EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 31.8.2022

COM(2022) 419 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

Rapport for 2016-2020 om gennemførelse af ordningen for langsigtet national støtte til landbrug i Finlands og Sveriges nordlige områder i henhold til Kommissionens afgørelse 2009/3067, som ændret ved afgørelse 2009/9122, afgørelse 2013/2809 og afgørelse 2015/2790, og Kommissionens afgørelse 2016/8419 vedrørende Finland og Kommissionens afgørelse 2010/6050 og 2018/479 vedrørende Sverige

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.    INDLEDNING    

2.    GENERELLE PRINCIPPER FOR NORDSTØTTEN    

2.1.    Formålene med støtten    

2.2.    Kommissionens tilladelser    

2.3.    Regioner, der er omfattet af støtten    

2.4.    Forbindelse til produktionen    

3.    NORDSTØTTE I FINLAND 2016-2020    

3.1.    Givne tilladelser    

3.2.    Ydet støtte    

3.3.    Produktionsmængder i nordstøtteområdet    

3.4.    Udvikling i landbrugsøkonomien i nordstøtteområderne    

4.    NORDSTØTTE I SVERIGE 2016-2020    

4.1.    Givne tilladelser    

4.2.    Ydet støtte    

4.3.    Produktionsmængder i støtteområdet    

4.4.    Udvikling i landbrugsøkonomien i støtteregionen    

5.    KONKLUSIONER:    

5.1.    Finland    

5.2.    Sverige    

1.    INDLEDNING

Kommissionen har i henhold til artikel 142 i akten vedrørende Republikken Østrigs, Kongeriget Sveriges og Republikken Finlands tiltrædelse af Den Europæiske Union 1 givet Finland og Sverige tilladelse til at yde langsigtet national støtte til opretholdelse af landbruget i de nordlige regioner. Denne støtte omtales som nordstøtten ("støtten").

Denne rapport forelægges Rådet i overensstemmelse med rapporteringskravet i tiltrædelsesaktens artikel 143, stk. 2, hvor det fastlægges, at Kommissionen ét år efter tiltrædelsen og herefter hvert femte år skal forelægge Rådet en rapport om de givne tilladelser og resultaterne af støtten i henhold til disse tilladelser. Der er tidligere fremlagt rapporter i 1996, 2002 2 , 2007 3 , 2012 4 og 2017 5 .

2.    GENERELLE PRINCIPPER FOR NORDSTØTTEN

2.1.    Formålene med støtten

Støtten ydes navnlig for at opretholde traditionel primær produktion og forarbejdning, som er særligt egnede under de klimatiske forhold i de pågældende områder, forbedre strukturerne for produktion, afsætning og forarbejdning af landbrugsprodukter, fremme afsætningen af de nævnte produkter og sikre beskyttelse af miljøet og opretholdelse af naturværdierne.

2.2.    Kommissionens tilladelser

Støtten er godkendt ved afgørelse C (2009) 3067, som ændret ved afgørelse C (2009) 9122, afgørelse C (2013) 2809 og afgørelse C (2015) 2790, og efterfølgende ved afgørelse (EU) 2018/672, meddelt under nummer C (2016) 8419 for Finlands vedkommende og ved afgørelse C (2010) 6050 og afgørelse (EU) 2018/479, meddelt under nummer C (2018) 1622 for Sveriges vedkommende. Forlængelsen af ordningen for Finland for 2022-2027 blev foretaget ved Kommissionens afgørelse (EU) 2021/2312 meddelt under dokument C(2021) 8773, der ikke er omfattet af rapporteringsforpligtelsen i denne femårsrapport.

De grundlæggende betingelser er fastsat i tiltrædelsesaktens artikel 142, stk. 3. Den samlede støtte skal være tilstrækkelig til at opretholde landbrugsaktiviteterne i de nordlige områder, men må ikke føre til en forhøjelse af den samlede støtte, der blev konstateret i en referenceperiode forud for tiltrædelsen, som fastlagt i tilladelserne. Desuden må støtten ikke knyttes til senere produktion eller føre til en forøgelse af produktionen i forhold til det referenceniveau, som Kommissionen har fastsat.

