EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52021DC0797
REPORT FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL, THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE AND THE COMMITTEE OF THE REGIONS European Structural and Investment Funds 2021 Summary report of the programme annual implementation reports covering implementation in 2014-2020
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET De europæiske struktur- og investeringsfonde Sammenfattende rapport for 2020 om de årlige gennemførelsesrapporter for gennemførelsesperioden 2014-2020
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET De europæiske struktur- og investeringsfonde Sammenfattende rapport for 2020 om de årlige gennemførelsesrapporter for gennemførelsesperioden 2014-2020
COM/2021/797 final
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.12.2021
COM(2021) 797 final
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
De europæiske struktur- og investeringsfonde
Sammenfattende rapport for 2020 om de årlige gennemførelsesrapporter
for gennemførelsesperioden 2014-2020
{SWD(2021) 384 final}
1.Indledning
Gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) i 2020 fandt sted i et ekstraordinært og udfordrende år. Folkesundhedskrisen og det deraf følgende økonomiske chok har grundlæggende ændret vores samfund og vores dagligdag. Der blev mobiliseret EU-støtte for at sikre en hurtig reaktion på nødsituationer, samtidig med at der blev udviklet hidtil usete genopretningsløsninger for at hjælpe vores lokalsamfund med at overvinde de store vanskeligheder, de stod over for. EU's politikker blev tilpasset med stor hast og fleksibilitet og gav øjeblikkelig likviditet, finansiel støtte til at opfylde presserende behov og støtte medlemsstaterne i at håndtere chokket for deres økonomier og samfund.
Samtidig befinder EU sig ved et vendepunkt. For at komme styrket og mere modstandsdygtig ud af krisen er Europa nødt til at fremskynde sin dobbelte omstilling til et grønt og digitalt Europa. ESI-fondene er i frontlinjen i disse bestræbelser.
ESI-fondene er et af de største investeringsinstrumenter under EU-budgettet og støtter den territoriale, økonomiske og sociale samhørighed i Europas regioner samt deres modstandsdygtighed og genopretning efter krisen i de seneste år. De omfatter:
·Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU)
·Den Europæiske Socialfond (ESF)
·Samhørighedsfonden
·Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)
·Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF).
ESI-fondene under den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (EU-budgettet) har en gennemførelsesperiode på 10 år 1 , hvoraf 2020 var det 7. år. I denne rapport, jf. artikel 53 i forordning (EU) nr. 1303/2013, gøres der rede for udviklingen i den finansielle gennemførelse af ESI-fondene frem til udgangen af 2020 2 . Den præsenterer de kumulative resultater af programmeringsperioden 2014-2020, som medlemsstaterne har indberettet, samt den indledende indsigt i ESI-fondenes indsats over for covid-19-pandemien.
Med en samlet investering på 640 mia. EUR ved udgangen af 2020, som omfatter 461 mia. EUR i EU-finansiering, er ESI-fondene rettet mod flere afgørende politiske mål for Europas fremtid. Disse målsætninger omfatter:
·intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst
·styrkelse af den offentlige forvaltnings institutionelle kapacitet
·territorial og bymæssig udvikling og territorialt samarbejde (Interreg).
Ved udgangen af 2020 havde medlemsstaterne allerede modtaget mere end 55 % af midlerne. Udnyttelsesgraden accelererede især for den digitale økonomi, SMV'er, klimaindsatsen og sociale investeringer.
ESI-fondene bidrog i løbet af perioden til:
·støtte til 3 millioner virksomheder
·forbedring af energieffektiviteten i mere end 359 000 husstande
·hjælp til 45 millioner mennesker med foranstaltninger vedrørende beskæftigelse, social inklusion eller uddannelse
·støtte til over 2 millioner projekter i landbrugssektoren og landdistrikterne
·skabelse af 236 500 nye arbejdspladser på regionalt plan
·bevarelse af 31 500 arbejdspladser og skabelse af 4 000 nye arbejdspladser i hav- og fiskerisektoren.
De oplysninger, som medlemsstaterne har indberettet om gennemførelsen af ESI-fondenes programmer for 2020, er foreløbige. Dette skyldes, at virkningerne af covid-19-krisen fortsat udvikler sig. Programmerne mobiliserer fortsat EU-midler til at håndtere pandemiens virkninger, samtidig med at de forfølger deres oprindelige strategiske mål i en noget anden sammenhæng. Siden foråret 2020 har der været yderligere fleksibilitet i omprogrammeringen af midler gennem investeringsinitiativerne som reaktion på coronavirusset (CRII og CRII+), og der er planlagt øgede finansielle ressourcer til programmerne for 2014-2020 under REACT-EU med finansiering fra NextGenerationEU. De særlige afsnit nedenfor fokuserer på den første vurdering af disse ekstraordinære foranstaltninger.
2.Oversigt over gennemførelsen
2.1.Finansiel gennemførelse 3
|
5 ESI-fonde udløser investeringer på 640 mia. EUR |
De fem ESI-fonde (dvs. EFRU, Samhørighedsfonden, ESF, ELFUL, EHFF) havde oprindeligt afsat 461 mia. EUR i budgetprogramperioden 2014-2020. Suppleret med national medfinansiering udløser disse fonde en samlet investering på 640 mia. EUR (eksklusive de nye REACT-EU-ressourcer). De omkostninger, som projektmodtagerne har afholdt, er berettigede til medfinansiering fra ESI-fondene indtil udgangen af 2023 4 .
De samlede omkostninger til de projekter, som medlemsstaterne har udvalgt til at få støtte fra ESI-fondene frem til udgangen af 2020, beløber sig til 676 mia. EUR og udgør 106 % af den samlede tildeling. Dette er en stigning på 17 procentpoint i forhold til situationen ved udgangen af 2019. De fleste medlemsstater har fuldt ud tildelt det disponible budget for 2014-2020-cyklussen. Forklaringen på overtildelingen er, at det er praksis i mange programmer at yde støtte til et antal projekter, der overstiger de samlede planlagte udgifter til programmet. Dette anses for at være en forsigtig forvaltningsmetode. Medlemsstaterne udvælger flere projekter, der kan finansieres for at skabe en buffer i tilfælde af, at nogle projekter svigter under gennemførelsen eller i tilfælde af, at der er ekstra midler til rådighed, hvorved der sikres optimal udnyttelse af midlerne.
I forbindelse med EU-betalinger viser tidligere erfaring, at den finansielle gennemførelse har tendens til at gå langsomt i de første år af gennemførelsen for derefter at tiltage betydeligt i hastighed i de senere år, hvilket afspejler projektets livscyklus. Perioden 2014-2020 er ingen undtagelse. EU's betalingsgrad var kun på 7 % ved udgangen af 2016 og begyndte at stige betydeligt i 2017. I betragtning af både programmernes høje modenhed og den umiddelbare fleksibilitet, som fondene fik som kriserespons under CRII, herunder 100 % EU-finansiering, var der en klar stigning i EU's betalinger til programmer. I forhold til betalinger fra EU-budgettet til medlemsstaterne blev der ved udgangen af 2020 udbetalt i alt 253,8 mia. EUR (55 % af EU's planlagte beløb for hele perioden). Udnyttelsesgraden skal fortsætte med at stige i de kommende år, indtil programmerne afsluttes. I 2020 blev der kun frigjort 4,7 mio. EUR.
De seneste finansielle data, som medlemsstaterne har indberettet for september 2021, afspejler nu de betydelige ekstra ressourcer, der i 2021 tilføres samhørighedspolitikken under REACT-EU (36 mia. EUR) og ELFUL (29 mia. EUR). De finansielle data fra september 2021 bekræfter de fortsat store udgifter til samhørighedspolitikken. På ni måneder blev der rapporteret om ekstra udgifter på 51 mia. EUR.
2.2.ESI-fondenes vigtigste resultater
|
Støtte til 3 mio. virksomheder |
Den lovgivningsmæssige ramme for ESI-fondene for 2014-2020 indeholder fælles indikatorer for hver enkelt EU-fond, som gør det muligt for Kommissionen at foretage en årlig samlet EU-overvågning af investeringsforanstaltninger, -output og ‑resultater.
De kumulative overordnede resultattal, som medlemsstaterne indberettede ved udgangen af 2020, var:
·3,6 mio. virksomheder vil drage fordel af projekter, der udvælges til støtte fra ESI-fondene, hvoraf 3 mio. virksomheder 5 allerede har modtaget støtte.
·Der blev skabt 236 500 nye job med EFRU-støtte.
·45,3 mio. deltagere har draget fordel af projekter støttet af ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.
·2 mio. projekter har indtil videre modtaget støtte for at hjælpe landbruget og virksomheder i landdistrikterne med at blive mere konkurrencedygtige og for at skabe og bevare arbejdspladser i landdistrikterne.
·32 mio. hektar landbrugsjord eller 18,5 % af det udnyttede landbrugsareal er blevet udvalgt til at modtage støtte til arealforvaltning for at øge beskyttelsen af biodiversiteten.
