EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 20.5.2020

COM(2020) 529 final

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

Opdateret rapport om skærpet overvågning - Grækenland, maj 2020

{SWD(2020) 91 final}

Baggrund

Den økonomiske udvikling og politik i Grækenland overvåges dels inden for rammerne af det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker, dels inden for rammerne af den skærpede overvågning, jf. forordning (EU) nr. 472/2013( 1 ) Med gennemførelsen af skærpet overvågning af Grækenland( 2 ) anerkendes det faktum, at Grækenland fortsat vil skulle gennemføre foranstaltninger for at tage fat på kilderne eller de mulige kilder til økonomiske og finansielle vanskeligheder, samtidig med at der gennemføres strukturreformer for at støtte en robust og bæredygtig økonomisk vækst.

Skærpet overvågning sikrer en omfattende ramme for overvågning af den økonomiske udvikling og videreførelsen af de politikker, der er nødvendige for at sikre en holdbar økonomisk genopretning. Den muliggør en regelmæssig vurdering af den seneste økonomiske og finansielle udvikling i Grækenland samt overvågning af betingelserne for statslig finansiering og opdateringer af gældsholdbarhedsanalysen. Skærpet overvågning danner også rammerne for at vurdere Grækenlands generelle tilsagn til Eurogruppen af 22. juni 2018 om at fortsætte og færdiggøre de reformer, der blev vedtaget inden for rammerne af den europæiske stabilitetsmekanisme, og sikre, at målene for de vigtige reformer, der er vedtaget inden for rammerne af programmerne for finansiel bistand, forfølges. I den forbindelse anvendes skærpet overvågning til at overvåge gennemførelsen inden for de aftalte frister frem til midten af 2022 af de specifikke tilsagn om at fuldføre de centrale strukturreformer, der er påbegyndt under programmet, og som vedrører seks nøgleområder, nemlig: i) budgetpolitik samt finans- og strukturpolitik, ii) social velfærd, iii) finansiel stabilitet, iv) arbejds- og produktmarkeder, v) Hellenic Corporation for Assets and Participations og privatiseringer og vi) modernisering af den offentlige forvaltning( 3 ). Ti af de specifikke tilsagn, hvor fristen er nået, vurderes i denne rapport sammen med de opfølgende tiltag på tidligere tilsagn.

Dette er den sjette rapport om skærpet overvågning over for Grækenland. Den offentliggøres sideløbende med de landespecifikke henstillinger for Grækenland inden for rammerne af det europæiske semester og vurderingen af Grækenlands stabilitetsprogram for 2020. Rapporten er baseret på resultaterne af en mission, der fandt sted på afstand den 8. og 23. april 2020, samt en regelmæssig dialog med myndighederne. Missionen blev gennemført af Kommissionen sammen med Den Europæiske Centralbank ( 4 ). Den Internationale Valutafond deltog som led i sin overvågningsramme efter programmet, mens den europæiske stabilitetsmekanisme deltog som led i sit system for tidlig varsling og i overensstemmelse med aftalememorandummet af 27. april 2018 om samarbejdet mellem Europa-Kommissionen og den europæiske stabilitetsmekanisme.

Denne rapport kan tjene som grundlag for Eurogruppens beslutning om at frigive det næste sæt politikafhængige gældsrelaterede foranstaltninger til en værdi af 748 mio. EUR. Disse foranstaltninger blev aftalt med Eurogruppen den 22. juni 2018 og omfatter overførsel af indkomstækvivalente beløb fra centralbankernes beholdninger af græske statsobligationer i henhold til programmet vedrørende værdipapirmarkeder og aftalen om finansielle nettoaktiver samt et afkald på forøgelsen af rentemarginalen for visse lån, der ydes via den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet. Den anden tranche af politikafhængige gældsrelaterede foranstaltninger blev frigivet efter Eurogruppens møde den 4. december 2019, bl.a. på grundlag af vurderingen af gennemførelsen af Grækenlands tilsagn med frist midt i 2019, som indgik i den rapport om skærpet overvågning, som Kommissionen vedtog den 20. november 2019 ( 5 ).

Samlet vurdering

Coronavirusudbruddet har medført en grundlæggende ændring af den sociale og økonomiske virkelighed i Grækenland ligesom i de fleste andre medlemsstater. Den græske regering reagerede hurtigt og indførte allerede i slutningen af februar gennemførelsesforanstaltninger for at inddæmme spredningen af coronavirusset. Som i andre medlemsstater har inddæmningstiltagene begrænset den økonomiske aktivitet alvorligt og direkte eller indirekte haft følger for en stor del af arbejdsstyrken.

Myndighederne har justeret deres politiske prioriteter på en ansvarlig måde og har omgående mobiliseret mange indkomststøtte- og likviditetsforanstaltninger, samtidig med at de fortsat vil bestræbe sig på at gennemføre reformer, der vil støtte genopretningen, når de pandemi-relaterede forstyrrelser aftager. Som en umiddelbar reaktion blev der vedtaget en række forskellige finanspolitiske foranstaltninger for at støtte husholdningernes indkomst og de virksomheder, som var konfronteret med konsekvenserne for efterspørgslen, og tilføre økonomien likviditet, bl.a. gennem skatteudsættelser og sikkerhedsstillelse for forretningsbanker til støtte for nye udlån. Regeringen har også øget finansieringen af sundhedssystemet betydeligt og er ved at modernisere arbejdsmarkedslovgivningen for at gøre det lettere at bruge ordninger med nedsat arbejdstid.

Grækenland vil også få fordel af støtte, der ydes på EU-plan. Den Europæiske Centralbank bebudede et pandeminødopkøbsprogram til en værdi af 750 mia. EUR, som vil omfatte græske statsobligationer, og besluttede midlertidigt at lempe Eurosystemets krav til sikkerhedsstillelse samt visse lovgivningsmæssige krav til banksektoren med henblik på at understøtte adgangen til kredit. Grækenland drager også fordel af Kommissionens initiativ til at drage størst mulig nytte af de europæiske struktur- og investeringsfonde i indsatsen mod pandemien (investeringsinitiativ som reaktion på coronavirusset), den planlagte midlertidige støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) og støtten fra Den Europæiske Investeringsbank til at afbøde virkningerne for investeringerne. Der vil være mulighed for støtte til migrationsstyring gennem handlingsplanen for øjeblikkelige foranstaltninger til støtte for Grækenland og via EU's civilbeskyttelsesmekanisme.

For at styrke reformdynamikken og hjælpe med at genstarte en holdbar økonomisk genopretning efter coronavirusudbruddet har de græske myndigheder afgivet en række supplerende tilsagn på flere politikområder. Disse initiativer supplerer myndighedernes eksisterende indsats for at afhjælpe de resterende strukturelle svagheder og vil bidrage til en mere velfungerende offentlig forvaltning og et forbedret erhvervsklima. De supplerende tilsagn omfatter foranstaltninger på følgende områder: i) forbedring af lovrammerne for at drive virksomhed ii) forbedring og modernisering af rammerne for individuel arbejdsret iii) forbedring af retssystemets funktionsmåde iv) styrkelse af kapaciteten i det øverste råd for personaleudvælgelse og styrkelse af kontrollen af ansættelse af midlertidigt personale v) vedtagelse og gennemførelse af den nationale overordnede transportplan samt revision af de retlige rammer for godkendelse af planer for bæredygtig bytrafik og videreførelse af udarbejdelsen af planer for bæredygtig bytrafik for de vigtigste bycentre vi) forberedelse af en holistisk strategi til beskyttelse, forvaltning og investeringsorienteret udnyttelse af græsk offentlig fast ejendom vii) færdiggørelse af en oversigt over forventede strategiske projekter for store infrastrukturprojekter viii) udvikling og fuld ibrugtagning af en forbedret støtte- og gennemførelsesmekanisme — en projektforberedelsesfacilitet — til projektforberedelse og gennemførelse af infrastrukturprojekter i den offentlige sektor og offentlig-private partnerskaber ix) vedtagelse af en ny strategi for offentlige indkøb for 2021-2025 x) indførelse af og udvidelse af anvendelsesområdet for e-sundhedsprojekter xi) udvikling af en national strategisk politikramme for sundhedspleje xii) forbedring af planlægningen inden for sundhedspleje gennem kortlægning af behovene for sundhedspleje og langtidspleje med de ressourcer, der er til rådighed xiii) forbedring af uddannelsessystemet gennem reformer af de videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne og indførelse af et evalueringssystem xiv) gennemførelse af digitale projekter for at fremme e-forvaltning og xv) gennemførelse af projekter for at digitalisere geospatiale data.

I denne rapport konkluderes det, at i betragtning af de ekstraordinære omstændigheder som følge af coronavirusudbruddet har Grækenland truffet de nødvendige foranstaltninger for at opfylde sine specifikke reformtilsagn. Pandemien har ført til hidtil usete økonomiske forstyrrelser og gjort det berettiget, at der fra de nationale myndigheders side er truffet akutte politiske tiltag, som støttes af initiativer på EU-plan. Ud over at der er blevet fokuseret ressourcer på gennemførelsen af umiddelbare prioriteter, har de inddæmningstiltag, der er nødvendige for at bekæmpe coronavirusudbruddet som sideeffekt haft en alvorlig indvirkning på reformgennemførelseskapaciteten, især på områder, hvor man er afhængig af arbejdskraftintensive processer, men også på områder, hvor man er afhængig af velfungerende tværministerielle arbejdsgrupper eller lovgivningsmæssige eller retslige foranstaltninger. Der ses positivt på de græske myndigheders tætte samarbejde med institutionerne, og det anderkendes fuldt ud, at det er nødvendigt at prioritere politikker, der fokuserer på de umiddelbare behov for at tackle de sundhedsmæssige og økonomiske virkninger af coronavirusudbruddet. Der ses ligeledes positivt på, at de græske myndigheder fortsætter deres bestræbelser på at videreføre de igangværende reformer i det omfang, det er muligt, og har besluttet at gå videre med en række supplerende politiske tilsagn. Fremadrettet vil det være vigtigt at mobilisere ressourcer til at øge indsatsen på de områder, der er berørt af tidligere forsinkelser, herunder reformerne af den finansielle sektor, for at understøtte tilliden og støtte en bæredygtig genopretning. De græske myndigheder gør samtidig fremskridt med deres tilsagn med frist midt i 2020, hvilket sammen med opfølgningen af tidligere tilsagn vil blive vurderet i andet halvår.