2.3.    Regioner, der er omfattet af støtten

De områder, som støtteordningen omfatter (figur 1), er fastlagt i de respektive afgørelser, ligger nord for den 62. breddegrad og omfatter nogle tilstødende områder syd for denne breddegrad, hvor der gælder lignende klimatiske vilkår, som gør landbrugsaktiviteter særligt vanskelige. De faktorer, der tages i betragtning ved fastlæggelsen af områderne er følgende: lav befolkningstæthed (højst 10 indbyggere/km2), det udnyttede landbrugsareals (ULA) andel af det samlede område (<10 %) og andelen af det udnyttede landbrugsareal, der anvendes til markafgrøder til konsum som andel af ULA (≤ 20 %), og kommuner, der er omgivet af andre inden for de nævnte områder (uanset om de opfylder samme krav).

I Finland dækker det støtteområde, der er omhandlet i denne rapport, et ULA på 1 417 140 ha (55,5 % af det samlede ULA), og i Sverige 335 881 ha (11 % af det samlede ULA).

Figur 1: Finske og svenske støtteområder, henholdsvis C1-C4 og 1-3.

2.4.    Forbindelse til produktionen

Støtten er begrænset til bestemte landbrugssektorer, som er fastlagt for hver enkelt medlemsstat i den respektive afgørelse.

Støtten ydes på grundlag af produktionsenheder, enten storkreaturer (SK) eller ha, bortset fra støtten til og transporten af mælk, hvor de leverede og transporterede mængder støttes. Den finske støtte til rensdyr er angivet pr. dyr.

Støtten må ikke være knyttet til senere produktion eller føre til en forøgelse af produktionen i forhold til en referenceperiode. Referenceperioderne er fastlagt i de respektive afgørelser for hver enkelt medlemsstat pr. sektor.

3.    NORDSTØTTE I FINLAND 2016-2020

3.1.    Givne tilladelser

I rapporteringsperioden blev rapporteringskravene for de givne tilladelser ændret for at forenkle støttesystemet. Oplysninger om tilladelser, der er givet for de år, der er omfattet af rapporteringsperioden, er meddelt i overensstemmelse med de respektive afgørelser og fremgår af tabel 1 og 2 nedenfor.

Tabel 1: Støtte godkendt i 2016 i henhold til afgørelse C(2015) 2790

Tabel 2: Støtte godkendt i perioden 2017-2020 i overensstemmelse med afgørelse (EU) 2018/672 som ændret ved dokument C(2016) 8419

3.2.    Ydet støtte 

Nordstøtte

I rapporteringsperioden overholdt den årlige nordstøtte udbetalt i Finland de maksimale støtteniveauer, der var er fastsat i afgørelserne. De samlede udbetalte støttebeløb lå ret konstant i hele rapporteringsperioden. Kategorierne for rapportering om støtten blev forenklet i rapporteringsperioden, og formaterne i nedenstående tabeller svarer til de respektive krav.

Tabel 3: Nordstøtte udbetalt i Finland i 2016 (mio. EUR)

Tabel 4: Nordstøtte udbetalt i Finland i 2017-2020 (mio. EUR)

Samlet støtte i nordstøtteområdet

Landbruget i de støtteområder, der er omfattet af støtteordningen, har også adgang til andre EU-finansierede instrumenter. Støtte til ugunstigt stillede områder (områder med naturbetingede begrænsninger) og miljø- og klimavenlige landbrugsforanstaltninger er af særlig betydning for landbrugssektoren i støtteområderne. I afgørelse (EU) 2018/672 meddelt under nummer C(2016)8419 blev den maksimale samlede støtte i støtteområdet fastsat til 1 118,9 mio. EUR (1993-niveau). Tabel 3 viser, at den støtte, der blev udbetalt på støtteområdet i årene 2016-2020, overholdt loftet i afgørelsen.

Tabel 5: Sammendrag af den samlede årlige støtte udbetalt i Finland, inkl. EU-støtte (mio. EUR)

3.3.    Produktionsmængder i nordstøtteområdet

Mælkesektoren

Mælkeproduktion er den vigtigste sektor, der modtager støtte fra nordstøtteordningen i Finland. I rapporteringsperioden blev ca. 80 % af den finske mælk produceret i støtteområdet, og andelen af den samlede nationale produktion lå forholdsvis konstant i hele rapporteringsperioden. Produktionen er koncentreret i C2-området (se figur 1).

I rapporteringsperioden har mælkeproduktionen i støtteområdet været konstant. Uden for nordstøtteområdet faldt produktionen med 6 %. I den forbindelse viser de stabile produktionsniveauer i støtteområdet, at støtteordningen faktisk opfyldte sit mål om at opretholde landbrugsaktiviteten i de nordlige områder som fastsat i afgørelserne.

