EUROPA-KOMMISSIONEN

Strasbourg, den 13.6.2023

COM(2023) 317 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

En ramme for bæredygtig finansiering, der fungerer i praksis

{SWD(2023) 209 final}

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget

En ramme for bæredygtig finansiering, der fungerer i praksis

Indledning

Den europæiske grønne pagt 1 og omstillingen til en klimaneutral og bæredygtig økonomi senest i 2050 indebærer betydelige udfordringer, navnlig i den nuværende geopolitiske og økonomiske kontekst, men giver også muligheder for EU. Investeringer i den grønne omstilling vil bidrage til at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent og opbygge et bæredygtigt, retfærdigt og velstående samfund. Investeringer i rene og bæredygtige energikilder og energieffektivitet vil styrke EU's åbne strategiske autonomi og mindske vores afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland og fra lande uden for EU, hvilket vil bidrage til at begrænse energiprisstigningerne i fremtiden. For at gøre dette er der også behov for investeringer i vores kapacitet til at udvikle og fremstille rene teknologier for at undgå at skabe ny strategisk afhængighed og styrke EU's konkurrenceevne. Hvis der derimod ikke gribes ind i tide over for klima- og naturrelaterede risici, vil det medføre betydelige omkostninger for virksomhederne og samfundet og kan føre til forstyrrende tilpasninger med konsekvenser for den finansielle stabilitet. For at nå disse mål vil EU få behov for yderligere investeringer på ca. 700 mia. EUR om året for at opfylde målene i den grønne pagt, RepowerEU og forordningen om nettonulindustri 2 3 . Langt størstedelen af disse investeringer skal komme fra privat finansiering.

EU's dagsorden for bæredygtig finansiering har til formål at støtte virksomheder og den finansielle sektor i denne indsats ved at tilskynde til privat finansiering af omstillingsprojekter og -teknologier og lette kapitalstrømmene til bæredygtige investeringer. EU har gjort betydelige fremskridt med gennemførelsen af sin dagsorden for bæredygtig finansiering i løbet af de seneste 5 år. Delmål omfatter vedtagelsen af klassificeringsforordningen 4 , forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering 5 , EU-benchmarks for klima i benchmarkforordningen 6 , forordningen om europæiske grønne obligationer 7 og direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering 8 . EU har desuden præciseret, at tillidsforpligtelser i sektoren for kapitalforvaltning, (gen)forsikring og investering også omfatter bæredygtighedsrisici, og har fastsat bestemmelser, der kræver, at detailinvestorers bæredygtighedspræferencer drøftes på salgsstedet 9 . I efteråret 2021 stillede Kommissionen forslag om prudentielle foranstaltninger som led i bank- 10 og forsikringspakkerne 11 for at øge den finansielle sektors modstandsdygtighed over for bæredygtighedsrisici. Disse er for øjeblikket til forhandling i Europa-Parlamentet og Rådet. Tilsammen sikrer disse elementer, at den finansielle sektor i stigende grad tager hensyn til bæredygtighedsfaktorer.

Pakken, der fremlægges i dag, er et vigtigt skridt i retning af gennemførelsen af rammen for bæredygtig finansiering. De delegerede retsakter om klassificeringssystemet 12 vil gøre det muligt at anerkende investeringer i flere sektorer og økonomiske aktiviteter som miljømæssigt bæredygtige, herunder aktiviteter og tilknyttede kriterier for alle seks miljømål i klassificeringsforordningen 13 . Forslaget til en forordning om gennemsigtigheden og integriteten af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter 14 vil sikre, at ESG-vurderinger bliver en mere pålidelig og gennemsigtig komponent i værdikæden for bæredygtig finansiering. De kommende europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering i henhold til direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering vil gøre det muligt for virksomhederne at formidle oplysninger om bæredygtighed på en standardiseret måde til en række långivere, investorer og andre interessenter. Kommissionens henstilling 15 illustrerer, hvordan rammen for bæredygtig finansiering omfatter omstillingsfinansiering, og i henstillingen er der redegjort for, hvordan virksomheder, investorer og finansielle formidlere frivilligt kan anvende den nuværende ramme for bæredygtig finansiering til at finansiere deres omstilling til en klimaneutral og bæredygtig økonomi, samtidig med at deres konkurrenceevne forbedres, med praktiske eksempler og forklaringer. Endelig indeholder det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om anvendeligheden af EU-klassificeringssystemet og EU's bredere ramme for bæredygtig finansiering en oversigt over de centrale søjler i den nuværende ramme og gør status over de nyligt vedtagne foranstaltninger vedrørende anvendelighed 16 .

En tidlig analyse af rapporteringen viser, at EU's ramme for bæredygtig finansiering er begyndt at fungere efter hensigten med fremme af privat finansiering af grønne investeringer og investeringer i omstilling gennem gennemsigtighed og som en omfattende værktøjskasse. Virksomheder anvender f.eks. klassificeringssystemet og er begyndt at oplyse om deres bæredygtige investeringer på grundlag heraf.

