EUR-Lex El acceso al Derecho de la Unión Europea

Volver a la página principal de EUR-Lex

Este documento es un extracto de la web EUR-Lex

Documento 52023DC0326

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om Kommissionens udøvelse af den beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der er tillagt den ved forordning (EU) nr. 1257/2013 om ophugning af skibe

COM/2023/326 final

Bruxelles, den 22.6.2023

COM(2023) 326 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

om Kommissionens udøvelse af den beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der er tillagt den ved forordning (EU) nr. 1257/2013 om ophugning af skibe


RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om Kommissionens udøvelse af den beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, der er tillagt den ved forordning (EU) nr. 1257/2013 om ophugning af skibe

1. INDLEDNING

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2013 af 20. november 2013 om ophugning af skibe( 1 ) (skibsophugningsforordningen) fastsættes bestemmelser for at forebygge, reducere, minimere og så vidt muligt undgå ulykker, skader og andre negative virkninger på menneskers sundhed og miljøet forårsaget af ophugning af skibe. Med henblik herpå kræves det i skibsophugningsforordningen navnlig, at skibe skal have en fortegnelse over farlige materialer om bord fra og med forskellige datoer, jf. forordningens artikel 32, og afhængigt af skibets status.

Ved skibsophugningsforordningen tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter som omhandlet i artikel 5, stk. 8, med henblik på ajourføring af listen over punkter til fortegnelsen over farlige materialer i bilag I og II for at sikre, at listerne som et minimum indeholder de stoffer, der er angivet i bilag I og II til Hongkongkonventionen. I artikel 5, stk. 8, fastsættes det endvidere, at Kommissionen vedtager en særskilt delegeret retsakt for hvert enkelt stof, der tilføjes eller udgår i bilag I eller II.

2. RETSGRUNDLAG

Den foreliggende rapport er påkrævet i henhold til skibsophugningsforordningens artikel 24, stk. 2. Ved nævnte artikel bemyndiges Kommissionen til at vedtage delegerede retsakter for en periode på fem år fra den 30. december 2013. Kommissionen skal også udarbejde en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden I overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, forlænges delegationen af beføjelser stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

 

3. UDØVELSE AF DE DELEGEREDE BEFØJELSER

Den første rapport blev offentliggjort den 22. marts 2018 2 . Kommissionen har ikke gjort brug af delegationen af beføjelser, jf. artikel 5, stk. 8, i den periode, som er omfattet af nærværende rapport. Dette skyldes, at Hongkongkonventionen, som EU er part i, og som gennemføres i EU's retsorden i kraft af forordningen om ophugning af skibe, endnu ikke er trådt i kraft. Dens indhold kan derfor ikke revideres, og der kan ikke føjes yderligere stoffer til dens tillæg. Da bilagene til skibsophugningsforordningen i øjeblikket omfatter alle de stoffer, der er opført i tillæggene til Hongkongkonventionen, er der ikke behov for delegerede retsakter.

(1)

EUT L 330 af 10.12.2013, s. 1. 

(2)

COM(2018) 145 final.

Arriba