Drøvtyggere

I rapporteringsperioden fandt ca. 81 % af den finske oksekødsproduktion sted i nordstøtteområdet. Produktionen lå konstant i hele rapporteringsperioden og udviste kun udsving inden for en margen på 2 %. Område C2 (se figur 1) havde de største produktionsmængder svarende til ca. 60 % af oksekødsproduktionen i nordstøtteområdet. Stabile produktionsniveauer viser, at støtten her har opfyldt sit mål om at opretholde landbrugsaktiviteten i støtteområdet som fastsat i afgørelserne.

Svin og fjerkræ

På nationalt plan finder ca. halvdelen af svinekødsproduktionen sted i nordstøtteområdet. Produktionen faldt med ca. 6 % mellem 2016 og 2020 i støtteområdet. I resten af landet var faldet i produktionen dog lidt større. Denne modsætning illustrerer nordstøttens rolle med hensyn til at opretholde landbrugsproduktionen. Svinekødsproduktionen er koncentreret i den sydligste støtteregion (C1, se figur 1), og lidt over 70 % af al produktion i støtteområdet finder sted i denne region.

Produktionen af fjerkrækød (herunder slagtekyllinger og kalkuner) var forholdsvis konstant i rapporteringsperioden. Fjerkræproduktionen er koncentreret i støtteregion C1 (se figur 1).

Gartneriprodukter

I rapporteringsperioden var produktionen af gartneriprodukter ret konstant, idet den samlede produktion svingede med en margen på kun ca. 3 %.

I forbindelse med rapportering om gartneriprodukter holdes data for områder med kortsigtet (2-7 måneder) og langsigtet drivhusproduktion (7 + måneder) adskilt. En analyse af de opdelte data på dette niveau viser større ændringer.

Den kortsigtede produktion af gartneriprodukter faldt med 7 % i støtteområdet i rapporteringsperioden. På nationalt plan fandt ca. halvdelen af den kortsigtede produktion af gartneriprodukter sted i støtteområdet, idet produktionen er koncentreret i støtteregion C1 (se figur 1).

Den langsigtede gartneriproduktion steg med ca. 5 % i støtteområdet i rapporteringsperioden. Ca. 59 % af den nationale langsigtede produktion fandt sted i støtteområdet, idet produktionen var koncentreret i støtteregion C1 (se figur 1).

Udviklingen i produktionen af gartneriprodukter viser, at støtteordningen opfyldte sit mål om at opretholde landbrugsproduktionen, da den samlede drivhusproduktion var forholdsvis konstant til trods for visse ændringer, der kun kan ses ved en mere detaljeret analyse.

Planteavl

Produktionen af korn og sukkerroer er hovedsagelig koncentreret i område A og B (se figur 1), dvs. uden for støtteområdet. Der findes ikke data for produktionen af afgrøder, som er opdelt efter støtteregion. Det kan imidlertid fastslås, at produktionen af afgrøder på grund af de klimatiske og geografiske forhold er betydeligt lavere i støtteområdet sammenlignet med den sydlige del af landet.

Dyrkningen af græs er derimod koncentreret i de nordlige områder, da græs ofte dyrkes på kvægbedrifter. Sammenlignet med agerbrugsproduktion er græsdyrkning forholdsmæssigt billigere i støtteområdet. På nationalt plan produceres over halvdelen af foderafgrøderne i støtteområdet, og størstedelen af stivelseskartofler dyrkes i støtteregion C1 og C2 (se. figur 1).

Anden støtte

Nordstøtteordningen i Finland omfatter støtte til rensdyr pr. dyr. Det maksimale antal støtteberettigede produktionsfaktorer, der er fastsat i afgørelserne, blev overholdt i rapporteringsperioden. Den resterende del af de andre støtteformer er ikke direkte knyttet til produktion.

Konklusioner vedrørende produktionsmængder

Det kan konkluderes, at nordstøtten bidrager til at opretholde et stabilt produktionsniveau i støtteområdet i Finland. Den samlede produktion i de støttede sektorer var forholdsvis konstant i støtteområdet i rapporteringsperioden. Det maksimale antal støtteberettigede produktionsfaktorer i de forskellige produktionskategorier blev faktisk overholdt i rapporteringsperioden.

3.4.    Udvikling i landbrugsøkonomien i nordstøtteområderne

I rapporteringsperioden var der ca. 47 000 bedrifter i Finland, heraf 58 % i støtteområdet. Dette tal svarer til et fald på 8 % i forhold til referencescenariet i 2015. I rapporteringsperioden faldt antallet af bedrifter på tværs af sektorer og støtteregioner. Udviklingen var lidt hurtigere i de sydligste støtteregioner C1 og C2P (se figur 1) end i resten af støtteområdet.