·64 % af den samlede befolkning i landdistrikterne (184,5 mio. indbyggere) er omfattet af næsten 3 650 lokale aktionsgrupper under Leader, der gennemfører lokale udviklingsstrategier, som støttes af ELFUL.
2.3.1. skridt til bekæmpelse af covid-19-krisen: Investeringsinitiativer som reaktion på coronavirusset
|
Omfordeling af 21 mia. EUR til bekæmpelse af covid-19-krisen |
Covid-19-krisen udgjorde i 2020 en stor udfordring for Den Europæiske Union som helhed. Nationale, regionale og lokale samfund var i frontlinjen i bekæmpelsen af sygdommen og håndteringen af dens socioøkonomiske virkninger.
I foråret 2020 fik medlemsstaterne mulighed for at omfordele ubrugte midler fra fondene under samhørighedspolitikken under pakken investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset (CRII og CRII+). Siden krisens begyndelse er der blevet omfordelt ca. 21,3 mia. EUR. Sundhedssektoren har draget fordel af 7,4 mia. EUR til hurtig sikring af livsvigtige personlige værnemidler, respiratorer og ambulancer. Støtten til virksomheder er i betydelig grad blevet omorganiseret for at kanalisere 11,5 mia. EUR til SMV'er gennem krisestøtte og lavtforrentede lån, så de kunne overleve nedlukningen. Sårbare grupper af mennesker modtog 4,1 mia. EUR fra ESI-fondene på grund af nye beskæftigelsesforanstaltninger til opretholdelse af indkomster.
Medlemsstaternes årlige rapportering for 2020 har givet de første overvågningsdata om covid-19-specifikke indikatorer. Disse indikatorer, som Kommissionen foreslog for at måle fremskridtet i nødforanstaltningerne under samhørighedspolitikken, var i oktober 2021 blevet taget op af over 219 programmer i næsten alle medlemsstater. De fleste programmer kunne indberette overvågningsværdier for gennemførelsen af de foranstaltninger, der blev indført i deres gennemførelsesrapporter for 2020. Nøgleværdierne fra den nationale rapportering viser følgende foreløbige resultater ved udgangen af 2020:
·For så vidt angår covid-19-indikatorer for sundhedsrelaterede udgifter: Ud af det samlede planlagte beløb på 2 mia. EUR blev 70 % indberettet som tildelt til udvalgte projekter, og ved udgangen af 2020 blev det bekræftet, at 14 % var blevet brugt.
·Centrale covid-19-specifikke indikatorer for sundhedsrelaterede output viser en høj gennemførelsesgrad:
oAf målet på 2,3 mia. personlige værnemidler, der er fastsat i medlemsstaternes programmer, er 71 % omfattet af udvalgte projekter (28 % blev indberettet som opfyldt).
oAf målet på 4 300 nye respiratorer blev det indberettet, at der er blevet købt over 3 500 respiratorer (81 %).
·Af målet på 6,8 mia. EUR i nødhjælp til driftskapital til SMV'er (tilskud og lån) blev 75 % af målet indberettet som afsluttet. I forhold til målet om at støtte 640 000 SMV'er med driftskapital blev målet rapporteret som 96 % nået ved udgangen af 2020, idet der blev indberettet 615 000 virksomheder.
·ESF har været den primære kilde til støtte til sociale tjenester, fastholdelse af beskæftigelse, sårbare grupper og andre, f.eks. gennem støtte til arbejdsfordelingsordninger, supplerende løn til sundhedspersonale, IT-udstyr, beskyttelsesudstyr og ydelser til sårbare befolkningsgrupper.
·Fleksibiliteten ved CRII/CRII+ blev udvidet til også at omfatte Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede 6 : Der blev foretaget programændringer for at tilføje 500 mio. EUR i EU-finansiering, hvilket skulle gøre det muligt at øge EU's medfinansieringssats og/eller at indføre nødforanstaltninger.
For at sikre fuld gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med samhørighedspolitikkens ressourcer under covid-19-krisen giver Kommissionens resultattavle om coronavirus på den åbne dataplatform for samhørighed ajourførte oplysninger om anvendelsen af CRII/CRII+.
Der blev indført en ny foranstaltning under ELFUL, som yder midlertidig likviditetsstøtte til landbrugere og virksomheder i landdistrikterne, der er særlig hårdt ramt af covid-19-krisen. Ved udgangen af 2020 var den nye foranstaltning aktiveret i over 40 nationale eller regionale programmer for udvikling af landdistrikterne i 14 medlemsstater. Der blev afsat mere end 700 mio. EUR til foranstaltningen til et planlagt samlet offentligt udgiftsbeløb på over 1 mia. EUR (inklusive national medfinansiering). Næsten 70 % af dette beløb var blevet gennemført ved udgangen af 2020, heraf næsten 98 % som støtte til landbrugere. Mere end 500 000 bedrifter og 1 000 SMV'er havde modtaget støtte.
EHFF indførte nødhjælp for at kompensere for midlertidigt ophør med fiskeriaktiviteter og indstilling eller reduktion af produktion og forarbejdning i forbindelse med pandemien. Der blev afsat 109 mio. EUR til at afbøde covid-19-pandemiens indvirkning på fiskeri- og akvakulturvirksomheder i 2020. Disse foranstaltninger forventes at fortsætte i 2021 for at bevare investeringer og aktiviteter.
2.4.2. skridt til bekæmpelse af covid-19-krisen: REACT-EU (2021-2022)
|
Samhørighedspolitikken blev styrket med 50,6 mia. EUR til bekæmpelse af pandemien |
EU har vedtaget den hidtil største genopretningspakke for at komme mere modstandsdygtig ud af krisen og støtte Europas digitale og grønne omstilling, der finansieres under NextGenerationEU.
I de første kritiske år af genopretningen vil nye ressourcer på 50,6 mia. EUR under REACT-EU — genopretningsbistanden til samhørighed og til områder i Europa — støtte foranstaltninger til kriseafhjælpning under strukturfondene for 2014-2020. De afgørende ressourcer for en intelligent og bæredygtig genopretning er løbende og udvidet støtte af CRII-typen til sundhedspleje, arbejdstagere og virksomheder og samtidig fokus på grønne og digitale regionale investeringer. Med denne nye finansiering, som føjes til de eksisterende programmer under samhørighedspolitikken for 2014-2020, kan medlemsstaterne genoptage projekter, som blev standset under krisen, for at sikre genopretning og modstandsdygtighed på mellemlang sigt.
REACT-EU var det allerførste instrument, der blev anvendt under NextGenerationEU, og den første udbetaling fandt sted den 28. juni 2021. På kun tre måneder godkendte Kommissionen over 90 % af de 39,8 mia. EUR, der var til rådighed i 2021. Frem til den 5. november 2021 har medlemsstaterne formelt tildelt 36 mia. EUR til programmer. Finansieringen er på vej til medicinske institutioner, forskere, virksomhedsejere, ansatte og sårbare personer. Indtil videre er der afsat 5,5 mia. EUR til grønne investeringer (heraf 4,7 mia. EUR til klimaindsatsen) og 2,7 mia. EUR til den digitale økonomi. Der er afsat 6,7 mia. EUR til virksomheder, 5,7 mia. EUR til sundhedssektoren og 12,3 mia. EUR til arbejdsmarkedet, social inklusion og uddannelse.
For at sikre gennemsigtighed og realtidsrapportering om de nye ressourcer har Kommissionen lanceret en REACT-EU-resultattavle på den åbne dataplatform for samhørighed . Medlemsstaterne vil forelægge deres første foreløbige rapporter om gennemførelsen af REACT-EU i midten af 2022.
Eksempler på projekter, som finansieres af ESI-fondene, og som bidrager til covid-19-indsatsen:
Fjernskole-initiativet i Polen blev iværksat som reaktion på problemerne med fortsat skoleundervisning under covid-19-pandemien. Mange børn stod uden adgang til internettet eller udstyr, så de kunne fortsætte deres undervisning. Takket være initiativet kunne de polske kommuner udstyre over 23 000 skoler med bærbare computere, tablets eller mobilt internet til børn, der manglede disse ting. Over 330 000 polske elever har indtil videre haft gavn af initiativet.
I Bulgarien omfordelte man 20 mio. EUR fra ESI-fondene for at hjælpe landets sundhedssektor med at reagere bedre på sundhedskrisen. Pengene blev brugt til at købe nyt medicinsk udstyr i højeste kvalitet og levere livsvigtig medicin og personlige værnemidler. Dette omfatter indkøb af mere end 377 respiratorer, over 2 mio. ansigtsmasker og 177 000 test. Op til 14 000 sundhedsfaglige og ikke-sundhedsfaglige ansatte modtog yderligere kompensation for at være i første række i bekæmpelsen af coronavirus.