Uanset de betydelige fremskridt, der hidtil er gjort, og de muligheder og konkurrencemæssige fordele, som omstillingen giver på længere sigt, anerkender Kommissionen, at virksomheder, navnlig SMV'er, står over for betydelige udfordringer, når de omstiller til en klimaneutral og bæredygtig økonomi. Disse udfordringer omfatter identifikation af løsninger, hvor der endnu ikke findes grønne teknologier, fastlæggelse af bæredygtighedsmål og -foranstaltninger som led i forretningsstrategier og overholdelse af højere standarder for miljømæssig og social bæredygtighed og bæredygtighedsrelaterede oplysningskrav og afhjælpning af manglen på arbejdskraft og kvalifikationer.

Gennemførelsen og den første anvendelse af de bæredygtighedsrelaterede oplysningskrav kan også være en udfordring, og indfasningen af rapporteringen rejser spørgsmål om gennemførelse og anvendelighed og kræver investeringer på virksomhedsniveau i forhold til sikring af oprindelsen, behandlingen og kvaliteten af de nødvendige oplysninger. Kommissionen er fast besluttet på aktivt at støtte gennemførelsen og sikre, at rammen er anvendelig og rummer virksomheder af forskellig størrelse, med forskellige forretningsmodeller og forskellige udgangspunkter.

En ramme for bæredygtig finansiering, der fungerer i praksis

Med de vigtigste elementer i rammen for bæredygtig finansiering 17 er virksomheder og finansielle enheder begyndt at anvende værktøjerne og oplysningsstandarderne for deres økonomiske og finansielle aktiviteter. I løbet af de kommende år vil kvaliteten og tilgængeligheden af oplysninger og data blive forbedret, efterhånden som gennemførelsen af rammen for bæredygtig finansiering skrider frem, og det vil være lettere for markedsaktørerne at udnytte klassificeringssystemet og andre ESG-oplysninger til at træffe informerede investeringsbeslutninger, formulere og engagere sig i bæredygtighedsmål og opnå eller yde finansiering til omstillingen til en klimaneutral og bæredygtig økonomi. Fordelene ved at anvende rammen vil blive større i takt med at data gradvis stilles til rådighed. Dette vil falde sammen med gennemførelsen af det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) 18 , som vil muliggøre digital og åben adgang til disse data.

Rapportering i henhold til klassificeringssystemet fra det første anvendelsesår viser, at klassificeringssystemet fungerer i praksis. Data viser, at virksomheder i STOXX Europe 600-indekset, der rapporterede om en vis overensstemmelse med klassificeringssystemet 19 , i gennemsnit rapporterede om overensstemmelse med klassificeringssystemet på ca. 23 % for kapitaludgifter, 24 % for driftsudgifter og 17 % for indtægter 20 . Dette viser, at virksomheder kan investere i at tilpasse økonomiske aktiviteter til klassificeringssystemet uanset deres udgangspunkter. Finansielle institutioner og investorer kan allerede anvende disse data til at identificere virksomheder og sektorer under omstilling og til at tilvejebringe omstillingsrelaterede finansieringsløsninger.

Kommissionen er fast besluttet på at støtte gennemførelsen af rammen for bæredygtig finansiering og sikre, at værktøjerne og oplysningerne fungerer i praksis. På grundlag af feedback fra interessenter vil Kommissionen intensivere sine bestræbelser på at forbedre rammens anvendelighed og sammenhæng og sikre, at de forskellige elementer er lette at anvende, og at de administrative byrder så vidt muligt minimeres. Kommissionen er også rede til at yde teknisk støtte til medlemsstaterne for at lette denne gennemførelse, herunder de kommende europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering, gennem instrumentet for teknisk støtte 21 .

Rammen for bæredygtig finansiering er inklusiv og forholdsmæssig. Det vil give små og mellemstore virksomheder (SMV'er) mulighed for at opnå finansiering til deres omstilling og samtidig minimere den administrative byrde. Ikke-børsnoterede SMV'er, navnlig mikrovirksomheder, er ikke omfattet af EU's lovgivningsmæssige ramme for bæredygtig finansiering på grund af deres størrelse og administrative kapacitet, men nogle SMV'er kan være interesserede i at finansiere bæredygtige investeringer og kan opnå fordele ved frivilligt at anvende bæredygtige finansieringsværktøjer. SMV'er kan dog have brug for støtte fra deres partnere i finansierings- og værdikæden, når deres omstillingsfinansieringsbehov tages i betragtning, og når de opnår finansiering til omstilling i praksis. I den forbindelse bør finansielle formidlere tage hensyn til, at SMV'ers kapacitet til at give detaljerede oplysninger kan være begrænset, og anvende proportionalitetsprincippet, når de handler med SMV-kunder, der er interesserede i at opnå finansiering til grønne investeringer.

Der er allerede vedtaget en række initiativer og målrettede foranstaltninger for at behandle centrale spørgsmål om anvendelighed og spørgsmål, som interessenterne har rejst. Kommissionen har f.eks. for nylig præciseret samspillet mellem klassificeringsforordningen og forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering (SFDR) i forbindelse med begrebet "bæredygtige investeringer", og hvordan operatørerne bør fortolke EU-klassificeringssystemets krav med hensyn til overholdelse af minimumsgarantier, herunder sociale og ledelsesmæssige aspekter 22 . Dette supplerer den nylige offentliggørelse af en vejledning fra Kommissionen om samspillet mellem SFDR og benchmarkforordningen vedrørende produkter, der passivt følger benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede benchmarks 23 .