Antallet af mælkebedrifter faldt hurtigere end faldet i antallet af bedrifter på nationalt plan. Selv med den modtagne støtte var faldet i antallet af mælkebedrifter i støtteområdet og i resten af landet stort set ens, idet ca. hver fjerde mælkebedrift indstillede produktionen i rapporteringsperioden. I støtteregion C4 (se figur 1) har ca. hver tredje mælkebedrift indstillet produktionen. Den negative udvikling i landbrugsøkonomien i mælkesektoren illustrerer den økonomiske kontekst, som nordstøtten anvendes i, samt dens virkninger. Trods det faldende antal bedrifter blev produktionen nemlig opretholdt på et konstant niveau.

Ændringen i antallet af kvægbedrifter har været langsommere end ændringen i antallet af mælkebedrifter. Ændringerne i støtteområdet varierer fra region til region. I region C2P (se figur 1) ophørte over en femtedel af alle kvægbedrifter, men i region C1 (se figur 1) ophørte kun 2 % af kvægbedrifterne i rapporteringsperioden. I modsætning hertil faldt antallet af kvægbedrifter på nationalt plan med over 8 %. Denne forskel illustrerer den rolle, som nordstøtten spiller med hensyn til at opretholde produktionen.

Antallet af fjerkræbedrifter i støtteområdet var forholdsvis konstant i rapporteringsperioden, hvilket igen viser støttens indvirkning på opretholdelsen af landbrugsproduktionen i de nordlige områder.

Til trods for støtteordningen oplevede nogle sektorer i støtteområdet et betydeligt antal nedlukninger, hvilket til dels illustrerer landbrugernes alvorlige økonomiske forhold og landbrugets lave rentabilitet i Finland. Antallet af planteavlsbedrifter faldt betydeligt i rapporteringsperioden (f.eks. med -45 % i region C2P og -35 % i region C3, se figur 1), men den relative nedgang kan primært tilskrives det lille antal planteavlsbedrifter i støtteområdet. I områder uden for støtteområdet faldt antallet af planteavlsbedrifter med 11 %. Desuden faldt antallet af gartneribedrifter også (med -19 % på nationalt plan og -23 % i region C3, se figur 1).

Desuden faldt antallet af svinebedrifter betydeligt. De nordlige regioner C2P og C3 har kun få svinebedrifter, og den nordligste region C4 har ingen (se områderne i figur 1).

Den nationale støttes betydning for bedrifternes samlede overskud varierede efter produktionssektorer og støtteområder. Støttens betydning øges mod nord i alle sektorer. I årene 2016-2019 var dens betydning størst inden for mælkeproduktion (10,4 % af indtjeningen i region C1, 11,5 % i region C2, 12 % i region C2P og 19,2 % i region C3) og kvægbrug (10 % i region C1, 11,3 % i region C2 og 16,2 % i region C3). Det er også de sektorer, hvor antallet af bedrifter lå ret konstant i rapporteringsperioden, hvilket illustrerer nordstøttens rolle med hensyn til at opretholde landbrugsproduktionen i den nordlige del af landet. Betydningen for bedrifternes samlede indtjening var lavest inden for produktion af gartneriprodukter (1,1 % i region C1 og 1,2 % i region C2).

Ifølge det økonomiske forskningsinstitut Pellervo Economic Research er det vanskeligt at fastslå nordstøttens direkte indvirkning på den samlede økonomiske situation i støtteområdet, da faktorer såsom anden støtte og politiske og samfundsmæssige faktorer også spiller en rolle i udformningen heraf. I lyset af data om beskæftigelse og antal virksomheder kan det imidlertid fastslås, at de nordlige C-regioner (se figur 1) er ugunstigt stillede i forhold til den sydligste landbrugsregion A (se figur 1). Beskæftigelsen inden for landbruget er forholdsmæssigt større i støtteområdet (f.eks. ca. 8 % af den samlede beskæftigelse i region C2) end i resten af landet (f.eks. 0,8 % i region A). Landbrugsbeskæftigelsens høje andel af den samlede beskæftigelse i nordstøtteområdet understreger betydningen af national støtte til sektoren i den nordlige del af landet.