Digitaliseringshuset i Niederösterreich er et regionalt økosystem inden for digitalisering, der støttes af EFRU. I covid-19-nedlukningsperioden leverede huset digitale tjenester, som var nyttige for både personer, der var isoleret i hjemmet, og virksomheder, f.eks. en " WhatsApp-indkøbsplatform ", der gør det muligt for SMV'er at få direkte forbindelse med kunder, samt webinarer om cybersikkerhed til hjemmekontoret.
Som reaktion på sæsonarbejderkrisen som følge af pandemien bidrog et ELFUL-finansieret projekt i Finland, KoroKausi , til at yde rådgivning og vejledningstjenester for at afhjælpe manglen på udenlandske sæsonarbejdere og fremme jobmulighederne for unge i landdistrikterne. Projektet hjalp med at finde medarbejdere til næsten alle bedrifter, der søgte hjælp fra tjenesten, til tiden.
3.Gennemførelse efter hovedtemaer
De følgende afsnit giver et overblik over ESI-fondenes resultater fordelt på de vigtigste politikområder som rapporteret af medlemsstaterne ved udgangen af 2020.
|
189 mia. EUR til intelligent vækst |
3.1.Intelligent vækst
Investeringer i intelligent vækst udgør ca. 30 % af den samlede ESI-finansiering. Der er mere end 189 mia. EUR til rådighed til de tre intelligente mål: forskning og innovation (66 mia. EUR), informations- og kommunikationsteknologi (18 mia. EUR) og SMV'ers konkurrenceevne (105 mia. EUR) 7 .
Ved udgangen af 2020 havde medlemsstaterne tildelt 190 mia. EUR, 101 % 8 af de samlede disponible midler, til projekter til disse tre mål (tildelt projekter i ovenstående diagram), og 102 mia. EUR, svarende til 54 % af tildelingen, var allerede blevet udbetalt til projektstøttemodtagere (udbetalt til projekter). Det udgør en stigning på 14 procentpoint i forhold til det foregående år, hvilket viser en god udnyttelsesrytme for ESI-fondene. Nedenstående figur giver en mere detaljeret opdeling af gennemførelsesgraden for hvert af de tre mål samt det gennemsnit, der svarer til grupperingen intelligent vækst.
Anvendelsen af ESI-fondene til at fremme forskning og innovation er afgørende for at hjælpe medlemsstaterne og regionerne med at skabe de nødvendige betingelser for innovation, forskning og udvikling. Støtte til innovation gennem strategier for intelligent specialisering er afgørende for en række EU-prioriteter, navnlig den europæiske grønne pagt, en økonomi, der tjener alle, og som gør Europa klar til den digitale tidsalder.
Der blev registreret væsentlige resultater inden for forskning og innovation ved udgangen af 2020. Som følge af EU-støtten samarbejdede mere end 44 800 virksomheder med forskningsinstitutioner (72 % af målet), og ca. 24 000 virksomheder lancerede nye produkter på markedet (79 % af målet og en stigning på 18 procentpoint siden 2019).
ESI-fondene bidrager væsentligt til den europæiske økonomis digitale omstilling ved at forbedre IT-infrastrukturen og give mennesker, virksomheder og offentlige myndigheder flere muligheder med en ny generation af teknologier og færdigheder. Projektudvælgelsen steg betydeligt i 2020 med 22 mia. EUR og nåede op på 101 % af den samlede tildeling. Udgifterne steg med 14 procentpoint i 2020. Da investeringerne allerede realiseres, yder EU-fondene deres bidrag til at gøre Europa klar til den digitale tidsalder.
Mere end 5,5 millioner husstande drager fordel af forbedret bredbåndsadgang på grund af udvalgte EFRU-projekter. Næsten 12 millioner husstande forventes at få gavn af dette ved udgangen af 2023. I landdistrikterne blev over 1 900 investeringsoperationer støttet af ELFUL for at forbedre adgangen til, anvendelsen og kvaliteten af IKT til et samlet beløb på over 1,1 mia. EUR. Over 5,1 mio. mennesker i landdistrikterne har nydt godt af forbedrede IT-infrastrukturer eller -tjenester.
ESI-fondene yder afgørende støtte til virksomheder, så de kan vokse, blive mere produktive og konkurrencedygtige og indføre innovative løsninger. Samlet set er der afsat 105 mia. EUR (16 % af det samlede budget) til forbedring af de europæiske små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne, hvilket støtter Kommissionens ambition om at fremme "en økonomi, der tjener alle". I betragtning af at 96 % af det planlagte beløb allerede er afsat til projekter, og 61 % allerede er brugt, er det et af de områder, der klarer sig bedst ved udgangen af 2020.
Eksempler på projekter finansieret af ESI-fondene, der bidrager til intelligent vækst:
Havnen i Bari i det sydøstlige Italien er en af de største havne ved Adriaterhavet og en vigtig port fra Europa til Balkanhalvøen og Mellemøsten. Her anvendes der digital teknologi finansieret af EFRU til at strømline informationsudvekslingen mellem alle involverede parter i havnecyklussen. Det automatiserede system letter transporten gennem havnen, hvilket styrker regionens konkurrenceevne.
EU medfinansierede oprettelsen af Kontoret for innovation , der ligger i videnskabs- og teknologiparken i Badajoz, Extremadura i Spanien. Kontoret for innovation er et instrument, der skal fremme innovation i den mindre udviklede region Extremadura baseret på udveksling af viden. Kontoret lettede 283 virksomheders adgang til støtte til forsknings- og udviklingsaktiviteter.
Supercomputeren Vega blev officielt lanceret i april 2021 og blev dermed den største supercomputer i Slovenien. Vega skal støtte udviklingen af førende, banebrydende applikationer, navnlig inden for maskinlæring, kunstig intelligens og avanceret dataanalyse. Projektet til 17,2 mio. EUR modtog et bidrag fra EFRU på 11,2 mio. EUR.
I Baden-Württemberg i Tyskland finansierede EFRU oprettelsen af det regionale innovations- og teknologioverførselscenter (Ritz) . Dette center er oprettet for at styrke innovationsaktiviteter mellem virksomheder i regionen og skal fungere som kernecenter og one-stop-shop for innovation og teknologioverførsel. Projektet beløber sig til i alt 8,9 mio. EUR, hvoraf 6,4 mio. EUR kommer fra EFRU.
Den digitale platform HofladenBOX i Bayern i Tyskland gjorde det muligt for kunderne at købe direkte fra forskellige små regionale leverandører uden mellemhandel. Omkring 60 virksomheder deltog, og over 3 000 kunder var registreret. Afhængigt af sæsonen beskæftiger platformen ca. 20 personer. For mange landbrugere er HofladenBOX blevet en vigtig distributionskanal, der gør det muligt at bevare arbejdspladser i det regionale landbrug.
3.2.Bæredygtig vækst
|
257 mia. EUR til bæredygtig vækst |
Ved at støtte investeringer i en klimaneutral, ren og cirkulær økonomi samt investeringer i miljø og tilpasning til klimaændringer yder ESI-fondene et væsentligt bidrag til ambitionerne i den europæiske grønne pagt. Programmerne afsatte 250,6 mia. EUR til bæredygtig vækst, hvilket svarer til 39 % af den samlede tildeling. Ved udgangen af 2020 var der afsat 257,3 mia. EUR til projekter (103 % af de øremærkede midler), og udgifterne beløb sig til 149,1 mia. EUR (59 % af det samlede planlagte beløb).
Sporing af støtte til klimaindsatsen
Kommissionen overvåger nøje gennemførelsen af de budgetter for 2014-2020, der er afsat til klimaindsatsen. ESI-fondene sigter mod i alt 24 % af deres budget til klimamål. Disse foranstaltninger omfatter investeringer inden for lavemissionsøkonomi, cirkulær økonomi, risikoforebyggelse, miljøbeskyttelse, ren bytrafik og forsknings- og innovationsaktiviteter.
Ved udgangen af 2020 varierede ESI-fondenes bidrag til klimaindsatsen fra 57 % af den samlede ELFUL-budgetramme til 28 % af Samhørighedsfondens samlede tildeling, 18 % af den samlede EHFF-tildeling og 17 % af den samlede EFRU-tildeling.
I løbet af 2020 steg de kumulerede beløb, der blev tildelt og brugt til klimasporingsprojekter, betydeligt og nåede op på 124 mia. EUR i udvalgte projekter og 72 mia. EUR i relaterede udgifter, hvilket nøje fulgte den overordnede gennemførelse af programmerne. Bilag 3 indeholder nærmere oplysninger om midlernes klimatildeling og -udgifter 9 .
Covid-19-relateret omprogrammering i 2020 førte til bevillingsoverførsler, der reducerede de samlede bevillinger fra Samhørighedsfonden til fordel for EFRU og ESF. Den samlede mængde, der er afsat til klimaindsatsen under EFRU, blev reduceret med 3,4 mia. EUR på grund af øgede tildelinger til folkesundhedsforanstaltninger og støtte til virksomheder. Den samlede EFRU-tildeling til klimaindsatsen blev imidlertid styrket med de yderligere tildelinger i 2021 på 4,7 mia. EUR under REACT-EU, hvilket bragte den samlede EFRU-tildeling op på 39,6 mia. EUR (over det tidligere samlede beløb).