Makroøkonomisk udvikling

De økonomiske konsekvenser af inddæmningstiltagene påvirker Grækenland på flere forskellige måder. Ligesom i andre medlemsstater har nedlukningen af alle ikkevæsentlige virksomheder og problemerne med at skaffe arbejdskraft som følge af inddæmningstiltagene, der kræver, at medarbejderne skal blive hjemme, haft negativ indvirkning på leveringen af varer og tjenesteydelser. Samtidig er efterspørgslen blevet påvirket negativt på grund af følgevirkningerne for indkomsterne, som kun delvis opvejes af myndighedernes nødforanstaltninger, og som følge af de begrænsede forbrugsmuligheder. Desuden vil den øgede usikkerhed og den lavere likviditet og kreditgivning sandsynligvis sætte deres spor på investeringerne.

Turismen og skibsfarten — to meget vigtige sektorer for Grækenlands økonomi — forventes at blive særligt hårdt ramt. Turismen vil uvægerligt blive ramt som følge af rejserestriktionerne i Grækenland og udlandet, og konsekvenserne for de reservationer, som ellers ville være blevet foretaget i foråret for sommerperioden, vil gøre pandemiens virkninger mere langvarige end i andre sektorer. Den blomstrende sektor for forretningsrejser vil sandsynligvis også blive hårdt ramt, da den er afhængig af konferencer med et stort antal deltagere. Skibsfarten, som er en anden vigtig eksportsektor, vil blive ramt af det fald i den globale handel, der forventes i 2020.

Arbejdsløsheden forventes at stige i 2020, og den økonomiske krise kan også vende den seneste positive udvikling i fattigdomstallene. Selv om foranstaltningerne til støtte for ordninger med nedsat arbejdstid og orlov uden løn, så længe inddæmningstiltagene varer, vil bidrage til at afbøde chokket, forventes arbejdsløsheden ifølge Kommissionens forårsprognose 2020 at ligge på ca. 20 % mod 17,3 % i 2019, hvilket betyder, at fremgangen i de seneste tre år helt udviskes. Den meget store andel af selvstændige erhvervsdrivende og mikrovirksomheder i Grækenland og de mange sæsonarbejdere gør, at husholdningerne risikerer en længerevarende periode med lave indkomster, hvilket kan føre til en markant stigning i andelen af personer, der risikerer fattigdom eller social udstødelse i eller efter 2020. I 2019 var denne andel på 21 % og dermed allerede et godt stykke over gennemsnittet i euroområdet, men udviste en faldende tendens.

De ekstremt lave oliepriser og det nedadgående pres på lønningerne vil påvirke inflationen. Der forventes et nedadgående pres som følge af konsekvenserne for indkomsterne, især i servicesektoren. Samtidig vil faldet i oliepriserne delvis opveje indvirkningen på realindkomsterne.

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2020 forventes Grækenlands reale BNP at falde med omkring 10 % i 2020 og stige ret kraftigt i 2021. Prognosen er forbundet med stor usikkerhed. Fremskrivningen er betinget af en gradvis ophævelse af de inddæmningstiltag, der startede midt i maj, hvilket ville begrænse nedgangen i den økonomiske aktivitet til andet kvartal i de fleste sektorer og til tredje kvartal i de turismerelaterede sektorer. Hvis rejserestriktionerne forlænges og når ind i årets anden halvdel, vil det indebære en nedadgående risiko i betragtning af følgerne for turismen. De politiske foranstaltninger forventes at mindske recessionens omfang og styrke et markant opsving i BNP i 2021. Fremskrivningen er forbundet med stor usikkerhed hvad angår inddæmningstiltagenes varighed, pandemiens udbredelse samt chokkets konsekvenser for det potentielle output, husholdningernes opsparing og kvaliteten af bankernes aktiver.

Udvikling og udsigter på det finanspolitiske område

Grækenland er gået ind i denne krise i en forholdsvis gunstig finanspolitisk situation med betydelige likviditetsreserver, et stort primært overskud og beskedne behov for refinansiering af den store offentlig gæld på mellemlang sigt. Den ekstraordinære finanspolitiske tilpasning, der blev gennemført under og efter programmerne, har gjort, at Grækenland har været bedre rustet til at klare coronavirusudbruddet, end landet var i forbindelse med den globale finanskrise for ti år siden. Budgettet har udvist store strukturelle overskud i flere år, samtidig med at de finanspolitiske mål er blevet opfyldt eller endda mere end opfyldt. Grækenland har også en likviditetsreserve på næsten 34 mia. EUR, hvilket er et vigtigt aktiv i betragtning af følgerne for indtægterne og de ekstraordinære udgifter til håndtering af krisen.

Grækenland nåede sit primære overskudsmål på 3,5 % i 2019 og opfyldte dermed målet for femte år i træk. Den samlede saldo udgjorde 1,5 % af BNP, hvilket er et godt stykke over gennemsnittet i euroområdet på -0,8 % af BNP.

For at beskytte økonomien og i overensstemmelse med den koordinerede indsats, der er vedtaget af Eurogruppen, har myndighederne truffet et bredt sæt finanspolitiske foranstaltninger. Pakken af finanspolitiske foranstaltninger omfatter en særlig arbejdsløshedsordning for lønmodtagere, selvstændige og individuelle virksomheder, der er berørt af krisen, udbetaling af tilbagebetalingspligtige forskud til virksomheder med en betydelig nedgang i omsætningen som følge af krisen, betaling af socialsikringsbidrag for ansatte, som har fået deres arbejdskontrakter suspenderet, tilskud til renter på lån til små og mellemstore virksomheder og højere sundhedsudgifter. Andre finanspolitiske foranstaltninger omfatter suspension af afvikling af gæld i forbindelse med socialsikringsbidrag, rabatter ved rettidig betaling af skattemæssige forpligtelser og socialsikringsbidrag, midlertidig økonomisk støtte til visse liberale erhverv og den primære sektor samt en række mindre foranstaltninger.

Bortset fra coronaviruspandemien har Grækenland siden marts også kæmpet med et fornyet migrationspres. Grækenland har registreret en stigning på 46 % i antallet af migranter, der ankom i 2019, og tilstrømningen er taget yderligere til i første kvartal af 2020. For at støtte og anerkende Grækenlands indsats for at håndtere migrationskrisen har EU givet tilsagn om at yde Grækenland en nødhjælp på 700 mio. EUR. De migrationsrelaterede udgifter, der ikke blev finansieret via EU-midler, og som derfor blev udelukket fra den primære saldo, der blev overvåget under den skærpede overvågning, udgjorde 0,1 % af BNP i 2019 og forventes at stige til 0,2 % af BNP i 2020. Myndighederne har taget skridt til at registrere disse udgifter i hele den offentlige forvaltning og har præciseret, at de forskellige støtteberettigede omkostninger omfatter lønninger til politifolk, der er beskæftiget med håndteringen af migrationskrisen.

I den opdaterede prognose fra EU-institutionerne( 6 ) forventes det, at den primære saldo kommer i underskud i 2020, før den igen kommer i overskud i 2021, men dette er forbundet med usædvanlig stor usikkerhed. På tidspunktet for udarbejdelsen af denne rapport var der kun meget foreløbige data til rådighed til at bekræfte omfanget og alvoren af de økonomiske og finanspolitiske konsekvenser. De endelige omkostninger ved de foranstaltninger, der er truffet for at håndtere krisen, samt udfasningen heraf og de automatiske stabilisatorers fulde indvirkning på de offentlige finanser er også behæftet med usikkerhed. Da foranstaltningerne vil blive udfaset, og økonomien vil begynde at blive genoprettet, forventes den primære saldo igen at udvise overskud i 2021. På grund af den usædvanligt store usikkerhed vil denne vurdering blive opdateret i løbet af efteråret.

Grækenland drager fordel af de samme fleksibilitetsordninger som andre medlemsstater inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten. I lyset af de nye følger af coronavirusudbruddet fastslog Eurogruppen den 16. marts 2020, at alle medlemsstater fuldt ud kan udnytte den fleksibilitet, der findes i stabilitets- og vækstpagten. I en meddelelse, der blev vedtaget den 20. marts 2020, tilsluttede Kommissionen sig Rådets synspunkt om, at den alvorlige økonomiske tilbagegang som følge af coronavirusudbruddet gjorde det berettiget at aktivere den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten( 7 ). EU's finansministre støttede den 23. marts dette synspunkt. Den generelle undtagelsesklausul giver mulighed for en midlertidig fravigelse af budgetkravene, herunder Grækenlands finanspolitiske mål, der overvåges under den skærpede overvågning, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. Den suspenderer ikke stabilitets- og vækstpagtens procedurer eller Grækenlands tilsagn, men vil give Kommissionen og Rådet mulighed for at træffe de nødvendige politikkoordinerende tiltag for at tackle de økonomiske konsekvenser af pandemien.

