EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 23.6.2022

COM(2022) 323 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG REVISIONSRETTEN







KONSOLIDERET ÅRSREGNSKAB FOR DEN EUROPÆISKE UNION


FOR REGNSKABSÅRET 2021

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD    

REGNSKABSÅRET I HOVEDTRÆK    

BEMÆRKNING TIL DET KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB    

KONSOLIDERET ÅRSREGNSKAB OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER    

BALANCE    

RESULTATOPGØRELSE    

PENGESTRØMSOPGØRELSE    

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER    

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET    

BERETNING OM GENNEMFØRELSEN AF BUDGETTET OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER    

ORDLISTE    

LISTE OVER FORKORTELSER    

FORORD

I 2021 trodsede Europa den igangværende pandemi. Solidaritet var afgørende for at løse udfordringen i forbindelse med covid-19 og afbøde pandemiens økonomiske og sociale virkninger. Det europæiske budget mobiliserede alle tilgængelige midler til at støtte borgere, virksomheder og medlemsstater, samtidig med at Europa rustes til i fremtiden: at blive grønnere, mere digitalt og mere modstandsdygtigt.

Den Europæiske Union indførte det særlige genopretningsinstrument NextGenerationEU med henblik på at støtte genopretningen i Europa og tackle nuværende og fremtidige udfordringer. Med ekstraordinære finansielle midler på finansmarkederne fra juni 2021 viste EU-budgettet sig endnu en gang at være et vigtigt redskab, som EU har til rådighed til at håndtere krisesituationer og skabe klar merværdi for borgernes liv.

Desuden blev der fortsat under SURE-programmet (støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation) ydet støtte til medlemsstaterne for både at hjælpe med at fastholde personer i arbejde og job, der var berørt af pandemien.

Ud over at håndtere krisen med hurtige reaktioner og igangværende justeringer af den politiske og finansielle situation holdt Den Europæiske Union sit løfte og opfyldte sine politiske mål. Den har derfor gjort bedst brug af budgettet for 2021 — det første budget for den nuværende flerårige finansielle ramme med en budgetgennemførelse på 268,3 mia. EUR i forpligtelser.

Jeg har hermed fornøjelsen at fremlægge Den Europæiske Unions årsregnskab for 2021. Årsregnskabet giver et samlet overblik over EU's finanser og over, hvordan EU-budgettet er blevet gennemført sidste år, herunder oplysninger om eventualforpligtelser, finansielle forpligtelser og andre forpligtelser, som Unionen har indgået. Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab er en del af Kommissionens pakke vedrørende integreret regnskabs- og ansvarlighedsrapportering og udgør et grundlæggende element i vores veludviklede system for finansiel gennemsigtighed og ansvarlighed.

Johannes HAHN

Kommissær med ansvar for budget og menneskelige ressourcer

REGNSKABSÅRET I HOVEDTRÆK

Formålet med afsnittet Regnskabsåret i hovedtræk, som er udarbejdet på grundlag af principperne i IPSASB's Recommended Practice Guideline (RPG) 2 "Financial Statement Discussion and Analysis" er at øge læsernes forståelse af, hvordan EU's operationelle, finansielle og investeringsmæssige aktiviteter afspejles i de forskellige elementer i EU's konsoliderede årsregnskab. Oplysningerne i dette afsnit er ikke blevet revideret.

Det bemærkes, at tallene er afrundet til millioner euro, og at visse finansielle data i tabellerne nedenfor derfor kan se ud til ikke at stemme.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.    NØGLETAL OG REGNSKABSÅRET I HOVEDTRÆK    

2.    DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR 2021-2027 OG NextGenerationEU    

2.1.    FFR 2021-27 & NextGenerationEU — Nøgletal    

2.2.    NextGenerationEU — overblik    

2.3.    Økonomisk situation for NGEU pr. 31. december 2021    

3.    OVERSIGT OVER BUDGETGENNEMFØRELSEN    

3.1.    Indtægter    

3.2.    Udgifter    

4.    FINANSIELLE INSTRUMENTER OG BUDGETGARANTIER    

4.1.    Finansielle instrumenter, der finansieres over EU-budgettet    

4.2.    Budgetgarantier: Finansielle aktiver, der indehaves i garantifonde    

4.3.    Lån og tilknyttet låntagning i forbindelse med programmer for finansiel bistand    

4.4.    Budgetmæssige eventualforpligtelser i forbindelse med programmer for finansiel bistand    

5.    REGNSKABSANALYSE    

5.1.    INDTÆGTER    

5.2.    UDGIFTER    

5.3.    AKTIVER    

5.4.    FORPLIGTELSER    

6.    EU'S POLITISKE OG FINANSIELLE RAMME, FORVALTNING OG REGNSKABSPLIGT    

6.1.    POLITISK OG FINANSIEL RAMME    

6.2.    FORVALTNING OG REGNSKABSPLIGT    

1.NØGLETAL OG REGNSKABSÅRET I HOVEDTRÆK

2.DEN FLERÅRIGE FINANSIELLE RAMME FOR 2021-2027 OG NextGenerationEU

3.FFR 2021-27 & NextGenerationEU — Nøgletal

EU's langsigtede budget for 2021-2027 beløber sig sammen med genopretningsinstrumentet NextGenerationEU (NGEU) til 2 018 bio. EUR i løbende priser (1,8 bio. EUR i 2018-priser). Denne hidtil usete økonomiske reaktion på krisen vil være med til at rette op på den økonomiske og sociale skade, som coronaviruspandemien har forrettet, og bidrage til overgangen til et grønnere og et mere digitalt og bæredygtigt Europa.

Pakken består af det langsigtede budget, den flerårige finansielle ramme for 2021-2027, på 1 211 bio. EUR i løbende priser (1 074 bio. EUR i 2018-priser) kombineret med det midlertidige genopretningsinstrument NextGenerationEU på op til 806,9 mia. EUR i løbende priser (750 mia. EUR i 2018-priser).

Der er tale om en reel modernisering af budgettet.

·Mere end 50 % af det samlede beløb på det næste langsigtede budget og NGEU vil gå til en modernisering af Den Europæiske Union gennem forskning og innovation, en retfærdig klimaindsats og digitale omstillinger, beredskab samt genopretnings- og resiliensforanstaltninger.

·30 % af EU-budgettet vil blive brugt til at bekæmpe klimaforandringer — hvilket er den højeste andel af det største EU-budget nogensinde.

·20 % af genopretnings- og resiliensfaciliteten — som tegner sig for 90 % af NGEU — vil blive investeret i den digitale omstilling.

·I 2026 og 2027 skal 10 % af de årlige udgifter under det langsigtede budget bidrage til at bremse og vende tabet af biodiversitet, og

·for første gang er den største andel af det langsigtede budget, nemlig 32 %, afsat til nye og styrkede prioriteter.

Politiske prioriteter, der ligger til grund for den flerårige finansielle ramme for 2021-27

Kommissionens politiske prioriteter fastsættes i Kommissionsformandens politiske retningslinjer. Under kommissionsformand Ursula von der Leyen fokuserer Kommissionen, der tiltrådte den 1. december 2019, på følgende seks overordnede mål:

SEKS OVERORDNEDE AMBITIONER

4.NextGenerationEU — overblik 

Med et budget på 806,9 mia. EUR har NextGenerationEU til formål at hjælpe med at udbedre de umiddelbare økonomiske og sociale skader som følge af coronaviruspandemien og dermed bidrage til opbygningen af et Europa, som efter covid-19-pandemien vil være grønnere, mere digitalt, mere modstandsdygtigt og bedre rustet til de aktuelle og kommende udfordringer.

En del af midlerne — op til 338,0 mia. EUR — ydes i form af støtte, der ikke skal tilbagebetales, eller tilskud. Den anden del — 385,8 mia. EUR — vil blive anvendt til at yde lån fra Unionen til de enkelte medlemsstater. Disse lån vil blive tilbagebetalt af disse medlemsstater, som først starter herpå efter den nuværende flerårige finansielle rammeperiode, og som strækker sig over en længere periode, idet de nuværende lån først forfalder i 2051 (se afsnit 2.3.3).

Derudover styrker NextGenerationEU flere eksisterende EU-programmer og -politikker som følger:

·Samhørighedspolitikken under genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU) for at bidrage til at tackle de økonomiske konsekvenser af covid-19 i de første år af genopretningen

·Fonden for Retfærdig Omstilling for at sikre, at omstillingen til klimaneutralitet fungerer for alle

·Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne for yderligere at støtte landbrugerne

·InvestEU for at støtte vores virksomheders investeringsbestræbelser

·Horisont Europa for at sikre, at EU har kapacitet til at finansiere mere ekspertise inden for forskning og

·RescEU, som garanterer, at EU's civilbeskyttelsesmekanisme har kapacitet til at reagere på omfattende nødsituationer.

5.Økonomisk situation for NGEU pr. 31. december 2021

6.Overblik

Siden indførelsen af finansiering inden for rammerne af NextGenerationEU den 15. juni 2021 til udgangen af 2021 har Kommissionen rejst 71,0 mia. EUR i langfristet finansiering, hovedsagelig ved at udstede obligationer i syndikerede transaktioner. Desuden har Kommissionen fra december 2021 20 mia. EUR i udestående kortfristede EU-gældsbeviser. Indtil udgangen af 2021 havde Kommissionen udbetalt i alt 71,6 mia. EUR i finansiel støtte. Størstedelen af dette beløb, 64,3 mia. EUR, blev udbetalt til 20 medlemsstater inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten (heraf 46,4 mia. EUR som ikketilbagebetalingspligtig støtte og 18,0 mia. EUR som lån). Yderligere 7,2 mia. EUR blev udbetalt som FFR-betalinger inden for rammerne af de eksisterende programmer. Den resterende likviditet på 19,4 mia. EUR indehaves på NextGenerationEU-bankkontoen hos ECB og på Kommissionens centrale finansforvaltnings konto, som venter på at blive udbetalt over budgettet til FFR-programmer.

NGEU — Udestående lån og udbetalinger pr. 31. december 2021

   * Der indestod yderligere 1,4 mia. EUR på Kommissionens centrale finansforvaltnings konto, som venter på at blive udbetalt over budgettet til FFR-programmer.

7.Lån

For at opfylde NextGenerationEU's finansieringsbehov udsteder Kommissionen værdipapirer på de internationale kapitalmarkeder. Baseret på en diversificeret finansieringsstrategi kombinerer Kommissionen anvendelsen af forskellige finansieringsinstrumenter og -teknikker med en åben og gennemsigtig kommunikation med markedsdeltagere.