Kommissionen vil fortsætte sit arbejde med at forbedre anvendeligheden af klassificeringssystemet og den bredere ramme for bæredygtig finansiering med støtte fra de europæiske tilsynsmyndigheder og platformen for bæredygtig finansiering og baseret på yderligere inddragelse af interessenter. Den omfattende vurdering af forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering, der blev bebudet i december 2022, er en vigtig del af disse bestræbelser. Som led i vurderingen af forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering vil der blive iværksat en offentlig høring i efteråret 2023.

Omstillingsfinansiering

Omstillingen til en klimaneutral og bæredygtig økonomi kræver hurtige investeringer i stor skala i grønne teknologier og bæredygtige økonomiske aktiviteter. Den kræver også investeringer i omstillingsaktiviteter i overensstemmelse med klassificeringsforordningen 24 , hvis grønne teknologier endnu ikke er tilgængelige. Den finansielle sektor kan støtte udviklingen af sådanne teknologier. Denne pakke er endnu et skridt i retning af en globalt førende retlig ramme, der letter finansieringen af omstillingen.

Omstillingsfinansiering kan ikke kun tilvejebringes af virksomheder med den bedste bæredygtighedspræstation, men også af virksomheder med forskellige udgangspunkter og klare bæredygtighedsmål. Den lovgivningsmæssige ramme for bæredygtig finansiering anerkender allerede investeringer i omstillingen af økonomiske aktiviteter, aktiver og virksomheder til opfyldelse af klima- og miljømål, f.eks. gennem klassificeringssystemet 25 . På grundlag af de bæredygtighedsoplysninger og -værktøjer, der stilles til rådighed gennem rammen, vil private investorer og finansielle institutioner gradvist være i stand til mere effektivt og systematisk at identificere bæredygtige investeringer og investeringer i omstillingsprojekter. Disse oplysninger og værktøjer giver også virksomhederne mulighed for at formulere deres bæredygtighedsmål og omstillingsforløb over for investorer og interessenter på en standardiseret måde.

Klassificeringssystemet omfatter omstillingsaktiviteter, for hvilke der i øjeblikket ikke findes noget teknologisk og/eller økonomisk gennemførligt lavemissionsalternativ, men hvor der ikke desto mindre kan opnås betydelige forbedringer med hensyn til omstillingen til en klimaneutral økonomi 26 . Desuden anerkender klassificeringssystemet investeringer i økonomiske aktiviteter, der vil blive bragt i overensstemmelse med klassificeringssystemet om fem (undtagelsesvis ti) år. Sådanne investeringer kan præsenteres som kapitaludgifter, der er omfattet af klassificeringssystemet, og kan finansieres gennem udstedelse af europæiske grønne obligationer. Sådanne obligationer kan derefter indgå i sammensætningen af et benchmark eller af et finansielt produkt med bæredygtighedskarakteristika eller -mål.

I den indledende fase af omstillingen vil niveauerne for tilpasning af klassificeringssystemet være lavere med hensyn til indtægter, navnlig for visse virksomheder og økonomiske sektorer. Tilpasningsniveauerne forventes dog allerede at blive højere med hensyn til kapitaludgifter. Dette bekræftes af de første data, der viser, at et stort antal virksomheder indberetter kapitaludgifter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, og som er væsentligt højere end deres indtægtstal, navnlig i sektorer med høje emissioner, hvor omstillingsfinansieringsbehovet er størst, og at den gennemsnitlige overensstemmelse med klassificeringssystemet for visse sektorer er betydeligt højere med hensyn til kapitaludgifter sammenlignet med indtægterne. F.eks. er der i forsyningssektoren en gennemsnitlig justeret kapitaludgift på 70 % sammenlignet med 40 % i tilpassede indtægter, og i energisektoren er der en gennemsnitlig justeret kapitaludgift på 23 % sammenlignet med 7 % i justerede indtægter 27 .

Der er også vigtige synergier på tværs af værktøjer og oplysninger, f.eks. i forbindelse med virksomheder, der beslutter at fastsætte mål for omstilling og udarbejde omstillingsplaner. Over 13 000 virksomheder på verdensplan har indtil i dag fastsat mål for omstilling 28 , og nogle har valgt en omstillingsplan for at specificere disse mål. De kommende europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering vil sikre, at virksomhederne kan fremlægge deres klimaomstillingsplaner og -mål, hvis de har sådanne, på en standardiseret måde. Dette kan hjælpe disse virksomheder med at modtage finansiering fra aktører på det finansielle marked til at støtte deres omstillingsbestræbelser. Platformen for bæredygtig finansiering vil være med til at overvåge markedspraksis i forbindelse med mål og planer for omstilling samt kapitalstrømme i retning af EU's bæredygtighedsmål.