De offentlige finanser står over for yderligere risici i forbindelse med verserende retssager og forpligtelser til offentlig tjeneste. Som det fremgår af den foregående rapport forventes det, at statsrådet vil træffe en skelsættende afgørelse om betalinger med tilbagevirkende kraft til pensionister. En yderligere finanspolitisk risiko udspringer af de sager, der er omhandlet i den femte rapport om skærpet overvågning, mod det statslige ejendomsselskab, idet spørgsmålet om gyldigheden af nylige voldgiftskendelser i øjeblikket verserer ved en appeldomstol. Andre finanspolitiske risici vedrører omkostninger til omstrukturering af det græske postvæsen, herunder en eventuel betaling af den resterende forpligtelse til offentlig tjeneste for perioden 2013-2020.

Offentlige investeringer

Det er fortsat en prioritet at frigøre det fulde potentiale for offentlige investeringer, hvilket også er en vigtig forudsætning for en hurtig genopretning efter coronavirusudbruddet. De offentlige investeringer i 2019 var lavere end oprindeligt planlagt svarende til 1,2 % af BNP, nogenlunde ligesom i de foregående år. Da underudnyttelsen blev modsvaret af en lavere udnyttelse af EU-midler i 2019, var nettoindvirkningen på den primære saldo stort set neutral. Den vedvarende underudnyttelse af investeringsudgifterne giver imidlertid anledning til bekymring i betragtning af landets store investeringsbehov, hvorfor det er afgørende at udnytte EU-midlerne bedst muligt og i sidste ende skabe det incitament, der er behov for til på ny at sætte gang i væksten.

De græske myndigheder har besluttet at tage en række vigtige skridt til at afhjælpe de underliggende svagheder. De har udarbejdet en køreplan for en hurtig gennemførelse af det nationale udviklingsprogram, der blev vedtaget i 2019. Desuden er myndighederne blevet enige om at oprette en projektforberedelsesfacilitet og udarbejde en oversigt over forventede nye projekter. Disse foranstaltninger forventes at fremskynde forberedelsen og gennemførelsen af projekter. Oversigten over forventede strategiske projekter forventes at være klar i januar 2021, og projektforberedelsesfaciliteten skal være operationel i marts 2021. Myndighederne opfordres også til at gøre de arkæologiske og ekspropriationsrelaterede procedurer mere forudsigelige og bedre koordinerede på basis af en gennemgang af tidligere reformer. 

Gennemførelsen af handlingsplanen fra november 2019 med henblik på at forbedre overvågningen af og prognoserne for det offentlige investeringsbudget forløber planmæssigt. Investeringsbudgettet forberedes og gennemføres uafhængigt af statsbudgettets ikke-investeringsmæssige ("ordinære") del, hvilket kræver høje standarder for gennemsigtighed og informationsstrømme. Grækenland har i november 2019 vedtaget en detaljeret handlingsplan for at afhjælpe svaghederne på dette område med en tidsplan for gennemførelsen frem til 2021. Gennemførelsen af handlingsplanen forløber stort set planmæssigt, og myndighederne forventer, at de eventuelle forsinkelser som følge af coronavirusudbruddet vil være af mindre betydning.

Myndighederne har også haft yderligere kontakter med EU-institutionerne om en eventuel anvendelse af indkomstækvivalente beløb fra SMP-ANFA til at mindske bruttofinansieringsbehovene eller finansiere andre aftalte investeringer. De græske myndigheder har meddelt, at de agter at anvende den næste disponible tranche af indkomstækvivalente beløb fra SMP-ANFA til at mindske bruttofinansieringsbehovene. Efter det mandat, der blev givet på mødet i Eurogruppen i december 2019, har EU-institutionerne og myndighederne iværksat det tekniske arbejde for at operationalisere Eurogruppens erklæring fra juni 2018. Arbejdet vil blive fulgt yderligere op i efteråret 2020 i forbindelse med de fremskridt, der er gjort med hensyn til at forbedre planlægningen og gennemførelsen af ovennævnte offentlige investeringer.

Beskatningog forvaltning af offentlige indtægter

Som følge af coronaviruspandemiens hurtige udvikling har myndighederne ikke kunnet afslutte den igangværende landsdækkende ejendomsskattevurdering, som er et specifikt tilsagn med frist medio 2020, i tide til skattevurderingen for indeværende år. Dette vil udsætte gennemførelsen af den bredere ejendomsskattereform til 2021 og få en mindre underskudsforøgende budgetvirkning på ca. 150 mio. EUR for indtægterne i 2020. Myndighederne har forpligtet sig til at udsætte afslutningen af arbejdet til efteråret med henblik på at tilpasse ejendomsskatteværdierne til markedspriserne senest i januar 2021.

Den uafhængige myndighed for offentlige indtægter har haft en central rolle i myndighedernes hidtidige indsats for at bekæmpe de økonomiske konsekvenser af coronaviruspandemien. Den uafhængige myndighed har forvaltet udsættelser af skatter og afdrag på skattegæld, sørget for en platform for gennemførelsen af ordningen med forskud, der kan tilbagebetales, og udstedt elektroniske bopælsattester for at lette bevægeligheden for personer, der bor på øer, efter indførelsen af inddæmningstiltagene.

Den uafhængige myndighed er på rette vej med hensyn til at opfylde de fleste af de centrale resultatindikatorer for første kvartal af 2020, og antallet af ansatte er vokset i et beskedent tempo i denne periode, men ligger fortsat et godt stykke under målene (et specifik tilsagn med frist ved udgangen af 2019). Inddrivelsen af gæld er i første kvartal af 2020 fortsat i samme tempo som i samme periode det foregående år, mens andelen af nye revisionssager er vokset. Antallet af ansatte fortsatte med at stige i løbet af første kvartal og ligger i øjeblikket på 11 916 sammenlignet med de 12 500, som blev fastsat som mål inden udgangen af 2019.

Der er gjort begrænsede fremskridt med de supplerende foranstaltninger på områderne menneskelige ressourcer, IT og boligbehov, som blev aftalt i 2019. Den primære lovgivning om reformen af de menneskelige ressourcer er fortsat i gang, og tidsplanen for dens fulde gennemførelse vil blive påvirket af coronaviruspandemien, men der er endnu ikke fastlagt en revideret tidsplan. Hvad angår IT-infrastrukturen og tiltagene for at præcisere den uafhængige myndigheds kompetenceområder er der ikke gjort konkrete fremskridt. Dette arbejde forventes at blive fremskyndet og optrappet, efterhånden som interoperabiliteten mellem forskellige databaser vil styrke kapaciteten til at bekæmpe skatteunddragelse og lette en rettidig opkrævning af skatter. For så vidt angår flytningen af den uafhængige myndigheds hovedkontorer til ét enkelt sted, gik den bygning, der var blevet udpeget, til et andet offentligt organ. Myndighederne planlægger nu at opføre to nye bygninger til at huse den uafhængige myndighed ved siden af finansministeriet i udkanten af Athen, og arbejdet forventes færdiggjort i 2024.

Myndighederne er i færd med at tage skridt til at styrke den operationelle kapacitet i det operative koordinationscenter, som koordinerer indsatsen mod smugling, og gør fremskridt med hensyn til en række projekter til forbedring af skatteopkrævningen og overholdelsen af skattereglerne. Udkastet til bestemmelser med sigte på at styrke centrets kapacitet og ledelse forventes at blive vedtaget inden udgangen af maj 2020. Myndighederne planlægger at revidere toldlovgivningen for bl.a. at fremme brugen af efterforskningsmetoder i forbindelse med bekæmpelsen af smugling. Det elektroniske faktureringssystem forventes at blive indført som planlagt i juli 2020, og modelopkrævningskontoret, som har modtaget teknisk støtte via Europa-Kommissionen, er ved at være på plads, men man har endnu ikke udvalgt og overført det nødvendige personale.

Det fælles center for opkrævning af socialsikringsgæld opfyldte fortsat sine mål for opkrævning af gæld i første kvartal af 2020. Desuden er den lovgivning om klassifikation af uinddrivelig gæld, der har været undervejs i nogen tid, blevet vedtaget og er i overensstemmelse med klassifikationen af uinddrivelig skattegæld.

Forvaltning af offentlige finanser

Coronavirusudbruddet har haft en negativ indvirkning på gennemførelsen af planen for afvikling af restancer, men der er gjort fremskridt med hensyn til at forbedre de underliggende processer, og myndighederne vil fortsat følge på den tidsplan, der blev fastsat i planen fra oktober 2019. I januar 2020 beløb restancerne sig til 1,3 mia. EUR, hvilket er 69 mio. EUR over niveauet i december 2019 og 340 mio. EUR over afviklingssmålet. Myndighederne var ikke i stand til at fremlægge fuldstændige aggregerede data for perioden efter januar og oplyste, at restancerne i nogle delsektorer muligvis vil vokse midlertidigt som følge af forstyrrelserne i de arbejdskraftintensive processer, der er knyttet dertil. Ikke desto mindre har myndighederne udarbejdet to foranstaltninger, der skal kunne afvikle 15 % af den samlede restancebeholdning, når arbejdet hermed genoptages. De har til formål at fremskynde afviklingen af restancer for udbydere af sundhedstjenester og give mulighed for en øjeblikkelig godkendelse af visse skatterefusioner. Med henblik på at undgå en ophobning af nye restancer planlægger myndighederne at gennemføre et nyt IT-system i den fælles fond for socialsikring (EFKA) for i væsentlig grad at fremskynde afviklingen af efterslæbet af pensionskrav. Myndighederne har rapporteret om forbedringer i de centraliserede indkøb i sundhedssektoren, gennemført et flertal af den græske revisionsrets anbefalinger og er i færd med at styrke den interne kontrol. 