I 2021 gjorde den årlige afgørelse om låntagning 1 det muligt for Kommissionen at udstede op til et maksimum på 125 mia. EUR i langfristet finansiering og til at have et maksimalt udestående beløb på op til 60 mia. EUR i kortfristet finansiering.

Langfristet finansiering — Syndikerede transaktioner og udstedelse af EU-obligationer via auktioner

Pr. 31. december 2021 havde Kommissionen lånt 66,0 mia. EUR gennem fem obligationsudstedelser via syndikerede transaktioner (herunder en dobbelttransaktion) samt 5,0 mia. EUR ved udstedelse af EU-obligationer via auktioner:

Med den første syndikerede transaktion i juni 2021 blev der rejst 20,0 mia. EUR. Dette var den hidtil største institutionelle obligationsudstedelse i Europa, den hidtil største institutionelle enkelttransaktion og det største beløb, som EU nogensinde har tilvejebragt i en enkelt transaktion.

I oktober 2021 udstedte Kommissionen den første grønne obligation under NGEU og rejste dermed 12,0 mia. EUR, som udelukkende skal bruges til grønne og bæredygtige investeringer i hele EU. Denne udstedelse, som udgjorde verdens hidtil største udstedelse af grønne obligationer, synliggjorde de grønne politikker, der bliver finansieret med grønne obligationer, og støttede den europæiske grønne pagt og den grønne omstilling. Udstedelse af grønne obligationer kræver, at der foretages indberetning vedrørende den nøjagtige anvendelse af provenuet af grønne obligationer og om virkningen af investeringer, der finansieres gennem grønne obligationer.

Kortfristet finansiering — Udstedelse af EU-gældsbeviser via auktioner

Pr. 31. december 2021 beløb det udestående beløb for kortfristet finansiering, der var rejst gennem udstedelse af EU‑gældsbeviser via auktioner med en løbetid på tre eller seks måneder, sig til 20,0 mia. EUR:

Selv om syndikerede transaktioner fortsat vil være hjørnestenen i NextGenerationEU's emissionsprogram, i hvert fald i de indledende faser, vil evnen til hurtigt og billigt at rejse kapital via auktioner i væsentlig grad styrke Kommissionens muligheder for at imødekomme sine betalinger inden for rammerne af NextGenerationEU på de mest fordelagtige vilkår for EU-budgettet og/eller de støttemodtagende medlemsstater.

Desuden blev der rejst kortfristet finansiering på 16 mia. EUR via pengemarkedstransaktioner, som alle blev tilbagebetalt ved årets udgang.

8.Udbetalinger

Ved udgangen af 2021 havde Kommissionen modtaget 26 medlemsstaters genopretnings- og resiliensplaner, hvoraf 22 er vurderet positivt og efterfølgende godkendt af Rådet (Belgien, Kroatien, Cypern, Tjekkiet, Danmark, Tyskland, Grækenland, Spanien, Portugal, Frankrig, Irland, Italien, Letland, Luxembourg, Østrig, Slovakiet, Litauen, Malta, Slovenien, Rumænien, Estland og Finland). Fire andre medlemsstater (Bulgarien, Ungarn, Polen og Sverige) forelagde planer, for hvilke vurderinger der stadig var i gang ved årets udgang. Én plan (Nederlandene) var endnu ikke forelagt. Den samlede finansielle støtte, der blev godkendt i henhold til de 22 godkendte planer, beløb sig til 291,2 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte (hvoraf finansieringsaftalerne, der blev undertegnet ved årets udgang, dækkede 195,4 mia. EUR) og 153,9 mia. EUR i finansiel lånestøtte (hvoraf de låneaftaler, der blev undertegnet ved årets udgang, dækkede 153,2 mia. EUR).

Ikketilbagebetalingspligtig støtte

I 2021 udbetalte Kommissionen i alt 46,4 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte til 20 af de 22 medlemsstater med indsendte og godkendte genopretnings- og resiliensplaner. Ud af dette beløb var 36,4 mia. EUR betalt som forfinansiering. Efter Spaniens opfyldelse af milepælene, blev der udbetalt yderligere 10 mia. EUR inden årets udgang, hvoraf 1,5 mia. EUR af den oprindelige forfinansiering var udlignet. Yderligere 0,3 mia. EUR i forfinansiering, vedrørende den ikketilbagebetalingspligtige støtte til Finland, var endnu ikke udbetalt ved årets udgang. For Irlands vedkommende var den ikketilbagebetalingspligtige støtte på 1,0 mia. EUR blevet godkendt, men ved årets udgang var der ikke undertegnet nogen finansieringsaftale.

Lån

I 2021 udbetalte Kommissionen i alt 18,0 mia. EUR i form af en forfinansiering til fire medlemsstater (Cypern, Grækenland, Italien og Portugal) svarende til 13 % af deres respektive lånetildelinger. Yderligere 1,9 mia. EUR i forfinansiering, vedrørende den finansielle lånestøtte til Rumænien, var endnu ikke udbetalt ved årets udgang. For Sloveniens vedkommende var der godkendt finansiel lånestøtte på 0,7 mia. EUR, men ved årets udgang var der ikke undertegnet nogen låneaftale.

I henhold til låneaftalerne vil medlemsstaterne foretage årlige tilbagebetalinger på 5 % af de udbetalte beløb med start ti år efter udbetalingstidspunktet. Portugal, Grækenland, Italien og Cypern vil således påbegynde tilbagebetalingen af lånene fra 2032, idet lånene forfalder i 2051. Tilbagebetalingsplanen for udestående nominelle beløb ved årets udgang er som følger:

NGEU's bidrag til andre programmer over EU-budgettet

Ved udgangen af 2021 havde Kommissionen udbetalt i alt 7,2 mia. EUR som betalinger til andre programmer under FFR, hovedsagelig i forbindelse med REACT-EU, som finansierer Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF):

9.Likviditet

Lån ydet inden for rammerne af NextGenerationEU, følger ikke princippet om, at andre finansielle støtteinstrumenter skal tilbagebetales. I stedet er der udviklet en diversificeret og samlet finansieringsstrategi for NextGenerationEU, som har krævet, at der gennemføres en effektiv likviditetsstyring. Formålet med likviditetsstyringen under NextGenerationEU er at sikre, at indeståender på NGEU-bankkontoen, er tilstrækkelige til at dække alle kommende udbetalinger og til at opretholde en sikkerhedsbaseret buffer, samtidig med at der undgås for store saldi. Med hensyn til likviditetsstyringen har Kommissionen udviklet et IT-værktøj, der gør det muligt dagligt at overvåge NGEU-kontoen. Ved udgangen af 2021 beløb de samlede indeståender på NGEU's konto uden for budgettet sig til 18,0 mia. EUR. Desuden indestod yderligere 1,4 mia. EUR på Kommissionens centrale finansforvaltnings konto, som venter på at blive udbetalt over budgettet til FFR-programmer.

10.OVERSIGT OVER BUDGETGENNEMFØRELSEN 

10.1.Indtægter

De samlede betalingsbevillinger for 2021 i det oprindeligt vedtagne EU-budget, som blev undertegnet af formanden for Europa-Parlamentet den 18. december 2020, var på 166 060 mio. EUR og skulle finansieres ved hjælp af egne indtægter, som beløb sig til i alt 156 867 mio. EUR. Overslaget over indtægter og udgifter på det oprindelige budget justeres typisk i løbet af regnskabsåret ved hjælp af ændringsbudgetter. Justeringer af de BNI-baserede egne indtægter sikrer, at de budgetterede indtægter svarer nøjagtigt til de budgetterede udgifter. Ved at gøre dette overholdes princippet om budgetligevægt, og budgetindtægterne og -udgifterne (betalingsbevillingerne) er lig med hinanden.

I 2021 blev der vedtaget seks ændringsbudgetter. Når disse tages i betragtning, beløber de endelige vedtagne indtægter sig til 168 011 mio. EUR i 2021, og den samlede finansiering ved hjælp af egne indtægter beløber sig til 156 993 mio. EUR. Medlemsstaternes bidrag i 2021 lå på et stabilt niveau. Stigningen i betalingsbevillingerne (1 950 mio. EUR) finansieredes primært af overskuddet fra det foregående år.

Indtægterne kommer fra seks kilder (budgetafsnit):

Budgetafsnit 1: Egne indtægter

De inddrevne traditionelle egne indtægter (158 632 mio. EUR) var 1,0 % højere end beløbene på budgettet (156 993 mio. EUR). Dette skyldtes hovedsagelig et højere inddrevet beløb end forventet i de sidste to måneder af året.

Medlemsstaternes endelige moms-, BNI- og plastbaserede betalinger svarer også meget nøje til det endelige budgetoverslag. Forskellene mellem overslagene og de beløb, der faktisk blev betalt, skyldes forskellene mellem de eurokurser, der blev brugt ved budgetlægningen, og de kurser, der gjaldt på det tidspunkt, hvor de medlemsstater, der er uden for euroområdet, reelt foretog deres betalinger.

Budgetafsnit 2: Overskud, saldi og tilpasninger

Overskuddet fra det foregående regnskabsår beløb sig til 1 769 mio. EUR. Dette beløb blev opført på budgettet for 2021 gennem et ændringsbudget, og medlemsstaternes egne indtægter blev tilsvarende reduceret.

For moms- og BNI-saldiene er de relevante bestemmelser fastsat i artikel 10b i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014. I henhold til disse regler beregnes den samlede sum af saldi således, at virkningen på EU-budgettet er nul ("nettingsystem"), og proceduren medfører ikke en budgetændring. Kommissionen anmoder derfor medlemsstaterne direkte om at indbetale nettobeløbene.

Budgetafsnit 3: Administrative indtægter

Dette afsnit omfatter indtægter fra skatter og afgifter på vederlag til personale, som beløber sig til 2 230 mio. EUR.

Budgetafsnit 4: Finansielle indtægter, morarenter og bøder

I afsnit 4 henviser forskellen mellem det budgetterede beløb (515 mio. EUR) og resultatet (1 633 mio. EUR) hovedsagelig til bøder pålagt i konkurrencesager.