Delegerede retsakter om klassificeringssystemet for miljø og klima

Klassificeringssystemet er en hjørnesten i EU's ramme for bæredygtig finansiering og et vigtigt redskab til at gøre markedet mere gennemsigtigt og lede investeringer i retning af de økonomiske aktiviteter, der er mest nødvendige for en grøn omstilling. Den delegerede retsakt om klimaklassificeringssystemet, der omfatter modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, har fungeret siden januar 2022 og omfatter i alt 107 økonomiske aktiviteter, der tegner sig for 64 % af drivhusgasemissionerne i EU-27 29 . Vedtagelsen af den delegerede retsakt om miljøklassificeringssystemet, som omfatter kriterier for de resterende fire miljømål, er et afgørende skridt i udviklingen af klassificeringsrammen. Medtagelsen af flere økonomiske aktiviteter, der dækker alle seks miljømål, og dermed flere økonomiske sektorer og virksomheder, vil øge potentialet for bæredygtige investeringer i EU. For at supplere dette udvides målrettede ændringer af den delegerede retsakt om klimaklassificeringssystemet til økonomiske aktiviteter, der endnu ikke er medtaget 30 . Disse tilføjelser vil fremme investeringer i grønne teknologier, energineutral produktionskapacitet og forsyningen af vedvarende energi, hvilket vil styrke EU's industripolitik som bebudet i industriplanen for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder 31 .

De delegerede retsakter er i vid udstrækning baseret på henstillingerne vedrørende platformen for bæredygtig finansiering 32 . Pakken, der fremlægges i dag, omfatter imidlertid ikke alle de økonomiske aktiviteter, som platformen har fremsat henstillinger til. Kommissionen har prioriteret de økonomiske aktiviteter med det største potentiale til at yde et væsentligt bidrag, og for hvilke det var muligt at godkende eller finjustere de anbefalede kriterier inden for en kort tidsramme. Økonomiske aktiviteter, der kræver en grundigere vurdering og tilpasning af kriterierne, vil fortsat blive taget op til vurdering og revision af Kommissionen med henblik på at behandle dem på et senere tidspunkt.

Klassificeringssystemet definerer de kriterier, som økonomiske aktiviteter skal opfylde for at blive bæredygtige, og udstikker derfor kursen for deres omstilling. Niveauet af aktiver, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, vil stige, efterhånden som omstillingen til en klimaneutral og bæredygtig økonomi skrider frem. Nye økonomiske sektorer og aktiviteter vil blive tilføjet, og eksisterende sektorer og aktiviteter vil blive finjusteret og ajourført, hvis det er nødvendigt, i overensstemmelse med den lovgivningsmæssige og teknologiske udvikling, hvilket er noget, som platformen for bæredygtig finansiering vil yde rådgivning om i henhold til sit nuværende mandat 33 .

Klassificeringssystemet er først og fremmest et redskab for virksomheder til at lette deres adgang til finansiering i forbindelse med den grønne omstilling og for den finansielle sektor til at støtte opbygningen af bæredygtige finansieringsporteføljer og måle investeringernes bæredygtighed. Det er ikke en obligatorisk liste for investering. Investorerne kan også anvende klassificeringssystemet til at træffe mere velinformerede investeringsbeslutninger. De kan stadig vælge at investere i virksomheder, der gennemfører aktiviteter med forskellige grader af miljøpræstation, eller aktiviteter, der ikke opfylder klassificeringskriterierne. Den blotte omstændighed, at en virksomhed ikke har aktiviteter, der er i overensstemmelse med klassificeringssystemet, betyder ikke, at der kan drages konklusioner om virksomhedens resultater på miljøområdet eller dens evne til at få adgang til finansiering. Virksomheder kan frivilligt anvende klassificeringssystemet som et redskab til at fastsætte mål for omstillingen vedrørende økonomiske aktiviteter, f.eks. i kombination med en plan for omstilling. I den ledsagende henstilling fra Kommissionen om omstillingsfinansiering redegøres der yderligere for, hvordan klassificeringssystemet frivilligt kan anvendes til dette formål.

For store ikkefinansielle virksomheder begyndte offentliggørelsen af oplysninger om graden af overensstemmelse med klassificeringssystemet med hensyn til klimamål i 2023. Oplysninger vil blive indfaset i løbet af de kommende år for andre aktører og miljømål. Udrulningen af klassificeringssystemet og de dertil knyttede oplysningskrav vil fortsat blive udviklet med henblik på at hjælpe SMV'er med at gøre brug af denne ramme på frivillig basis uden at pålægge dem byrder.

Sideløbende hermed vil Kommissionen fortsat deltage i globale fora for at fremme udbredelsen af klassificeringssystemer internationalt og finjustere tilgange til deres interoperabilitet. Korrekt anvendelse af klassificeringsprincipper vil også fortsat indgå som en del af arbejdet i den internationale platform for bæredygtig finansiering.

ESG-vurderinger og kreditvurderinger

Efterhånden som gennemførelsen af rammen for bæredygtig finansiering skrider frem, er tiden inde til at gøre sig overvejelser om, hvordan ESG-vurderingsmarkedet fungerer 34 . Gennemsigtige, pålidelige og kvalitative ESG-vurderinger bidrager til effektiviteten og integriteten af de finansielle markeder og investorbeskyttelsen.