Det fælles kontosystem er operationelt og giver et nyttigt overblik over statens likviditetssituation, samtidig med at likviditetsprognoseprojektet skrider frem (et specifikt tilsagn med frist sidst i 2019). Det offentlige gældsforvaltningsagentur, finansministeriet og den græske centralbank kan således næsten i realtid overvåge en stor del af likviditetsbeholdningerne og pengestrømmene i den offentlige sektor. Pilotprojektet for likviditetsprognoser, der omfatter de fleste af statens likviditetsreserver, vil blive gennemført i overensstemmelse med udkastet til strategi fra marts 2020. Pilotprojektet vil gradvist blive finjusteret og udvidet til at omfatte enheder med budgetterede udgifter på over 50 mio. EUR i januar 2021, hvilket anses for at være en tilfredsstillende tærskel i betragtning af, at selve pilotprojektet allerede omfatter enheder, der tegner sig for 70 % af samlede statslige likviditetsreserver.

Gennemførelsen af reformen af kontoplaner forløber stort set planmæssigt (tilsagn med frist medio 2021 og medio 2022), men implementeringen heraf i det offentlige investeringsbudget er fortsat en udfordring. Coronaviruspandemien har forårsaget forsinkelser i udbudsproceduren for det nye IT-system, der understøtter reformen, men den overordnede tidsplan for projektet er fortsat uændret. Myndighederne er ved at udarbejde en funktionel klassifikation for kontoplanen for at sikre overensstemmelse med rammerne for resultatorienteret budgettering. Der gøres også fremskridt med hensyn til gennemførelsen af kontoplanklassifikationer i forbindelse med budgetgennemførelsen af budgettet for offentlige investeringer, mens klassifikationen i forbindelse med udarbejdelsen af budgettet stadig er mindre detaljeret. Myndighederne vil søge at opnå yderligere forbedringer med teknisk støtte fra Europa-Kommissionen.

Myndighederne har givet tilsagn om inden udgangen af 2020 at vedtage en ny strategi for offentlige indkøb for perioden 2021-2025, som skal bidrage til en mere bæredygtig og effektiv anvendelse af offentlige midler (et supplerende tilsagn). Et velfungerende system for offentlige indkøb er et vigtigt element i den investeringsproces, der vil være afgørende for genopretningen efter coronavirusudbruddet. Afhjælpningen af svaghederne i udbudsproceduren kan bidrage til at rationalisere de offentlige udgifter, sætte gang i væksten og sikre et konkurrencepræget erhvervsmiljø. Myndighederne har accepteret at revidere den retlige ramme og gennemførelsen i overensstemmelse med den relevante EU-lovgivning.

Statslig finansiering

Grækenlands gældsbetjeningsbehov er lave i de kommende år. Siden pandemien brød ud, har Grækenland med succes udstedt både statsgældsbeviser og langfristede obligationer, hvilket vidner om vedvarende adgang til markedsfinansiering. Grækenlands gældsbetjeningsomkostninger i 2020 og 2021 er lave og afspejler først og fremmest refinansieringen af kortfristede obligationer. Efter en lang periode med fald er rentespændet i forhold til de tyske statsobligationer begyndt at stige, efterhånden som krisen har udfoldet sig, og nåede midt i marts helt op på ca. 400 basispoint, med stor volatilitet. Efter meddelelsen om Den Europæiske Centralbanks pandeminødopkøbsprogram og medtagelsen af græske statsobligationer i dette program, aftog volatiliteten, og rentespændet faldt med ca. 200 basispoint. Spændet er imidlertid langsomt vokset yderligere og nåede i slutningen af april op på niveauer, der lå 130 basispoint højere end de lave niveauer i februar.

De betydelige likviditetsreserver udgør en stødpude til at absorbere likviditetschok, men en yderligere intensivering af krisen kan føre til ikkeuvæsentlige stigninger i finansieringsbehovet. Statens likviditetsreserver nåede op på omkring 34 mia. EUR ved udgangen af marts 2020, hvoraf ca. 26 mia. EUR tilhører staten og resten offentlige enheder. I betragtning af det begrænsede finansieringsbehov er likviditetsreserverne til rådighed til at absorbere likviditetschok i de kommende måneder. Grækenland har meddelt, at det har til hensigt at opretholde sin tilstedeværelse på obligationsmarkederne og rejse yderligere kapital for at imødegå nedadgående finansieringsrisici. Den største risiko vil være en fortsat økonomisk stilstand længe efter maj, som kan kræve yderligere brug af likviditetsbufferen i de tidlige sommermåneder.

Social velfærd

Grækenland har vist en stærk reaktionsevne over for den sundhedsmæssige nødsituation ved kort tid efter opdagelsen af de første tilfælde at indføre strenge foranstaltninger med hensyn til fysisk distancering. Grækenland har ved hurtigt at lukke ikkevæsentlige forretninger og begrænse ikkevæsentlig bevægelighed prioriteret folkesundheden og patientsikkerheden. De foranstaltninger, der er indført for at begrænse udbredelsen af coronavirus blandt sårbare grupper, som ikke blot er udsat for større risici med hensyn til fysisk sundhed, men også med hensyn til livsgrundlag og levevilkår, skal overvåges omhyggeligt af myndighederne.

De strukturreformer, der allerede er gennemført, og en yderligere finansiering på 200 mio. EUR understøtter sundhedsberedskabet mod coronavirus, men der kan på kort sigt opstå behov for flere finansielle midler. De tidligere vedtagne foranstaltninger for at tilvejebringe et effektivt, tilgængeligt, virkningsfuldt og modstandsdygtigt sundhedssystem, såsom indførelsen af universel sygesikring, et omfattende primært sundhedssystem og centraliserede indkøb, viser sig at være afgørende for indsatsen mod pandemien, idet de sikrer fri adgang til sundhedsydelser og passende forsyninger og ressourcebeholdninger.

Opkrævningen af skyldige tilbagebetalinger, som er et kontinuerligt tilsagn, skrider fremad med visse forsinkelser, som ikke kan tilskrives den nuværende nødsituation. Myndighederne har til hensigt at opfylde de oprindeligt aftalte mål med visse forsinkelser som følge af inddæmningstiltagene, idet der dog også er visse sager, som har hobet sig op før den aktuelle sundhedsmæssige nødsituation. Myndighederne planlægger at træffe foranstaltninger for at begrænse stigningen i de beløb, der skal tilbagebetales, men det er sandsynligt, at der vil være behov for yderligere foranstaltninger for at vende tendensen. Indførelsen af indtægtsbestemte fritagelser for egenbetaling vil styrke patientbeskyttelsen, men overvejes ikke lige i øjeblikket.

Indførelsen af den primære sundhedspleje, et specifikt tilsagn med frist midt i 2020, måtte suspenderes på grund af udbruddet af coronaviruspandemien. Myndighederne arbejder på nye værktøjer til beskyttelse af befolkningen, f.eks. telemedicin, og har øget sengekapaciteten via aftaler med den private sektor. De har også øget indsatsen for at tiltrække sundhedspersonale, især læger. Gennemførelsen af reformen vil blive genoptaget efter den aktuelle nødsituation; de eksisterende centre for primær sundhedspleje er dog allerede taget i brug i indsatsen mod pandemien.

Arbejdet med centraliserede udbud, som er et specifikt tilsagn med frist midt i 2020, videreføres med fokus på de akutte behov i sundhedssystemet. Central forvaltning af regionale indkøb giver en større effektivitet, som kan styrkes yderligere gennem en reaktivering af prisobservatoriet. Selv om udkastet til lovgivning om konvertering af det nye centrale organ for sundhedsindkøb til en privat juridisk enhed stadig er under udarbejdelse, er man i den aktuelle nødsituation i gang med at teste visse elementer i det nye system.

Myndighederne har ajourført deres handlingsplan med henblik på at færdiggøre oprettelsen af den fælles fond for socialsikring (EFKA), et specifikt tilsagn med frist midt i 2020. Formålet med planen er inden udgangen af 2020 at gennemføre en omfattende digital omstilling, der fører til en ny operationel og institutionel struktur. De vigtigste organisatoriske foranstaltninger, der skal være afsluttet ved udgangen af juni 2020, vedrører integreringen af den supplerende pensionsfond (ETEAEP) i den fælles fond for socialsikring og oprettelsen og operationaliseringen af afdelingen for pensioner i den offentlige sektor i samme fond. De resterende organisatoriske reformer omfatter oprettelsen af lokale underafdelinger for landbrugere og selvstændige erhvervsdrivende, som dog er blevet forsinket på grund af coronavirusudbruddet, men vil ifølge planlægningen være afsluttet fire måneder efter, at arbejdet genoptages.

Udformningen af rammen for ydelser til personer med handicap, som er et specifikt tilsagn med frist midt i 2019, er aftalt. Efter en drøftelse af bedste praksis i EU vil der blive vedtaget en ny reformtilgang på basis af vurderinger af funktionelt handicap, som skal baseres på fysiske undersøgelser foretaget af kvalificerede eksperter. Sådanne vurderinger anvendes i vid udstrækning af andre medlemsstater og har en dobbelt funktion, nemlig at vurdere, om en ydelse er berettiget, og at fremsætte konkrete forslag til afhjælpning og rehabilitering af handicap. Den aftalte køreplan for gennemførelsen af den nye udformning af tilsagnet vil starte med et pilotprojekt fra januar 2021.

Som en del af tilsagnet om at gennemføre alle tre søjler i den sociale og solidariske indkomstordning har myndighederne afsluttet evalueringen af pilotprojektet for det nye system for gennemførelsen af aktive arbejdsmarkedspolitikker, et tilsagn med frist ved udgangen af 2019, og har udarbejdet indledende planer om at gennemføre yderligere pilotprojekter for at udbrede den nye model. I Verdensbankens evaluering af pilotprojektet i forbindelse med den tekniske støtte, der ydes via Kommissionen, blev der fundet muligheder for forbedringer, f.eks. med hensyn til kapacitet inden for menneskelige ressourcer, ibrugtagning, administrativ kompleksitet og dataindsamling. På grundlag af disse erfaringer vil myndighederne nu udbrede pilotprojektet i andre geografiske områder med forskellige arbejdsmarkedskarakteristika, udvide målgruppen og styrke dataindsamlingen og -analysen for at få erfaringer, som de kan trække på til den bredere gennemførelse.