Budgetafsnit 5: Budgetgarantier, lånoptagelse og långivning

Omfanget af dette afsnit er steget betydeligt med NextGenerationEU's fremkomst. NGEU-midler inden for dette afsnit er formålsbestemte indtægter. Budgetafsnit 5 omfatter indtægter i forbindelse med garantier og renter og tilbagebetalinger af ydede lån. Der kanaliseres også midler (til NGEU's ikketilbagebetalingspligtige støtte under genopretnings- og resiliensfaciliteten og til styrkelse af FFR-programmerne) fra øremærkede indtægter, som medlemsstaterne modtager under EU-genopretningsinstrumentet (EURI). Se afsnit 2.2 og 2.3 i Regnskabsåret i hovedtræk for en samlet oversigt over NGEU.

Budgetafsnit 6: Indtægter, bidrag og refusion i forbindelse med EU-politikker

Dette afsnit vedrører primært indtægter fra finansielle korrektioner i relation til struktur- og landbrugsfonde (ESI-fonde, EGFL og ELFUL). Det omfatter også tredjelandes deltagelse i forskningsprogrammer, regnskabsafslutningen for landbrugsfondene og andre bidrag og refusioner til EU-programmer/-aktiviteter. En betydelig andel af det samlede beløb består af formålsbestemte indtægter, der giver anledning til opførelse af tillægsbevillinger på udgiftssiden.

I 2021 beløb budgetindtægterne sig til i alt 239 596 mio. EUR

10.2.Udgifter

11.Budgetgennemførelse

I 2021, som var det første år for den nye flerårige finansielle ramme for 2021-2027, beløb det endelige vedtagne budget sig til 166,8 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger og 168,0 mia. EUR i betalingsbevillinger. NGEU styrkede de centrale programmer med yderligere 421,1 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger og 55,5 mia. EUR i betalingsbevillinger opført på EU-budgettet som eksterne formålsbestemte indtægter 2 .

Gennemførelsen af budgettet for 2021 blev i væsentlig grad påvirket af forsinkelserne i vedtagelsen af nye retsgrundlag og de nye regler for strukturfonde. Størstedelen af forpligtelsesbevillingerne for 2021 til strukturfondene (med en nettoværdi på 49 mia. EUR) blev omprogrammeret til 2022-2025 i henhold til FFR-forordningens artikel 7. I de tilfælde, der er tilladt i henhold til finansforordningen og/eller nye retsgrundlag, blev de bevillinger, der ikke er blevet udnyttet, fremført til 2022: 4,1 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger og 4,2 mia. EUR i betalingsbevillinger. I 2021 blev muligheden for at overføre uudnyttede vedtagne budgetbevillinger til det følgende år for første gang anvendt af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) — et globalt Europa 3 " 4 . Lignende bestemmelser finder anvendelse og blev anvendt på brexittilpasningsreserven og solidaritets- og nødhjælpsreserven (SEAR).

Udnyttelsen af de samlede forpligtelsesbevillinger i 2021 beløb sig til i alt 268,3 mia. EUR:

·113,4 mia. EUR fra det endelige vedtagne budget

·0,6 mia. EUR fra bevillinger fremført fra 2020

·154,3 mia. EUR fra bevillinger, der stammer fra formålsbestemte indtægter,

oheraf 143,5 mia. EUR fra NGEU.

De samlede betalinger i 2021 beløb sig til i alt 228,0 mia. EUR:

·163,6 mia. EUR fra det endelige vedtagne budget

·1,8 mia. EUR fra bevillinger fremført fra 2020

·62,6 mia. EUR fra bevillinger, der stammer fra formålsbestemte indtægter,

oheraf 53,6 mia. EUR fra NGEU.

Samlet udnyttelsesgrad for forpligtelsesbevillinger i 2021 for hver af EU's politiske mål

I 2021 lå udnyttelsesgraden for så vidt angår alle typer bevillinger (budgetbevillinger, fremførsler fra det foregående år og formålsbestemte indtægter) på 44 % for forpligtelser og 92 % for betalinger. Udnyttelsesgraden, bortset fra for formålsbestemte indtægter, var i 2021 68 % for forpligtelsesbevillinger og 97 % for betalingsbevillinger. En vigtig del af de betalinger, der blev foretaget i 2021, vedrørte gennemførelsen af den flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Under hensyntagen til fremførslerne og forpligtelserne under delt forvaltning, som blev omprogrammeret i overensstemmelse med artikel 7 i FFR-forordningen, ville gennemførelsen af det vedtagne budget være nået op på næsten 100 % for både forpligtelses- og betalingsbevillinger.

Udnyttelsen af NGEU-bevillingerne nåede op på 34 % for den samlede forpligtelse og 97 % for de samlede betalingsbevillinger, der var opført på EU-budgettet. NGEU's forpligtede beløb udgjorde 87 % af det beløb, der blev godkendt 5 til forpligtelser i 2021, hvilket var på 164,6 mia. EUR.

12.Uindfriede forpligtelser

De uindfriede forpligtelser (i daglig tale RAL, reste à liquider), som er forpligtede beløb, der endnu ikke er betalt, beløb sig til 341,6 mia. EUR ved udgangen af 2021. De uindfriede forpligtelser steg i forhold til 2020 (med 38,4 mia. EUR), men denne stigning var mindre end oprindeligt forventet, da de fleste af forpligtelserne til programmer under delt forvaltning (med en nettoværdi på 49 mia. EUR), der var planlagt for 2021, blev udsat til 2022 og efterfølgende år i overensstemmelse med FFR-forordningens artikel 7. Omprogrammeringen af den delte forvaltning vil bidrage til en yderligere stigning i UF i de kommende år.

Den vigtigste drivkraft bag stigningen i de uindfriede forpligtelser fra 2021 var starten på gennemførelsen af NGEU (den ikketilbagebetalingspligtige del), der bidrog med 89,9 mia. EUR (26 %) til de samlede uindfriede forpligtelser ved udgangen af 2021. De formålsbestemte indtægter under NGEU vil føre til en stigning i de uindfriede forpligtelser i de kommende år, da alle forpligtelser vil blive indgået senest den 31. december 2023 og vil blive indfriet ved betalinger frem til den 31. december 2026 i overensstemmelse med artikel 3, stk. 4, og artikel 3, stk. 9, i EURI-forordningen 6 .

13.Budgetresultat

Budgetresultatet (overskud) steg fra 1,8 mia. EUR i 2020 til 3,2 mia. EUR i 2021, som følge af de højere end forventede indtægter fra toldafgifter og bøder.

14.FINANSIELLE INSTRUMENTER OG BUDGETGARANTIER

15.Finansielle instrumenter, der finansieres over EU-budgettet

Finansielle instrumenter, der finansieres over EU-budgettet, findes i form af garantiinstrumenter, egenkapitalinstrumenter og låneinstrumenter. Under FFR for 2021-2027 forventes anvendelsen af budgetgarantier at stige i forhold til anvendelsen af finansielle instrumenter, der finansieres fuldt ud eller tilføres midler fra EU-budgettet. Navnlig vil der under InvestEU-programmet blive stillet 26,2 mia. EUR i EU-garantier til EIB-Gruppen og andre finansielle institutioner til støtte for forskellige af Unionens politiske mål gennem finansierings- og investeringstransaktioner. I modsætning til den traditionelle budgetgennemførelse ved hjælp af tilskud og støtte er den grundlæggende tanke bag denne tilgang, at den endelige støttemodtager for hver euro, der bruges fra budgettet via finansielle instrumenter, får mere end 1 EUR i finansiel støtte på grund af løftestangseffekten.

I forbindelse med denne type budgetgennemførelse udbetales midlerne enten til forvaltningskonti, der forvaltes af bemyndigede enheder, og forbliver disponible (som kontanter og likvide midler, gældsinstrumenter eller investeringer i pengemarkedsfonde eller aktivporteføljer i puljer) til dækning af fremtidige anmodninger om garanti, eller investeres i egenkapital. Betydningen og størrelsen af finansielle instrumenter, der finansieres over EU-budgettet under direkte og indirekte forvaltning, er vokset i de seneste år.

16.Budgetgarantier: Finansielle aktiver, der indehaves i garantifonde

I forbindelse med denne type budgetgennemførelse yder EU garantier til modparter, for hvilke finansieringen kun delvist ydes gennem garantifonde, der er oprettet af Kommissionen, hvorved disse midler udgør eventualforpligtelser på EU-budgettet, hvis midlerne ikke kan dække træk på garantien. EU har ydet garantier for lån ydet uden for EU (det såkaldte eksterne lånemandat eller ELM, i EIB) og for låne- og egenkapitaltransaktioner, der er dækket af EFSI-garantien til EIB-Gruppen, samt garantier for transaktioner, der er dækket af EFSD-garantien og garantien for foranstaltninger udadtil (NDICI), der udstedes til EIB-Gruppen og andre finansielle institutioner.

Fra og med 2021 indbetales hensættelser via garantifonde til Den Fælles Hensættelsesfond. Den Fælles Hensættelsesfond er oprettet i henhold til finansforordningen 7 med henblik på at have de nødvendige hensættelser (dvs. midler, der besiddes) til at dække de finansielle forpligtelser, der følger af finansielle instrumenter, budgetgarantier og lån til finansiel bistand fra den flerårige finansielle ramme for 2021-2027. Det omfatter også visse aktiver i forbindelse med hensættelser til dækning af finansielle forpligtelser fra tidligere FFR'er.

Den Fælles Hensættelsesfond er oprettet og fungerer som en enkelt portefølje, der i øjeblikket kombinerer hensættelser til EU's forskellige budgetgarantier og programmer for finansiel bistand. Ressourcerne i Den Fælles Hensættelsesfond opdeles i segmenter med henblik på at spore de beløb, der vedrører de forskellige bidragende instrumenter (budgetgarantier og programmer for finansiel bistand).

Efter ikrafttrædelsen af den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 blev nettoaktiverne i EFSI-garantifonden overført til Den Fælles Hensættelsesfond fra den 1. januar 2021. Nettoaktiverne i EFSD-garantifonden og Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland er blevet overført til Den Fælles Hensættelsesfond i løbet af 2021.

Pr. 31. december 2021 råder Kommissionen over finansielle aktiver i Den Fælles Hensættelsesfond for følgende segmenter:

·Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland — 2,7 mia. EUR

·Garantifonden for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) — 8,5 mia. EUR

·Garantifonden for Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling (EFSD) — 0,8 mia. EUR og

·Garantifonden for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (InvestEU) — 0,3 mia. EUR.

Hertil kommer, at der i Kommissionens centrale finansforvaltning er 92 mio. EUR som likviditetsbuffer til dækning af omgående træk på garantien.

