52020DC0516

(4)Adskillige medlemsstater har enten erklæret undtagelsestilstand eller truffet kriseforanstaltninger. Enhver kriseforanstaltning skal være nøje afstemt med behovet, være nødvendig, begrænset i tid og i overensstemmelse med europæiske og internationale standarder. De bør være genstand for demokratisk kontrol og underlagt uafhængig domstolsprøvelse.

(5)Den 20. marts 2020 vedtog Kommissionen en meddelelse om aktivering af stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul 5 . Klausulen som fastsat i artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 3, artikel 9, stk. 1, og artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97 samt artikel 3, stk. 5, og artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1467/97 letter samordningen af budgetpolitikken i perioder med et alvorligt økonomisk tilbageslag. I denne meddelelse forelagde Kommissionen Rådet sin vurdering af, at den aktuelle situation i lyset af det forventede alvorlige økonomiske tilbageslag som følge af covid-19-udbruddet giver anledning til at aktivere klausulen. Den 23. marts 2020 tilsluttede medlemsstaternes finansministre sig Kommissionens vurdering. Aktiveringen af den generelle undtagelsesklausul giver mulighed for en midlertidig afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning, forudsat at dette ikke bringer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt i fare. For så vidt angår den korrigerende del, kan Rådet på grundlag af en henstilling fra Kommissionen beslutte at vedtage en revideret finanspolitisk kurs. Den generelle undtagelsesklausul suspenderer ikke procedurerne under stabilitets- og vækstpagten. Den tillader medlemsstaterne at fravige de budgetkrav, der normalt ville gælde, og sætter Kommissionen og Rådet i stand til at træffe de nødvendige foranstaltninger til koordinering af politikken inden for rammerne af pagten.

(6)Der er brug for en vedholdende indsats for at begrænse og kontrollere spredningen af pandemien, styrke de nationale sundhedssystemers modstandsdygtighed og afbøde de socioøkonomiske konsekvenser ved hjælp af støtteforanstaltninger til fordel for virksomheder og husholdninger samt for at sikre passende sundheds- og sikkerhedsforhold på arbejdspladsen med henblik på genoptagelsen af den økonomiske aktivitet. Unionen bør fuldt ud anvende de mange redskaber, den råder over, til at understøtte medlemsstaternes bestræbelser på området. Samtidig bør medlemsstaterne og Unionen arbejde sammen om at tilrettelægge de foranstaltninger, der er nødvendige for at vende tilbage til normalt fungerende samfund og økonomier og til bæredygtig vækst, idet den grønne og den digitale omstilling integreres, og der trækkes på alle erfaringerne fra krisen.

(7)Covid-19-krisen har fremhævet, hvordan fleksibiliteten i det indre marked giver mulighed for at tilpasse sig ekstraordinære forhold. For at sikre en hurtig og gnidningsløs overgang til genopretningsfasen og garantere den fri bevægelighed for varer, tjenester og arbejdstagere skal de særlige foranstaltninger, der forhindrer det indre marked i at fungere normalt, afskaffes, så snart de ikke længere er absolut nødvendige. Den aktuelle krise har vist, hvor nødvendigt det er at have kriseberedskabsplaner i sundhedssektoren, som navnlig omfatter forbedrede indkøbsstrategier, diversificerede forsyningskæder og strategiske lagre af vigtige forsyninger. De er helt centrale for udformningen af mere omfattende kriseberedskabsplaner.

(8)Unionens lovgivere har allerede foretaget ændringer af de relevante lovgivningsmæssige rammer 6 for at sætte medlemsstaterne i stand til at anvende alle uudnyttede midler under de europæiske struktur- og investeringsfonde til at imødegå covid-19-pandemiens ekstraordinære virkninger. Disse ændringer vil bidrage til større fleksibilitet og forenkle og strømline procedurerne. For at lette likviditetspresset kan medlemsstaterne desuden drage fordel af en medfinansieringssats på 100 % fra Unionens budget i regnskabsåret 2020-2021. Luxembourg opfordres til fuldt ud at udnytte disse muligheder til at støtte de personer og brancher, der står over for de største udfordringer.

(9)Den 30. april 2020 forelagde Luxembourg sit nationale reformprogram for 2020 og den 29. april 2020 sit stabilitetsprogram for 2020. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(10)Luxembourg er på nuværende tidspunkt omfattet af den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten.

(11)Ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 forventer regeringen en forringelse af den samlede saldo fra et overskud på 2,2 % af BNP i 2019 til et underskud på 8,5 % af BNP i 2020. Underskuddet forventes at falde til 3,0 % af BNP i 2021. Den offentlige gældskvote forventes ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 at stige til 28,7 % i 2020, efter at den var steget til 22,1 % af BNP i 2019. De makroøkonomiske og finanspolitiske udsigter præges af stor usikkerhed som følge af covid-19-pandemien.