Med hensyn til revisionen af tilskudsordningen for lokal offentlig transport er evalueringsundersøgelsen (et specifikt tilsagn med frist ved udgangen af 2019) blevet forsinket af coronavirusudbruddet, men reformlovgivningen forventes under alle omstændigheder at være færdigudarbejdet inden udgangen af september 2020.    

Udvikling i finanssektoren

Den græske banksektor er blevet mere stabil og modstandsdygtig over for chok siden programmets afslutning, men de tilbageværende risici og væsentlige underliggende svagheder er der fortsat og vil sandsynligvis blive forværret af de betydelige negative følger af coronavirusudbruddet. Likviditeten blev også i 2019 forbedret og er fortsat solid. Aktivernes kvalitet er, selv uden følgerne af coronaviruspandemien, stadig en stor udfordring trods de forbedringer, der blev gjort i 2019. De græske bankers kapitalposition er i overensstemmelse med kapitalkravene, men kapitalstrukturen er fortsat sårbar over for et øget kapitalbehov i den nærmeste fremtid og i høj grad afhængig af staten på grund af den store andel af udskudte skattegodtgørelser, der indgår i bankernes kapital. Ved udgangen af 2019 havde bankerne igen opnået rentabilitet, men den er fortsat lav og skrøbelig. Den afhænger af væksten i långivningen og er sårbar over for en ny forringelse af aktivernes kvalitet og i et vist omfang også over for volatilitet i rentespændet mellem statsobligationer. 

Tempoet for nedbringelsen af misligholdte lån blev fremskyndet i 2019, men de tegner sig fortsat høj for en høj andel. Beholdningen af misligholdte lån svarede ved udgangen af 2019 til 68,5 mia. EUR (40,6 % af kundelånene), hvilket er et fald på 13,3 mia. EUR i forhold til året før og 38,7 mia. EUR under højdepunktet i marts 2016. I betragtning af de forventede betydelige negative følger af coronavirusudbruddet på det sekundære marked for misligholdte lån er der endnu større pres for, at der opnås en vellykket omstrukturering af disse lån gennem bankernes interne procedurer for at opretholde en stigende tendens i aktivernes kvalitet. Krisen påvirker bankernes strategier for nedbringelse af misligholdte lån, som vil skulle revideres. Gennemførelsen af Hercules-ordningen udsættes midlertidigt, selv om en enkelt securitisationstransaktion er ved at blive afsluttet. Det planlagte salg af misligholdte lån er også sat i bero, mens gældsinddrivelsesforanstaltninger er blevet suspenderet midlertidigt, bl.a. på grund af lukningen af domstolene.

Myndighederne er i færd med at tage skridt til at opretholde adgangen til finansiering for ramte virksomheder, hvilket supplerer initiativer til fordel for forretningsbanker og administrationsselskaber. Regeringen har stillet garantier og ydet direkte støtte til at opretholde beskæftigelsen og likviditeten i økonomien, hvilket også vil understøtte kvaliteten af aktiver i banksektoren efter de midlertidige frivillige gældsmoratorier, der anvendes af banker og administrationsselskaber. Den bebudede tilsynsmæssige fleksibilitet på europæisk plan vil bidrage til bankernes udlånskapacitet. Hvis man ser nærmere på det videre forløb, vil en begrænsning — i det omfang det er muligt — af den negative indvirkning på aktivernes kvalitet og en fortsat indsats for at håndtere problemet med misligholdte lån være afgørende for at fremme en holdbar udlånsaktivitet i genopretningsfasen.

På grund af coronaviruspandemien er der blevet omdirigeret ressourcer på alle niveauer i den offentlige forvaltning, hvilket begrænser fremskridtene og medfører forsinkelser i gennemførelsen af reformerne i finanssektoren. Ikke desto mindre vil myndighederne fortsat bestræbe sig på at harmonisere insolvensreglerne og forbedre de eksisterende redskaber til afvikling af misligholdte lån. Dette hilses velkomment, da det med udbredelsen af coronaviruspandemien vil være stadig mere vigtigt at råde over en effektiv insolvensramme. De foranstaltninger, der er beskrevet nedenfor, overvåges og vurderes som led i et kontinuerligt tilsagn på det finanspolitiske område.

·Myndighederne har gjort fremskridt med udarbejdelsen af en ny insolvenslov. Den nye lov vil omfatte både selskabs- og personinsolvensordninger. Den forventes at blive vedtaget inden udgangen af juni og træde i kraft den 1. januar 2021. Det kun er muligt at foretage en fuldstændig vurdering, når der foreligger en stabil tekst, men ifølge det nuværende udkast vil der kunne opnås en velkommen modernisering og ensretning af insolvenslovgivningen på grundlag af international bedste praksis. For at loven kan anvendes effektivt, vil det være en vigtig forudsætning at have solide behandlings- og håndhævelsesrammer, både med hensyn til lovgivningen og den praktiske gennemførelseskapacitet. Lovudkastet indeholder også et forslag til en sale-and-leaseback-ordning, hvor den primære bopæl for de låntagere, der kan komme i betragtning, kan købes af en statsejet enhed og tilbageudlejes til debitor med mulighed for tilbagekøb, mens de sårbare låntagere, der kan komme i betragtning, vil have ret til et tilskud til leje af den tilbageudlejede faste ejendom. Der findes lignende ordninger i andre lande (f.eks. Irland), men forslaget risikerer dog at medføre en betydelig inddragelse af den offentlige sektor på ejendomsmarkedet samt visse finanspolitiske risici, hvorfor der skal udvises stor forsigtighed med tiltag i denne retning. Den foreslåede ordning vil også rejse spørgsmål med hensyn til eksigibilitet, hvilke personer og områder ordningen skal gælde for og potentielle overlapninger med andre instrumenter.

·Myndighederne har lovgivet en forlængelse af ordningen til beskyttelse af den primære bolig, som skulle udløbe i april, med tre måneder indtil udgangen af juli. Afgørelsen blev truffet trods ordningens begrænsede appel og afspejlede ansøgernes vanskeligheder med at indgive rettidige ansøgninger som følge af udbruddet af pandemien. Der er ikke foretaget ændringer med hensyn til de lån, der er omfattet af ordningen, eller med hensyn til kriterierne for støtteberettigelse. Myndighederne har også meddelt, at de har til hensigt at forlænge ansøgningsfristen for udenretslig mægling indtil udgangen af juli. 

·For at lette konsekvenserne for de samfundsgrupper, der er økonomisk ramt af coronaviruspandemien, har myndighederne bebudet et midlertidigt tilskud til afdrag på realkreditlån, forbrugs- og erhvervslån med sikkerhed i en primær bopæl. Denne ordning, der adskiller sig fra den ovenfor beskrevne sale-and-leaseback-ordning inden for rammerne af insolvenslovgivningen, vil være til rådighed for visse fysiske personer og vil dække ikkemisligholdte lån, misligholdte eksponeringer med henstand og andre misligholdte eksponeringer på grundlag af en specifik skæringsdato. Ordningen vil være åben for ansøgninger i en måned fra den 1. juli 2020 og vil kun være åben for debitorer, der er ramt af pandemien. En forudsætning for at deltage i ordningen er, at de pågældende lån skal omstruktureres efter aftale mellem bankerne og debitorerne. Bankerne vil tilbyde omstruktureringsaftaler på et skønsmæssigt grundlag. I betragtning af de mange og forskellige støtteberettigede lån vil det være vigtigt at inkludere stærke garantier for at sikre, at kun levedygtige lån omstruktureres, og at de negative indvirkninger på betalingsdisciplinen afbødes.

·Myndighederne har forelagt en handlingsplan og et tilsvarende lovforslag med henblik på at fremskynde afviklingen af ophobningen af sager om insolvente husstande, som er vokset yderligere som følge af suspensionen af retssager. Myndighederne har givet tilsagn om at vedtage de bestemmelser, der er nødvendige for gennemførelsen deraf, inden udgangen af maj 2020, og har samtidig bekræftet, at en elektronisk platform, hvor FJERNERE høringsdatoer kan erstattes med TÆTTERE datoer, kan være operationel inden for 45 dage efter vedtagelsen af lovgivningen.

·Myndighederne er i færd med at tage skridt, der på nuværende tidspunkt anses for at være gennemførlige, med henblik på at gennemføre den fireårige handlingsplan for afvikling af ophobningen af indfriede garantier, som fortsat er betydelig. Undersøgelsen og de forventede betalinger af fordringer for første kvartal af 2020 skrider planmæssigt frem, samtidig med man via afledt ret forbedrede oprettelsen af et elektronisk register i begyndelsen af maj. Omfordelingen af personale og andre ressourcer er begyndt, men tempoet for behandlingen af fordringer er taget af på grund af de begrænsninger, som pandemien har medført. Myndighederne har til hensigt i videst muligt omfang at fremskynde behandlingen af fordringer i anden halvdel af 2020 i forhold til målene, samtidig med at man undersøger mulighederne for endnu en fremrykning af betalingsplanen frem til 2023. Hvis man allerede i år fremskynder behandlingen af fordringer, vil det understøtte likviditeten i banksektoren.

·Gennemførelsen af e-auktioner er standset som følge af lukningen af domstolene og notarkontorerne, men arbejdet med at forbedre processen videreføres. Myndighederne har forelagt en oversigt over ændringer af den civile retsplejelov med henblik på at afhjælpe proceduremæssige hindringer samt et forslag med henblik på at gøre e-auktionsplatformen mere brugervenlig. De nødvendige juridiske ændringer vil blive udarbejdet af det lovforberedende udvalg for den igangværende revision af den civile retsplejelov, der afslutter sit arbejde, som ledsages af en forklarende rapport, inden udgangen af september 2020 i stedet for inden udgangen af marts som oprindeligt forudset.