17.Lån og tilknyttet låntagning i forbindelse med programmer for finansiel bistand

EU's låntagnings- og långivningsaktiviteter i forbindelse med finansielle bistandsprogrammer er ikkebudgetrelevante transaktioner. Med undtagelse af NGEU videreudlånes de rejste midler oftest back-to-back til modtagerlandet, dvs. med samme kupon, løbetid og beløb. Uanset metoden med back-to-back-videreudlån påhviler betalingen af afdrag og renter på finansieringsinstrumentet EU, som skal sikre, at alle betalinger foretages fuldt ud og rettidigt. Kommissionen har indført procedurer for at sikre tilbagebetalingen af lån, selv når de misligholdes.

Finansiel støtte til medlemsstaterne og tredjelande i form af bilaterale lån, der finansieres via kapitalmarkederne og garanteres over EU-budgettet, ydes af Kommissionen i overensstemmelse med afgørelser truffet af Europa-Parlamentet og Rådet. I 2021 drev Kommissionen på vegne af EU fem hovedprogrammer, hvorunder den kan yde lån:

·betalingsbalancestøtte (BOP)

·bistand fra den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM)

·makrofinansiel bistand (MFA)

·SURE-bistand og

·NextGenerationEU — Yderligere oplysninger om NGEU kan findes i afsnit 2.

Pr. 31. december 2021 var de nominelle beløb på de lån, der er ydet som finansiel bistand, undtagen NGEU (se afsnit 2) på:

Tilbagebetalingsplanen for udestående beløb ved årets udgang er som følger:

SURE

SURE blev etableret i 2020 for at yde finansiel bistand til medlemsstater, der oplever eller er alvorligt truet af en alvorlig økonomisk forstyrrelse som følge af covid-19-pandemien i deres område. Instrumentet supplerer de nationale foranstaltninger, som de berørte medlemsstater har truffet. Maksimumsbeløbet for den finansielle støtte må ikke overstige 100 mia. EUR for samtlige medlemsstater.

Ved udgangen af 2021 undertegnede medlemsstaterne lånefacilitetsaftaler for 94,3 mia. EUR, og ud af dette beløb blev der udbetalt 89,6 mia. EUR ved udgangen af 2021. De nye lån, der blev udbetalt i 2021, beløb sig til 50,1 mia. EUR. Lånenes løbetid varierer mellem 5, 10, 15, 20 og 30 år.

EFSM

Den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme (EFSM) blev oprettet med henblik på at yde finansiel bistand til alle medlemsstater, der befinder sig i eller er alvorligt truet af en meget urolig økonomisk eller finansiel situation som følge af usædvanlige begivenheder, de ikke selv er herre over. EFSM blev således brugt til at yde finansiel bistand til Irland og Portugal mellem 2011 og 2014 på betingelse af, at der blev gennemført reformer. Dette program er afsluttet, og der kan ikke ydes yderligere lån herunder, om end det stadig eksisterer med henblik på specifikke formål såsom forlængelsen af løbetiden på de lån, der er ydet til Irland og Portugal, samt overgangslån. I 2021 blev et beløb på 9,8 mia. EUR, der forfalder i løbet af året, forlænget til 2036 (3 mia. EUR for Irlands vedkommende og 1,8 mia. EUR for Portugals vedkommende) og indtil 2031 (5 mia. EUR for Portugals vedkommende).

Det tildelte beløb til Portugal blev nedsat fra 26 mia. EUR til 24,3 mia. EUR, da et beløb på 1,7 mia. EUR var udløbet, og der ikke var mulighed for yderligere udbetalinger. I december 2021 anmodede Portugal om en forlængelse af løbetiden for 2,2 mia. EUR af det samlede lån på 2,7 mia. EUR, der forfaldt i april 2022. I februar 2022 lånte Kommissionen 2,2 mia. EUR til refinansiering af lånet, som er blevet forlænget med 4,5 år.

MFA

MFA-programmet er en form for finansiel bistand, som EU yder til partnerlande uden for EU, der har problemer med betalingsbalancen (herunder udestående til Ukraine på 4,4 mia. EUR). Makrofinansiel bistand tager form af mellemfristede/langfristede lån eller tilskud, eller en kombination heraf, og er kun til rådighed for lande, der drager fordel af et IMF-program, der foretager udbetalinger.

Kommissionen vedtog i 2020 et forslag til en makrofinansiel bistandspakke på 3 mia. EUR til ti udvidelses- og naboskabspartnerlande for at hjælpe dem med at begrænse de økonomiske konsekvenser af coronaviruspandemien. Europa-Parlamentet og Rådet vedtog afgørelsen den 25. maj 2020. I henhold til denne afgørelse udbetalte Kommissionen i 2021 ti nye lån med et samlet nominelt beløb på 1,7 mia. EUR til ni modtagere af makrofinansiel bistand. Løbetiden for de nye lån varierer mellem 10 og 15 år.

Betalingsbalancestøtte

Betalingsbalancestøtte (BOP) er et bistandsprogram beregnet på lande uden for euroområdet, som har eller er i fare for at få problemer med betalingsbalancen. Betalingsbalancestøtte tager form af mellemfristede lån, som er betingede af, at der gennemføres en række politikker, som skal løse underliggende økonomiske problemer. Betalingsbalancestøtte fra EU tilbydes typisk i samarbejde med IMF og andre internationale institutioner eller lande.

Det tildelte beløb til Letland via betalingsbalancestøtte blev nedsat fra 3,1 mia. EUR til 2,9 mia. EUR, da det disponible beløb på 0,2 mia. EUR var udløbet og ikke længere kunne udbetales. Der fandt ingen nye transaktioner eller tilbagebetaling af lån sted i 2021.

18.Budgetmæssige eventualforpligtelser i forbindelse med programmer for finansiel bistand

EU's optagne lån er direkte og ubetingede forpligtelser for EU og garanteres af EU-medlemsstaterne (budgetmæssige eventualforpligtelser). Lån, der optages for at finansiere lån til lande uden for EU, dækkes af Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland. Hvis en modtagende medlemsstat misligholder lånet, dækkes afdrag og renter om muligt via Kommissionens disponible likviditetssaldo. Hvis dette ikke er muligt på det tidspunkt, henter Kommissionen de nødvendige midler hos medlemsstaterne. EU's medlemsstater er i henhold til EU's bestemmelser om egne indtægter (artikel 14 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 609/2014) forpligtet til at stille tilstrækkelige midler til rådighed til, at EU kan opfylde sine forpligtelser. Investorerne er således kun eksponeret for EU's kreditrisiko og ikke for kreditrisikoen for modtagerne af de lån, de finansierer. Ved back-to-back-videreudlån sikres det, at EU-budgettet ikke løber nogen rente- eller kursrisiko.

Lån ydet til medlemsstaterne under SURE-instrumentet understøttes af en ordning med frivillige garantier fra medlemsstaterne på 25 % af det maksimale beløb for finansiel bistand. De enkelte medlemsstaters bidrag til det samlede garantibeløb modsvarer deres relative andel af Den Europæiske Unions samlede bruttonationalindkomst (BNI) ifølge EU-budgettet for 2020.

For hvert landeprogram fastlægges det samlede støttebeløb, det antal rater, som skal udbetales, og den maksimale (gennemsnitlige) løbetid for lånepakken i Europa-Parlamentet, Rådets og Kommissionens afgørelser. Derefter vedtager Kommissionen og den pågældende medlemsstat låne-/finansieringsparametrene, navnlig løbetiden for rater. Desuden afhænger alle raterne på nær den første rate af, at en række politiske betingelser overholdes inden for rammerne af fælles finansiel bistand fra EU/IMF, hvilket er endnu en faktor, som har betydning for tidsplanen for finansieringen. Det betyder, at tidsplaner og løbetider for emissionerne bestemmes af EU's dertil svarende udlånsaktivitet. Finansieringen ydes udelukkende i euro, og løbetidsspektret er fra 3 til 30 år.

19.REGNSKABSANALYSE

20.INDTÆGTER

EU's konsoliderede indtægter omfatter beløb vedrørende kommercielle transaktioner og ikkekommercielle transaktioner, hvoraf de sidste er de mest interessante. Den femårige tendens for de vigtigste ikkekommercielle indtægtskategorier (som omfatter BNI-baserede indtægter, traditionelle egne indtægter, momsindtægter, nye egne indtægter baseret på plastemballageaffald, bøder og inddrivelse af udgifter) er som følger:

Udviklingen i indtægter fra de vigtigste ikkekommercielle transaktioner over fem år*

*Tal for 2020 og 2021: ekskl. ikkekommercielle indtægter i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af EU

Eftersom indtægterne på budgettet skal svare til (eller overstige) udgifterne, er de betalinger, der foretages hvert år, den primære drivkraft i den udvikling i indtægterne, der præsenteres ovenfor.

Konsoliderede indtægter — vigtigste begivenheder i 2021

I 2021 beløb de konsoliderede indtægter, bestående af alle indtægtskategorier, sig til 178,9 mia. EUR i forhold til 224,0 mia. EUR det foregående år. Hovedårsagen til faldet på 45,1 mia. EUR eller 20,1 % var den begrænsede virkning af Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, som havde fået indtægterne i 2020 til at stige med 47,5 mia. EUR, men bidrog kun med 1,1 mia. EUR til indtægterne i 2021. Med undtagelse af disse specifikke indtægter beløber de konsoliderede indtægter for 2021 sig til 177,8 mia. EUR, hvilket svarer til det foregående års justerede konsoliderede indtægter (176,5 mia. EUR).

Hvad angår de resterende indtægtskategorier, var de vigtigste nye elementer indførelsen af de nye egne indtægter baseret på plastemballageaffald, en stigning i indtægterne fra bøder og et fald i BNI-baserede indtægter:

·Indtægterne fra de nye egne indtægter baseret på plastemballageaffald, der blev indført i 2021 med ikrafttrædelsen af den nye afgørelse om egne indtægter 2020/2053 8 , beløb sig til 5,8 mia. EUR. En ensartet bidragssats på 0,80 euro pr. kilo opkræves på baggrund af vægten af ikkegenanvendt plastemballageaffald, der genereres i hver medlemsstat. Ikkegenanvendt plastemballageaffald i et givet år beregnes som forskellen mellem det plastemballageaffald, der genereres, og det plastemballageaffald, der genanvendes samme år i en medlemsstat. Bulgarien, Tjekkiet, Estland, Grækenland, Spanien, Kroatien, Italien, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovenien og Slovakiet har ret til specifikke årlige faste reduktioner i deres respektive bidrag til plastbaserede egne indtægter.