(12)Som reaktion på covid-19-pandemien og som led i en koordineret Unionstilgang har Luxembourg truffet budgetmæssige foranstaltninger til at øge sundhedssystemets kapacitet, inddæmme pandemien og yde hjælp til de personer og brancher, der er særlig hårdt ramt. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2020 beløber disse budgetmæssige foranstaltninger sig til 5,5 % af BNP. Foranstaltningerne omfatter: styrkelse af sundhedstjenester, støtte til kriseramte virksomheder, lån, der skal betales tilbage, og arbejdsfordelingsordninger, herunder for selvstændige og grænsearbejdere. Luxembourg har også bebudet foranstaltninger, der, skønt de ikke vil have direkte budgetvirkning, vil bidrage til at understøtte virksomhedernes likviditet. Disse foranstaltninger omfatter skatteudsættelser, lån til små og mellemstore virksomheder med midlertidige økonomiske problemer samt garantier. I modsætning til stabilitetsprogrammet for 2020 anslår Kommissionen, at pakken vil have en mindre indvirkning, da den ikke anser skatteudsættelser og ydelse af lån, der skal betales tilbage, for at være diskretionære foranstaltninger med budgetvirkning. Myndighederne mener imidlertid, at en del af de skatteudsættelser, der vedrører direkte skatter, i sidste ende vil have budgetvirkning, hvilket der er taget hensyn til i ovennævnte 5,5 % af BNP. Desuden betragtes en del af de omkostninger, der er forbundet med arbejdsfordelingsordningerne, som del af de automatiske stabilisatorers måde at fungere på. Overordnet set stemmer de foranstaltninger, som Luxembourg har truffet, overens med retningslinjerne i Kommissionens meddelelse om en koordineret økonomisk reaktion på covid-19-udbruddet. En fuldstændig gennemførelse af disse foranstaltninger vil bidrage til at opretholde finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, forudsat at finanspolitikken efterfølgende atter fokuserer på at sikre en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt, så snart den økonomiske situation giver mulighed herfor.

(13)Ifølge Kommissionens forårsprognose 2020, som tager udgangspunkt i en uændret politik, forventes Luxembourgs offentlige saldo at udgøre et underskud på 4,8 % af BNP i 2020 og et overskud på 0,1 % i 2021. Den offentlige gældskvote ventes at forblive under 60 % af BNP i 2020 og 2021. Sammenlignet med Kommissionens prognoser er stabilitetsprogrammet baseret på mere forsigtige antagelser for både indtægter og udgifter.

(14)Den 20. maj 2020 offentliggjorde Kommissionen en rapport udarbejdet i medfør af traktatens artikel 126, stk. 3, som følge af Luxembourgs forventede overskridelse i 2020 af grænseværdien for det offentlige underskud på 3 % af BNP. Overordnet set fremgår det af analysen, at underskudskriteriet som defineret i traktaten og i forordning (EF) nr. 1467/1997 ikke er opfyldt.

(15)Luxembourg har et af de mest velfungerende sundhedssystemer i EU. Eftersom 49 % af lægerne og 62 % af sundhedspersonalet ikke er luxembourgske statsborgere, befinder systemet sig imidlertid langt over den kritiske sårbarhedstærskel (jf. Verdenssundhedsorganisationens indikator). I den forbindelse vil Luxembourgs sundhedssystem kunne påvirkes af eventuelle ensidige beslutninger fra nabolandene i krisetider. Ved covid-19-krisens udbrud var Luxembourg nødt til at træffe korttidsforanstaltninger på rekordtid for at forbedre sundhedssystemets modstandsdygtighed, f.eks. ved at mobilisere medicinsk infrastruktur og midlertidigt udvide et hospital samt tilbyde grænsearbejdere i sundhedssystemet og deres familier indkvartering i Luxembourg.

(16)Sundhedssystemet forventes at stå over for øgede udfordringer i fremtiden ud over det stigende antal ledige stillinger inden for sundhedssektoren i de seneste år. Nærmere bestemt ventes en stigende efterspørgsel efter sundhedsydelser fra en aldrende befolkning, og 59-69 % af lægepersonalet forventes at gå på pension inden for de kommende 15 år. Innovation hvad angår blanding af færdigheder samt udvikling af faglige profiler, deling af arbejdsopgaver og substitution vil spille en vigtig rolle, når det gælder om at sikre, at sundhedssektoren fortsat er et attraktivt sted at arbejde. Mere generelt er der plads til forbedring af forvaltningen af sundhedssystemet, herunder samarbejdet med nabolandene, og regeringen har netop iværksat en omfattende reform. Selv om den digitale infrastruktur allerede er langt fremme i Luxembourg, arbejdes der stadig på at gennemføre e-sundhedsløsninger såsom digitale løsninger til godtgørelse af tjenesteudbydere. Luxembourg har i høj grad fokuseret på digitale teknologier såsom supercomputere, kunstig intelligens, blockchain og big data og har potentiale til at udnytte disse muligheder og samarbejde på EU-plan med henblik på at yde et væsentligt bidrag til den forskning, der skal til for at neutralisere virusset og mindske smitten. Luxembourg har også oprettet en ny støtteordning for investeringsprojekter inden for forskning i og udvikling af produkter til bekæmpelse af covid-19, som gennem udvikling af effektive behandlinger og vacciner er nødvendige for en effektiv håndtering af det aktuelle udbrud.