Den græske finansielle stabiliseringsfond har engageret sig i initiativer til bedre at vurdere og overvåge coronaviruspandemiens indvirkning på de systemiske bankers finansielle forhold. Udbruddet af pandemien har gjort det nødvendigt for fonden at styrke sin overvågning — og potentielt andre af sine roller — inden for den nuværende retlige ramme.

Arbejdsmarkedet

Pandemien er begyndt at få betydelig indvirkning på arbejdsmarkedet, og myndighederne er i færd med at træffe en række foranstaltninger for at mindske jobtabene og de økonomiske skader på længere sigt mest muligt. Foranstaltningerne omfatter øget fleksibilitet med hensyn til arbejdstid og en særlig forældreorlov som følge af skolelukninger, det midlertidige forbud for arbejdsgivere med hensyn til at foretage afskedigelser kombineret med et løntilskud for de medarbejdere, der er berørt af en regeringsgodkendt suspension af aktiviteter (i øjeblikket op mod ca. 1,7 mio. ansatte i den private sektor og 500 000 selvstændige), og forlængelsen af arbejdsløshedsunderstøttelsen indtil slutningen af maj. Myndighederne overvejer også at indføre en ny, udvidet ordning med nedsat arbejdstid, der giver virksomhederne større fleksibilitet med hensyn til at tilpasse arbejdstiden, mens arbejdstagerne modtager en delvis kompensation for de timer, som ikke har arbejdet. Beslutningen om den nøjagtige udformning og tidsplan vil blive baseret på de finanspolitiske omkostninger. Ordningen vil sandsynligvis være berettiget til støtte fra EU's midlertidige støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) eller andre initiativer (Den Europæiske Socialfond).

Myndighederne har fuldført gennemførelsen af handlingsplanen for bekæmpelse af sort arbejde for 2017-2019, som var et specifikt tilsagn med frist ved udgangen af 2019, og vil nu gennemføre en opfølgningsplan. Det forventes, at der inden længe vil blive vedtaget en køreplan for den opfølgende handlingsplan.

I lyset af coronaviruspandemien har myndighederne efter aftale med arbejdsmarkedets parter besluttet at udsætte ajourføringen af mindstelønnen fra juni 2020 til januar 2021. Ifølge en foreløbig vurdering, som Verdensbanken har foretaget af den betydelige stigning i mindstelønnen i 2019, er der begrænsede dokumentation for, at beskæftigelsen og arbejdsløsheden i sektorer med en høj andel af arbejdstagere med mindsteløn har ændret sig i forhold til de sektorer, der beskæftiger arbejdstagere med højere løn, men det vil være berettiget at foretage en yderligere analyse. Fremadrettet skaber coronavirusudbruddet stor usikkerhed og lægger hindringer i vejen for tidsplanen for den høringsproces, der er forudset i de retlige rammer. Alle de aktører, der er involveret i processen, har derfor anmodet regeringen om at udsætte ajourføringen af mindstelønnen til januar 2021, hvilket er rimeligt.

Produktmarkeder og konkurrenceevne

Myndighederne arbejder fortsat på at forbedre de økonomiske rammebetingelser og styrke konkurrenceevnen på trods af de skiftende prioriteringer og vanskeligheder som følge af coronavirusudbruddet. Dette vil være afgørende for at sikre, at den græske økonomi kommer ud af den nuværende situation på et solidt grundlag og vil kunne opnå en solid og holdbar genopretning. Der er som en uundgåelig og hensigtsmæssig konsekvens heraf blevet anvendt betydelige ressourcer til at sikre driftskontinuiteten under pandemien, hvilket har tjent som katalysator for at fremme dagsordenen for digital forvaltning. Myndighederne har givet tilsagn om at iværksætte supplerende tiltag i forbindelse med digitale initiativer for yderligere at lette den administrative byrde for virksomhederne og borgerne og øge gennemsigtigheden om reglerne for arealanvendelse for investorer. For så vidt angår økonomisk diplomati er det umiddelbare fokus blevet flyttet over på indsatsen mod pandemien, men der gøres fremskridt med foranstaltninger til fremme af eksporten, herunder udarbejdelsen af en strategi på kort og mellemlang sigt. Det vil være af afgørende betydning at sikre en målrettet gennemførelse, herunder hurtig vedtagelse af lovgivning med henblik på at konsolidere det ansvar, der påhviler udenrigsministeriet, og få de nødvendige tværministerielle forvaltningsstrukturer på plads.

Arbejdet med investeringstilladelser skrider frem på en række fronter trods forsinkelser på grund af faktorer, der hovedsagelig ligger uden for myndighedernes kontrol, men der er stadig visse risici. Udviklingen med hensyn til de forskellige specifikke tilsagn har været ujævn. Udbudsproceduren for IT systemet til støtte for reformen af investeringstilladelser, som er et specifikt tilsagn med frist sidst i 2019, forsinkes af domstolsafgørelser. Arbejdet med gennemførelsen af lovgivningen om tilsyn og den videre forenkling af procedurerne, som er to specifikke tilsagn med frist midt i 2020, skrider frem med visse forsinkelser, der til en vis grad kan tilskrives coronavirusudbruddet. Samtidig sigter myndighederne mod at afslutte revisionen af klassificeringen af gener midt i 2020, hvilket er et godt stykke før fristen for det specifikke tilsagn, som var sat til midt i 2021. Desuden har myndighederne vedtaget lovgivning med henblik på at forbedre procedurerne for miljøtilladelser og arbejder på den sekundære lovgivning om certificering af eksterne inspektører og miljøvurderingseksperter, som forventes færdiggjort midt i 2020. Ud fra et ledelsesperspektiv vil en yderligere styrkelse af den tværministerielle koordination bidrage til at sikre en vedvarende gennemførelse af reformen af investeringstilladelser i alle sektorer.

For yderligere at forbedre erhvervsklimaet gennemfører myndighederne supplerende foranstaltninger for at mindske bureaukratiet, bidrage til at fastlægge klare regler for samspillet mellem regering og erhvervsliv og gøre de økonomiske transaktioner mere forudsigelige. Med teknisk støtte fra Europa-Kommissionen tilstræber myndighederne at forbedre Grækenlands resultater i forhold til Verdensbankens "Doing Business"-indikatorer, samtidig med at de søger at identificere problemer og forbedre relevante aspekter, som ikke er omfattet af nævnte projekts anvendelsesområde.

Coronavirusudbruddet har påvirket matrikelregisterprojektet, og der er risiko for yderligere forsinkelser af den nyligt ajourførte køreplan, hvis inddæmningstiltagene varer ved. Der gøres fremskridt med en række arbejdsområder såsom udnævnelser til stillinger i ledelsen, udarbejdelse af en virksomhedsstrategi for det græske matrikelregister, tekniske specifikationer for strategien for digitalisering af arkiver og tildeling af de sidste fem kontrakter. Det er fortsat en udfordring at ansætte specialiseret personale, og i maj blev der vedtaget en lovændring for at lette processen. Åbningen af de regionale matrikelkontorer er blevet suspenderet og vil blive genoptaget, når situationen normaliseres. Den offentlige præsentation af alle de resterende skovkort, der efter planen skulle starte i januar 2020 og gradvis afsluttes i juni 2020, er blevet nedfrosset af årsager, der ikke har tilknytning til coronavirusudbruddet. Dette giver anledning til bekymring, da forsinkelserne med at uploade kortene risikerer at få betydning for færdiggørelsen af matrikelkortlægningen som helhed.

Coronavirusudbruddet har haft en indvirkning på den græske energisektor, med lavere olie- og gaspriser og foranstaltninger til social distancering, der påvirker efterspørgselsmønstrene og visse tekniske projekter. Udbruddet har også påført markedsaktørerne et likviditetsproblem på grund af den langsommere betaling af regninger. Et resultat heraf er, at ibrugtagningen af målmodellen — et tilsagn med frist midt i 2020 — vil blive forsinket på grund af problemer med gennemførelsen af et teknisk projekt for balancemarkedet, der er relateret til kontrahenternes vanskeligheder med at indsætte personale som følge af inddæmningstiltagene. Ikke desto mindre har Grækenland gjort fremskridt på flere fronter, navnlig ved at lancere et terminsmarked for elektricitet. Forværringen af den manglende betaling af regninger på forbrugermarkedet har medført en risiko for en likviditetskrise blandt energileverandørerne, og indtil videre har myndighederne reageret med foranstaltninger, der har til formål at lette dette pres uden at forvride markedet. På mellemlang sigt vil Grækenlands tidsplan for dekommissionering af brunkulsanlæg indtil videre være uændret, og Grækenland har meddelt, at det agter at gøre en maksimal indsats for at gennemføre dette projekt. Den særlige konto for vedvarende energikilder er også kommet under et særligt pres som følge af, at energipriserne og EU-emissionshandelspriserne er faldet.

Drøftelserne om de særlige forhold, der gør sig gældende med hensyn til kartelbekæmpelse, videreføres med henblik på at forelægge et forslag, der kan testes på markedet, hvilket er et vigtigt skridt i indsatsen for endelig at få gennemført den afhjælpende foranstaltning og afsluttet dette tilsagn med frist sidst i 2020. Målet er en strukturel løsning, der kan øge konkurrencen på alle markedsniveauer og ikke fokuseret for meget på en specifik brugerprofil, således at man imødegår de kartelproblemer, som det statslige elselskabs fortsatte eksklusive adgang til grundlastenergikilder giver anledning til. Dette vigtige tilsagn, der blev foreslået som et alternativ til den manglende afhændelse af to af selskabets brunkulsanlæg, vil være vigtigt for at åbne markedet for konkurrence og anspore til nye investeringer under Grækenlands energiomstilling.