Efter høringer, undersøgelser og opsøgende arbejde vedtager Kommissionen i dag et forslag til forordning om ESG-vurderingsmarkedets funktion. Hovedformålet med Kommissionens forslag er at øge gennemsigtigheden af ESG-vurderingsmetoder, mål, karakteristika og datakilder. Desuden har det til formål at øge klarheden om ESG-vurderingsleverandørers aktiviteter, navnlig for at forebygge og afbøde potentielle risici i forbindelse med interessekonflikter. Et mere gennemsigtigt økosystem for ESG-vurderinger vil føre til en klarere identifikation af de tre dimensioner af bæredygtighed 35 .

På grundlag af henstillingerne til ESG-vurderingsleverandører og tilsynsmyndigheder, der blev offentliggjort af Den Internationale Børstilsynsorganisation i november 2021, indeholder forslaget bestemmelser om, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) skal udstede tilladelse til og føre tilsyn med ESG-kreditvurderingsudbydere. Desuden stilles der krav til oplysninger om deres metoder og mål for vurderinger, og der indføres principbaserede organisatoriske krav til deres aktiviteter. I betragtning af ESG-vurderingsmarkedets struktur og kompleksitet, som omfatter mange mindre ESG-vurderingsleverandører, omfatter initiativet en række sikkerhedsforanstaltninger og afbødende foranstaltninger for disse mindre markedsaktører. Målet er at fremme tilgængelighed og innovation på markedet, navnlig i den indledende fase i anvendelsen af forordningen.

De seneste år har også medført ændringer og forbedringer med hensyn til offentliggørelse og indarbejdelse af ESG-faktorer i kreditvurderinger. Nogle kreditvurderingsbureauer offentliggør oplysninger ud over det, der kræves i forordning 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer 36 og i ESMA's retningslinjer. Som følge heraf søger Kommissionen rådgivning fra ESMA om reglerne for fremlæggelse af kreditvurderinger og vurderingsforventninger samt om reglerne for vurdering af overholdelsen af de metoder, der anvendes af kreditvurderingsbureauer. Dette har til formål at afhjælpe mangler i forbindelse med: i) hvordan ESG-faktorer er indarbejdet i metoder, og ii) oplysninger om, hvordan ESG-faktorer påvirker kreditvurderinger 37 .

Kommende europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering

Bæredygtighed er en vigtig faktor for virksomhedernes konkurrenceevne på længere sigt, og bæredygtighed og konkurrenceevne kan gå hånd i hånd. Bæredygtighedsoplysninger er en vigtig informationskilde for finansielle institutioner med henblik på at hjælpe dem med at målrette kapitalen mod investeringer i omstilling og skabe finansielle produkter med bæredygtighedsmål. Direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering er et vigtig delmål med hensyn til at skabe gennemsigtighed i forhold til bæredygtighedsrisici, virkninger og muligheder for virksomheder. Det er også grundlaget for, at virksomhederne kan give pålidelige, nøjagtige og sammenlignelige bæredygtighedsoplysninger af høj kvalitet til deltagere på det finansielle marked og andre interessenter.

Standardisering af bæredygtighedsoplysninger, der skal indberettes af virksomheder, er et centralt element i den retlige ramme og vil snart være mulig med de kommende europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering. Kommissionen er i øjeblikket i færd med at høre interessenter om den endelige udgave af et første sæt europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering baseret på udkast til standarder udarbejdet af Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe. Standarderne vil give virksomhederne den vejledning, de skal bruge, når de skal afgøre, hvilke data der skal indberettes, og hvordan det sikres, at de oplysninger, de giver, er væsentlige for dem og nyttige for de finansielle institutioner. Kommissionen og Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe har arbejdet tæt sammen med Styrelsesrådet for Informationssikkerhed og Global Reporting Initiative (GRI) for at sikre en meget høj grad af interoperabilitet mellem de forskellige sæt standarder. Det er i sidste ende Kommissionens hensigt, at virksomheder, når de indberetter bæredygtighedsoplysninger i overensstemmelse med de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering, vil blive anset for at være i overensstemmelse med globale standarder.

Bæredygtighedsrapportering forventes at forbedre virksomhedernes adgang til finansiel kapital og identifikation og forvaltning af egne risici og muligheder og dermed bidrage til at øge konkurrencefordelen ved at bidrage til omstillingen. Kommissionen har gjort en indsats for at sikre, at den delegerede retsakt om europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering opfylder de tilsigtede politiske mål på en forholdsmæssig måde og minimerer de reguleringsmæssige byrder så vidt muligt. Kommissionen har overvejet tilgangen til væsentlighed, yderligere indfasninger, at gøre visse oplysninger frivillige, yderligere fleksibilitet i visse oplysningskrav og yderligere interoperabilitet med Styrelsesrådet for Informationssikkerhed, og den vil nøje vurdere de bemærkninger, der er modtaget i forbindelse med den offentlige høring, inden den delegerede retsakt færdiggøres. Ensartede standarder vil også bidrage til at begrænse de stigende omkostninger, som virksomhederne står over for ved at skulle imødekomme de mange individuelle efterspørgsler efter oplysninger fra forskellige interessenter.