(17)Ifølge Kommissionens prognose forventes arbejdsløsheden at stige til 6,4 % i 2020 og falde til 6,1 % i 2021. Luxembourg har truffet en række foranstaltninger for at opretholde beskæftigelsen, navnlig vedrørende "chômage partiel" (delvis arbejdsløshed). Der bør dog tages særligt hensyn til mere sårbare grupper såsom ældre og lavtuddannede arbejdstagere i en situation, hvor den nye minimumsindkomstordning (REVIS — "revenu d'inclusion sociale") på grund af den obligatoriske registrering af støttemodtagere siden januar 2019 allerede har ført til en stigning i antallet af registrerede arbejdsløse ved den offentlige arbejdsformidling. Disse mere sårbare personer vil blive mest berørt af en øget konkurrence på arbejdsmarkedet som følge af covid-19-krisen. Andre sårbare personer, der rammes af krisen, kan være midlertidigt ansatte samt lavtuddannede arbejdstagere generelt. For så vidt angår ældre arbejdstagere er deres lave beskæftigelsesfrekvens fortsat et strukturelt problem i Luxembourg, hvilket også har indvirkning på pensionssystemets langsigtede holdbarhed, således som det blev fremhævet i de henstillinger, der er blevet rettet til Luxembourg i de foregående år. I den nuværende situation risikerer ældre arbejdstagere i højere grad at blive afskediget på grund af krisen. Det er derfor nu mere end nogensinde nødvendigt at styrke deres tilpasningsevne til andre job og sektorer, bl.a. gennem opkvalificering og omskoling. Luxembourg ligger tæt på EU-gennemsnittet, når det kommer til social inklusion, men indikatorerne for ulighed og fattigdom blandt personer i beskæftigelse er i de seneste år blevet svækket, og de studerendes muligheder er fortsat stærkt påvirket af deres socioøkonomiske baggrund. I den forbindelse bør især mere sårbare grupper støttes, så de kan imødegå krisens sociale virkninger.

(18)For at støtte virksomhederne gennem covid-19-krisen, navnlig små og mellemstore virksomheder, herunder selvstændige og mikrovirksomheder, har Luxembourg i sin stabiliseringsplan medtaget en række foranstaltninger. Detailsektoren er en af de mest berørte sektorer på grund af den faldende efterspørgsel og de nuværende foranstaltninger, som har forhindret mange i helt at drive deres virksomhed eller begrænset deres aktiviteter. Smidigere regler vil også kunne sætte gang i et opsving i detailhandelen efter krisen. Desuden vil det være gavnligt at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at indføre digitale teknologier, der sikrer driftskontinuitet, f.eks. e-handel. Der bør opretholdes passende foranstaltninger i hele genopretningsperioden samtidig med en gradvis og fleksibel udfasning og en identificering af de mest berørte sektorer, således at der udvikles specifikke støtteplaner, som vil sætte dem i stand til i genopretningsfasen at indhente det forsømte. Ved gennemførelsen af sådanne foranstaltninger er det vigtigt også at tage hensyn til banksektorens modstandsdygtighed. For at støtte overgangen og oprettelsen af nye små og mellemstore virksomheder i vækstfremmende sektorer kan en reform af Luxembourgs insolvensregler efter den mest akutte fase af krisen hjælpe virksomhederne med at få en ny chance, hvis de uforskyldt trues af konkurs.