Den fortsatte landbrugsproduktion i støtteområdet har betydet, at mange miljøtjenester og det åbne landbrugslandskab, der er en sjældenhed i denne skovdominerede region, er blevet bevaret. Denne udvikling bidrager i høj grad til at reducere erosion og ernæringsmæssig udvaskning, og den har haft en positiv indvirkning på biodiversiteten. Det skal bemærkes, at landbrugsproduktionen uden nordstøtten sandsynligvis ville være endnu mere koncentreret i den sydlige del af landet, hvilket ville øge udledningen af næringsstoffer i vandløb.

4.    NORDSTØTTE I SVERIGE 2016-2020

4.1.    Givne tilladelser

I rapporteringsperioden blev rapporteringskravene for de givne tilladelser ændret for at forenkle støttesystemet. Oplysninger om tilladelser, der er givet for de år, der er omfattet af rapporteringsperioden, er meddelt i overensstemmelse med de respektive afgørelser og fremgår af tabel 6 og 7 nedenfor. Ved afgørelse C(2010) 6050 fik Sverige tilladelse til at betale 318,67 mio. SEK om året (ca. 33,37 mio. EUR om året 22 ) i 2016 og 2017, se tabel 6 nedenfor. Med virkning fra den 1. januar 2018 giver Kommissionens afgørelse (EU) 2018/479 meddelt under dokument C(2018) 1622 Sverige tilladelse til at betale 422,92 mio. SEK om år (ca. 40,51 mio. EUR 23 ). De årlige maksimumsbeløb skal betragtes som årlige gennemsnit af den ydede støtte i den periode på fem kalenderår, der er omfattet af afgørelse C(2018) 479.

Tabel 6: Støtte godkendt i perioden 2016-2017 i overensstemmelse med afgørelse C(2010) 6050 som ændret ved afgørelse C(2015) 6592

Tabel 7: Støtte godkendt i henhold til afgørelse (EU) 2018/479, meddelt under dokument C (2018) 1622, i perioden 2018-2022

4.2.    Ydet støtte

Nordstøtte

I rapporteringsperioden overholdt den årlige nordstøtte udbetalt i Sverige de maksimale støtteniveauer, der var er fastsat i afgørelserne. Den ydede støtte steg med en tredjedel i 2018 (i overensstemmelse med de forhøjede tilladte niveauer i henhold til afgørelse C(2018) 2018) med marginale stigninger i de følgende år. Kategorierne for rapportering om støtten blev forenklet i rapporteringsperioden, og formaterne i nedenstående tabeller svarer til de respektive krav.

Tabel 8: Nordstøtte til Sverige efter sektor, mio. SEK

For 2016 – 2017 var den maksimalt tilladte støtte 318,67 mio. SEK 32 . For 2018 – 2020 var den maksimalt tilladte støtte 422,92 mio. SEK 33 . Nedenstående tabel viser, at maksimumsgrænserne blev overholdt.

Samlet støtte i nordstøtteområdet

I de områder, der er omfattet af støtteordningen, har landbruget også adgang til andre EU-finansierede instrumenter, især de to søjler under den fælles landbrugspolitik (tabel 9). Af foranstaltningerne under anden søjle har støtte til områder med naturbetingede begrænsninger og miljø- og klimavenlige landbrugsforanstaltninger været særlig vigtige. Der er hverken i afgørelse C(2010) 6050 eller i afgørelse (EU) 2018/479 fastsat et loft over den samlede årlige støtte. I henhold til programmet for udvikling af landdistrikter 2014-2022 kunne støtte til sædskiftegræsmarksdrift kun ydes til yderområder med naturbetingede begrænsninger. Miljøstøtten til sædskiftegræsmarksdrift i områder med naturbetingede begrænsninger (for forpligtelser fra programmeringsperioden 2007-2013) blev derfor gradvist reduceret, indtil den ophørte i 2018. Der er udført en efterfølgende opfølgning på niveauet af EU-støtte siden 2003.

Tabel 9: Sammendrag af den ydede støtte i Sverige, inkl. EU-støtte, mio. SEK

Den samlede kombinerede støtte er med en vis variation steget en smule i de seneste fem år, men har konsekvent ligget under referenceniveauet og inden for samme interval siden 1997.