Der er væsentlige forskelle i de finansielle fremskridt på tværs af de forskellige temaer. Tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse er et af de tematiske mål, der gør hurtigst fremskridt, hvad angår de beløb, som støttemodtagerne allerede har brugt. På den anden side halter investeringerne i lavemissionsøkonomien bagefter på grund af en langsom start, som endnu ikke er blevet opvejet af den stigning, der er registreret i de seneste tre år. Dette skyldes den store andel af ESI-fonde, der støtter investeringer i infrastruktur, såsom energieffektivitet i bygninger, vedvarende energi, intelligente elforsyningsnet eller bæredygtig bytransport, hvor projektgennemførelsescyklussen ofte er længere.
Indtil udgangen af 2020 blev følgende håndgribelige resultater registreret:
·Produktionskapaciteten for vedvarende energi vil blive udvidet med 7 400 MW, hvoraf 2 700 MW allerede er installeret, hvilket er en stigning på 40 % i forhold til det foregående år.
·663 000 husstandes energimæssige ydeevne (110 % af målet) vil blive forbedret. Helt op til 359 000 husholdninger nød allerede godt af de forbedrede forhold ved udgangen af 2020 (næsten 76 000 flere end ved udgangen af 2019).
·Energiforbruget i offentlige bygninger vil årligt blive reduceret med 7 terawatt-timer (109 % af målet), hvoraf 1,9 terawatt-timer allerede er sparet årligt, hvilket er 53 % mere end året før.
·19,5 mio. mennesker vil få gavn af en forbedret vandforsyning (3,5 mio. mennesker har allerede gavn heraf).
·Foranstaltninger til beskyttelse mod oversvømmelser vil mindske sårbarheden hos næsten 42 mio. mennesker (151 % af målet), hvoraf 11,3 mio. nu er mindre udsat for oversvømmelsesrisici som følge af støttede investeringer.
·Renere bytransportprojekter leverede 137 km nye eller forbedrede sporvogns- og metrolinjer (29 % af målet), og yderligere 405 km, der indgår i projekter, som er under gennemførelse.
·Der er gjort betydelige fremskridt gennem forbedret forvaltning af landbrugs- og skovområder med hensyn til kulstofbinding og -lagring samt reduktion af drivhusgasemissioner og ammoniakemissioner i landbruget. Ved udgangen af 2020 havde EU allerede overskredet sine 2023-mål på disse områder.
·Der er afsat 1,5 mia. EUR, svarende til næsten 37 % af EHFF's støtte til fiskeri- og akvakultursektoren, til bevarelse og beskyttelse af miljøet, f.eks. gennem beskyttelse af Natura 2000-områder og fremme af ressourceeffektivitet og reduktion af affald.
Eksempler på projekter finansieret af ESI-fondene, der bidrager til bæredygtig vækst:
Bâti Bruxellois , kilde til nye materialer — behandling af bygningerne i Bruxelles som en reserve af materialer til byggesektoren. Formålet med projektet er at maksimere identificeringen og anvendelsen af udtjente materialer og udvikle et værktøj til håndtering og upcycling af forskellige typer byggeaffald. Der blev oprettet nye kanaler for at eliminere byggeaffald i hovedstadsregionen Bruxelles i Belgien.
Beskyttelse mod oversvømmelser for indbyggerne i Ermitage les Bains og Saline les Bains på øen Réunion, Frankrig. Formålet med projektet er at gennemføre undersøgelser og nødvendige arbejder til beskyttelse mod oversvømmelser i de to distrikter, som huser mere end 5 000 mennesker, og som regelmæssigt oversvømmes under kraftige tropiske regnskyl og cykloner.
Projektet " Smart Solar Charging " i byen Utrecht (i det vestlige Nederlandene) går ud på at udvikle et tovejs opladningssystem for delte elbiler, hvor bilbatterier enten kan oplade eller levere energi tilbage til elforsyningsnettet. På denne måde kan der anvendes bæredygtig energi, når der er stor efterspørgsel på energi i lokalområdet. Projektet har bidraget til at installere 200 intelligente tovejs-ladestandere og er stadig ved at blive udvidet.
I september 2021 blev der åbnet en ny togstation "Prag-Zahradní Město" i Tjekkiet. Den omfatter en nybygget offentlig transportterminal med sporvogns- og busstoppesteder. Stationen blev etableret som led i moderniseringen af jernbanekorridoren Prag-Linz og blev finansieret af både strukturfondene og Connecting Europe-faciliteten.
I Sverige fik landbrugere gennem det ELFUL-finansierede projekt Greppa Näringen ("Grib ernæringen") tilbudt målrettet rådgivning om foranstaltninger til modvirkning af klimaforandringer. Projektet samlede over 10 000 medlemmer — landbrugere, konsulenter, virksomheder og repræsentanter for staten — med det fælles mål at reducere drivhusgasemissionerne og landbrugets miljøpåvirkning.
De store damme ved siden af landsbyen Biharugra i Ungarn støtter det rige vådområdes økosystem, der er et særligt beskyttet område under Natura 2000. Støtten fra EHFF bidrog til at styrke dæmningerne og infrastrukturen og til at opføre nye faciliteter til fiskeproduktion. Dette bidrog til at sikre lokale arbejdspladser, bevare og beskytte det lokale økosystem og levere lokalt producerede fisk til lokalsamfundet.
3.3.Inklusiv vækst
|
174 mia. EUR til inklusiv vækst |
Investeringer i inklusiv vækst udgør ca. 27 % af den samlede finansiering. Der er afsat 174 mia. EUR til de tre omfattede mål: bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet (59 mia. EUR), social inklusion (68 mia. EUR) samt uddannelse og erhvervsuddannelse (47 mia. EUR).
Covid-19-krisen har bredt sig som ringe i vandet i hele samfundet og berører mennesker på forskellige måder. EU's sociale dagsorden med den europæiske søjle for sociale rettigheder er mere end nogensinde afgørende for at afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser af covid-19-pandemien og gøre de europæiske økonomier og samfund mere bæredygtige, modstandsdygtige og bedre forberedt på udfordringerne og mulighederne i forbindelse med den grønne og den digitale omstilling. I det nuværende kritiske scenarie handler strukturfondene og navnlig ESF for at understøtte strukturreformer, herunder modernisering af offentlige tjenester, fremme af ungdomsbeskæftigelse og nedbringelse af fattigdom og uligheder.
ESF har været den primære fond, der har været anvendt til støtte til sociale tjenester, fastholdelse af beskæftigelse, støtte til sårbare grupper og andre, f.eks. gennem støtte til arbejdsfordelingsordninger, supplerende løn til sundhedspersonale, IT-udstyr, beskyttelsesudstyr og ydelser til sårbare grupper.
Ved udgangen af 2020 havde projekter til forbedring af beskæftigelsesmulighederne opnået følgende resultater:
·45,3 mio. deltagere støttet af ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, herunder 17,3 mio. arbejdsløse og 17,2 mio. inaktive deltagere.
·5,4 mio. mennesker havde fundet et job takket være støtte fra ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet.
·Blandt deltagerne udgør personer med ringe færdigheder 48 % af alle personer. 15 % var migranter, havde udenlandsk baggrund eller tilhørte minoritetsgrupper.
·Kvinders og mænds deltagelse i støttede aktiviteter er næsten ligeligt fordelt på EU-plan (53 % er kvinder).
Ungdomsbeskæftigelsesinitiativet yder fortsat betydelig finansieringsstøtte til unge i de støtteberettigede medlemsstater. Initiativet viser gode fremskridt, idet der ved udgangen af 2020 var afsat 10,4 mia. EUR til 241 424 projekter. De anmeldte udgifter afspejler effektiv gennemførelse i lokalområderne, og ved udgangen af 2020 var omkring 3,4 mio. unge omfattet af støttede foranstaltninger. Ud af disse:
• havde ca. 2,5 mio. deltagere fuldført interventionen under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet. 1,1 mio. deltagere var blevet tilbudt enten et job, en videreuddannelse, en lærlingeuddannelse eller en erhvervsuddannelse .
• var over 1,7 mio. deltagere under uddannelse, opnåede en kvalifikation eller var i beskæftigelse, herunder som selvstændige erhvervsdrivende.
Med hensyn til social inklusion, som ESF er den største bidragyder til, repræsenterer de hidtil udvalgte projekter næsten 63 mia. EUR. Ved udgangen af 2020 havde 3,1 mio. deltagere med handicap, 6,8 mio. migranter, deltagere med udenlandsk baggrund eller minoriteter og 8,5 mio. andre dårligt stillede personer modtaget hjælp til at forbedre deres beskæftigelsesmuligheder og udvikle de rette kvalifikationer til arbejdsmarkedet. Som følge af EU-støtten under EFRU blev kapaciteten i børnepasnings- og uddannelsesinfrastrukturen udvidet til 19,7 millioner mennesker, og 53 mio. mennesker nyder nu godt af forbedrede sundhedstjenester i hele EU.