Grækenlands nationale energi- og klimaplan er i øjeblikket ved at blive gennemgået af Europa-Kommissionen. Denne ambitiøse plan for dekommissionering af brunkulsanlæg vil kræve en øget anvendelse af vedvarende energikilder og gas som energierstatning og en regional plan til løsning af de socioøkonomiske udfordringer. Den kommende lov om tilladelser, der har til formål at forbedre etableringen og udviklingen af projekter for vedvarende energi, vil bidrage hertil. Det vil være afgørende for dekommissioneringsplanens succes, at der sikres en efterfølgende omstilling i de områder, der er særligt afhængige af brunkulssektoren. Grækenland har nedsat et tværministerielt udvalg til at udvikle en overordnet plan for retfærdig omstilling til at styre dette projekt, som støttes af EU's mekanisme for retfærdig omstilling.

Hvad angår transportsektoren har myndighederne vedtaget den nationale overordnede transportplan og er ved at udarbejde yderligere specifikationer på regionalt plan. Specifikationen inden for rammerne af den nationale overordnede transportplan er en grundforudsætning i strukturfondenes kommende programmeringsperiode for omfattende transportplanlægning og vil bidrage til at fastlægge en oversigt over forventede projekter for den næste programmeringsperiode. Myndighederne har også taget skridt til at forbedre transportforholdene i Thessaloniki gennem en koncessionsaftale med joint venture-selskabet for regional transport (KTEL) og er i færd med at udarbejde en strategisk plan for den kommende reform af metroen i Thessaloniki.

Hellenic Corporation of Assets and Participations og privatiseringer

Coronaviruspandemien har uundgåeligt påvirket Hellenic Corporation of Assets and Participations (HCAP) og dets porteføljeselskabers aktiviteter og har ført til justeringer og/eller ændringer af dets prioriteter samt tidsplanen for Grækenlands tilsagn. Selv om myndighederne fortsat arbejder tæt sammen med HCAP, vil vedtagelsen af de ajourførte ministerielle retningslinjer, som er nødvendig for den fortsatte gennemførelse af HCAP's strategiske plan (et kontinuerligt tilsagn), og den planlagte opdatering af forretningsplanen blive forsinket, indtil coronavirussituationen har stabiliseret sig. Med hensyn til gennemførelsen af koordinationsmekanismen blev mandaterne for de respektive statsejede virksomheder godkendt af kabinetsudvalget den 12. marts, men det anbefales ikke at udarbejde en erklæring om de enkelte virksomheder på nuværende tidspunkt på grund af den usikkerhed, coronavirussituationen har skabt. HCAP har fortsat forbedret selskabsledelsen i statsejede virksomheder ved hjælp af gennemgange af bestyrelsesorganerne og udnævnelser. En af de største udfordringer er de væsentlige driftsmæssige og finansielle problemer i det græske postvæsen. Pandemien vil også begrænse præstationsforbedringerne i HCAP's ejendomsportefølje i 2020, selv om det fortsat bør være muligt at gennemføre driftsmæssige forbedringer. Det tekniske arbejde vedrørende overførslen af Athens olympiske atletikcenter til HCAP fortsatte med fremlæggelsen af en rapport fra den tekniske rådgiver i april 2020.

HCAP's aktuelle prioritet er at sikre den fortsatte drift af offentlige virksomheder i nøglesektorer samt personalets sundhed og sikkerhed. I den sammenhæng er det afgørende at sikre en stabil forsyning af elektricitet, vand og posttjenester og opretholde driftskontinuitet i de offentlige transportsystemer og de centrale markeder i Athen og Thessaloniki. De negative økonomiske konsekvenser af coronaviruspandemien forventes at være særligt alvorlige for Athens bytransportselskab og det græske postvæsen.

På grund af coronavirusudbruddet har det ikke været muligt at opretholde det momentum i privatiseringsprocessen, der er observeret i de seneste måneder. Pandemien påvirker gennemførelsen af privatiseringsprogrammet på mange måder, bl.a. gennem samarbejdsvanskeligheder med potentielle investorer, indvirkninger på værdiansættelserne af aktiver, nedsat administrativ kapacitet til at gennemføre nødvendige foranstaltninger og afbrydelse af bygge- og anlægsarbejder.

Trods den generelt negative økonomiske situation som følge af pandemien gør udviklingsfonden for Den Hellenske Republiks aktiver fremskridt med transaktionsoperationer, der er ved at forfalde, og dette støttes af myndighederne, som på deres side træffer de nødvendige foranstaltninger. Dermed vil det være muligt at iværksætte de næste skridt i de respektive transaktioner på et tidspunkt, hvor situationen normaliseres. På nuværende tidspunkt er situationen for de igangværende transaktioner følgende:

·Hellinikon (et specifikt tilsagn med frist i 2018): Selv om myndighederne fortsatte deres intensive bestræbelser på at opfylde betingelserne for, at aktier kan overføres til den foretrukne investor (Lamda), er den finansielle afslutning blevet forsinket af komplikationer i udbudsproceduren for tildeling af kasinotilladelsen. Efter afvisningen af den første appel indgav den udelukkede tilbudsgiver et annullationssøgsmål og en begæring om foreløbige forholdsregler for statsrådet. Den 7. maj 2020 afviste statsrådet begæringen om foreløbige forholdsregler. Dermed banes der vej for en fortsættelse af udbudsproceduren, selv om man til færdiggørelsen heraf er nødt til at afvente statsrådets afgørelse om den materielle del af annullationssøgsmålet. Myndighederne viderefører deres arbejde for at håndtere de resterende udestående spørgsmål.

·Koncessionen for lystbådehavnen i Alimos (et specifikt tilsagn med frist midt i 2019): Lystbådehavnen i Alimos, som er en af de største lystbådehavne i det sydøstlige Middelhav, ligger i den sydøstlige del af Athen. Regeringsdekretet om godkendelse af undertegnelsen af koncessionsaftalen blev offentliggjort i den græske statstidende den 7. april 2020, og koncessionsaftalen blev undertegnet af alle parter den 13. maj 2020. Den finansielle afslutning af transaktionen forventes at finde sted senest 120 dage efter undertegnelsen af koncessionsaftalen.

·Hellenic Petroleum (et specifikt tilsagn med frist midt i 2019): Myndighederne har endnu ikke truffet beslutning om den fremgangsmåde, der skal følges, efter at det første udbud midt i 2019 slog fejl. Fonden overvejer alle muligheder. Efter det seneste betydelige fald i selskabets kapitalværdi fandt fonden det imidlertid hensigtsmæssigt at udsætte iværksættelsen af transaktionen yderligere til et senere tidspunkt.

·Salg af 30 % af Athens internationale lufthavn (et specifikt tilsagn med frist sidst i 2019): Ved udgangen af januar 2020 blev ni investeringsparter anset for at være kvalificerede til at gå videre til fasen med at afgive bindende tilbud. På grund af pandemiens konsekvenser har det imidlertid været nødvendigt at justere fristen for indgivelse af bindende tilbud, og processen vil blive genoptaget, når situationen bliver bedre.

·Det offentlige gasselskab — DEPA's kommercielle del (et specifikt tilsagn med frist sidst i 2019) — DEPA's infrastrukturdel (et specifikt tilsagn med frist midt i 2021): Der er gjort gode fremskridt med begge udbud, der har tiltrukket stor interesse hos investorerne. Ni interesserede parter indsendte interessetilkendegivelser i hvert af de to internationale udbud. De er ved at blive vurderet, men indledningen af fasen med afgivelse af bindende tilbud for begge transaktioner vil blive forsinket på grund af coronavirusudbruddet.

·Egnatia (et specifikt tilsagn med frist sidst i 2019): Myndighederne har understreget deres vilje til at gå videre med transaktionen og traf i april og begyndelsen af maj 2020 en række foranstaltninger, herunder undertegnelsen af en fælles ministeriel afgørelse om centrale elementer i koncessionsaftalen og de videre administrative skridt. I mellemtiden forventes myndighederne og Egnatia S.A. at fortsætte gennemførelsen af alle resterende uafsluttede foranstaltninger vedrørende specifikationerne for arbejdet på broer, for at disse kan betegnes som sikre, godkendelse af tunnelerne, færdiggørelse af opførelsen af alle betalingsstationer og Egnatia S.A.'s løsning af de udestående spørgsmål i forbindelse med de fire kontrakter for servicestationer, der har været inaktive siden 2011.

·Regionale havne (et specifikt tilsagn med frist sidst i 2019): Efter en lang periode med forsinkelser er der i løbet af de seneste måneder opnået gode fremskridt, idet fonden har fået fleksibilitet til at udforme transaktionerne fra sag til sag, og det forberedende arbejde i forbindelse med udbud er igangsat for fire havne. På grund af de ugunstige omstændigheder blev det imidlertid anset for hensigtsmæssigt at udsætte iværksættelsen af transaktionerne.

Offentlig forvaltning

Den offentlige forvaltning har været konfronteret med en dobbelt udfordring i forbindelse med håndteringen af coronaviruspandemien, da den har været i frontlinjen for myndighedernes indsats, samtidig med at den står over for store kapacitetsbegrænsninger. Overordnet set har den offentlige forvaltnings indsats gjort det muligt for de væsentlige tjenester, som borgerne og virksomhederne er afhængige af, i vid udstrækning at fortsætte deres arbejde uden afbrydelser. Dette er blevet understøttet af lanceringen af en række digitale værktøjer i inddæmningsperioden.