(19)For at fremme den økonomiske genopretning vil det være vigtigt at fremrykke modne offentlige investeringsprojekter og tilskynde til private investeringer, bl.a. gennem relevante reformer, navnlig inden for digitale og grønne sektorer. Luxembourg har allerede iværksat initiativer til at fremme digitalisering og innovation, men den teknologiske integration inden for erhvervslivet og private investeringer samt digitaliseringen af offentlige tjenester er fortsat lav set i forhold til det særligt potentielle miljø og landets ambition om at overgå til en datadreven økonomi. Investeringer i digitalisering, højtudviklede digitale færdigheder og innovation — herunder udvikling af en integreret forsknings- og innovationsstrategi — vil være afgørende for at støtte små og mellemstore virksomheder og øge produktiviteten og konkurrenceevnen. Genopretningen bør også understøttes yderligere ved at fremme ambitiøse grønne investeringer på kort sigt. Af centrale områder kan især nævnes yderligere tiltag inden for bæredygtig transport, herunder jernbanetransport, bæredygtigt byggeri, navnlig i forbindelse med eksisterende såvel som nye bygningers energieffektivitet, samt vedvarende energi. Dette vil bidrage til at skabe en robust grøn stimulus og støtte Luxembourg i at indhente efterslæbet i forhold til landets 2030-mål for reduktion af drivhusgasemissioner, energieffektivitet og vedvarende energi og samtidig bane vejen for klimaneutralitet. Der er fortsat behov for yderligere at identificere investeringsbehovene og de finansielle kilder til investeringer, også i lyset af covid-19-udbruddets indvirkning på økonomien og de offentlige finanser. Programmeringen af Fonden for Retfærdig Omstilling for 2021-2027 kan hjælpe Luxembourg med at imødegå nogle af de udfordringer, der følger af omstillingen til en klimaneutral økonomi, navnlig inden for de områder, der er omhandlet i bilag D til landerapporten. Det vil sætte Luxembourg i stand til at gøre bedst muligt brug af fonden.

(20)Luxembourg står over for betydelige risici for hvidvask af penge i betragtning af den store tilstrømning af udenlandske direkte investeringer og tilstedeværelsen af komplekse juridiske strukturer med udenlandske sponsorer. Disse risici afspejles i den nationale risikovurdering, navnlig hvad angår udbydere af tjenester til truster eller selskaber eller investeringstjenester. Svagheder i disse udbyderes anvendelse af rammerne for bekæmpelse af hvidvask af penge fører til utilstrækkelige risikoanalyser og en beskeden indberetning af mistænkelige aktiviteter. Tilsynet med disse udbydere er utilstrækkeligt til at afhjælpe disse mangler. Der er for virksomheder oprettet et nationalt register over reelle ejere for at begrænse hemmeligholdelse og identificere reelle ejere. Kvaliteten af de indgivne oplysninger og registrets effektivitet skal overvåges over tid.

(21)Bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning er fortsat vigtig for at gøre skattevæsenet mere effektivt og retfærdigt, således som det erkendes i henstillingen vedrørende euroområdet 2020. De afsmittende virkninger af skatteyderes aggressive skatteplanlægning mellem medlemsstater kræver en koordineret indsats fra nationalt politisk hold som supplement til EU-lovgivningen. Luxembourg har truffet foranstaltninger mod aggressiv skatteplanlægning ved at gennemføre tidligere vedtagne internationale og europæiske initiativer, men de meget store udbytte-, rente- og royaltybetalinger som en procentdel af BNP tyder på, at landets skatteregler udnyttes af virksomheder, der driver aggressiv skatteplanlægning. De fleste direkte udenlandske investeringer varetages af special purpose-enheder (SPE'er). Den manglende kildebeskatning af udgående (dvs. fra personer med bopæl i EU til personer med bopæl i tredjelande) rente- og royaltybetalinger samt fritagelsen fra kildebeskatning af udbyttebetalinger under visse omstændigheder kan medføre, at der slet ikke betales skat af de pågældende betalinger, hvis de heller ikke beskattes i den modtagende jurisdiktion. Luxembourg har fremsat et lovforslag om fjernelse af fradragsmuligheden for rente- og royaltybetalinger til jurisdiktioner, der er opført på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, i overensstemmelse med landets tilsagn om at indføre defensive foranstaltninger over for disse jurisdiktioner.

(22)Hvor nærværende henstillinger har fokus på at håndtere pandemiens socioøkonomiske konsekvenser og lette den økonomiske genopretning efter krisen, omhandlede de landespecifikke henstillinger fra 2019, som Rådet vedtog den 9. juli 2019, også vigtige reformer til at imødegå de strukturelle udfordringer på mellemlang og lang sigt. Disse henstillinger er stadig relevante, og de vil fortsat være genstand for overvågning i forbindelse med næste års europæiske semester. Det gælder også henstillingerne vedrørende investeringstiltag inden for den økonomiske politik. Sidstnævnte henstillinger bør tages med i betragtning i den strategiske programmering af samhørighedsmidlerne efter 2020, herunder ved afbødningsforanstaltninger og exitstrategier i forbindelse med krisen.

(23)Det europæiske semester danner rammen for løbende samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken i Unionen, hvilket kan bidrage til en bæredygtig økonomi. Medlemsstaterne har i deres nationale reformprogrammer for 2020 gjort status over fremskridtene med hensyn til opfyldelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling ("verdensmålene"). Ved at sikre en fuldstændig efterlevelse af nedenstående henstillinger vil Luxembourg bidrage til opfyldelsen af verdensmålene og til de fælles bestræbelser på at sikre konkurrencedygtig bæredygtighed i Unionen.