Desuden vil der blive udviklet særskilte standarder for børsnoterede SMV'er, som er forholdsmæssige og relevante for SMV'ernes kapacitet og karakteristika og for omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter. Standarderne vil fokusere på de finansieringsrelevante oplysninger, som finansielle institutioner har brug for 38 , og vil også udgøre en grænse for mængden af oplysninger, som de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering kan kræve, at store virksomheder fremlægger for SMV'er i deres værdikæder. Dette er en vigtig sikkerhedsforanstaltning, der er specificeret i direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering for at begrænse de indirekte virkninger af rapporteringskrav, som store virksomheder pålægges, for SMV'er i værdikæden. Ikke-børsnoterede SMV'er, som ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde, kan ikke desto mindre blive stillet over for et stigende antal anmodninger om oplysninger fra større virksomheder i deres værdikæder og fra finansielle institutioner. Kommissionen anerkender den udfordring, som ikke-børsnoterede SMV'er kan stå over for i denne henseende på grund af deres størrelse og mere begrænsede ressourcer. Kommissionen opfordrer derfor store virksomheder og finansielle formidlere til at anvende proportionalitetsprincippet, når de samarbejder med SMV'er, og til at udvise tilbageholdenhed, når de anmoder om oplysninger fra partnere i SMV'ernes værdikæde.

Desuden kan SMV'er overveje at indberette vigtige bæredygtighedsoplysninger for at skaffe bæredygtig finansiering eller omstillingsfinansiering. Med henblik herpå er en af Kommissionens prioriteter, at Den Europæiske Rådgivende Regnskabsgruppe skal udarbejde en frivillig standard for ikke-børsnoterede SMV'er, der kan anvende den til at standardisere de bæredygtighedsoplysninger, de ønsker at indberette, og som kan gøre det lettere for dem at deltage i omstillingen til en bæredygtig økonomi.

Konklusion

Tidlig dokumentation viser, at EU's dagsorden for bæredygtig finansiering fungerer i praksis, og at bæredygtige finansieringsværktøjer er begyndt at fremme investeringer i omstillingen til en klimaneutral og bæredygtig økonomi. EU's ramme for bæredygtig finansiering vil fortsat blive udviklet og forbedret for at sikre, at den er effektiv med hensyn til at nå de opstillede mål og støtte målene i den europæiske grønne pagt.

Kommissionen er fast besluttet på et stærkt samarbejde på internationalt plan. Udvikling af rammer for bæredygtig finansiering i videst muligt omfang sammen med andre internationale partnere og jurisdiktioner vil bidrage til at sikre international interoperabilitet, sætte EU i stand til fuldt ud at udnytte potentialet i international finansiering til omstillingen og undgå kompleksitet, fragmenterede markeder og ekstra omkostninger for virksomhederne.

Kommissionen vil fortsat yde praktisk vejledning til markedsaktørerne for at støtte anvendelsen af de eksisterende regler på en klar og effektiv måde. Den vil også fortsat vurdere mangler og betænkeligheder og usikkerheder vedrørende anvendelighed, og hvordan de kan afhjælpes. Der vil blive lagt særlig vægt på at vurdere, hvordan rammen for bæredygtig finansiering kan gøres mere anvendelig og inklusiv for SMV'er uden at overbebyrde disse virksomheder. En anden prioritet vil være at fortsætte arbejdet med at lette finansieringen af omstillingen, herunder ved at undersøge, hvordan klassificeringssystemet bedre kan integreres i rammen på en enkel og brugervenlig måde. Platformen for bæredygtig finansiering og de europæiske tilsynsmyndigheder vil give vigtige input i denne forbindelse. Der vil med henblik herpå blive gennemført en række outreachaktiviteter over for offentlige og private interessenter.

Dette arbejde vil også omfatte et tæt samarbejde med internationale partnere gennem den internationale platform for bæredygtig finansiering og i G20 samt med multilaterale udviklingsbanker og EU's udviklingsfinansieringsinstitutioner, navnlig inden for rammerne af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI — et globalt Europa) og Global Gateway. Kommissionen vil fortsat arbejde på at identificere, hvordan den kan hjælpe partnerlande, navnlig lav- og mellemindkomstlande, med at udvikle solide og troværdige rammer for bæredygtig finansiering med henblik på at forbedre den globale sammenlignelighed og interoperabilitet.

De næste skridt, der er skitseret ovenfor, vil yderligere styrke virksomhedernes, de finansielle formidleres og investorernes praktiske anvendelse af rammen for bæredygtig finansiering og dermed gøre det muligt at øge de betydelige investeringer, der er nødvendige for at fremme den grønne omstilling og bane vejen for en klimaneutral og bæredygtig økonomi senest i 2050.

(1)

 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640).

(2)

 Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om "Investment needs assessment and funding availabilities to strengthen EU's Net-Zero technology manufacturing capacity" (SWD(2023) 68 final).

(3)

 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "EU's økonomi efter covid-19: betydning for den økonomiske styring (COM(2021) 662 final).

(4)

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088.

(5)

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT L 317 af 9.12.2019).

(6)

 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2089 af 27. november 2019 om ændring af forordning (EU) 2016/1011, for så vidt angår EU-benchmarks for klimaovergangen, Paristilpassede EU-benchmarks og bæredygtighedsrelaterede oplysninger om benchmarks (EUT L 317 af 9.12.2019).