·Bødeindtægter steg fra 0,5 mia. EUR i 2020 til 2,0 mia. EUR i 2021. Stigningen på 1,5 mia. EUR skyldes både det større antal bøder og de højere bødebeløb, der blev udstedt i 2021. De største bøder, der blev udstedt i 2021, blev pålagt: BMW og Volkswagen-koncernen (Volkswagen, Audi og Porsche), som blev pålagt en bøde på 875 mio. EUR for at indgå hemmelige aftaler om den tekniske udvikling inden for fjernelse af nitrogenoxider, og Nomura, UBS og UniCredit, som blev pålagt en bøde på 371 mio. EUR for deltagelsen af en gruppe børshandlere i et kartel på det primære og sekundære marked for europæiske statsobligationer.

·De BNI-baserede indtægter (bruttonationalindkomst), den vigtigste andel af EU's driftsindtægter, faldt fra 125,4 mia. EUR i 2020 til 116,0 mia. EUR i 2021. Faldet på 9,4 mia. EUR eller 7,5 % hænger sammen med stigningen i de andre indtægtskategorier (og de nye indtægter baseret på plastemballageaffald), da de BNI-baserede indtægter finansierer den del af budgettet, der ikke dækkes af andre indtægtskilder.

21.UDGIFTER

Det primære element i de udgifter, der bogføres i det konsoliderede årsregnskab, er udgifter i forbindelse med delt forvaltning, som omfatter følgende fonde: i) Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL), ii) Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne, iii) Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og iv) Den Europæiske Socialfond (ESF). Disse midler udgjorde 119,9 mia. EUR eller 54,3 % af de samlede udgifter på 221,0 mia. EUR i 2021 (2020: 109,7 mia. EUR, 65,9 % af de samlede udgifter). Fordelingen af udgifter under delt forvaltning og deres relative vægt fremgår nedenfor:

Vigtigste udgifter i forbindelse med delt forvaltning for regnskabsåret 2021

Stigningen i udgifterne under delt forvaltning skyldes hovedsagelig øgede udgifter til EFRU og Samhørighedsfonden (5,8 mia. EUR) og ESF (3,0 mia. EUR). Dette afspejler den øgede gennemførelse hen imod slutningen af programmeringsperioden 2014-2020 og den midlertidige stigning i medfinansieringssatsen efter gennemførelsen af CRII+ -foranstaltningerne. Udgifterne til ELFUL og andre instrumenter til udvikling af landdistrikterne og EGFL steg med henholdsvis 1,0 mia. EUR og 0,3 mia. EUR.

Som følge af den vellykkede indførelse af NextGenerationEU (se afsnit 2) steg udgifterne under direkte forvaltning, som udgør Kommissionens budgetgennemførelse, forvaltningsorganer og trustfonde, fra 22,1 mia. EUR i 2020 til 63,0 mia. EUR i 2021. Stigningen på 40,9 mia. EUR skyldes primært den ikketilbagebetalingspligtige støtte, der er ydet under genopretnings- og resiliensfaciliteten inden for rammerne af NextGenerationEU, som beløb sig til 42,9 mia. EUR. De direkte forvaltningsudgifter i forbindelse med covid-19-vaccinationsprogrammerne faldt fra 1,6 mia. EUR i 2020 til 0,7 mia. EUR i 2021.

Udgifter under indirekte forvaltning repræsenterer EU-agenturernes, EU-organernes, tredjelandenes, de internationale organisationers og andre enheders budgetgennemførelse. I 2021 beløb udgifterne under indirekte forvaltning sig til 10,9 mia. EUR, svarende til det foregående års på 11,0 mia. EUR.

22.AKTIVER

Pr. 31. december 2021 beløb de samlede aktiver sig til 414,1 mia. EUR (2020: 280,0 mia. EUR) — den betydelige stigning skyldes yderligere lån fra SURE-instrumentet og lån og udbetalte forskud under det nye NGEU-instrument. De vigtigste poster var finansielle aktiver bortset fra kontanter og likvide midler (188,6 mia. EUR), forfinansiering (93,4 mia. EUR), tilgodehavender og inddrivelige beløb (72,4 mia. EUR) samt kontanter og likvide midler (44,9 mia. EUR). Andre aktiver på 14,7 mia. EUR omfattede hovedsagelig materielle anlægsaktiver og immaterielle aktiver.

Sammensætning af aktiver pr. 31. december 2021

Den betydelige stigning i de samlede aktiver på 134,0 mia. EUR eller 47,9 % fra det foregående år skyldtes hovedsagelig følgende virkninger:

·Udestående lån steg fra 93,3 mia. EUR i 2020 til 163,6 mia. EUR i 2021. Stigningen på 70,3 mia. EUR eller 75,3 % afspejler hovedsagelig udstedelsen af yderligere lån til finansiel bistand under SURE-instrumentet (50,1 mia. EUR) samt udstedelsen af lån under den nye genopretnings- og resiliensfacilitet (18,0 mia. EUR).

·Den samlede forfinansiering steg fra 62,7 mia. EUR i 2020 til 93,4 mia. EUR i 2021. Stigningen på 30,7 mia. EUR eller 49,0 % afspejler den ikketilbagebetalingspligtige støtte, der er ydet under genopretnings- og resiliensfaciliteten (30,8 mia. EUR).

·Kontanter og likvide midler steg fra 16,7 mia. EUR i 2020 til 44,9 mia. EUR i 2021. Stigningen på 28,2 mia. EUR skyldes hovedsagelig likviditeten i forbindelse med NGEU (der indestod 18,0 mia. EUR på NGEU-kontoen og 1,4 mia. EUR på Kommissionens centrale finansforvaltningskonto, som venter på at blive udbetalt over budgettet til FFR-programmer). Den resterende stigning skyldtes det højere beløb for ikkegennemførte betalingsbevillinger i 2021, bøder, der var blevet endelige ved årets udgang, og yderligere traditionelle egne indtægter indkasseret, men endnu ikke opført på budgettet ved årets udgang.

Storbritanniens udtræden af EU

Den 31. januar 2020 udtrådte Det Forenede Kongerige (UK) af Den Europæiske Union. Vilkårene for dets udtræden er fastlagt i en aftale om Det Forenede Kongeriges udtræden af EU og Det Europæiske Atomenergifællesskab, også kendt som "udtrædelsesaftalen". Som led i denne aftale indvilligede Det Forenede Kongerige i at opfylde alle de finansielle forpligtelser, det havde påtaget sig, mens det var medlem af EU. Aftalen trådte i kraft den 31. januar 2020. Det Forenede Kongerige vil fortsat bidrage til EU-budgettet og drage fordel af EU's programmer og udgifter fra før 2021 som om det var en medlemsstat. Det Forenede Kongerige vil også modtage visse bestemte midler, som det har indbetalt til EU-budgettet, eller midler modtaget fra EU-budgettet i tilknytning til dets medlemsperiode. EU aflægger to gange om året rapport til Det Forenede Kongerige om de skyldige beløb, og Det Forenede Kongerige betaler dem hver måned. Rapporteringen ajourføres hvert år på grundlag af faktiske tal.

Forpligtelserne i henhold til udtrædelsesaftalen skaber forpligtelser og tilgodehavender for EU, som skal beregnes og afspejles i EU's årsregnskab, og dækker navnlig følgende områder:

·Egne indtægter (artikel 136)

·Uindfriede forpligtelser (artikel 140)

·Konkurrencebøder (artikel 141)

·Unionens forpligtelser (artikel 142)

·Eventualforpligtelser og finansielle instrumenter (artikel 143 og 144)

·Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs nettoaktiver (artikel 145)

·EU's investeringer i Den Europæiske Investeringsfond, EIF (artikel 146)

·Eventualforpligtelser knyttet til retssager (artikel 147).

Forfinansiering

Forfinansieringen (minus andre forskud til medlemsstaterne og bidrag til Bêkou- og Afrika-trustfondene) beløb sig til 86,2 mia. EUR i 2021 (2020: 55,5 mia. EUR), hvoraf størstedelen vedrører Kommissionens aktiviteter. Stigningen på 30,7 mia. EUR eller 55,3 % er næsten udelukkende relateret til den ikketilbagebetalingspligtige støtte, der ydes under genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvilket resulterede i en stigning i forfinansiering i forbindelse med direkte forvaltning fra 14,3 mia. EUR i 2020 til 43,7 mia. EUR i 2021:

Kommissionens forfinansiering efter forvaltningsmetode

Omfanget af forfinansiering, der ydes under FFR-programmer er i betydelig grad påvirket af den flerårige finansielle rammes cyklus — i begyndelsen af en flerårig finansiel rammeperiode forventer man f.eks., at der betales store forskud til medlemsstaterne under samhørighedspolitikken, og disse beløb står fortsat til rådighed for medlemsstaterne indtil programmernes afslutning. Der udbetales også en årlig forfinansiering, som skal anvendes i løbet af året eller inddrives det følgende år som led i den årlige regnskabsafslutning. Kommissionen gør sit yderste for at sikre, at forfinansiering fortsat er passende. Der skal findes en balance mellem at sikre en tilstrækkelig finansiering af projekter og en hurtig godkendelse af udgifter.

23.FORPLIGTELSER

Pr. 31. december 2021 beløb de samlede forpligtelser sig til 496,4 mia. EUR (2020: 313,5 mia. EUR) — den enorme stigning skyldes de lån, der blev optaget i 2021 i forbindelse med SURE- og NGEU-instrumentet. De vigtigste poster var lån ifm. NGEU og finansiel bistand (236,7 mia. EUR), pensionsforpligtelser og andre ydelser efter medarbejderens fratrædelse (122,5 mia. EUR), periodeafgrænsningsposter (78,1 mia. EUR) og betalingsforpligtelser overfor tredjeparter (46,4 mia. EUR):

Sammensætning af forpligtelser pr. 31. december 2021

Den betydelige stigning på 82,9 mia. EUR eller 58,3 % i det foregående år skyldtes hovedsagelig følgende virkninger:

·Låntagning steg fra 93,2 mia. EUR i 2020 til 236,7 mia. EUR i 2021. Stigningen på 143,5 mia. EUR vedrører hovedsagelig genopretnings- og resiliensfaciliteten (91,0 mia. EUR) samt yderligere lånoptagelse inden for rammerne af SURE (50,1 mia. EUR).

·Periodeafgrænsningsposter steg fra 64,6 mia. EUR i 2020 til 78,1 mia. EUR i 2021. Stigningen på 13,5 mia. EUR eller 20,9 % vedrører primært den nye genopretnings- og resiliensfacilitet (8,2 mia. EUR) og gennemførelsen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 under EFRU og Samhørighedsfonden (1,9 mia. EUR).