ELFUL støttede over 145 000 operationer, der styrkede den sociale inklusion i landdistrikter. Der blev også ydet støtte til lokale landdistrikter, der gennemfører deres egne lokale udviklingsstrategier. Mere end 3 650 lokale aktionsgrupper, der gennemfører lokale udviklingsstrategier, dækker 64 % af landbefolkningen i EU og samler offentlige, private og civilsamfundsaktører i et bestemt område.
Der var afsat 50 mia. EUR til uddannelse og erhvervsuddannelse til konkrete projekter. Ved udgangen af 2020 var 21,8 mio. personer med ringe færdigheder blevet hjulpet takket være støtte fra ESF og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, 7,4 mio. havde opnået en kvalifikation, og 2,2 mio. var under uddannelse.
Eksempler på projekter finansieret af ESI-fondene, der bidrager til inklusiv vækst:
Med hjælp fra ESF giver en svensk social virksomhed Yalla Sofielund i Skåne-Blekinge-regionen kvinder mulighed for at deltage i et kooperativ, hvor de kan arbejde i en af tre kommercielle virksomheder: en café og cateringvirksomhed, en rengørings- og konferenceservice eller et sy- og designstudie. Yalla Sofielund, der er en del af Sveriges større socialøkonomiske virksomhed Yalla Trappan, har 35 ansatte, som alle får støtte til at blive mere uafhængige. Mere end 200 kvinder har indtil nu deltaget i projektet og er begejstrede for den støtte, de tilbydes.
Det nyåbnede geriatriske plejecenter i den polske kystby Sopot har til formål at give de ældre beboere i Pomorskie-regionen adgang til en bred vifte af specialiserede medicinske ydelser, som ikke tidligere var tilgængelige lokalt. Oprettelsen af centret giver ældre i regionen let adgang til geriatriske og psykogeriatriske ydelser samt rehabiliteringsydelser. Oprettelsen af centret skaber desuden beskæftigelse: i alt 70 nye job.
Filios Zeus-gruppen er en sammenslutning af frivillige, der yder civilbeskyttelse med base i Archanes på øen Kreta, Grækenland. I nødstilfælde kontakter de statslige myndigheder gruppen, der er parat til at stille sine frivillige og sit udstyr til rådighed med det samme. Støtte fra Leader-programmet gjorde det muligt for holdet af frivillige at erhverve udstyr, så de kunne gribe ind ved flere hændelser, f.eks. i forbindelse med forebyggelse og håndtering af naturkatastrofer.
3.4.Styrkelse af den institutionelle kapacitet og effektivisering af den offentlige forvaltning
|
6 mia. EUR til effektiv offentlig forvaltning |
Ved udgangen af 2020 var der blevet tildelt ca. 6 mia. EUR til projekter vedrørende institutionel kapacitet og reformer, hvilket svarer til 97 % af de planlagte 6,2 mia. EUR. Udgifterne i lokalområderne beløb sig til 2,6 mia. EUR (41 % af det samlede planlagte beløb). Denne indsats blev suppleret med støtte, der ud over ESI-fondene blev ydet gennem støtteprogrammet for strukturreformer, som nu er blevet omdannet til instrumentet for teknisk støtte 10 .
Under dette mål:
·722 020 deltagere har modtaget støtte fra Den Europæiske Socialfond.
·2 673 projekter, der er rettet mod nationale, regionale eller lokale offentlige forvaltninger eller offentlige tjenester, er blevet støttet af Den Europæiske Socialfond.
Gennemførelsen af projekter rettet mod kapacitetsopbygning for interessenter, der leverer uddannelse, livslang læring, erhvervsuddannelse og beskæftigelses- og socialpolitikker, halter bagefter med en projektudvælgelsessats på under 60 %. Årsagerne til forsinkelsen varierer mellem medlemsstaterne og omfatter de retlige ændringer, som påvirker gennemførelsen, og vanskeligheder i forbindelse med innovative og komplekse træk ved tiltaget.
Eksempler på projekter finansieret af ESI-fondene, der bidrager til at styrke den institutionelle kapacitet:
Udvikling af de horisontale og centrale e-forvaltningssystemer i Bulgarien : I de seneste tre år har e-forvaltningsagenturet indført mere end 320 onlinetjenester, som allerede gør livet lettere for tusindvis af borgere og virksomheder. Under covid-19-krisen brugte hundredtusindvis af mennesker e-tjenesterne. Dokumenterne blev indsendt sikkert og øjeblikkeligt, uden at det var nødvendigt at rejse. Det statslige e-forvaltningsagenturs hovedmål er at gøre kommunikationen mellem borgerne og den statslige forvaltning fuldstændig elektronisk inden for de næste fem år.
|
31 mia. EUR til territorial udvikling og byudvikling |
3.5.Territorial udvikling og byudvikling
For perioden 2014-2020 er der afsat ca. 31 mia. EUR til integreret territorial udvikling og bæredygtig byudvikling under de centrale målsætninger i afsnit 3.1 og 3.2 ovenfor. Gennemførelsen af disse strategier blev forsinket i de første år af programmeringen på grund af forsinkelser i færdiggørelsen af strategierne og indførelsen af procedurerne til sikring af decentraliseret gennemførelse. Under samhørighedspolitikken er der indtil udgangen af 2020 blevet tildelt 27,5 mia. EUR til projekter, hvilket svarer til 89 % af den planlagte tildeling. Der skete en stigning i udgiftsniveauet pr. projekt og det nåede op på 39 % af den planlagte tildeling (12 mia. EUR) ved udgangen af 2020, hvilket er en stigning fra 26 % ved udgangen af 2019, men stadig betydeligt lavere end den gennemsnitlige udgiftssats på 56 %.
De projekter, der udvælges under integrerede udviklingsstrategier, vil levere 53 mio. kvadratmeter renoverede eller nyudviklede friarealer i byer, som er tilgængelige for offentligheden (137 % af målet), 3,1 mio. kvadratmeter renoverede eller nyopførte offentlige bygninger (128 % af målet) og over 22 500 renoverede boliger (95 % af målet). I overensstemmelse med den finansielle gennemførelse halter den fysiske gennemførelse bagefter og ligger på mellem 30-39 % af målværdierne.
Eksempler på projekter finansieret af ESI-fondene, der bidrager til territorial udvikling og byudvikling:
CO-CITY behandlede udfordringen med at genoprette dårligt stillede kvarterer i Torino, Italien. Projektet støttede fornyelse af forladte eller uudnyttede offentlige bygninger og offentlige rum gennem et samarbejde mellem aktive borgere og Torino kommune. Projektet fremmede udviklingen og gennemførelsen af "samarbejdsaftaler" mellem borgere, foreninger og Torino kommune. Gennem CO-CITY blev fire bygninger og seks skoler fornyet og renoveret.
3.6.Territorialt samarbejde
|
12 mia. EUR til territorialt samarbejde |
EFRU yder støtte til territoriale samarbejdsprogrammer, der investerer i grænseoverskridende, tværnationalt og interregionalt samarbejde. Disse programmer tegner sig for 12,6 mia. EUR af den planlagte tildeling, mens 12,9 mia. EUR allerede var tildelt projekter ved udgangen af 2020. Disse projekter genererede 6 mia. EUR i udgifter (48 % af det planlagte beløb). Den finansielle gennemførelse af samarbejdsprogrammerne var stadig noget langsommere end gennemførelsen af de nationale/regionale programmer ved udgangen af 2020.
Nogle af resultaterne af de territoriale samarbejdsprogrammer indgår i de indikatorer, der er aggregeret under de centrale investeringstemaer, mens nogle specifikke indikatorer måler samarbejdsaspektet af de støttede projekter:
·Næsten 25 000 virksomheder og 11 000 forskningsvirksomheder har deltaget i grænseoverskridende, tværnationale eller interregionale forskningsprojekter.
·Ca. 110 000 mennesker har deltaget i fælles lokale beskæftigelsesinitiativer og fælles uddannelseskurser.
·132 000 mennesker har nydt godt af grænseoverskridende mobilitetsinitiativer.
Eksempler på projekter finansieret af ESI-fondene, der bidrager til at støtte territorialt samarbejde:
Under covid-19-krisen forårsagede manglende koordinering mellem landene talrige flaskehalse i grænseregionerne, som viste sig at være til skade for borgerne i Euregio-området Maas-Rhinen. PANDEMRIC støttede offentlige tjenester ved at fokusere på at fremme det euregionale samarbejde. Anmodningen om gensidig bistand (ambulancer og medicinske intensivafdelinger) blev mere automatiseret for at mindske presset på de underbemandede ekspeditionscentre, afdelinger til bekæmpelse af infektionssygdomme og krisehold. Der blev oprettet et euregionalt center for fælles indkøb af pålideligt beskyttelsesudstyr og euregional testkapacitet.
