EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52022DC0052

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelsen af de beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er tillagt Kommissionen ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder

COM/2022/52 final

Bruxelles, den 17.2.2022

COM(2022) 52 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om udøvelsen af de beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der er tillagt Kommissionen ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder




I.    Indledning

I 2017 vedtog Den Europæiske Union (EU) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 om fastlæggelse af due diligence-forpligtelser i forsyningskæden for EU-importører af tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld, der hidrører fra konfliktramte områder og højrisikoområder 1 ("EU-forordningen"). EU-forordningen trådte i kraft den 8. juni 2017, og dens centrale krav har været gældende for EU-importører siden den 1. januar 2021.

EU-forordningen opretter et EU-system for due diligence i forsyningskæden ("EU-system") for at indskrænke væbnede gruppers og sikkerhedsstyrkers muligheder for at handle med tin, tantal, wolfram og deres malme samt guld. Den er udformet til at give gennemsigtighed og sikkerhed for så vidt angår forsyningspraksisser hos EU-importører og hos smelterier og forædlingsvirksomheder, som tilvejebringer deres råstoffer fra konfliktramte områder og højrisikoområder. Ved EU-forordningens artikel 19, stk. 2, tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for så vidt angår: 1) fastsættelse og ændring af importmængdegrænserne for mineraler og metaller og 2) fastsættelse af metoden og kriterierne for anerkendelse af due diligence-ordninger i forsyningskæden.

I EU-forordningen fastlægges due diligence-forpligtelser i forsyningskæden i overensstemmelse med OECD's due diligence-retningslinjer 2 , herunder bilag II. Disse forpligtelser finder anvendelse på EU-importører af mineraler og metaller som fastsat i bilag I til EU-forordningen. For at sikre, at EU-systemet fungerer efter hensigten, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår ændring af bilag I ved at fastsætte og ændre mængdegrænserne for mineraler og metaller.

I EU-forordningen fastsættes det endvidere, at ejere af due diligence-ordninger i forsyningskæden kan anmode Kommissionen om at få deres ordninger anerkendt som ækvivalente med kravene i EU-forordningen. Sådanne ordninger bør tilpasses til de specifikke anbefalinger i OECD's due diligence-retningslinjer. For at lette vurderingen af due diligence-ordninger, der kan anerkendes i henhold til EU-forordningen, tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde for så vidt angår fastlæggelse af metoden og kriterierne for denne vurdering med henblik på anerkendelse.

II.    Retsgrundlag

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 af 17. maj 2017 udarbejder Kommissionen en rapport til Rådet og Europa-Parlamentet om delegationen af beføjelser.

III.    Udøvelse af de delegerede beføjelser

Ved EU-forordningens artikel 19, stk. 2, tillægges Kommissionen beføjelser til at gennemføre følgende bestemmelser i denne forordning:

-for så vidt angår ændringen af bilag I ved at fastsætte mængdegrænserne for tantalmalm eller niobiummalm og koncentrater deraf, guldmalm og koncentrater deraf, tinoxider og -hydroxider, tantalater og tantalcarbider, om muligt inden den 1. april 2020, dog senest den 1. juli 2020 (artikel 1, stk. 4, i EU-forordningen)

-for så vidt angår ændringen af de eksisterende grænser anført i bilag I hvert tredje år efter den 1. januar 2021 (artikel 1, stk. 5, i EU-forordningen)

-for så vidt angår supplering af denne forordning ved at fastsætte den metode og de kriterier, som gør det muligt for Kommissionen at vurdere, hvorvidt due diligence-ordninger i forsyningskæden gør det lettere for økonomiske operatører at overholde kravene i denne forordning, og giver Kommissionen mulighed for at anerkende ordninger (artikel 8, stk. 2, i EU-forordningen).

Kommissionen har vedtaget to (2) delegerede retsakter på grundlag af EU-forordningen som følger:

-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/429 af 11. januar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 for så vidt angår metoden og kriterierne for vurdering og anerkendelse af due diligence-ordninger i forsyningskæden for tin, tantal, wolfram og guld 3 .

-Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1588 af 25. juni 2020 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/821 for så vidt angår fastlæggelsen af mængdegrænser for tantal eller niobiummalme og koncentrater deraf, guldmalm og koncentrater deraf, tinoxider og -hydroxider, tantalater og tantalcarbider 4 .

Delegerede retsakter til ændring af de eksisterende grænser, der er opført i bilag I til EU-forordningen, er endnu ikke blevet vedtaget, da Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage dem hvert tredje år efter den 1. januar 2021 i henhold til artikel 1, stk. 5, i EU-forordningen.

IV.    Konklusioner

Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet og Rådet til at tage denne beretning til efterretning i forbindelse med Kommissionens udøvelse af de beføjelser, den er blevet tillagt ved EU-forordningen.

(1)

   EUT L 130 af 19.5.2017, s. 1.

(2)

  http://www.oecd.org/daf/inv/mne/mining.htm  

(3)

   EUT L 75 af 19.3.2019, s. 59.

(4)

   EUT L 360 af 30.10.2020, s. 1. 

Top