4.3.    Produktionsmængder i støtteområdet

Mælkesektoren

Mælk er det vigtigste landbrugsprodukt i området med en andel på ca. 13 % af den samlede svenske mælkeproduktion. Andelen har stort set været den samme i femårsperioden, men er faldet fra et referencescenarie på 15 % i referenceåret 1991. I rapporteringsperioden var det gennemsnitlige beløb, der blev udbetalt til produktion af komælk, på 342 mio. SEK om året (sammenlignet med et gennemsnit på 267 mio. SEK i 2011-2015) i overensstemmelse med de forhøjede tilladte niveauer i henhold til afgørelse C(2018) 479.

I rapporteringsperioden faldt mælkeproduktionen med ca. 3,9 % i støtteområdet (et fald på 3,1 % på nationalt plan). Faldet var stort set stabilt i hele rapporteringsperioden. Der blev udbetalt transportstøtte for i gennemsnit 362 778 ton pr. år (sammenlignet med 386 202 ton pr. år i gennemsnit den foregående femårsperiode). Den omstændighed, at produktionen i støtteområdet kun oplevede et fald i samme omfang som i resten af landet, viser, at støtten har haft en indvirkning på opretholdelsen af produktionen under de mere udfordrende forhold mod nord.

Svin og fjerkræ

Svineproduktionen er steget en smule i området i løbet af femårsperiode. De få slagterier i det nordlige Sverige er en udfordring for svineproducenterne i dette område. Dette medfører store afstande fra bedrift til slagteri og reducerer landbrugernes mulighed for at vælge, hvor de får deres dyr slagtet, og for at forhandle slagtepriser. Hvad angår søer til produktion af smågrise, udviste antallet af bedrifter og søer små variationer i perioden i takt med udviklingen i betalingerne. Den årlige produktion (i gennemsnit 11 436 SK) ligger langt under den samlede tilladte produktionsfaktor (17 000 SK).

Ægproduktionen udviste variationer fra år til år i rapporteringsperioden. De årlige udsving kan afhænge af det tidspunkt, hvor hønsene udskiftes med nye. Ægproduktionen i de nordlige dele af Sverige er stærkt afhængig af kornbaseret foder, da betingelserne for dyrkning af korn er mindre produktive end i den sydlige del af Sverige.

Bærfrugt og grøntsager

Bedrifter, der producerer bærfrugter og grøntsager, blev støttet på årsbasis og dækkede et gennemsnitligt areal på 341 ha, hvilket svarer til et fald på 5 % siden den tidligere femårsperiode. Området har svinget ligesom produktionen i de sidste fem år og udgør mindre end halvdelen af det maksimale antal støtteberettigede produktionsfaktorer.

Konklusioner vedrørende produktionsmængder

Med hensyn til mælk var produktionsmængderne forholdsvis konstante, når man ser bort fra en mindre stigning i 2020 i overensstemmelse med den nationale tendens. De øvrige sektorer er også forholdsvis stabile, selv om produktionen varierer fra år til år. Alle sektorer overholder reelt det maksimale antal støtteberettigede produktionsfaktorer.

4.4.    Udvikling i landbrugsøkonomien i støtteregionen

Det svenske støtteområde har en lav og faldende befolkningstæthed, et begrænset potentiale for økonomisk udvikling og dårlige vilkår for landbruget. Bedriftsstrukturen er karakteriseret ved mindre, mere spredte og uregelmæssige marker, end det ellers er tilfældet i resten Sverige. Dette øger omkostningerne, også til transport inden for bedrifterne på grund af afstanden mellem markerne. For de nordligste amter, der er omfattet af nordstøtteordningen, har udviklingen i andelen af den nationale produktion (det regionale BNP) været faldende med små årlige udsving fra 1995 til 2015 og derefter flad (det regionale bruttonationalprodukt for de pågældende amter udtrykt som en andel af det samlede nationale BNP på ca. 13 %).

Det vigtigste landbrugsprodukt i området er mælk, der tegner sig for 13 % af Sveriges samlede mælkeproduktion (sammenlignet med 15 % i 1991). Antallet af producenter faldt med 20 % i området og i hele landet fra 2016 til 2020, mens antallet af køer faldt med 10 % i området sammenlignet med 8 % på nationalt plan. Mælkeproduktionen faldt langsommere (med -3,9 %), men hurtigere end i landet som helhed (-3,1 %). I støtteområdet var mælkeproduktionen 15 000 tons mindre i 2020 end i 2016. Til trods for nordstøtten og anden ydet støtte var bedrifternes økonomiske levedygtighed i støtteområdet betydeligt ringere end i den sydlige og midterste del af landet. I støtteområdet, der domineres af skove, bidrager landbrugsproduktionsarealerne til at holde landskabet åbent, hvilket fremmer biodiversiteten. Landbrugsmetoderne i støtteområdet er kendetegnet ved mindre intensiv produktion, idet den vigtigste driftsform er græsarealer og enge. Disse kræver normalt et lavt forbrug af pesticider og gødning. Derfor er indvirkningen på miljøet mindre end for landbrugsaktiviteter i andre dele af landet.