·Betalingsforpligtelser steg fra 32,4 mia. EUR i 2020 til 46,4 mia. EUR i 2021. Stigningen på 14,0 mia. EUR eller 43,2 % skyldes først og fremmest genopretnings- og resiliensfaciliteten (19.1 mia. EUR) og et fald i de beløb, der skal betales i forbindelse med samhørighedspolitikken, hvor beløbet for betalingsanmodninger, der blev modtaget før årets udgang, var lavere end i det foregående år (5,3 mia. EUR).

Samlede betalingsanmodninger og fakturaer modtaget og bogført under Posten "Betalingsforpligtelser" på balancen.

Nettoaktiver

Overskydende passiver i forhold til aktiver pr. 31. december 2021 beløb sig til 82,3 mia. EUR (2020): 33,4 mia. EUR). Den betydelige stigning på 48,9 mia. EUR skyldes hovedsagelig lån i forbindelse med ikketilbagebetalingspligtig støtte, der blev ydet under NGEU i 2021 (hvilket resulterede i en stigning i de direkte forvaltningsudgifter på 42,9 mia. EUR). Det bemærkes, at passiverne overstiger aktiverne betyder ikke, at EU's institutioner og organer er i finansielle vanskeligheder, men derimod, at visse forpligtelser vil blive finansieret af fremtidige årlige budgetter. Et stort antal udgifter er bogført i henhold til periodiseringsprincippet i indeværende år, selv om de måske først reelt bliver betalt de næste år og finansieres via fremtidige budgetter, og de tilknyttede indtægter først bogføres i fremtidige perioder. Bortset fra lån til NGEU, som skal tilbagebetales mellem 2028 og 2051, og forpligtelser til at betale personaleydelser, som skal betales over flere årtier, er de vigtigste beløb, der skal fremhæves, dem, der vedrører EGFL-aktiviteter, hvoraf størstedelen normalt udbetales i første kvartal det følgende år.

24.EU'S POLITISKE OG FINANSIELLE RAMME, FORVALTNING OG REGNSKABSPLIGT

Den Europæiske Union (EU/Unionen) er en union, som medlemsstaterne har givet en række beføjelser med henblik på at nå fælles målsætninger. Unionen bygger på følgende værdier: respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal. Dette er medlemsstaternes fælles værdigrundlag i et samfund præget af pluralisme, ikkeforskelsbehandling, tolerance, retfærdighed, solidaritet og ligestilling mellem kvinder og mænd.

25.POLITISK OG FINANSIEL RAMME

EU forfølger de i traktaten fastsatte målsætninger ved hjælp af en række redskaber, hvoraf det ene er EU's budget. Andre redskaber er f.eks. en fælles retlig ramme eller fælles politiske strategier.

EU's vigtigste finansieringskilder er egne indtægter, som suppleres af andre indtægter. Der er fire typer egne indtægter: de traditionelle egne indtægter (primært toldafgifter), egne indtægter baseret på moms, egne indtægter baseret på ikkegenanvendt plastemballageaffald (indført i 2021) og egne indtægter baseret på bruttonationalindkomsten (BNI). Andre indtægter fra EU's aktiviteter (f.eks. bøder i konkurrencesager) udgør normalt mindre end 10 % af de samlede indtægter.

·Delt forvaltning: Den største del af budgettet (omkring 3/4 af budgettet) forvaltes af Kommissionen under en ordning med delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne, især på områder som strukturfonde og landbrug.

·Direkte forvaltning: Kommissionen forvalter også selv programmer og kan uddelegere gennemførelsen af specifikke programmer til forvaltningsorganer.

·Indirekte forvaltning: Udgiftsbeslutninger kan også forvaltes indirekte gennem andre organer i eller uden for EU. I finansforordningen og/eller bidragsaftalerne fastsættes de nødvendige kontrol- og rapporteringsmekanismer for disse enheder og Kommissionens tilsyn, når budgetgennemførelsesopgaver overdrages til nationale agenturer, Den Europæiske Investeringsbank-Gruppe, tredjelande, internationale organisationer (f.eks. Verdensbanken eller FN) og andre enheder (f.eks. EU's decentrale agenturer og fællesforetagender).

26.FORVALTNING OG REGNSKABSPLIGT

27.Institutionel struktur

EU har en institutionel ramme, der tager sigte på at fremme dens værdier, at forfølge dens mål, at tjene dens, dens borgeres og medlemsstaternes interesser samt at sikre sammenhæng, effektivitet og kontinuitet i dens politikker og tiltag. Den organisatoriske struktur omfatter EU-institutioner, -agenturer og -organer. Finansforordningen definerer sammen med de gældende regnskabsregler, hvilke af disse enheder der indgår i EU's konsoliderede årsregnskab (se bemærkning 9 i EU's konsoliderede årsregnskab for listen over enheder, der er medtaget i konsolideringen).

Europa-Parlamentet udøver sammen med Rådet den lovgivende funktion og budgetfunktionen. Kommissionen er politisk ansvarlig over for Europa-Parlamentet. Rådet udøver politikformulerende og koordinerende funktioner inden for rammerne af Unionens overordnede politiske retningslinjer og prioriteter fastsat af Det Europæiske Råd.

Kommissionen er EU's udøvende organ. Den fremmer Unionens almene interesser og tager passende initiativer med henblik herpå. Den sikrer anvendelsen af traktaterne og overvåger medlemsstaternes anvendelse af EU-retten under Den Europæiske Unions Domstols kontrol. Den varetager koordinerings-, ledelses- og forvaltningsfunktioner, gennemfører budgettet og forvalter programmer.

Kommissionen gennemfører i vid udstrækning budgettet i samarbejde med medlemsstaterne 11 . Sammen sikrer de, at bevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Medlemsstaternes kontrol- og revisionsforpligtelser, når de deles om gennemførelsen af budgettet, og det deraf følgende ansvar fastsættes i forordninger, hvori det ansvar og de særlige bestemmelser, der gælder for hver af EU's institutioner for så vidt angår deres egne udgifter, også fastsættes.

28.Kommissionens forvaltningsstruktur

Kommissionens forvaltningsordninger, og hvordan disse sikrer, at Kommissionen fungerer som en moderne, ansvarlig og resultatorienteret institution, er beskrevet i meddelelsen 12 om forvaltning i Kommissionen.

Kommissionen varetager sine opgaver under anførelse af kommissærkollegiet, der fastsætter prioriteter og påtager sig det overordnede politiske ansvar for Kommissionens arbejde. Som kollegium arbejder Kommissionen under formandens politiske ledelse, og han eller hun fremlægger for Europa-Parlamentet de mål, vedkommende agter at forfølge i form af politiske retningslinjer. Formanden træffer afgørelse om Kommissionens interne organisation for at sikre, at den optræder sammenhængende, effektivt og som et kollegium.

Kollegiet uddelegerer den operationelle gennemførelse af budgettet og den økonomiske forvaltning til generaldirektørerne og cheferne for tjenestegrenene, som står i spidsen for Kommissionens administrative struktur. Denne decentraliserede tilgang skaber en administrativ kultur, der opmuntrer medarbejderne til at tage ansvar for de aktiviteter, de kontrollerer, og kræver, at de skaber sikkerhed for de aktiviteter, som de er ansvarlige for.

Under formandens tilsyn og i tæt samarbejde med det medlem af Kommissionen, der har ansvaret for budget, menneskelige ressourcer og administration, og med inddragelse af de præsidentielle og centrale tjenestegrene sikrer administrationsrådet koordinering, tilsyn, rådgivning og strategiske retningslinjer.

De interne ordninger definerer et sammenhængende sæt solide kontrol- og forvaltningsværktøjer, der gør det muligt for kommissærkollegiet at tage det politiske ansvar for Kommissionens arbejde. 13

29.Kommissionens finansielle forvaltning

I Kommissionen er rollerne i forbindelse med og ansvaret for den finansielle forvaltning og udøvelsen heraf klart fastsat (f.eks. i finansforordningen og de interne regler 14 ). I deres kapacitet af at være ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede har Kommissionens generaldirektører og cheferne for tjenestegrenene ansvaret for, at ressourcerne forvaltes ansvarligt, og de skal overholde bestemmelserne i finansforordningen, foretage risikostyring og fastlægge en passende ramme for intern kontrol.

De anvisningsberettigedes ansvar dækker hele forvaltningsprocessen lige fra at fastslå, hvad det er nødvendigt at gøre for at nå de af institutionen fastsatte politiske mål, til at forvalte aktiviteterne både i aktionsmæssig henseende og ud fra princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning. Opgaverne kan videredelegeres til direktører, kontorchefer og andre, som derved bliver ved subdelegation bemyndigede anvisningsberettigede. Hver ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede kan trække på en eller to direktører med ansvar for risikostyring og intern kontrol, der kan føre tilsyn med og overvåge implementeringen af de interne kontrolsystemer.

Kommissionens centrale tjenestegrene yder vejledning og rådgivning og fremmer bedste praksis, bl.a. gennem arbejdet i administrationsrådet.

I henhold til finansforordningen skal hver anvisningsberettiget udarbejde en årlig aktivitetsrapport om resultaterne samt den interne kontrol og finansielle forvaltning i årets løb. Den årlige aktivitetsrapport indeholder en erklæring om, at midlerne er blevet anvendt i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning, og at der er indført kontrolprocedurer, som giver den nødvendige sikkerhed for de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for EU-budgettet 15 er det vigtigste redskab, hvorved kommissærkollegiet påtager sig det politiske ansvar for den økonomiske forvaltning af EU-budgettet.

Kommissionens regnskabsfører har det centrale ansvar for likviditetsstyring, inddrivelsesprocedurer, fastsættelse af regnskabsregler på grundlag af internationale regnskabsstandarder og -metoder for den offentlige sektor IPSAS), validering af regnskabssystemerne og udarbejdelse af Kommissionens og EU's konsoliderede årsregnskab. Regnskabsføreren skal desuden underskrive årsregnskaberne og erklære, at de på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af EU's finansielle stilling, resultaterne af EU's transaktioner og pengestrømme. Årsregnskabet vedtages af kommissærkollegiet. Regnskabsføreren har en uafhængig funktion og et meget stort ansvar, hvad angår regnskabsaflæggelse i Kommissionen.

Kommissionens interne revisor har på samme måde en central og uafhængig funktion og yder uafhængig rådgivning og kommer med udtalelser og henstillinger om kvaliteten og funktionen af de interne kontrolsystemer i Kommissionen, EU-agenturerne og andre selvstændige organer.