Myndighederne har gjort fremskridt med udnævnelsen af ledere og styrkelsen af de overordnede rammer, selv om arbejdet er blevet forstyrret af coronaviruspandemien, og der er stadig visse problemer. Udnævnelsen af de 13 nye departementschefer er afsluttet, mens udvælgelsen af direktører er blevet midlertidigt afbrudt. I marts 2020 vedtog myndighederne lovbestemmelser, der betød, at udvælgelsesprocessen blev udvidet til ikke kun at omfatte centraladministrationen, men også administrationen på lokalt niveau, hvilket er positivt. Der er også udarbejdet lovudkast med henblik på at indføre en ensartet udvælgelsesprocedure for ledende stillinger i den offentlige sektor, som forventes at træde i kraft i september 2020. Det forudses, at det øverste råd for personaleudvælgelse skal spille en central rolle i udvælgelsesprocessen, hvilket er positivt. Et mere problematisk aspekt er, at der ikke er gjort fremskridt med de igangværende udvælgelsesprocedurer for de strukturer, der forvalter EU's strukturfonde (den nationale strategiske referenceramme), og planerne om at annullere denne proces og lancere en ny procedure kan påvirke stabiliteten og effektiviteten i de indførte forvaltnings- og kontrolsystemer, hvorfor myndighederne opfordres til at overveje alternative muligheder.

Generelt er der gjort gode fremskridt med udviklingen af et system til forvaltning af menneskelige ressourcer, herunder færdiggørelsen af et betydeligt antal digitale organigrammer og jobbeskrivelser (et specifikt tilsagn med frist sidst i 2019). Frem til midten af marts havde offentlige enheder, der tegnede sig for ca. to tredjedele af det samlede personale, udarbejdet digitale organigrammer, og for 75 % af de besatte stillinger var der etableret en sammenkædning mellem stillingsbeskrivelsen og stillingsindehaveren. Det EU-finansierede udbud vedrørende støttetjenester for personaleforvaltningssystemer forventes at blive lanceret i juni 2020, mens der som en midlertidig løsning gøres fremskridt med opgraderingen af tællingsdatabasen. Mobilitetscyklussen for 2020 er blevet iværksat i overensstemmelse med ny lovgivning, der tager sigte på yderligere at forbedre denne reform, navnlig ved at styrke forbindelsen mellem mobilitetsordningen og den årlige ansættelsesplanlægning. Resultatvurderingscyklussen for 2019 er blevet forsinket på grund af pandemien, men myndighederne arbejder videre med planerne om at styrke vurderingsrammen og knytte den sammen med de årlige handlingsplaner for hvert ministerium og udvælgelsen af ledere.

Myndighederne har givet tilsagn om at styrke personaleudvælgelsessystemet ved at opdatere lovgivningen for det øverste råd for personaleudvælgelse og øge dets samlede kapacitet (et supplerende tilsagn). Det nye tilsagn indebærer en revideret lov, der skal vedtages senest i oktober 2020, og ved udgangen af 2020 vil en detaljeret handlingsplan for rådets omstrukturering blive færdiggjort; gennemførelsen af specifikke nøgletiltag vil blive overvåget fra og med 2021. Arbejdet er allerede påbegyndt, idet man er i færd med at fastlægge en række arbejdsområder, herunder ansøgningsproceduren, særlige ansættelsesbestemmelser (bl.a. for midlertidigt ansatte) og organisatoriske spørgsmål.

Myndighederne søger at gøre fremskridt med den igangværende kodifikation af lovgivningen trods de aktuelle forstyrrelser. Det centrale kodifikationsudvalg er blevet genetableret og forventes at spille en central rolle i projektet med kodifikationen af lovgivningen. På grund af coronavirusudbruddet er myndighedernes planer om at vedtage ny kodifikationslovgivning for arbejdsretten og for de arbejdsretlige bestemmelser (et specifikt tilsagn med frist midt i 2020) blevet lidt forsinket, men myndighederne vil bestræbe sig på at vedtage den nye kodifikationslovgivning inden september 2020. Det forventes, at der snart vil blive lanceret et udbud for flagskibsprojektet vedrørende oprettelsen af den nationale portal for kodifikation af lovgivning (et specifikt tilsagn med frist midt i 2022).

Gennemførelsen af loven om eksekutiv statsret (Executive State Law) skrider frem. For det første har myndighederne vedtaget en detaljeret lovgivningsmæssig metodevejledning og en skabelon for en omfattende konsekvensanalyse, som er udarbejdet med teknisk bistand fra Europa-Kommissionen og udgør vigtige redskaber til at håndhæve de bestemmelser om god lovgivning, der trådte i kraft i januar 2020. For det andet anvendes delegationen af underskriftsbeføjelser til det ikkepolitiske niveau, der trådte i kraft i februar 2020, ifølge de foreløbige resultater på en effektiv måde i den centrale administration. Dette indebærer en større reform i den centrale offentlige administration, og det skønnes, at ca. 80 % af alle afgørelser i hvert ministerium vil blive undertegnet på administrativt niveau.

Ansættelsen af fastansat personale i 2019 var i overensstemmelse med personaleplanen, og personaleplanen for 2020 respekterer 1:1-erstatningsreglen. I betragtning af den kraftige stigning i antallet af midlertidigt ansatte siden 2018 har myndighederne desuden accepteret et nyt supplerende tilsagn om at genindføre et loft for midlertidigt personale fra og med 2021. Antallet af midlertidigt ansatte har været faldende siden det højeste niveau midt i 2019, men ligger fortsat et godt stykke over niveauet i 2018, da Grækenlands afsluttede ESM-programmet. Det nye tilsagn forventes at bidrage til myndighedernes ambition om at styrke den centrale kontrol af ansættelsesprocedurerne. Den nyligt vedtagne bestemmelse, der flytter specifikke kommunale enheder uden for den fælles betalingsmyndigheds mandat, giver anledning til bekymring. I forbindelse med den igangværende tredje og sidste fase af lønreformen er det vigtigt, at den fælles betalingsmyndigheds mandat forbliver intakt.

Retsvæsen og bekæmpelse af korruption

Som led i projektet for at styrke den digitale retspleje er der konstateret visse fremskridt i overgangen til obligatorisk elektronisk registrering og behandling af juridiske dokumenter i civil- og strafferetlige sager og i den elektroniske udstedelse af retsattester og -afgørelser. Selv om elektronisk registrering pr. 1. januar 2021 er blevet gjort obligatorisk for den administrative del af retsvæsenet, er det fortsat fakultativt og kun delvist tilgængeligt i civil- og strafferetlige sager. Myndighederne har givet tilsagn om at udarbejde en handlingsplan senest midt i 2020 for anvendelse af elektronisk registrering i civil- og strafferetlige sager, fysisk og tematisk kortlægning af de nuværende forhold og fastlæggelse af en tidsplan. En generel og obligatorisk elektronisk registrering forudsætter, at dommere, administrativt retspersonale og retsvæsenets aktører råder over certificerede digitale signaturer, og myndighederne har givet tilsagn om at træffe foranstaltninger med henblik herpå.

Den 15. april 2020 offentliggjorde myndighederne den meget forsinkede indkaldelse af tilbud for anden fase af systemet for integreret forvaltning af retssager, et specifikt tilsagn med frist midt i 2020. Tilbuddene skal indgives senest den 26. maj 2020, og konkurrencen om tildeling af kontrakten vil finde sted den 1. juni 2020. Det er planlagt, at det kontraktmæssige projekt afsluttes senest 36 måneder efter undertegnelsen af aftalen.

Den sidste fase af ikrafttrædelsen af regelsættet vedrørende obligatorisk mægling blev afsluttet i marts. På grund af suspensionen af domstolenes aktiviteter i forbindelse med coronavirusudbruddet vil virkningerne af det nye regelsæt først kunne måles senere i 2020.

Myndighederne arbejder også videre med initiativet om at oprette specialiserede afdelinger ved civil- og forvaltningsretlige domstole (et supplerende tilsagn). De nye afdelinger skal beskæftige sig med specifikke sagskategorier og vil blive bemandet med dommere med relevant erhvervserfaring eller relevante akademiske kvalifikationer. 

Den operationelle kapacitet hos den nationale myndighed for gennemsigtighed øges gradvist med henblik på at gøre den fuldt operationel senest i november 2020. Den nationale myndighed for gennemsigtighed overvåger nøje gennemførelsen af den nationale plan for bekæmpelse af korruption, som hidtil har givet gode resultater, og samarbejder med den græske revisionsret om at styrke de interne kontrolsystemer på både centralt og lokalt plan. Myndigheden er også involveret i tilsynet med finansiering af politiske partier og kontrol af formueangivelser. Myndighederne har givet tilsagn om snarest at aflægge rapport om den hidtidige gennemførelse af de institutionelle rammer for finansiering af politiske partier. Henstillingerne fra Sammenslutningen af Stater mod Korruption vil blive behandlet af et særligt udvalg, som vil foreslå eventuelle nødvendige lovgivningsmæssige ændringer senest i december 2020.

(1) ()    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1).

(2) ()    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/80, C(2020)901, af 19. februar 2020 om forlængelse af skærpet overvågning over for Grækenland

(3) ()     https://www.consilium.europa.eu/media/35749/z-councils-council-configurations-ecofin-eurogroup-2018-180621-specific-commitments-to-ensure-the-continuity-and-completion-of-reforms-adopted-under-the-esm-programme_2.pdf .

(4) ()    ECB's personale deltog i kontrolmissionen i overensstemmelse med ECB's beføjelser og ydede således ekspertbistand om politikker for finanssektoren og makrokritiske spørgsmål som f.eks. overordnede finanspolitiske mål og holdbarhed og finansieringsbehov. Forud for kontrolmissionen blev der fra 26. marts til den 7. april gennemført en teknisk mission, også på afstand.

(5) ()     https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/economy-finance/ip116_en.pdf .

(6) ()    Offentliggjort som Kommissionens forårsprognose 2020:  https://ec.europa.eu/info/business-economy-euro/economic-performance-and-forecasts/economic-forecasts_da  

(7) () https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020DC0123&qid=1589546726984&from=DA