Selv om det pågældende område havde en lille befolkningstilvækst i perioden 2016-2020, var den meget lavere end befolkningstilvæksten i resten af landet, så forskellen i befolkningstallet mellem de nordlige områder og landet som helhed steg. Fra 1990 har befolkningsudviklingen været negativ med et fald på 3 % sammenlignet med en befolkningsstigning i resten af Sverige (18 %).

5.    KONKLUSIONER: 

I denne rapport redegøres der for de nordstøttetilladelser, der er indrømmet Finland og Sverige i perioden 2016-2020, og de opnåede resultater. Rapporten er udarbejdet på grundlag af data, som medlemsstaternes myndigheder har indsendt i overensstemmelse med tiltrædelsesaktens artikel 143, stk. 2.

5.1.    Finland

Med hensyn til gennemførelsen af den finske nordstøtteordning bemærker Kommissionen følgende:

1.Overholdelse af det maksimale støttebeløb, der er tilladt i henhold til Kommissionens tilladelser: De samlede udbetalte støttebeløb og den samlede støtte i nordstøtteområdet i perioden 2016-2020 overholdt den maksimalt tilladte støtte i henhold til afgørelse C(2009) 9122 som ændret ved afgørelse C(2009) 3067, C(2013) 2809 og C(2015) 2790 og senere afgørelse (EU) 2018/672 meddelt under dokument C (2016) 8419.

2.Overholdelse af det maksimale antal støtteberettigede produktionsfaktorer: Den samlede produktion i de støttede sektorer var forholdsvis konstant i støtteområdet i rapporteringsperioden. Det maksimale antal støtteberettigede produktionsfaktorer blev overholdt i rapporteringsperioden.

3.Opfyldelse af målene med støtteordningen: Generelt har støtten i Finland bidraget til at opretholde landbrugsproduktionen i støtteområdet og spillet en rolle med hensyn til at understøtte beskæftigelsen i området. Støtten er særlig vigtig for mælke- og oksekødsproduktionen, hvoraf størstedelen finder sted i støtteområdet.

5.2.    Sverige

Med hensyn til gennemførelsen af den svenske nordstøtteordning bemærker Kommissionen følgende:

1.Overholdelse af det maksimale støttebeløb, der er tilladt i henhold til Kommissionens tilladelser: De samlede nordstøttebeløb, der blev udbetalt i perioden 2016-2020, har overholdt det loft, der er fastsat for den maksimalt tilladte støtte i henhold til afgørelse C(2010) 6050 og senere afgørelse (EU) 2018/479 meddelt under dokument C (2018) 1622.

2.Overholdelse af det maksimale antal støtteberettigede produktionsfaktorer: Det maksimale antal støtteberettigede produktionsfaktorer, der modtog støtte, blev generelt overholdt i alle de sektorer, der modtager nordstøtte.

3.Opfyldelse af målene med støtteordningen: Efter revisionen af ordningen i 2010 forblev mælkeproduktionen i støtteområdet stabil i de første fire år af rapporteringsperioden og udviste en lille stigning i 2019-2020. Andre produktionskategorier fastholdt en forholdsvis konstant mængde.

For begge lande bidrager opretholdelsen af landbrugsproduktionen til at bevare et åbent, velforvaltet landbrugslandskab i nordstøtteområdet, som er domineret af skove. At holde landskabet åbent er godt for biodiversiteten og landskabets tiltrækning. Bevarelsen af landbrugsproduktionen har også en positiv indvirkning på de fjerntliggende landdistrikters levedygtighed.

Ud fra de oplysninger, som de nationale myndigheder har fremsendt, finder Kommissionen, at myndighederne har anvendt afgørelse 2009/3067/EF som ændret ved afgørelse C(2009) 9122, afgørelse C(2013) 2809 og C(2015) 2790 og senere af    afgørelse (EU) 2018/672, meddelt under dokument C (2016) 8419, vedrørende Finland og afgørelse C(2010) 6050 og efterfølgende afgørelse (EU) 2018/479, meddelt under dokument C (2018) 1622 vedrørende Sverige, om støtte til de nordlige områder på tilfredsstillende vis.