4.Medlemsstaternes evalueringsarbejde
Medlemsstaternes evalueringsindsats er fortsat i det forløbne år, og de har udvist et ekstraordinært engagement i tildelingen af ressourcer til evalueringsaktiviteter under sundhedskrisen sammen med den intensive omprogrammering af ressourcerne under CRII/CRII+ og REACT-EU.
Andelen af evalueringer, der har til formål at vurdere virkningen af interventionerne i programmerne for 2014-2020, har oversteget 30 % og er nået op på over 50 % i nogle få medlemsstater. Parallelt hermed har gennemførelsesorienterede evalueringer støttet forvaltningsmyndighederne med de nødvendige tilpasninger af interventionerne for at maksimere deres fordele.
Resultaterne er konstrueret således, at de for det meste er specifikke for de enkelte evalueringer, da de er stærkt afhængige af den lokale gennemførelseskontekst og ikke nødvendigvis har bred gyldighed. Nogle fælles konklusioner om virkningerne af de støttede interventioner er imidlertid begyndt at komme frem på grundlag af evalueringer, der er gennemført i forskellige sammenhænge, og som viser positive resultater på mange områder og effektiv støtte til støttemodtagere i den offentlige og private sektor samt til enkeltpersoner.
Det arbejdsdokument, der ledsager denne rapport, indeholder flere oplysninger om resultaterne af de evalueringer, som medlemsstaterne og Kommissionen har foretaget af de programmer, der støttes af ESI-fondene.
Kommissionen vil fortsat bistå medlemsstaterne gennem de særlige netværk og leveringen af metodologiske støttetjenester for fortsat at forbedre evalueringskulturen samt resultaternes kvalitet og anvendelse i forbindelse med policylæring. Parallelt hermed har Kommissionen indledt det forberedende arbejde med henblik på den efterfølgende evaluering af ESI-fondene. Strategien for evaluering af EFRU/Samhørighedsfonden og ESF inden udgangen af 2025 blev fremlagt på den 9. konference for evaluering af EU's samhørighedspolitik, der blev afholdt i september 2021.
5.Konklusioner
|
ESI-fondene blev hurtigt tilpasset ændrede behov |
De oprindelige mål for investeringerne under ESI-fondene er blevet tilpasset medlemsstaternes behov i denne krisetid. Ud over det oprindelige fokus på intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, der begyndte i februar 2020, har fondene også ydet hurtig støtte til medlemsstaterne i deres reaktion på og genopretningsforanstaltninger i forbindelse med covid-19-pandemien. Den fleksibilitet, der blev givet i denne forbindelse, gjorde det muligt for medlemsstaterne at fokusere på de umiddelbare behov i særligt sundhedssektoren, erhvervslivet og den sociale sektor. Omprogrammeringen viste, at programmerne hurtigt kan tilpasse investeringsstrategierne til at reagere på sundhedskrisen, idet mere end 20 mia. EUR blev omprogrammeret alene i løbet af 2020. Dette viste endnu en gang midlernes fleksibilitet til at tilpasse sig og reagere på uforudsete begivenheder og omstændigheder.
På trods af de hidtil usete konsekvenser af covid-19-pandemien og det dermed forbundne pres på de offentlige forvaltninger i 2020 steg fondens udnyttelsesgrad, hvor de største stigninger sås ved intelligent vækst (nåede op på 54 % fra tidligere 40 %), bæredygtig vækst (nåede op på 59 % fra tidligere 45 %) og territorialt samarbejde (nåede op på 48 % fra tidligere 30 %). Resultaterne viste også en stabil positiv udvikling. De seneste data om den finansielle gennemførelse af samhørighedspolitikken fra 30. september 2021 viser, at investeringsudgifterne i 2021 var på 51 mia. EUR, hvorved den høje gennemførelseshastighed fortsætter, som programmeringscyklussen nærmer sig sin afslutning.
Samhørigheds- og EHFF-programmerne for 2014-2020 har yderligere 2 års gennemførelse før den formelle afslutning af støtteberettigelsesperioden ved udgangen af 2023 (4 år for ELFUL der slutter i 2025). Fremadrettet vil rapporteringscyklussen for 2022 give vigtig indsigt i fremskridtene i forhold til de oprindelige mål. Den bør også give et mere omfattende overblik over fremskridtene med gennemførelsen af de covid-19-foranstaltninger, der støttes af fondene.
Samtidig vil programmerne for 2021-2027 snart blive vedtaget. De forventes iværksat med betydelige innovationer i 2022, samtidig med at de ledsages af yderligere ekstraordinære ressourcer, der skal støtte en bæredygtig genopretning gennem NextGenerationEU. Pakken omfatter flere vigtige instrumenter:
·Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder 338 mia. EUR i tilskud og 386 mia. EUR i lån til medlemsstaterne.
·REACT-EU forstærker budgettet for samhørighedspolitikkens programmer i deres sidste gennemførelsesår med 50,6 mia. EUR.
·Ekstra finansiering på 17,5 mia. EUR til Fonden for Retfærdig Omstilling til at støtte mennesker, der bor i de områder, der er mest berørt af omstillingen til klimaneutralitet.
·Der vil også blive afsat yderligere 8,1 mia. EUR til udvikling af landdistrikterne for at støtte modstandsdygtigheden i landdistrikterne.
Med yderligere 3 år med investeringer under samhørighedspolitikken og EHFF i perioden 2014-2020 (5 år i forbindelse med udvikling af landdistrikterne), der endnu ikke er afsluttet og rapporteret, skrider ESI-fondene støt frem mod deres mål, som det fremgår af data fra 2020. Selv i disse ekstraordinære tider er ESI-fondene hurtigt blevet tilpasset, og de har støttet vores lokalsamfund i håndteringen af pandemien og samtidig støttet overgangen til et grønt og digitalt Europa.
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 17.12.2021
COM(2021) 797 final
BILAG
til
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
De europæiske struktur- og investeringsfonde
Sammenfattende rapport for 2021 om de årlige gennemførelsesrapporter
for gennemførelsesperioden 2014-2020
{SWD(2021) 384 final}
BILAG 1.1
ESI-fonde — kumulativ finansiel gennemførelse, opdelt på tematisk mål, rapporteret af programmer pr. 31. december 2020 (i alt, med udvælgelsessats og udgiftsmængde)
|
Tematiske mål |
Samlet programmeret beløb
|
Samlede støtteberettigede udgifter til udvalgte projekter |
Samlede udgifter rapporteret af udvalgte projekter |
Projektudvælgelsessats |
Udgiftssats |
|
|
mio. EUR |
mio. EUR |
mio. EUR |
% |
% |
||
|
01 |
Forskning og innovation |
59 932,2 |
64 595,4 |
27 255,0 |
108 % |
45 % |
|
02 |
Informations- og kommunikationsteknologi |
16 127,3 |
16 432,6 |
7 191,1 |
102 % |
45 % |
|
03 |
SMV'ers konkurrenceevne |
91 392,3 |
97 830,8 |
56 416,9 |
107 % |
62 % |
|
04 |
Lavemissionsøkonomi |
44 283,2 |
46 879,4 |
20 657,9 |
106 % |
47 % |
|
05 |
Tilpasning til klimaforandringerne og risikoforebyggelse |
38 221,6 |
43 409,3 |
29 652,4 |
114 % |
78 % |
|
06 |
Miljøbeskyttelse og ressourceeffektivitet |
70 921,5 |
76 732,5 |
44 143,0 |
108 % |
62 % |
|
07 |
Netinfrastrukturer inden for transport og energi |
63 063,4 |
70 749,0 |
35 724,6 |
112 % |
57 % |
|
08 |
Bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet |
49 481,3 |
47 283,1 |
27 230,4 |
96 % |
55 % |
|
09 |
Social inklusion |
56 607,8 |
54 613,7 |
28 765,2 |
96 % |
51 % |
|
10 |
Uddannelse og erhvervsuddannelse |
39 091,5 |
41 409,7 |
21 506,2 |
106 % |
55 % |
|
11 |
Effektiv offentlig forvaltning |
5 738,8 |
5 571,0 |
2 383,8 |
97 % |
42 % |
|
12 |
Regioner i den yderste periferi og tyndtbefolkede regioner |
220,5 |
232,9 |
592,8 |
106 % |
269 % |
|
OF |
Ophørte foranstaltninger |
140,3 |
- |
114,0 |
0 % |
81 % |
|
Flere tematiske mål (EFRU/SF/ESF) |
85 918,8 |
94 543,8 |
46 485,9 |
110 % |
54 % |
|
|
TB |
Teknisk bistand |
18 972,4 |
15 768,2 |
9 566,9 |
83 % |
50 % |
|
|
I alt |
640 113,0 |
676 051,2 |
357 686,1 |
106 % |
56 % |
Bemærk: Værdierne ved udgangen af 2020 for "Samlede støtteberettigede udgifter til udvalgte projekter" er højere end anført i COM(2021) 213 af 28.4.2021, fordi værdierne for ELFUL og EHFF ved udgangen af 2020 nu er blevet indberettet og tilføjet i ovenstående tabel.