(7)

 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om europæiske grønne obligationer (COM(2021) 391 final). Der blev opnået politisk enighed mellem medlovgiverne den 28. februar 2023.

(8)

 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2022/2464 af 14. december 2022 om ændring af forordning (EU 537/2014, direktiv 2004/109/EF, direktiv 2006/43/EF og direktiv 2013/34/EU for så vidt angår virksomheders bæredygtighedsrapportering (EUT L 322 af 16.12.2022).

(9)

 Kommissionens delegerede direktiv om ændring af direktiv 2010/43/EU for så vidt angår de bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, som der skal tages hensyn til i forbindelse med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter). Kommissionens delegerede forordning om ændring af delegeret forordning (EU) nr. 231/2013 for så vidt angår bæredygtighedsrisici og bæredygtighedsfaktorer, som der skal tages hensyn til af forvaltere af alternative investeringsfonde. Kommissionens delegerede forordning om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/2358 og (EU) 2017/2359 for så vidt angår integration af bæredygtighedsfaktorer og bæredygtighedspræferencer i kravene til produkttilsyn og styring for forsikringsselskaber og forsikringsdistributører og i reglerne for god forretningsskik og investeringsrådgivning vedrørende forsikringsbaserede investeringsprodukter. Kommissionens delegerede direktiv om ændring af delegeret direktiv (EU) 2017/593 for så vidt angår integration af bæredygtighedsfaktorer i produktstyringsforpligtelser. Kommissionens delegerede forordning om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/35 for så vidt angår integration af bæredygtighedsrisici i ledelsen af forsikrings- og genforsikringsselskaber. Kommissionens delegerede forordning om ændring af delegeret forordning (EU) 2017/565 for så vidt angår integration af bæredygtighedsfaktorer, bæredygtighedsrisici og bæredygtighedspræferencer i visse organisatoriske krav og vilkår for drift for investeringsselskaber.

(10)

 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår krav vedrørende kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko, markedsrisiko og den nedre grænse for output (COM(2021) 664 final) og Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici og om ændring af direktiv 2014/59/EU (COM(2021) 663 final).

(11)

 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2009/138/EF for så vidt angår proportionalitet, kvaliteten af tilsynet, rapportering, foranstaltninger vedrørende langsigtede garantier, makroprudentielle værktøjer, bæredygtighedsrisici og tilsyn med koncerner og grænseoverskridende tilsyn (COM(2021) 581 final).

(12)

 Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/3851 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852, som fastsætter de tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder en økonomisk aktivitet kan kvalificeres som et væsentligt bidrag til bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, til omstillingen til en cirkulær økonomi, til forebyggelse og bekæmpelse af forurening eller til beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer og til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet er til væsentlig skade for de andre miljømål, og om ændring af delegeret forordning (EU) 2021/2178 for så vidt angår offentliggørelse af specifikke oplysninger om disse økonomiske aktiviteter. Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/3850 om ændring af delegeret forordning (EU) 2021/2139 om fastsættelse af yderligere tekniske screeningskriterier til bestemmelse af de betingelser, hvorunder visse økonomiske aktiviteter kvalificeres som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer eller tilpasning til klimaændringer, og til fastlæggelse af, hvorvidt sådanne aktiviteter er til væsentlig skade for nogle af de andre miljømål.

(13)

 De seks miljømål i klassificeringsforordningen er: i) modvirkning af klimaændringer, ii) tilpasning til klimaændringer, iii) bæredygtig beskyttelse og genoprettelse af vand- og havressourcer, iv) omstilling til en cirkulær økonomi, v) forebyggelse og bekæmpelse af forurening og vi) beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

(14)

 Forslag til forordning om gennemsigtighed og integritet i forbindelse med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) vurderingsaktiviteter (COM(2023) 314 final).

(15)

 Kommissionens henstilling om fremme af finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi (C(2023) 3844).

(16)

 Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene om "Enhancing the usability usability of the EU Taxonomy and the overall EU sustainable finance framework" (SWD(2023) 209), der ledsager meddelelsen fra Kommissionen om en ramme for bæredygtig finansiering, der fungerer i praksis (COM(2023) 317).

(17)

 Grundlaget for EU's ramme for bæredygtig finansiering er skitseret i handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst (COM(2018) 097 final) og strategien for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi (COM(2021) 390 final).

(18)

 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til oplysninger, der er offentligt tilgængelige og vedrører finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed (COM(2021) 723 final). Der blev opnået politisk enighed mellem medlovgiverne den 23. maj 2023.

(19)

 Pr. 17. maj 2023 havde 63 % af STOXX Europe 600-virksomheder allerede offentliggjort deres klassificeringssystem og overensstemmelse med det for regnskabsåret 2022. kilde: Bloomberg.

(20)

Næsten to ud af tre virksomheder, der oplyste om kapitaludgifter, som var omfattet af klassificeringssystemet, indberettede et tal, der ikke var nul, og én ud af to virksomheder, der oplyste om støtteberettigede indtægter, indberettede et indtægtstal, der ikke var nul. Kilde: Bloomberg.

