognose 2023 anslås Frankrigs potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år) nominelt at være på 6,3 %.

(22)    Andre nationalt finansierede investeringsudgifter skønnes at indebære et ekspansivt bidrag på 0,3 procentpoint af BNP, hovedsagelig som følge af virkningen af kapitaloverførsler, der er foretaget inden for rammerne af den franske genopretningsplan, "France Relance", der ikke finansieres af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, og investeringsplanen France 2030.

(23)    Jf. artikel 5 i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97, der også indeholder et krav om en tilpasning på mere end 0,5 % af BNP for medlemsstater med en offentlig gæld på over 60 % af BNP eller med mere udtalte risici for gældsholdbarheden.

(24)    Kommissionen skønnede, at Frankrig ville skulle opnå en gennemsnitlig årlig stigning i den strukturelle primære saldo som en andel af BNP på 0,7 procentpoint for at opnå en realistisk gældsreduktion. Dette skøn byggede på Kommissionens efterårsprognose 2022. Udgangspunktet for dette skøn var det forventede offentlige underskud og den forventede offentlige gæld for 2024, som byggede på antagelser om afviklingen af energistøtteforanstaltningerne i 2024.

(25)    Ved primære nettoudgifter forstås nationale finansierede udgifter eksklusive diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og renteudgifter samt konjunkturbestemte arbejdsløshedsudgifter.

(26)    Rådets forordning (EU) 2022/1369 og (EU) 2023/706.

(27)    I henhold til artikel 5, stk. 2, og artikel 9, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97.