Revisionsopfølgningsudvalget sikrer den interne revisors uafhængighed og overvåger kvaliteten af det interne revisionsarbejde og Kommissionens tjenestegrenes opfølgning på interne og eksterne revisionshenstillinger samt på Revisionsrettens konklusioner om decharge og henstillinger om pålideligheden af EU's konsoliderede årsregnskab. Udvalgets rådgivende rolle bidrager til samlet set at forbedre Kommissionens effektivitet og produktivitet yderligere med hensyn til at nå dens mål og fremmer kommissærkollegiets tilsyn med Kommissionens forvaltning, risikostyring og interne kontrolpraksis.

30.Ekstern revision og decharge

Midlerne skal anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, efficiens og effektivitet. Der findes en ansvarlighedsramme, som er baseret på omfattende indberetning, ekstern revision og politisk kontrol for at give rimelig sikkerhed for, at EU-midler bruges på en ordentlig måde.

Europa-Parlamentet beslutter efter en henstilling fra Rådet om, hvorvidt det endelig skal godkende, den såkaldte "afgørelse om decharge", den måde, hvorpå Kommissionen gennemførte EU-budgettet et givet år. Den årlige dechargeprocedure sikrer, at Kommissionen holdes politisk ansvarlig for gennemførelsen af EU-budgettet.

Den Europæiske Revisionsret undersøger hvert år årsregnskabets pålidelighed, lovligheden og den formelle rigtighed af indtægterne og forsvarligheden af den økonomiske forvaltning og kvalitetsaspekterne af budgettering, herunder resultatdimensionen. Offentliggørelsen af Den Europæiske Revisionsrets årsrapport er udgangspunktet for dechargeproceduren. Revisorerne udarbejder også særberetninger om specifikke udgifter eller politikområder eller om budgetmæssige eller forvaltningsspørgsmål.

Afgørelsen om dechargen er også baseret på Kommissionens integrerede regnskabs- og ansvarlighedsrapportering, på høringer fra kommissærerne i Europa-Parlamentet og på svarene på skriftlige spørgsmål, der er rettet mod Kommissionen.

BEMÆRKNING TIL DET KONSOLIDEREDE ÅRSREGNSKAB

Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2021 er udarbejdet på grundlag af de oplysninger, som de andre institutioner og organer har fremlagt, jf. artikel 246, stk. 2, i finansforordningen vedrørende Den Europæiske Unions almindelige budget. Jeg erklærer herved, at regnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med afsnit XIII i finansforordningen og med de regnskabsprincipper, -regler og -metoder, der er beskrevet i bemærkningerne til årsregnskabet.

Jeg har fra regnskabsførerne for ovennævnte institutioner og organer, som har attesteret pålideligheden heraf, modtaget alle de oplysninger, der var nødvendige for opstillingen af regnskabet, der viser Den Europæiske Unions aktiver og passiver samt budgetgennemførelsen.

Jeg attesterer herved, at jeg på grundlag af disse oplysninger og den kontrol, jeg har anset for at være nødvendig for underskrivelsen af Europa-Kommissionens årsregnskab, har rimelig sikkerhed for, at årsregnskabet på alle væsentlige punkter giver et retvisende billede af Den Europæiske Unions finansielle stilling, resultaterne af dens operationer samt dens pengestrømme.

Rosa ALDEA BUSQUETS

Kommissionens regnskabsfører

17. juni 2022

DEN EUROPÆISKE UNION

REGNSKABSÅRET 2021

KONSOLIDERET ÅRSREGNSKAB OG FORKLARENDE BEMÆRKNINGER

Det bemærkes, at tallene er afrundet til millioner EUR, og nogle af de finansielle data i tabellerne nedenfor kan derfor se ud til ikke at stemme.

INDHOLDSFORTEGNELSE

BALANCE    

RESULTATOPGØRELSE    

PENGESTRØMSOPGØRELSE    

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER    

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET    

1.    VÆSENTLIGE REGNSKABSPOLITIKKER    

2.    BEMÆRKNINGER TIL BALANCEN    

3.    BEMÆRKNINGER TIL RESULTATOPGØRELSEN    

4.    EVENTUALFORPLIGTELSER OG AKTIVER    

5.    BUDGETFORPLIGTELSER OG RETLIGE FORPLIGTELSER    

6.    FINANSIEL RISIKOSTYRING    

7.    OPLYSNINGER OM NÆRTSTÅENDE PARTER    

8.    BEGIVENHEDER EFTER BALANCEDAGEN    

9.    ANVENDELSESOMRÅDE FOR KONSOLIDERING    

BALANCE

*    Europa-Parlamentet vedtog den 24. november 2021 et budget, hvor Unionens kortfristede forpligtelser betales af egne indtægter, der skal inddrives af eller indkræves fra medlemsstaterne i 2021. I henhold til artikel 83 i tjenestemandsvedtægten (forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 som ændret) garanterer medlemsstaterne desuden i fællesskab pensionsforpligtelserne.

RESULTATOPGØRELSE

PENGESTRØMSOPGØRELSE

*Tallet for 2020 henviser til (stigningen)/faldet i finansielle aktiver, der besiddes med handel for øje.

BEVÆGELSER I NETTOAKTIVER

BEMÆRKNINGER TIL ÅRSREGNSKABET

Bemærk, at beløbene vedrørende Det Forenede Kongerige i forhold til flerårige finansielle rammer frem til udgangen af 2020 stadig er anført under overskriften "Medlemsstater", fordi Det Forenede Kongerige, selv om det forlod Unionen den 1. februar 2020, i henhold til udtrædelsesaftalen fortsat har et finansielt forhold til Unionen svarende til en medlemsstats for disse perioder.

1.VÆSENTLIGE REGNSKABSPOLITIKKER

2.RETSGRUNDLAG OG REGNSKABSREGLER

Den Europæiske Unions (EU) årsregnskab føres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 1046/2018 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30. juli 2018, s. 1) (i det følgende benævnt "finansforordningen").

EU udarbejder i henhold til finansforordningens artikel 80 sit årsregnskab på grundlag af regnskabsregler, der er baseret på periodisering, og som tager udgangspunkt i de internationale regnskabsstandarder for den offentlige sektor (IPSAS). Disse regnskabsregler, som er vedtaget af Kommissionens regnskabsfører, skal anvendes af alle de EU-institutioner og -organer, der er omfattet af konsolideringen, for at sikre den interne overensstemmelse i EU's konsoliderede årsregnskab.

Anvendelsen af nye og ændrede EU-regnskabsregler

Nye EU-regnskabsregler, som er vedtaget, men pr. 31. december 2021 endnu ikke trådt i kraft

Der er ingen nye EU-regnskabsregler, som er vedtaget, men pr. 31. december 2021 endnu ikke trådt i kraft.

Ændrede EU-regnskabsregler, som gælder for regnskabsår, der begynder pr. eller efter den 1. januar 2021

Den 17. december 2020 vedtog Kommissionens regnskabsfører den reviderede EU-regnskabsregel 11 "Finansielle instrumenter", som fastlægger principperne for regnskabsaflæggelse for finansielle aktiver og passiver og er baseret på den nye IPSAS 41 "Finansielle instrumenter", den ændrede IPSAS 28 "Finansielle instrumenter: Præsentation" og den ændrede IPSAS 30 "Finansielle instrumenter: Oplysninger" (udstedt i august 2018).

Den reviderede EU-regnskabsregel 11 er obligatorisk fra den 1. januar 2021 med eventuelle ændringer i den oprindelige begæring, der er opgjort på dette tidspunkt, og kræver derfor ikke tilpasning af beløb fra tidligere regnskabsår. Som følge heraf er de finansielle aktiver, finansielle forpligtelser, kommercielle tilgodehavender og renteindtægter/-udgifter pr. 31. december 2020, som præsenteres i disse konti, bogført i overensstemmelse med de regnskabsprincipper, der er anført i EU's årsregnskab for 2020 under bemærkning 1.5.5, 1.5.8 (kun for kommercielle transaktioner), 1.5.12 og 1.6.1 (kun for kommercielle transaktioner).

De vigtigste ændringer og deres indvirkning på EU's regnskab for 2021 er som følger:

Nye klassifikations- og målingsprincipper for finansielle aktiver

Den reviderede EU-regnskabsregel 11 indfører en principbaseret tilgang til klassificering af finansielle aktiver og kræver, at følgende to kriterier anvendes: den forvaltningsmodel, som en virksomhed anvender til at forvalte sine finansielle aktiver, og de kontraktlige likviditetskarakteristika for disse aktiver. Afhængigt af disse kriterier klassificeres finansielle aktiver i følgende kategorier: finansielle aktiver til amortiseret kostpris, finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem nettoaktiver/egenkapital eller finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen.

Den 1. januar 2021 førte anvendelsen af de nye kriterier til en omklassifikation af alle egenkapitalinvesteringer og gældsinstrumenter fra "besiddes med handel for øje" til finansielle aktiver til dagsværdi reguleret gennem resultatopgørelsen. Den tilknyttede dagsværdireserve blev omklassificeret — inden for nettoaktiver — til akkumuleret overskud eller underskud.

Ny værdiforringelsesmodel

Mens den tidligere værdiforringelsesmodel var baseret på påløbne tab, har den reviderede EU-regnskabsregel 11 indført en fremadrettet værdiforringelsesmodel baseret på forventede kredittab i hele det finansielle aktivs levetid. Det forventede kredittab tager hensyn til eventuelle misligholdelsesbegivenheder og udviklingen i kreditkvaliteten af de finansielle aktiver. Den nye værdiforringelsesmodel finder anvendelse på alle finansielle aktiver målt til amortiseret kostpris eller til dagsværdi gennem nettoaktiver/egenkapital samt lånetilsagn og finansielle garantikontrakter.

Den 1. januar 2021 medførte anvendelsen af den nye værdiforringelsesmodel på de finansielle aktiver, der er klassificeret som amortiseret kostpris, navnlig indregning af værdiforringelser af lån til finansiel bistand ydet til partnerlande under MFA- og Euratom-programmet.

Finansielle garantier

I henhold til den foregående EU-regnskabsregel 11 er de fleste finansielle garantier indregnet — navnlig dem, der ydes uden eller mod et symbolsk vederlag — i overensstemmelse med principperne i EU-regnskabsregel 10 "Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver", og de indregnes derfor enten som hensættelser eller indregnes som eventualforpligtelser afhængigt af sandsynligheden for a tab.