(21)

 Instrumentet for teknisk støtte, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/240 af 10. februar 2021 om oprettelse af et instrument for teknisk støtte (EUT L 57 af 18.2.2021).

(22)

 I Kommissionens meddelelse C(2023) 3719 om fortolkningen og gennemførelsen af visse retlige bestemmelser i EU-klassificeringsforordningen og dens tilknytning til forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering præciseres det, at investeringer i "miljømæssigt bæredygtige" økonomiske aktiviteter, der er omfattet af klassificeringssystemet, automatisk kan betegnes som "bæredygtige investeringer" i henhold til forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering.

(23)

 Den 5. april 2023 vedtog Kommissionen et sæt spørgsmål og svar for at præcisere, at forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering anser produkter, der passivt følger benchmarks for klimaovergangen og Paristilpassede benchmarks, for at have "bæredygtige investeringer" som defineret i forordningen om oplysninger om bæredygtig finansiering som deres mål.

(24)

 I klassificeringsforordningens artikel 10, stk. 2, defineres omstillingsaktiviteter som en aktivitet, for hvilken der ikke findes noget teknologisk og økonomisk gennemførligt lavemissionsalternativ, som bidragende væsentligt til modvirkning af klimaændringer, når den støtter omstillingen til en klimaneutral økonomi i overensstemmelse med en kurs hen imod en begrænsning af temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau, herunder ved at udfase drivhusgasemissioner, navnlig emissioner fra faste fossile brændsler, og hvis aktiviteten: har et drivhusgasemissionsniveau, der svarer til de bedste resultater i sektoren eller industrien ikke er til hinder for udvikling og anvendelse af lavemissionsalternativer, og ikke fører til en fastlåsning af kulstofintensive aktiver under hensyntagen til disse aktivers økonomiske levetid. 

(25)

 Klassificeringen omfatter seks miljømål: modvirkning af klimaændringer, tilpasning til klimaændringer, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer omstilling til en cirkulær økonomi forebyggelse og bekæmpelse af forurening, beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

(26)

 Se fodnote 24.

(27)

Data baseret på rapportering om overensstemmelse med klassificeringssystemet for 455 virksomheder frem til den 16. maj 2023 kilde: GS SUSTAIN Goldman Sachs Global Investment Research.

(28)

Kilde: Global Climate Action Portal, United Nations Framework Convention on Climate Change.

(29)

Baseret på NACE rev. 2-koder, der indgår i den delegerede retsakt om klimaklassificeringssystemet og data fra Eurostat 2021, https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/env_ac_ainah_r2/default/table?lang=en .

(30)

Den delegerede retsakt indeholder også målrettede ændringer og korrektioner af skrivefejl med hensyn til udvalgte eksisterende klimakriterier.

(31)

 Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En industriplan for den grønne pagt til den CO2-neutrale tidsalder (COM(2023) 62 final).

(32)

Se https://finance.ec.europa.eu/system/files/2022-03/220330-sustainable-finance-platform-finance-report-remaining-environmental-objectives-taxonomy-annex_en.pdf og https://finance.ec.europa.eu/system/files/2022-11/221128-sustainable-finance-platform-technical-working-group_en.pdf. Platformens rapporter danner grundlag for Kommissionens arbejde, men de er af rådgivende karakter. De forpligter ikke Kommissionen til at medtage specifikke sektorer og aktiviteter i EU-klassificeringssystemet.

(33)

Interessenterne vil også få mulighed for at underrette platformen for bæredygtig finansiering om aktiviteter, som de mener bør være omfattet af EU-klassificeringssystemet.

(34)

Forslaget omfatter ikke leverandører af ESG-data. Dokumentationen for reguleringsmæssige indgreb på dette område var mindre overbevisende, og en række andre initiativer såsom direktivet om virksomheders bæredygtighedsrapportering eller det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP) bør bidrage til at forbedre kvaliteten og tilgængeligheden af bæredygtighedsdata. Dette initiativ omfatter heller ikke interne vurderinger, der er udviklet af finansielle institutioner såsom banker eller kapitalforvaltere, da de anvendes til investeringsbeslutninger vedrørende deres egne produkter, skaber færre potentielle interessekonflikter og ikke tjener samme formål som ESG-vurderinger, der markedsføres over for institutionelle investorer og virksomheder.

(35)

 Kommissionen er ved at gennemføre en undersøgelse for at vurdere den aktuelle situation med hensyn til den sociale dimension af ESG-investeringer i EU med fokus på investeringsmangler, de udfordringer, som markedsdeltagerne står over for, og markedspraksis. Undersøgelsen vil belyse, hvordan rammerne for sociale investeringer på kapitalmarkederne kan styrkes, og der vil blive peget på hindringer og mulige politiske løsningsmodeller for fremtidige tiltag.

(36)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).

(37)

 Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 447/2012 af 21. marts 2012 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer.

(38)

I den forbindelse begynder forpligtelsen til at indberette bæredygtighedsoplysninger for børsnoterede SMV'er først at gælde fra og med regnskabsåret 2026. Direktivet indeholder en yderligere toårig opt out, hvilket betyder, at børsnoterede SMV'er ikke skal indberette bæredygtighedsoplysninger før regnskabsåret 2028.