Kilde: Europa-Kommissionen baseret på data, der er rapporteret af programmer og tilgængelige på ESIF Open Data https://cohesiondata.ec.europa.eu/d/99js-gm52.
BILAG 1.2
ESI-fonde — kumulativ finansiel gennemførelse, opdelt på tematisk mål, rapporteret af programmer pr. 30. september 2021 (i alt, med udvælgelsessats og udgiftsmængde), inkl. nye midler fra REACT-EU og ELFUL i 2021
|
Tematiske mål |
Samlet programmeret beløb
|
Samlede støtteberettigede udgifter til udvalgte projekter |
Samlede udgifter rapporteret af udvalgte projekter |
Projektudvælgelsessats |
Udgiftssats |
|
|
mio. EUR |
mio. EUR |
mio. EUR |
% |
% |
||
|
01 |
Forskning og innovation |
60 701,5 |
69 901,8 |
35 432,9 |
115 % |
58 % |
|
02 |
Informations- og kommunikationsteknologi |
16 029,4 |
17 740,6 |
8 464,6 |
111 % |
53 % |
|
03 |
SMV'ers konkurrenceevne |
103 966,1 |
101 240,3 |
61 781,2 |
97 % |
59 % |
|
04 |
Lavemissionsøkonomi |
45 705,2 |
48 970,3 |
23 930,3 |
107 % |
52 % |
|
05 |
Tilpasning til klimaforandringerne og risikoforebyggelse |
47 858,3 |
43 801,8 |
30 216,3 |
92 % |
63 % |
|
06 |
Miljøbeskyttelse og ressourceeffektivitet |
82 349,9 |
79 477,4 |
46 641,5 |
97 % |
57 % |
|
07 |
Netinfrastrukturer inden for transport og energi |
63 054,1 |
72 391,8 |
41 270,1 |
115 % |
65 % |
|
08 |
Bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet |
50 146,2 |
51 905,8 |
31 865,1 |
104 % |
64 % |
|
09 |
Social inklusion |
60 966,1 |
59 544,5 |
34 280,4 |
98 % |
56 % |
|
10 |
Uddannelse og erhvervsuddannelse |
39 057,6 |
44 031,5 |
25 049,0 |
113 % |
64 % |
|
11 |
Effektiv offentlig forvaltning |
5 593,5 |
5 902,2 |
2 797,1 |
106 % |
50 % |
|
12 |
Regioner i den yderste periferi og tyndtbefolkede regioner |
220,5 |
267,7 |
642,7 |
121 % |
291 % |
|
13 |
REACT-EU Fremme af kriseafhjælpning og modstandsdygtighed |
35 976,7 |
6 572,1 |
2 237,7 |
18 % |
6 % |
|
OF |
Ophørte foranstaltninger |
153,2 |
- |
114,0 |
0 % |
74 % |
|
Flere tematiske mål (EFRU/SF/ESF) |
85 919,8 |
99 017,6 |
55 371,7 |
115 % |
64 % |
|
|
TB |
Teknisk bistand |
21 404,0 |
16 935,0 |
10 836,6 |
79 % |
51 % |
|
|
I alt |
719 102,3 |
717 700,6 |
410 930,9 |
100 % |
57 % |
Kilde: Europa-Kommissionen baseret på data, der er rapporteret af programmer og tilgængelige på ESIF Open Data https://cohesiondata.ec.europa.eu/d/99js-gm52.
Denne tabel omfatter den supplerende samlede støtte under REACT-EU- og ELFUL-programmerne i 2021 (jf. bilag 4).
BILAG 2.1
ESI-fonde — kumulativ finansiel gennemførelse, opdelt på medlemsstater, rapporteret pr. program pr. 31. december 2020 (i alt, med udvælgelsessats og udgiftsmængde)
|
|
Beløb tildelt af EU 2014-2020 |
Samlet programmeret beløb (EU og nationalt) |
Samlede støtteberettigede udgifter til projekter, der var udvalgt ved udgangen af 2020 |
Samlede udgifter rapporteret af udvalgte projekter ved udgangen af 2020 |
Projektudvælgelsessats |
Udgiftssats |
|
mio. EUR |
mio. EUR |
mio. EUR |
mio. EUR |
% |
% |
|
|
Østrig |
4 922,9 |
10 606,7 |
10 900,1 |
7 963,0 |
103 % |
75 % |
|
Belgien |
2 744,7 |
6 088,8 |
6 463,1 |
3 050,4 |
106 % |
50 % |
|
Bulgarien |
9 868,9 |
11 704,5 |
10 888,2 |
6 192,9 |
93 % |
53 % |
|
Kroatien |
10 731,2 |
12 653,8 |
15 788,7 |
6 205,9 |
125 % |
49 % |
|
Cypern |
917,3 |
1 169,8 |
1 246,9 |
660,7 |
107 % |
56 % |
|
Tjekkiet |
23 865,0 |
32 051,6 |
32 329,1 |
18 444,5 |
101 % |
58 % |
|
Danmark |
1 546,8 |
2 314,1 |
2 401,9 |
1 212,2 |
104 % |
52 % |
|
Estland |
4 423,5 |
5 769,9 |
5 633,8 |
3 600,2 |
98 % |
62 % |
|
Finland |
3 765,0 |
8 435,2 |
10 776,9 |
6 959,9 |
128 % |
83 % |
|
Frankrig |
27 502,3 |
45 841,3 |
52 150,8 |
30 416,0 |
114 % |
66 % |
|
Tyskland |
27 935,0 |
44 743,4 |
47 394,5 |
27 758,0 |
106 % |
62 % |
|
Grækenland |
21 381,4 |
26 655,4 |
33 655,9 |
15 035,0 |
126 % |
56 % |
|
Ungarn |
25 013,2 |
29 661,6 |
31 885,0 |
17 119,5 |
107 % |
58 % |
|
Irland |
3 361,6 |
6 140,1 |
8 443,2 |
4 709,3 |
138 % |
77 % |
|
Italien |
44 661,6 |
72 406,8 |
67 169,5 |
36 934,3 |
93 % |
51 % |
|
Letland |
5 633,7 |
6 907,2 |
6 911,0 |
4 222,3 |
100 % |
61 % |
|
Litauen |
8 436,4 |
9 993,4 |
10 999,5 |
6 358,2 |
110 % |
64 % |
|
Luxembourg |
140,1 |
454,7 |
440,7 |
337,9 |
97 % |
74 % |
|
Malta |
827,9 |
1 021,4 |
960,8 |
590,7 |
94 % |
58 % |
|
Nederlandene |
1 947,4 |
3 772,7 |
4 476,3 |
2 502,4 |
119 % |
66 % |
|
Polen |
86 113,3 |
104 932,2 |
100 403,5 |
57 472,1 |
96 % |
55 % |
|
Portugal |
25 859,7 |
33 047,2 |
40 888,0 |
20 729,5 |
124 % |
63 % |
|
Rumænien |
30 883,1 |
36 569,1 |
47 705,6 |
17 845,8 |
130 % |
49 % |
|
Slovakiet |
15 137,6 |
19 133,7 |
19 084,7 |
8 589,9 |
100 % |
45 % |
|
Slovenien |
3 928,0 |
4 953,2 |
5 179,4 |
2 820,3 |
105 % |
57 % |
|
Spanien |
39 927,4 |
56 552,7 |
55 034,1 |
24 128,8 |
97 % |
43 % |
|
Sverige |
3 626,4 |
7 363,3 |
7 743,7 |
5 167,4 |
105 % |
70 % |
|
Det Forenede Kongerige |
16 346,0 |
26 538,1 |
26 146,7 |
14 617,1 |
99 % |
55 % |
|
Interreg-programmet |
9 408,9 |
12 631,2 |
12 949,8 |
6 042,0 |
103 % |
48 % |
|
I alt |
460 856,5 |
640 113,0 |
676 051,2 |
357 686,1 |
106 % |
56 % |
Kilde: Se bilag 1.1.