(1)      EFT C 241 af 29.8.1994, s. 9.

(2)    Finland KOM(2002) 102 af 25.2.2002, Sverige KOM(2002) 105 af 1.3.2002

(3)      Finland COM(2007) 459 af 31.7.2007, Sverige COM(2007) 416 af 31.7.2007.

(4)      COM(2012) 358 final af 29.6.2012.

(5)      COM(2017) 189 final af 24.4.2017.

(6)      Støtten pr. enhed kan differentieres efter region inden for det maksimale gennemsnit.

(7)

     Den samlede støtte kan ikke overstige 382 mio. EUR om året.

(8)

     Maksimalt antal støtteberettigede pr. kalenderår og for kvoteåret 2014/2015.

(9)      Ammekøer, ammekvier, tyre > 6 måneder og slagtede ammekvier samt slagtede tyre og stude i støtteregion C3 og C4.

(10)      Afkoblet støtte. Referencemængde på maksimalt 139 200 SK.

(11)     Støtten til produktion i drivhus kan differentieres efter vækstperiodens varighed.

(12)      Støtten kan differentieres efter oplagringsfaciliteternes tekniske standarder.

(13)      Generel hektarbaseret støtte til udnyttet landbrugsareal (ULA) i støtteregion C2-C4.

(14)      På baggrund af dyrkningsarealer til korn (bortset fra byg, hvede og blandingskorn) og andre afgrøder (oliefrø og andre olieholdige afgrøder samt protein- og fiberafgrøder), sukkerroer, kartofler til stivelsesfremstilling og æbler i støtteregion C1, C2 og C2 nord. Støtten til frilandsgrøntsager kan udbetales i støtteregion C1-C4.

(15)      Støtte til unge landbrugere for udnyttet landbrugsareal (ULA) i støtteregion C1-C4.

(16)      I støtteregion C3 og C4.

(17)      Mælk: Kainuu og provinsen Lapland og Koillismaa (det nordøstlige Finland). Kød: Provinsen Lapland.

(18)     Der kan betales støtte til tjenester, der fastholder driftsbetingelserne for kvægavl i områder, hvor afstandene er længere end gennemsnittet.

(19)      Maksimalt støttebeløb: Der ydes støtte til oplagrede mængder ved udgangen af juni op til maksimalt 0,34 EUR/kg for vilde multebær, 0,10 EUR for andre vilde bær og 0,42 EUR/kg for vilde svampe.

(20)      Skoltsamer, naturaløkonomi og rensdyropdræt.

(21)      Referencemængden for afkoblet støtte til grise og fjerkræ.

(22)      Vekselkursen 1 EUR = 9,55 SEK er afledt af data fra Den Europæiske Centralbank vedrørende den gennemsnitlige vekselkurs fra 4. januar 2016 til 29. december 2017.

(23)      Ved denne omregning er anvendt kursen 1 EUR = 10,44 SEK baseret på den gennemsnitlige omregningskurs for 2018-2020 som registreret af ECB.

(24)      Støtten pr. enhed kan differentieres efter region inden for det maksimale gennemsnit.

(25)      Maksimalt tilladt støtte: 318,67 mio. SEK.

(26)      Kun geder anvendt til mælkeproduktion. Den anslåede mælkeproduktion er på 800 kg mælk pr. ged om året.

(27)      Mellem bedriften og opsamlingsstedet eller første forarbejdningscenter.

(28)      Hvor en æglæggende høne er lig med 0,01 SK, en so 0,33 SK og et slagtesvin 0,10 SK.

(29)      Undtagen kartofler.

(30)      Omregningssatser til storkreaturer (SK): En ged er lig med 0,15 SK, et slagtesvin 0,10 SK, en so 0,33 SK og en æglæggende høne 0,01 SK.

(31)      Hvoraf der kan ydes et maksimumsbeløb på 395,9 mio. SEK for kategorien komælk og transportstøtte for komælk.

(32)      Afgørelse C(2010) 6050 som ændret ved afgørelse C(2015) 6592.

(33)      Afgørelse (EU) 2018/479, meddelt under dokument C (2018) 1622.

(34)      Herunder transportstøtte.

(35)      Referenceniveau: 318,67 mio. SEK.

(36)      Referenceniveau: 318,67 mio. SEK.

(37)      Referenceniveau: 422,92 mio. SEK.

(38)      Referenceniveau: 422,92 mio. SEK.

(39)      Referenceniveau: 422.92 mio. SEK.