I henhold til den reviderede EU-regnskabsregel 11 skal regnskabskravene for finansielle garantier anvendes på alle finansielle garantikontrakter. Målingen af den finansielle garantiforpligtelse afhænger af dagsværdien af garantien ved første bogføring og udviklingen i de forventede kredittab fra den garanterede gældsportefølje. Se bemærkning 1.5.12.

Som følge heraf blev de eksisterende finansielle garantikontrakter den 1. januar 2021 omklassificeret fra finansielle hensættelser til kategorien af finansielle garantiforpligtelser og eftermålt i henhold til kravene i den reviderede EU-regnskabsregel 11. Denne ændring førte til en stigning i de finansielle forpligtelser, navnlig i forhold til de garantier, der er stillet til EIB-Gruppen under det eksterne lånemandat. Efter ændringen i den regnskabsmæssige behandling og indregningen af den finansielle garantiforpligtelse for det eksterne lånemandat er reserven for Garantifonden for Aktioner i forhold til Tredjeland — i nettoaktiver indtil den 31. december 2020 — blevet frigivet til det akkumulerede overskud eller underskud.

Nedenstående tabel viser de oprindelige målekategorier i henhold til EU-regnskabsregel 11 som anvendt på EU's årsregnskab for 2020 og de nye målingskategorier i henhold til den reviderede EU-regnskabsregel 11 for Den Europæiske Unions aktiver og passiver pr. 1. januar 2021:

I følgende tabel analyseres virkningerne af overgangen til den reviderede EU-regnskabsregel 11 på Den Europæiske Unions finansielle aktiver, tilgodehavender, finansielle hensættelser og finansielle forpligtelser. Den foretager afstemning af de regnskabsmæssige værdier fra deres tidligere målekategori i henhold til EU-regnskabsregel 11 som anvendt på EU's årsregnskab for 2020, på deres nye målekategorier ved overgangen til den reviderede EU-regnskabsregel 11 den 1. januar 2021:

I følgende tabel analyseres virkningerne af overgangen til den reviderede EU-regnskabsregel 11 på Den Europæiske Unions aktiver pr. 1. januar 2021:

I følgende tabel foretages afstemning af den foregående periodes sidste hensættelse til værdiforringelse, målt i henhold til EU-regnskabsregel 11, som anvendt på EU's årsregnskab for 2020 og finansielle hensættelser målt i henhold til EU-regnskabsregel 10 for den nye hensættelse til værdiforringelse målt i henhold til den reviderede EU-regnskabsregel 11 pr. 1. januar 2021:

*    Frem til 2020 var subrogerede lån (misligholdte lån, for hvilke EIB-koncernen har udstedt et træk på EU-garantien) oprindeligt blevet indregnet til det beløb, der var betalt for at indfri garantien, og som straks var fuldt nedskrevet til beløbet på kredittab, der allerede var opstået på tidspunktet for subrogation, hvilket førte til en regnskabsmæssig nettoværdi på nul på balancen. Eventuelle påløbne renter efter den første bogføring blev også fuldt nedskrevet. I henhold til den reviderede EU-regnskabsregel 11 klassificeres subrogerede lån nu som erhvervede eller oprindeligt værdiforringede lån ("POCI"), og hensættelsen til værdiforringelse vedrører således kun ændringer i de forventede kredittab opstået efter første bogføring. Desuden påløber der i henhold til den reviderede EU-regnskabsregel 11 for POCI-lån kun renter på den regnskabsmæssige nettoværdi. Hensættelsen til værdiforringelse, der er indregnet pr. udgangen af 2020 for de subrogerede lån, er derfor blevet afskrevet den regnskabsmæssige bruttoværdi af de subrogerede lån den 1. januar 2021, uden at det påvirker den regnskabsmæssige værdi af disse lån på balancen.

3.REGNSKABSPRINCIPPER

Formålet med årsregnskaber er at give en række oplysninger om en enheds finansielle stilling, resultater og pengestrømme, som måtte være nyttige for en bred vifte af interessenter. For EU som en enhed i den offentlige sektor er formålene mere specifikt at give oplysninger, som kan være nyttige i forbindelse med beslutningsprocessen, og at vise, at enheden forvalter de midler, den har fået betroet, på forsvarlig vis. Det er med disse mål for øje, at nærværende dokument er udarbejdet.

De overordnede hensyn (eller regnskabsprincipper), der skal følges under udarbejdelsen af årsregnskabet, er fastsat i EU-regnskabsregel 1 "Årsregnskaber" og er de samme som dem, der er beskrevet i IPSAS 1, dvs. principperne om et retvisende billede, periodisering, going concern, ensartethed, væsentlighed, sammendrag af poster, modregning og sammenligningstal.

De kvalitative karakteristika for årsregnskabet er, at oplysningerne er relevante, pålidelige, forståelige, rettidige, sammenlignelige og verificerbare.

4.KONSOLIDERING

Anvendelsesområde for konsolideringen

EU's konsoliderede årsregnskab omfatter alle væsentlige kontrollerede enheder, fælles ordninger og tilknyttede organer. Den fuldstændige liste over enheder, der er omfattet af konsolideringen, som nu omfatter 55 kontrollerede enheder og et tilknyttet organ (2020: 52 kontrollerede enheder og et tilknyttet organ), findes i bemærkning 9. De kontrollerede enheder omfatter EU-institutionerne (herunder Kommissionen, men ikke Den Europæiske Centralbank) og EU-agenturerne (med undtagelse af agenturerne/organerne fra den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik). Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) under afvikling betragtes også som en kontrolleret enhed. EU's eneste tilknyttede organ er Den Europæiske Investeringsfond (EIF).

De enheder, der er omfattet af konsolideringen, men som er uden betydning for EU's konsoliderede årsregnskab som helhed, behøver ikke at blive konsolideret eller behandlet regnskabsmæssigt efter den indre værdis metode, hvis det ville være for tidskrævende eller bekosteligt for EU. Der henvises til disse enheder som "mindre enheder", og de er behandlet særskilt i bemærkning 9. I 2021 blev otte enheder kategoriseret som sådanne mindre enheder (2020: otte enheder).

Kontrollerede enheder

Kontrolbegrebet anvendes til at bestemme omfanget af konsolideringen. Kontrollerede enheder er de enheder, i forbindelse med hvilke EU udsættes for eller har ret til varierende finansielle fordele som følge af EU's deltagelse og har mulighed for at påvirke arten og størrelsen af disse fordele gennem sin indflydelse på en anden enhed. Denne indflydelse skal kunne udøves umiddelbart og skal vedrøre enhedens relevante aktiviteter. De kontrollerede enheder konsolideres fuldt ud. Konsolideringen begynder på den første dag, hvor denne kontrol finder sted, og slutter, når kontrollen ophører.

De mest almindelige tegn på, at EU udøver kontrol, er, at enheden oprettes via oprettelsesretsakter eller sekundær lovgivning og finansieres over EU's budget, at EU har stemmeret i de styrende organer, at revisionen udføres af Den Europæiske Revisionsret, og at det er Europa-Parlamentet, der meddeler decharge. Der foretages en individuel vurdering for hver enkelt enhed for at afgøre, om der er tale om kontrol, hvis blot ét af ovennævnte kriterier er opfyldt, eller om alle kriterierne skal være opfyldt for at der er tale om kontrol.

Alle væsentlige transaktioner og saldi mellem EU's kontrollerede enheder elimineres. De urealiserede gevinster og tab på sådanne transaktioner er ikke væsentlige og er derfor ikke blevet elimineret.

Fælles ordninger

En fælles ordning er en aftale, som to eller flere parter har fælles bestemmende indflydelse på. Fælles bestemmende indflydelse er en kontraktligt bindende aftalt delt kontrol over en ordning, der kun eksisterer, når beslutninger om de relevante aktiviteter forudsætter enstemmigt samtykke fra de parter, der deler den bestemmende indflydelse. Fælles aftaler kan være enten joint ventures eller driftsfællesskaber. Et joint venture er en fælles ordning, der er bygget op omkring en særskilt formidlende virksomhed, hvor de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, har ret til ordningens nettoaktiver. Investeringer i joint ventures bogføres ved hjælp af den indre værdis metode (se bemærkning 1.5.4). Et driftsfællesskab er en fælles ordning, hvor de parter, der har fælles bestemmende indflydelse på ordningen, har ret til aktiverne og forpligtelser med hensyn til passiverne, der vedrører ordningen. Kapitalandele i et driftsfællesskab bogføres ved at indregne dets aktiver og passiver, indtægter og udgifter samt dets andel af de fælles aktiver, passiver, indtægter og udgifter i EU's årsregnskab.

Tilknyttede organer

Tilknyttede organer er enheder, som EU har en betydelig direkte eller indirekte indflydelse på, men ikke enekontrol eller fælles kontrol over. Det antages, at der udøves betydelig indflydelse, hvis EU direkte eller indirekte ejer mindst 20 % af stemmerettighederne. Investeringer i tilknyttede organer bogføres ved hjælp af den indre værdis metode (se bemærkning 1.5.4 nedenfor).

Ikkekonsoliderede enheder, hvis midler forvaltes af Kommissionen

Midlerne i den fælles sygeforsikringsordning for personalet i EU, Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) og Deltagergarantifonden forvaltes af Kommissionen på vegne af disse enheder. Da disse enheder ikke kontrolleres af EU, er de imidlertid ikke omfattet af EU's konsoliderede årsregnskab.

5.GRUNDLAG FOR OPSTILLINGEN

Der fremlægges hvert år et årsregnskab i overensstemmelse med finansforordningens artikel 243. Regnskabsåret går fra den 1. januar til den 31. december.

6.Valuta og omregningsgrundlag

Funktionel valuta og indberetningsvaluta

Årsregnskabet er opstillet i millioner euro, medmindre andet er angivet, idet euroen er EU's funktionelle valuta.

Transaktioner og balancer

Valutatransaktioner omregnes til euro ved hjælp af de gældende valutakurser på transaktionsdagen. Gevinster og tab på udenlandsk valuta fra valutatransaktioner og fra omregning af monetære aktiver og passiver i udenlandsk valuta til de valutakurser, der er gældende ved årets udgang, bogføres på resultatopgørelsen.

Der anvendes særlige omregningsmetoder for materielle anlægsaktiver og immaterielle aktiver, nemlig værdiansættelse til købsprisen omregnet til den eurokurs, der var gældende på købsdagen.

Årsopgørelser over monetære aktiver og passiver i udenlandsk valuta omregnes til euro på grundlag af Den Europæiske Centralbanks (ECB) valutakurser, som var gældende den 31. december:

Euroens vekselkurser