BILAG 2.2
ESI-fonde — kumulativ finansiel gennemførelse, opdelt på medlemsstater pr. 30. september 2021 (i alt, med udvælgelsessats og udgiftsmængde), inkl. nye midler fra REACT-EU og ELFUL i 2021
|
|
Beløb tildelt af EU 2014-2020 |
Samlet programmeret beløb (EU og nationalt) |
Samlede støtteberettigede udgifter til projekter, der var udvalgt ved udgangen af 2020 |
Samlede udgifter rapporteret af udvalgte projekter ved udgangen af 2020 |
Projektudvælgelsessats |
Udgiftssats |
|
mio. EUR |
mio. EUR |
mio. EUR |
mio. EUR |
% |
% |
|
|
Østrig |
6 546,2 |
13 826,4 |
11 280,3 |
8 285,8 |
82 % |
60 % |
|
Belgien |
3 174,7 |
6 742,2 |
6 624,3 |
3 415,9 |
98 % |
51 % |
|
Bulgarien |
10 285,3 |
12 120,0 |
11 399,3 |
7 565,7 |
94 % |
62 % |
|
Kroatien |
12 091,9 |
14 103,9 |
16 833,5 |
7 781,4 |
119 % |
55 % |
|
Cypern |
1 093,0 |
1 368,3 |
1 473,5 |
863,8 |
108 % |
63 % |
|
Tjekkiet |
25 462,0 |
33 968,5 |
35 628,1 |
21 731,6 |
105 % |
64 % |
|
Danmark |
1 955,6 |
2 784,5 |
2 488,8 |
1 338,6 |
89 % |
48 % |
|
Estland |
4 855,3 |
6 303,8 |
5 996,7 |
4 091,2 |
95 % |
65 % |
|
Finland |
4 896,4 |
10 756,5 |
11 178,1 |
7 223,4 |
104 % |
67 % |
|
Frankrig |
34 360,7 |
54 632,9 |
55 458,7 |
33 384,3 |
102 % |
61 % |
|
Tyskland |
33 360,6 |
51 879,0 |
49 078,5 |
30 641,5 |
95 % |
59 % |
|
Grækenland |
23 089,3 |
28 371,4 |
38 528,1 |
17 841,2 |
136 % |
63 % |
|
Ungarn |
25 424,7 |
30 166,8 |
33 493,4 |
20 134,0 |
111 % |
67 % |
|
Irland |
4 243,6 |
7 597,4 |
8 477,3 |
5 174,1 |
106 % |
59 % |
|
Italien |
58 194,3 |
88 301,0 |
70 531,9 |
42 619,1 |
112 % |
68 % |
|
Letland |
6 182,9 |
7 616,1 |
7 290,9 |
4 757,0 |
80 % |
48 % |
|
Litauen |
8 710,1 |
10 268,4 |
11 155,6 |
7 241,4 |
96 % |
62 % |
|
Luxembourg |
313,8 |
642,2 |
509,3 |
421,4 |
109 % |
71 % |
|
Malta |
939,1 |
1 132,6 |
1 138,7 |
648,4 |
79 % |
66 % |
|
Nederlandene |
2 731,1 |
4 905,4 |
5 011,2 |
2 813,7 |
101 % |
57 % |
|
Polen |
90 665,1 |
110 819,0 |
103 237,8 |
65 894,3 |
102 % |
57 % |
|
Portugal |
28 838,2 |
36 306,0 |
42 867,7 |
24 666,6 |
93 % |
59 % |
|
Rumænien |
34 757,2 |
40 965,7 |
50 844,4 |
20 684,1 |
118 % |
68 % |
|
Slovakiet |
16 473,0 |
20 773,3 |
19 843,8 |
9 925,3 |
124 % |
50 % |
|
Slovenien |
4 498,8 |
5 647,6 |
5 886,7 |
3 490,8 |
96 % |
48 % |
|
Spanien |
51 672,8 |
69 281,6 |
62 266,5 |
29 613,6 |
104 % |
62 % |
|
Sverige |
4 536,1 |
8 739,4 |
7 941,5 |
5 520,6 |
90 % |
43 % |
|
Interreg-programmet |
16 346,0 |
26 451,3 |
27 857,5 |
15 675,4 |
91 % |
63 % |
|
Det Forenede Kongerige |
9 408,9 |
12 631,2 |
13 378,6 |
7 486,6 |
105 % |
59 % |
|
I alt |
525 106,9 |
719 102,3 |
717 700,6 |
410 930,9 |
100 % |
57 % |
Kilde: Se bilag 1.2.
BILAG 3
ESI-fondene — planlagte beløb til klimamål
med kumuleret projektudvælgelse og udgiftsrater senest den 31. december 2020
|
Fond |
Planlagt EU-beløb |
Heraf afsat til klimaindsatsen |
Værdien af projekter, der var udvalgt ved udgangen af 2020 (EU's anslåede andel) |
Heraf afsat til klimaindsatsen |
Beløb, der var brugt af projekter ved udgangen af 2020 (EU's anslåede andel) |
Heraf brugt på klimaindsatsen |
|||
|
|
mia. EUR |
mia. EUR |
% |
mia. EUR |
mia. EUR |
% |
mia. EUR |
mia. EUR |
% |
|
CF |
61,5 |
17,0 |
28 % |
71,9 |
20,2 |
28 % |
32,8 |
8,1 |
25 % |
|
ELFUL |
100,1 |
57,4 |
57 % |
100,7 |
60,1 |
60 % |
68,1 |
44,1 |
65 % |
|
EHFF |
5,7 |
1,0 |
18 % |
4,0 |
0,7 |
18 % |
3,3 |
0,4 |
12 % |
|
EFRU |
200,1 |
34,9 |
17 % |
221,3 |
36,0 |
16 % |
101,3 |
15,1 |
15 % |
|
ESF/ungdoms-beskæftigelsesinitiativet |
93,5 |
1,1 |
1 % |
93,0 |
7,4 |
8 % |
50,9 |
4,0 |
8 % |
|
I alt |
460,9 |
111,4 |
24 % |
490,9 |
124,4 |
25 % |
256,4 |
71,7 |
28 % |
Kilde: Europa-Kommissionen.
BILAG 4
2021-tildeling vedtaget under REACT-EU pr. november 2021
|
|
REACT-EU-tildelinger til rådighed for programmering |
Beløb besluttet tildelt af EU |
|||||
|
|
2021 |
2022 |
I alt |
EFRU |
ESF |
FEAD |
I alt |
|
AT |
218,3 |
- |
218,3 |
123,8 |
88,5 |
6,0 |
218,3 |
|
BE |
258,8 |
- |
258,8 |
97,9 |
123,0 |
31,8 |
252,7 |
|
BG |
436,4 |
- |
436,4 |
186,8 |
229,7 |
19,9 |
436,4 |
|
CY |
111,4 |
- |
111,4 |
46,4 |
65,0 |
- |
111,4 |
|
CZ |
834,8 |
- |
834,8 |
834,8 |
- |
- |
834,8 |
|
DE |
1 886,6 |
- |
1 886,6 |
1 177,9 |
708,7 |
- |
1 886,6 |
|
DK |
177,8 |
- |
177,8 |
123,1 |
54,7 |
- |
177,8 |
|
EE |
177,8 |
- |
177,8 |
160,5 |
12,8 |
4,5 |
177,8 |
|
ES |
10 855,4 |
- |
10 855,4 |
6 974,1 |
2 144,0 |
40,0 |
9 158,1 |
|
FI |
134,5 |
- |
134,5 |
94,0 |
40,5 |
- |
134,5 |
|
FR |
3 093,0 |
- |
3 093,0 |
2 065,8 |
251,7 |
104,0 |
2 421,5 |
|
GR |
1 707,9 |
- |
1 707,9 |
1 607,9 |
100,0 |
- |
1 707,9 |
|
HR |
571,5 |
- |
571,5 |
31,5 |
530,0 |
10,0 |
571,5 |
|
HU |
881,2 |
- |
881,2 |
223,7 |
187,9 |
- |
411,5 |
|
IE |
88,3 |
- |
88,3 |
- |
- |
- |
- |
|
IT |
11 303,5 |
- |
11 303,5 |
4 734,3 |
6 369,8 |
199,4 |
11 303,5 |
|
LT |
273,7 |
- |
273,7 |
236,7 |
37,0 |
- |
273,7 |
|
LU |
139,8 |
- |
139,8 |
69,7 |
69,7 |
0,5 |
139,8 |
|
LV |
210,0 |
- |
210,0 |
183,3 |
20,6 |
6,1 |
210,0 |
|
MT |
111,2 |
- |
111,2 |
- |
111,2 |
- |
111,2 |
|
NL |
440,8 |
- |
440,8 |
220,4 |
220,4 |
- |
440,8 |
|
PL |
1 644,7 |
- |
1 644,7 |
1 280,4 |
74,4 |
- |
1 354,7 |
|
PT |
1 594,1 |
- |
1 594,1 |
1 325,6 |
268,6 |
- |
1 594,1 |
|
RO |
1 323,9 |
- |
1 323,9 |
1 033,9 |
- |
56,0 |
1 089,9 |
|
SE |
287,3 |
- |
287,3 |
57,5 |
229,9 |
- |
287,3 |
|
SI |
262,2 |
- |
262,2 |
240,1 |
13,2 |
8,9 |
262,2 |
|
SK |
616,0 |
- |
616,0 |
194,9 |
402,1 |
19,0 |
616,0 |
|
I alt |
39 640,9 |
- |
39 640,9 |
23 324,8 |
12 353,3 |
506,0 |
36 184,1 |
Kilde:
https://cohesiondata.ec.europa.eu/d/cdnu-kc2j
Disse data viser den opdaterede situation vedr. "EU-tildelinger til rådighed for programmering" og "Beløb besluttet tildelt af EU":
https://cohesiondata.ec.europa.eu/d/26d9-dqzy
